Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Transkript

1 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find en partner«og alle danner par med den nærmeste. Læreren stiller et spørgsmål og giver tænketid. Partnerne deler viden. Læreren siger»mix«, og kursisterne takker deres partner og cirkulerer igen. Lærerens spørgsmål til de forskellige runder kan være: 1. Hvad ved du om Grundloven? 2. Hvad er demokrati? 3. Hvad er din erfaring med demokrati i dit hjemland? 4. Hvad er din erfaring med demokrati i Danmark? Undervejs: Rollelæsning Formål: at læse bogen intensivt. Faste grupper à 4 personer. Alle i gruppen noterer alt (noterne skal bruges til genfortælling af historien). Roller: 1. Oplæseren læser første afsnit 2. Betydningsmesteren har ansvar for at alle forstår evt. ukendte ord 3. Indholdsmesteren har ansvar for at finde nøgleord til afsnittet 4. Overskriftsmesteren har ansvar for at finde en passende overskrift til afsnittet Til slut kan rolle 1 evt. læse afsnittet igen nu med bedre forståelse for alle. Herefter roteres med uret.

2 2 Par på tid Formål: at huske historien samt udtrykke den med egne ord. Kursisterne står sammen parvis, og partner A genfortæller en del af bogen for partner B, fx i ét minut. Partner B giver feedback, og partnerne bytter herefter roller. Denne øvelse kan laves flere gange undervejs i forløbet. Find ruten Find et kort over København, og indtegn Søren og Mortens rute rundt i byen. Samfundspyramiden Tegn en pyramide med angivelse af de forskellige samfundsgruppers hierarki.

3 3 Gæt og grimasser Formål: genkaldelse af ordforråd En murer En tømrer En tigger En læge En fisker En bonde/landmand En præst Frederik VII Rundetårn Et bur En pibe En sæk kartofler En skuldertaske Et jordbær En madpakke

4 4 I slutningen af forløbet/efter læsning af bogen: Mundtlige og skriftlige øvelser Lav en dialog mellem Søren og hans kone dagen efter Grundlovsdag - improvisation! Skriv dernæst dialogen mellem Søren og hans kone sammen med din skuldermakker. Lav en dialog mellem Morten som voksen og hans søn på 14 år om 5. juni 1855 improvisation! Skriv dernæst et brev fra den voksne Morten til hans søn på 14 år og fortæl om fødselsdagen i 1855, og hvilken betydning dagen fik for ham. Skriv et resumé af romanen. Brug noterne fra Rollelæsning.»Kursistens 3 minutter«: Genfortæl Hvad fatter fatter på 3 minutter for holdet. Miniprojekt Formål: øget faktuel viden gennem fordybelse i et emne. Vælg et emne fra listen, find informationer i bogen og på nettet, og lav en præsentation (ppt. eller lignende). Mundtligt oplæg for holdet på ca. 10 minutter. Grevinde Danner (Louise Rasmussen) Frederik d. VII Stavnsbåndet Første slesvigske krig (3-årskrigen) Svend Poulsen Gønge og krigen med svenskerne Enevælden Valgret 1849 og i dag De rådgivende Stænderforsamlinger Christian IV s bygninger, bl.a. Rundetårn Frihedsrettighederne Grundlovens kapitel 8

5 5 Flashcard-spil Formål: repetition af historisk viden og træne sproghandlingen at rose. Kursisterne arbejder parvis som»lærer«og»elev«. Læreren har bunken med spørgsmål. Svarer eleven fyldestgørende på spørgsmålet, vindes kortet. Der bruges overdreven og varieret ros. Som svar gengives her bearbejdede udpluk fra Hvad var Stavnsbåndet? Stavnsbåndet I 1733 bestemte kongen, at unge mænd (14-36 år) ikke måtte rejse væk fra deres bopæl uden tilladelse. De var bundet til deres hjemstavn, deraf navnet stavnsbåndet. Loven om stavnsbåndet blev indført, fordi godsejerne skulle stille med soldater - landmilitsen. Derudover havde godserne også brug for fæstebønder som arbejdskraft. Stavnsbåndets ophævelse I 1784 satte godsejeren, Grev C.D. Reventlow, gang i landboreformerne på Christian VII s nordsjællandske jorde. Det lykkedes ham at få kronprins Frederik (VI) til at lave en undersøgelse, der skulle se på bøndernes forhold. Den endte med afskaffelsen af stavnsbåndet i Udskrivningen af soldater overgik fra godserne til staten. Hvad var Enevælden? Enevælden Fra 1660 til 1849 var Danmark et enevældigt monarki. Det var derfor kongen, der bestemte alt. Kongen bestemte også, hvad man måtte sige, og hvad man måtte skrive i aviserne. Censur På grund af den enevældige konge skulle alle aviser godkendes, inden de blev trykt og solgt. Manden, der godkendte aviserne, blev kaldt en censor. Han havde et stempel, hvor der stod»må trykkes«. Det brugte han på de aviser, som han godkendte. Grundloven og ytringsfriheden I 1849 sluttede enevælden i Danmark. Vi fik Grundloven, som indførte demokratiet. Vi fik også ytringsfrihed. Grundlovens paragraf 77 giver alle ret til at sige og skrive, hvad de mener. Derfor er der i dag ikke nogen censor, der skal godkende det, som aviserne skriver.

