Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
|
|
|
- Edith Villadsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, er regnesvage og har meget ringe IT-færdigheder. Generelt hænger færdighedsniveauet sammen med alder således, at andelen med ringe færdigheder stiger med alderen. Færdighedsniveauet hænger derudover sammen med uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, køn og indvandrestatus. Baggrund og nationale færdigheder I perioden blev der gennemført en stor national undersøgelse af danskernes læse-, regne- og IT-færdigheder kaldet PIAAC (Programme for the International Assessment of Adult Competencies). SFI har udført undersøgelsen i Danmark af de åriges kompetencer og har i oktober 2013 udgivet rapporten: Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. I denne minianalyse fokuserer vi på, hvordan læse-, regne og ITfærdighederne er blandt borgerne i Region Hovedstaden. Læsning, regning, og IT-færdigheder er vigtige, fordi de er centrale for: Samfundets produktivitet, velstand og internationale konkurrenceevne, Den enkeltes forudsætninger for studie- og erhvervsrettet uddannelse, eller anden kompetenceudvikling, fx voksen- og efteruddannelse, samt for deltagelsen i samfundslivet, herunder arbejdsmarkedet. 1
2 Rapporten viser, at de åriges læsefærdigheder i Danmark er ringere end ved sidste måling i Dette fald kan have flere årsager; for det første er andelen af indvandrere og efterkommere, og for det andet er beskæftigelsesfrekvensen mindre i 2011/12 end i 1998, og det at være i beskæftigelse har ligesom sproglig baggrund stor indflydelse på færdighedsniveauet. For det tredje læses der generelt mindre i dag end for 15 år siden. Region Hovedstaden har bedt SFI om at udregne de regionale tal for Region Hovedstaden for de tre færdigheder og resultaterne viste bl.a. at: Læsefærdighedsscoren er 278,7 i regionen mod landsgennemsnittet på 270,8. Det danske landsgennemsnit ligger klart under niveauet i Finland, Sverige og Norge, hvor Norge har det laveste gennemsnit. Regnefærdighedsscoren er 286,0 i regionen mod landsgennemsnittet på 278,3. Det danske landsgennemsnit svarer til niveauet i Norge men ligger under niveauet i både Finland og Sverige. IT-færdighedsscoren er 289,3 i regionen mod landsgennemsnittet på 281,1. Det danske landsgennemsnit ligger under niveauerne i både Finland og Sverige samt Norge. Der er en generel sammenhæng mellem alder og færdighedsniveau, sådan at færdighedsniveauet falder jo ældre aldersgrupper man ser på. Det skyldes højst sandsynligt både, at uddannelsesniveauet generelt har været stigende for hver generation, og at evner og motivation for at lære nyt generelt falder med alderen. PIAAC undersøgelsen viser, at mænd generelt har højere regnefærdigheder end kvinder, og at der er mindre forskelle blandt kønnene hvad angår læsefærdigheder. Endvidere har indvandrere fra ikke-vestlige lande klart ringere færdigheder end personer med dansk oprindelse. Men jo yngre indvandrerne har været da de kom til landet, jo bedre færdigheder har de, ligesom opholdstid og sprog der bliver talt i hjemmet, har betydning. Faktorer såsom deltagelse i kurser, fx voksen- og efteruddannelse, arbejdsmarkedsstatus, helbred og sociale baggrund har også indflydelse på det generelle færdighedsniveau. Personer med ringe læsefærdigheder i Region Hovedstaden Læsefærdigheder er i henhold til SFI s analyse evnen til at forstå, vurdere og bruge og benytte skrevne tekster med hensyn til at deltage i samfundslivet, opnå personlige mål og udvikle viden og forståelse. I PIAAC-undersøgelse vurderes færdighederne på 2
