Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Transkript

1 Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

2 Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien på Her finder du lærervejledning og opgaver. Billeder: Forside og side 29 (Wilhelm Marstrand: Christian IV ombord på Trefoldigheden), s. 4 (Hans Kneiper: Frederik 2.), s. 7 (Otto Bache: Christian IV s kroningstog): Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot s. 3 (Hans Kneiper: Kong Christian 4. som dreng), s. 3 (François Dieussart: Buste af Christian den 4.), s. 5, s. 6, s. 9 (Pieter Isaacz: Christian den 4. Dronning Anna Cathrine er tilføjet senere af ukendt kunstner.), s. 10, s. 11, s. 12, s. 13, s. 14, s. 15 (Karel van Mander: Erobringen af Øland), s. 17, s. 18, s. 19, s. 22 (Karel van Mander: Christian 4.), s. 25 (Karel van Mander: Christian 4.), s. 26, s. 27 (Adriaen van de Venne: Sjælefangsten), s. 34 (Bernt Hilwaerts: Christian den 4. på dødslejet): Thomas Meloni Rønn s. 19 Peder Hansen Resen: Kort over København 1674: Det kongelige Bibliotek s. 20 Bent Christensen, foreningen Trankebar s. 32 Scanpix/Lars Gejl Tak til min farmor, min kone, Allan Madsen og Ida Bjørnstrøm for deres hjælp. Uden dem ville den bog ikke havde været mulig. Kort: Thomas Meloni Rønn Layout & DTP: Bay og Bjørnstrøm Tryk: Handy-Print, Skive Printed in Denmark udgave, 2. oplag. ISBN: Forlaget Meloni Herluf Trolles Vej Odense SØ post@meloni.dk Indholdsfortegnelse Det blev en dreng... 3 Christian den 4.s Danmark... 5 Vejen til magten... 7 Kongens familie... 9 Dansk produktion Bygherren Christian Triumfen i Kalmar Kongens København Ud i verden års krigen Krisetider Torstenssonkrigen De sidste år... 32

3 Christian den 4. Født: 12. april 1577 Død: 28. februar 1648 Forældre: Frederik den 2. og Sophie af Mecklenburg Kronet til konge: 1596 Gift med Anna Cathrine af Brandenburg i 1597 og med Kirsten Munk i Det blev en dreng Det var en dag i april Kongen gik rastløst omkring på Frederiksborg Slot. Dronningen skulle føde, og mændene var sendt udenfor. Ventetiden for den kommende far syntes umådelig lang. Det var ikke første gang, han ventede på nyt fra barselsstuen. Men hver gang havde budskabet lydt, at det var blevet en pige. Det kunne såmænd have været meget godt, hvis det ikke lige var fordi manden, der ventede, var Danmarks konge Frederik den 2. Piger kunne ikke overtage tronen, og desuden krævede de medgift, når de skulle giftes. Kongen var efterhånden desperat. Han havde endda fået rigsrådet til at love, at de ville vælge en af 3

4 Historisk Bibliotek Frederik den 2. døtrenes mænd til konge i det tilfælde, at han ikke skulle få en søn. Rigsrådet var en samling af landets vigtigste stormænd. Rådet blev sammensat af kongen. Kongen var dog ikke med til rådets møder. Bindeleddet mellem kongen og rigsrådet var kansleren. Danmark var et valgkongedømme, hvor det formelt var rigsrådet, der valgte kongen. Det var normalt kongens søn, der blev valgt, men principielt kunne rigsrådet vælge en anden. Når den nye konge trådte til, skulle han underskrive en håndfæstning. En håndfæstning var et dokument, hvori der stod, hvad kongen bestemte, og hvad rigsrådet bestemte. Der kunne fx stå, at kongen ikke måtte erklære krig, uden at rigsrådet var enig med ham om det. Frederik var konge af Danmark fra 1559 til Han var stærkt ordblind, men fik alligevel en grundig uddannelse. I modsætning til sønnen Christian undlod han dog at udtrykke sig skriftligt. I stedet styrede han via mundtlige ordrer og diktater. Men det var næppe det, som kong Frederik havde i tankerne her den 12. april Måtte det blive lykkens gang. Endelig kom budskabet fra barselsstuen: Det blev en dreng! Kongen var lettet, arvefølgen sikret og Danmarks fremtid så atter lys ud! Den lille prins fik navnet Christian, og dåben blev fejret efter alle kunstens regler. I slutningen af 1500-tallet ville det sige mange indbudte gæster og et totalteater, der ikke blot tjente til at underholde gæsterne men også til at gøre indtryk. Der blev opført teater, og byen var festligt pyntet. Alt sammen præget af storhed og symbolik, der skulle understrege Danmarks position i Europa. Danmark var nemlig en af de store stater i Europa. Man regnede med den danske konge, der ikke blot regerede over Danmark, som på det tidspunkt stadig omfattede Skåne, Halland og Blekinge, men også over Slesvig, Holsten, Norge, Island, Grønland og Gotland. 4

5 Christian den 4.s Danmark Tycho Brahe ISLAND ISLAND ATLANTERHAVET SKOTLAND ENGLAND NORDSØEN Christians far, Frederik den 2. var en glimrende konge. Han havde fået en fin uddannelse trods det faktum, at han var stærkt ordblind. Han blev dog aldrig en lærd mand. Frederiks regeringstid var præget af et anspændt forhold til nabolandet, Sverige, der netop i disse år begyndte at gøre Danmark rangen stridig som den førende magt i Norden. De to lande havde været i krig med hinanden fra Krigen endte uafgjort, men stadfæstede Danmarks position som storebror i Norden. Krigen havde tæret på finanserne, da Danmark ikke havde en stående hær. Man var derfor nødt til at hyre lejetropper, når man gik i krig. Det var en dyr løsning. Resultatet af krigen blev derfor også, at Danmark indtog en mere defensiv strategi, hvor det gjaldt om at undgå krig. Det var der enighed om mellem kongen og rigsrådet. Den lange fredsperiode efter 7-års krigen betød, at det var ikke nødvendigt at udskrive ekstraskatter, og det betød fremgang for landet på den økonomiske front. Bergen NORGE DANMARK Århus København Odense SLESVIG HOLSTEN Kristiania Hamborg SVERIGE Älvsborg Kalmar Stockholm Visby GOTLAND ØSTERSØEN ØSEL RUSLAND Tycho Brahe var videnskabsmand. Han opnåede hurtigt ry som Europas fremmeste inden for det astronomiske område. Frederik d. 2. satte pris på Brahes evner og gav ham øen Hven, hvor Brahe byggede et observatorium. Brahe kortlagde bl.a. planetbaner og påviste, at stjernerne var langt længere væk, end man hidtil havde antaget. Tycho Brahe kom i 1597 i konflikt med den unge kong Christian, der ville spare på pengene til forskningen. Tycho Brahe forlod Danmark og endte i Prag, hvor han døde i 1601 og ligger begravet. 5