Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Transkript

1 Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2 MÅLGRUPPEN...3 HVEM VIL OPSKOLES?...4 ALDERENS OG KØNNETS BETYDNING...4 UDDANNELSENS BETYDNING...4 ARBEJDSGIVEROMRÅDE...5 OPSAMLING: HVEM ØNSKER OPSKOLING?...6 BAGGRUNDEN FOR, AT MEDLEMMERNE ENDNU IKKE ER OPSKOLET...7 BAGGRUNDE FOR IKKE AT VÆRE OPSKOLET BLANDT DEM, DER ØNSKER OPSKOLING...7 BAGGRUNDE FOR IKKE AT VÆRE OPSKOLET BLANDT DEM, DER IKKE ØNSKER OPSKOLING...8 BAGGRUNDE FOR IKKE AT VÆRE OPSKOLET BLANDT DEM, DER IKKE VED, OM DE ØNSKER OPSKOLING...9 OPSAMLING: BAGGRUNDE FOR IKKE AT VÆRE OPSKOLET...9 METODE...11 DATAINDSAMLING...11 SAMMENLIGNING AF BESVARELSERNE MED HELE UNDERSØGELSESPOPULATIONEN...11 BILAG I:...13 BILAG II:...14

3 Resumé Forbundet af Offentligt Ansatte gennemførte i foråret 2004 en undersøgelse af behovet for opskoling til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent blandt medlemmerne. Undersøgelsen blev gennemført som en postalundersøgelse, hvor forbundet udsendte et kort spørgeskema til samtlige erhvervsaktive hjemmehjælpere, hjemmehjælpsledere, sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter over 30 år. I alt medlemmer opfyldte kriterierne svarende til 57 procent returnerede spørgeskemaet. Her præsenteres kort hovedresultaterne af undersøgelsen: 10 procent (eller personer) af samtlige medvirkende ønsker opskoling. 68 procent ønsker ikke opskoling og 22 procent har ikke taget stilling til, om de ønsker opskoling. Andelen, der ønsker opskoling er langt større blandt medlemmer under 49 år, hvor 20 ønsker opskoling. 4 procent af de adspurgte over 50 ønsker opskoling. Køn, hidtidig uddannelse og arbejdsgiver har ikke indflydelse på lysten til opskoling. De medlemmer, der endnu ikke er opskolet, er blevet spurgt om baggrunden hertil. Her viser undersøgelsen, at: Halvdelen af dem, der ønsker opskoling er bekymrede for lønnedgang under opskolingsforløbet. Ca. 15 procent af dem, der ønsker opskoling er usikre på, om deres skolekundskaber er gode nok. 62 procent af dem, der ikke ønsker opskoling, synes de er for gamle, og halvdelen mener, at de har de nødvendige kvalifikationer til at klare deres arbejde. Kun meget få mener, at det er svært at deltage i undervisning i dagtimerne, eller oplever at deres leder stiller sig i vejen. 1

4 Baggrund og formål Uddannelserne til hjemmehjælper, sygehjælper, plejer og plejehjemsassistent blev nedlagt i Personer, der har gennemført en af disse fire uddannelser kan fortsætte i beskæftigelse som hidtil, men har også mulighed for at gennemføre et opskolingsforløb til en af social- og sundhedsuddannelserne, dvs. enten Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper. 1 I tabel 1 nedenfor ses antallet af medlemmer med en hidtidig uddannelse, der berettiger til opskoling og antallet af personer, der har gennemført en af social- og sundhedsuddannelserne. Tabel 1. Antal FOA-medlemmer med en hidtidig uddannelse, der berettiger til opskoling, samt antal medlemmer med en social- og sundhedsuddannelse (Ultimo juni 2004) Faggruppe Uddannelser, der berettiger til opskoling: Antal - Hjemmehjælpere Hjemmehjælpsledere Plejehjemsassistenter Plejere Sygehjælpere Social og sundhedsuddannelserne: - Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Kilde: FOA-Nøgletal Som det fremgår af tabel 1, har over medlemmerne allerede en social- og sundhedsuddannelse. En del af disse har gennemført den fra bunden, en del har allerede gennemført et opskolingsforløb. Imidlertid er over medlemmer af forskellige årsager ikke opskolet. Disse er hovedsageligt sygehjælpere og hjemmehjælpere. På denne baggrund gennemførte Forbundet af Offentligt Ansatte en undersøgelse af det fortsatte behov for opskoling til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. I dette notat præsenteres resultaterne af undersøgelsen. Formål 1 For hjemmehjælpere består opskolingsuddannelsen af 12 ugers skoleundervisning og 14 ugers praktik. For sygehjælpere består opskolingsuddannelsen af ½ års skoleundervisning og ½ års praktik. For plejere består opskolingen af ugers skoleundervisning og ugers praktik, og for plejehjemsassistenter består opskolingen af 8 10 ugers skoleundervisning og ugers praktik. 2

