Undervisningsplan Magt og ledelse i velfærdsstaten Fagkoordinator Undervisere

Transkript

1 Undervisningsplan Magt og ledelse i velfærdsstaten MPA-hold semester Efterår 2014 Fagkoordinator Kaspar Villadsen, lektor, LPF Undervisere Kaspar Villadsen, lektor, LPF Holger Højlund, lektor, LPF

2 Tid og sted Tid Sted Lektion 1: Onsdag d. 3. september 2014 Kl CBS, Dalgas Have 15, lokale DSV071 Lektion 2: Onsdag d. 10. september 2014 Kl CBS, Dalgas Have 15, lokale DSV071 Lektion 3: Onsdag d. 17. september 2014 Kl CBS, Dalgas Have 15, lokale DSV071 Lektion 4: Onsdag d. 24. september 2014 Kl CBS, Dalgas Have 15, lokale DSV071 Lektion 5: Onsdag d. 1. oktober 2014 Kl CBS, Dalgas Have 15, lokale DSV071 1

3 Introduktion til faget Faget sætter den studerende i stand til at analysere den magtudøvelse, som er en uomgængelig del af at arbejde i den moderne velfærdsstat, hvad enten man er placeret nær borgerne eller i mere overordnede ledende og planlæggende positioner. Faget introducerer til forskellige blikke på det at lave magtanalyse, og der gives konkrete eksempler, som tydeligt anskueliggør, hvad bestemte magtanalytikker kan bruges til. Målet er både at sætte den studerende i stand effektivt at udføre konkrete magtanalyser og at reflektere over magten i egen praksis. Overalt i velfærdsstaten stilles de krav om, at de professionelle og ledere medtænker magt-aspektet i deres praksis. Denne diskussion har vi set indenfor social-sektoren, på sundhedsområdet og i generelle diskussioner om ledelse. Tendensen er, at tidligere hierarkiske og kontrollerende ledelsesformer skal afløses af mere decentrerede og medinddragende ledelse i øjenhøjde. Der stilles krav til ledere om, at de undgår passiviserende og autoritative måder at lede på og i stedet faciliterer medarbejderes aktive engagement, medansvar og selvudvikling. Dette er blevet kaldt ledelse af selv-ledelse. Når det gælder behandlingen af borgere som patienter, socialklienter eller elever, ser vi ligeledes diskussioner om, hvordan der kan behandles, undervises osv., uden at forgribe sig på borgeren og overtage ansvar. Igen dukker spørgsmålet om grænsen for den ledende og ekspertens magt op. Sideløbende med disse diskussioner er der sket en spredning af en række teknikker, som skal lede gennem selv-ledelse, og som retter sig både mod medarbejdere, selvstyrende teams, patienter og klienter. Eksempler tæller diverse dialogteknologier, selvudviklingsredskaber eller ledelse gennem eksperimentelle former teater, spil, leg mv. Fagets udgangspunkt er, at magten naturligvis ikke forsvinder med indførelsen af disse nye redskaber, men måske nok bliver sværere at få øje på. Problemet er derfor, hvordan vi som iagttagere kan blive i stand til at iagttage magtens komplekse former og forholde os refleksivt til den. Udgangspunktet er desuden, at forskellige magt-blikke gør os i stand til at iagttage forskellige aspekter af magtudøvelsen. Er vi fx interesseret i at undersøge magten i relationen mellem professionel og borger? Eller undersøge, hvordan bestemte ledelsesteknologier former rummet for lederens ledelse af medarbejdere? Eller, hvordan relationen mellem forskellige offentlige (eller private/frivillige organisationer) søges styret? Kurset vil introducere nogle af de magtanalytikker, som aktuelt har mest gennemslagskraft, nemlig Michel Foucault, Niklas Luhmann, Erving Goffman og Ernesto Laclau samt inddrage efterfølgere af disse teoretikere. Underviserne har selv arbejdet med disse tænkere og vil derfor inddrage egne eksempler i undervisningen. 2

4 Undervisningsform Oplæg fra underviserne og aktive diskussioner, inddragelse af undervisernes forskning. Sammenligning og kontrast mellem de forskellige analyse-blikke. Ved forelæsningerne introducerer underviseren til det teoretiske perspektiv med et oplæg og sammen med de studerende diskuteres og reflekteres over dets særlige magtforståelse, dels på teoriens egne præmisser, dels i relation til dens anvendelse i konkrete empiriske cases. Der stilles de samme tre spørgsmål til alle perspektiverne, nemlig 1) hvilke fænomener fokuserer en given analytik? 2) hvordan teoretiseres og argumenteres indsigterne? og 3) hvile konkrete typer magtanalyse lægger analytikkerne op til? I dagens samfund, hvor alt er en del af de løbende kommunikationer, må vi stille sådanne spørgsmål til enhver analyse, og især til magtanalyser, der også altid må handle om magtanalysens egen magt (hvordan den former et særligt blik, der ser noget, men ikke andet). Litteratur: Følgende bøger er gennemgående på kurset og skal købes: Villadsen, K. & Mik-Meyer, N. (2007) Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren, København: Hans Reitzels Forlag. Sløk, C & Villadsen, K. (2008) Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat. København: Hans Reitzels Forlag. Desuden anbefales (er ikke pensum): C. B. Laustsen & J. Myrup (2006): Magtens tænkere Politisk teori fra Machiavelli til Honneth, Roskilde Universitetsforlag: Roskilde. 3

5 Lektion 1: Introduktion til magtanalytikker på velfærdsstaten og velfærdsledelse. Diagnose af ledelsesbetingelser. Luhmann og systemisk magt Dato: Onsdag d. 3. september 2014 kl , CBS, Dalgas Have 15, lokale DSV071 Undervisere: Holger Højlund Formål: Læringspointe: Intro til fag og de udvalgte magt-analytikker. Faget introduceres med diskussion af ledelsesbetingelser, relevante spørgsmål for magtanalysen og en kort introduktion til kursets forskellige magtanalytikker samt information om eksamenskrav. Desuden præsenteres Luhmanns særlige magtbegreb og hvordan magtanalyse kan fremlæses i systemteorien. Litteratur: Andersen, N.Å. (2008) Velfærdsledelse: Diagnoser og udfordringer, in: Sløk, C & Villadsen, K. (2008) Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat. København: Hans Reitzels Forlag. Villadsen, K., 2008, "Indledning: Magt og styring i den selvstyrende velfærdsstat", in: C. Sløk & K. Villadsen (red.) Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat, København: Hans Reitzels forlag. Villadsen, K. (2007): Velfærd i kommunikative systemer, i: Mik-Meyer, N. & Villadsen, K. Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag. Andersen, Niels Åkerstrøm (2008): Legende magt, Hans Reitzels Forlag, s La Cour, A. & Højlund, H. (2008): Velfærd gennem det superviserede samarbejde, i C. Sløk & K. Villadsen (red.) Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat, København: Hans Reitzels Forlag. La Cour, A. & Højlund, H. (2008): Afføringsskemaer som teknologi i: Pedersen, Berit Haa & Jensen, Jonna Gintberg (red.) Sundhedsområdet i et konstruktivistisk perspektiv, Forlaget Unge Pædagoger. Supplerende litteratur: Luhmann, Niklas (1987): Magtkredsløb og ret i demokratier i Jens Christian Jacobsen (red.) Autopoiesis 2 Udvalgte tekster af Niklas Luhmann, politisk revy, Borch, C. (2006): Niklas Luhmann: Magt som medium, i: Bagge Lausten, C. (red) Magtens tænkere: politisk teori fra Machiavelli til Honneth. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. (s ). 4

6 Lektion 2: Foucaults magtanalytikker Dato: Onsdag d. 10. september 2014 kl , CBS, Dalgas Have 15, lokale DSV071 Undervisere: Kaspar Villadsen Formål: Læringspointe: Indsigt i Foucaults særlige magt-forståelse. Især indsigt i Foucaults forskellige magt-former; governmental magt, disciplinær magt og pastoral magt. Litteratur: Villadsen, K. (2006) Genealogi som metode: fornuftens tilblivelseshistorier in: Kaspar Villadsen & Ole Bjerg, (red), Sociologiske metoder: Fra teori til empiri i kvalitative og kvantitative studier, Samfundslitteratur, Frederiksberg. Villadsen, K. (2007) Foucault: Den bevægelige velfærdskritik, i: Mik-Meyer, N. & Villadsen, K. Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag. Karlsen, M.P. & Villadsen, K. (2008) "Hvor skal talen komme fra? Dialogen som omsiggribende ledelsesteknologi", in: C. Sløk & K. Villadsen (red.) Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat, København: Hans Reitzels forlag. Foucault, M. (2008) Forelæsning 1, I: M. Foucault: Sikkerhed, territorium befolkning. Forelæsninger ved Collége de France København: Hans Reitzels Forlag. Supplerende litt: Foucault, M. (1994): Metode, i Viljen til viden, seksualitetens historie 1, Det lille Forlag, Frb., s (11 læse-sider). Foucault, M. (2000): The subject and power, I: Faubion, J.D. Michel Foucault, Essential works of Foucault , vol. 3, Power, Allen Lane The Penguin Press. Foucault, Michel (1994), s (23 læse-sider). Andersen, N. Å. (2004) Ledelse af personlighed: Om medarbejderens pædagogisering, in: D. Pedersen (red) Ledelse i management staten. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 5

