ADELSVÆLDENS SIDSTE DAGE

Transkript

1 J. A. FRIDERICIA ADELSVÆLDENS SIDSTE DAGE DANMARKS HISTORIE FRA CHRISTIAN IV' S DØD TIL ENEVÆLDENS INDFØRELSE ( ) KJØBENHAVN P. G. P H I L I P S E N S F O R L A G TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER) 1894

2 Første Bog: Kongevalget. Første Afsnit: Christian den Fjerdes sidste Dage. Freden i Brømsebro. Christian IV og Kirstine Munk. Hendes Børn og Svigersønner. Hannibal Sehested. Korfits Ulfeldt. Hertug Frederik 3 Andet Afsnit: Mellemregeringen, Kongevalget og Haandfæstningen. Christian IV's Død. Ulfeldt som Magthaver. Rigsraadet overtager Regeringen. Svogerpartiets Ønsker. Stænderne samles i April Haandfæstningernes almindelige Karakter. Indflydelser paa den ny Haandfæstnings Affattelse. Modsætningen mellem Adel og Rigsraad. Stændermødernes hidtidige Udvikling. Adelens Fordringer. Rigsraadet overfor Adelen og Hertug Frederik. Kongevalget. Haand fæstningens Underskrift 8. Maj Tredje Afsnit: Den fortsatte Mellemregeriug indtil Kongens Hylding. Rigsraadets fortsatte Regering. Statsgjælden. Udlæg af Krongods. Lensvæsenet. Hyldingen i Kjøbenhavn 6. Juli, i Christiania 24. Aug. Spænding mellem Kongen og det ulfeldtske Hus. Hannibal Sehesteds Stilling 29 Anden Bog: Kongedømmet og Stænderne. Første Afsnit: Kongedømmet. Rigsraadets Souverænitet. Kongedømmets Begrænsning. Dets tilbageblevne Myndighed. Muligheder for dets Magtforøgelse 37

3 Andet Afsnit: INDHOLD. Rigsraadet og Adelen. Rigsraadets ved Haandfæstningen forøgede Magt. Svaghederne ved dets Stilling. Samfundets Deling i Stænder. Adelens Idealer. Dens Stilling som Godsejere. Privilegierne for dens Gods. Dens personlige Privilegier. Dens Faatallighed. Dens Forhold til de andre Stænder. Dens Dannelsestrin. Dens Formuestilstand 4 Tredje Afsnit: Gejstligheden. Gejstlighedens Bestanddele. Dens politiske Standpunkt 62 Fjerde Afsnit: Borgerstanden. Borgerstandens Fremskridt fra Middelalderens Slutning. Dens Opposition mod Adelen. Fremskridtet kun relativt. Folkemængden i Byerne. Bevægeligheden i deres Befolkning. Strid mellem Kjøbmænd og Haandværkere. Lavene. Magistraterne. Kongelige Tjenere. Handelens Tilstand. Fattigdom i Kjøbstæderne. Muligheder til Udvikling af borgerlig Energi 64 Femte Afsnit: Bondestanden. Jordegne Bønder. Tilbagegangen i Fæstebøndernes Kaar. Hoveriet. Andre Byrder. Vornedskabet. Landgilden. Nedlæggelser af Bøndergaarde. Tilbagebleven Kraft hos Bondestanden. Dens politiske Stilling 82 Tredje Bog: Fra Kongens Tronbestigelse til Svogerpartiets Fald ( ). Første Afsnit: Kongens første Regeringshandlinger. Kongens Tilbageholdenhed i Kongeriget. Hans Virksomhed i Hertugdømmerne. Christian Pentz. Hyldingen ijflensborg 6. Oktbr. Rivninger med Ulfeldt. Kroningen 23. Novbr ' 103 Andet Afsnit: Korflts Ulfeldts Sendelse til Nederlandene. Sverigs Magtstilling efter den westfalske Fred. Stridspunkter med Sverig. Korfits Ulfeldts Politik. Hans Gesandtskabsrejser til Frankrig og Nederlandene Danmark og Nederlandene. Forhandlinger om Sundtoldens Afløsning. Ulfeldt i Holland Forbundstraktaten og Redemtionstraktaten af 29. Septbr 107 Tredje Afsnit: Begyndende Strid. Forholdene under Ulfeldts F'raværelse. Joakim Gersdorf. Peder Vibe. Rivninger mellem Adel og Rigsraad om Landkommissarierne, mellem Rigsraadet og Hannibal Sehested. Anders Bille og den norske Hær. Frederik III's Stilling til Sehested. Ulfeldts Hjemkomst. Brud mellem Kongen og Ulfeldt i Begyndelsen af Kongens Angreb paa Svogerpartiet. Prins Christians Valg Juni Forhandlinger om Krongodsets Udlæg. Paalæg af Accise Kjøbenhavns Modstand. Hans Nansen 116