5 Formålet med undersøgelsen, der blev gennemført i foråret 2004, har været at: undersøge, hvorvidt de endnu-ikke opskolede medlemmer ønsker opskoling, og afdække nogle af baggrundene for ikke at være opskolet eller ikke at ønske opskoling. Samlet giver undersøgelsen således et grundlag for at vurdere det fortsatte behov for opskolingsuddannelserne og en forståelse for nogle af de forhold, medlemmerne oplever som en hindring for opskoling. Målgruppen Målgruppen for undersøgelsen var erhvervsaktive hjemmehjælpere, hjemmehjælpsledere, sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter over 30 år, som er medlemmer af FOA. Ultimo februar 2004 havde forbundet registreret medlemmer, som opfyldte disse krav. Et kort spørgeskema i form af et postkort blev udsendt til samtlige i denne gruppe. Der er således tale om en total-undersøgelse. 57 procent svarende til af de adspurgte medlemmer har returneret spørgeskemaet. 2 Spørgeskemaet var bygget sådan op, at der først blev spurgt til, om medlemmet havde én af de fire uddannelse, der berettiger til opskoling, dvs.: hjemmehjælper, sygehjælper, plejer eller plejehjemsassistent af de adspurgte havde ikke en sådan uddannelse, og disse er ikke blevet stillet flere spørgsmål, men blev bedt om at returnere spørgeskemaet. Herefter blev der spurgt til, hvorvidt medlemmet er opskolet eller ved at blive opskolet. 563 af de adspurgte var opskolet til social- og sundhedshjælper, og 950 var opskolet til social- og sundhedsassistent. Disse medlemmer er der ikke blevet stillet yderligere spørgsmål til. De resterende personer ligger til grund for analyserne i det følgende. I dette notat beskrives først, hvilke grupper der ønsker opskoling fordelt på køn, alder, hidtidig uddannelse og arbejdsgiver. Derefter beskrives de baggrunde medlemmerne har givet for endnu ikke at være opskolet eller ikke at ønske opskoling. I afsnittet om Metode sidst i notatet beskrives dataindsamlingen. I bilag I og II er besvarelserne blandt de medlemmer, der ønsker opskoling opgjort på arbejdsgiver og uddannelse for hvert amt for sig. 2 I afsnittet om metoden bagerst i notatet beskrives metoden og spørgeskemaets opbygning mere indgående. 3