3 en skala på 0 til 500, og inddeles derefter i kategorier efter færdighedsniveau fra niveau 0 til niveau 5. I gruppen "Ej score" findes de, som ikke har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog til at kunne gennemføre testen. I denne minianalyse beskrives gruppen med meget ringe læsefærdigheder i Region Hovedstaden, det vil sige, dem der har scoret under 226, og derfor befinder sig på niveau 0 og 1. Antal og andel læsesvage i Region Hovedstaden Der er på landsplan 15,8 pct. læsesvage i aldersgruppen år. I Region Hovedstaden er 12, 6 pct. af befolkningsgruppen læsesvage. Tallet dækker over at der ca. er læsesvage i Danmark, hvor hver fjerde - dvs bor i Region Hovedstaden. For Region Hovedstaden svarer det til, at hver 8. borger (12,6 pct.) har meget ringe læsefærdigheder (Tabel 1). Tabel 1. Befolkningen i Region Hovedstadens læsefærdigheder 1 Færdigheds-score Niveau Procent Ca. antal personer Ej score Udenfor 0, , , , , /5 14, I alt 100, Hvem er personerne med ringe læsefærdigheder i Region Hovedstaden? PIAAC-undersøgelsen viser, at både køn, uddannelsesbaggrund og indvandrerstatus her indflydelse på læsefærdighederne (Tabel 2). Køn: Der er flere mænd end kvinder, som er læsesvage. De læsesvage mænd udgør ca. 55 pct. af alle læsesvage. 13,9 pct. af mændene er læsesvage og 11,4 pct. af kvinderne. 1 Resultatet er behæftet med en vis usikkerhed, således at et skøn over andelen af læsesvage med score 0-1 i Region Hovedstaden kan svinge med 1,8 procentpoint (dvs. +/ personer). 3
4 Herkomst: De fleste læsesvage i Region Hovedstaden har ikke indvandrerbaggrund, men andelen af læsesvage indvandrere opgjort i forhold til alle indvandrere er stor. 57 pct. af de læsesvage i Region Hovedstaden er ikke indvandrere. Ca. 8 pct. af befolkningen uden indvandrerbaggrund er læsesvage mod 39,5 pct. af befolkningen med indvandrerbaggrund. Tabel 2: Læsefærdigheder efter køn, herkomst, uddannelse, alder i Region Hovedstaden Antal læsesvage Andel af alle læsesvage Andel læsesvage af befolkningen 2 Mænd ,7 13,9 (2,9) Kvinder ,3 11,4 (2,2) Ikke-indvandrer ,9 8,3 (1,9) Indvandrer ,1 39,5 (4,8) Grundskole ,3 26,9 (6,4) Student mv ,0 6,0 (3,4) Erhvervsuddannelse ,4 18,3 (4,8) Videregående udd.* ,0 5,9 (1,5) Uoplyst 248 0, år ,4 8,9 (3,7) år ,7 10,5 (3,0) år ,5 8,0 (3,0) år ,9 14,6 (5,1) år ,4 21,6 (4,2) Uddannelse: Der er nogenlunde lige mange læsesvage med og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Til gengæld viser undersøgelsen også at andelen af læsesvage generelt er høj både blandt de ufaglærte kun med grundskole og de erhvervsuddannede. I disse grupper er andelen af læsesvage tre til fire gange større end i grupperne, som har enten studentereksamen eller videregående uddannelse: Over 52 pct. af de læsesvage har en erhvervskompetencegivende uddannelse mod de ca. 47 pct. læsesvage som er ufaglærte. Ca. 27 pct. af de ufaglærte med grundskole som højest gennemførte 2 Procenttallet i parentes angiver usikkerheden. 4
5 uddannelse er læsesvage Ca. 18 pct. af de erhvervsfagligt uddannede er læsesvage Ca. 6 pct. af grupperne med enten studentereksamen eller videregående uddannelse er læsesvage. Alder: Der er næsten dobbelt så mange læsesvage i aldersgrupperne over 45 år (80.547) som i aldersgrupperne under 34 år (41.603). I befolkningen over 55 år har over 21 pct. læsevanskeligheder mod ca. 9 pct. i aldersgruppen under 24 år. Personer med ringe regnefærdigheder i Region Hovedstaden Regnefærdigheder er evnen til at finde, bruge, fortolke og formidle matematikholdige informationer og pointer med henblik på, at kunne give sig i kast med og mestre matematikholdige krav i en række situationer i voksenlivet. Tabel 3. Region Hovedstadens befolknings regnefærdigheder 3 Færdigheds-score Niveau Procent Ca. antal personer Ej score Udenfor 0, , , , , /5 21, I alt I denne analyse beskrives gruppen med meget ringe regnefærdigheder i Region Hovedstaden, det vil sige, dem der har scoret under 226, og derfor befinder sig på niveau 0 og 1. Antal og andel regnesvage i Region Hovedstaden Der på landsplan er 14,3 pct. regnesvage i aldersgruppen år. Tilsvarende er 11,8 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden regnesvage, disse tal svarer til henholdsvis (landsplan) og personer (i regionen). For Region 3 Resultatet er behæftet med en vis usikkerhed, således at et skøn over andelen af regnesvage med score 0-1 i Region Hovedstaden kan svinge med 1,8 procentpoint (dvs. +/ personer). 5