6 6 Hvad var De rådgivende stænderforsamlinger? De rådgivende stænderforsamlinger Først ville kong Frederik VI ikke tillade afholdelse af rådgivende stænderforsamlinger. Han mente, at det ville svække hans egen magt, hvis befolkningen fik lov til at diskutere politik. Kongen mente, at han selv vidste, hvad der var bedst for landet. Det var på grund af pres fra Tyskland, at kongen blev nødt til at lave rådgivende stænderforsamlinger. Den danske konge regerede også over de to små tyske stater Slesvig og Holsten. Befolkningen i disse lande var hovedsagelig tyske. En forening af tyske stater Det tyske Forbund - havde besluttet, at Holsten skulle have en rådgivende stænderforsamling. Dette var kongen nødt til at rette sig efter. Når Holsten fik sin rådgivende stænderforsamling, kunne kongen ikke nægte resten af Det Danske Rige den samme ret. I år 1831 gik Frederik 6. med til at danne rådgivende stænderforsamlinger. Det var dog først i 1834, at de samledes for første gang. Hvor blev de holdt? I 1834 var der fire landsdele i Danmark, nemlig Sjælland, Jylland, Slesvig og Holsten. De to sidste dele ligger nu i Tyskland. Hver af disse landsdele fik sin egen stænderforsamling. De mødtes i Roskilde, Viborg, Slesvig By og Itzehoe. Hvad er Grundloven? Med Grundlovens indførelse den 5. juni 1849 fik Danmark sin første demokratiske forfatning. Enevælden blev afskaffet, men Grundlovens 2 knæsatte, at kongen formelt set stadig var den udøvende magt. Danmark fik i 1849 et såkaldt tokammersystem bestående af Folketinget og Landstinget. Landstinget blev afskaffet ved grundlovsændringen Hvad er Magtens tredeling? Kongen havde efter Grundlovens indførelse formelt set stadig den udøvende magt, men den blev i praksis varetaget af regeringen. Kongen delte den lovgivende magt med Rigsdagen, mens domstolene havde den dømmende magt. Adskillelsen af magten kaldtes magtens tredeling. Rigsdagen bestod af to ting - Folketinget og Landstinget. Danmark fik et såkaldt tokammersystem. Hvorfor var vi i krig med Sverige ? Karl Gustav-krigene begyndte som en dansk revanchekrig, men endte i en katastrofe og afståelsen af Skåne, Halland og Blekinge samt Bohuslen i Norge for bestandigt. 1. juni 1657: Danmark erklærede Sverige krig Oktober 1657: Sverige besatte Jylland 30. januar 1658: Den svenske hær gik over Lillebælt og besatte Fyn februar 1658: Den svenske hær gik over Storebælt fra Fyn via Langeland, Lolland og Falster til Sjælland 26. februar 1658: Freden i Roskilde 8. august 1658: Sverige angreb igen Danmark og belejrede København 13. februar 1660: Karl X Gustav døde 27. maj 1660: Freden i København

7 7 Hvad ved du om Frederik VII? Født Død: Begravet i Roskilde Domkirke. Konge: Danmark Ægtefæller: Vilhelmina Maria af Danmark i 1828, Caroline Charlotte Mariane af Mecklenburg-Strelitz i 1841 og Louise Rasmussen, kaldet lensgrevinde Danner, i Valgsprog: Folkets kærlighed min styrke. Frederik VII huskes som grundlovens giver og for hans ægteskab med grevinde Danner. Politik interesserede ham ikke. Det gjorde arkæologien derimod. Hvem fik valgret i 1849? Valgret I Grundlovens stod der alt om valg, valgret, og hvem der kunne vælges. Det blev fastsat, at den lige og almindelige valgret til både Folketing og Landsting skulle gælde for alle mænd over 30 år. De skulle eje egen bolig, ikke have begået kriminalitet eller modtaget fattighjælp, som ikke var betalt tilbage. Til Landstinget skulle man yderligere have en vis indtægt samt være fyldt 35 år. Hvad var Første Slesvigske krig? 18. marts 1848: Slesvig-Holsten vil have egen demokratisk forfatning og indlemmes i Det tyske Forbund. 23. marts 1848: Treårskrigen begynder. 5. juni 1848: Slaget ved Dybbøl. 5. juni 1849: Grundloven vedtages. 25. juli 1850: Slaget ved Isted : Fred aftales i London. Danmarks første grundlov blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvigholstenere, der tidligere havde levet sammen i Helstaten. Krigen var på mange måder en borgerkrig. Treårskrigen og senere Krigen i 1864 er vigtige for danskernes måde at se sig selv på.

8 8 Kilder: * Øvelserne Mix-par-svar, Rollelæsning og Par på tid er CL-strukturer, hvis præcise beskrivelse findes i: Spencer Kagan, Jette Stenlev: Undervisning med samarbejdsstrukturer Cooperative Learning, Alinea, 1 udg. 10.oplag 2010 Min Grundlov (Grundloven med forklaringer) findes på Folketingets hjemmeside: Borgernes%20rettigheder.aspx