6 Hvem vil opskoles? Af de medlemmer, som endnu ikke er opskolet, og som har en uddannelse, som berettiger til opskoling, ønsker 10 procent, svarende til personer, at blive opskolet. 68 procent ønsker ikke opskoling. Knapt en fjerdedel 23 procent - ved ikke om de ønsker opskoling eller har ikke besvaret spørgsmålet. I det nedenstående beskrives, hvordan alder, køn, hidtidig uddannelse og arbejdsgiverområde spiller ind i forhold til, om man ønsker opskoling eller ej. Det konkluderes, at den væsentligste faktor i forhold til ønsket om opskoling, er alder. Alderens og kønnets betydning Af de årige ønsker 20 procent opskoling. Denne andel er således væsentlig højere end for den samlede population. Omvendt er andelen, der ønsker opskoling lavere for personer over 50 år. Kun 4 procent af denne gruppe ønsker opskoling. Dette fremgår af tabel 2 nedenfor. Kun 49 procent af de adspurgte under 50 år ønsker ikke opskoling, hvilket er 19 procentpoint under det samlede gennemsnit. Blandt de adspurgte over 50 år er andelen, der ikke ønsker opskoling noget højere, nemlig 77 procent. Andelen, der ikke har taget stilling til, om de ønsker opskoling er større for personer mellem 30 og 49 år end blandt de over 50 årige. 31 procent af de adspurgte under 50 år ved ikke, om de ønsker opskoling eller har ikke besvaret spørgsmålet, mens det samme gælder for 18 procent af gruppen over 50 år. Tabel 2. Hvorvidt man ønsker at blive opskolet, fordelt på alder. Alder Ja Nej Ved ikke/ubesvaret Hovedtotal år % % % % Over 50 år 443 4% % % % Total % % % % Gennemsnitsalderen blandt dem, der ønsker opskoling er 46,3 år. Blandt dem, der ikke ønsker opskoling er den 53,5 år, og blandt dem, der ikke ved om de ønsker opskoling er den 48,3 år. Der er således en tendens til, at yngre i højere grad end ældre ønsker opskoling. Køn synes ikke at være afgørende i forhold til spørgsmålet om opskoling. Både 10 procent af kvinderne og mændene ønsker opskoling. 68 procent af kvinder ønsker ikke opskoling. Det samme gælder for 69 procent af mændene. 23 procent af kvinder ved ikke, om de ønsker opskoling, det samme gælder for 21 procent af mændene. Uddannelsens betydning Der er ikke væsentlige forskelle i ønsket om opskoling, når dette opgøres på hidtidige uddannelse. For alle uddannelsesgrupperne svarer mellem 9 11 procent således, at de ønsker opskoling. Dette fremgår af tabel 3 nedenfor. 4

7 Blandt hjemmehjælpere er der dog størst modvilje mod opskoling. Her angiver 70 procent, at de ikke ønsker opskoling. Blandt de øvrige uddannelsesgrupper er lidt færre (mellem 64 og 67 procent) afklarede og ønsker ikke opskoling. Der er relativt flere plejehjemsassistenter (27 procent), der ikke har taget stilling til, om de ønsker opskoling end blandt de øvrige uddannelsesgrupper, hvor procent ikke ved om de ønsker opskoling. Tabel 3. Opskolingsønsker fordelt på hidtidig uddannelse Uddannelse Ja Nej Ved ikke/ubesvaret Hovedtotal Hjemmehjælper 329 9% % % % Sygehjælper % % % % Plejer % % % % Plejehjemsassistent 104 9% % % % Total % % % % NB: 714 personer har angivet mere end én af ovenstående uddannelser. Disse personer indgår derfor flere steder i denne opgørelse. Arbejdsgiverområde Via medlemsregisteret er det undersøgt, om de adspurgte medlemmer er ansat i kommunalteller amtsligt regi, eller af andre arbejdsgivere (staten, private arbejdsgivere eller H:S). Af de godt besvarelser er ca ansat i kommunerne, er ansat i amterne og 400 er ansat enten i staten, af private arbejdsgivere eller i H:S. 10 procent af medlemmerne ansat i kommunalt regi ønsker opskoling. Lidt færre 9 procent ansat i amtsligt regi ønsker opskoling, og 13 procent ansat i statsligt eller privat regi ønsker opskoling. Ønsket om opskoling er således størst blandt ansatte i staten eller hos private arbejdsgivere, men forskellene er ikke voldsomme. 59 procent af de ansatte på det private eller statslige område eller i H:S ønsker ikke opskoling, mens hhv. 67 og 70 procent af de kommunalt og amtsligt ansatte ikke ønsker opskoling. Relativt mange 27 procent - ansat inden for det private område har ikke taget stilling til, om de ønsker opskoling. Det samme gælder procent af de ansatte indenfor amt og kommune. Dette fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4. Opskolingsønsker fordelt på nuværende arbejdsgiver Ja Nej Ved ikke Total Kommune % % % % Amt 316 9% % % % Privat, statslig, H:S 54 13% % % % Hovedtotal % % % % 5