4 Fjerde Afsnit: Hannibal Sehesteds og Korfits Ulfeldts Fald. Undersøgelse af Sehesteds norske Regnskaber. Anklage mod ham. Hans Afbigt Juni Den Dinaske Sag. Ulfeldts Flugt Juli Kongemagtens opnaaede Fordele ; 137 Fjerde Bog: Indre Forhold fra 1651 til Krigens Udbrud Første Afsnit: De Faldne og de Landflygtige. Ny Statholder i Norge. Frygt for Ulfeldt og Valdemar Christian. Undersøgelser af de store Leverandørers Regnskaber. Ulfeldt afsættes som R'igshofmester. Beslaglæggelse af hans Gods. Han og Leonora Christina i Sverig. Svogerpartiets Opløsning. Hannibal Sehested 155 Andet Afsnit: Kongehuset og Hoffet. Kongehusets Tendenser. Sophie Amalie. Hoffet i Flensborg Tredje Afsnit: Handel og Industri. Toldpolitik og Administration. Dyrtid. Pesten Ringe Foretagelsesaand hos private. Henrik Muller. Postvæsenets Omordning. Merkantilsystemet. Toldrullerne af 1651 og Reformer i Administrationen. A'dmiralitetskollegiet 170 Fjerde Afsnit: Forsvarsvæsenet. Christian IV's nationale Milits. Den staaende Hær. Forhandlinger om Hærens Omorganisation. Anders Bille. Reduktionen af Militsens ny Ordning. Sogneryttere. Adelens Vrangvilje. Fæstningerne. Flaaden. Kongens Stilling 178 Femte Afsnit: Finanserne. Christopher Gabel og Peder Vibe. Budgettets gamle Deling i ordinært og ekstraordinært. Opløsning af denne Deling. Nedgang i Indtægter, Stigning i Udgifter. Krongodsudlæg. Assignationer. Hof- og Hærudgifter. Statsgjælden. Det frugtbringende Selskab. Uenighed mellem Rigsraadet og Kongen. 189 Femte Bog: Forhold til Udlandet fra 1651 til Krigens Udbrud Første Afsnit: Den udenrigske Politiks Ledelse. Kongen. Hans Politik. Joakim Gersdorf. Rigsraadet. Peder Vibe. Theodor Lente. Gesandterne i Udlandet? 203 Andet Afsnit: Danmarks Stilling til den engelsk-nederlandske Krig ( ). Krigen mellem England og Nederlandene udbryder Maj Nederlandene sender Kayser til Danmark, v. Beuningen til Sverig. Danmarks