6 Hovedstaden svarer det til, at næsten hver 8. borger (11,8 pct.) har meget ringe regnefærdigheder (tabel 4) Hvem er personerne med ringe regnefærdigheder i Region Hovedstaden? Tabel 4 indeholder SFI s estimat over personer med ringe regnefærdigheder i Region Hovedstaden opgjort efter køn, herkomst, uddannelse og alder. Tabellen viser at: Køn: Der er flere kvinder end mænd med ringe regnefærdigheder. Kvinder med ringe regnefærdigheder udgør ca. 53 pct. af alle regnesvage. 12,5 pct. af kvinderne i Region Hovedstaden har ringe regnefærdigheder mod 11,2 pct. af mændene. Herkomst: De fleste med ringe regnefærdigheder i Region Hovedstaden har ikke indvandrerbaggrund, men andelen af regnesvage indvandrere opgjort i forhold til alle indvandrere er et markant større end andelen i gruppen, som ikke er indvandrere. Knapt 60 pct. af de regnesvage i Region Hovedstaden er ikke indvandrere. Ca.8 pct. af befolkningen uden indvandrerbaggrund har ringe regnefærdigheder mod 34,5 pct. af befolkningen med indvandrerbaggrund. Uddannelse: Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse har ringere regnefærdigheder end andre. Andelen af regnesvage med en grundskole som højest gennemførte uddannelse er dobbelt så stor end hos dem med erhvervsuddannelse, og fire gange større end hos dem, der har enten studentereksamen eller videregående uddannelse. Ca. 48 pct. af alle med ringe regnefærdigheder har en erhvervskompetencegivende uddannelse. De ufaglærte udgør over 51 pct. Over 27 pct. af de ufaglærte med grundskole som højest gennemførte uddannelse har ringe regnefærdigheder Over 14 pct. af de erhvervsfagligt uddannede har ringe regnefærdigheder Ca. 6 pct. af grupperne med enten studentereksamen eller videregående uddannelse er regnesvage. Alder: Halvdelen af alle med ringe regnefærdigheder er over 45 år ( personer). Der er lige mange - over 13 pct. af befolkningsgrupperne mellem hhv. 16 og 24 år og mellem 45 og 54 år, der har ringe regnefærdigheder. I befolkningsgruppen over 55 år har ca. 17 pct. regnevanskeligheder mod under 7 pct. i aldersgruppen mellem 35 og 44 år. 6
7 Tabel 4: Regnefærdigheder efter køn, herkomst, uddannelse, alder Region Hovedstaden Antal regnesvage Andel af alle regnesvage Andel regnesvage af befolkningen4 Mænd ,9 11,2 (2,7) Kvinder ,1 12,5 (2,2) Ikke-indvandrer ,8 8,2 (1,9) Indvandrer ,2 34,5 (5,3) Grundskole ,9 27,4 (6,1) Student mv ,6 6,2 (3,3) Erhvervsuddannelse ,9 14,6 (4,5) Videregående udd ,4 5,7 (1,5) Uoplyst 220 0, år ,0 13,5 (5,2) år ,4 10,2 (2,9) år ,7 6,6 (2,8) år ,4 13,4 (4,5) år ,5 16,7 (3,8) Personer med ringe it-færdigheder i Region Hovedstaden Færdigheder i problemløsning med IT er i henhold til SFI s analyse evnen til at bruge digitale teknologier, kommunikationsredskaber og netværk mhp. at finde og vurdere information, kommunikere med andre mennesker og udføre konkrete opgaver. I denne analyse beskrives gruppen med meget ringe færdigheder i problemløsning med IT i Region Hovedstaden, det vil sige dem, der har scoret under 240. I analysen af IT-færdigheder er de respondenter uden score medtaget (i modsætning til ovenfor ved læse- og regnefærdigheder), da årsagen til ingen score er, at personer i denne kategori ingen erfaring havde med computere, f.eks. ikke havde evne til at bruge mus eller at bladre på en hjemmeside. 4 Procenttallet i parentes angiver usikkerheden. 7