8 Opsamling: hvem ønsker opskoling? Helt overordnet svarer 10 procent af de adspurgte medlemmer positivt på spørgsmålet om opskoling. 68 procent ønsker ikke opskoling, og 23 procent ved ikke eller har ikke besvaret spørgsmålet om opskoling. Medlemmernes alder er den eneste af ovenstående faktorer, der synes at have afgørende betydning for ønsket om opskoling. Således ønsker 20 procent af de 30 til 49 årige opskoling, mens kun 4 procent af de adspurgte over 50 år ønsker opskoling. Medlemmernes køn og hidtidige uddannelse synes ikke at have nævneværdig indflydelse på ønsket om opskoling. Fordelt på arbejdsgiveren hhv. kommune, amt eller stat/privat/h:s er der en svag tendens til, at ansatte i det private eller på det statslige område i højere grad end andre ønsker opskoling. 6

9 Baggrunden for, at medlemmerne endnu ikke er opskolet Udover at undersøge, hvor mange, der ønsker opskoling, har det været et formål med undersøgelsen at afdække årsagerne til, at medlemmerne endnu ikke er opskolet. Dette kan give en mere nuanceret forståelse af baggrundene for ikke at ønske opskoling eller for ikke at realisere et ønske om opskoling. Medlemmerne har haft mulighed for at sætte ét eller flere krydser ud for syv på forhånd opstillede baggrunde for ikke at være opskolet. 3 Disse grunde var: Jeg er usikker på, om mine skolekundskaber er gode nok Det er svært for mig at deltage i skoleundervisning og praktikforløb i dagtimerne Min leder stiller sig i vejen Jeg tror, at jeg vil gå ned i løn under opskolingen Jeg har de nødvendige kvalifikationer til at klare mit arbejde Jeg synes, at jeg er for gammel Andet I det nedenstående beskrives først baggrundene for ikke at være opskolet blandt medlemmer, der ønsker opskoling. Dernæst baggrundene blandt medlemmer, der ikke ønsker opskoling, og endeligt beskrives de angivne baggrunde for ikke at være opskolet blandt de medlemmer, der ikke ved, om de ønsker opskoling. Baggrunde for ikke at være opskolet blandt dem, der ønsker opskoling I alt personer angiver, at de ønsker opskoling, men er endnu ikke blevet opskolet. I tabel 5 nedenfor fremgår de årsager, denne gruppe angiver for endnu ikke at være opskolet. Tabel 5. Hvad er baggrunden for, at du endnu ikke er opskolet? (Svar fra personer, der ønsker opskoling) Antal Andel i procent Jeg er usikker på, om mine skolekundskaber er gode nok % Det er svært for mig at deltage i skoleundervisning og praktikforløb i 84 6% dagtimerne Min leder stiller sig i vejen % Jeg tror, at jeg vil gå ned i løn under opskolingen % Jeg har de nødvendige kvalifikationer til at klare mit arbejde % Jeg synes, at jeg er for gammel % Andet % NB: Der har kunne angives flere baggrunde, hvorfor procentdelen ikke summer til Disse spørgsmål både stillet på medlemmer, der svarede positivt, negativt eller tvivlende på spørgsmålet om opskoling, men ikke til medlemmer, der allerede er opskolet eller er under opskoling. 7