5 INDHOLD'. Spænding med Sverig. Danske Gesandter i England. Engelske Skibe anholdte i Sundet Septbr Traktat med Nederlandene Febr Dansk Gesandtskab til Sverig. Svenske Forslag. Kayser paa ny i Danmark. Rescissionstraktaten Septbr Fred mellem England og Nederlandene og mellem England og Danmark Tredje Afsnit: Østersøspørgsmaalet og Karl Gustafs Krig i Polen 1655 indtil Maj Karl Gustaf. Hans Brud med Polen Juni Østersøspørgsmaalet. Forhandlinger med Danmark. Nederlandenes Vaklen. Deres Gesandtskab til Danmark Karl Gustaf og Brandenburg. Nederlandene sender en Flaade til Østersøen 218 Fjerde Afsnit: Danmarks Forhandlinger om Alliancer mod Sverig (Maj Decbr. 1656). Nederlandsk-dansk Flaade til Danzig. Ruslands Tilbud til Danmark. Brandenburgsk Gesandtskab. Frederik III opfordrer Rigsraadet til Rustninger. Elbingtraktaten I. Septbr. Rigsraadet tilraader Fred. Elbingtraktaten ratificeres ikke. Nye Forhandlinger med Brandenburg. Christopher Sehested som Gesandt til Kejseren Decbr Femte Afsnit:. Krigen besluttes. Kongen foreslaar atter Raadet Rustninger Decbr Raadets Svar. Krigsforberedelser. Sehesteds Forhandlinger i Wien. Nederlandenes Holdning. Stændermødet i Odense Febr Forhandlinger med Sverig. Kejser Ferdinand III nærmer sig Danmark. Hans Død i Marts. Rigsraadets Samtykke til Krigen i April. Ansvaret for Krigen. Danmarks Svaghed. Hertugen af Gottorp. Karl Gustafs Stilling. Krigserklæringen 1. Juni 239 Sjette Bog: Den første Krig med Sverig (Juni 1657 til Febr. 1658). Første Afsnit: Krigsplanerne. Hovedhæren samlet paa Halvøen. Kongens Planer om Bremens og Verdens Tilbageerobring. Ingen bestemte Ordrer før Krigserklæringen. Anders Bille og hans Krigsraad. Ordre til ham af 3. Juni om Angreb. Indfaldet i Bremen 265 Andet Afsnit: Karl Gustafs Indrykning i Halvøen og Kampene Øst for Sundet. Karl Gustafs Marsch fra Preussen og Indfald i Holsten. Frederik III med Flaaden til Østersøen. Modstanden i Holsten opgives. Hertugdømmerne besættes af Fjenden. Karl Gustaf standser for Frederiksodde. Det øvrige Jylland besættes. Svensk Angreb paa Skaane mislykkes. Dansk Indfald i Halland. Operationer til Søs. Frederiksoddes Belejring 271

6 Tredje Afsnit: Den politiske Situation. Karl Gustafs Planer om Danmarks Deling. Forbund mellem Kongen af Ungarn og Polen. Ulfeldt i svensk Tjeneste. Karl Gustafs Kredsbetingelser. Hans Forbund med Gottorp. Frankrigs og Englands Ønske om Fred. Forbund mellem Danmark og Polen. Brandenburg skiller sig fra Sverig. Forhandlinger med Kongen af Polen. Nederlandenes Holdning. Almindelig Forvirring i Danmark. Pengemangel 279 Fjerde Afsnit: Frederiksoddes Erobring. Stormen paa Frederiksodde 24. Oktbr Forberedelser til fornyet Modstand. Opløsning i Forholdene. Forbund mellem Kongen af Ungarn, Brandenburg og Polen 30. Jan Femte Afsnit: Overgangen over Belterne. Streng Vinter. Karl Gustafs Planer om Fyns Erobring. Slaget ved Tybring Vig 30. Jan. Fyn besættes. Overgangen over Store Belt 6. Febr. Nakskovs Overgivelse. Forberedelser til Forsvar af Kjøbenhavn 301 Sjette Afsnit: Freden i Roskilde. Frederik III søger Fred. Underhandlinger i Vordingborg. Præliminærfred i Tostrup 18. Febr. Freden i Roskilde 26. Febr 311 Syvende Bog.: Mellem Krigene (Marts til August 1658). Første Afsnit: Kongemødet paa Frederiksborg og Karl Gustafs Planer. Kongemødet Marts. Karl Gustafs Planer og hans Fordringer til Danmark. Forhandlinger berammede i Kjøbenhavn 323 Andet Afsnit: Tilstande og Stemninger i Danmark. Stemninger overfor Sverig. Kjøbenhavns Krav om Rettigheder. Rigsraadets og Adelens Misfornøjelse med Forholdene. Rigsraadets Forslag om Indretning af Kollegier og om en stændersk Forfatning. Forhandlinger med Gottorp. Sammenstød mellem Rigsraadet og Kongen 328 Tredje Afsnit: Forhandlingerne i Kjøbenhavn. Forhandlingerne i Marts og April. Karl Gustaf forlanger Indrømmelser, før han rammer Danmark. Overenskomst med Gottorp 2. Maj. Frederik III opnaar Souverænitet for sin Del af Slesvig. Hans mulige Planer om en Statsomvæltning. F'ortsatte Forhandlinger med Sverig om forskjellige Stridspunkter. Danmark giver efter 335