8 Tabel 5 Region Hovedstadens befolknings IT-færdigheder Færdighedsscore Niveau Procent Ca. antal personer Ej score Udenfor 12, , , , , I alt 99, Antal og andel med svage IT-færdigheder i Region Hovedstaden Der på landsplan er 28,4 pct. med ringe færdigheder til problemløsning med IT i aldersgruppen Tilsvarende har 23,3 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden ringe færdigheder til problemløsning med IT. Dette svarer til hvor bor i Region Hovedstaden. Hver fjerde med ringe it-færdigheder i Danmark, bor således i Region Hovedstaden (Tabel 5). Hvem er personerne med ringe IT-færdigheder i Region Hovedstaden? Tabel 9 indeholder SFI s estimat over personer med ringe IT-færdigheder i Region Hovedstaden opgjort efter køn, herkomst, uddannelse og alder. Tabellen viser generelt at (Tabel 6): Køn: Der er flere mænd end kvinder med ringe IT-færdigheder. Mænd med ringe IT-færdigheder udgør ca. 53 pct. af alle IT-svage. Knapt hver fjerde af alle mænd mod lidt over hver femte af alle kvinder i Region Hovedstaden har ringe IT-færdigheder. Herkomst: De fleste med ringe IT-færdigheder i Region Hovedstaden har ikke indvandrerbaggrund, men andelen af IT-svage indvandrere opgjort i forhold til alle indvandrere er et markant større end andelen i gruppen, som ikke er indvandrere. Over 64 pct. af de it-svage i Region Hovedstaden er ikke indvandrere. Over 17 pct. af befolkningen uden indvandrerbaggrund har ringe ITfærdigheder mod ca. 58 pct. af befolkningen med indvandrerbaggrund. 8
9 Tabel 6: IT-færdigheder efter køn, herkomst, uddannelse, alder Region Hovedstaden Antal itsvage Andel af alle itsvage Andel it-svage af befolkningen Mænd ,9 24,7 Kvinder ,1 21,8 Indvandrer ,7 58,2 Ikke-indvandrer ,3 17,5 Grundskole ,3 39,0 Student mv ,4 13,6 Erhvervsuddannelse ,7 34,4 Videregående udd ,5 13,3 Uoplyst , år ,5 12, år ,1 18, år ,4 14, år ,7 28, år ,3 42,4 Uddannelse: Flertallet med ringe IT-færdigheder har en erhvervskompetencegivende uddannelse, men andelen af IT-svage med grundskole som højest gennemførte uddannelse er dog over tre hhv. over to gange større end i grupperne med studentereksamen eller videregående uddannelse. Ca. 57 pct. af alle med ringe it-færdigheder har en erhvervskompetencegivende uddannelse. De ufaglærte udgør ca. 40 pct. 39 pct. af de ufaglærte med grundskole som højest gennemførte uddannelse har ringe it-færdigheder Over 34 pct. af de erhvervsfagligt uddannede har ringe it-færdigheder Over 13 pct. af grupperne med enten studentereksamen eller videregående uddannelse er læsesvage. Alder: 60 pct. af alle med ringe IT-færdigheder er over 45 år mod 9,5 pct. i aldersgruppen under 24 år. Af alle i befolkningsgruppen over 55 år har over 42 pct. itvanskeligheder mod under 12 pct. af alle i aldersgruppen under 24 år. 9
Danskernes kompetencer
Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette
Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Analyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU
www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Beskæftigelsen i fødevareindustrien
DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Minianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Etnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Profil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
Folkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Familieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Nøgletal. Ligestilling
Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Nøgletal. Integration
Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar
HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst
Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Store gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)
FVU og de svage læsere i Danmark En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) 1 EVA UNDERSØGER LÆSE-, REGNE- OG IT-TILBUD TIL VOKSNE FVU og de svage
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
