Pasningsvejledning Sejlfinnemollyer - til brakvandsakvariet
|
|
- Søren Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pasningsvejledning Sejlfinnemollyer - til brakvandsakvariet Om Tandkarper Tandkarpe-ordenen (Cyprinodontiformes) omfatter i alt godt 1300 arter fordelt på ca. 10 familier, inkluderende bl.a. guppyer, mollyer, sværddragere, goodeider og killifisk. Tandkarperne kan opdeles i to overordnede grupper: hhv. de æglæggende (killifisk) og ungefødende. Sejlfinnemollyer tilhører de ungefødende tandkarper, som føder levende unger, og de er tæt beslægtet med guppy og øvrige mollyer. Sejlfinnemollyer tilhører de ungefødende tandkarper og er tæt beslægtede med guppyen og de øvrige mollyer. Til forskel for andre Poecilia-arter, der kan holdes i ferskvand hele deres liv, vil sejlfinnemollyer klart trives bedst i brakvand som voksne. Foto: F. Ingemann Hansen 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet levealder 4 Anbefalet størrelse og indretning af akvarium 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur 6 Stimulering og behov for motion 7 Fodring 8 Sociale behov 9 Formering og yngelpleje 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 11 Øvrige informationer De fleste ungefødende tandkarper er naturligt udbredt fra det sydlige Nordamerika til Sydamerika, og enkelte arter lever mere nordligt i Nordamerika. 1 Dyreart Poecilia latipinna (lille sejlfinnefisk/sejlfinnemolly) P. velifera (stor sejlfinnefisk/sejlfinnemolly) 2 Fuldvoksen størrelse Sejlfinnemollyer er store mollyer med en maksimal fuldvoksen totallængde på op til cm. P. latipinna er mindst af de to arter og bliver under de rette forhold mellem 12 og 15 cm lang som fuldvoksen. Hos denne art er hunnen en smule mindre end hannen. Hos P. velifera, der under de rette forhold kan blive op til 20 cm som fuldvoksen, er Bemærk! Sejlfinnemollyer i handlen kan risikere at være krydsninger mellem forskellige molly-arter. Da hybridisering kan have negative følger for afkommets biologi og adfærd, frarådes det på det kraftigste at anskaffe sig og avle på hybrider. De to arter kendes bedst fra hinanden ved antallet af stråler i rygfinnen. Dyrenes Beskyttelse Side 1 af 5
2 hunnen til gengæld typisk en smule større end hannen. Antallet af stråler i rygfinnen er den sikreste måde at kende de to arter fra hinanden. P. latipinna har 14 stråler i rygfinnen, mens P. velifera har Et antal stråler derimellem (15-17) kan være tegn på, at fisken er en hybrid. Hos begge arter har hannen som fuldvoksen en karakteristisk stor og ofte farverig rygfinne, der har givet sejlfinnemollyer deres populærnavn. Hannen har desuden, ligesom mange andre ungefødende tandkarper, et rørformet parringsorgan på bugen (kaldes gonopodium ). Den store rygfinne er udviklet fra naturlig seksuel selektion, da hannen under kurtisering af hunnen bruger sin udspilede rygfinne for at tiltrække og stimulere hende til parring. Sejlfinnemollyer findes i flere fremavlede varianter med forskellige farver og evt. med spættet mønster. Farverne hos fremavlede varianter kan være rød/orange, gul, sølv, grå og sort, mens vildformens farve tilsyneladende er blå-/grønlig. Ofte er der brugt hybridisering for at få fremavlet en speciel farvevariant. Naturlig udvikling kræver de rette forhold Holdes sejlfinnemollyer under ugunstige forhold (f.eks. for lille akvarium, for mange fisk i akvariet, dårlig vandkvalitet) ses det ofte, at de ikke opnår deres fulde størrelse, og at hannen ikke udvikler den store, karakteristiske rygfinne. Bemærk dog, at hannen først er helt fuldvoksen som ca. 2-årig. 3 Forventet levealder Den forventede levealder for sejlfinnemollyer er ca. 5 år, selvom især hanner ses at leve kortere, specielt hvis forholdene ikke er optimale. 