10 Den oftest angivne baggrund for ikke at være opskolet er bekymring om lønnedgang. Op mod halvdelen af dem, der ønsker opskoling, angiver bekymring om lønnedgang, som en baggrund for ikke at være opskolet. 17 procent mener, at de har de nødvendige kvalifikationer til at klare deres arbejde. Omvendt er 15 procent usikre på, om deres skolekundskaber er gode nok til at kunne gennemføre en opskolingsuddannelse. 14 procent synes, de er for gamle, og 11 procent angiver, at deres leder stiller sig i vejen for opskoling. Det er umiddelbart positivt, at kun 6 procent vurderer, at det er svært for dem at deltage i skoleundervisning i dagtimerne. 52 procent har desuden angivet andre baggrunde for ikke at være opskolet. Disse svar er endnu ikke blevet analyseret. Baggrunde for ikke at være opskolet blandt dem, der ikke ønsker opskoling I alt af de adspurgte medlemmer ønsker ikke opskoling. Disse er ligeledes blevet spurgt om grundene hertil. De angivne svar fremgår af tabel 6 nedenfor. Den baggrund, som angives af flest, er, at de synes de er for gamle. 6 ud af 10 angiver dette som en begrundelse for ikke at ønske opskoling. Medlemmernes egen vurdering af deres alder synes således at veje tungt i forhold til opskoling. Dette er i god overensstemmelse med resultaterne i det ovenstående, hvor andelen af personer under 50 år, som ønsker opskoling er markant større end andelen af personer over 50 år. Tabel 6. Hvad er baggrunden for, at du endnu ikke er opskolet? (Svar fra personer, der ikke ønsker opskoling) Antal Andel i procent Jeg er usikker på, om mine skolekundskaber er gode nok 735 7% Det er svært for mig at deltage i skoleundervisning og praktikforløb i 269 3% dagtimerne Min leder stiller sig i vejen 41 0,4% Jeg tror, at jeg vil gå ned i løn under opskolingen % Jeg har de nødvendige kvalifikationer til at klare mit arbejde % Jeg synes, at jeg er for gammel % Andet % NB: Der har kunne angives flere baggrunde, hvorfor procentdelen ikke summer til 100. Omkring halvdelen (48 procent) af dem, der ikke ønsker opskoling nævner, at de har de nødvendige kvalifikationer til at udføre deres arbejde som en grund til ikke at ønske opskoling. Dette tyder på, at der for mange skal være en arbejdsrelateret baggrund for at tage en opskolingsuddannelse. Finder man ikke, at der er behov for nye eller forbedrede kvalifikationer i det daglige arbejde, er motivationen til opskoling lille. Således angiver kun 17 procent af de medlemmer, der ønsker opskoling, at de synes, de har de nødvendige kvalifikationer til at klare deres arbejde mod altså 48 procent af dem, der ikke ønsker opskoling (jf. tabel 5 og 6 ovenfor). 8

11 10 procent frygter at gå ned i løn under opskolingsforløbet. 7 procent er usikre på, om deres skolekundskaber er gode nok, og kun 3 procent finder det svært at deltage i dagtimerne. 31 procent har desuden angivet andre grunde til ikke at være opskolet. Baggrunde for ikke at være opskolet blandt dem, der ikke ved, om de ønsker opskoling En del personer (2.401) ved ikke, om de ønsker opskoling. 991 personer har ikke besvaret spørgsmålet om opskoling disse indgår ikke i nedenstående opgørelse. 4 ud af 10 af disse angiver, at de mener de vil gå ned i løn, at de har de nødvendige kvalifikationer til at udføre deres arbejde, eller at de mener de er for gamle, som årsager til endnu ikke at være opskolet. 2 ud af 10 er usikre på, om deres skolekundskaber er gode nok. 8 procent finder det svært at deltage i undervisning i dagtimerne og kun 3 procent mener, at deres leder stiller sig i vejen. 46 procent har angivet andre grunde til ikke at være opskolet. Tabel 7. Hvad er baggrunden for, at du endnu ikke er opskolet? (Svar fra personer, der ikke ved om de ønsker opskoling) Antal Andel i procent Jeg er usikker på, om mine skolekundskaber er gode nok % Det er svært for mig at deltage i skoleundervisning og praktikforløb i 186 8% dagtimerne Min leder stiller sig i vejen 64 3% Jeg tror, at jeg vil gå ned i løn under opskolingen % Jeg har de nødvendige kvalifikationer til at klare mit arbejde % Jeg synes, at jeg er for gammel % Andet % NB: Der har kunne angives flere baggrunde, hvorfor procentdelen ikke summer til 100. Opsamling: Baggrunde for ikke at være opskolet 62 procent af dem, der ikke ønsker opskoling, nævner alderen som en årsag. Gennemsnitsalderen for denne gruppe er 56 år. Lidt færre 41 procent blandt dem, der ikke ved, om de ønsker opskoling angiver, at de synes, de er for gamle, og kun 14 procent blandt dem, der ønsker opskoling, synes de er for gamle. En stor del finder altså, at deres alder er en hindring i forhold til opskoling. Der er fastsat et opskolingstillæg, som udbetales under opskoling. Dette betyder, at nogle grupper vil opleve en lønnedgang under opskolingen. Blandt dem, der er - eller måske kunne blive - motiveret til opskoling spiller bekymring om lønnedgang en forholdsvis afgørende rolle. 49 procent af dem, der ønsker opskoling, og 42 procent af dem, der ikke ved om de ønsker opskoling udtrykker bekymring herom. Kun 10 procent af dem, der ikke ønsker opskoling angiver dette som en baggrund. Noget af forskellen kan formentligt skyldes, at dem, der ikke ønsker opskoling har andre grunde hertil (primært alder), og derfor ikke har taget stilling til en eventuel lønnedgang. 9

