Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Transkript

1

2

3

4 Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre levede (livsvilkår og levevis). At vi kan se, hvordan udviklingen har forandret sig gennem tiden, og vi kan se en sammenhæng med det liv, vi hver især har i dag. At vi kan gætte os til fremtidens livsvilkår og levevis.

5 Det almindelige menneske gør oprør mod uretfærdige livsvilkår Kirkens magt bliver svækket Enevælden (kongen er enehersker) bliver i større grad enden for eneherskerideen Demokrati bliver udbredt Verdenskrigene inspirerer til fælleskaber (lande/organisationer) Nutiden og måske fremtiden - Unionstanken er igen en tanke, som kan føres tilbage til idéen Kalmarunionen, men hvor andre betingelser og krav skal opfylde medlemsskabet i nutidens og fremtidens unionstanke.

6 Kalmarunionens tilblivelse hvad er Kalmarunionen? Hvorfor og hvordan opstod Kalmarunionen? Margrete 1. hvem var hun, og hvilken rolle havde hun i Danmarkshistorien og deri også Kalmarunionen. Befolkningen (fra ) hvilke livsvilkår og levevis levede befolkningen under (her både kongen, adelen, gejstligheden, borgerne og bønderne)?

7 Kalmarunionens medlemslande hvordan var de indbyrdes forhold landene imellem (med specielfokuspunktet Sverige, Norge og hertugdømmerne i Slesvig Holstein i forhold til Danmark)? Krige i Norden (i perioden ). Hvorfor opstod de, og hvilken betydning havde de for de enkelte lande (med hovedvægten på Danmark)? Christian 2. hvem var han, og hvilken rolle havde han i Danmarkshistorien og deri også Kalmarunionen? Kalmarunionens opløsning hvorfor og hvordan sluttede Kalmarunionen, og hvilke konsekvenser fik det for eftertidens nordiske relationer/samarbejde?

8 I skal læse lidt baggrundsviden omkring Kalmarunionen i Hit Med Historien. I skal arbejde i grupper af tre (der er lavet grupper), hvor I skal arbejde med et område indenfor emnet Kalmarunionen. Jeg vil ligge inspirationsmateriale til gruppearbejdet ud på min hjemmeside, men I skal også selv finde materiale til jeres opgaver. Gruppearbejdet skal munde ud i en historisk fortælling, som skrives (minimum 1 ½ side), og derefter oplæser (gerne med billeder eller?) I jeres fortælling på klassen.

9 At I selv kan leve jer ind i historisk begivenhed/person ved at medskrive/omskrive en anden vinkel på historien, men på historiens reelle fakta At I selv får en fornemmelse af, at I alle er en del af historien

10 Fakta skal være i orden - det som skete skal være sandt, men I kan godt pynte på de enkle personer/steder/miljøer o. lign. I kan gør historien trist, aktion præget, munter, romantisk osv. Historiens opbygning: Start plot - slutning Opgavens skriftlige længde skal være på

11 Visionen om Norden

12 Livet på slottet var nærmest gået i stå. Kongen Chr. den 2 var i dårligt humør. Tiden var inde til at gøre det, som han havde sat sig for. Han rejste sig op og gik hen mod den store dør, der førte ind til rigsrådssalen.

13 Rigsrådet og dets medlemmer sad med et tomt udtryk i ansigtet. Det lå ligesom i luften, at nu skulle Danmarks skæbne ændres for altid. Kong Chr. den 2 stod i døråbning og kiggede rundt på de enkelte medlemmer af rådet - først kirkens medlemmer, derefter adelens medlemmer og sidst på rådets sidste medlem i spejlet nedenfor bordenden, kongen selv. Alles blik var rettet mod kongen. I et nu rejste alle medlemmer sig og bukkede sig for kongen for at vise deres respekt for kongen. Tiden var 1520, og kongen havde sat sig for, at den store vision, at Danmark skulle være stormagten i Norden, skulle realiseres. Kongen berettede rigsrådet, at kongen agtede at tage til Sverige for at vise, hvem der var den sande hersker i Norden. Adelen og kirkens mænd kiggede på hinanden. Der var ingen, der sagde noget. De var alle mundlamme. Adelens medlemmer af rigsrådet vidste nu, at det blev en bekostelig affære, at Danmark skulle i krig. Penge skulle der til for at betale kongens lejesoldater, og det var adelen, der skulle sørge for, at kongen fik pengene til kongens felttog mod svensken. Hvad kirkens mænd i rigsrådet tænkte, ville være gætværk, men kirkens mænd huskede klart, hvordan det gik ærkebiskoppen af Sverige. Rigsforstanderen i Sverige Sten Sture havde sat sig for at overtage magten i Sverige ved at stække rigsrådet. Det gik udover ærkebiskoppen Gustav Trolle af Sverige, som fik sin ejendom jævnet med jorden, og ærkebiskoppen blev fængslet.

14 Kirkens mænd i den danske rigsråd smilede med et skævt smil. De vidste, at Paven i Rom ikke ville finde sig i en sådan ulydighed over for den gejstlige stand i Sverige. Det vidste Kong Chr. 2 også, og det var kongens store plan, at han ville drage mod Sverige velvidende, at Paven ville have forståelse for, at Kongen af Danmark ville sætte Rigsforstanderen af Sverige på plads.

15 Kong Chr. 2 vidste, at denne gang måtte han være mere forberedt. Kongen havde i 1517 forsøgt sig at erobre Sverige, men havde ikke succes. Det skulle være anderledes nu, hvor han havde fået de bedste lejesoldater fra Skotland og Tyskland i sin hær. Kongen og hele sin hær drog mod det svenske. Der kæmpes en brav kamp. Kongen og hans soldater besejrede svensken. Rigsforstanderen Sten Sture af Sverige blev hårdt såret og måtte kort tid senere opgive livet.

16 Vejen var nu banet for Kong Chr. 2. Efter en intens forhandling med den svenske øvrighed blev det besluttet, at Kongen af Danmark skulle besidde tronen i Sverige. Det så ud til, at Kong Chr. 2 store vision skulle lykkes. Men først skulle der være gilde. Mange fra storadelen, kirken og fornemme borgere i Sverige var inviteret - som en slags forsoningsgilde, troede mange. Det skulle blive en skelsættende epoke i Nordens historie, der skulle gennemleves her.

17 Fest blev der. Men efter den fjerde dage, blev portene til slottet lukket. Ingen kunne komme ud. Kongen og ærkebiskoppen af Sverige var i slet humør. De mente, at dele af adelen, kirken og det fine borgeskab have lavet slet spil mod den katolske kirke. De blev anklaget og dømt for kætteri mod den katolske kirke. Der var kun en straf, der kunne retfærdiggøre denne forsyndelse. Straffen var ikke mindre end dødstraf.

18 Kongen af Danmark var nu enehersker i Norden. På vej hjem til kongeslottet i Danmark sad kongen i sin karet og tænkte på, at han havde fuldført Magrete 1. nordiske vision, - De Forene Nordiske Lande. Han smilte sagligt. Sådan skulle det blive ved med for altid, tænkte han. For det kunne jo aldrig gå galt nu, da han havde Paven og Gud på sin side, vel?