7 Fjerde Afsnit: Bruddet. Karl Gustafs Planer om en ny Krig. Aarsagerne dertil. Hans Overvejelser og Vaklen. Leopold T valgt til Kejser. Karl Gustafs endelige Beslutning. Landgangen i Korsør 7. Aug 342 Ottende Bog: Den anden Krig med Sverig (August 1658 til Maj 1660). Forste Afsnit: Forsvarsforberedelser og Kjøbenhavns Privilegier. Indtrykket af Fredsbruddet. Kongen og Stænderne. Kjøbenhavns Privilegier 10. Aug. Vanskelighederne ved Byens Forsvar. Udfoldelse af Energi. Forsvarsstyrken og Officererne 353 Andet Afsnit: Kjøbenhavns Belejring begynder. Kronborg falder. Mogens Høgs og Christen Skeels Sendelse. Belejringens Begyndelse. Heldige Udfald. Slappelse og Uenighed i Kjøbenhavn. Kronborgs Overgivelse 6. Septbr. Jakob Dannefer. Fægtning paa Amager IO. Oktbr 363 \ Tredje Afsnit: Danmark faar Hjælp. Nederlandene sender en Flaade under Wassenaer og Tropper til Danmark. Søslaget i Sundet 29. Oktbr. Kjøbenhavn undsættes. Rhinforbundet. Kurfyrsten af Brandenburg rykker Danmark til Hjælp med de Allieredes Hær; den overskrider Holstens Grænse 22. Septbr. Neutralitetsforlig med Gottorp 15. Novbr. Kurfyrstens Utilbøjelighed til at føre sin Hær til Sjælland. Ais's Erobring 4. Decbr. Frederik IIl's Misfornøjelse med Nederlandene 372 Fjerde Afsnit: Throndhjem, Bornholm, Skaane. Throndhjems Tilbageerobring 11. Decbr. Bornholms Befrielse Decbr. Skaane efter Roskildefreden. Mislykket skaansk Sammensværgelse. Forsøg paa at erobre Kronborg 38S Femte Afsnit: Stormen paa Kjøbenhavn. F'orholdene i Kjøbenhavn. Forhandlinger om Redaktionen af Stadens Privilegier. Deres endelige Udstedelse 24. Marts F'orberedelser til Storm. Stormen 11. Febr 400 Sjette Afsnit: Skuffelser. Haab om at faa de Allierede til at fordrive Svenskerne fra Sjælland. Kurfyrstens Utilbøjelighed dertil. Uafgjørende Søslag under Møn 30. April. Langeland og Falster erobres af Svenskerne i Marts og April. Nakskov belejres. Wassenaers Ængstelighed. Kurfyrstens mislykkede Forsøg paa at gaa over til Fyn i Juni. Sammensværgelse for at erobre Kronborg; dens Opdagelse 413

8 Syvende Afsnit: Vestmagterne og den første Haager-Koncert. Frankrigs Bestræbelser for at bringe Sverig til Kred i den Hensigt at vende dets Kraft mod Østrig. Traktat mellem Frankrig og England 24. Jan Ogsaa Generalstaterne stemte for Fred i Norden. Underhandlinger mellem de tre Magter i Haag. Haager-Koncerten 11. Maj. Dens Betydning. Jan de Witts Politik 420 Ottende Afsnit: Vestmagternes fortsatte Bestræbelser for Freden. Engelsk Flaade under Montagu kommer til Sundet April De nordiske Magters Misfornøjelse med Haager-Koncerten. Ny nederlandsk Flaade under de Ruyter kommer til Danmark. Den anden og tredje Haager- Aftale af 14. og 25. Juli. Fredsbetingelser forelægges de nordiske Konger. Frederik III's Haab om de hollandske Flaaders Hjælp skuffes. Nakskovs Overgivelse 15. Juli. Træfning i Ebeltoft Vig. Kejseren vil angribe Pommern. Stemningen i Kjøbenhavn. Frederik III erklærer sig for Fred. Karl Gustaf afviser Haager-Koncerten, Frederik III antager den 25. Aug. Fredsunderhandlinger aabnes udenfor Kjøbenhavn 431 Niende Afsnit: Fyns Gjenerobring. Frederik III's Haab om at opnaa bedre Vilkaar end Haager-Artiklerne. Generalstaterne vil opretholde disse, men optræder aktivt mod Sverig. Forsøg paa Vstads Erobring i-septbr. Plan om Fyns Erobring. Angrebsstyrken og Førerne. Schacks Landgang ved Kjerteminde 31. Oktbr. Eberstein gaar over Lille Belt -4. Novbr. Schacks og Ebersteins Uenighed. Slaget ved Nyborg 14. Novbr. * 444 Tiende Afsnit: Karl Gustafs Død. Indtrykket af Slaget. De danske Forhaabninger. De svenske Fredsbetingelser. Mislykket Angreb paa Norge Jan -Febr Karl Gustafs Død 13. Febr 456 Ellevte Afsnit: Fredsforhandlinger og den politiske Situation. Den ny svenske Regerings Holdning. Danske Gesandter i Brunsvig og Nederlandene. Generalstaterne fastholder Haager-Aftalerne. Frankrigs og Englands Holdning. De hollandske Gesandter nærmer sig Sverig; de Ruyter faar Ordre til at holde sig stille. Den svenske Flaade indespærrer Kjøbenhavn. Forhandlinger mellem Sverig, Polen, Brandenburg og Kejseren. Freden i Oliva 23. April. Frederik III gjenoptager Fredsunderhandlingerne. Stridsspørgsmaal. Korfits Ulfeldts Stilling. Forhandlinger med Gottorp Tolvte Afsnit: Freden i Kjøbenhavn. Den hollandske Flaade standser den svenske 25 April. Udsigt til Brud. Hannibal Sehesteds Ophold i den svenske Lejr. Han virker for Freden. De

9 Svenskes Indrømmelser. Det bornholmske Spørgsmaal..Freden i Kjøbenhavn 26. Maj. Sehested i Stockholm. Fredens Betydning. De to Kriges Resultat 476 Niende Bog: Statsforandringen Første Afsnit. Stillingen før det store Stændermøde. Landets og Finansernes Tilstand. Skatteplaner. Overvejelser om Hærgns Reduktion. Strid mellem Kongen og Rigsraadet. Adelens og Raadets Stilling. Kjøbenhavns Fordringer. Kongedømmets Vinding under Krigene. Korfits Ulfeldts og Leonora Christinas Fængsling 25. Juli. Kongens Planer og hans fortrolige. Stændermøde indkaldes 491 Andet Afsnit: Stændermødets Aabning. Skattespørgsmaalene. Stændermødets Aabning 10. Septbr. Konsumtionsskat foreslaas. De lavere Stænders Fordring paa Lighed i Beskatningen. Adelen og Universitetet. De lavere Stænder forener sig under Kjøbenhavns Frihed. Adelen gjør Indrømmelser. Reformprojekter fra Borgerstandens. Forslag om Lenenes Bortforpagtning 504 Tredje Afsnit: Arveregeringens Overdragelse. Stændermødets hemmelige Historie. Sammensværgelsen til Arveregeringens Gjennemførelse. Det første Forslag om Arveregeringen. Møderne den 8. Oktbr. De lavere Stænder hos Kongen. Regeringens Magtudfoldelse. Stemningen i Kjøbenhavn. Frygt for Blodsudgydelse. Rigsraadet og Adelen giver efter. Arveregeringen overdrages Kongen 13. Oktbr. Betydningen heraf 515 Fjerde Afsnit: Haandfæstningens Kassation. Arvehyldingen. Stændermødets Opløsning. Kongen nedsætter et Stænderudvalg. Dets Forhandlinger og Beslutning 14. Oktbr. Haandfæstningen tilbagegives Kongen den 17. Arvehyldingen den 18. Rigsraadets Magt brudt. Stændernes Andragender om Privilegier. Nye Skatter. Mødet opløser sig 531 Femte Afsnit: Enevoldsarveregeringsakten. Den forfatningsmæssige Stilling. Kongens Holdning og Planer. Arveakten bekræftes. Den anden Arvehylding den 15. Novbr. Bøndernes Andragende. Udkast til nye Akter. Enevoldsarveakten af 10. Jan Privilegierne af Kongeloven. Slutning 542 Kildehenvisninger og Anmærkninger III