12 Tabel 8. Baggrunde for ikke at være opskolet blandt dem, der ønsker opskoling ikke ønsker opskoling ikke ved om de ønsker opskoling Jeg er usikker på, om mine skolekundskaber er gode nok 15% 7% 20% Det er svært for mig at deltage i skoleundervisning og 6% 3% 8% praktikforløb i dagtimerne Min leder stiller sig i vejen 11% 0,4% 3% Jeg tror, at jeg vil gå ned i løn under opskolingen 49% 10% 42% Jeg har de nødvendige kvalifikationer til at klare mit arbejde 17% 48% 42% Jeg synes, at jeg er for gammel 14% 62% 41% Andet 53% 31% 47% NB: Procentdelen er beregnet som procentdelen indenfor den enkelte gruppe og ikke det totale antal besvarelser. Dvs. af fx 15 procent af dem, der ønsker opskoling er usikre på om deres skolekundskaber er gode nok. Kolonnerne summer ikke til 100 procent, da der har kunne angives flere baggrunde. Ikke overraskende er der langt færre af dem, der ønsker opskoling, som mener, de har de nødvendige kvalifikationer til at klare arbejdet, end blandt dem, der ikke ønsker opskoling eller ikke ved, om de ønsker opskoling. Dette tyder på, at arbejdets faglige indhold og ens evne til at klare det, har stor betydning for, om man ønsker opskoling eller ej. Mener man, at man mangler de nødvendige kvalifikationer til at klare arbejdet, er dette en motivation til at ønske opskoling, og omvendt: finder man, at man har de kvalifikationer, der skal til for at klare arbejdet, er motivationen til opskoling lille. Undersøgelsen viser desværre også, at 16 procent af dem, der ønsker opskoling er i tvivl om, hvorvidt deres skolekundskaber er gode nok. Det samme gælder for 20 procent af dem, der ikke ved om de ønsker opskoling, og kun for 7 procent af dem, der ikke ønsker opskoling. De medlemmer, der ønsker opskoling eller ikke har taget stilling til dette, ser således ud til at være mere usikre på deres skolekundskaber end dem, der ikke ønsker opskoling. En sådan usikkerhed kan muligvis være en til barriere for at gøre noget ved ønsket om opskoling. 11 procent, af dem, der faktisk ønsker opskoling mener, at deres leder stiller sig i vejen. Det samme gælder kun for hhv. 0,4 procent blandt de, der ikke ønsker opskoling og 3 procent blandt dem, der ikke ved om de ønsker opskoling. Endeligt er der i ved ikke-gruppen en lidt højere andel, der finder det svært at deltage i skoleundervisning i dagtimerne sammenlignet med de to andre grupper nemlig 8 procent, mod hhv. 6 og 3 procent. Sammenlignet med andre baggrunde for ikke at være opskolet er der dog relativt få, som mener undervisning i dagtimerne er en barriere. 10