4 Anbefalet størrelse og indretning af akvarium Sejlfinnemollyer findes i naturen i både ferskvands- og brakvandsmiljøer. Som voksne vil de klart trives bedst i et brakvandsakvarium, og derfor bør de som udgangspunkt holdes i et sådant. Som helt unge kan de dog holdes i et ferskvandsakvarium, hvorefter de bør tilvænnes brakvand med gradvis forøgelse af vandets saltholdighed. Sejlfinnemollyer kræver god fri svømmeplads, men de skal også have gode skjulemuligheder i akvariet. Akvariet skal være rektangulært (aldrig bowle) med bagruden blændet for indkig, og det skal stå på et fast, stabilt og stærkt stativ og underlag. Da vandmiljøet er lettere at holde sundt og stabilt i større frem for mindre vandmasser og for at sikre rigeligt fri svømmeplads og skjulemuligheder for fiskene, anbefales som udgangspunkt et akvarium på mindst L (min cm i længden), gerne større. Akvariet indrettes med bundlag (gerne skrånende) og forskellige skjul ved primært bag- og sideruder (rødder, sten, salttolerante planter o.l.). Forrest og i midten af akvariet skal der være god fri svømmeplads. Bundlages skylles igennem for de værste urenheder, mens inventar og dekorationsgenstande rengøres grundigt, før de kommes i akvariet. Vandværksvand kan bruges, såfremt fiskene er vænnet til det. Sejlfinnemollyer er relativt varmekrævende, og temperaturen skal som udgangspunkt være C, selvom de kan klare både lidt højere og lavere temperatur. Brug et termostatstyret varmelegeme for at opretholde temperaturen. Saltholdigheden bør for voksne fisk være omkring 5-10 eller en vægtfylde på ca. 1,005 svarende til omtrent 5-10 g salt per liter vand. Brug kun specielt hav-/akvariesalt, og aldrig almindeligt salt, til brakvandsakvariet. Brakvandet (ferskvandet med saltet tilsat) skal gennemluftes med en pumpe et par dage, før det benyttes som akvarievand. Akvariet skal belyses i en naturlig og fast døgnrytme (10-12 timer dagligt) med en passende lysmængde, så eventuelle planter kan gro. Sørg for at fiskene altid har flere skyggemuligheder (f.eks. fra flydeplanter). Sejlfinnemollyer trives som voksne bedst i brakvandsakvariet med et vist saltindhold. Brakvand findes i naturen bl.a. ved flodudmundinger og i mangroveskov, hvor mangroverødderne stikker ned under vandoverfladen og giver gode skjul for fisk. Foto: Phil (Creative Commons, Flickr.com) Brakvandsakvarium kræver erfaring Brakvandsakvariet er generelt mere vanskeligt at holde end et almindeligt beplantet ferskvandsakvarium, da der er flere ting, man skal have styr på og holde øje med. Da sejlfinnemollyer som voksne vil trives bedst i et brakvandsakvarium, anbefales de to arter kun til personer, der i forvejen har grundlæggende kendskab til akvariehold, f.eks. fra det beplantede stueakvarium. Det maksimale antal fisk, man kan have i akvariet, skal beregnes som maks. 1 cm fisk pr. liter vand (på basis af artens forventede fuldvoksne størrelse); dog kræver territorielle arter langt mere plads. Ved hold af forskellige arter skal disse være naturligt fordelt i hhv. bund, midt og øverste vandlag, og arterne skal kunne trives Dyrenes Beskyttelse Side 2 af 5
3 sammen og i samme vandmiljø. Et nyt akvarium skal modne typisk 2-3 uger, før fisk må sættes i, for at sikre at de biologiske kredsløb er stabile. Kommer fiskene fra vand, der afviger væsentligt fra dét i det nye akvarium, skal fiskene gradvist tilvænnes akvarievandet; kommer de fra vand med nogenlunde samme værdier, bør de roligt sættes ud i akvariet, så stress ved ophold i transportposen mindskes mest muligt. I brakvandsakvariet er det vigtigt løbende at holde øje med vandets saltholdighed (ved brug af f.eks. en flydevægt), samt de øvrige vandværdier (ph og hårdhedsgrad), da fiskene ikke tåler pludselige skift. Ferskvand vil over tid fordampe, og derfor skal der efter behov efterfyldes med brakvand for at holde saltholdigheden stabil. Ca. 1/3 af vandet skal skiftes ca. hver uge afhængig af akvariets størrelse (større akvarier kræver generelt færre vandskift). Filteret renses med tempereret vand efter behov. Bundlaget renses i forbindelse med vandskift med en slamklokke, hvor de øverste par cm suges. Hvor der ikke er planterødder, renses bundlaget dybere, evt. helt i bund. Læs meget mere om brakvandsakvariet på 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Akvariestørrelse: For at sejlfinnemollyer får plads nok til at udvikle sig naturligt, opnå deres maksimale størrelse og have tilstrækkelig svømmeplads, kræves for P. latipinna et akvarium på min. 250 L (min. 100 cm i længden), mens den større P. velifera behøver min. 325 L (min. 120 cm i længden), men for begge arter meget gerne mere. Ilt- og strømforhold: Strømmen i akvariet skal generelt være svag til moderat, men der skal sikres en tilstrækkelig vandomrøring, så alle vandlag konstant er iltet. Selvom P. latipinna kan overleve i relativt iltfattige miljøer, anbefales det dog i et akvarium at sikre tilstrækkelig ilthold i vandet. Udbredelse og levesteder P. latipinna findes i dag fra det sydøstlige USA til Mexico, mens P. velifera er naturligt udbredt i det østlige Mexico. Begge arter er dog introduceret til forskellige steder i verden, heriblandt det vestlige USA, Hawaii, Israel, Afrika, Asien og/eller New Zealand. Visse introduktioner er sket bevidst med det formål at lade fiskene kontrollere myggebestande, men i stedet har de mange steder haft en negativ effekt på det oprindelige dyreliv. Specielt P. latipinna anses som en potentiel invasiv art og et skadedyr. Begge arter lever i varmere fersk- og brakvandsområder, typisk stillestående og svagtstrømmende vandmasser som små vandløb, damme, søer, kanaler, sumpe, marsk og kystnære områder. Vandkvalitet og -kemi: Generelt kræver begge arter en god vandkvalitet. P. velifera er dog mere sart og kræver specielt god vandkvalitet i forhold til P. latipinna, der under akvarieforhold er lidt mere hårdfør og tolerant. Holdes unge individer i rent ferskvand, skal vandet være relativt hårdt og lettere alkalisk for at sejlfinnemollyer vil trives. 6 Stimulering og behov for motion Såfremt der er rigelig fri svømmeplads, gode muligheder for skjul og skygge, fodringen er varieret, og de holdes i grupper, kræves ingen yderligere berigelse. Sejlfinnemollyer bevæger sig i alle vandlag, hvorfor der skal være god svømmeplads og skjul i alle dybdezoner. De kan ved forskrækkelse finde på at springe op over vandoverfladen, hvorfor et tætsluttende dækglas på akvariet er nødvendigt. 7 Fodring Begge arter er primært planteædere, men æder også smådyr som insektlarver, orme og mindre krebsdyr. Det er derfor vigtigt at give rigeligt med grøntfoder (f.eks. skoldede salat-/spinat-/mælkebøtteblade, tørfoder med spirulina) suppleret med forskellige hvirvelløse dyr (fås også i frostform). Bemærk at bløde planter i akvariet hurtigt vil ædt af sejlfinnemollyer. Der skal som udgangspunkt fodres hver dag, dog helst med en foderfri dag om ugen, da det vil være sundt for akvariemiljøet. Såfremt fiskene er i god foderstand, Undgå altid overfodring Vandet kan ved overfodring let fordærves, og fiskene vil ofte blive stærkt svækkede eller dø som følge heraf. Ved kortere ferier (<10 dage) er det derfor ofte bedre at undlade at fodre frem for at overlade fodringen til uerfarne personer. Giv som tommelfingerregel ikke mere foder end hvad der bliver spist inden for minutter, og eventuelt overskydende foder bør fjernes efter hver fodring. Dyrenes Beskyttelse Side 3 af 5
4 kan de dog sagtens klare sig i op til 10 dage uden foder. 8 Sociale behov Sejlfinnemollyer lever naturligt i grupper og skal altid holdes flere artsfæller sammen, så de har mulighed for at udvise naturlig adfærd over for artsfæller, og deres sociale behov tilgodeses. Holdes de alene, vil de typisk blive mere sky, og deres adfærd vil blive mindre naturlig. Da hanner bruger meget tid på at jage hunner i forsøg på at parre dem, skal der altid holdes flere hunner til én han for at mindske stress hos den enkelte hun. 3-4 hunner til 1 han er mest optimalt. Hanner kan i yngletiden blive aggressive over for hinanden, hvorfor kun én han anbefales per akvarium, medmindre det er meget stort. Sejlfinnemollyer er i naturlige grupper med artsfæller fredelige fisk og kan holdes med andre ikke-aggressive, rolige arter, der kan trives i samme vandmiljø. De bør dog ikke holdes med langfinnede arter, da de kan finde på at nippe til lange finner. Flere arter i samme akvarium Ved artssammensætning bør der tages hensyn til, hvor i vandsøjlen de forskellige arter befinder sig, således at akvariets rummelighed udnyttes bedst muligt, og altid så overbefolkning i et vandlag undgås. Vær opmærksom på at nærtbeslægtede arter muligvis kan yngle med hinanden, hvorfor man bør holde arter fra samme slægt i hver deres akvarium. 9 Formering og yngelpleje Sejlfinnemollyer tilhører de ungefødende tandkarper, som er en af de relativt få fiskegrupper, der føder levende unger frem for at gyde æg. Sejlfinnemollyer og langt de fleste (men ikke alle) ungefødende tandkarper er ovovivipare arter, hvor ungerne udvikles i æg inde i moderfiskens bughule, og under fødslen brister æghinden. Denne reproduktionsstrategi, hvor æggene skal befrugtes inde i moderfisken, kræver direkte kontakt mellem hannen og hunnen, og sæden overføres ved hjælp af hannens gonopodium. Af denne grund ses hannen ofte at jage hunner rundt i forsøget på at befrugte dem. Sejlfinnemollyer er drægtige i 1-2 måneder og føder helt op til ca. 200 unger per kuld, dog typisk mellem 40 og 60. De nyfødte unger er typisk ca. 1 cm i længden. Hannen og hunnen bruger ingen tid på yngelpleje. Hunnen kan opbevare sæd i reproduktionsorganerne i længere tid, og dermed kan hun føde unger, selvom hun ikke nyligt er parret. Bemærk at de to arter af sejlfinnemollyer og evt. andre tætbeslægtede arter (fra slægten Poecilia) kan yngle med hinanden. Hybridisering kan i nogle tilfælde have negative konsekvenser for afkommet (f.eks. kan visse hybrider af sejlfinnemollyer ikke yngle), hvorfor dette må frarådes på det kraftigste. Opdræt kræver viden Decideret opdræt af sejlfinnemollyer kræver, at man på forhånd sætter sig grundigt ind i deres behov. Vejled dig her med specialister inden for den enkelte fiskegruppe/-art. Forhør dig evt. hos Dansk Akvarie Union for kontakt til sådanne. Opdræt sker bedst i et specielt yngleakvarium, hvor forholdene for leg og yngel er optimale, og hvor de voksne fisk kan fjernes efter gydning for at undgå, at de æder æggene. Selvom visse arter flittigt yngler i stueakvariet, vil æggene normalt hurtigt blive ædt, og det vil derfor ikke normalt resultere i unger. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Ved anskaffelse af fisk er det vigtigt kun at købe sunde og livskraftige individer. Se boksen "Sygdomstegn hos fisk" for typiske tegn på, at en fisk er syg eller svækket. For at sikre at nyindkøbte fisk ikke er smittede med en sygdom eller parasit, der let kan smitte videre til andre fisk (f.eks. fiskedræber, svamp) og dermed ødelægge et helt akvarium, holdes de isolerede i et karantæneakvarium i ca. 3 uger, før de slippes ned i akvariet til de øvrige fisk. Man afliver hver enkelt inficerede fisk ved først at give den et hårdt slag i hovedet, hvorefter hovedet umiddelbart og hurtigt afskæres med en skarp kniv. Døde fisk smides i affaldsspanden, ikke i toilettet. Status i naturen Ingen af de to arters status i naturen er officielt evalueret, og det vides derfor ikke med sikkerhed hvor almindelige eller sjældne, de er i naturen. Fiskedræber, der viser sig ved små hvide pletter på størrelse med saltkorn, er en Dyrenes Beskyttelse Side 4 af 5
5 meget almindeligt forekommende, dødelig og meget smitsom sygdom hos ferskvandsakvariefisk, forårsaget af en encellet parasit, der angriber fiskens krop, finner og gæller. På nuværende tidspunkt kan der ikke købes et behandlingspræparat på håndkøb mod fiskedræber, hvorfor man så vidt muligt skal undgå at få parasitten i akvariet og sørge for at fiskene altid er sunde og ikke er stressede i deres omgivelser. Rengør altid remedier og andre ting, når de bruges/flyttes mellem forskellige akvarier, og oprethold en god vandkvalitet ved jævnlige vandskift. Aquasafe eller tilsvarende produkter, der tilsyneladende stimulerer vedligeholdelsen af fiskens beskyttende slimlag og dermed øger fiskens modstandsdygtighed over for sygdomme og parasitter, kan fås i dyrehandlen. Forkølelsespletter (en belægning af hvide/gullige udflydende pletter) kan forekomme, hvis fiskene udsættes for pludselige temperaturfald og/eller lever i overbefolkede akvarier. Svamp (vattot-lignende hvide/gullige/orange udvækster) angriber typisk svækkede fisk (f.eks. med sår), der lever i akvarier med dårlig vandkvalitet. Et behandlingspræparat findes, men der bør altid først sikres en god vandkvalitet. 11 Øvrige informationer Sygdomstegn hos fisk svømningen er usikker og ukarakteristisk fisken er mager og lidt krumbøjet i forhold til sine artsfæller bugen er udspilet, så skællene stritter kroppen er besat af hvide prikker eller pletter, der ikke hører til dens normale farvemønster fiskens gæller bevæger sig meget hurtigere end hos de øvrige fisk fisken gnubber sig mod objekter en fisk, der normalt svømmer frit, hviler på bunden For kontakt til praktikere forhør dig hos Dansk Akvarie Union ( Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Dansk Akvarie Union. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arterne bør holdes, således at deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arterne kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om arternes biologi og erfaringer med deres hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. Marts 2014 Dyrenes Beskyttelse Side 5 af 5
Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,
Læs merePasningsvejledning Killifisk - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Killifisk - til det beplantede stueakvarium Om tandkarper Tandkarpe-ordenen (Cyprinodontiformes) omfatter i alt godt 1300 arter fordelt på ca. 10 familier, inkluderende bl.a. guppyer,
Læs merePasningsvejledning Smerlinger - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Smerlinger - til det beplantede stueakvarium Om karpefisk Karpefisk-ordenen (Cypriniformes) omfatter over 3000 arter fordelt på 11 familier, der inkluderer bl.a. karper, elritser, smerlinger
Læs merePasningsvejledning Ægte amerikanske tetraer - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Ægte amerikanske tetraer - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,
Læs merePasningsvejledning Pansermaller - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Pansermaller - til det beplantede stueakvarium Om maller Maller tilhører ordenen Siluriformes, der omfatter i alt 36-38 familier med i alt ca. 3100 videnskabeligt beskrevne arter. Arterne
Læs merePasningsvejledning Amerikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Amerikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,
Læs merePasningsvejledning Brakvandsakvarium
Pasningsvejledning Brakvandsakvarium Brakvandsakvariet egner sig til fisk, der naturligt er tilpasset et vist saltindhold i vandet. Dette inkluderer arter som sejlfinnemollyer, skyttefisk, dyndspringere,
Læs merePasningsvejledning Det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Det beplantede stueakvarium Det beplantede stueakvarium er egnet til mange forskellige ferskvandsfisk. Det er vigtigt, at fiskene har rigelig fri svømmeplads, skjul samt mulighed for
Læs merePasningsvejledning Guramier - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Guramier - til det beplantede stueakvarium Om labyrintfisk Labyrintfisk er pigfinnefisk (Perciformes) tilhørende underordenen Anabantoidei, der omfatter 3 familier med i alt mindst 80
Læs merePasningsvejledning Støre - til havedammen
Pasningsvejledning Støre - til havedammen Om støre Stør-ordenen (Acipenseriformes) omfatter i alt 28 nulevende arter fordelt på to familier: Acipenseridae (egentlige støre) og Polyodontidae (spadestøre).
Læs mereEtroplus maculatus. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Iagttagelser af den orange opdrætsform.
Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Etroplus maculatus Iagttagelser af den orange opdrætsform. Afskrift af et håndskrevet hæfte jeg lavede i 1983. Den gang gik den også under navnet orange
Læs merePasningsvejledning Karpefisk - til havedammen
Pasningsvejledning Karpefisk - til havedammen Om karpefisk Karpefisk-ordenen (Cypriniformes) omfatter over 3000 arter fordelt på 11 familier og inkluderer bl.a. karper, elritser, smerlinger og sugekarper.
Læs merePasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin
Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede
Læs merePasningsvejledning Genette
Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1
Læs merePasningsvejledning Kinesisk hamster
Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske
Læs mereHej. Jeg er ny udi at være guppyejer (siden 1. juni) men er allerede total grebet af det. 54 l akvarium med eheim filter, varmelegeme.
Guppyer i vandoverfladen og i hjørnerne Indsendt af Randi Nikolajsen - 2014/07/04 21:53 Hej. Jeg er ny udi at være guppyejer (siden 1. juni) men er allerede total grebet af det. 54 l akvarium med eheim
Læs merePasningsvejledning Pigmus
Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.
Læs merePasningsvejledning Ørkenspringmus
Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat
Læs merePasningsvejledning Dværghamstere
Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír
Læs merePasningsvejledning Tenreks
Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet
Læs mereKlasse 2 - Prydakvarier
DAS-1-2002 Bedømmelsesregler - Klasse 2 - Prydakvarier side 7 Klasse 2 - Prydakvarier Med prydakvarier menes akvarier med en blandet fiske- og plantesamling, hvor hovedvægten er lagt på det dekorative.
Læs merePasningsvejledning Buskhalemus
Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.
Læs merePasningsvejledning Natalmus
Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis.
Læs merePasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone
Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx
Læs mereHjælp til mine sommerfuglecichlider Indsendt af René Moreno Nov :17
Hjælp til mine sommerfuglecichlider Indsendt af René Moreno - 06. Nov 2010 18:17 Jeg har to sommerfuglecichlider gående som er begyndt at få god farve allerede. Her til aften opdagede jeg, at den ene enten
Læs mereKlisterhaler... Vidundermiddel søges! Indsendt af Baastrup /05/08 21:07
Klisterhaler... Vidundermiddel søges! Indsendt af Baastrup - 2010/05/08 21:07 Vedr. import indo-fisk med følgende symptomer.: -Klasker halefinner sammen. -Ligger rygfinne ned. -Står og vrikker i vandet.
Læs merePasningsvejledning Guldhamster
Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.
Læs mere============================================================================
Det første akvarium Indsendt af Heidi Hoffmeister - 2013/09/18 11:13 Edi spurgte mig hvor lang tid der gik, før mit opdræt bare kørte problemløst. Jeg har startet denne her tråd for at fortælle om alt
Læs merePasningsvejledning Børstesvin
Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet
Læs merePasningsvejledning Husmus
Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs merePasningsvejledning Zebramus
Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.
Læs merePasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.
Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereBenny B. Larsen og F. Ingemann Hansen. Alt om. Atelier
Benny B. Larsen og F. Ingemann Hansen Alt om akvarier - naturlig pasning Atelier Tekst og billeder Benny B.Larsen og F. Ingemann Hansen 2010 Forlaget Atelier 2010 E-bogs udgave 2013 ISBN 978-87-7857-617-0
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereVejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub
Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt
Læs mereHvad er det for en sygdom mine guppyer rammes af? Indsendt af Vicks /05/14 21:24
Hvad er det for en sygdom mine guppyer rammes af? Indsendt af Vicks - 2010/05/14 21:24 Hej alle! Min første tråd her på siden skulle altså blive en sygdomstråd - desværre. Historien er som følger: Et 54
Læs merePasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover
Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret
Læs merePasningsvejledning Korthalet opossum
Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung
Læs mereKlasse 3 Beplantede geografiske biotopakvarier
DAS-1-2011 Bedømmelsesregler - Klasse 3 Beplantede geografiske biotopakvarier side 12 Klasse 3 Beplantede geografiske biotopakvarier Med beplantede geografiske biotopakvarier menes akvarier med en fiskesamling
Læs mereDrægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen
Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereEr meget flov over denne fejl jeg har begået...og regner med, at jeg må udskyde at få gupser i baljen en uge mere??
Tror jeg har dummet mig... Indsendt af Maiken Poulsen - 2014/10/04 12:45 Ok, jeg snakkede med en af min mands kollegaer, og han har haft fisk i mange år, så han mente jeg sagtens kune stole på. Han har
Læs mereDISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild
DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer
Læs mereIndkøb/import af guppyer Indsendt af Villads Skrydstrup /08/05 01:13
Indkøb/import af guppyer Indsendt af Villads Skrydstrup - 2010/08/05 01:13 At få nye stammer i høj kvalitet hjem er noget af det mest spændene for en guppyot. :cheer: Nye fisk at se på, og glæden ved de
Læs mereSapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.
FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder
Læs mereOceaner af klasse og stil
Oceaner af klasse og stil Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor du helst
Læs merePasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone
Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman
Læs mereOceaner af klasse og stil
Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor
Læs merePasningsvejledning Marsvin
Pasningsvejledning Marsvin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Det domesticerede marsvin er blevet holdt af mennesker i flere tusinde år og anses som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer
Læs mere" Det Levende Maleri " af Jan Lyngdorf.
" Det Levende Maleri " af Jan Lyngdorf. Goddag, jeg hedder Jan Lyngdorf. Jeg vil nu prøve, at tage dig med, ind i den fortryllende verden, jeg kalder: " Det levende maleri "! Et akvarium er en vandets
Læs mereI det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.
Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,
Læs merePasningsvejledning Chinchilla
Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes
Læs merePasningsvejledning Degu
Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse
Læs merePasningsvejledning Næsebjørn
Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld
Læs mereVæggelus biologi. Væggelusarter
Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå
Læs mereHvad skal jeg fodre mine guppyer med? Indsendt af Knud Iversen (Medlem) /06/19 21:41
Hvad skal jeg fodre mine guppyer med? Indsendt af Knud Iversen (Medlem) - 2015/06/19 21:41 Jeg syntes mine guppyer bliver for små. Så har spurgt til erfaringer med hvad der fodres med både til unger og
Læs mere============================================================================
Hvad er planen for 2015? Indsendt af larsbo petersen - 2014/12/20 18:16 For at komme lidt ind på hinanden og vide lidt om hvad alle går og laver, så har jeg lavet tråden her, hvori vi kan fortælle hvad
Læs merePasningsvejledning til ferskvandsakvariet
Pasningsvejledning til ferskvandsakvariet - af Karl-Henrik Arendt, www.akvariesiden.dk Læs vejledningen evt. før der købes akvarium, eller senest inden der købes fisk! Er det hele allerede købt, så kan
Læs mereHS rød Indsendt af Daniel Schlytter /01/02 11:08
HS rød Indsendt af Daniel Schlytter - 2011/01/02 11:08 Eftersom jeg endnu ikke har fået 1 eneste unge / gravid hun på nogen af de HS neonrød albino jeg købte fra Gernot, for flere måneder siden. Tænkte
Læs mereNOVEMBER-DECEMBER Medlemsblad for medlemmer af. Nr. 7 NOV.-DEC. Poecilia reticulata, gubby, kulturform. Foto: Per Kyllesbech Petersen.
NOVEMBER-DECEMBER 2010 Medlemsblad for medlemmer af Poecilia reticulata, gubby, kulturform. Foto: Per Kyllesbech Petersen. Nr. 7 NOV.-DEC. 2010 2 PRAGTSMERLINGEN NR. 7 Dette nummer: Side 3: November-december
Læs merePasningsvejledning Hamsterrotter
Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter
Læs merePasningsvejledning Kanin
Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs merePasningsvejledning Kænguruer
Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1
Læs merePasningsvejledning Afrikanske og asiatiske cichlider - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Afrikanske og asiatiske cichlider - til det beplantede stueakvarium Om cichlider Cichlider er pigfinnefisk (Perciformes) tilhørende underordenen Labroidei, der omfatter seks familier
Læs mere============================================================================
Opdræt af mix guppyer Indsendt af Mathias - 2011/07/12 17:54 Hejsa, jeg har tænkt på at starte lidt opdræt, jeg har nogle mix guppyer og det er helt fint for mig, tror det vil være mere spåndene og mystisk
Læs mereParasitter hos marsvin.
Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs merePasningsvejledning Rotte
Pasningsvejledning Rotte Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Den brune rotte (Rattus norvegicus), som i sin tamme form kaldes tamrotte, er nok ét af de mest succesrige pattedyr i verden og findes
Læs merePasningsvejledning Fedthalemus
Pasningsvejledning Fedthalemus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Fedthalemus (Pachyuromys duprasi) tilhører gruppen af ørkenrotter, der alle er tilpasset et tørt, varmt miljø. Foto: Vladimír Motycka
Læs mereEt kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.
Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.
Læs mereBillednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag
Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,
Læs merePasningsvejledning Lemminger
Pasningsvejledning Lemminger Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lemminger er tæt beslægtede med blandt andet markmus og mosegris. Steppelemming (Lagurus lagurus), som her på billedet, er den lemming-art,
Læs mere============================================================================
fødekasse, hvornår og hvordan ses det??? Indsendt af Edi Jensen - 2013/08/03 06:16 Jeg er meget nybegynder i Guppyopdræt. Jeg gik glip af første fødsel, hun fødte i fællestanken. Men da der stadig er mange
Læs merePasningsvejledning Ørkenrotter
Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart
Læs mereOm tilpasning hos fisk
Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs merePasningsvejledning Cyprinider - til det beplantede stueakvarium
Pasningsvejledning Cyprinider - til det beplantede stueakvarium Om karpefisk Karpefisk-ordenen (Cypriniformes) omfatter over 3000 arter fordelt på 5 familier, der inkluderer karper, elritser, smerlinger,
Læs merePasningsvejledning Springtamarin
Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater
Læs mere2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.
Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343
Læs mereSpørgsmål vedr. KHV (og SVC)
Spørgsmål vedr. KHV (og SVC) Først i oktober 2004 blev vi kontaktet af Kjell Lange, en repræsentant for havedamsejere, der gerne ville vide noget om koi herpesvirus (KHV) sygdommen som for tiden florerer
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs merePasningsvejledning til marsvin
Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs merePasningsvejledning Kanin
Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet
Læs mereParasitter og sygdomme i fisk
Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.
Læs mereBadevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk
Badevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk Medlemsstat Danmark Kommune Vejen Kommune DKBW Nr. 929 Station Nr. 575-F101
Læs mere============================================================================
Mistet malleæg Indsendt af Edi Jensen (Medlem) - 2015/04/16 17:43 Til Vejle fik jeg nogle store flotte maller af Heidi. Og jeg har ventet meget tålmodigt på at der skulle komme unger. De sidste par dage
Læs mereHvalpens udviklingsfaser
Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereUndervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser
Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereEn hjælpende hånd til torsk i Østersøen
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN
Læs mereKategori 2 Selskabshunde
Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt
Læs mere