7 Lektion 3: Laclau s diskursteori Dato: Onsdag d. 17. september 2014 kl , CBS, Dalgas Have 15, lokale DSV071 Undervisere: Holger Højlund Formål: Læringspointe: At anskue magt og politik som kampe mellem hegemoniske projekter. Og at diskutere, hvilke muligheder Laclaus begreber giver for magtanalyse i den moderne velfærdsstat. Litteratur: Indsæt tekst Hansen. A.D. Diskursteori (2006) - "Konstruktivisme og negativitet i Konstruktive bidrag. Om teori og metode i konstruktivistisk videnskab". Hansen A.D. & Sehested. K. (red). Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg. Side E. Laclau. "Hvorfor betyder tomme udtryk noget i politik?". I Det radikale demokrati. Diskursteoriens poltiske perspektiv. E. Laclau & Mouffe. C Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg. E. Laclau, 2002: Dekonstruktion, pragmatisme, hegemoni, i Det radikale demokrati, Roskilde Universitets Forlag. Supplerende litteratur: Ernesto Laclau, 1990: The impossibility of society in New reflections on the revolution of our time, Verso. Ernesto Laclau, 2002: Universalime, partikularisme og spørgsmålet om identitet, i Det radikale demokrati, Roskilde Universitets Forlag. 6

8 Lektion 4: Goffman og magt i interaktionismen / opsamling Foucault og magt Dato: Onsdag d. 24. september 2014 kl , CBS, Dalgas Have 15, lokale DSV071 Undervisere: Kaspar Villadsen Formål: Læringspointe: Introduktion til den interaktionistiske magtanalyse: magt som spil i og om sociale scripts. Det strategiske fokus og det institutionelle fokus i Goffmans analytik. Litteratur: Mik-Meyer, N. (2007): Goffman: Interaktion og identitetsforhandlinger, i: Mik-Meyer, N. & Villadsen, K. Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag. Goffman, E. (1971): Om ansigstsarbejde, in: Goffman, E.: Social Samhandling og mikrosociologi, red. Mikael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen. Hans Reitzels Forlag. S Supplerende litt: Gonos, G. (1977): Situation versus frame : The interactionist and the structuralist analyses of everyday life, American Sociological Review, 1977, vol. 42: (13 læse-sider) Miller, G. & Holstein, J.A. (1995): Dispute Domains. Organizational Context and Dispute Processing, The Sociological Quarterly, vol. 36, nr. 1: (18 læse-sider). Rogers, M.F. (1977): "Goffman on power." The American sociologist 12: (7 læse-sider). 7

9 Lektion 5: AFSLUTNING: Vi foretager sammen på faget en sammenlignende diskussion af ligheder og forskelle mellem de præsenterede magt-analytikker. Diskussion af synopser og eksamen Dato: Onsdag d. 1. oktober 2014 kl , CBS, Dalgas Have 15, lokale DSV071 Undervisere: Holger Højlund & Kaspar Villadsen Formål: Læringspointe: Styrker og svagheder i de forskellige analytikker. Præcisering af de centrale begreber. Og forberedelse til eksamen. Litteratur: Mik-Meyer, N. & Villadsen, K (2007) På tværs af de forskellige perspektiver, in: Mik-Meyer, N. & Villadsen, K. Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag. Raffnsøe, S. (2008) Prekær velfærd, in: Sløk, C & Villadsen, K. (2008) Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat. København: Hans Reitzels Forlag. 8

10 Uddrag fra studieordningen (fagbeskrivelse): Valgfrie fag (appendix til MPA studieordning pr. september 2013) Målbeskrivelse De valgfrie fag har til formål at gøre de studerende i stand til at sætte Master of Public Administration-uddannelsens stofområde ind i en praktisk-analytisk sammenhæng ud fra mere specialiserede studieforløb baseret på præsentation af forskningsresultater. De valgfrie fag bygger oven på de studerendes viden og kompetencer fra kernefagsundervisningen på uddannelsens 1. år. Kriterier for målopfyldelse Den studerende skal kunne fremlægge og forklare de valgfrie fags teoretiske grundlag og begreber/metode. Den studerende skal kunne anvende de valgfrie fags begreber analytisk på et selvvalgt tema. Den studerende skal kunne formulere en kort sammenfatning/præsentation af de valgfrie fags relevans for en praktisk problemstilling inden for offentlig ledelse. Eksamensbestemmelser Prøven er en individuel mundtlig prøve på baggrund af et individuelt udarbejdet skriftligt produkt (synopsis) på max. 5 sider. Syge-/omprøven er den samme som den ordinære prøve. En synopsis er en kort skriftlig redegørelse for et tema/emne hvori den studerende beskriver en afgrænset problemstilling, der lægger op til en diskussion ved en mundtlig præsentation. Det er den studerendes opgave via synopsen at skabe en kontekst, der kan tales ud fra til den mundtlige prøve. En synopsis er derfor altid efterfulgt af en mundtlig udprøvning. Selvom formen er meget kortfattet, skal synopsen udformes i almindeligt og kommunikativt adækvat skriftsprog. En synopsis bør indeholde: Præsentation af det generelle emne, indkredsning af den relevante problemstilling samt en kort redegørelse for relevant teori og/eller metode. Bedømmelsen er altid en samlet vurdering af den skriftlige og mundtlige præstation Til den mundtlige udprøvning afsættes 30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen med ekstern censur. 9