13 Metode I det følgende beskrives kort, hvordan undersøgelsen er gennemført. Dataindsamling Målgruppen for undersøgelsen er erhvervsaktive 4 medlemmer af FOA s Social- og sundhedssektor over 30 år, der har en af de uddannelser, der berettiger til opskoling til socialog sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Dvs., hjemmehjælpere, hjemmehjælpsledere, sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter. Da der for mange af medlemmerne ikke var registret nogen uddannelseskode, blev alle i de nævnte stillingsgrupper medtaget. Undersøgelsen er gennemført som en total-undersøgelse. Dvs., at samtlige medlemmer, der opfyldte kriterierne, er blevet tilbudt at deltage. I alt opfyldte personer kriterierne. Dataindsamlingen blev gennemført ved at forbundet udsendte et postkort med fire spørgsmål om opskoling til samtlige personer, der opfyldte kriterierne. Kortet blev sendt ud den 3. marts 2004 og skulle returneres senest den 11. marts. Forbundet betalte portoen. I alt har personer returneret postkortet, hvilket giver en svarprocent på 57. Der blev ikke udsendt rykkerbreve, men en del besvarelser (ca ) blev modtaget efter svarfristen var udløbet. Disse er medtaget i analyserne. Set i lyset af, at der ikke er blevet udsendt rykkere, er svarprocenten meget tilfredsstillende. Sammenligning af besvarelserne med hele undersøgelsespopulationen Selv om den samlede svarprocent på 57 er tilfredsstillende, har personer svarende til 43 procent af den ene eller anden grund ikke returneret postkortet og indgår derfor ikke i analyserne. Adskiller disse medlemmer sig væsentligt fra dem, der har besvaret skemaet, kan det være problematisk, at tolke resultaterne som repræsentative for hele populationen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om der er systematiske skævheder i forhold til den gruppe, der ikke har deltaget. For at undersøge skævheder på kendte forhold sammenlignes i tabellen nedenfor kønssammensætningen, aldersfordelingen og uddannelsesniveauet, for hhv. samtlige adspurgte og gruppen, der har returneret kortet. Disse oplysninger er udtrukket fra medlemsregisteret. 4 Erhvervsaktive medlemmer udgøres af både ledige og beskæftigede medlemmer. Medlemmer på overgangsydelse, efterløn og førtidspensionister er ikke erhvervsaktive og indgår derfor ikke i undersøgelsen. 11

14 Tabel 9. Sammenligning Besvarelses-populartionen Samtlige, der opfylder de givne kriterier Køn Kvinder 96% 97% Mænd 4% 3% Alder år 5% 7% år 31% 32% år 55% 52% Over 59 år 9% 9% Uddannelse Hjemmehjælper 23% 29% Sygehjælper 65% 56% Plejer 5% 7% Plejehjemsassistent 7% 7% Overordnet er der ikke nogen tegn på skævvridning i besvarelserne, mht. kendte forhold som alder, køn og uddannelse. Dog udgør sygehjælpere 65 procent af besvarelserne, mod 56 af undersøgelsespopulationen og er således overrepræsenterede. Omvendt udgør personer mellem 30 og 39 år 5 procent af besvarelsespopulationen, mod 7 procent af undersøgelsespopulationen. Statistisk er der dog ingen signifikante udsving mellem de to grupper, hverken mht. køn, alder og uddannelse, og det vurderes derfor, at der ikke er systematiske skævheder i besvarelserne. Det skal tilføjes, at det ikke er muligt at vurdere, om de personer, der ikke har besvaret kortet, adskiller sig fra hele populationen med hensyn ønsket om opskoling, fx ved i mindre grad end andre at ønske opskoling. En sådan skævvridning kunne tænkes. I den forbindelse er det dog særligt tilfredsstillende, at der ikke er forskelle på aldersfordelingen mellem gruppen, der har besvaret spørgeskemaet og hele undersøgelsespopulationen, da alderen (jf. det ovenstående) synes at have stor betydning i forhold til ønsket om opskoling. Notatet er udarbejdet af studentermedhjælper Katrine Kirstein ([email protected]) 12

15 Bilag I: Antal medlemmer, der ønsker at blive opskolet, fordelt på amt, afdeling og arbejdsgiver Kommunalt ansatte Amtsligt ansatte H:S Københavns og Frederiksberg Kommuner, samt Københavns Amt Kommunalt Amtsligt Hoved-total ansatte ansatte Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hovedtotal Kommunalt ansatte Amtsligt ansatte H:S Hovedtotal Hele landet

16 Bilag II: Medlemmer, der ønsker at blive opskolet, fordelt på hidtidig uddannelse, amt og arbejdsgiver. Københavns og Frederiksberg Kommuner, samt Københavns Amt Kommune Amt H:S Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Frederiksborg Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Hjemmehjælpsledere Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Roskilde Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Vestsjællands Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Storstrøms Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Bornholms Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejere Sygehjælpere Hovedtotal

17 Fyns Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Hjemmehjælpsledere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Sønderjyllands Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Hjemmehjælpsledere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Ribe Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Vejle Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Ringkøbing Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Sygehjælpere Hovedtotal Århus Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Viborg Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal

18 Nordjyllands Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Hjemmehjælpsledere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Hele landet Kommune Amt H:S Hovedtotal Hjemmehjælpere Hjemmehjælpsledere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal