Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika

Transkript

1 DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika For 10. gang

2 DI ANALYSE 10 år med globalisering Det er nu tiende år i træk, DI udgiver Globaliseringsredegørelsen, som giver en samlet vurdering af Danmarks konkurrenceevne, og de rammevilkår vi tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Globaliseringsredegørelsen sammenligner Danmark med de øvrige -lande på 87 forskellige indikatorer inden for fem områder, der har central betydning for vores internationale konkurrenceevne. Områderne er: Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger Det samlede mål for vores konkurrenceevne er således et gennemsnit af vores placeringer på disse fem områder. I år lander vi på en samlet 13. plads blandt 33 lande. Med 10 år på bagen byder Globaliseringsredegørelsen 2014 på et unikt indblik i, hvordan Danmarks konkurrenceevne har udviklet sig over det seneste årti. Herunder gives et indblik i vores styrker og svagheder og på, hvilke områder vi har gennemgået den største udvikling. Fold ud og læs mere om udviklingen i den danske konkurrenceevne over de sidste 10 år

3 UDVIKLINGEN I DANMARKS KONKURRENCEVNE Danmarks placering på Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks (side 10) 2005 DI sætter fokus på globaliseringen med den første Globaliseringsredegørelse. Der er stigende behov for, at vi gearer vores rammevilkår til den skærpede globale konkurrence Vi har positiv eksportudvikling, økonomisk fremgang og stigende beskæftigelse. Vækstforventningerne hos de danske iværksættere er rekordhøje Den økonomiske krise rammer Danmark. Væksten i produktiviteten går næsten i stå. Vores omkostninger er de højeste i Dansk eksport er under pres, og vi taber markedsandele. Vi har svært ved at få gang i væksten, og den offentlige sektors økonomi forværres Danmark får den laveste placering siden Vi kæmper med at få gang i eksporten og med at genskabe de mange tabte arbejdspladser i den private sektor Danskerne er blevet mere globale i deres mindset, men produktivitetsvæksten flader yderligere ud DANMARKS STYRKER OG SVAGHEDER BENCHMARKS MED STØRST UDVIKLING > Stor medarbejdermotivation > Fokus på efteruddannelse > Lav grad af arbejdsmarkeds regulering > Begrænset bestikkelse og korruption > Høj forsyningssikkerhed >Stor andel venturekapitalinvesteringer > Høj erhvervsfrekvens > Stærk innovationsperformance > Udbredt handel via internettet Benchmarks, hvor Danmark konstant har ligget blandt de bedste fem lande i de sidste 10 år. Flest styrker inden for Produktivitet og inno vation og Kvalificeret arbejdskraft. > Højt skattetryk > Mange miljøafgifter > Begrænset personlig gevinst ved uddannelse > Stort offentlig forbrug > Stor offentlig sektor > Høje arbejdsomkostninger > Lavt økonomisk incitament til at arbejde Benchmarks, hvor Danmark konstant har ligget blandt de dårligste fem lande i de sidste 10 år. Flest svagheder inden for Omkostninger. Antal pladser Tiltrækning af direkte investeringer fra udlandet -26 ÆNDRING FRA BEDSTE PLADS TIL I DAG Administrative byrder Eksportvækst Konkurrencementalitet +12 Marginalskat for midddellønnede Kulturel åbenhed +15 Gennemsnitlig tid forbundet med at afvikle en virksomhed +18 Vækst i arbejdsproduktivitet ÆNDRING FRA DÅRLIGSTE PLADS TIL I DAG +22 Anm. De største fremgange er forskellen på det dårligste år mellem og i dag. Ligeledes er de største fald forskellen på det bedste år mellem og i dag. Læs mere på side 80, om hvorfor Danmark tiltrækker så få udenlandske investeringer, og hvordan vi kan rette op på det. Vi har en lang række styrker, der kan bringe os tilbage i toppen af, men det kræver et opgør med vores omkostninger. De gode nyheder er, at Danmark er på rette vej. Men vi tiltrækker få udenlandske investeringer, og vores virk somheder spilder dyrebar tid på administrative byrder. Det er afgørende, at vi fastholder en kurs, der styrker virksomhedernes konkurrence evne og dermed skaber grundlaget for en velfungerende offentlig sektor.

4 DANMARK I EN GLOBALISERET VERDEN Dansk eksport af varer og tjenester i 2012 NORDAMERIKA 120,3 mia. kr. 12,1% EUROPA 669,9 mia. kr. ASIEN 146,8 mia. kr. 14,8% 67,6% SYDAMERIKA 21,2 mia. kr. AFRIKA 17,9 mia. kr. 1,8% OCEANIEN 15,0 mia. kr. 1,5% 2,1% Danmarks eksport til verdensdelen Danmarks eksport til de øvrige verdensdele Kilde Danmarks Statistik Danske virksomheder eksporterer til hele verden. Det er afgørende for en lille åben økonomi som Danmark at være konkurrencedygtig på den globale markedsplads.

5 SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2014

6 2 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSREDEGØRELSE 2014 Udgivet af DI Redaktion: Kathrine Klitskov, Mathias Secher, Marie Gad, Michael Meineche, Nanna Bøgesvang Olesen og Mads Dal Jørgensen Redaktion slut Tryk: Zeuner Grafisk as ISSN:

7 SÅDAN LIGGER LANDET FORORD 3 FORORD Efter to år i træk med økonomisk tilbagegang står Danmark endelig med udsigten til en svag, men positiv udvikling i økonomien. Men det er ikke en fremgang, vi har realiseret endnu. Vi har endnu ikke nået det punkt, hvor vi for alvor har genskabt de mange private arbejdspladser, vi har tabt. Et økonomisk opsving kommer ikke af sig selv. Vi skal kæmpe os til ny vækst. DI s Globaliseringsredegørelse for 2014 viser, at Danmark i sammenligning med de øvrige -lande har et fornuftigt udgangspunkt. Vi investerer i forskning og udvikling, har fokus på uddannelse gennem hele livet og nyder godt af et fleksibelt arbejdsmarked. Det er vores opgave at omsætte vores styrker til konkrete resultater i form af vækst, velstand og udvikling. Her halter vi bagefter, og forklaringerne ligger lige for. Globaliseringsredegørelsen slår endnu engang fast, at danske virksomheder mødes af et af verdens højeste omkostningsniveauer, hvilket stiller store krav til produktiviteten. Produktivitetsudviklingen er livsnerven i virksomhedernes udvikling og dansk økonomi. Øget produktivitet sikrer vækst og velstand, men siden midten af 1990 erne har Danmark haft en af de ringeste vækstrater i produktiviteten blandt -landene. Derfor skal produktiviteten i Danmark løftes, hvilket dels handler om, at vi skal blive mere effektive men i særdeleshed også om, at vi skal blive mere innovative. Det er en fælles udfordring, som politikere såvel som virksomheder må og skal bidrage til at løse. Udfordringerne er mange og store, men det er mulighederne også. Danmarks velstand bygger på stærke, konkurrencedygtige virksomheder, der kan vinde eksportordrer og arbejdspladser hjem til Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i en kurs, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dermed skaber grundlaget for en velfungerende offentlig sektor. Vi skal være i stand til at fastholde og tiltrække investeringer og værdiskabende aktiviteter, men redegørelsens første temakapitel viser desværre det modsatte. Danmark har svært ved at tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdspladser. Kapitlet sætter derfor fokus på, hvordan færre administrative byrder, bedre samspil mellem private og offentlige investeringer samt bedre direkte økonomiske incitamenter til at investere i Danmark kan lave om på denne alvorlige udfordring. Danmarks velstand er også afhængig af, at vores virksomheder vinder i udlandet. For en lille åben økonomi som Danmark er det vitalt at have øje for, hvor væksten er uden for landets grænser. Derfor har vi i årets andet temakapitel valgt at sætte fokus på mulighederne i Afrika, der i dag huser nogle af verdens hurtigst voksende økonomier, men hvor Danmark kun i begrænset omfang er til stede. De afrikanske lande har behov for arbejdspladser, indkomster, infrastruktur, varer og serviceydelser. Danske virksomheder kan tilbyde alt dette. Hvis udviklingsbistanden indrettes, så den spiller bedst muligt sammen med erhvervslivets aktiviteter, vil de udviklingsmæssige resultater kunne mangedobles. Marts 2014 Karsten Dybvad Adm. direktør

8 4 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSREDEGØRELSE 2014

9 SÅDAN LIGGER LANDET INDHOLD 5 INDHOLD 6 Sammenfatning 18 Benchmarking 20 Globaliseringsniveau 30 Produktivitet og innovation 46 Kvalificeret arbejdskraft 62 Offentlig økonomi 70 Omkostninger 78 Temakapitler 80 Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer 106 Afrika under forvandling 135 Definitioner, metoder og kilder 139 Kildebeskrivelse 143 Historisk oversigt over Danmarks placeringer 149 Stikord

10 VÆKST Målsætninger Både salg og etableringer i Danmark og i verden skal øges Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Anvendelse af ressourcerne Ressourcerne Fundamentet

11 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 7 SAMMENFATNING DI's Globaliseringsredegørelse 2014 Sådan ligger landet giver for tiende år i træk et indblik i Danmarks konkurrenceevne og de rammevilkår, vi her i landet tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Vurderingen er baseret på 87 indikatorer for international konkurrencekraft og omfatter data for 33 -lande samt Brasilien, Rusland, Indien og Kina i det omfang dette er tilgængeligt. Herudover indeholder redegørelsen i år to temakapitler: Danmark tiltrækker for få investeringer og Afrika under forvandling. 87 indikatorer for international konkurrencekraft DI's fem målsætninger Redegørelsens benchmarkanalyse fordeler sig på fem områder: Globaliseringsniveau, Produktivitet og innovation, Kvalificeret arbejdskraft, Offentlig økonomi samt Omkostninger. Disse fem områder flugter med DI s fem målsætninger for, at Danmark skal være et åbent og velstående samfund i balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark blive verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Målsætningerne fremgår enkeltvis på venstresiden. Fem målsætninger Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger

12 8 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Mål om årlig vækst på 2,5 pct. Et løft til velstanden DI s mål er, at Danmarks økonomiske vækst skal løftes til en underliggende årlig vækst på 2,5 pct. Dette er en meget ambitiøs målsætning, men også en realistisk målsætning, hvis hele samfundet løfter i flok. Hvis det lykkes, vil danskerne fortsat opleve fremgang i den private købekraft og samtidig opleve offentlige velfærdsydelser i verdensklasse. Danmark har været blandt de allermest velstående samfund i verden, men det er vi ikke mere. Vi er et forholdsvist rigt land med en dygtig og veluddannet befolkning, en historisk stor offentlig sektor og et stærkt, forskelligartet og internationalt orienteret erhvervsliv. Men siden midten af 1990 erne er vores velstandsudvikling aftaget betydeligt, særligt som følge af en meget svag produktivitetsudvikling. Vi rangerer blandt den nederste tredjedel af, når det kommer til økonomisk vækst, hvilket er et udtryk for, at Danmark har været hårdt ramt af krisen men også, at Danmarks strukturelle vækstpotentiale er forholdsvis begrænset. BNP-vækst, (gns.) Chile Israel Australien Mexico New Zealand 23 (25) Danmark Kina Indien Brasilien Rusland Pct. Anm. I alle grafer gælder det, at Danmarks placering for det forrige år er angivet i parentesen. Bjælkens farve indikerer udviklingen i forhold til sidste år. Blå indikerer fremgang, sort stilstand og lyserød nedgang. Kilde Economic Outlook Nr. 94 og DI-beregninger

13 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 9 BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2013 Australien 13 (13) Danmark Israel New Zealand Chile Mexico Rusland Brasilien Kina Indien Kilde IMF, World Economic Outlook October USD I sammenligning med -landene opnår Danmark en 13. plads på købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger. Ser man i stedet blandt alle verdens udviklede lande, overhales Danmark også af Luxembourg, Singapore, Hongkong og Taiwan og opnår dermed blot en 17. plads i selskab med verdens mest udviklede økonomier.

14 10 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2014 Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks illustrerer de enkelte landes gennemsnitlige placering på alle fem områder i redegørelsen. Formålet med indekset er at skabe et overblik over, hvordan -landene er placeret i forhold til hinanden samlet set og ikke kun på de fem fokusområder. Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks, 2014 Landenes gennemsnitlige placering på de fem områder* i Globaliseringsredegørelsen Chile Australien Danmark New Zealand Israel Mexico 1 (1) 2 (3) 2 (2) 4 (8) 5 (4) 6 (7) 7 (5) 8 (13) 8 (9) 10 (6) 10 (15) 12 (12) 13 (10) 14 (17) 15 (11) 16 (19) 16 (18) 18 (14) 19 (21) 19 (16) 21 (20) 21 (23) 23 (22) 24 (26) 25 (24) 26 (28) 27 (24) 28 (30) 29 (28) 29 (27) 31 (31) 32 (32) 33 (33) * Hvert område har lige stor vægt i gennemsnittet. Danmarks gennemsnitlige Landenes overordnede placering (1-33) placering på de fem områder over tid ses i tabellen side 11. Anm. Parenteserne angiver landenes placering på konkurrenceevneindekset for Danmark ligger nummer 13 Danmark ligger på en samlet 13. plads, hvilket er tre pladser ned ad listen i forhold til sidste år. Vi hører altså ikke længere til den mest konkurrencedygtige tredjedel af. Der er dog stadig en lang række indikatorer, hvor Danmark trods alt befinder sig i den bedre ende af -landene. Det er glædeligt og positivt, at Danmark står stærkt i den internationale konkurrence på flere fronter. Men ser man på fordelingen af de danske placeringer over tid, står det imidlertid også klart, at placeringen blandt de mest konkurrencedygtige -lande synes at vakle.

15 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 11 Fordelingen af de danske placeringer over tid Pct. af benchmarks* 100 Topplaceringer (1-11) Midterplaceringer (12-22) Bundplaceringer (23-33) * Som følge af afrunding kan summen af de enkelte elementer afvige fra 100 pct. Anm. Figuren viser fordelingen af benchmarks på de tre kategorier. Tabellen nedenfor afspejler derimod Danmarks gennemsnitlige placering for hvert af de fem områder. I 2008, inden krisen tog fat i Danmark, lå næsten to tredjedele af vores placeringer i toppen. Men i tiden efter har vi tabt pusten. Topplaceringerne er blevet væsentligt færre i en tid, hvor den globale konkurrence for alvor er skærpet. På samme tid er den kedelige masse af midterplaceringer tiltaget i omfang. Men når man ser på andelen af placeringer i bunden, er der måske lys forude. Det ser ud til, at Danmark over de seneste par år er lykkedes med at gøre op med nogle svagheder, så vi i 2014 har den hidtil laveste andel af bundplaceringer. Vi skal fastholde og fortsætte denne bevægelse væk fra bunden samtidig med, at vi rykker væk fra middelmådigheden. På den måde kan vi komme styrket ud af krisen, sikre vores konkurrenceevne på den lange bane og igen blive blandt de mest konkurrencedygtige lande i. Danmarks gennemsnitlige placering på de fem områder over tid Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger Globaliseringsniveau Det er afgørende, at både de danske virksomheder, de danske politikere og den offentlige sektor har et globalt mindset, så vi ser de globale muligheder og tør gribe dem. Danmark opnår i år en 11. plads ud af de 33 -lande på området for Globaliseringsniveau. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til sidste år. 11. plads Danmarks styrker er befolkningens positive indstilling til globaliseringen, en høj grad af international handelsfrihed og effektive toldmyndigheder. Vi ligger dog i den absolut tunge ende, når det kommer til vækst i eksporten samt evnen til at tiltrække udenlandske investeringer.

16 12 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 6. plads Produktivitet og innovation Grundlaget for et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv og et højt velstandsniveau er øget produktivitet, der skabes via en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og en højere værdiskabelse pr. arbejdstime. Inden for området Produktivitet og innovation bevarer Danmark sjettepladsen. Produktiviteten i Danmark er dog steget langsommere end i udlandet siden midten af 1990'erne. Danmarks styrker inden for området for Produktivitet og innovation er udbredt adgang til god og hurtig internet hos befolkningen og høj innovationsperformance hos virksomhederne. Danmark scorer dog stadig lavt på iværksætteraktivitet, og vi er i den gruppe af lande i, der investerer mindst i forhold til BNP. 13. plads Kvalificeret arbejdskraft Tilstrækkeligt med velkvalificeret og motiveret arbejdskraft er en hjørnesten i et velstående Danmark i vækst og balance. Danmark indtager en 13. plads i forhold til området for Kvalificeret arbejdskraft, hvilket er tre pladser ringere end sidste år. Vi ligger helt i top på efteruddannelse og har den højeste motivation blandt medarbejderne i hele. Derudover har Danmark en lav grad af arbejdsmarkedsregulering og en høj erhvervsfrekvens. Disse markante fordele tynges dog ned af en relativ kort dansk gennemsnitlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse samt et lavt økonomisk incitament til at arbejde. Samtidig er danske unge fortsat længe om at komme i gang med og færdiggøre en uddannelse, og der er fortsat for få danskere, der vælger en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. 10. plads Offentlig økonomi Balance i den danske offentlige økonomi kræver, at den offentlige sektor kommer til at fylde en mindre andel af økonomien. Det kræver også, at der sker en omprioritering af de offentlige udgifter, så en større andel går til områder, der kan ses som en investering i fremtiden, som eksempelvis forskning, udvikling og uddannelse. Danmark opnår i år en 10. plads inden for området for Offentlig økonomi, hvilket er samme placering som sidste år. Det er positivt, at Danmark har et meget lavt niveau af korruption, og at langt størstedelen af vores virksomheder anvender internettet til at kommunikere med offentlige myndigheder. Vores offentlige udgifter er imidlertid blandt de højeste i hele, og vi har den største offentlige sektor. 30. plads Omkostninger En af dansk økonomis store udfordringer er, at omkostningsniveauet i de seneste 15 år er steget markant og derved har bidraget til at forringe vores konkurrenceevne. Danske virksomheder bliver mødt med nogle af verdens højeste produktionsomkostninger, som følge af høje lønninger, skatter og afgifter. Danmark rykker dog to pladser op ad listen og er i år nummer 30 på området for Omkostninger ud af de 33 -lande.

17 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 13 Fremgangen skyldes blandt andet en mere konkurrencedygtig marginalskat for middellønnede, bedre adgang til kapitalmarkeder og en mindre vækst i enhedslønomkostningerne. Danmark har imidlertid fortsat verdens højeste skattetryk, og særligt vores skat for de højest lønnede hæmmer incitamentet til at yde en ekstra indsats og dygtiggøre sig. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau, der er medvirkende til, at mange virksomheder nedlægger aktiviteter og placerer dem i andre lande. Danmarks styrker Danmark har fire placeringer helt i toppen spredt på tre forskellige kapitler. På netop disse fire benchmarks har Danmark haft en høj placering set over hele perioden, hvor Globaliseringsredegørelsen er blevet udgivet. Der er altså tale om styrker, vi har formået at bevare. Danmarks styrker de bedste placeringer i 2014 Benchmark Placering Område 2.16 Venturekapitalinvesteringer som andel af BNP 1 Produktivitet og innovation 3.08 Medarbejdermotivation 1 Kvalificeret arbejdskraft 3.25 Efteruddannelse 1 Kvalificeret arbejdskraft 4.10 Bestikkelse og korruption 1 Offentlig økonomi Danmarks svagheder Ser man i stedet på områder, hvor de største danske svagheder ligger, er det stadig særligt vores store offentlige sektor og høje skattetryk, der giver udfordringer. Danmark har ligget helt i bund på disse fire benchmarks over hele perioden. Der er altså tale om alvorlige svagheder, vi ikke på noget tidspunkt for alvor har formået at gøre op med. Danmarks svagheder de dårligste placeringer i 2014 Benchmark Placering Område 4.01 Offentligt forbrug i pct. af BNP 33 af 33 Offentlig økonomi 4.02 Offentlige primære udgifter i pct. af BNP 27 af 27 Offentlig økonomi 5.01 Samlet skatteindtægt som andel af BNP 33 af 33 Omkostninger 5.10 Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP 22 af 22 Omkostninger

18 14 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Årets oprykkere og nedrykkere Udover at identificere Danmarks styrker og svagheder er det interessant at se på de indikatorer, hvor vi foretager nogle store spring enten op eller ned ad listen i forhold til de øvrige -lande. Benchmarks med størst stigning i placering Antal pladser Benchmark forbedret 5.02 Marginalskat for middellønnede inkl. forbrugsskatter Kulturel åbenhed Årlig vækst i enhedslønomkostninger Mere konkurrencedygtig marginalskat for middellønnede Øget kulturel åbenhed Mere moderat lønudvikling Marginalskatten er afgørende for incitamentet til at yde en ekstra indsats. Danmark indtager en 18. plads i dette års redegørelse inden for marginalskatter for middellønnede inkl. forbrugsskatter og rykker dermed otte pladser op. Vi er således rykket ud af bunden og op i midterfeltet, hvilket til dels skyldes skatteomlægningerne i 2004 og , som især lempede skatten for lav- og mellemindkomster. Tilpasning og accept af fremmede idéer og kulturer er vigtig for, at vi kan deltage aktivt i globaliseringen og udnytte dens fordele. Danmark rykker syv pladser frem til en 11. plads inden for kulturel åbenhed blandt befolkningen, hvilket er vores bedste placering siden 2008, hvor vi havde en tiendeplads. Fremgangen skyldes dels, at Danmark opnår en højere vurdering i år og dels, at en række andre lande vurderes at være blevet mere lukkede. Over de seneste år har der i kraft af krisen været meget fokus på økonomisk politik og mindre på udlændingedebatten i Danmark. Dette kan være medvirkende til Danmarks fremgang. Endelig er det værd at bemærke, at vi også i år forbedrer vores placering, når det kommer til den årlige vækst i enhedslønomkostninger. Lønomkostningerne i Danmark er over en længere årrække steget væsentligt mere end produktiviteten, hvilket tidligere betød væsentlige stigninger i enhedslønomkostningerne. De seneste par år har den danske lønudvikling dog været mere moderat, og de danske enhedslønomkostninger er steget lidt langsommere end i flere andre lande, og dermed har vi tilbagevundet lidt af de seneste 15 års forringelser af konkurrenceevnen. Danmark forbedrer sin placering med fem pladser.

19 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 15 Benchmarks med størst fald i placering Antal pladser Benchmark dårligere 2.23 Administrative byrder ved statslig regulering Kvaliteten af infrastruktur På indikatoren for administrative byrder ved statslig regulering rykker Danmark syv pladser tilbage. Tilbagegangen understreger nødvendigheden af regeringens lancering af Virksomhedsforum for enklere regler i Forummet skal gøre op med virksomhedernes oplevede byrder og sætte ind dér, hvor det gavner virksomhederne mest. Tallene illustrerer dog også, at der er behov for yderligere tiltag for at forbedre erhvervslivets vurdering af byrdeniveauet i Danmark. På indikatoren for kvaliteten af infrastruktur er Danmark gået fire pladser tilbage. I de kommende år udbygges motorvejsnettet i Danmark, og der anlægges en fast Femern Bælt forbindelse og en metrocityring i København. Imidlertid gennemføres også store investeringer i mange andre lande, hvor infrastrukturen får et endnu større løft end i Danmark. Tungere administrative byrder Tilbagegang på kvaliteten af infrastruktur Globaliseringsredegørelsen er baseret på en række forskellige anerkendte datakilder herunder både kvalitative og kvantitative data. Data opdateres på forskellige tidspunkter, og nogle kilder og dataformer har en vis forsinkelse, fra de bliver indberettet, til de er offentligt tilgængelige. Derfor kan man opleve, at resultaterne på enkelte indikatorer afviger fra det billede, der ellers kan være af den aktuelle situation. Overordnet vurderes det, at den samlede redegørelse giver et retvisende billede af Danmarks langsigtede konkurrenceevne.

20 16 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Danmark har et af de største investeringsgab Temakapitel I Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer På ganske få år er Danmarks direkte investeringer i udlandet gået fra at være lige så store som udlandets i Danmark, til nu at være mere end 500 mia. kr. større. Det er en markant udvikling, som kun er set i samme omfang i ganske få andre lande, og det er derfor vigtigt at forstå, hvad der driver denne udvikling. En særligt bekymrende årsag til det store investeringsgab er nemlig, at Danmark er et af de -lande, der de senere år har tiltrukket færrest direkte investeringer fra udlandet. Det er bekymrende, fordi direkte investeringer både gavner beskæftigelsen og produktiviteten. Høje danske omkostninger gør det svært for virksomhederne at opnå det samme afkast i Danmark som i udlandet, og det får investeringerne til at gå uden om Danmark. Investeringsgabet er også opstået som følge af en stigning i de danske investeringer i udlandet. En stor del af disse er et udtryk for, at Danmark har nogle velfungerende virksomheder, der udvider og opkøber i udlandet, hvilket langt hen ad vejen er godt for Danmark. Der er dog også mange virksomheder, der flytter aktiviteter ud af Danmark, og det gør de primært på grund af de høje danske omkostninger. Således er Danmark det land i Europa, der de seneste år har outsourcet klart flest arbejdspladser relativt til beskæftigelsen. Alt i alt tegner de direkte investeringer således et billede af, at Danmark har svært ved at tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdspladser i landet. Men det kan vi lave om på. Der er både fordele og ulemper ved at investere i Danmark, og vi skal styrke begge, hvis tilstrømningen af udenlandske investeringer skal øges. Danmark har grundlæggende nogle rammevilkår, der styrker dansk erhvervsliv. Vi har eksempelvis en veluddannet arbejdsstyrke og nogle værdibaserede rammevilkår i form af høj tillid generelt i samfundet og en lav grad af korruption. Det er rammer, der tager rigtig mange år at opbygge og de udgør et stærkt fundament for at drive virksomhed i Danmark. Men vi kan arbejde på at sænke omkostningsniveauet. Kapitlet slutter derfor med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan tiltrække og fastholde flere investeringer. Overordnet set handler det om at få reduceret de administrative byrder, at få et bedre samspil mellem den offentlige og private forskning samt at styrke de direkte økonomiske incitamenter til at investere i Danmark. Det danske investeringsgab er vokset markant Danmarks beholdning af direkte investeringer eksklusiv gennemløbsinvesteringer* Mia. kr Udgående Indgående * Gennemløbsinvesteringer dækker over den kapital, der løber gennem et holdingselskab til det land, hvor den egentlige investering foretages. Kilde Danmarks Statistik

21 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 17 Temakapitel II Afrika under forvandling Afrika har over det seneste årti udviklet sig fra at være et ekstremt fattigt kontinent med mørke fremtidsudsigter til at være den region i verden, der kan prale af de højeste økonomiske vækstrater. Det skaber muligheder for danske virksomheder men har også indflydelse på Danmarks engagement som bistandsdonor i Afrika. Muligheder for danske virksomheder i Afrika De høje afrikanske vækstrater skyldes en stærk stigning i udefrakommende investeringer og en stor efterspørgsel efter afrikanske råvarer fra vækstlande som Kina, Indien og. Samtidig har den afrikanske forbruger markeret sig og bidrager både direkte til væksten og er med til at tiltrække investeringer udefra. De afrikanske forbrugere efterspørger et væld af nye varer og serviceydelser. Det skaber forretningsmuligheder, som mange virksomheder efterhånden har fået øjnene op for. Rammevilkårene i mange afrikanske lande er ligeledes blevet markant bedre. Nogle lande konkurrerer sågar om at gennemføre flest erhvervsvenlige reformer for på den måde at gøre sig attraktive for udenlandske investeringer. Der er dog store forskelle på tværs af kontinentet. Ikke alle lande har formået at opnå skyhøje vækstrater, og en gruppe af afrikanske lande dominerer fortsat bunden af alverdens ranglister over alt fra korruption til uddannelse. Samtidig har flere donorlande og afrikanske partnerlande fået fokus på fordelene ved at tænke bistand og handelssamarbejde sammen og på den måde opnå synergieffekter mellem offentlige bistandsmidler og private investeringer. Danmark prioriterer dog ikke de typer bistand, der sigter mod at skabe arbejdspladser i udviklingslande lige så højt som andre donorer, og der er fortsat en vis berøringsangst over for erhvervslivet i Danida. Kapitlet slutter derfor med en række anbefalinger til, hvordan udviklingsbistanden kan indrettes, så den spiller bedst muligt sammen med erhvervslivets aktiviteter med henblik på at optimere både de udviklingsmæssige og forretningsmæssige effekter. Afrika bliver verdensmester i økonomisk vækst over de næste fem år Forventet gennemsnitlig BNP-vækst pr. år, Afrika syd for Sahara Afrika Asien Mellemøsten Central og østeuropa * G7 består af,,,,, og. Anm. Afrika indeholder Nordafrika Kilde IMF, World Economic Outlook Database, October 2013 G7* Pct.

22

23 Globaliseringsredegørelse

24 1.00 Globaliseringsniveau Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for globaliseringsniveau Chile Israel Australien 11 (9) Danmark New Zealand Mexico ligger på førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for globaliseringsniveau. Danmark sammen med ligger på en 11. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for globaliseringsniveau

25 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU 21 GLOBALISERINGSNIVEAU For Danmark og danske virksomheder er adgangen til den globale markedsplads afgørende for vores vækstpotentiale. Det er derfor afgørende, at vi formår at omfavne de globale muligheder. Gennem øget international afsætning kan vi sikre, at Danmark og danske virksomheder får en større andel af velstandsfremgangen på både nær- og fjernmarkederne. Kun ved at deltage aktivt i globaliseringen kan danske virksomheders fremtidige vækstpotentiale sikres. Danmark opnår i år en 11. plads ud af de 33 -lande, når det gælder området for Globaliseringsniveau. Det er en tilbagegang på to pladser sammenlignet med sidste år. ligger igen i år i toppen som det -land, der bedst formår at udnytte globaliseringens muligheder. Chile ligger på andenpladsen. har den højeste andel eksport relativ til BNP i hele. Dette understøttes yderligere af den største handelsfrihed, effektive toldmyndigheder, en befolkning med den mest positive indstilling til globalisering samt det højeste niveau af kulturel åbenhed. Chile har det mest positive image i udlandet og står også stærkt, når det kommer til investeringer. Landet har et højt niveau af investeringer, der strømmer både ind og ud af landet samt en stor beholdning af investeringer på nye markeder. Danmark rykker to pladser ned til en 11. plads i år. Danmarks styrker på dette område er en positiv indstilling til globalisering blandt befolkningen, en høj grad af international handelsfrihed og effektive toldmyndigheder. Danmark ligger dog i den absolut tunge ende, når det kommer til vækst i eksporten samt evnen til at tiltrække udenlandske investeringer. Gennem en længere årrække har Danmark tabt markedsandele på de internationale eksportmarkeder, og dertil kommer en lav vækst de senere år på vores primære eksportmarkeder. Det er afgørende for en lille åben økonomi som Danmark, at vi igen får gang i eksporten. Det lave danske inflow af direkte investeringer viser også, at udenlandske investorer i høj grad går uden om Danmark.

26 22 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU 1.01 Eksportvækst, (gns.) Mexico Australien New Zealand Israel 28 (25) Danmark Kina Indien Brasilien Eksportvæksten er et udtryk for, hvor gode de enkelte lande er til at omsætte internationale forretningsmuligheder til øget afsætning. Under krisen oplevede mange lande, herunder Danmark, et voldsomt tilbageslag i eksporten, som kun langsomt er blevet genoprettet., og ligger i toppen på denne indikator. Danmark rykker tre pladser ned til en 28. plads og tilhører dermed stadig den lave ende sammenlignet med de øvrige -lande. Danmark har gennem en længere årrække tabt markedsandele på de internationale eksportmarkeder og har fortsat udfordringer med at få så meget gang i eksporten, at vi for alvor begynder at tilbageerobre markedsandele. Kilde, Economic Outlook Nr. 94 og DI-beregninger Gns. årlig realvækst i eksporten i pct Eksport som andel af BNP, (12) Danmark Israel Mexico New Zealand Australien Et lands eksportandel angiver, i hvor høj grad landet deltager i den internationale arbejdsdeling. Små lande har typisk en større eksportandel end store lande, fordi hjemmemarkedet er for lille til at understøtte meget specialiseret produktion. er fortsat det land, der har den største eksportandel i forhold til landets BNP. Herefter følger og. har været i stand til at tiltrække internationale virksomheder, som sælger en meget stor andel af deres produktion uden for det irske hjemmemarked. Dansk eksport af varer og tjenester udgør knap 55 pct. af BNP, hvilket rækker til en 12. plads. Eksporten led et gevaldigt tilbageslag i kølvandet på den økonomiske krise, og selvom dansk eksport nu heldigvis langsomt er på vej tilbage, så er der flere andre lande, der har været hurtigere til at generobre det tabte. Anm. Eksporten bør ses i forhold til den samlede produktion, men i internationale sammenligninger er det ofte mest praktisk at anvende BNP (produktionen korrigeret for produktskatter og forbrug i produktionen). Kilde, Economic Outlook Nr. 94 og DI-beregninger Pct. af BNP

27 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU Eksportperformance, (gns.) Israel Mexico Chile 22 (22) Danmark New Zealand Australien Indien Kina Rusland Brasilien -0,4-0,2 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end den generelle importvækst på eksportmarkederne. En positiv værdi er et udtryk for, at der vindes markedsandele i udlandet, mens negative værdier indikerer et tab af markedsandele. Udvikler eksporten sig parallelt med importen på eksportmarkederne, vil landets eksportperformance være lig 0. overhaler Israel og bliver således i år topscorer med en eksport, der i perioden har udviklet sig væsentlig hurtigere end importen på landets eksportmarkeder. Danmark havner på 22. pladsen, med en lidt forværret eksportperformance i forhold til sidste periode. Danmark har over en længere årrække tabt markedsandele, da mange års forringelser af konkurrenceevnen har svækket de danske eksportmuligheder. Blandt BRIK-landene skiller Indien og Kina sig ud. De to lande har gennem flere år vundet markedsandele i et langt større omfang end alle landene. Kilde, Economic Outlook Nr. 94 og DI-beregninger Eksportindeks divideret med markedsindeks 1.04 Upmarket-eksport til EU15, (gns.) Israel Australien 8 (8) Danmark Mexico New Zealand Chile Indien Brasilien Kina Rusland Virksomheder i højomkostningslande vil ofte satse på produktion af upmarketprodukter, der i kraft af kvalitet, design eller servicekoncept kan sælges til en højere pris end tilsvarende produkter fra andre lande. 85 pct. af den schweiziske eksport til EU15 består af upmarketprodukter, hvilket sikrer landet en klar førsteplads foran og. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor satser danske virksomheder ofte på upmarketprodukter. Danmark bevarer ottende pladsen i forhold til de øvrige -lande. Det er i gennemsnit 47 pct. af den danske vareeksport til EU15, der er upmarketprodukter. Den danske upmarketandel er således høj, men ikke høj nok til at bringe Danmark op i den absolutte kvalitetselite. Anm. Upmarketprodukter defineres som vareeksport, der opnår en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnitsprisen for varen blandt EU15-lande. Kilde Eurostat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport til EU15

28 24 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU 1.05 Eksport til nye markeder (ikke -lande), 2012 Australien Chile New Zealand Israel (2011) 24 (23) Danmark Mexico En række nye markeder uden for, herunder BRIK-landene, rummer et stort eksportpotentiale på grund af deres befolkningsmæssige størrelse, stigende middelklasse og store økonomiske vækstpotentiale. Den fremtidige udvikling i eksporten hænger derfor i høj grad sammen med evnen til at nå ud til disse nye markeder., og Australien placerer sig endnu engang i toppen, hvilket især skal ses i lyset af deres geografiske placering med korte afstande til højvækstmarkederne i Asien herunder ikke mindst Kina. Dansk eksport sælges i stigende omfang til de nye markeder uden for, hvilket dog også er en tendens, de andre -lande oplever. Danmark halter efter de øvrige -lande i forhold til at vinde markedsandele uden for, og derfor rykker Danmark en plads ned ad listen til nummer 24. En anden årsag til Danmarks placering kan være, at en del danske virksomheder har valgt at etablere produktion på disse markeder i stedet for at eksportere fra Danmark. Anm. Data omhandler udelukkende vareeksport. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport 1.06 Beholdning af direkte investeringer fra udlandet som andel af BNP, 2012 Chile New Zealand 15 (15) Danmark (2011) Australien (2010) (2011) Israel (2011) Mexico (2011) (2011) Brasilien Rusland Indien (2009) Kina Globaliseringen er kendetegnet ved, at der investeres stadigt mere på tværs af landegrænser. Udviklingen skal ses i lyset af ønsket om at styrke båndene til de udenlandske kunder og drage fordel af gunstige produktionsforhold i andre dele af verden. er det -land, hvor beholdningen af udenlandske investeringer fylder klart mest i økonomien. og kommer ind på de efterfølgende pladser., og er hjemsted for rigtig mange holdingselskaber, hvor investeringerne blot sendes igennem, før de sendes videre ud i verden. Dermed ligger disse lande typisk højt på listerne for både ind- og udgående investeringer. Danmarks beholdning af direkte investeringer fra udlandet er godt 47 pct. af BNP. Det er en stigning på knap fire procentpoint fra sidste år, men da andre lande også har øget deres andele, forbedrer Danmark ikke 15. pladsen fra sidste år. I de seneste år har Danmark ikke tiltrukket nye investeringer i samme omfang, som vi har øget investeringerne i udlandet. Det er en udvikling, der også ses i mange andre vestlige lande, men den er mere udtalt i Danmark. Således synes Danmark at blive valgt fra som investeringsland. Kilde UNCTAD Pct. af BNP

29 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU Beholdning af direkte investeringer i udlandet som andel af BNP, (8) Danmark Chile Israel Australien Mexico New Zealand Rusland Brasilien Indien Kina Direkte investeringer i udlandet er tegn på, at et land deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling. Det kan dog også være tegn på, at virksomhederne foretrækker at investere i udlandet frem for i hjemlandet. indtager førstepladsen, hvad angår investeringer i udlandet. Beholdningen af de danske direkte investeringer i udlandet udgjorde knap 74 pct. af BNP i 2012, hvilket er en stigning på næsten syv procentpoint fra året før. Men da en række lande i toppen har øget deres andele mere, indtager Danmark ottendepladsen igen i år. De danske investeringer går i høj grad til nærmarkederne og, men en stigende andel rykker mod fjernere vækstmarkeder herunder BRIK-landene. Denne udvikling er til dels et udtryk for, at danske virksomheder øger deres tilstedeværelse på eksportmarkederne, men de svage danske vækstudsigter og det høje omkostningsniveau har også gjort det mere attraktivt at placere investeringer i udlandet. Kilde UNCTAD Pct. af BNP 1.08 Direkte investeringer, inflow (gns.) Chile Israel Australien Mexico New Zealand 32 (29) Danmark Rusland Brasilien Indien Kina Tiltrækning af investeringer fra udlandet er afgørende for indenlandske virksomheder i en globaliseret verdensøkonomi og vigtig for økonomisk vækst i samfundet. Et højt investeringsinflow indikerer, hvor udenlandske investorer ser det største vækstpotentiale. har haft det største gennemsnitlige inflow af direkte investeringer fra på knap 18 pct. Ireland og Chile har anden- og tredjepladsen med godt det halve af s niveau. Danmark har et meget lavt inflow af direkte investeringer og er placeret som nummer 32 blandt -landene. Udenlandske investeringer går altså i høj grad uden om Danmark, som det næstdårligst placeret land. Kilde UNCTAD Pct. af BNP

30 26 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU 1.09 Direkte investeringer, outflow (gns.) Chile 15 (14) Danmark Israel Australien Mexico New Zealand Rusland Kina Indien Brasilien Outflow af direkte investeringer er et tegn på, at et land deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling og søger del i den vækst, der ligger uden for hjemlandet. Det kan dog også være et tegn på, at virksomhederne foretrækker at investere i udlandet frem for i hjemlandet. Også på dette benchmark ligger klart i front med det største outflow af direkte investeringer efterfulgt af og. Danmark indtager en midterposition med en 15. plads blandt landene med et gennemsnitligt outflow af direkte investeringer på 2,5 pct. af BNP. Kilde UNCTAD Pct. af BNP 1.10 Beholdning af direkte investeringer i nye markeder, 2012 Mexico (2011) Chile Israel (2011) Australien (2011) New Zealand 26 (25) Danmark (2011) En stadig større del af de direkte investeringer foretages på markeder uden for. Sådanne investering er kan blandt andet begrundes i lave produktionsomkostninger, men har også i høj grad som mål at få adgang til den høje vækst på en række af disse markeder. Mexico er i år det land, der har den største andel af sin investeringsbeholdning i nye markeder. og Chile følger på de næste pladser. Selvom en stigende andel af de danske investeringer går mod vækstmarkeder uden for, så halter Danmark fortsat efter de andre lande på dette felt. Knap 18 pct. af Danmarks beholdning af direkte investeringer er placeret på nye markeder. Danmark rykker en plads ned og ender i år som nummer 26 i forhold til de øvrige lande. Det skal dog bemærkes, at der ikke tages højde for, at mange investeringer foretages gennem holdingselskaber. Læs mere om direkte investeringer i temakapitlet sidst i redegørelsen. Anm. Nye markeder er markeder uden for. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. af samlede investeringer

31 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU International handelsfrihed, 2011 New Zealand 7 (6) Danmark Chile Israel Australien Mexico Brasilien Kina Indien Rusland Cato's indeks for international handelsfrihed måler, om rammebetingelserne i landet støtter op om virksomhedernes internationalisering, eksport og importaktiviteter. Det fokuserer både på aspekter som toldbarrierer og andre handelshindringer, men også på hindringer for udenlandske investeringer. Handelsfrihed er en central faktor især for små åbne økonomier som Danmark, hvor hjemmemarkedet er lille. Handelsfrihed skaber bredere afsætningsmuligheder for virksomhederne og medvirker også til at stimulere et lands konkurrenceevne på grund af tilstedeværelse af udenlandske varer og services. Danmark rykker en plads ned til en syvendeplads, men det skal bemærkes, at landene ligger relativt tæt, og det er marginaler, der afgør placeringen. Danmark udmærker sig generelt fra de øvrige -lande ved smidige procedurer ved import og eksport af varer. Anm. Høje værdier indikerer få barrierer for international handel og udenlandske investeringer. Kilde Cato Institute, Economic Freedom of the World 2013 Indeks Effektive toldmyndigheder, 2013 New Zealand 6 (5) Danmark Australien Chile Israel Mexico Kina Indien Rusland Brasilien Effektive toldmyndigheder sikrer en uproblematisk handel på tværs af landegrænser og er derfor en vigtig forudsætning for virksomhedernes internationale engagement. I en tid med øget digitalisering og it-baserede indberetningssystemer er det samtidig vigtigt, at disse fungerer optimalt og ikke er en hæmsko for virksomhedernes import og eksport af varer. rykker op på førstepladsen, mens Danmark fortsætter ned ad listen til en sjetteplads i år. I 2011 havde Danmark de mest effektive toldmyndigheder i. Danske virksomhedsledere har altså givet effektiviteten af de danske toldmyndigheder den laveste vurdering i en længere årrække, hvilket skyldes kombinationen af driftsforstyrrelser på de eksisterende it-systemer og fortsat usikkerhed i forbindelse med overgangen til et helt nyt it-system (manifestsystemet), der er af stor betydning for virksomheder beskæftiget med import og eksport. Anm. En høj værdi indikerer, at de lokale virksomhedsledere vurderer, at landets toldmyndigheder er effektive. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

32 28 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU 1.13 Indstilling til globalisering, 2013 Israel 4 (3) Danmark Chile Australien Mexico New Zealand Indien Kina Brasilien Rusland En positiv indstilling til globaliseringen i samfundet er med til at fremme virksomhedernes muligheder for at drage fordel af globaliseringen og løbende tilpasse sig de ændringer, der er nødvendige som følge af den internationale konkurrence. topper denne indikator i år efterfulgt af og Israel. Danmark rykker ned fra top tre til en fjerdeplads. Danmarks placering er et udtryk for, at danske virksomhedsledere vurderer, at danskerne generelt er positive over for de økonomiske muligheder, der følger i kølvandet på den stigende globalisering. Desuden må den nuværende regerings øgede fokus på åbenhed forventes at have haft en positiv effekt. Dette er eksempelvis løfter om lempelser af visumreglerne, der har til hensigt at styrke danske virksomheders forretningsmuligheder over for deres udenlandske samarbejdspartnere samt styrke det danske turisterhverv. Anm. En høj værdi indikerer, at de lokale virksomhedsledere vurderer, at landets toldmyndigheder er effektive. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks Kulturel åbenhed, 2013 Israel Australien Chile New Zealand 11 (18) Danmark Mexico Kina Brasilien Indien Rusland Globaliseringen giver virksomheder adgang til nye samarbejdspartnere over hele kloden. Tilpasning og accept af fremmede idéer og kulturer er derfor vigtig for, at et land kan deltage aktivt i globaliseringen og udnytte dens fordele. Det gælder blandt andet i forhold til tiltrækning af internationale investeringer og højtuddannet arbejdskraft. indtager igen i år første - pladsen på denne indikator. Danmark rykker syv pladser frem til en 11. plads, hvilket er vores bedste placering siden 2008, hvor vi havde en tiendeplads. Fremgangen skyldes dels, at Danmark opnår en højere vurdering og dels, at en række andre lande vurderes at være blevet mere lukkede. Over de seneste år har der i kraft af krisen været meget fokus på økonomisk politik og mindre på udlændingedebatten i Danmark. Dette kan være medvirkende til Danmarks fremgang. Kina, Brasilien og Indien er præget af høj grad af kulturel åbenhed og ligger på niveau med de bedst placerede -lande. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad de lokale virksomhedsledere vurderer, at samfundet er åbent over for fremmede idéer. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

33 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU International erfaring for senior managers, 2013 Mexico 11 (10) Danmark Israel Chile Australien New Zealand Brasilien Indien Kina Rusland En høj grad af international erfaring hos de ledende medarbejdere er afgørende, når strategiske beslutninger om globale problemstillinger skal træffes, og når medarbejdere på tværs af landegrænser skal ledes optimalt. ligger fortsat i toppen. Landet er hovedsæde for mange globale koncerner og organisationer og er kendetegnet ved et attraktivt arbejdsklima herunder skatteforhold for højtuddannede. Antallet af højtuddannede udlændinge, der kommer til Danmark, er som tidligere år stigende, og en række af disse sidder også i ledende stillinger. Ikke desto mindre rykker Danmark ned fra en 10. til en 11. plads i år, hvilket dog primært kan forklares ved, at forbedrer sin vurdering markant og overhaler Danmark indenom. Anm. En høj værdi indikerer, at senior managers generelt har stor international erfaring. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks Image i udlandet, 2013 Chile Australien New Zealand 12 (9) Danmark Israel Mexico Brasilien Kina Indien Rusland Et positivt image i udlandet kan være med til at fremme eksport og internationale relationer samt være medvirkende til at tiltrække investeringer til landet. Chile, og topper denne indikator i år. Danmark falder til en 12. plads. Faldet skyldes dels et mindre fald i vurderingen af Danmarks image i udlandet og dels, at andre lande har forbedret deres image. Der er altså stadig plads til yderligere forbedring, hvis vi skal nå på niveau med vores naboer og. Danmarks image i udlandet bliver påvirket af mange faktorer lige fra sportsresultater, store begivenheder og erhvervsmæssige styrkepositioner til Danmarks internationale engagement. For at forbedre vores image i udlandet bør det statslige og kommunale modtageapparat professionaliseres yderligere til gavn for udenlandske investorer. Samtidig skal vi blive bedre til at fastholde udenlandske arbejdstagere, mens visumansøgere altid skal kunne søge visum til Danmark fra deres hjemland. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad de lokale virksomhedsledere vurderer, at deres lands image i udlandet er med til at fremme international forretningsudvikling. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

34 30 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 2.00 Produktivitet og innovation Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for produktivitet og innovation 6 (6) Danmark Australien New Zealand Israel Chile Mexico er det land, der klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for produktivitet og innovation. Danmark ligger på en sjetteplads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for produktivitet og innovation

35 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 31 PRODUKTIVITET OG INNOVATION For at Danmark kan overleve i den fortsat skærpede internationale konkurrence og løfte væksten, kræver det, at vi er blandt de mest produktive og innovative i verden samtidig med, at det lykkes at udvikle flere vækstvirksomheder. Danmark lander igen i år på en sjetteplads inden for området Produktivitet og innovation. Men der er behov for yderligere tiltag. Siden 1995 har Danmark haft en af de ringeste produktivitetsvækstrater i. indtager førstepladsen igen i år med en række solide placeringer i toppen på flere indikatorer. har et specielt stærkt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv og ligger også i front på patentansøgninger. Det er lykkedes at tiltrække mange virksomheder inden for de mest patentaktive sektorer, og de har også førstepladsen på innovationsperformance. Endelig har den største anvendelse af faste bredbåndsforbindelser, er det mest energieffektive land i og har den mest stabile forsyning af elektricitet. fastholder andenpladsen, hvilket blandt andet skyldes nogle høje placeringer inden for patentansøgninger og en høj innovationsperformance. Danmark bevarer sjettepladsen inden for området Produktivitet og innovation. Danmark scorer fortsat højt på udbredelsen og anvendelsen af faste bredbåndsforbindelser, og vi får også en høj placering på innovationsperformance, hvilket særligt skyldes patentansøgninger og publicering af videnskabelige artikler. Det er positivt, at Danmark ligger godt placeret på området for Produktivitet og innovation, men det er vigtigt at understrege, at vi ikke er i mål endnu. Vi har stadig mange udfordringer på området ikke mindst i forhold til investeringsaktiviteten, hvor vi tilhører den gruppe af lande i, der investerer mindst. Ligeledes er Danmark blandt de lande i med mindst iværksætteraktivitet. Siden midten af 1990'erne har Danmark haft en ringe vækst i arbejdsproduktiviteten relativt til udlandet. Gennem 2013 har DI's produktivitetspanel, bestående af topledere fra danske virksomheder, derfor drøftet og udviklet 154 anbefalinger til, hvordan produktiviteten kan løftes. Produktivitetspanelet er fremkommet med 86 politiske og 68 virksomhedsrettede anbefalinger inden for eksempelvis investeringer, ledelse, regulering samt viden og kompetencer. Samlet set vurderes anbefalingerne at kunne bidrage mærkbart til øget produktivitet.

36 32 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 2.01 Investeringer som andel af BNP, 2013 Australien Chile Mexico New Zealand Israel 25 (28) Danmark Kina Indien Rusland Brasilien Investeringer er en væsentlig drivkraft bag produktivitetsstigninger og vækst. Der er mange faktorer, der spiller ind på investeringsniveauet i de enkelte lande, herunder konjunktursituationen, adgangen til finansiering og generelle rammebetingelser. Investeringer i nye maskiner, transportmidler, bygninger og it-udstyr gør produktionen mere effektiv. Forskningsinvesteringer og innovation understøtter udviklingen af nye produkter, mens investeringer i infrastruktur og energiforsyning sikrer mere effektive rammevilkår for erhvervslivet. Danmark rykker tre pladser frem til en 25. plads og har forøget investeringerne til godt 17 pct. af BNP i Danmark tilhører dog stadig den gruppe af lande i, der investerer mindst i forhold til BNP. En fortsat skrøbelig konjunktursituation, højt omkostningsniveau og en vanskelig adgang til finansiering hæmmer investeringsaktiviteten i Danmark. Samtidig betyder de mange ledige erhvervslokaler og den svage udvikling på boligmarkedet, at bygningsinvesteringerne er meget lave. Anm. Investeringer dækker over investeringer foretaget af det private erhvervsliv, det offentlige samt boliginvesteringer. Kilde IMF, World Economic Outlook October Pct. af BNP 2.02 Offentlige investeringer som andel af BNP, (20) Danmark Israel Offentlige investeringer kan være med til at styrke væksten i det private erhvervsliv. Investeringer i eksempelvis infrastruktur og it kan således være med til at øge mobilitet, fleksibilitet og produktivitet., og har de største andele af offentlige investeringer i forhold til BNP blandt -landene. Med godt to procent offentlige investeringer som andel af BNP rykker Danmark to pladser op på en 18. plads men tilhører dog stadig den nederste halvdel på denne indikator. De offentlige investeringer udgjorde i 2011 en historisk stor andel af BNP i Danmark som følge af fremrykning af investeringer for at modgå krisen. Sammenligninger af offentlige investeringer på tværs af lande er påvirket af, at nogle lande som Danmark har udbygget den offentlige sektor væsentligt tidligere end andre og derfor ikke har behov for lige så store investeringer i dag. Endvidere er det forskelligt, hvad der i de forskellige lande rubriceres som offentlige investeringer, hvorfor man skal tolke figuren med varsomhed. Rusland (2009) Kilde.Stat Pct. af BNP

37 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION Arbejdsproduktivitet, 2013 Australien 11 (11) Danmark New Zealand Israel Mexico Chile Brasilien Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten. topper listen med den højeste produktion pr. arbejdstime. s meget store produktion pr. arbejdstime kan især tilskrives olie og afspejler derfor i mindre grad arbejdsproduktiviteten på s fastland., og følger på de næste pladser med en arbejdsproduktivitet, der ligger væsentligt over -gennemsnittet, hvilket viser, at de er i stand til at skabe en høj velstand pr. arbejdstime. Danmark bevarer 11. pladsen og ligger fortsat under både - og Eurozone-gennemsnittet. Danmark er fortsat blandt de lande med en lav arbejdsproduktivitet, når der udelukkende ses på gruppen af de mest velstillede lande. Anm. Bemærk, at disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af The Conference Board af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar 2014 USD pr. time (PPP) 2.04 Vækst i arbejdsproduktivitet, (gns.) New Zealand Australien Mexico 13 (17) Danmark Chile Israel Brasilien Lande med et lavt produktivitetsniveau vil ofte udvikle sig hurtigere end lande, der har et højt produktivitetsniveau, fordi disse lande relativt nemt kan forbedre deres produktivitet gennem import af moderne kapitaludstyr og omlægning af produk tionsstruktur., og indtager de tre første pladser og har således haft den højeste gennemsnitlige vækst i arbejdsproduktiviteten over de seneste fem år. Siden midten af 1990 erne har Danmark haft en meget ringe vækst i arbejdsproduktiviteten sammenlignet med udlandet. Vi har investeret og innoveret for lidt, og den udbredte mangel på arbejdskraft under højkonjunkturen svækkede også produktivitetsudviklingen. I 2007, 2008 og 2009 var den danske vækst i arbejdsproduktiviteten endda negativ. I kølvandet på finanskrisen er produktivitetsudviklingen styrket som følge af konjunkturudviklingen. Danmark har i gennemsnit over de sidste fem år haft vækst i arbejdsproduktiviteten på knap 1 pct. Denne beskedne vækstrate giver Danmark en samlet 13. plads. Denne placering er i høj grad sikret af produktivitetsfremgangen i Set over de seneste tre år ender Danmark på en samlet 22. plads. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar 2014 Gns. årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i procent

38 34 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 2.05 Samlede udgifter til forskning og udvikling som andel af BNP, 2011 Israel (2009) 7 (7) Danmark (2008) Australien (2010) (2010) New Zealand Mexico Chile (2010) Kina Rusland Investeringer i forskning og udvikling er, ikke mindst i et land som Danmark, en afgørende forudsætning for en stærk position i den globale konkurrence. Det gælder både private og offentlige investeringer. Israel indtager for fjerde år i træk førstepladsen med lidt over 4 pct. af BNP. Flere globale virksomheder har valgt at placere forskningscentre i Israel. Danmark opretholder sidst års syvendeplads med et niveau lige over 3 pct. af BNP. For at sikre fremtidig vækst er det imidlertid vigtigt, at forskningsinvesteringerne udgør en endnu større del af BNP i de kommende år, og at investeringerne i højere grad målrettes virksomhedernes behov. Kilde.Stat, Main Science and Technology Indicators Pct. af BNP 2.06 Offentlige udgifter til forskning og udvikling som andel af BNP, 2011 (2009) 7 (8) Danmark (2010) (2010) (2009) (2010) (2010) Israel (2009) (2010) New Zealand (2010) (2009) Mexico Chile (2010) Rusland Kina 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 For at sikre et højt vidensniveau i sam - fundet er det afgørende, at offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. indtager førstepladsen og Danmark rykker én plads frem til en syvendeplads. De danske offentlige investeringer i forskning og udvikling i 2011 var knap 0,9 pct. af BNP, hvilket er en smule mere i forhold til året før. På finansloven for 2014 udgør budgettet for de offentlige forskningsbevillinger 1,09 pct. af BNP, hvilket er et tegn på den politiske opprioritering på området og en fastholdelse af niveauet over de seneste år. Men når man sammenligner med konkurrenterne på regionsniveau i stedet for landeniveau, illustrerer det behovet for en større satsning. Regioner som Barden-Württenberg, Washington og Beijing satser betydeligt mere på forskning og udvikling, end vi gør i Danmark. En målsætning om at hæve de offentlige investeringer i forskning og udvikling, så de i 2020 udgør 1,5 pct. af BNP vil kunne bidrage til at sikre Danmarks konkurrencevne også på sigt. Anm. Lande, med data fra 2009, kan have en uretmæssig høj placering i forhold til lande med data fra 2010 grundet sandsynligheden for nedskæringer på budgettet som følge af den økonomiske krise. Kilde.Stat, Main Science and Technology Indicators Pct. af BNP

39 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION Kvaliteten af forskningsinstitutioner, (gns.) Israel Australien 15 (16) Danmark New Zealand Chile Mexico Indien Kina Brasilien Rusland En høj kvalitet på landets forskningsinstitutioner er med til at sikre et højt niveau af forskningen og gør det samtidig lettere at tiltrække udenlandske studerende og forskere samt investeringer i forskning og udvikling. Israel har den højeste vurdering på dette område. Placeringen hænger sammen med landets massive investeringer i forskning og udvikling gennem de seneste år. Danmark rykker én plads frem til en 15. plads. En undersøgelse blandt DI s medlemmer i 2011 viser, at mere virksomhedsrelevant offentlig forskning i Danmark ville få knap fire ud af 10 virksomheder til at investere mere i forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Forskningsbarometeret 2013, udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation, viste dog, at målt på antal publikationer i anerkendte tidsskrifter og citationer er Danmark højt placeret i international sammenhæng. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet vurderer, at de lokale forskningsinstitutioner er blandt de bedste i verden inden for deres område. Kilde WEF , survey Indeks Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, (gns.) Israel Australien New Zealand 16 (16) Danmark Chile Mexico Kina Indien Brasilien Rusland Et stærkt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er essentielt for at sikre, at forskningen bliver relevant for virksomhederne og samfundet. Samtidig er det en vigtig vej til overførelse af ny viden mellem virksomheder og universiteter. indtager atter førstepladsen, og Danmark får igen i år en 16. plads. For bare fem år siden lå vi i top fem. Det er vigtigt, at vi i Danmark gennem prioritering af forskningsindsatsen og eliminering af barrierer for forskningssamarbejdet har fokus på at styrke dette samarbejde. Den danske regering har sammen med resten af folketingets partier i oktober 2013 indgået en aftale om dannelsen af Danmarks Innovationsfond, der lægger Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og Innovation og Det Strategiske Forskningsråd sammen i én fond. Fonden etableres uafhængig af Uddannelsesministeriet og skal have fokus på ikke mindst nyttiggørelse af forskningen og samarbejde mellem virksomheder og offentlige videninstitutioner. Der er dog ikke afsat nye midler til området. Anm. Høje indeksværdier indikerer, at virksomhedsledere i landet vurderer, at samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling er udbredt. Kilde WEF , survey Indeks 1-7

40 36 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 2.09 Europæiske patentansøgninger, (4) Danmark Israel Australien New Zealand Chile Mexico Kina Rusland Brasilien Indien Antallet af europæiske patentansøgninger giver en indikation af, i hvor høj grad virksomhederne i landet betragter de europæiske lande som nøglemarkeder for deres innovative produkter og processer. Som de foregående år ligger suverænt i front med klart flest europæiske patentansøgninger pr. million indbyggere. tiltrækker mange virksomheder inden for de mest patentaktive sektorer herunder især medicinalvirksomheder. Tiltrækningen af disse virksomheder skyldes flere faktorer herunder en kombination af lave skattesatser, forskerordninger, selskabsretlige forhold, infrastruktur og beliggenhed. Danmark rykker i år ned på en sjetteplads med 288 patentansøgninger pr. mio. indbyggere. Det er et mindre fald fra 323 patentansøgninger sidste år. Vi er dog stadig blandt de lande i med den største ansøgningsaktivitet. Anm. Et europæisk patent kan opnås ved indgivelse af ansøgning til den europæiske patentorganisation EPO. Udstedte patenter valideres efterfølgende i hvert enkelt land ved de nationale patentmyndigheder. Tallene her angiver kun fra, hvilke lande, ansøgninger til EPO er indgivet og altså ikke, hvilke lande det udstedte patent rent faktisk er valideret i efterfølgende. Kilde European Patent Office, IMF og DI-beregninger Ansøgninger pr. mio. indbyggere 2.10 Triade-patentfamilier, (7) Danmark Israel Australien New Zealand Chile Mexico Kina Rusland Brasilien Indien Et triadepatent er et patent, der tages samtidig i, og Europa. Triadepatenter udtages af virksomhederne for at sikre en bred international beskyttelse på tre af verdens store markeder. Det skal dog bemærkes, at globale virksomheder i stigende omfang ligeledes udtager patenter i et eller flere af BRIK-landene samt på andre vækstmarkeder., og ligger fortsat i top i forhold til triadepatenter. For alle tre landes vedkommende er der tale om vidensamfund med fokus på brancher med omfattende patentaktiviteter, herunder især it- og teleindustrien, medicinalindustrien og højteknologi generelt. Antallet af danske triadepatenter er steget en anelse siden sidste år, således at vi nu har 42 triadepatenter pr. million indbyggere. Dette er dog ikke nok til at ændre på vores syvendeplads. Danmarks score ligger fortsat over både Eurozone- og -gennemsnittet. Kilde.stat, IMF World Economic Outlook October 2013 og DI-beregninger Antal pr. mio. indbyggere

41 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION Innovationsperformance, (4) Danmark I en verden med hård international konkurrence er vedvarende fornyelse, udvikling og innovation af produkter, services og processer en forudsætning for at skabe vækst og velstand i samfundet. Innovation Union Scoreboard består af 25 samfundsmæssige og virksomhedsspecifikke målinger, der samlet giver en indikation af landets innovationsevne. Målingerne omfatter blandt andet antal patenter, innovationsudgifter og mindre virksomheders lancering af nye produkter og ydelser. er igen i år i front på innovationsområdet. Danmark indtager en fjerdeplads ligesom sidste år. Det er i særlig grad nogle af de forskningsbaserede indikatorer, der trækker Danmark op på ranglisten herunder patentansøgninger og publicering af videnskabelige artikler. Den danske regering har i innovationsstrategien fra december 2012 opstillet målet, at andelen af innovative virksomheder øges, så Danmark i 2020 kommer blandt de fem -lande med flest innovative virksomheder. Innovationsstrategien indeholder 27 initiativer, herunder forøget nyttiggørelse af den offentlige forskning. Der er dog ikke afsat yderligere midler til området. Kilde Innovation Union Scoreboard, Summary Innovation Index ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 Indeks Vækstforventninger blandt iværksættere, 2012 Australien (2011) Chile (2011) (2011) (2010) 12 (19) Danmark Israel Mexico Rusland Kina Brasilien Den væsentligste jobskabelse sker blandt mindre og især nystartede virksomheder. Det er derfor af central vigtighed, at iværksættere formår at få deres virksomheder til at vokse og udvikle sig. Iværksætternes egne forventninger til deres vækst er en indikation på deres fremadrettede situation. Da vækstforventninger ofte fungerer som et mentalt benchmark for den enkelte iværksætter, er der ofte tæt sammenhæng mellem forventninger og realiteter. Det senest tilgængelige data er fra 2012, hvor Danmark ligger på en 12. plads, hvilket er en forbedring i forhold til Den forbedrede placering skal dog ses i lyset af, at danske iværksætteres vækstforventninger har været særligt lave i kriseårene. Anm. Andel af iværksættere der forventer at ansætte mindst fem nye medarbejdere inden for de næste fem år. Iværksættere er her defineret som personer i alderen år, der enten er i gang med at starte en virksomhed eller allerede driver en nystartet virksomhed (maksimalt 3,5 år gammel). Samme data indgik i Globaliseringsredegørelsen Se metodeafsnittet for yderligere information. Kilde GEM Pct.

42 38 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 2.13 Iværksætteraktivitet, 2012 Chile (2010) Australien (2011) (2011) Israel 25 (28) Danmark Brasilien Kina Rusland Iværksætteraktivitet er en vigtig forudsætning for økonomisk vækst. Chile ligger også i år helt i front efterfulgt af og, som dermed er de lande med den største andel af nye virksomheder i. Man skelner typisk mellem iværksætteri drevet af nødvendighed og iværksætteri drevet af muligheder. Lande som Chile og, der har et relativt lavere velstandsniveau, har en stor andel af iværksættere drevet af nødvendighed. Idet data for 2013 først forventes udgivet efter publiceringen af denne redegørelse, er data fra det senest tilgængelige år, 2012, indsat. I Danmark er andelen af iværksæt - tere steget fra 4,6 pct. i 2011 til 5,4 pct. i Denne beskedne stigning sammen med det faktum, at flere lande har oplevet opbremsning i iværksætteraktiviteterne, er nok til at rykke Danmark op fra en 28. plads til en 25. plads. Anm. Andel af befolkningen i alderen år, der enten er i gang med at starte en virksomhed eller allerede driver en nystartet virksomhed (maksimalt 3,5 år gammel). Samme data indgik i Globaliseringsredegørelsen Se metodeafsnittet for yderligere information. Kilde GEM Pct Rammevilkår for iværksætteraktivitet, 2013 New Zealand Australien 10 (9) Danmark Israel Chile Mexico Rusland Kina Indien Brasilien For at understøtte etableringen af nye virksomheder er det vigtigt, at strukturerne og lovgivningen i samfundet skaber gode rammevilkår for iværksætteri. Igen i år er New Zealand det land, der klarer sig bedst og dermed opnår den maksimale score (100 pct.). Danmark præsterer godt 92 pct. af New Zealands niveau, hvilket er marginalt bedre end sidste år, men fordi tager et hop på fire procentpoint, rykker Danmark ned til en 10. plads. De danske rammevilkår for iværksætteri udvikler sig generelt i overensstemmelse med resten af verdens. Vi formår dog ikke at hale ind på de bedste lande. Anm. Denne indikator er et udtryk for omfanget af procedurer, tid og omkostninger, det kræver for en mindre eller mellemstor virksomhed at starte op og fungere formelt. New Zealand er det land med de bedste rammevilkår for iværksætteraktivitet, hvorfor denne scorer 100 pct. De øvrige lande er således benchmarket i forhold til New Zealand. Kilde Verdensbanken, Doing Business Pct.

43 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION Gennemsnitlig tid forbundet med at afvikle en virksomhed, 2013 Australien 7 (7) Danmark New Zealand Mexico Israel Chile Kina Rusland Brasilien Indien Iværksættere, der har erfaringer fra tidligere virksomheder, hvad enten de er gået konkurs, lukket eller solgt, oplever ofte større vækst end andre nystartede virksomheder. Det er derfor vigtigt, at iværksættere nemt kan få afviklet deres gamle virksomhed og komme i gang igen. I tager det under et halvt år at afvikle en virksomhed, hvilket også i år sikrer landet førstepladsen på denne indikator. Danmark deler syvendepladsen med tre andre lande, der alle har en gennemsnitlig afviklingstid på et år. Det er vigtigt at få skabt en stærk kom-igen-kultur i samfundet, der kan anspore iværksættere til at komme i gang igen efter en konkurs eller nedlukning. Også når det gælder lukning af virksomheder, tager det generelt længere tid i BRIK-landene, især i Indien, hvor det i gennemsnit tager mere end fire år at afvikle en virksomhed. Anm. Den anslåede tid det vil tage at behandle en konkurssag og afvikle/reorganisere en konkursramt virksomhed ud fra en række forudsatte oplysninger om virksomheden. Kilde Verdensbanken, Doing Business 2014 År 2.16 Venturekapitalinvesteringer som andel af BNP, (gns.) 1 (3) Danmark Adgang til risikovillig kapital er af - gørende for iværksætteres mulighed for at realisere deres idéer og starte egen virksomhed. Venturekapital er særlig vigtigt for iværksættere, hvor afkastet af investeringerne ligger relativt langt ude i fremtiden. Disse virksomheder baserer sig oftest på teknologi og viden, der tager lang tid at udvikle, men som til gengæld har stor betydning for produktiviteten. Adgang til venturekapital er derfor ikke kun vigtig for den enkelte iværksætter, men er også vigtig for at øge produktiviteten i samfundet. Danmark rykker i år op på førstepladsen og er dermed det land i, hvor ventureselskaberne i gennemsnit har investeret mest risikovillig kapital i perioden 2009 til Denne udvikling skal dog ses i lyset af, at en stor andel af disse investeringer bliver foretaget i udenlandske start-ups. Det kan derfor udledes, at der er en lavere forventning til afkastet af danske start-ups end udenlandske. 0,000 0,005 0,010 0,015 0,020 0,025 0,030 0,035 0,040 0,045 Anm. Data viser niveauet for de tidligste faser af virksomhedsopstart. Det vil sige seed (fasen før opstart) og early stage investments (opstartsfasen). Kilde EVCA, Eurostat og DI-beregninger Pct. af BNP

44 40 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 2.17 Gazellevirksomheder, 2010 (2009) (2009) Israel (2009) Fremstilling Service Gazellevirksomheder er en god indikator for, hvor gunstigt et miljø virksomhederne arbejder i. En gazellevirksomhed defineres ved at have flere end 10 ansatte og at have oplevet en gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelsen større end 20 pct. inden for de første fem leveår. Danmark falder fem placeringer til en 13. plads, når man sammenligner med 2007, som er det sidst tilgængelige data. Lande som og kommer dog fra et særdeles lavt udgangspunkt og har derfor relativt nemmere ved at producere en større andel gazellevirksomheder. Dertil kommer, at der i to lande generelt stadig er relativt lave lønninger og god dynamik i erhvervslivet. New Zealand 13 (8) Danmark* * Data for Danmark er hentet fra Danmarks Statistik og er baseret på markedsmæssige erhverv, mens er opdelt på service og fremstilling. Danmarks Statistik opererer med en gazelledefinition, hvor antallet af ansatte skal være større end fem. Derfor er data ikke direkte sammenligneligt, men giver en indikation af niveauer. Der er valgt at rangere efter fremstillingsvirksomheder. Kilde, Entrepreneurship at a Glance, 2013 og Danmarks Statistik 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Andel af virksomheder med 10 eller flere ansatte, pct Konkurrencementalitet, 2013 Israel Australien Chile New Zealand 18 (20) Danmark Mexico Indien Kina Brasilien Rusland En stærk konkurrencementalitet er med til at øge incitamentet til at dygtiggøre sig og opnå gode resultater både individuelt og på virksomhedsniveau. er for tiende år i træk det land, hvor konkurrencementaliteten vurderes at være størst. Det amerikanske samfund er gennemsyret af en stærk konkurrencementalitet, som bliver dyrket allerede i uddannelsessystemet med niveauinddelinger og specielle privilegier til de bedste elever. Dette fortsætter også på arbejdsmarkedet, hvor ordninger som "månedens medarbejder" er med til at fremme den indbyrdes konkurrence blandt medarbejderne i virksomhederne. Danmark rykker to pladser op og ender på en 18. plads. Dette survey indikerer, at de danske virksomhedsledere opfatter konkurrencementaliteten i det danske samfund som middelmådig. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad virksomhedsledere i landet vurderer, at mentaliteten i samfundet understøtter konkurrence. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

45 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION Fleksibilitet og omstillingsevne, 2013 Israel 8 (7) Danmark New Zealand Mexico Australien Chile Brasilien Indien Kina Rusland Med globaliseringen følger skiftende markedsvilkår. For at sikre produktivitet og innovation forudsætter dette fleksibilitet og omstillingsevne fra virksomhedernes side. er igen i år det -land, hvor fleksibilitet og omstillingsevne vurderes at være størst. Danmark opnår en ottendeplads, hvilket er en tilbagegang på én placering i forhold til sidste år på trods af, at Danmark faktisk opnår en højere score på denne parameter i år. Vi rykker alligevel ned ad listen, fordi overhaler os og havner i top tre. Danske virksomhedsledere vurderer alt i alt, at befolkningen i Danmark er relativt fleksibel og omstillingsparat uden dog at være helt i top på dette felt. Fleksibilitet og omstillingsevne vurderes i Brasilien og Indien til at være over det gennemsnitlige niveau i både Eurozonen og. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad virksomhedslederne i landet vurderer, at den lokale befolkning udviser fleksibilitet og omstillingsevne, når de står over for udfordringer. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks Anvendelse af faste bredbåndsforbindelser, (3) Danmark New Zealand Australien Israel Chile Mexico Antallet af faste bredbåndsforbindelser er en indikator for, i hvor høj grad den enkelte borger har adgang til en god og hurtig internetforbindelse. Satsningen på anvendelsen af it og højhastighedsforbindelser i både den private og offentlige sektor er med til at øge produktiviteten og styrke vores konkurrenceevne. Udbredelsen af hurtigt internet i tyndt befolkede områder kan mindske kløften mellem landsdele og øge udviklingen i hele landet. For at sikre dette har EU prioriteret udrulning af det meget hurtige næste generations accessnet. EU-Kommissionens 2020-mål stræber efter hastigheder på 30 megabit pr. sekund til alle og 100 megabit pr. sekund til mere end halvdelen af alle husstande. I 2012 var der knap 39 faste bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere i Danmark. Kun og overgår Danmark. Kilde, Broadband Statistics 2012 Faste bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere

46 42 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 2.21 E-handel, (5) Danmark (2010) Handel over internettet er et led i et moderne og digitalt samfund. Det minimerer salgsomkostninger og letter hverdagen for virksomheder såvel som for borgere. Salg over internettet gør det også nemmere at sælge produkter over store afstande og på tværs af grænser. Andelen af virksomheder, der sælger varer online, er derfor en indikator for, hvor digitaliseret det pågældende samfund er, og hvor konkurrencedygtigt det private erhvervsliv er. indtager den øverste placering i år. Her sælger 35 pct. af virksomhederne produkter via internettet. I Danmark gør godt hver fjerde virksomhed brug af denne salgskanal. Det er en stigning i forhold til sidste år på tre procentpoint og betyder, at Danmark rykker op på fjerdepladsen. Der er dog stadig et anseeligt potentiale for danske virksomheder ved at rykke salget online. Ikke mindst er der meget at hente ved e-handel på tværs af landegrænser. Kun godt 14,5 pct. af internetbrugerne i EU købte således varer online fra et andet EU-land i Anm. Den finansielle sektor er ikke inklude ret. Data gælder firmaer med 10 eller flere medarbejdere, som sælger mindst en procent af deres omsætning online. Kilde Eurostat Andelen af firmaer der har modtaget ordrer online inden for det sidste år i pct Økonomisk frihed, 2011 New Zealand Australien Chile 8 (7) Danmark Israel Mexico Brasilien Kina Indien Rusland Økonomisk frihed fremmer dynamik og vækst i samfundet og skaber grobund for en effektiv udnyttelse af landets ressourcer. Cato's indeks for økonomisk frihed måler en række samfundsmæssige rammer, der understøtter den enkeltes initiativ, virkelyst og frihed. New Zealand indtager for femte år i træk førstepladsen som det land, der bedst understøtter den økonomiske frihed. Herefter følger og. New Zealand udmærker sig ved et velfungerende juridisk system, god adgang til kapital og et lavt niveau af offentlig regulering. Danmark indtager en ottendeplads, hvilket er en plads ned ad listen i forhold til sidste år. Generelt er det Danmarks sunde pengepolitik og solide juridiske systemer, der trækker op i vurderingen, mens vores store offentlige sektor virker begrænsende på den økonomiske frihed. Anm. Høje værdier indikerer, at landet har stor økonomisk frihed. Kilde Cato Institute, Economic Freedom of the World 2013 Indeks 0-10

47 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION Administrative byrder ved statslig regulering, (gns.) New Zealand Chile 19 (12) Danmark Israel Mexico Australien Kina Indien Rusland Brasilien Reduktion af erhvervslivets administrative byrder udgør et stort potentiale for at frigøre ressourcer i erhvervslivet og dermed fremme konkurrenceevnen. og ligger i toppen som de lande, hvor erhvervslivet oplever færrest administrative byrder. Danmark falder til en 19. plads. En række af vores nabolande har gennem de senere år iværksat en målrettet regelforenklingsindsats. Dette gælder især og, der blandt andet har etableret uafhængige regelforenklingsorganer, der skal fjerne administrative byrder i ny lovgivning. Danmarks placering understreger nødvendigheden af regeringens lancering af Virksomhedsforum for enklere regler i Forummet skal gøre op med virksomhedernes oplevede byrder og sætte ind dér, hvor det gavner virksomhederne mest. Tallene illustrerer dog, at der er behov for yderligere tiltag for at forbedre erhvervslivets vurdering af byrdeniveauet i Danmark. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet oplever, at staten pålægger erhvervslivet væsentlige administrative byrder. Kilde WEF , survey Indeks Kvalitet af infrastruktur, (gns.) * 17 (13) Danmark New Zealand Australien Chile Israel Mexico Kina Indien Rusland Brasilien En høj mobilitet er vigtig for et lands konkurrenceevne. En god infrastruktur øger produktiviteten og tiltrækker internationale investeringer. indtager førstepladsen, efterfulgt af og. Danmark falder til en 17. plads, som er lige under -niveauet. I de kommende år udbygges motorvejsnettet i Danmark, en højhastighedsbane anlægges mellem København og Ringsted, og der anlægges en fast Femern Bælt forbindelse og en metrocityring i København. Imidlertid gennemføres også store investeringer i mange andre lande, hvor infrastrukturen i flere lande får et større løft end i Danmark. * er uden vurdering af jernbaneinfrastruktur, da der samlet er mindre end 50 km jernbane i landet. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedsledere oplever, at infrastrukturen i landet er velfungerende i forhold til internationale standarder. Kvaliteten af et lands infrastruktur afgøres i dette benchmark på baggrund af et gennemsnit af vurderinger af hhv. vej-, bane-, søfarts- og luftfartsinfrastrukturen. Kilde WEF , survey Indeks 1-7

48 44 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 2.25 Energiintensitet, (8) Danmark Israel Chile Mexico Australien New Zealand Brasilien Indien Kina Rusland Energiintensiteten er et mål for, hvor meget energi der bruges til samfundets produktion. Her opgjort i mio. ton olieækvivalenter i forhold til BNP. En lav energiintensitet betyder, at der kun bruges lidt energi i produktionen, og at energieffektiviteten dermed er høj. topper for femte år i træk listen som det mest energieffektive land sammen med. Danmark rykker fire pladser frem til en fjerdeplads, der deles med, og. Data er fra 2011, hvor mange lande fortsat var ramt af krisen og derfor oplevede fald i produktionen herunder i den energitunge produktion. Danmark ligger fortsat i den øverste del af tabellen, hvilket afspejler vores fortsatte arbejde med at reducere energiforbruget, uden at det går ud over vores produktion. De forskellige energiintensiteter kan til dels begrundes i landenes erhvervsstruktur. Således har lande med megen tung industri en højere energiintensitet end lande med en stor andel af servicevirksomheder. Også når der tages højde for erhvervsstrukturen, er danske virksomheder generelt meget energieffektive. Anm. Beregnet som primær energiforsyning i alt (mio. ton olieækvivalenter) pr. mia. BNP-enheder (købekraftskorrigeret) opgjort i faste 2005-priser i USD. Kilde IEA, Key World Energy Statistics ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 Mio. TOE ift. BNP (PPP, mia USD) 2.26 Forsyningssikkerhed, (gns.) 5 (4) Danmark Australien New Zealand Israel Chile Mexico Kina Brasilien Rusland Indien En sikker og stabil forsyning af energi til en rimelig pris er vigtig for at kunne drive virksomhed. Det er langt fra en selvfølge i alle lande, at der altid er strøm i stikkontakten. Indikatoren viser hvor pålidelig forsyningen af el vurderes at være i de enkelte lande. Både infrastrukturen, der skal transportere strømmen, men også kapaciteten og samspillet mellem de enheder, der producerer strømmen, er væsentlige for forsyningssikkerheden. Danmark har en veludbygget og driftsikker infrastruktur, med udvekslingsforbindelser til de omkringliggende lande. Sammen med de fleksible kraftværker sikrer den, at der altid er electricitet til rådighed. vurderes at have den bedste forsyningssikkerhed blandt -landene, men generelt ligger landene i toppen meget tæt, og det er marginaler, der afgør rækkefølgen. Danmark havner på en femteplads. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedsledere oplever, at forsyningssikkerheden for elektricitet i landet er høj i forhold til internationale standarder. Kilde WEF , survey Indeks 1-7

49 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 45

50 46 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 3.00 Kvalificeret arbejdskraft Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for kvalificeret arbejdskraft Australien New Zealand 13 (10) Danmark Chile Israel Mexico ligger på førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for kvalificeret arbejdskraft. Danmark ligger på en 13. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for kvalificeret arbejdskraft

51 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 47 KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT Tilstrækkelig med velkvalificeret og motiveret arbejdskraft er helt afgørende for et velstående Danmark. Danske virksomheder konkurrerer i stigende grad på varer og services med et højt indhold af viden og innovation. Derfor er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter uddannelse samt forskning og udvikling, og at virksomhederne har tilstrækkelig adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark indtager i år en samlet 13.plads, når det gælder området for Kvalificeret arbejdskraft. Det er en tilbagegang på tre pladser i forhold til sidste år. opnår atter førstepladsen på området for Kvalificeret arbejdskraft. Topplaceringen dækker over en veluddannet befolkning, en stor satsning på videregående uddannelse samt, at canadiske virksomhedsledere i høj grad vurderer, at landets lovgivning bakker op omkring ligestilling og ens muligheder for alle. og deler andenpladsen. har det mest attraktive arbejdsklima for udenlandske højtuddannede og flest uddannede forskere inden for teknisk videnskab og naturvidenskab. har lav arbejdsløshed og en række høje placeringer inden for uddannelsesområdet. Danmark udmærker sig ved igen i år at have det højeste niveau af efteruddannelse. Derudover er Danmarks stærke sider en lav grad af arbejdsmarkedsregulering og en høj grad af motivation blandt medarbejderne. Men selvom Danmark klarer sig godt på flere felter, har vi også udfordringer på området. Blandt dem er en lav årlig arbejdstid og en lav økonomisk tilskyndelse til at arbejde set i lyset af de offentlige ydelser, som ledige kan oppebære.

52 48 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 3.01 Erhvervsfrekvens, (4) Danmark New Zealand Australien Israel Chile Mexico Kina (2010) Rusland Brasilien (2011) Indien (2010) Erhvervsfrekvensen dækker over andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, årige, der er aktive på arbejdsmarkedet. En høj erhvervsfrekvens betyder, at mange deltager på arbejdsmarkedet og dermed bidrager til samfundets vækst og velstand. tager for tiende år i træk førstepladsen. Danmark rykker én plads ned til en femteplads. I de kommende år forventes erhvervsfrekvensen at stige som følge af blandt andet indfasningen af tilbagetrækningsaftalen samt gennemførelsen af en række arbejdsmarkedsreformer. Den relativt høje danske erhvervsfrekvens skyldes især, at kvinderne her i landet deltager på lige fod med mændene på arbejdsmarkedet, hvilket langtfra er tilfældet i mange af de andre -lande. For mange lande gælder det imidlertid, at erhvervsfrekvensen er steget betydeligt de seneste år. Danmarks forspring er derfor indsnævret betydeligt i perioden. Kilde, Labour Force Statistics 2013 og DI-beregninger Pct Erhvervsfrekvens for årige, 2012 New Zealand Israel Chile 13 (13) Danmark Australien Mexico Kina (2010) Indien (2010) Brasilien (2011) Rusland I mange lande har de årige en lavere erhvervsfrekvens end de øvrige i den erhvervsaktive alder. I lyset af den demografiske udfordring, de fleste lande står overfor, er det imidlertid vigtigt at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ligesom ved den generelle erhvervsfrekvens ligger i top på erhvervsfrekvensen for personer i alderen år. Danmark lander igen i år på en 13. plads. I Danmark er det specielt de årige, der har en lav erhvervsfrekvens. Erhvervsfrekvensen for de årige forventes at stige efter, at virkningerne af tilbagetrækningsreformen slår igennem. Kilde, Labour Force Statistics 2013 og DI-beregninger Pct.

53 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT Ledighed, 2013 Mexico Australien Chile New Zealand Israel 15 (16) Danmark Rusland En høj ledighed er udtryk for, at udbuddet af arbejdskraft i et samfund ikke modsvares af en efterspørgsel fra virksomhederne. Ledigheden kan variere inden for forskellige sektorer samt på tværs af uddannelsesniveauer og geografi. er i år det -land med den laveste ledighed efterfulgt af og. Danmark rykker i år én plads op til 15. pladsen med en ledighed på knap 7 pct. Det fleksible danske arbejdsmarked betyder, at arbejdsmarkedet udviser stor tilpasningskraft ved konjunkturændringer. Det var en af de vigtigste årsager til den historisk lave danske ledighed i starten af Det betød dog samtidig, at den danske ledighed steg under krisen. Anm. Internationalt ledighedsbegreb er anvendt. Det er baseret på stikprøveundersøgelser og omfatter alle, der ikke har et arbejde, men ønsker og søger et. Data omfatter således for eksempel også studerende på SU. Data er baseret på den seneste prognose fra slutningen af Kilde, Economic Outlook Nr. 94 Pct Gns. årlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse, 2012 Mexico (2011) Chile Israel New Zealand Australien (2011) 28 (28) Danmark Rusland Det er vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne at få mange arbejdstimer ud af den arbejdsstyrke, der er til rådighed. Her spiller marginalskatten en rolle, da en høj marginalskat mindsker folks lyst til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Mexico indtager i år førstepladsen efterfulgt af og Chile. Danmark får igen i år en beskeden 28. plads og tilhører dermed stadig den lave ende i forhold til arbejdstid. Man skal mere end 10 år tilbage for at finde en lavere gennemsnitlig arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Arbejdstiden i Danmark afspejler, at vi er blandt de lande, hvor den aftalte arbejdstid er lavest, og at danske lønmodtagere generelt har flere feriedage end lønmodtagere i andre lande. Men arbejdstiden skal også sammenholdes med vores høje erhvervsfrekvens (benchmark 3.01), som netop også løftes af, at mange kan deltage på arbejdsmarkedet på forskellig vis. Den gennemsnitlige arbejdstid kan således synes relativt lavere i forhold til andre lande, netop fordi flere deltager på arbejdsmarkedet eksempelvis på nedsat tid. Kilde, Labour Force Statistics 2013 og DI-beregninger Timer

54 50 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 3.05 Andel af højtuddannede i den private sektor, (13) Danmark Andelen af højtuddannede i den private sektor er udtryk for, i hvor høj grad virksomhederne benytter sig af højt kvalificeret arbejdskraft fra landets uddannelsessteder. Andelen af højtuddannede afspejler også, i hvor høj grad virksomhederne er baseret på forskning, udvikling og innovation med henblik på at skabe nye produkter, der kan sælges i hjemlandet og eksporteres. Endvidere kan en større andel højtuddannet arbejdskraft i den private sektor være med til at højne et lands produktivitet., og topper listen på dette benchmark med over en tredjedel højtuddannede i den private sektor. Danmark ligger i midterfeltet på en 10. plads med godt 23 pct. højtuddannede i den private sektor, hvilket er lige under Eurozone-gennemsnittet. Kilde Erhvervs- og Vækstministeriet, Redegørelse om vækst og konkurrenceevne Pct Arbejdsmarkedsregulering, (3) Danmark New Zealand Israel Chile Mexico Australien Kina Rusland Indien Brasilien En lav grad af arbejdsmarkedsregulering betyder, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig skiftende markedsvilkår, hvilket giver øget fleksibilitet og styrker konkurrenceevnen. har den laveste grad af arbejdsmarkedsregulering, og Danmark rykker op på andenpladsen. I Danmark er det i høj grad arbejdsmarkedets parter, der tilrettelægger vilkårene på arbejdsmarkedet, og vi er generelt kendt for vores unikke "flexicurity model". Dette kan være medvirkende til, at virksomhedslederne i Danmark ikke opfatter arbejdsmarkedsreguleringen som en hindring for deres forretningsaktiviteter. I Sydeuropa og blandt flere af BRIK-landene betragtes reguleringen på arbejdsmarkedet som en stor udfordring. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet vurderer, at arbejdsmarkedsregulering er en hindring for driften af virksomheden. Vurderingen omfatter arbejdsmarkedsregulering generelt herunder både regulering i forhold til ansættelser, afskedigelser og minimumsløn. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

55 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT Jobmobilitet, 2012 Chile Australien Mexico 7 (6) Danmark Brasilien (2009) Jobmobilitet er vigtig for væksten i et samfund, idet et fleksibelt og mobilt arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften bevæger sig derhen, hvor der er behov for den. En høj grad af jobmobilitet er udtryk for et dynamisk arbejdsmarked, der gør det muligt at tackle udfordringerne ved et arbejdsmarked, der er i konstant forandring. En del af jobmobiliteten kan henføres til, at der løbende skabes nye arbejdspladser og gamle nedlægges. Det er med til at fremme produktiviteten, da de mindre produktive stillinger i en sådan proces nedlægges. En høj jobmobilitet er ligeledes med til at sikre, at ledige, der mister deres arbejde, hurtigt bliver ansat på virksomheder med behov for arbejdskraft. Chile topper denne indikator med den højeste jobmobilitet i. Danmark rykker en plads ned og ligger dermed i år på en syvendeplads. Den relativt høje danske jobmobilitet kan i vid udstrækning tilskrives den danske "flexicurity model", der gør det lettere for virksomheder at ansætte og afskedige medarbejdere. Anm..Stat har revideret tidsserien for jobmobilitet med tilbagevirkende kraft ved blandt andet at tilføje flere lande, der har en højere jobmobilitet end Danmark. Det er medforklarende til, at Danmark får en dårligere placering end tidligere. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. beskæftigede med under ét års ansættelse i samme job 3.08 Medarbejdermotivation, (2) Danmark Israel New Zealand Mexico Australien Chile Kina Brasilien Indien Rusland Motivation og arbejdsglæde er med til at øge produktiviteten, mindske sygefraværet og generelt skabe engagerede medarbejdere. Et godt arbejdsmiljø med spændende og udfordrende opgaver kan samtidig være en faktor, der kan være medvirkende til at tiltrække medarbejdere med meget efterspurgte kompetencer. og Danmark har i et par år nu vekslet indbyrdes omkring de to øverste placeringer. Igen i år bytter de plads, således at Danmark nu har førstepladsen. Trods vores høje skatteniveau i Danmark er det virksomhedsledernes vurdering, at motivationen blandt medarbejderne her i landet er i top. Forhold som fladt ledelseshierarki samt en høj grad af medindflydelse og ansvar kendetegner mange danske virksomheder og kan være medvirkende til Danmarks høje placering på denne indikator. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet finder motivationen høj blandt medarbejderne i virksomheden. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

56 52 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 3.09 Økonomisk incitament til at arbejde, 2011 Australien New Zealand Chile 28 (28) Danmark Israel Virksomhederne har behov for let og fleksibel adgang til kvalificeret arbejdskraft for at være konkurrencedygtige. En forudsætning for dette er, at borgerne har en økonomisk tilskyndelse til at gå på arbejde. Det økonomiske incitament afhænger blandt andet af niveauet på skatter og indkomstoverførsler jo højere marginalskat og indkomstoverførsler, desto lavere økonomisk incitament til at arbejde. Australien, og er de steder, hvor den økonomiske gevinst er størst ved at arbejde frem for at være ledig. Danmark ligger i den lave ende på en 28. plads her oppebærer nyledige i gennemsnit knap 76 pct. af deres indkomst. Anm. Indikatoren viser, hvor stor en andel af indkomsten nyledige i gennemsnit kan oppebære i form af offentlig forsørgelse som følge af ledighed, alt sammen opgjort efter skat. Andelen er et gennemsnit for nyledige baseret på seks forskellige familietyper og tre forskellige lønniveauer Kilde, Tax benefit models og DI-beregninger Pct. af indkomst 3.10 Lige muligheder, (5) Danmark Israel Chile Australien New Zealand Mexico Brasilien Indien Kina Rusland Lige muligheder for alle uanset alder, køn, etnisk herkomst og religion er en vigtig forudsætning for at have et velfungerende samfund. De institutionelle rammer for ligestilling er centrale i forhold til at udnytte samfundets menneskelige ressourcer bedst muligt og kan være medvirkende til at skabe økonomisk og social udvikling. Danske virksomhedslederes vurdering af den danske lovgivning vedrørende lige muligheder er fortsat positiv, selvom Danmark rykker to pladser ned i forhold til sidste år, således at Danmark i år ligger på en syvendeplads. De nordiske lande er generelt kendetegnet ved en høj grad af ligestilling og ens muligheder for alle. I Brasilien vurderer virksomhedsledere, at landets lovgivning vedrørende lige muligheder fremmer økonomisk udvikling i en grad svarende til både Eurozone- og -gennemsnittene. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad de lokale virksomhedsledere vurderer, at landets lovgivning vedrørende lige muligheder fremmer økonomisk udvikling. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

57 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT Udgifter til uddannelse som andel af BNP, 2010 * 4 (4) Danmark New Zealand* Australien Israel Chile * Mexico * (2009) * */** Brasilien Rusland Indien (2009) Eurozone Pct. af BNP Grundskole og ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Prioritering af uddannelse er væsentlig for at sikre et højt kvalitetsniveau i uddannelsessystemet og dermed den fremtidige arbejdsstyrkes kvalifikationer., og bruger flest penge i procent af BNP på uddannelse. og har en stor privat medfinansiering på uddannelsesområdet specielt på de videregående uddannelser, hvilket er en del af forklaringen på deres høje placering. Danmark indtager igen i år en fjerdeplads. Udviklingen på dette område er afhængig af flere faktorer, herunder befolkningsdemografi (andelen af unge i alderen seks til 25 år), hvor stor en andel af befolkningen der er i gang med en uddannelse samt bevillingen pr. elev. * Kun offentlige udgifter ** Data for videregående uddannelse er fra 2006 Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance Udgifter til videregående uddannelse som andel af BNP, 2010 Chile ** 6 (6) Danmark Israel Australien New Zealand ** * ** ** ** Mexico **/**** (2009) ** *** * ** **/**** Rusland**/*** Indien (2009)**/***/**** Brasilien**** Eurozone -1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Lån Subsidier Offentlige udgifter Private udgifter, og er igen i år blandt de lande, der bruger flest penge i procent af BNP på videregående uddannelse. Danmark ligger fortsat i toppen blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på det videregående uddannelsessystem. Når de private udgifter lægges oveni, opnår Danmark en samlet sjetteplads, hvilket er den samme placering som sidste år. Danmark anvender en relativ stor andel af BNP på SU i forhold til de øvrige lande. Midlerne til de videregående uddannelser bør i langt højere grad prioriteres på indhold og uddannelseskvalitet frem for på forsørgelse af de studerende under uddannelsen. SU-reformen der træder i kraft i 2014 med begrænsninger på mulighederne for at modtage SU ud over normeret studietid er en bevægelse i den rigtige retning. * Der bruges ikke offentlige udgifter på lån ** Der er ikke opgivet data for offentlige udgifter til lån *** Der er ikke opgivet data for offentlige udgifter til subsidier **** Der er ikke opgivet data for private udgifter Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance 2013 og DI-beregninger Pct. af BNP

58 54 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 3.13 Antal årlige undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år, 2011 (gns.) Chile Australien Israel Mexico 16 (16) Danmark Rusland Undervisningen i grundskolen (folkeskolen) er med til at sikre eleverne vigtige basale kompetencer for det videre uddannelsesforløb som eksempelvis læse- og regnefærdigheder. Antallet af undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år er en indikator for, i hvor høj grad midlerne til uddannelse prioriteres på undervisningstimer. Chile indtager igen i år toppen som det land, der har flest planlagte undervisningstimer for denne aldersgruppe. Landet har gennemgået en omfattende reform af skolesystemet, hvor heldagsskolen har erstattet halvdagsskolen. I Danmark er antallet af planlagte undervisningstimer steget en anelse i forhold til året før, men ikke nok til at forbedre vores relative placering. Danmark ligger fortsat under både - og Eurozone-gennemsnittene. I sommeren 2013 vedtog en bred forligskreds i Folketinget imidlertid en omfattende reform af området, der betyder, at timetallet stiger markant fra skoleåret Anm. Gennemsnit af årlige planlagte timer for elever i alderen 7-14 år. Kilde Education at a Glance 2013 og DI-beregninger Timer 3.14 s PISA-undersøgelse, læsefærdigheder, 2012 New Zealand Australien 18 (19) Danmark Israel Chile Mexico 's PISA-undersøgelse måler hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Disse basale kundskaber er afgørende for at kunne klare sig godt videre i uddannelsessystemet. Denne indikator viser resultatet for læsefærdigheder. De unge i har opnået den højeste score efterfulgt af og. De unge i Danmark opnår en placering som nummer 18 med en score, der er lige omkring gennemsnittet både blandt Eurozone- og -landene. De danske PISA-resultater har af - dækket det meget bekymrende faktum, at der inden for alle tre fagområder er mellem 15 og 17 pct. af børnene, der ikke opnår funktionelle kompetencer. Det bør også bemærkes, at Danmark har markant færre dygtige 15-årige end de fleste andre -lande. Dette er problematisk, da det i høj grad er de dygtige, som må forventes at gå forrest i fremtidens videnssamfund. Kina (Shanghai) Rusland Brasilien Anm. Danmarks placering i s PISAundersøgelse fra 2009 er angivet i parentes. Kilde PISA PISA score

59 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT s PISA-undersøgelse, matematiske kompetencer, 2012 Australien 15 (13) Danmark New Zealand Israel Chile Mexico 's Pisa-undersøgelse måler hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Disse basale kundskaber er afgørende for at kunne klare sig godt videre i uddannelsessystemet. Denne indikator viser resultatet for matematiske kompetencer. De unge fra ligger her i front efterfulgt af og. De danske unge rykker to pladser ned til en 15.plads inden for matematiske færdigheder, hvilket dog er Danmarks bedste placering inden for de tre kategorier. Bekymrende er dog, at Danmark gang på gang får færre unge i kategorien af særligt dygtige 15-årige. Shanghai-regionen i Kina ligger også inden for matematik over samtlige -lande, og her er 55 pct. af eleverne i kategorien af særligt dygtige. Kina (Shanghai) Rusland Brasilien Anm. Danmarks placering i s PISAundersøgelse fra 2009 er angivet i parentes. Kilde PISA PISA score 3.16 s PISA-undersøgelse, naturvidenskabelige kompetencer, 2012 Australien New Zealand 19 (20) Danmark Israel Chile Mexico 's Pisa-undersøgelse måler hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Disse basale kundskaber er afgørende for at kunne klare sig godt videre i uddannelsessystemet. Denne indikator viser resultatet for naturvidenskabelige kompetencer. De unge fra indtager førstepladsen efterfulgt af og. De danske unges resultat rækker til en 19. plads, og de naturvidenskabelige kompetencer er dermed det felt, hvor Danmark klarer sig dårligst blandt de øvrige -lande. Det skal dog bemærkes, at mange af landene i midterfeltet har opnået en score, der ligger meget tæt. Danmarks udfordringer handler ikke kun om at løfte gennemsnittet. Vi har også problemer i toppen, hvor færre danske børn opnår topscore i PISA i forhold til gennemsnittet i, hvilket også gælder naturvidenskab. Kina (Shanghai) Rusland Brasilien Anm. Danmarks placering i s PISAundersøgelse fra 2009 er angivet i parentes. Kilde PISA PISA score

60 56 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 3.17 Andel af befolkningen på år med en ungdomsuddannelse, 2011 Israel Chile Australien New Zealand 25 ( ) Danmark Mexico Rusland Brasilien Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for at være konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Derfor er det vigtigt, at en meget stor del af befolkningen som minimum får en ungdomsuddannelse. har i en lang årrække været førende på dette felt og indtager igen i år førstepladsen. Her har knap 98 pct. af befolkningen afsluttet en ungdomsuddannelse. Godt 80 pct. af de årige danskere havde ifølge gennemført en ungdomsuddannelse i Regeringens målsætning er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Beregningen er baseret på fremskrivninger 25 år ud i fremtiden, den såkaldte profilmodel. Ifølge denne vil 92 pct. af 2011-ungdomsårgangen opnå en ungdomsuddannelse. Der er derfor gode chancer for, at dette mål bliver indfriet. Anm. Dette felt er vanskeligt at sammenligne på tværs af lande. Der er markante afvigelser og uregelmæssigheder i s data på området i forhold til rent danske tal. benytter sig til dels af stikprøver. Der kan derfor ikke sammenlignes med placeringen sidste år. Kilde, Education at a Glance Pct Andel af befolkningen på år med en videregående uddannelse*, 2011 New Zealand Israel Australien Chile 22 ( ) Danmark Mexico Rusland Brasilien Kina (2010) indtager for fjerde år i træk førstepladsen foran og cementerer dermed sin stærke position på uddannelsesområdet. Ifølge er det i Danmark knap 39 pct. af de årige, der har en videregående uddannelse. Regeringens målsætning er, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse senest 25 år efter, at de har forladt folkeskolen. Beregningen er baseret på fremskrivninger 25 år ud i fremtiden, den såkaldte profilmodel. Ifølge denne vil 59 pct. af 2011-ungdomsårgangen opnå en videregående uddannelse. Der er derfor gode chancer for, at dette mål bliver indfriet. * Videregående uddannelse omfatter både lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. Anm. Dette felt er vanskeligt at sammenligne på tværs af lande. Der er markante afvigelser og uregelmæssigheder i s data på området i forhold til rent danske tal. benytter sig til dels af stikprøver. Der kan derfor ikke sammenlignes med placeringen sidste år. Kilde, Education at a Glance Pct.

61 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT Alder ved gennemførelse af videregående uddannelse, (15) Danmark Hurtig gennemførelse af en videregående uddannelse er med til at sikre en større arbejdsstyrke, højere skatteindtægter og lavere offentlige udgifter. Dette er specielt vigtigt, når arbejdsstyrken i de kommende år bliver mindre, og andelen af ældre i befolkningen stiger., og er fortsat de lande, hvor flest unge er færdige med en videregående uddannelse, inden de fylder 25 år. I Danmark var knap 47 pct. af dem, der i 2011 gennemførte en videregående uddannelse, 25 år eller yngre. Det er lidt flere end året før. Vi bevarer dog 15.pladsen og tilhører stadig den tunge ende sammenlignet med de øvrige -lande på dette punkt. SU-reformen fra 2013 har til formål at få unge til at gennemføre en videregående uddannelse med færre forsinkelser og at få unge til at påbegynde deres videregående uddannelse tidligere. Reformen implementeres fra Effekterne af reformen vil derfor først vise sig om nogle år. Anm. Vedrører første gennemførte videregående uddannelse (inkl. universitetsbacheloruddannelser), ekskl. visse korte videregående uddannelser. Kilde Erhvervs- og Vækstministeriet, Redegørelse om vækst og konkurrenceevne Procent af de studerende, som er 25 år eller yngre ved gennemførelse af videregående uddannelse 3.20 Andel af dimittender fordelt på fag, 2011 (2009) Mexico 22 (23) Danmark Israel New Zealand Chile Australien (2010) Ingeniør- og teknisk videnskab Naturvidenskab inkl. landbrugsvidenskab Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Ukendt/uspecificeret Adgangen til kompetente medarbejdere har stor betydning for, hvor i verden virksomhederne vælger at placere deres aktiviteter. har den største andel af tekniske og naturvidenskabelige dimittender efterfulgt af og. Dimittender med netop disse kompetencer er eftertragtede i mange virksomheder. I Danmark er der stadig relativt få dimittender inden for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Danmark indtager i år en plads som nummer 22. Hvis Danmark skal forbedre sin placering, er det nødvendigt, at der bliver satset mere på, at børnene i folkeskolen får bedre matematik og naturfagsundervisning, så de får større interesse for netop disse fag. Rusland Brasilien Eurozone Anm. Data omfatter mellemlange og lange videregående uddannelser. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct.

62 58 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 3.21 Personlig gevinst ved videregående uddannelse, 2009 (2008) Australien Israel (2007) (2008) (2008) 27 (27) Danmark New Zealand Den personlige gevinst ved at gen - nemføre en videregående uddannelse i form af en højere indtægt spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvor attraktivt det er for de unge at tage en videregående uddannelse. ligger i front på denne parameter med og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark indtager en placering næsten helt i bunden kun i New Zealand er den personlige gevinst lavere. Danmark er dermed blandt de lande i, hvor der er lavest økonomisk gevinst ved at tage en videregående uddannelse. Det er eksempelvis den danske topskat, som er med til at begrænse den personlige gevinst ved videregående uddannelse. Anm. Gennemsnitlig personlig netto nutidsværdi for mænd og kvinder, der afslutter en videregående uddannelse. Kilde, Education at a Glance 2013 og DI-beregninger USD (netto nutidsværdi) 3.22 Andelen af udenlandske studerende på videregående uddannelser, 2011 New Zealand Australien 9 (10) Danmark Israel Chile Andelen af udenlandske studerende på videregående uddannelser er et udtryk for, i hvor høj grad universiteterne deltager i den internationale videndeling og formår at tiltrække studerende fra andre lande. Generelt har engelsktalende lande lettere ved at tiltrække internationale studerende. New Zealand, Australien og ligger således i top fire på denne indikator. Yderligere har New Zealand og Australien valgt at satse massivt på uddannelse som en indtægtskilde. I Danmark er godt 11 pct. af alle studerende fra andre lande, hvilket er en fremgang i forhold til året før og nok til at forbedre placeringen til en niendeplads. Markedsføring af Danmark som uddannelsesland, flere gensidige udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter samt styrkelse af kvaliteten i den engelsksprogede undervisning er de faktorer, der skal medvirke til at tiltrække dygtige udenlandske studerende til Danmark. Rusland Kina Brasilien Kilde, Education at a Glance 2013 og DI-beregninger Pct. af alle studerende

63 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT Attraktivt arbejdsklima for udenlandske højtuddannede, 2013 Australien Chile New Zealand Mexico 19 (20) Danmark Israel Brasilien Kina Indien Rusland I takt med at flere ældre forlader arbejdsstyrken, end der kommer unge ind, vil finansiering af velfærdsstaten blive en stadig større udfordring. Tiltrækning og fastholdelse af højtspecialiseret udenlandsk arbejdskraft er et vigtigt element i tacklingen af denne udfordring. Samtidig er udlændinge med deres unikke viden med til at øge produktiviteten i virksomhederne, styrke konkurrenceevnen og skabe øget vækst. indtager igen førstepladsen. Danmark opnår en plads som nummer 19, hvilket er én plads bedre end sidste år. Danmark hører dog fortsat til blandt den mindst attraktive halvdel af -landene, når det handler om at tilbyde et attraktivt arbejdsklima for højtuddannede udlændinge. Der er behov for at skabe bedre rekrutteringsbetingelser, der dels giver virksomhederne bedre mulighed for at tiltrække højtkvalificerede udlændinge til Danmark, og dels får flere udlændingene til at blive i Danmark i længere tid. Anm. Lave værdier indikerer, at landets virksomhedsledere finder arbejdsklimaet for udenlandske højtuddannede dårligt. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks Fuldførte ph.d.er inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, 2011 (2010) 5 (7) Danmark (2010) (2009) Uddannelse af dygtige forskere er en central konkurrenceparameter for tiltrækning og fastholdelse af private investeringer i forskning og udvikling. Desuden styrker det virksomhedernes konkurrenceevne generelt og er naturligvis en forudsætning for en stærk offentlig forskning. Det gælder ikke mindst forskere uddannet inden for teknik og naturvidenskab. indtager endnu engang førstepladsen med et væsentligt forspring relativt til de øvrige lande. Danmark forbedrer sit antal fra 0,9 sidste år til 1,0 fuldførte ph.d'er inden for teknisk videnskab og naturvidenskab pr indbyggere i år, hvilket også betyder en fremgang til en femteplads. Det må forventes, at Danmark over de kommende år vil rykke yderligere frem på listen, da der i de senere år er sket en markant forøgelse af antallet af igangsatte ph.d.-uddannelser. Kilde Eurostat og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 Fuldførte ph.d.er i 2011 inden for teknisk videnskab og naturvidenskab pr indbyggere i alderen år

64 60 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 3.25 Efteruddannelse, (1) Danmark I en global verden er det centralt, at kompetencerne på arbejdsmarkedet hele tiden tilpasser sig behovet hos virksomhederne og samfundet generelt. Et vedvarende fokus på efteruddannelse og livslang læring er en vigtig del af opgraderingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Danmark ligger fortsat helt i top i forhold til efteruddannelse. Således har over 30 pct. af befolkningen i alderen 25 til 64 år deltaget i et uddannelses- eller træningsforløb i løbet af den seneste måned. Den danske placering skal ses i lyset af en lang tradition for efteruddannelse i Danmark, men hænger også sammen med, at relativt mange unge i Danmark ikke når at afslutte deres uddannelse, før de fylder 25 år. Den danske førerposition er tilmed i år indsnævret til 1,7 procentpoint foran andenpladsen. Sidste år var denne afstand 2,4 procent point. Danmark er således ikke helt så suveræn som tidligere. Anm. Tallene dækker over al form for træning og uddannelse og vil i nogle lande også dække over studerende på grund af sen studiestart i disse lande. Kilde Eurostat, EU Labour Force Survey Procent af befolkningen fra 25 til 64 år som angiver, at de har deltaget i uddannelse eller træning i de sidste fire uger

65 SÅDAN LIGGER LANDET KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 61

66 4.00 Offentlig økonomi Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for offentlig økonomi Chile New Zealand Australien 10 (10) Danmark Israel Mexico ligger på førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for offentlig økonomi. Danmark ligger på en 10. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for offentlig økonomi

67 SÅDAN LIGGER LANDET OFFENTLIG ØKONOMI 63 OFFENTLIG ØKONOMI Et velstående Danmark har brug for en effektiv offentlig sektor med høj service og et lavere udgiftsniveau, der muliggør balance på budgettet. Det kræver også, at der sker en klar prioritering af de offentlige udgifter i forhold til forskning og udvikling, offentlige investeringer og uddannelse, der kan ses som investeringer i fremtiden. Danmark bevarer 10. pladsen blandt -landene på indikatorerne for Offentlig økonomi. opnår førstepladsen blandt -landene på området for Offentlig økonomi blandt andet med 's mindste offentlige forbrug som andel af BNP. Derudover hører til blandt landene med den mindste offentlige sektor og et strukturelt overskud på det offentlige budget. ligger på andenpladsen med 's mindste offentlige sektor samt det største strukturelle overskud på det offentlige budget. Endvidere er det land, der klart prioriterer mest af de offentlige udgifter på områder, der giver vækst i fremtiden, hvilket dækker over landets udgifter til uddannelse, investeringer samt forskning og udvikling. Danmark har det laveste niveau af korruption og langt størstedelen af vores virksomheder anvender internettet til kommunikation med offentlige myndigheder. Vores offentlige forbrug er imidlertid det højeste blandt samtlige -lande. Ligeledes illustrerer vores meget store andel af offentlige primære udgifter tydeligt størrelsen på den offentlige sektor i Danmark. Hvis Danmark skal genskabe balancen i den offentlige økonomi, er det helt centralt, at den offentlige sektor fylder mindre og yder mere.

68 64 SÅDAN LIGGER LANDET OFFENTLIG ØKONOMI 4.01 Offentligt forbrug som andel af BNP, 2012 Mexico Chile Australien New Zealand Israel 33 (33) Danmark Kina Rusland Det offentlige forbrug dækker over en række ydelser, der er centrale for at understøtte erhvervslivet, eksempelvis børnepasning, uddannelse og forskning. Men den offentlige sektor skal finansieres af skatter, der mindsker velstanden i samfundet, og samtidig kæmper det offentlige og det private om den samme arbejdskraft., Mexico og Chile er de lande, der har det mindste offentlige forbrug som andel af BNP. Væsentligt anderledes ser det ud for Danmark, som med et offentligt forbrug på godt 28,5 pct. af BNP har den største forbrugsandel blandt -landene. Danmarks bundplacering skal til dels ses i lyset af krisen, der har sænket BNP. Men det skyldes også, at den offentlige forbrugsvækst gennem nul erne har været alt for stor i forhold til den private vækst. Det er forbundet med nogen usikkerhed at sammenligne størrelsen af det offentlige forbrug på tværs af lande. Anm. I DI s 2020-plan indgår en målsætning om en offentlig forbrugsandel på max 25,5 pct. af BNP i Kilde.Stat Pct. af BNP 4.02 Offentlige primære udgifter som andel af BNP, 2011 Israel 27 (26) Danmark Rusland (2008) De samlede primære offentlige udgifter, det vil sige udgifterne eksklusive renteudgifterne på den offentlige gæld, kan ses som en illustration af størrelsen på den samlede offentlige sektor. Da den offentlige sektor skal finansieres af skatter, der mindsker velstanden i samfundet, er der en øvre grænse for, hvor stor den offentlige sektor kan være, hvis der samtidig skal være et dynamisk erhvervsliv., og har de mindste offentlige primære udgifter blandt -landene (målt som andel af BNP), mens Danmark har de største offentlige primære udgifter relativt til BNP. Det er forbundet med nogen usikkerhed at sammenligne størrelsen af den offentlige sektor på tværs af lande. Det skyldes blandt andet, at der på tværs af lande kan være stor forskel på, i hvor høj grad offentlige overførselsindkomster udbetales brutto eller netto altså om der skal betales skat heraf. Anm. I DI s 2020-plan indgår en målsætning om, at de primære udgifter i 2020 maksimalt må udgøre 47,5 pct. af BNP. Der er en mindre definitionsmæssig forskel i opgørelsen af de primære udgifter fra hhv. og Finansministeriet. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. af BNP

69 SÅDAN LIGGER LANDET OFFENTLIG ØKONOMI Strukturel budgetbalance, (6) Danmark New Zealand Australien Rusland* Kina* Brasilien* Indien* Offentligt underskud og offentlig gældsætning påvirker virksomhedernes vækstmuligheder herunder efterspørgslen og adgangen til finansiering. Derudover er offentlige underskud med til at skabe usikkerhed omkring fremtiden, som ofte har negative konsekvenser for virksomhedernes investeringsniveau. Kun fem lande i toppen havde i 2013 strukturelle overskud på de offentlige budgetter. Danmark har haft et strukturelt underskud på de offentlige budgetter siden 2009 og havde i 2013 et lille underskud på 0,1 pct. af BNP. Danmark rykker dermed én plads ned ad listen på trods af et mindre underskud i år. Det skyldes, at en række andre lande har mindsket deres underskud relativt mere end Danmark. Danmark er et af de lande, der har lempet finanspolitikken mest gennem 2009 og 2010, men med Genopretningsaftalen fra 2010 blev der påbegyndt en konsolidering af de offentlige finanser, der i store træk har genskabt balance i * Data fra IMF. Anm. Den strukturelle budgetbalance viser den offentlige budgetbalance renset for konjunktursituationen og særlige midlertidige forhold (som eksempelvis midlertidige høje/lave offentlige indtægter fra aktier eller engangsindtægter/-udgifter). Kilde, Economic Outlook Nr. 94 og IMF, World Economic Outlook October Pct. af BNP 4.04 Offentlig bruttogæld som andel af BNP, 2013 Australien New Zealand 9 (10) Danmark Israel Størrelsen af den offentlige gæld er væsentlig for statens muligheder for at agere økonomisk. Et land med en meget høj gæld er tynget af betydelige rentebetalinger. Den offentlige bruttogæld dækker primært den offentlige sektors passiver., og Australien er i år de tre lande, der har den laveste bruttogæld, mens Danmark med en bruttogæld på knap 60 pct. af BNP kommer ind på en niendeplads, hvilket er én placering bedre end sidste år. En lav gæld indgår som et af kravene til de lande, der deltager i det europæiske monetære samarbejde. Dette måles ved ØMU-gælden, der afviger en anelse fra bruttogælden. Den danske ØMU-gæld var i 2013 på godt 44 pct. af BNP ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose. Da ØMU-gælden dog kun opgøres for EU-lande, er bruttogældsbegrebet imidlertid anvendt her. Bruttogælden opgøres for alle -lande. Anm. Offentlig finansiel bruttogæld. Kilde, Economic Outlook Nr Pct. af BNP

70 66 SÅDAN LIGGER LANDET OFFENTLIG ØKONOMI 4.05 Offentlig nettogæld som andel af BNP, 2013 New Zealand 8 (8) Danmark Australien Den offentlige nettogæld omfatter alle finansielle aktiver og passiver i den offentlige sektor. På statens aktivside indgår blandt andet indeståendet i Danmarks Nationalbank, udlån til Metroselskabet I/S og Finansiel Stabilitet A/S samt de statslige aktiebesiddelser. har en meget stor offentlig nettoformue og indtager derfor endnu engang en klar førsteplads på benchmarket for nettogælden. Efter at have haft en offentlig formue i flere år har Danmark i de senere år opbygget en nettogæld, der i 2013 beløb sig til 8,6 pct. af BNP. Det rækker til en plads som nummer otte. Danmark har udsigt til at øge den offentlige gæld yderligere i de kommende år, hvilket vil være en stigende hæmsko for vækst og udvikling. Anm. Offentlig finansiel nettogæld. Kilde, Economic Outlook Nr Pct. af BNP 4.06 Vækstudgifter som andel af primære udgifter, (15) Danmark Israel Eurozone Undervisning og SU Investeringer Forskning & Udvikling Det kan være med til at understøtte væksten i den private sektor, hvis der sker en omprioritering af de offentlige udgifter, så en større del går til de områder, der reelt er en investering i fremtiden. Det er især udgifterne til uddannelse, forskning og udvikling samt de offentlige investeringer, der kan ses som vækstunderstøttende., og udgør top tre på andelen af de primære offentlige udgifter, der går til vækstudgifter, mens Danmark ligger i den nederste halvdel. Danmark har en relativ høj andel af offentlige udgifter inden for uddannelse, men ligger i den tunge ende med hensyn til investeringer og udgifter til forskning og udvikling. Anm. I DI s 2020-plan indgår en målsætning om, at vækstudgifterne i 2020 skal udgøre mindst 20 pct. af de samlede primære udgifter. Det kræver et løft i forhold til det planlagte. Niveauet i figuren kan ikke direkte sammenlignes med DI s målsætning, da der er forskel i afgrænsningen på udgifterne mellem og Danmarks Statistik. Denne indikator er sammensat af 2.02 (Offentlige investeringer som andel af BNP), 2.06 (Offentlige udgifter til forskning og udvikling), 3.11 (Udgifter til uddannelse som andel af BNP) tillagt udgifter til SU og 4.02 (Offentlige primære udgifter som andel af BNP). Kilde.Stat og DI-beregninger Pct.

71 SÅDAN LIGGER LANDET OFFENTLIG ØKONOMI Offentligt finansieret forskning, udvikling og demonstration i energiteknologier, 2012 (2011) (2011) (2011) 7 (4) Danmark (2011) (2011) (2011) Australien (2011) (2011) (2010) (2010) (2011) New Zealand (2011) (2009) Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er i vækst over hele kloden. Offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale. og er de lande, der investerer mest fra offentlig side inden for dette felt. Begge lande støtter, ligesom Danmark, primært forskning, udvikling og demonstration (FU&D) inden for energieffektivitet og vedvarende energi. bruger også en mindre del af midlerne på atomkraft. Danmark investerede i perioden 0,5 promille af BNP i offentlig FU&D af energiteknologier og rykker dermed ned på en syvendeplads. 871 projekter blev støttet i 2012 mod 811 i Forøgelsen skyldes primært en stigning i støtte til vindprojekter samt i bæredygtige transportprojekter mm. Begge områder er fokusområder i energiaftalen fra marts Med aftalen sikres et fortsat højt niveau for FU&D af energiteknologi, der kan støtte en fortsat effektivisering af energianvendelsen og fremme omkostningseffektive vedvarende energiteknologier, hvor der også er et erhvervs- og eksportpotentiale. Kilde IEA,.Stat, energiforskning.dk og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Andel af BNP (promille) 4.08 Det offentliges køb af varer og services*, (15) Danmark Det offentliges køb af varer og services kan i en vis udstrækning anvendes som udtryk for det offentliges brug af private leverandører. Foruden køb af it-udstyr, transportmidler, inventar mv. køber den offentlige sektor en række services fra det private erhvervsliv. Den offentlige sektors anvendelse af private leverandører er med til at sikre, at opgaverne løses på den mest effektive måde. Samtidig understøtter statens brug af private leverandører udviklingen af den private servicesektor. De tre første pladser besættes af, og. Fra 2011 til 2012 er der sket en stigning på 0,8 pct. inden for omfanget af det offentliges brug af private leverandører i Danmark, hvilket resulterer i en forbedring på to placeringer frem til en 13. plads. Danmark har den største offentlige sektor målt som andel af BNP, og der er et betydeligt potentiale for effektiviseringer ved øget brug af private leverandører. * Det offentlige forbrug omfatter ikke i fuldt omfang de samme aktiviteter i forskellige lande. Tallet inkluderer også det offentliges køb af varer og serviceydelser hos andre offentlige institutioner. Anm. I Danmark opgøres brugen af private leverandører ofte ved at se på, hvor stor en del af de offentlige driftsudgifter, der er i udbud, hvilket afviger fra det internationalt sammenlignelige mål i dette benchmark. Kilde Eurostat og DI-beregninger Det offentliges køb af varer og services, som andel af det samlede offentlige forbrug i pct.

72 68 SÅDAN LIGGER LANDET OFFENTLIG ØKONOMI 4.09 Anvendelse af offentlige e-services, (8) Danmark (2010) Anvendelse af internettet til kommunikation og indberetninger mellem den offentlige og private sektor medfører betydelige ressourcebesparelser for begge parter. I et konkurrencedygtigt samfund er det derfor vigtigt, at offentlige e-services er tilgængelige og brugervenlige, og at virksomhederne anvender disse. og deler førstepladsen som de lande, hvor virksomhederne er mest flittige til at anvende offentlige e-services. Danmark rykker fire pladser op på en delt fjerdeplads sammen med, og, hvor 95 pct. af virksomhederne anvender internettet til kommunikation med offentlige myndigheder. Ifølge den fælles offentlige digitaliseringsstrategi fra 2011 skal al kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, så vidt muligt, foregå digitalt fra udgangen af 2012 og sigter samtidig mod, at al skriftlig kommunikation med borgere foregår digitalt fra Kilde Eurostat Andelen af virksomheder, der bruger internettet til kommunikation med offentlige myndigheder i pct Bestikkelse og korruption, (1) Danmark New Zealand Australien Chile Israel Mexico Brasilien Kina Indien Rusland Bestikkelse og korruption hæmmer virksomhedernes vækst og skaber usikkerhed omkring deres forretningsmuligheder. Samtidig underminerer korruption den samfundsøkonomiske udvikling i de korrup tionsramte lande. Med det laveste niveau af bestikkelse og korruption bevarer Danmark førstepladsen og deler denne med New Zealand. Placeringerne i bunden har ikke ændret sig gennem de seneste år, hvilket bekræfter, at bekæmpelse af korruption er en langvarig proces, der fordrer et maksimalt pres på regeringer og embedsværk. Selvom danske virksomheder ikke er plaget af korruption herhjemme, er det en udfordring for virksomheder, der agerer uden for landets grænser. Det gælder både på de nye vækstmarkeder men også i eksempelvis østeuropæiske lande, hvor korruption og bestikkelse er mere udbredt. Anm. Høje værdier indikerer, at bestikkelse og korruption er udbredt. Kilde Transparency International, Corruption Perceptions Index 2013 Indeks 0-10

73 SÅDAN LIGGER LANDET OFFENTLIG ØKONOMI 69

74 5.00 Omkostninger Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger Chile Israel Mexico Australien New Zealand 30 (32) Danmark er det land, der klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for omkostninger. Danmark ligger på en 30. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for omkostninger

75 SÅDAN LIGGER LANDET OMKOSTNINGER 71 OMKOSTNINGER En af de største udfordringer for danske virksomheder er, at omkostningsniveauet i de seneste 15 år er steget markant og derved har bidraget til at forringe vores konkurrenceevne. Danske virksomheder mødes af et af verdens højeste omkostningsniveauer, hvilket stiller store krav til produktiviteten samtidig med, at det danske skattesystem gør det svært for virksomhederne at tiltrække nye investeringer og belønne deres medarbejdere for at være innovative og yde en ekstra indsats. Danmark ligger i år på en 30. plads og tilhører dermed fortsat bunden blandt -landene i forhold til Omkostninger. bevarer førstepladsen på området for Omkostninger. Landets placering dækker over en lav marginalskat for især middellønnede og en lav gennemsnitlig prisudvikling. iske virksomheder har endvidere let adgang til kapitalmarkeder, hvilket er med til at minimere deres finansielle omkostninger og stimulere den økonomiske vækst. Chile kommer ind på andenpladsen. Landet har 's laveste marginalskatter inkl. forbrugsskatter for middel- og højtlønnede. Danmark har fortsat store udfordringer i forhold til omkostningsniveauet, men vi formår at rykke to pladser op ad ranglisten i år. Fremgangen skyldes blandt andet en mere konkurrencedygtig marginalskat for middellønnede, bedre adgang til kapitalmarkeder og en mindre vækst i enhedslønomkostningerne. Vi har imidlertid stadig verdens højeste skattetryk, og særligt skatten for de højest lønnede hæmmer incitamentet til at yde en ekstra indsats og dygtiggøre sig. Samtidig begrænser det vores mulighed for at tiltrække talenter og eksperter fra udlandet. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau, der er medvirkende til, at mange virksomheder må nedlægge aktiviteter eller placere dem i andre lande. Danske virksomheder bliver mødt med nogle af verdens højeste produktionsomkostninger som følge af høje lønninger, skatter og afgifter. Dette forhold øger naturligvis risikoen for, at endnu flere virksomheder flytter produktion og investeringer til udlandet, eller at udenlandske virksomheder vælger Danmark fra.

76 72 SÅDAN LIGGER LANDET OMKOSTNINGER 5.01 Samlet skatteindtægt som andel af BNP, 2012 Mexico (2011) Chile Australien (2011) (2011) Israel (2011) New Zealand (2011) 33 (33) Danmark Skattetrykket giver et billede af, i hvor høj grad privat initiativ betaler sig for den enkelte. Med et skattetryk på 19,7 pct. af BNP fastholder Mexico førstepladsen som det -land, der har den laveste samlede skatteindtægt i procent af BNP. Chile og indtager de følgende pladser i toppen. Danmark fastholder sidstepladsen med et samlet skattetryk på 48 pct. af BNP, hvilket er stort set uændret i forhold til året før. Samtidig er det svenske skattetryk faldet en smule til 44,3 pct., hvilket isolerer Danmarks position som verdens hårdest beskattede land. DI har som målsætning, at det danske skatte- og afgiftstryk skal ned på 45 pct. af BNP. Anm. Skattetrykket kan opgøres på mange måder. Uanset metoden er det danske skattetryk blandt de højeste i verden. Kilde, Revenue Statistics Pct. af BNP 5.02 Marginalskat for middellønnede* inkl. forbrugsskatter, 2012 Chile Mexico New Zealand Australien Israel 18 (26) Danmark Eurozone Direkte marginalskat Forbrugsskatter Marginalskatten udtrykker, hvor meget den enkelte får udbetalt efter skat pr. ekstra tjent lønkrone og er således afgørende for incitamentet til at yde en ekstra indsats. Ved at inkludere forbrugsskatter fanges den effekt, som moms og afgifter har på forbrugsværdien af indkomsten efter skat. Chile er igen i år det -land, der har den laveste marginalskat inkl. forbrugsskatter for middellønnede. Med en sats på knap 75 pct. lander på sidstepladsen. Danmark rykker op til midterfeltet, når det gælder marginalskatten på middellønnede, hvilket til dels skyldes skatteomlægningerne i 2004 og , som især lempede skatten for lav- og mellemindkomster. Skattereformen, der trådte i kraft 2010, ændrede kun marginalt på Danmarks relative placering i. Tilsvarende vil de seneste tiltag i 2013 ikke ændre på marginalskatten for middellønnede. * Gennemsnitlig industriarbejderløn var ca kr. i Danmark i 2012 Anm. Data for forbrugsskatter er fra Kilde, Taxing Wages 2012, Skatteministeriet og DI-beregninger Pct.

77 SÅDAN LIGGER LANDET OMKOSTNINGER Marginalskat for højtlønnede* inkl. forbrugsskatter, 2012 Chile Mexico New Zealand Australien Israel 28 (27) Danmark Eurozone Pct. Direkte marginalskat Forbrugsskatter Marginalskatten for højtlønnede påvirker arbejdsudbuddet blandt de mest produktive. Høj skat reducerer gevinsten ved at tage en uddannelse, blive hurtigt færdig med den, arbejde flere timer og gå senere på pension. Chile er det -land, der har den laveste marginalskat for højtlønnede inklusiv forbrugsskatter. Den højeste samlede sats finder man i. Skattereformen, der trådte i kraft i 2010, medførte en markant sænkning af den øverste danske marginalskat fra knap 63 pct. i 2009 til 56 pct. i 2010 og Danmark bevarer dog placeringen i bunden, og de seneste tiltag i 2013 vil ikke ændre nævneværdigt på dette forhold. * Gennemsnitlig industriarbejderløn var ca kr. i Danmark i 2012 Anm. Data for forbrugsskatter er fra Kilde, Taxing Wages 2012, Skatteministeriet og DI-beregninger 5.04 Nominel selskabsskattesats, 2013 Chile 16 (16) Danmark Israel New Zealand Australien Mexico Rusland Kina Indien Brasilien I takt med den stigende globalisering bliver både kapital og virksomheder stadig mere mobile. Dermed stiger betydningen af selskabsskatten, fordi den reducerer afkastet ved investeringer. Analyser fra viser, at lavere selskabsskat er det mest effektive skattepolitiske håndtag til at øge væksten. Blandt -landene har fortsat den laveste selskabsskattesats på blot 12,5 pct., og har fortsat de højeste satser, hvilket afspejler, at store lande i kraft af deres hjemmemarked nemmere kan tiltrække investeringer trods høj selskabsskat. Med en selskabsskat på 25 pct. ligger Danmark på en delt 16. plads, hvilket er uændret i forhold til sidste år. Størstedelen af de øvrige små og mellemstore økonomier i det indre marked, som er Danmarks primære konkurrenter i kampen om at tiltrække kapital, tilbyder en selskabsskat, der ligger under den danske. Den danske selskabsskat ventes at falde til 22 pct. i 2016, hvormed Danmark følger tendensen i EU's indre marked. Selskabsskatten er historisk en af de mest konkurrenceudsatte skatter. Således har både og i 2012 sænket deres sats til under dansk niveau. Kilde, Tax Database og KPMG's Corporate and Indirect Tax Rate Survey 2013 Pct.

78 74 SÅDAN LIGGER LANDET OMKOSTNINGER 5.05 Faktisk selskabsskatteprocent, (22) Danmark Chile Israel Mexico Australien New Zealand Kina Rusland Indien Brasilien Selskabers skattebetaling afhænger ikke kun af skattesatsen men også af, hvor bred skattebasen er, det vil sige, hvor stor en del af overskuddet der beskattes. Den faktiske selskabsskat har betydning for virksomhedernes lokaliseringsog investeringsbeslutninger og er derfor afgørende i forhold til at fastholde og tiltrække virksomheder og arbejdspladser. har 's laveste faktiske selskabsskat på 6,4 pct. Danmark rykker to pladser op og havner på en 20. plads på trods af en faktisk selskabsskattesats tæt på den nominelle sats. Danmarks placering afspejler, at den danske selskabsskattebase er blevet udvidet i takt med satsreduktionerne de seneste årtier. Det er med til at forringe de danske virksomheders konkurrenceevne. Anm. "Faktisk selskabsskatteprocent" er baseret på en modelberegning (traditionel produktionsvirksomhed (A/S eller ApS) med 60 ansatte og uden internationale aktiviteter). Kilde PricewaterhouseCoopers Paying Taxes, "The Global Picture" Pct Årlig inflation, (gns.) 14 (15) Danmark New Zealand Chile Australien Israel Mexico Kina Brasilien Rusland Indien Prisudviklingen er afgørende for stabiliteten i et land, og en stabil prisudvikling er også et væsentligt krav til landene i det europæiske monetære samarbejde. Denne indikator viser den gennemsnitlige årlige vækst i forbrugerpriserne. har i mange år oplevet faldende priser (deflation) og indtager derfor endnu engang førstepladsen med en gennemsnitlig vækst i forbrugerpriserne på -0,5 pct. over de seneste fem år. Det skal bemærkes, at deflation ikke er ønskværdig. I Danmark var den gennemsnitlige inflation på 1,9 pct., hvilket er lidt over gennemsnittet i forhold til både og Eurozonen. Danmark rykker en plads frem til en 14.plads. Inflationen er aftaget markant siden august 2012, og i december 2013 var årsstigningstakten i forbrugerpriserne nede på 0,8 pct. Vækstmarkeder vil ofte have store udfordringer med at holde inflationen nede. Alle fire BRIK-lande har da også inflationsrater, der ligger langt over -gennemsnittet. Kilde IMF World Economic Outlook October 2013 og DI-beregninger Pct.

79 SÅDAN LIGGER LANDET OMKOSTNINGER Adgang til kapitalmarkeder, 2013 Israel 9 (13) Danmark Australien Chile New Zealand Mexico Indien Brasilien Kina Rusland Let adgang til kapitalmarkeder minimerer de finansielle omkostninger for virksomhederne, medvirker til at øge investeringerne og stimulerer den økonomiske vækst. I kølvandet på finanskrisen er adgangen til kapitalmarkederne fortsat besværlig i mange lande. Virksomhedsledere i, og havde efter egen vurdering lettere adgang i forhold til de øvrige -lande. Danmark er rykket fire pladser frem til en niendeplads. Fremgangen skyldes dels, at danske virksomhedsledere vurderer, at adgangen til kapital er blevet marginalt bedre og dels, at en række udenlandske virksomhedsledere vurderer, at adgangen til kapital i deres lande er blevet begrænset i forhold til sidste år. DI's Virksomhedspanel bekræfter, at virksomhederne oplever finansieringssituationen som værende en smule bedre end for et år siden, men den er dog fortsat vanskelig, især for de mindre og mellemstore virksomheder. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad virksomhedslederne i landet vurderer, at adgangen til nationale såvel som internationale kapitalmarkeder er let. Undersøgelsen er gennemført primo Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks Arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere, 2012 (2009) (2011) 19 (19) Danmark I en globaliseret verden er virksomhedernes konkurrenceevne betinget af et fornuftigt forhold mellem produktivitet og omkostninger. Jo højere omkostninger desto mere produktiv skal man være for at kunne konkurrere alt andet lige., og er blandt de lande, hvor arbejdsomkostningerne pr. time for industriarbejdere er lavest. Danmark opnår igen i år en 19. plads. De danske lønomkostninger er i de senere år steget lidt mindre end i en række af de øvrige lande. Danmark ligger dog fortsat blandt de lande med de absolut højeste omkostninger til løn kun overgået af, og. Det stiller store krav til den danske produktivitet, hvis vi skal bevare vores konkurrenceevne. Selvom vores produktivitet viser tegn på forbedringer, har vi stadig et stort efterslæb, vi skal indhente i forhold til de øvrige -lande. Kilde DA's Internationale LønStatistik DKK

80 76 SÅDAN LIGGER LANDET OMKOSTNINGER 5.09 Årlig vækst i enhedslønomkostninger, (gns.) 12 (17) Danmark Australien Udviklingen i lønomkostninger pr. produceret enhed enhedslønomkostninger illustrerer den kombinerede effekt af lønstigninger og produktivitetsudvikling på virksomhedernes produktionsomkostninger. En stigning er udtryk for, at lønstigningerne har været større end produktivitetsudviklingen. Bortset fra,, og har alle landene oplevet en gennemsnitlig vækst i enhedslønomkostningerne over de seneste år. Lønomkostningerne i Danmark er gennem en længere årrække steget væsentligt mere end produktiviteten, hvilket har betydet en stigning i enhedslønomkostningerne. De seneste år har den danske lønudvikling dog været mere moderat. Dette medvirker til, at Danmark på trods af en ganske svag vækst i produktiviteten forbedrer sin placering med fem pladser. Anm. Enhedsomkostninger for hele økonomien. Data fra sidste halvdel af 2013 er baseret på skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 94 og DI-beregninger Pct Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP, 2011 (2010) 22 (21) Danmark Energi Transport ekskl. brændstof Forurening/ressourcer Miljørettede afgifter er omkostninger for virksomhederne og har stor betydning for deres internationale konkurrencekraft. Danmark ligger fortsat i bunden på denne indikator. Det er både på energi og transport ekskl. brændstof, hvor Danmark skiller sig ud med særligt høje afgifter. Rationalet bag miljøafgifter er at fremme en miljøbevidst adfærd. Ensidige danske afgifter, som pålægger produktion i Danmark øgede omkostninger, svækker danske virksomheders konkurrencevilkår. Dette risikerer at medføre udflytning til lande med lempeligere lovkrav, hvilket globalt set ikke skaber et bedre miljø. Afgifter på ressourcer og grænseoverskridende forurening skal aftales på internationalt niveau, hvis de skal have en virkning på det globale forbrug af ressourcer og klimaet. Eurozone Kilde EU-Kommissionen, Taxation trends in the EU ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 Pct. af BNP

81 SÅDAN LIGGER LANDET OMKOSTNINGER 77

82 78 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSREDEGØRELSE 2014 EMA APIT

83 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSREDEGØRELSE Globaliseringsredegørelse LER

84

85 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 81 DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Danmark har langt flere direkte investeringer i udlandet, end udlandet har i Danmark, og kun få lande har et større gab end Danmark. Det skyldes til dels, at Danmark er et af de -lande, der tiltrækker færrest direkte investeringer, og det er bekymrende, da direkte investeringer både kan gavne beskæftigelsen og produktiviteten. Høje danske omkostninger gør det svært for virksomhederne at opnå det samme afkast i Danmark, som de kan i udlandet, og det får investeringerne til at gå uden om Danmark. Der er dog også positive aspekter ved gabet, da en stor del af de mange udgående investeringer er et udtryk for, at Danmark har nogle velfungerende virksomheder, der udvider og opkøber i udlandet, og det er langt hen ad vejen godt for Danmark. Ekstraordinært stort dansk investeringsgab I 2006 var Danmarks beholdning af direkte investeringer (FDI) i udlandet 91 mia. kr. større end udlandets investeringer i Danmark. I 2012 var dette tal vokset til hele 516 mia. kr. svarende til 28 pct. af BNP. Investeringsgabet er vokset med 425 mia. kr. på seks år Mange -lande har ligesom Danmark et gab mellem de ind- og udgående investeringer, hvilket skyldes en generel tendens til, at investeringerne i stigende grad placeres uden for disse lande. Således blev 70 pct. af verdens direkte investeringsstrømme i 2006 placeret i -landene, mens det i 2012 var mindre end halvdelen af investeringerne, der blev placeret her. Investeringerne kommer til gengæld stadigvæk primært fra -landene, selvom der har været et mindre fald i deres andel af verdens udgående investeringsstrømme fra 80 pct. i 2006 til 70 pct Det vil sige, at 70 pct. af verdens udgående investeringer i 2012 kom fra -landene, mens under halvdelen af investeringerne blev placeret i disse lande, hvormed gabet altså samlet set er blevet større.

86 82 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Flere og flere investeringer placeres i ikke- lande Samlet global strøm af indgående FDI til -lande og verdens øvrige lande Verden ekskl. Mia. US dollars IT-boblen Finanskrisen Europæisk gældskrise Anm. og er ikke medregnet i strøm til før Verdens samlede udgående investeringer er ikke lig med de samlede indgående på grund af datausikkerhed. Kilde UNCTAD og DI Derudover har finanskrisen i 2008 og gældskrisen i 2011 haft en afdæmpende effekt på de globale investeringsstrømme, som dog kun i 2009 var under niveauet i 2006, men ellers har ligget over. Danmarks gab er nu blandt de største i verden Færre indgående og flere udgående danske investeringer Ikke oplagt om udviklingen er positiv eller negativ Når man sammenligner Danmark med de øvrige -lande er det alligevel helt tydeligt, at den danske udvikling i investeringsbalancen har været ekstraordinær. I 2006 havde vi således en placering i midterfeltet med det 14. største investeringsgab blandt -landene relativt til BNP, når man ser på beholdningen af udgående investeringer fratrukket de indgående. En placering der i 2012 var skiftet ud med en femteplads. De lande, der havde et større gab i 2012, var tilmed lande, der er hjemsted for mange holdingselskaber, hvor investeringerne blot løber igennem uden at have nogen realøkonomisk effekt. Dette ses helt tydeligt i Luxembourg, hvor gabet på kun seks år er vokset med mere end landets BNP. Spørgsmålet er så bare om det store danske investeringsgab er en positiv eller negativ udvikling? Det danske investeringsgab er opstået ved, at tilstrømningen af nye indgående investeringer er faldet samtidig med, at de udgående er steget. Det er også sket i mange andre lande, men i Danmark har faldet i de indgående investeringer været så stort, at Danmark siden 2007 er et af de -lande, der har tiltrukket færrest nye investeringer fra udlandet. Det danske investeringsgab kan dermed være et udtryk for, at danske virksomheder i højere grad bliver på danske hænder, mens vi opkøber udenlandske virksomheder og udvider vores aktiviteter på eksportmarkederne. Det kan umiddelbart lyde som en topplacering på listen over investeringsgab, men er udenlandsk ejerskab nødvendigvis dårligt, eller er det ligefrem at foretrække?

87 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 83 Investeringerne kommer primært fra lande Samlet global strøm af udgående FDI fra -lande og verdens øvrige lande Mia. US dollars Finanskrisen Verden ekskl Europæisk gældskrise IT-boblen Anm. og er ikke medregnet i strøm til før Verdens samlede udgående investeringer er ikke lig med de samlede indgående på grund af datausikkerhed Kilde UNCTAD og DI Omvendt kunne gabet også være et udtryk for, at både danske og udenlandske virksomheder har mistet interessen for at investere i Danmark. I så fald giver det store danske investeringsgab en bundplacering. For at blive klogere på om gabet er godt eller dårligt for Danmark, er det nødvendigt at se nærmere på udviklingen i investeringsbalancen, og hvad disse direkte investeringer egentlig dækker over. Det vil således vise sig, at der er både positive og negative aspekter ved den danske udvikling i investeringsbalancen. Det danske investeringsgab er vokset markant Danmarks beholdning af direkte investeringer eksklusiv gennemløbsinvesteringer* Mia. kr Udgående Indgående * Gennemløbsinvesteringer dækker over den kapital, der løber gennem et holdingsselskab til det land, hvor den egentlige investering foretages. Kilde Danmarks Statistik

88 84 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER ET INVESTERINGSGAB KAN BLIVE STØRRE ELLER MINDRE AF MANGE ÅRSAGER Danmark har et af verdens største investeringsgab -landenes gab i beholdning af direkte investeringer, pct. af BNP, 2012 Luxembourg Danmark Israel Australien Mexico New Zealand Chile Pct. Kilde og DI Danmark er et af de lande, der tiltrækker færrest investeringer Gennemsnitligt årligt flow af indgående direkte investeringer, pct. af BNP, Luxembourg Chile Israel Australien Mexico New Zealand Danmark Pct. Kilde UNCTAD og DI

89 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 85 Australien I samme periode er s beholdning af både ind- og udgående investeringer faldet, og da de udgående er faldet mest, er gabet blevet mindre. Det kunne hænge sammen med, at generelt kæmper med en dårlig konkurrenceevne og har haft det svært både gennem finanskrisen og den efterfølgende gældskrise. Danmark Det danske investeringsgab er opstået ved, at tilstrømningen af nye indgående investeringer er faldet samtidig med, at de udgående er steget. I overstiger de udgående investeringer de indgående ligesom i Danmark, men i er gabet i dag mindre end i 2006, hvilket skyldes, at beholdningen af de indgående investeringer er vokset mere end de udgående. I er stigningen i de indgående investeringer især sket inden for olieproduktion og ejendomme. I Australien er beholdningen af de udgående investeringer faldet fra 2006 til 2012, mens beholdningen af indgående investeringer er vokset. Det er især mange indgående investeringer inden for minedrift, der har gjort, at Australiens beholdning af indgående investeringer overgår de udgående. Kilde og UNCTAD

90 86 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Direkte investeringer kan være mange ting Direkte investeringer har mange positive effekter Direkte investeringer er i princippet en overførsel af kapital, der sikrer, at investoren får en betydelig ejerandel og dermed medbestemmelse i den virksomhed, der investeres i. Teknisk set kan disse direkte investeringer opdeles i fire typer: 1 Opstart af ny virksomhed/datterselskab 2 Overførsel af kapital til datterselskaber 3 Helt eller delvist opkøb af virksomheder 4 Gennemløbsinvesteringer Opdelingen i de fire typer gør det nemmere at forstå, hvordan direkte investeringer kan påvirke økonomien i det land, hvor de ender. Nogle investeringer gavner beskæftigelsen mens andre slet ikke har nogen realøkonomisk effekt Mange direkte investeringer er virksomhedsopkøb Opstart af nye virksomheder vil medføre oprettelse af nye arbejdspladser, da de kan karakteriseres som greenfieldinvesteringer. Det er derfor et særligt interessant aspekt ved at tiltrække direkte investeringer. Overførsel af kapital til datterselskaber kan ligeledes dække over greenfieldinvesteringer i de tilfælde, hvor kapitalen benyttes til at udvide datterselskabets aktiviteter, men her kan også være andre motiver. Det kan være, at virksomheden investerer i forbedringer af dets produktionsapparat, hvilket ikke skaber noget umiddelbart behov for at øge beskæftigelsen men til gengæld hæver produktiviteten. En direkte investering i et datterselskab kan dog også være ren likviditetsstyring, som ingen realøkonomisk effekt har, da det blot er en overførsel af penge, som senere sendes tilbage. Virksomhedsopkøb har ikke nogen åbenlys effekt på beskæftigelsen. Da en stor del af de direkte investeringer dækker over hele eller delvise opkøb af virksomheder, kan man derfor heller ikke forvente at finde en direkte sammenhæng mellem direkte investeringer og beskæftigelsen. 1 Opstart af ny virksomhed/datterselskab 2 Overførsel af kapital til datterselskaber Rockwool er ved at bygge en ny fabrik for knap en mia. kr. i Mississippi,. Coloplast er i gang med at udvide en fabrik i. Det koster en halv mia. kr. og vil skabe 700 ekstra job. Kilde Rockwool, Berlingske Media, Coloplast og Nationalbanken

91 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 87 Der bør ikke skelnes mellem koncernlån og egenkapital Nationalbanken benytter egenkapitaloverførsler som et udtryk for direkte investeringer, der er drevet af intentioner om længerevarende relationer. Koncernlån opfattes derimod som investeringer med mere kortsigtede intentioner. Det er der en vis rigtighed i, men koncernlån kan også dække over længerevarende relationer. I 2009 skrev Nationalbanken eksempelvis, at koncernlån i stigende omfang blev brugt til virksomhedsopkøb gennem oprettelse af holdingselskaber med lav egenkapital, som herefter modtog koncernlån til finansiering af opkøbet. Der er også flere eksempler på, at store milliardbeløb er konverteret fra koncernlån til egenkapital eller omvendt. Hvis man kun fokuserer på egenkapitalen vil disse således give et forkert billede af udviklingen i perioder med store omposteringer eller opkøb gennem koncernlån. Kilde Nationalbanken Gennemløbsinvesteringer har ingen realøkonomisk betydning, da kapitalen blot løber igennem et holdingselskab til det land, hvor den egentlige investering foretages. I lande som,, og Luxembourg, hvor mange investeringer løber igennem holdingselskaber, vil både de ind- og udgående investeringer derfor ligge kunstigt højt. Gennemløbsinvesteringer påvirker internationale sammenligninger I Danmark kan der renses for gennemløbsinvesteringer, men det er ikke muligt at opdele de direkte investeringer på de tre øvrige typer. Dermed er det ikke alle direkte investeringer, der vil have en effekt på økonomien, men det må formodes, at de direkte investeringer over en årrække vil omfatte alle typer. 3 Helt eller delvist opkøb af virksomheder 4 Gennemløbsinvesteringer Carlsberg købte i 2008 verdens sjettestørste bryggeri Scottish and Newcastle sammen med Heineken. Carlsbergs andel kostede 57 mia. kr. Amerikanske Dupont købte i 2011 Danisco for 33 mia. kr. via et holdingselskab i Luxembourg. Investeringen påvirker ikke Luxembourgs økonomi, men er opgjort som en Luxembourgsk investering i Danmark og en amerikansk investering i Luxembourg. mia. kr. mia. kr.

92 88 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Større omsætning pr. medarbejder med udenlandske ejere , antal ansatte er opgjort i årsværk Mio. kr. pr. ansat 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Kilde Danmarks Statistik 0 Dansk ejede Udenlandsk ejede Udenlandsk ejerskab hæver produktiviteten Udenlandske ejere hæver produktiviteten Udenlandsk ejerskab påvirker som sagt ikke i sig selv beskæftigelsen, men kan til gengæld have en positiv effekt på produktiviteten. Det indikeres blandt andet ved, at udenlandsk ejede virksomheder i Danmark har en højere omsætning pr. ansat end virksomheder med danske ejere. Dette kan skyldes, at de nye ejere kommer med ny viden, nye ideer eller ny teknologi, når de overtager en virksomhed. En del af forklaringen på, at udenlandsk ejede virksomheder har en højere omsætning pr. ansat, skyldes formentligt også, at det er de større og mest produktive virksomheder, der købes af udlandet. På den anden side må formålet med at købe en virksomhed ofte være at øge dens værdi, og det sker ved at øge den forventede fremtidige indtjening, som kræver, at produktiviteten hæves eller salget øges. Dermed er der god grund til at tro, at de udenlandske ejere ofte arbejder med produktivitetsforbedringer, hvilket en undersøgelse blandt DI s medlemmer bekræfter. Når de direkte investeringer øger produktiviteten hos de virksomheder, der investeres i, så giver det samtidig de øvrige virksomheder et incitament til selv at hæve produktiviteten for fortsat at være konkurrencedygtige. Det kan blandt andet ske ved, at nogle af de udenlandske ejeres metoder efterlignes, hvormed udenlandsk ejerskab med tiden kan give et bredere produktivitetsløft. Interesse fra udlandet giver også lettere adgang til kapital og det er der brug for Sidst men ikke mindst er en generel interesse fra udenlandske investorer vigtig i forhold til at kunne skaffe kapital til virksomhederne i Danmark. En stor interesse vil nemlig gøre finansieringen lettere og billigere for danske virksomheder, hvilket vil gøre flere investeringer attraktive, hvormed kapitalapparatet forøges, og produktiviteten hæves. Vigtigheden af at tiltrække kapital fra udlandet er særlig udtalt i Danmark, hvor det længe har været særdeles vanskeligt for en stor del af virksomhederne at skaffe finansiering.

93 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 89 Virksomheder med udenlandsk ejerskab arbejder mere med produktivitet Svar på spørgsmålet om hvorvidt virksomheden arbejder med produktivitetsforbedringer Pct Nej Ja, men uden konkrete produktivitetsmål Ja, med konkrete produktivitetsmål Udenlandsk ejerskab Danske ejere Kilde DI's virksomhedspanel, survey blandt 552 medlemsvirksomheder, hvoraf 157 har udenlandske ejere i ejerkreedsen Udenlandsk ejerskab er dog ikke altid at foretrække Direkte investeringer kan altså dels give nye arbejdspladser i det land, hvor de foretages, men kan også have en positiv effekt på produktiviteten gennem udvidelser af kapitalapparatet eller indførelsen af de ideer og teknologier, som udenlandske ejere bringer med sig. Danmark bør derfor gøre sig så attraktiv som muligt. Det betyder ikke, at enhver udenlandsk investering eller opkøb vil være en fordel for Danmark. Motiverne hos den enkelte investor kan være mange, og for nogle kan det være nedlukning af danske afdelinger, hvormed den udenlandske investering er forbundet med et direkte tab af danske arbejdspladser. I nogle tilfælde vil den udenlandske investor måske heller ikke have den rette forståelse for den danske kultur, hvilket kan medføre, at de udenlandske ejere ikke formår at øge værdien af den virksomhed, de har investeret i. Netop derfor er det vigtigt, at Danmark er så attraktiv som muligt for flest mulige investorer, så vi har en mulighed for at vælge dem fra, der ikke er til fordel for Danmark. Ikke alle udenlandske opkøb er godt for Danmark... Størstedelen af virksomhederne i Danmark har danske ejere Udenlandsk ejede virksomheders andel af samlede antal virksomheder og samlet antal privatansatte i Danmark, ,3% 19,8% Dansk ejede Udenlandsk ejede 98,7% Antal firmaer Antal ansatte 80,2% Anm. Antal ansatte målt i årsværk Kilde Danmarks Statistik og DI

94 90 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER men de fleste virksomheder er stadigvæk danskejede Både udenlandske og danske ejere kan være nødt til at rykke virksomheder til udlandet hvis de ikke er konkurrencedygtige i Danmark I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at vi ikke er i nærheden af en situation, hvor alle virksomheder i Danmark er udenlandsk ejet. Således er det kun 1,3 pct. af alle virksomheder i Danmark, der er udenlandsk ejet. Det er til gengæld primært de større virksomheder, så det omfatter en større andel af de private ansatte. Målt på antallet af ansatte er det faktisk en femtedel, der arbejder i en virksomhed med udenlandske ejere. Disse tæller dog ikke kun danske virksomheder, der er opkøbt af udlandet, men også de arbejdspladser der er opstået som følge af udenlandske virksomheders greenfieldinvesteringer i Danmark. Sammenlignet med er tendensen den samme. Her har 1,9 pct. af virksomhederne i udenlandske ejere, og de beskæftiger 21,5 pct. af de privatansatte i. Man kunne så frygte, at de virksomheder, der trods alt bliver opkøbt, vil flytte til udlandet, da det virker plausibelt, at udenlandske ejere ikke har samme tilhørsforhold til Danmark. På den anden side er det bare ikke givet, at danske ejere har noget valg, når de skal beslutte, om de vil blive i Danmark. Den stigende globalisering er nemlig også ensbetydende med større konkurrence. Hvis det samme produkt eller den samme ydelse kan produceres bedre eller billigere uden for Danmark, er det derfor svært for virksomheder at overleve, hvis de bliver i Danmark uanset ejerskab. Det, der på den lange bane, holder virksomhederne i Danmark, er derfor ikke grænserne til omverdenen men derimod de vilkår, der er for at drive virksomhed i Danmark. Landegrænser betyder ganske enkelt mindre og mindre for både danske og udenlandske virksomheder. Det viser en gennemgang af de stigende danske investeringer i udlandet også tydeligt. Danske virksomheder investerer i stor stil i udlandet Værdiregulering har bidraget til de høje udgående investeringer Øget beholdning af udgående investeringer Fra 2006 til 2012 steg beholdningen af Danmarks udgående direkte investeringer ekskl. gennemløbsinvesteringer med hele 581 mia. kr. fra 723 mia. kr. til mia. kr. En udvikling der illustrerer, at danske virksomheder bestemt ikke holder sig i Danmark. Til sammenligning er beholdningen af indgående investeringer kun steget 156 mia. kr. Stigningen i de udgående investeringer på 581 mia. kr. er først og fremmest et resultat af en øget strøm af direkte investeringer til udlandet, men også en positiv værdiregulering af beholdningen af de direkte investeringer i udlandet. Af stigningen på 581 mia. kr. kommer 377 mia. kr. fra strømmen af nye danske direkte investeringer til udlandet, mens de resterende 204 mia. kr. skyldes værdiregulering. En del af denne værdiregulering skyldes valutakursforskydninger, og alene en styrkelse af den svenske krone gav eksempelvis en værdiforøgelse på 20 mia. kr. i En stor del af værdiforøgelsen er dog reel værdi, der er skabt i de udenlandske virksomheder, der er investeret i. Danske virksomheder har også mange ansatte i udlandet At danske virksomheder har mange aktiviteter i udlandet ses således også ved, at de i 2011 havde knap 1,3 mio. ansatte i udenlandske datterselskaber. Til sammenligning havde udenlandske virksomheder kun fuldtidsansatte i Danmark.

95 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 91 Danske virksomheders udenlandske aktiviteter Danmark har direkte investeringer i udlandet for mia. kr. Danske virksomheder har i udlandet 1,3 mio. ansatte 30 pct. af investeringerne er ejet af industrien. 26 pct. er ansat i industrivirksomheder (industrien har lige så mange ansatte i udlandet som i Danmark). 29 pct. er ejet af finansielle virksomheder, hvilket skyldes, at andre brancher foretager investeringer gennem finansielle holding selskaber. 1,1 pct. er ansat i finansielle virksomheder. 17 pct. er ejet af handels- og transportvirksomheder. 26 pct. er ansat inden for handel og transport. 5 pct. er ejet af virksomheder inden for erhvervsservice. 36 pct. er ansat inden for erhvervsservice eller nærmere betegnet i ISS, som har mere end ansatte verden over. Kilde Danmarks Statistik

96 92 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Danske virksomheder har investeringer overalt i verden Dansk beholdning af udgående direkte investeringer fordelt på landegrupper EU 59,4% 10,0%,, og Liechtenstein 12,8% Amerika 8,9% 5,1% Asien 1,4% Oceanien 1,3% Afrika 1,1% Øvrige Europa Offshore, ufordelt land mv. Kilde Danmarks Statistik Danske virksomheder er mest til stede i Europa Over halvdelen af de ansatte i udenlandske datterselskaber findes i EU, mens næsten en tredjedel er placeret i Asien. Derudover befinder 13 pct. af de ansatte i udenlandske datterselskaber sig på de amerikanske kontinenter med en lidt større andel i Syd- og Mellemamerika end i Nordamerika. Når man ser på beholdningen af direkte investeringer i udlandet, er de danske virksomheder ikke helt så gode til at komme ud over Europas grænser. 70 pct. af be- Carlsbergs ansatte og bryggerier på verdensplan Globalt beskæftiger Carlsberg op mod medarbejdere og har i alt 95 bryggerier Singapore Hong Kong Aserbajdsjan Nepal Hviderusland Indien Malawi Malaysia Vietnam Baltikum Laos Cambodia Danmark Sydøstlige Europa Ukraine Kina Rusland medarbejdere Anm. Tallet på flasken angiver antallet af Carlsberg bryggerier Kilde Carlsberg Group

97 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 93 holdningen af danske direkte investeringer i udlandet findes således i EU,, og. Her skal man være opmærksom på brugen af holdingselskaber i europæiske lande, hvorfra nogle investeringer sendes videre ud i verden. Det ændrer dog ikke ved, at Europa er den primære modtager af danske direkte investeringer, hvilket som sagt også ses ved de mange ansatte, som danske datterselskaber har i Europa. Uanset om man ser på antallet af ansatte eller de direkte investeringer, er tendensen derfor, at danske virksomheder primært har aktiviteter i landene omkring Danmark. Mange udgående investeringer er ikke kun negativt De mange direkte investeringer og ansatte i udlandet er langt hen ad vejen rigtig godt for Danmark, da det vidner om nogle velfungerende og ekspanderende danske virksomheder, der gennem opkøb og udvidelser øger deres tilstedeværelse i hele verden. Dette ses også i en tidligere undersøgelse blandt DI s medlemmer, hvor adgang til nye markeder og nærhed til kunderne var det mest udbredte motiv for oprettelse af arbejdspladser i udlandet. Når nærhed til kunderne og nye markeder er motivet for at oprette arbejdspladser i udlandet, er der selvsagt ikke noget, vi kan gøre anderledes i Danmark for at arbejdspladserne i stedet oprettes herhjemme. Til gengæld kan vi gøre noget, når man ser på det næstmest udbredte motiv for at oprette arbejdspladser i udlandet, som er reduktion af arbejdsomkostninger. Udgående investeringer er ofte godt for Danmark da det får virksomhederne ind på nye markeder Coloplast bevarer kun innovationsfabrikker i Danmark alle større produktionsserier er flyttet til udlandet Danmark Kina Kilde Produktion360

98 94 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Nye markeder i udlandet og høje arbejdsomkostninger i Danmark er væsentligste årsager til oprettelse af arbejdspladser i udlandet Vægtningen af motiverne for beslutningen om at oprette arbejdspladser i udlandet og ikke i Danmark Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke Kilde DI's Virksomhedspanel. Survey blandt 442 virksomheder. Afsluttet medio juni 2011 Bedre adgang til nye markeder/tæt på kunden Reduktion af arbejdsomkostninger Effektivisering af virksomhedens organisation og indre arbejdsdeling Skatter og afgifter Ikke tilstrækkelig adgang til kompetent arbejdskraft i Danmark For at få bedre adgang til specialiseret viden og teknologi Danmark skal have et højt videnniveau men videnjob går uden om Danmark For ikke at skulle konkurrere med lønniveauet i eksempelvis Østeuropa og store dele af Asien, skal det arbejde, der udføres i Danmark have et højt videnniveau, som giver produktet en højere værdi og sikrer en smartere og mere automatiseret produktion. Derfor er det bekymrende, at Danmark også vælges fra, når danske virksomheder opretter arbejdspladser inden for forskning og udvikling. Således er antallet af ansatte inden for forskning og udvikling i danske datterselskaber i udlandet steget med 57 pct. fra 2009 til Til sammenligning har de samme virksomheder kun øget deres forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark med 7 pct. i samme periode. Danske virksomheder har øget deres forsknings- og udviklingsaktiviteter i udlandet Forsknings- og udviklingsansatte i virksomheder med udenlandske datterselskaber Antal ansatte og årsværk FoU-ansatte i udenlandske datterselskaber Antal FoU-årsværk i Danmark Kilde Danmarks Statistik

99 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 95 Danmark har outsourcet klart den største andel af industriarbejdspladser Outsourcede job i perioden som andel af beskæftigelsen blandt industrivirksomheder med 100 eller flere ansatte Danmark Rumænien Lithauen Pct. Kilde Eurostat Udgående investeringer dækker også over outsourcing En del af de arbejdspladser, der oprettes af danske virksomheder i udlandet, er ikke bare udvidelser men udflytning af arbejdspladser fra Danmark til udlandet. Nogle af de direkte investeringer i udlandet er med andre ord ikke kun et udtryk for at Danmark går glip af nye arbejdspladser, men et udtryk for et direkte tab af danske arbejdspladser. Udgående investeringer kan også være outsourcing Outsourcing er i denne sammenhæng nødvendigt for at sikre virksomhedernes overlevelse, hvis de har aktiviteter i Danmark, der kan laves bedre eller billigere i udlandet. Dermed er outsourcing med til at sikre danske virksomheders overlevelse. Det er til gengæld et problem for Danmark, at virksomhederne bliver udkonkurreret, hvis de holder arbejdspladserne herhjemme. Fra 2009 til 2011 outsourcede danske virksomheder med 50 eller flere ansatte næsten arbejdspladser til udlandet, mens der blev outsourcet arbejdspladser fra 2001 til Det er især fremstillingsindustrien, der har outsourcet. Således var over af de outsourcede arbejdspladser i perioden fra fremstillingsindustrien. I samme periode er Danmark da også det land i Europa, der ifølge en stor europæisk undersøgelse har outsourcet klart flest industriarbejdspladser relativt til beskæftigelsen. og Danmark outsourcer mere end andre europæiske lande Danmark er det land i Europa, der ifølge en stor europæisk undersøgelse har outsourcet klart flest industriarbejdspladser relativt til beskæftigelsen. Selv målt ved antallet af arbejdspladser har danske industrivirksomheder outsourcet mere end de svenske og norske tilsammen.

100 96 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Omkostninger er det mest udbredte motiv bag outsourcing Andel af de virksomheder, der har udflyttet aktiviteter i perioden , der angiver motiverne som vigtige eller meget vigtige Industri Erhverv i alt Anm. Undersøgelse blandt virksomheder med 50 eller flere ansatte. Kilde Danmarks Statistik Lavere lønomkostninger Lavere omkostninger (udover lønomkostninger) Fokus på virksomhedens kerneaktivitet Adgang til nye markeder Strategisk beslutning taget af moderselskabet Kortere leveringstid Adgang til specialiseret viden og teknologi Forbedret kvalitet eller introduktion af nye produkter Mangel på kvalificeret arbejdskraft Mindre lovgivning/regulering Pct. hvilket primært skyldes høje omkostninger De mest udbredte motiver for outsourcing er løn og øvrige omkostninger, mens nærhed til kunderne og adgang til nye markeder har mindre betydning, men dog stadigvæk spiller ind. Her er der altså igen nogle håndtag, der kan skrues på, hvis vi fremover skal undgå, at så mange arbejdspladser rykkes til udlandet. Det, at danske virksomheder i stigende grad investerer i udlandet, kunne der til dels kompenseres for ved, at udlandet samtidig investerer i Danmark. Her er det måske helt naturligt, at de ind- og udgående investeringer ikke er i balance, men det er ikke en naturlov, at ubalancen skal være så stor, som den er. Årsagen til dette skyldes i høj grad udviklingen i de indgående investeringer, der netop indikerer, at Danmark ikke får nok ud af de store globale investeringsstrømme. Det er måske helt naturligt, at de ind- og udgående investeringer ikke er i balance, men det er ikke en naturlov, at ubalancen skal være så stor, som den er.

101 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 97 Danmark tiltrækker færre og færre investeringer Gennemsnitlig årlig indgående strøm af direkte investeringer til Danmark eksklusiv gennemløbsinvesteringer* Mia. kr * Gennemløbsinvesteringer dækker over den kapital, der løber gennem et holdingselskab til det land, hvor den egentlige investering foretages. Kilde Danmarks Statistik Lavere indgående investeringer er bekymrende Som det blev vist indledningsvis, er Danmark et af de -lande, der i perioden har tiltrukket færrest direkte investeringer. Således tiltrak vi i perioden i gennemsnit 9 mia. kr. færre investeringer om året, end vi gjorde de seks foregående år, og går man seks år længere tilbage, tiltrak Danmark endnu flere direkte investeringer. Produktivitetskommissionen har i deres første rapport fra april 2013 fremført, at man bør være opmærksom på, at direkte investeringer opgøres som et nettotal. Med nettotal menes det, at der hvert år købes og sælges danske virksomheder af udenlandske investorer, hvilket i statistikken optræder som henholdsvis bruttoinvesteringer i egenkapital og tilbageførsler, hvor sidstnævnte er, når virksomheder sælges tilbage til danskere eller en ejerkreds med mange små udenlandske ejere. Koncernlån opgøres kun som nettotal, hvorfor disse lægges til bruttobevægelserne i egenkapitalinvesteringerne for at få de samlede direkte investeringer. Danmark tiltrækker også færre investeringer end tidligere og selvom tallene er usikre Direkte investeringer dækker over tilbageførsler Indgående strøm af direkte investeringer til Danmark eksklusiv gennemløb Mia. kr Egenkapital brutto Tilbageførsler Koncernlån mv. i alt Kilde Nationalbanken

102 98 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER En opdeling af de danske tal på bruttobevægelserne viser, at de faldende indgående investeringer umiddelbart skyldes en stor stigning i tilbageførslerne, som derfor skjuler, at de indgående bruttoinvesteringer faktisk er steget markant siden Problemet med bruttobevægelserne er bare, at de kan dække over den samme virksomhed, der ved gentagne køb og salg, og af rent tekniske årsager, indgår som både tilbageførsel og bruttoinvestering i samme år. Bruttobevægelserne er derfor kunstigt høje, og et godt eksempel på dette er TDC, der siden 2004 har bidraget markant til de store bruttobevægelser. viser de et klart problem Det er ikke muligt kun at rense bruttobevægelserne for de dobbeltposteringer, som TDC eksempelvis har gennemgået. Det bedste man kan gøre, er derfor at se på nettobevægelserne, som også er de tal, der benyttes i internationale sammenligninger. Og nettotallene viser, at Danmark tiltrækker færre investeringer end vi gjorde tidligere og færre investeringer end næsten alle andre -lande. Billedet er derfor, at Danmark tiltrækker for få direkte investeringer. Handlen med TDC er et godt eksempel på kunstigt høje bruttoinvesteringer Først solgte kapitalfonden SBC deres andel i TDC i Året efter blev TDC købt af en række kapitalfonde gennem selskabet NTC. I 2006 tømte NTC egenkapitalen, og og i 2010 blev TDC rykket fra finansieringsbranchen til telekommunikation. De efterfølgende år blev TDC så genintroduceret på Børsen. Måden, hvorpå købet af TDC i 2005 blev finansieret, gør, at det ikke er hele værdien af TDC, der optræder som en direkte investering. Bedømt på bevægelserne i 2010 i hhv. finansieringsbranchen og telekommunikation, har TDC bidraget med op imod 40 mia. kr. i hver af ovenstående transaktioner. Det illustrerer således, hvordan enkelte virksomheder kan blæse bruttobevægelserne kunstigt op. Kilde Nationalbanken

103 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 99 Danmark tiltrækker flere porteføljeinvesteringer Direkte investeringer er ikke den eneste type investering, der kan tiltrækkes fra udlandet. De er bare særligt interessante på grund af de mange positive effekter ved dem. De investeringer i aktier og ejerandele, der ikke er store nok til at være en direkte investering, kaldes derimod porteføljeinvesteringer, og det hører med til historien om Danmarks evne til at tiltrække investeringer, at vi rent faktisk har formået at øge tiltrækningen af porteføljeinvesteringer. Ved porteføljeinvesteringer er der dog tale om nogle helt andre motiver hos investorerne end ved de direkte investeringer. Porteføljeinvesteringer foretages især af pensionsselskaber og investeringsforeninger, mens direkte investeringer primært foretages af virksomheder i samme branche som den virksomhed, der investeres i. Den helt store forskel i forhold de direkte investeringer er derfor, at investorerne sjældent blander sig i driften af den virksomhed, der investeres i. Dermed er den eneste positive effekt ved porteføljeinvesteringer, at de skaffer virksomhederne kapital. Porteføljeinvesteringer er også vigtige men de foretages af en anden type investorer For porteføljeinvesteringer kan motivet også være at minimere risikoen på den samlede portefølje, som investeringerne indgår i. Derfor er en forskelligartet udvikling i de to investeringstyper ikke utænkelig. Der har netop været en mere gunstig udvikling i de indgående porteføljeinvesteringer i aktier og ejerandele end i de direkte investeringer. Således er der fra 2007 til 2012 foretaget flere porteføljeinvesteringer af udenlandske investorer i aktier og ejerandele i Danmark, end de seks foregående år. Danmark har tiltrukket flere porteføljeinvesteringer Man kunne derfor fristes til at tro, at der er sket et skift fra direkte investeringer til porteføljeinvesteringer. Hvis en udenlandsk investor eksempelvis sælger en ejerandel på mere end 10 pct. til flere mindre udenlandske investorer, vil det nemlig rykke investeringen fra de direkte til porteføljeinvesteringerne. Det virker dog usandsynligt, at et sådant skift kan forklare faldet i de indgående direkte investeringer, da det som sagt ofte er to vidt forskellige investorer, der foretager henholdsvis direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. Derfor hører det alligevel med til historien, at Danmark trods alt har formået at øge tiltrækningen af porteføljeinvesteringer. Det forklarer ikke faldet i de direkte investeringer Danmark er et af de -lande, der i perioden har tiltrukket færrest direkte investeringer.

104 100 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Direkte investeringer i udlandet giver større afkast end i Danmark Afkastgrader på direkte investeringer ind og ud af Danmark beregnet som formueindkomstens andel af den gennemsnitlige egenkapitalbeholdning Udgående Indgående Pct Kilde Nationalbanken Danmark går glip af investeringer fordi andre lande er mere attraktive da afkastet på investeringerne uden for Danmark er højt Det skyldes til dels medicinalindustrien men hvis man tager højde for værdireguleringen Hvis afkastet er for lavt, investeres der ikke Uanset om man ser på porteføljeinvesteringer eller direkte investeringer, investeres der hvert år kæmpemæssige beløb på tværs af landegrænser, og der er nogle indikationer af, at Danmark langt fra tiltrækker en tilfredsstillende andel af de direkte investeringer, som kan have en lang række positive effekter på økonomien sammenlignet med porteføljeinvesteringerne. Den stigende globalisering gør det derfor særdeles vigtigt at forstå, hvad der afgør, om såvel danske som udenlandske virksomheder udvider i udlandet eller i Danmark. Det nemme svar er her, at virksomhederne ganske enkelt placerer sig der, hvor det bedst kan betale sig, hvilket afgøres af, hvad det koster, og hvor meget man får for pengene. Her vil der være fordele og ulemper ved ethvert land, og det er der også ved Danmark. Der investeres der, hvor en investering giver det største og mest sikre afkast, og derfor har Nationalbanken benyttet afkastgraden på de direkte investeringer til at vurdere, om der har været størst gevinst ved at investere i Danmark eller i udlandet. Afkastgraden beregnes som overskuddets andel af den gennemsnitlige egenkapitalbeholdning. Denne metode giver ved første øjekast det indtryk, at der har været størst gevinst ved at investere i udlandet. Således har den gennemsnitlige afkastgrad på de direkte investeringer ind og ud af Danmark været henholdsvis 7,7 og 9,7 pct. fra 2007 til 2012, mens der de seks foregående år var lige stor afkast på de ind- og udgående investeringer. Forskellen i afkastgraderne skyldes dog primært et stort afkast på medicinalindustriens udgående investeringer. Ser man bort fra disse, har afkastgraden på de ind og udgående investeringer været henholdsvis 7,4 pct. og 7,1 pct. Dette dækker desuden over, at afkastgraden på de udgående investeringer kun har været størst i 2008 og Overskuddet på to investeringer er bare ikke det eneste, der afgør, hvilket aktiv der har været mest attraktivt at investere i. Et aktiv kan også stige eller falde i pris, og den gevinst er lige så meget værd som de udbetalinger, der måtte være. Det er en vigtig pointe i forhold til de direkte investeringer, da der som tidligere nævnt, har været en markant positiv værdiregulering på beholdningen af de udgående investeringer.

105 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 101 Uden medicinalindustrien er afkastgraden større i Danmark end i udlandet Afkastgrader på direkte investeringer ind og ud af Danmark eksklusiv medicinalindustrien beregnet som formueindkomstens andel af den gennemsnitlige egenkapitalbeholdning Pct Udgående Indgående Kilde Nationalbanken Ser man bort fra medicinalindustrien har der i perioden været en positiv værdiregulering af egenkapitalbeholdningen af udgående investeringer på 123 mia. kr. Til sammenligning er værdien af egenkapitalbeholdningen af de indgående investeringer reguleret ned med 75 mia. kr. De danske investorer i udlandet har således fået en ekstra gevinst på næsten 200 mia. kr. fra værdiregulering i forhold til udenlandske investorer i Danmark i perioden Dette skal ses i forhold til, at formueindkomst på disse investeringer var 261 mia. kr. i samme periode, så der er tale om en betydelig gevinst. Tager man værdireguleringen med i betragtning, er det faktisk kun i 2007, at det bedre har kunnet betale sig at have investeret i Danmark frem for i udlandet. har investeringer i udlandet givet en ekstra gevinst på 200 mia. kr. En del af den positive værdiregulering af de udgående investeringer skyldes som tidligere nævnt valutakursændringer, som er svære at forudsige, og som man heller ikke kan gøre noget som investor for at fastholde. Det største bidrag til værdistig- Investeringerne ud af Danmark har fået en væsentlig gevinst fra værdistigninger Værdiregulering af Danmarks beholdning af ind- og udgående direkte egenkapitalinvesteringer eksklusiv medicinalindustrien og gennemløbsinvesteringer Mia. kr. 100 Udgående 80 Indgående Kilde Nationalbanken

106 102 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER ningen er dog kommet fra egentlige prisændringer, som alt andet lige siger noget om, at det i forhold til afkastet har været relativt billigt at foretage investeringen. Danmark bør give samme afkast som resten af Europa men høje omkostninger trækker afkastet ned En del af forklaringen på den større gevinst ved at investere i udlandet skal formentlig findes i, at der generelt er en højere økonomisk vækst i verden som helhed, end der er i Danmark. Særligt i Asien er der en vækst, som vi ikke kan opnå herhjemme, hvorfor denne del af verden også tiltrækker flere og flere direkte investeringer. Størstedelen af de danske investeringer i udlandet er dog endnu placeret i Europa og andre vestlige lande, og her burde investeringer i Danmark som minimum kunne give den samme gevinst. Det er dyrt at drive virksomhed i Danmark, og de høje omkostninger påvirker afkastet på at investere direkte. Det høje omkostningsniveau er tidligere illustreret i Globaliseringsredegørelsen fra 2011, der viste, at en gennemsnitlig dansk industrivirksomhed ville opnå større indtjening, hvis den var placeret i stort set alle andre lande end Danmark. En opdatering af disse beregninger viser, at det stadigvæk forholder sig sådan. Danmark er et af de dyreste lande i Europa at drive virksomhed i Overskuddet i en gennemsnitlig dansk fremstillingsvirksomhed i 2011 ved en anden placering end i Danmark Anm. Der er taget udgangspunkt i regnskabsposter for en gennemsnitlig dansk fremstillingsvirksomhed i Det antages at kunder og dermed omsætningn mv. er de samme samt at det er en ny fabrik fuldstændig magen til i et andet land, dvs. kapitalapparat og arbejdskraftsbehov er uændret. Regneeksemplet tager højde for forskelle i arbejdsomkostninger, køb af lønarbejde, faktisk selskabsskat samt el- og gasudgifter. Kilde BLS, PwC, Eurostat og DI-beregninger Danmark Resultat efter selskabsskat, mio. kr. Danmarks investeringsgab er et problem Gennemgangen af den danske investeringsbalance har vist, at selvom et investeringsgab ikke i sig selv er et problem, så dækker det i Danmarks tilfælde over nogle klare problemer. Først og fremmest går investeringerne uden om Danmark, hvilket ses ved, at vi er blandt de lande, der siden 2007 har tiltrukket færrest direkte investeringer fra udlandet. I samme periode har vi desuden tiltrukket færre investeringer end tidligere. Denne udvikling er et stort problem for Danmark, fordi direkte investeringer fra udlandet både kan medbringe nye danske arbejdspladser og hæve produktiviteten herhjemme. Samtidig er vi det land i Europa, der outsourcer den klart største andel af vores industriarbejdspladser. En del af de mange udgående investeringer dækker således over direkte tab af danske arbejdspladser. Derudover er der mange danske virk-

107 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 103 somheder, som har investeret i udlandet på grund af de høje danske omkostninger. I disse tilfælde går Danmark derfor også glip af nye arbejdspladser, selvom der ikke er et direkte tab af disse. Flere faktorer kan gøre det mere attraktivt at investere i Danmark Der er som tidligere nævnt fordele og ulemper ved at investere i Danmark, og det kræver både en styrkelse af fordelene og et opgør med ulemperne, hvis tilstrømningen af udenlandske investeringer skal øges. Det vil samtidig sikre, at danske virksomheder i højere grad holder og opretter arbejdspladser i Danmark frem for i udlandet. Danmark har et stærkt fundament for at tiltrække investeringer Fordelene ved at drive virksomhed i Danmark er, at vi grundlæggende har nogle rammevilkår, der styrker dansk erhvervsliv. Vi har eksempelvis en veluddannet arbejdsstyrke og nogle værdibaserede rammevilkår i form af høj tillid generelt i samfundet og en lav grad af korruption. Det er nogle styrker, som det har taget rigtig mange år at opbygge og dem skal vi holde fast i. Overordnet set giver de nemlig et stærkt fundament for at drive virksomhed i Danmark, hvilket også taler for, at udlandet burde investere mere i Danmark. Når de ikke gør det i et tilfredsstillende omfang, er det fordi, der også er nogle faktorer, som taler imod at investere i Danmark. Det giver som sagt ikke adgang til noget stort marked at placere sig i Danmark, hvilket dog er svært at ændre på. Til gengæld kan vi gøre noget ved det høje omkostningsniveau, som af mange virksomheder påpeges som et vigtigt motiv for at investere i udlandet frem for i Danmark. Her handler det ikke om, at vi skal ned på et omkostningsniveau som i Østeuropa eller Asien, hvilket kan sikres ved at fastholde et højt videnniveau i de produkter, der laves i Danmark. Det handler derimod om, at vi skal kunne konkurrere med omkostningsniveauet i landene omkring os. For, og vores øvrige nabolande producerer nemlig også produkter med et højt videnindhold, og derfor går investeringerne uden om Danmark, hvis vi har højere omkostninger end disse lande. Der er naturligvis også mange andre faktorer, der kan forbedres for at gøre Danmark mere attraktivt som investeringsland. Således kan langsigtede investeringer i Danmark blive langt mere attraktive med et øget fokus på at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, en god infrastruktur og bedre forhold for forskning og udvikling. men det skal blive stærkere for vores naboer har også et stærkt fundament Mange områder skal forbedres Derudover vil der altid være en vis risiko forbundet med at foretage en investering, og jo større risikoen er, des større afkast kræves der. Derfor skal vi også tænke i, hvordan denne risiko kan minimeres for virksomhederne. Det kan blandt andet gøres ved, at man fra offentlig side er imødekommende og handlingsorienterede over for udenlandske investorer. Hvis virksomhederne fra starten oplever en hurtig og effektiv service fra det offentlige, vil det give en klar indikation af, at deres investering og den efterfølgende drift af virksomheden ikke risikerer at blive hårdt ramt af uforudsigelige omkostninger på grund af langsom sagsbehandling eller andre administrative byrder. Færre administrative byrder vil desuden i sig selv sænke virksomhedernes omkostninger.

108 104 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER DI'S ANBEFALINGER En række konkrete anbefalinger vil løse problemet I DI s 2020-plan, fra DI s produktivitetspanel og DI s arbejde for Danmark som videnmagnet er der givet en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan tiltrække og fastholde flere investeringer. Overordnet set kan disse inddeles i administrative byrder, samspillet med de offentlige investeringer og direkte økonomiske incitamenter. Færre administrative byrder > > Regeringen skal fastsætte en ny kvantitativ målsætning for reduktion af danske virksomheders administrative byrder. > > Den offentlige sagsbehandling skal foregå med fokus på, at flere virksomheder skal investere i Danmark. > > Sammenhængende kommunal planlægning og gennemsigtige planlægningskriterier vil understøtte en kortere vej "fra projekt til produkt" for virksomhederne. Bedre samspil mellem den offentlige og private forskning og udvikling skal hæve viden og innovationsniveauet > > Mere erhvervsrettet forskning > > Bedre samarbejde mellem virksomheder og universiteter > > Flere stærke erhvervsrelevante offentlige forskningsmiljøer Økonomiske incitamenter > > Lavere selskabsskat > > Afskaffelse eller lempelse af en række øvrige skatter og afgifter der rammer internationalt konkurrenceudsatte virksomheder > > Forbedret lønkonkurrenceevne

109 SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 105

110 Danmark Østeuropa Indien Kina Indien del 2 Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med, Kina, Indien, og Europa tilsammen. Kina del 2

111 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 107 AFRIKA UNDER FORVANDLING Afrika har over det seneste årti udviklet sig fra at være et ekstremt fattigt kontinent med mørke fremtidsudsigter til at huse nogle af verdens hurtigst voksende lande. Det skyldes høje vækstrater affødt af en stærk stigning i udefrakommende investeringer, stor efterspørgsel efter afrikanske råvarer og en bemærkelsesværdig udvikling af de afrikanske forbrugermarkeder. Det er sket i takt med, at de afrikanske rammevilkår er blevet bedre. Danske virksom heder har for nylig fået øjnene op for mulighederne i Afrika og kæmper nu for at øge deres markedsandele. Samtidig har flere donorlande og afrikanske partnerlande fået fokus på fordelene ved at sammentænke bistand og handelssamarbejde, men også her halter Danmark efter lande, som vi normalt sammen ligner os med. Forestil dig Afrika som verdens fabrikshal. Det første sted enhver direktør tænker på, når det handler om at få produceret varer af alle slags til en rimelig pris og i god kvalitet. Spørgsmålet er bare, om produktionen skal placeres i Uganda, Etiopien eller Mali. Forestil dig Afrika som verdens fødevareproducent. Et Afrika, der producerer tonsvis af kød, grøntsager, frugt, korn og mejeriprodukter, som sendes forarbejdet og uforarbejdet til forbrugere i hele verden. Eller forestil dig Afrika som et af verdens mest interessante forbrugsmarkeder. Her skabes og fødes nye trends, og ethvert internationalt brand med respekt for sig selv er massivt til stede. Måske lyder alle tre scenarier som utopier. Men realiteten er, at Afrika anno 2014 er inde i en udvikling, der meget vel kan føre til, at de tre tænkte situationer bliver til virkelighed inden Verdens fabrikshal verdens fødevareproducent verdens mest interessante forbrugermarked ligger måske i Afrika år 2040 Kontinentet har allerede gjort så store fremskridt, at det, der er virkeligheden i dag at halvdelen af de afrikanske lande er middelindkomstlande, og at der er 650 mio. afrikanske mobilabonnenter ville lyde som science fiction i ørerne på en verdensborger anno 2000.

112 108 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Dengang blev Afrika udråbt til håbløshedens kontinent af the Economist. Floods in Mozambique; threats of famine in Ethiopia (again); mass murder in Uganda; the implosion of Sierra Leone; and a string of wars across the continent. The new millennium has brought more disaster than hope to Africa. Worse, the few candles of hope are flickering weakly.... All the bottom places in the world league tables are filled by African countries, and the gap between them and the rest of the world is widening. The Economist, maj 2000 De få afrikanske lande, der tidligt i 1990 erne havde oplevet år med pæne vækstrater, måtte igen tage til takke med 1-3 pct. og en befolkningstilvækst, der reelt betød økonomisk tilbagegang. En række nye ledere, der i 1990 erne havde givet indtryk af at bekymre sig mere om at bekæmpe fattigdom end at berige sig selv, havde kastet deres lande ud i krig. Oven i dette var flere lande påvirket af naturkatastrofer som oversvømmelser, tørke og derpå følgende fejlslagen høst og flygtningestrømme. Dertil kom sygdomme som aids, der truede med at gøre store indhug i de nye generationer. Fremtiden så ikke lys ud for Afrika i 2000 Alt i alt så fremtidsudsigterne for Afrika ikke lovende ud i år På trods af det skete der noget overraskende i 00 erne. De fleste afrikanske lande er kommet ind på en positiv kurs, der har vist sig at være selvforstærkende. Der har været tale om en lang årrække med stabile høje vækstrater drevet af ekstern og intern efterspørgsel samt stigende investeringer fra resten af verden. Der har været færre krige og flere gode ledere. Mindre sygdom og mere uddannelse. Frem for alt er der en stor optimisme og en voksende selvtillid i Afrika, der giver endnu mere brændstof til ønsket om at skabe en bedre hverdag for kommende generationer. Kort sagt, Afrika er 'open for business'.

113 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 109 Afrika et kontinent i fremgang Den afrikanske økonomi er i fuld fart fremad. Med en gennemsnitlig vækst på 4,6 pct. om året i perioden var Afrika i denne periode blandt de hurtigst voksende regioner i verden. Høj og stabil vækst i 00'erne... Afrika havde verdens tredjehøjeste økonomiske vækst i 00'erne Gennemsnitlig BNP-vækst pr. år, Asien Mellemøsten Afrika Afrika syd for Sahara Central og østeuropa * G7 består af landene,,,,, Strobritannien og. G7* Pct. Anm. Afrika indeholder Nordafrika Kilde IMF, World Economic Outlook Database, October 2013 Væksten vil yderligere tage fart over de kommende fem år, hvor Afrika med landene syd for Sahara i front bliver verdensmester i vækst. Ifølge fremskrivninger foretaget af IMF, vil Afrika i gennemsnit have en vækst på over 5 pct. pr. år frem mod Dette endda i en tid, hvor langt de fleste avancerede økonomier fortsat slikker sårene efter finanskrisen.... og i 10'erne Afrika bliver verdensmester i økonomisk vækst over de næste fem år Forventet gennemsnitlig BNP-vækst pr. år, Afrika syd for Sahara Afrika Asien Mellemøsten Central og østeuropa * G7 består af landene,,,,, Strobritannien og. G7* Pct. Anm. Afrika indeholder Nordafrika Kilde IMF, World Economic Outlook Database, October af verdens 20 hurtigst voksende økonomier i 2012 ligger i Afrika.

114 110 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING I 2012 oplevede en fjerdedel af de afrikanske lande vækstrater på 7 pct. eller højere. En række af de afrikanske lande var sågar blandt de lande i verden med højest vækst, herunder Sierra Leone, Niger, Elfenbenskysten, Liberia, Etiopien, Burkina Faso og Rwanda. For de fleste landes vedkommende er der selvfølgelig tale om, at de kommer fra et lavt niveau. Hvis de kan opretholde de høje vækstrater, vil mange afrikanske lande dog hurtigt kravle op ad verdens BNP-ranglister. Afrikas økonomi fylder mere Afrikas økonomi er tredoblet siden år 1980 BNP (faste priser, mio USD) mio USD mio USD mio USD OG UDVIKLINGEN FORVENTES AT FORTSÆTTE mio USD Kilde IMF, World Bank og DI-fremskrivning

115 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 111 Flere drivkræfter bag den afrikanske vækstmotor Den afrikanske vækst er netop mere stabil og troværdig nu end i tidligere vækstbølger, fordi den bygger på en række underliggende tendenser. Indtil år 2000 så man også periodevis vækst i forskellige afrikanske lande, men dengang skyldtes det stort set altid en stigning i råvarepriser. Når verdensmarkedsprisen på kobber eller kakao så faldt igen, skete det samme med landets vækst. Væksten drevet af langt mere end råvarer Eksport af råvarer og naturressourcer spiller også i dag en rolle i det afrikanske væksteventyr, men har nu fået selskab af stigende investeringer i kontinentet og en stigning i efterspørgsel fra de afrikanske landes egne markeder. Tilsammen betyder det, at der er sat gang i en række selvforstærkende tendenser, der kan sikre en høj og stabil vækst i mange afrikanske lande i lang tid frem. Den afrikanske forbruger er stærkt på vej frem En af de vigtigste drivkræfter bag væksten i Afrika er, at der er sket en markant ændring på mange afrikanske forbrugermarkeder. Fra tidligere ikke at kunne betragtes som reelle markeder for andre end lokale handlende, er der nu en større og større grad af forskellighed blandt forbrugerne. De mellemste og øverste indkomstsegmenter vokser hurtigt, og en tredjedel af Afrikas indbyggere regnes i dag for at være middelklasse. Samtidig svinder de laveste indkomstsegmenter ind. En tredjedel af Afrikas ind byggere er i dag middelklasse I 2020 vil over halvdelen af de afrikanske husholdninger have råd til et reelt forbrug. Den afrikanske forbruger bevæger sig op af indkomst-stigen Forbrugersegmenter opgjort på indkomstgrupper i USD PPP Pct > USD USD USD USD USD USD USD < USD Kilde McKinsey Global Institute, 2010 I 2008 nåede omtrent 85 mio. afrikanske husholdninger op på en indkomst på over USD om året. Dette beløb er en væsentlig grænse, da man med denne indkomst begynder at bruge omkring halvdelen på andet end mad. I år 2020 forventes 128 mio. husholdninger, svarende til 52 pct. af alle husholdninger at ligge på dette niveau. 128 mio. husholdninger vil snart efterspørge nye varer og serviceydelser

116 112 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Afrikanernes stigende indkomst genererer en større efterspørgsel efter en lang række varer og serviceydelser. De afrikanske forbrugere efterspørger i høj grad kvalitet og er meget mærkevarebevidste. Samtidig spiller pris en vigtig rolle både fordi en for lav pris kan signalere dårlig kvalitet, og fordi der for de nedre indkomstsegmenter er grænser for, hvad de har råd til at betale. Det er særligt nogle lande, der byder på interessante forbrugermarkeder. Nigeria og Sydafrika er store lande og ligger i front på alle segmenter med indkomster over USD om året. Også lande som Kenya, Sudan og Angola byder dog på store grupper i de øvre indkomstsegmenter. 70 afrikanske byer med mere end 1 mio. indbyggere Mange steder er købekraften blandt almindelige borgere dog fortsat så lav, at markedet for traditionelle danske kvalitetsvarer er begrænset. Men udviklingen går stærkt, og omkring Afrikas økonomiske centre som Lagos, Nairobi og Johannesburg er en betydelig del af middelklassen centraliseret. 70 afrikanske byer har i dag mere end en million indbyggere, og i en by som Lagos bor der allerede næsten tre gange så mange mennesker som i hele Danmark. Samtidig er Afrika et af de kontinenter i verden, hvor flest flytter til byerne i disse år. Allerede i dag lever 40 pct. af hele den afrikanske befolkning i byer, og denne andel forventes at stige hastigt over de kommende år. I 2050 forventes befolkningstallet i Afrika syd for Sahara at nå op på 2 mia., hvoraf 1,2 mia. vil bo i byerne. Ud af disse vil 300 mio. tjene mere end 20 USD om dagen, hvilket resulterer i et marked på 2 bio. USD. I perioden voksede de afrikanske byer i gennemsnit med 3,5 pct. om året, og i nogle lande er tendensen endnu stærkere. Med Lagos (Nigeria) i front som verdens 7. hurtigst voksende by vil urbanisering være en af de stærke tendenser, der vil drive udviklingen af de afrikanske forbrugermarkeder over de kommende år. Urbanisering understøtter udvikling af forbrugermarkedet Urbanisering styrker de afrikanske forbrugermarkeder af flere grunde. Dels fordi en stor del af middelklassen og de højeste indkomstsegmenter vil flytte til byerne en byboers forbrug er ofte hele to gange større end en landboers og den gennemsnitlige indkomst i byerne er 80 pct. højere end landsgennemsnittet. Urbanisering er også vigtig for udviklingen af de afrikanske forbrugermarkeder, fordi forbrugerne bliver lettere at nå. Tidligere var den afrikanske befolkning for størstedelens vedkommende spredt ud over et stort kontinent med dårlig infrastruktur, der gjorde udviklingen af et distributionsnetværk meget besværlig. I dag sker der en stærk udvikling i distributionskanaler i byerne, og flere store supermarkedskæder udvider markant. Alene i Nigeria stiger antallet af internationale butikker, der åbner på markedet, med 36 pct. årligt.

117 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING pct. af de afrikanske forbrugere forventer at være langt eller noget bedre stillet om to år Om 2 år forventer jeg, at min familie er... Langt bedre stillet end i dag Noget bedre stillet end i dag Samme som i dag Noget dårligere stillet end i dag Langt dårligere stillet end i dag Pct. Kilde McKinsey ACIC 2011 survey En anden tendens, der kendetegner de afrikanske forbrugere er, at de er superoptimister. Afrikanerne er optimister Afrikanerne er generelt meget optimistiske med hensyn til fremtiden. 84 pct. af dem forventer, at de om to år vil være langt eller noget bedre stillet end i dag. De mest optimistiske er ghaneserne med hele 97 pct., der forventer, at deres familie er langt eller noget bedre stillet om to år end i dag. Den samme tendens ses hos en stor del af de resterende lande syd for Sahara, mens de nordafrikanske lande er mindre optimistiske. Dette er dog ikke overraskende set i lyset af de seneste års politiske uroligheder i den nordafrikanske region. Den store optimisme er uden tvivl en konsekvens af mange af de øvrige tendenser, der er fremherskende i Afrika i dag: større indkomst for husholdningerne, høje vækstrater og ikke mindst en ung befolkning med en medianalder på bare 18 år. Optimismen størst i Afrika syd for Sahara Respondenter, der har svaret, at de forventer at være noget eller langt bedre stillet om to år end i dag Ghana Nigeria Senegal Angola Ethiopien Sydafrika Kenya Algeriet Egypten Marokko Pct. Kilde McKinsey ACIC 2011 survey

118 114 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Kort over Afrikas ressourcer Udvalgte lande og råstoffer PROCENT AF VERDENSPRODUKTIONEN 9% FORVENTET ÅRLIG EKSPORTOMSÆTNING Nigeria USD 100 mia. årligt Olieeksport Angola USD 70 mia. årligt GENNEMSNITLIGT ÅRLIGT OMSÆTNINGSPOTIENTALE FRA NYE PROJEKTER* USD mia. faste 2011 priser USD 1,6 mia. Procent 2011 BNP 30.7% Guld Ghana, Tanzania, Mali, Guinea og Burkina Faso Jernmalm Guinea 147.8% USD 1.7 mia. 8% Bauxit Guinea Jernmalm og petroleum Liberia 15.0% 53% 21% USD 3.5 mia. Kobolt Industridiamanter Den Demokratiske Republik Congo Gas, guld og nikkel Tanzania** 16% Uran Namibia og Niger 22% USD 3.5 mia. 27.3% Diamanter Botswana Gas og kul Mozambique 77% 46% 21% Platin Kromjernsten (Krom/Chromit) Sydafrika Mangan * Estimater er beregnet for at give et indtryk af størrelsesforholdet. Fremskrivningerne af omsætnings potentialet er meget følsomme over for antagelser om priser, udfasning af produktionen og underliggende produktions- og kapitalomkostninger ** Data repræsenterer den årlige omsætning ved maksimal produktion Kilde African Progress Panel Report 2013

119 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 115 Stor efterspørgsel efter afrikanske råvarer Mens den interne efterspørgsel er en relativ ny faktor bag den afrikanske vækst, er den eksterne efterspørgsel efter afrikanske råvarer en mere kendt historie. Det nye er, at efterspørgslen ikke kun kommer fra Europa, men i høj grad også fra vækstlande som Indien og Kina, der er sultne efter ressourcer som olie og mineraler. Dermed forventes verdensmarkedspriserne også fremover at sikre øgede indtægter til de ressourcerige afrikanske lande. De store vækstlande efterspørger desuden flere og flere fødevarer, og hvis Afrika formår at udvikle sit landbrug, ligger der også her gode muligheder for fremtidig vækst. Det afrikanske landbrug er i dag meget umoderne og meget lidt produktivt sammenlignet med andre lande. Samtidig ligger mere end halvdelen af verdens uopdyrkede landbrugsjord i Afrika, og hvis disse ressourcer udnyttes, åbner det for helt nye muligheder. Endelig foregår der i dag kun lidt forarbejdning af de afrikanske råvarer i Afrika, og der ligger dermed også et stort potentiale i udviklingen af en konkurrencedygtig fødevareindustri. Stort potentiale i afrikansk landbrug Produktiviteten i det afrikanske landbrug halter voldsomt bagefter Produktivitet i udbytte af korn pr. hektar fra 1961 til 2012 Kornudbytte (ton pr. hektar) EU 3 2 Sydasien Afrika Afrika syd for Sahara Kilde Verdensbanken 60 pct. af verdens uopdyrkede landbrugsjord er afrikansk.

120 116 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Heftig stigning i udefrakommende investeringer Den tredje tendens, der giver brændstof til den afrikanske vækst er udefrakommende investeringer, FDI. Siden 2000 har der været en markant stigning i udefrakommende investeringer i Afrika. Efter at være stagneret i 2008, kom der hurtigt skub i investeringerne igen, da det viste sig, at Afrika ikke blev påvirket i stort omfang af den finansielle krise. Råvarer, telekommunikation og den finansielle sektor tiltrækker flest investeringer Store kinesiske investeringer i servicesektoren Ud over råvarer er det i særdeleshed tele- og banksektoren, der har haft størst tiltrækningskraft på udenlandske investorer. Der ses dog også en del interesse for detailsektoren som følge af udviklingen af de afrikanske forbrugermarkeder. Særligt Kina har gjort sig bemærket med investeringer i Afrika over de senere år. I modsætning til den generelle opfattelse er den største del af de kinesiske investeringer ikke rettet mod råvaresektoren, men mod servicesektoren. Derudover har kineserne investeret en del i landbrug og industri en tendens, der forventes at blive forstærket på baggrund af udviklingen af en række industriparker i afrikanske lande som Nigeria, Ghana, Kenya og Sydafrika med det formål at tiltrække produktionsvirksomheder. Det er svært præcist at opgøre de samlede kinesiske investeringer i Afrika, da ikke alle investeringer registreres officielt. Figuren på næste side er dog et estimat på både den officielle og den uofficielle del af de kinesiske investeringer i Afrika. Inden for de seneste år har Kina gjort sig særligt bemærket med store investeringer i lande som Zimbabwe, Ghana og Etiopien. Handel mellem Kina og Afrika har også været stigende over de seneste år. Således aftog Kina mere end 10 pct. af Afrikas eksport i 2011, hvilket er en 15-dobling siden Den samlede handel mellem Kina og Afrika lå i 2012 på 198 mia. USD, hvilket markerer en stigning på 20 pct. i forhold til året før. Investeringerne strømmer til Afrika Udvikling i samlet indgående FDI beholdning i Afrika Mia. USD Kilde UNCTAD

121 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 117 Kina har fået øjnene op for Afrika Antal af kinesiske projekter og deres værdi i Afrika Mia. USD Antal projekter Antal projekter Officiel totalværdi Uofficiel totalværdi Kilde AidData CASE: Kan Danmark lære noget af Kinas engagement i Afrika? I den vestlige verden omtales de kinesiske investeringer i Afrika oftest negativt. Der er historier om overudnyttelse af de afrikanske råvarer uden tilstrækkelig kompensation til afrikanerne, brug af kinesisk arbejdskraft frem for afrikansk og manglende respekt for miljø og mennesker generelt. Spørger man den enkelte kenyaner eller zambier om deres opfattelse af kineserne, er billedet dog sjældent lige så entydigt. Kineserne har for det første bygget infrastruktur, som er meget synlig og har forbedret mange afrikaneres hverdag mærkbart samt skabt basis for yderligere udvikling. De vestlige donorer har i stedet fokuseret på andre former for bistand som budgetstøtte, antikorruption og statsopbygning. Bistandsformer som de mener, er mere virkningsfulde, men som er langt mindre synlige for den enkelte afrikaner. Samtidig sættes der i Afrika stor pris på kinesernes ønske om at handle med de afrikanske lande. Mange afrikanere opfatter denne tilgang som mere værdig end det donor modtagerforhold, der eksisterer til de vestlige lande, hvor bistanden nok fremstilles som gaver, men også er behæftet med en række betingelser. En vigtig pointe i dette er, at afrikanerne i højere og højere grad efterspørger handel og investeringer og i mindre grad bistand. Det betyder, at de vestlige donorer herunder Danmark ikke skal være så bange for at sammentænke handel og bistand, tværtimod. Derudover skal de danske aktiviteter naturligvis udføres på grundlag af danske værdier med fokus på samarbejde og med social og miljømæssig bæredygtighed i front.

122 118 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Store forskelle i økonomi, vækst og erhvervsklima Sammenligning af økonomisk vækst, forretningsklima og økonomiernes samlede størrelse Økonomisk vækst ( ), pct Nigeria Etiopien Ghana Angola Dem. Congo Egypten Marokko Sydafrika 20 Elfenbenskysten Algeriet 10 Kenya Danmark 0 Sudan Forretningsklima (index 0 100) Anm. Størrelsen på cirklen indikerer økonomiens samlede størrelse (BNP/PPP), 2012 Kilde Verdensbanken, IMF og DI-beregninger Rammerne for den afrikanske vækst Der er også sket en markant forandring af de rammer, som den afrikanske vækst bygger på over det seneste årti. Der er i mange tilfælde tale om en selvforstærkende proces, hvor bedre rammer skaber basis for øget vækst og omvendt. Store forskelle på tværs af kontinentet Flere afrikanske lande rangerer over BRIK på erhvervsklima Forskellighed kendetegner Afrika Helt overordnet er Afrika kendetegnet ved massive forskelle landene imellem. I Sydafrika er den gennemsnitlige indkomst eksempelvis 10 gange højere end i nabolandet Mozambique. Og lande som Congo, Benin og Angola hører alle til den gruppe af lande på kloden, som Verdensbanken vurderer, at det er allersværest at gøre forretning i. Erhvervsklimaet i lande som Ghana og Botswana vurderes omvendt mere positivt end i mange europæiske lande herunder og. Nogle lande udmærker sig med så gode erhvervsklimaer, at de rangerer højere end mange europæiske og asiatiske lande. Men der er fortsat mange lande, som halter bagefter med mindre forretningsvenlige erhvervsklimaer, og de laveste pladser på Verdensbankens Doing Business Index er domineret af afrikanske lande. Det tyder dog på, at der er forandring på vej. I 2011/2012 implementerede 98 pct. af landene syd for Sahara mindst to reformer til gavn for erhvervsklimaet.

123 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 119 CASE: Afrikanske lande kæmper om virksomhedernes gunst Rwanda fører an, når det kommer til reformer af erhvervsklimaet i Afrika. Landet har de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre sit erhvervsklima for på den måde at gøre sig attraktiv for udefrakommende investorer og styrke den lokale erhvervsudvikling. Rwanda har over de seneste fem år gennemført hele 22 reformer, der har gjort det lettere at starte en virksomhed, at eksportere, at få adgang til finansiering og flere andre forhold. På den måde har Rwanda bevæget sig fra plads nr. 143 i 2009 til en 32. plads i Verdensbankens Doing Business Index for 2014 (ud af 189 lande). Rwanda har dermed overhalet lande som (36) og (38). Blandt andre afrikanske lande, der i disse år kæmper for at forbedre deres erhvervsklima, er Burundi med 16 reformer over de seneste fem år og Elfenbenskysten med ni reformer i samme periode. Forskellighed kendetegner de afrikanske lande Befolkning Antal indbyggere i 2013, FN 174 mio. Nigeria Seychellerne Indkomstniveau BNP pr. indbygger i 2013, IMF USD Ækvatorialguinea USD 215 Malawi Industrialisering Værditilvækst i produk tions sektoren/bnp i 2011, World Bank 43,8% 2,4% Swaziland Sierra Leone Internationalisering Samhandel/BNP i 2011, World Bank 154,6% 35,6% Erhvervsklima Verdensbankens Doing Business Index 2014 Lesotho 20. plads Mauritius Central Afrikanske Republik 189. plads Chad

124 120 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Mindre forbedringer på korruption, infrastruktur og politisk stabilitet Generelt er tilstedeværelsen af korruption og bedrageri i flere afrikanske lande faldet over de seneste år. Samlet set er Afrika den region, der har forbedret sin placering på Transparency Internationals korruptionsindeks (CPI) mest, dog fra et lavt niveau. Det gælder især Rwanda, hvis CPI-score er steget med 28 point siden Det betyder, at Rwanda har et lavere opfattet niveau af korruption end europæiske lande som, og. Ser man på hele gruppen af lande syd for Sahara, er korruption dog fortsat et stort problem. Afrika har bekæmpet korruptionen, men er stadig verdens mest korrupte region Ændring af gennemsnitlig CPI score fra CPI score 2013 Afrika 32,7 Anm CPI scoren er et indeks fra 0-100, hvor høje værdier indikerer, at bestikkelse og korruption er mindst udbredt. Kilde Transparency International og DI-beregninger Latinamerika Central- og Østeuropa Asien Mellemøsten ,2 49,7 38,6 40,9 68,6 På trods af fortsat høje niveauer af korruption i mange lande afspejler udviklingen, at de afrikanske regeringer i større grad er begyndt at bekæmpe den med udvalgte lande som frontløbere. Ud over forbedringer i erhvervsklimaet og i korruptionsniveauet, er den afrikanske infrastruktur også blevet bedre, selv om det er sket fra et meget lavt niveau. Der er desuden blevet færre konflikter. I 1960 erne var der 21 succesfulde kupforsøg i Afrika. I 1980 erne var der 18. Til sammenligning har der kun været fem succesfulde kupforsøg siden år Generelt er den politiske stabilitet også blevet styrket med langt flere fredelige valg på tværs af kontinentet.

125 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 121 CASE: De nye afrikanske kæmper De mange positive ændringer i Afrika har også medført en markant udvikling i afrikansk erhvervsliv. Tidligere var der få afrikanske virksomheder, der kunne begå sig uden for deres hjemmemarked eller kunne måle sig med den globale elite af store selskaber. Det har ændret sig, så der i dag er en række afrikanske virksomheder, der har opnået en markant størrelse, og som oplever skyhøje vækstrater. De fleste store afrikanske virksomheder har fortsat deres oprindelse i Sydafrika, men selskaber med andre nationaliteter puster dem i nakken. Mange af selskaberne arbejder primært inden for naturressourcer, men også her sker der en udvikling, så flere sektorer repræsenteres. Årlig omsætning, mia. USD Sonatrach Olie og gas 72,0 A.P. Møller - Mærsk Transport og energi 60,2 Sonangol Olie 33,3 Sasol Energi og kemikalier MTN Group Telekommunikation The Bidvest Group Service, handel og distribution Eskom Elektricitet Shoprite Holdings Handel Vodacom Group Telekommunikation Imperial Holdings Industri De Beers Consolidated Mines Miner 17,5 15,0 14,6 14,1 8,9 8,2 8,0 7, Anm. Tal for omsætning er fra 2011 eller 2011/2012 A.P. Møller-Mærsk indsat som benchmark Kilde The African Report og A.P. Møller-Mærsk

126 122 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Verdens yngste kontinent Allerede i dag er mere end halvdelen af Afrikas befolkning yngre end 24 år, og befolkningen er i hastig vækst. I 2050 vil Afrika med en befolkning på 2 mia. have overhalet både Kina og Indien. Samtidig er Afrikas demografiske udvikling sådan, at langt de fleste er i den arbejdsdygtige alder, og kontinentet har i denne periode meget få børn og gamle, der skal forsørges sammenlignet med andre regioner. Afrikas arbejdsstyrke vil blive verdens største i 2040 Forventet udvikling af arbejdsstyrke fra Mio Indien Afrika Kina 600 Europa 300 Kilde UN World Population Prospects En unik mulighed for økonomisk og social udvikling Denne udvikling tilbyder en uovertruffen mulighed for økonomisk og social udvikling, hvis det lykkes at skabe et tilstrækkeligt antal nye arbejdspladser. Man kan sige, at Afrika har den sidste store uudnyttede arbejdskraftressource i verden, og at det betyder, at Afrika har et unikt potentiale som produktionslokation. Hvis denne mulighed skal realiseres, og Afrika skal blive et reelt alternativ til andre lavtlønsområder, kræver det dog en yderligere forbedring af erhvervsklima, infrastruktur, de unges uddannelsesniveau og muligheden for at handle på tværs af de afrikanske landegrænser. Arbejdsløse unge kan skabe uroligheder Trusler mod det afrikanske væksteventyr Mange af de tendenser, der skaber muligheder for de afrikanske lande, har også en bagside. Den store unge befolkning kan vise sig at være en bombe under stabiliteten i de lande, der ikke formår at skabe et tilstrækkeligt antal nye arbejdspladser. Samtidig søger mange af de unge mod byerne i håbet om at finde et job. Det skaber et stort pres på infrastrukturen og kan føre til stigende problemer med slumkvarterer med dårlige levevilkår og sociale spændinger. Samtidig er der stadig i en del lande autoritære, undertrykkende, udemokratiske og generelt ineffektive regeringer, der kan bremse den positive udvikling. Uroligheder i et land kan hurtigt smitte af på de omkringliggende lande, og det er derfor vigtigt at få alle med. Landene har endnu ikke styr på inflation og valutakursudvikling Inflation og valutaudsving er også risici, der knytter sig til de afrikanske lande. Selv om inflationen er faldet igen oven på stigende olie- og fødevarepriser i 2008, ligger den fortsat på et højt niveau omkring 7 pct. Morgan Stanley indlemmede for nylig Sydafrika i gruppen Fragile Five sammen med blandt andet Indien og grundet risikoen for store valutakursfald.

127 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 123 Danmark er late mover i Afrika Den danske vareeksport til hele det afrikanske kontinent udgjorde blot 9,1 mia. kr. eller meget beskedne 1,5 pct. af vores samlede eksport i Det er på mange måder et tankevækkende lavt tal. Det er lavt i forhold til Afrikas faktiske vækst og fremtidsudsigter, i forhold til vores eksport til andre fjerne markeder og ikke mindst i forhold til andre EU-landes præstation i Afrika. Således bruger hver afrikaner kun i gennemsnit 8 kr. på køb af danske varer om året, mens tallet i Sydamerika er 25 kr. pr. indbygger. Og det på trods af, at de afrikanske landes import af varer og serviceydelser er steget med godt 35 pct. over de seneste fem år og ser ud til stige med yderligere 35 pct. over de kommende fem år ifølge den Internationale Valutafond (IMF). I vores europæiske nabolande har man gennem mange år været betydeligt bedre til at udnytte de kommercielle muligheder på det afrikanske kontinent. Korrigeret for antallet af indbyggere ligger den danske eksport til Afrika på godt halvdelen af EU15-gennemsnittet. I lande som og, der har tætte historiske bånd til en række afrikanske lande, er eksporten pr. indbygger næsten fire gange højere end den danske. I det omfang den danske eksport kunne hæves til EU15 gennemsnittet, ville eksporten kunne øges med godt 8 mia. kr. om året, hvilket i runde tal svarer til danske arbejdspladser. Potentiale for store eksportgevinster og nye arbejdspladser Der er en vis fremgang at spore i samhandlen med Afrika. Over de seneste fem år er den danske eksport til Afrika steget med godt 30 pct. Eksportfremgangen har hovedsageligt været drevet af en øget eksport til de rigere lande i Nordafrika som Egypten, Algeriet og Marokko. Syd for Sahara har eksporten primært koncentreret sig om Sydafrika, der fortsat er Danmarks vigtigste marked på det afrikanske kontinent som følge af sin mere fremskredne økonomiske udvikling. Dansk eksport halter efter vores europæiske naboer på de afrikanske markeder Gennemsnit af samlet eksport pr. indbygger fra i danske kroner Danmark EU Eksport pr. indbygger til Afrika, gns (DKK) Kilde Eurostat og DI-beregninger

128 124 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Væksten i eksporten til de fattigere lande i Afrika syd for Sahara har været mindre markant målt i kroner og øre, men der er klare tegn på, at lande som Rwanda, Etiopien og Nigeria vækker en stigende interesse blandt danske virksomheder. Det er først og fremmest medicin, maskiner og fødevarer som frugt og grøntsager, kød og mejeriprodukter, der finder vej fra Danmark til de afrikanske kunder. Dansk eksport til Afrika stiger fra lavt niveau og ikke så hurtigt som andre landes Udvikling i eksporten fra Indeks 100 = EU Danmark Kilde Eurostat Faktisk er dansk eksport til Afrika steget langsommere end EU15-gennemsnittet og markant langsommere end eksporten fra lande som og, der allerede har langt større markedsandele i Afrika. Der er flere gode forklaringer på den begrænsede danske eksport til Afrika. Mange af de afrikanske lande er fortsat svært tilgængelige som følge af lav købekraft, utilstrækkelig infrastruktur og korruption. Det har påvirket danske virksomheder mere end deres europæiske kolleger, fordi der har været så lidt erfaring med den type markeder i dansk erhvervsliv. Dertil kommer, at vi har færre store og flere mindre virksomheder, samt at danske virksomheder generelt præsterer bedst på markeder med velfungerende rammevilkår. Endelig producerer og sælger danske virksomheder en stor andel højværdiprodukter (upmarket produkter), som indtil nu ikke har været særligt efterspurgte i Afrika. Stigende konkurrence på de afrikanske markeder Samtidig er det først nu, at volumen i de afrikanske forbruger og business-to-business markeder begynder at være tilstrækkelig store til at udgøre et interessant marked for mange danske virksomheder. Det betyder naturligvis også, at andre lande i stigende grad får øjnene op for de afrikanske muligheder, og konkurrencen er stigende. Set i lyset af, at den danske eksport til de 900 mio. mennesker, der lever i udviklingslandene syd for Sahara, kun ligger på niveau med den danske eksport til, er der grund til at overveje, om vi udnytter eksportpotentialet fuldt ud. En række danske virksomheder har over de seneste år oplevet stor succes i Afrika, og at Danmark generelt underpræsterer i forhold til vores nabolande synes at indikere, at flere danske virksomheder med fordel kunne overveje mulighederne på det afrikanske kontinent en ekstra gang.

129 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 125 Også i forhold til danske investeringer i Afrika har der været en vis fremgang, som dog ikke bringer os på niveau med lande, som vi normalt sammenligner os med. Ifølge Danmarks Statistik steg antallet af danske datterselskaber i Afrika med 35 i perioden Størstedelen af de danske datterselskaber i Afrika befinder sig inden for sektorerne handel og transport. Støt stigning i danske datterselskaber i Afrika Antallet af danske datterselskaber i Afrika Antal Kilde Danmarks Statistik CASE: Haldor Topsøe og Maj Invest vil bygge gødningsfabrikker i Nigeria Den danske ingeniørvirksomhed Haldor Topsøe, der er globalt ledende inden for heterogen katalyse, har indgået et samarbejde med de tre danske pensionsselskaber PKA, PensionDanmark og Pædagogernes Pensionskasse. Pensionskasserne skyder tilsammen en milliard kroner i en ny investeringsfond, der administreres af Maj Invest Equity A/S. Fonden skal sammen med Haldor Topsøe primært investere i kunstgødningsanlæg, og Afrika forventes at blive det primære mål for disse investeringer. Der er i Afrika et stort behov for kunstgødning til at øge landbrugets produktivitet. Ammoniak er et af Haldor Topsøes største forretningsområder, og selskabets teknologi og katalysatorer bruges i over halvdelen af verdens kunstgødningsanlæg. Kunstgødningen (urea) fremstilles på basis af ammoniak, som igen via Topsøes teknologi produceres fra naturgas. Der er mange muligheder for Haldor Topsøe i Afrika, og blandt andet i Nigeria afbrændes store mængder naturgas under olieudvinding uden at blive anvendt. Samtidig har Nigeria en stærkt voksende befolkning, der efterspørger flere og flere fødevarer samt et landbrug, der er meget uproduktivt blandt andet fordi brug af kunstgødning ikke er udbredt. Nigeria er derfor et helt oplagt marked til investering i nye kunstgødningsanlæg, som dels kan betjene det hjemlige marked og dels kan eksportere. Resultatet er nye kunstgødningsfabrikker, der omdanner den naturgas, der ellers ville blive brændt af til ammoniak og efterfølgende kunstgødning til brug i Nigerias landbrug, som dermed kan effektiviseres. Samtidig opnår landet en markant værdiskabelse, ligesom det gobale klima kommer til at nyde godt af en markant reduktion af den CO 2 -udledning, der sker som følge af gasafbrænding.

130 126 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Dansk udviklingsbistand til Afrika Danmark giver årligt omkring 16 mia. kr. i udviklingsbistand gennem Danida. Næsten en tredjedel af bistanden sendes videre til forskellige internationale organisationer som multilateral bistand. Den resterende bistand fordeles direkte til en række udviklingslande som bilateral bistand med knap en tredjedel til social infrastruktur (sundhed, uddannelse og øvrige sociale sektorer), 14 pct. til økonomiske sektorer (økonomisk infrastruktur og produktive sektorer) og resten til øvrige bistandstyper. Den danske bistand er fordelt ud over mange forskellige sektorer Dansk udviklingsbistand fordelt på sektorer, 2012 Økonomisk infrastruktur Produktive sektorer Multisektor, integrerede udviklingsprojekter 6% 7% 7% 9% Øvrige statlig bistand 28% Multilateral bistand Nødhjælp og flygtninge i nærområder Anden ikkekategoriserbar bistand Program- og fødevarebistand 6% 4% 4% Samlet dansk bistand i 2012: mio. kr. Kilde Danidas Årsberetning, % Social infrastruktur Sammenligner man med andre donorer, ligger Danmark lavt på bistand til forbedring af erhvervslivets vilkår og jobskabende aktiviteter i udviklingslandene (bistand til økonomisk infrastruktur og produktive sektorer). Det er et problem, fordi udviklingslandene særligt i Afrika netop har et stort behov for nye arbejdspladser grundet de store generationer af unge, der de kommende år vil træde ind på arbejdsmarkedet.

131 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 127 Andre lande prioriterer jobskabende aktiviteter højere end Danmark Bistand til økonomiske sektorer som andel af total bilateral bistand i 2012 Forenede Arabiske Emirater Kuwait New Zealand Danmark Storbritanien Australien Økonomisk infrastruktur Produktion Kilde Pct. I 2012 gik en tredjedel af Danmarks bilaterale bistand til Afrika med særligt fokus på 14 prioritetslande på kontinentet. Flere af disse lande er skrøbelige stater, hvor det primære fokus er at opbygge de basale samfundsstrukturer. Det gælder eksempelvis Sydsudan, Somalia og Zimbabwe. Der ydes dog også udviklingsbistand til nogle af de afrikanske lande, som i disse år udviser et stigende forretningspotentiale, herunder Kenya, Etiopien og Ghana. Desværre er der ikke en klar sammenhæng mellem de bistandsrelaterede aktiviteter i disse lande og danske virksomheders aktiviteter og kompetencer. Det nævnes rutinemæssigt i landestrategier for alle Danidas prioritetslande, at man skal søge at øge danske virksomheders aktiviteter i landet, men i praksis arbejdes der i begrænset omfang med at realisere de potentielle synergieffekter. En tredjedel af Danmarks bilaterale bistand gik til Afrika i 2012 Manglende sammenhæng mellem danske bistandsaktiviteter og erhvervsaktiviteter I Tanzania som er et af de lande, der modtager mest dansk bistand, træder unge hvert år ind på arbejdsmarkedet. Kun en brøkdel af dem vil have en reel chance for at få et stabilt arbejde med en indtægt, der kan brødføde en familie, med mindre der skrues markant op for jobskabelsen over de kommende år.

132 128 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Danmark yder mest bistand til lande med dårligt erhvervsklima Samtidig er Danmark fortrinsvis aktiv i afrikanske lande med et dårligt erhvervsklima. Således befinder 12 af de 14 danske prioritetslande sig i den dårligste halvdel af Verdensbankens Doing Business Index. Heraf ligger fem lande blandt de dårligste 10 pct. Der er derfor behov for, at Danida sætter markant ind for at forbedre erhvervsklimaet i disse lande, hvis de skal blive mere attraktive for udenlandske herunder danske virksomheder. Det er her vigtigt at slå fast, at der ikke bør være tale om, at den danske udviklingsbistand bruges som erhvervsstøtte til danske virksomheder. Pointen er, at Afrika har brug for en lang række effekter, som bistanden ikke kan tilbyde uden virksomhedernes medvirken. Det gælder arbejdspladser og indkomster. Det gælder også infrastruktur som vindmøller, kraftværker, havne og cementfabrikker. Og endelig gælder det løsninger til den enkelte forbruger som medicin og fødevarer. Den danske udviklingsbistand omfatter fire instrumenter, som specifikt har til formål at skabe udviklingseffekter ved at engagere danske virksomheder. > > Danida Business Partnerships kan bidrage med støtte til etablering af partnerskab med en lokal partner i Danidas prioritetslande. > > Danida Business Finance kan bidrage med lån med rentestøtte primært til større infrastrukturprojekter i Danidas prioritetslande. > > Business Project Development støtter udvikling af projektmuligheder i Danidas prioritetslande. > > Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) kan bidrage med lån, egen kapital og rådgivning, når en dansk virksomhed investerer i Afrika. IFU har skabt jobs med danske virksomheder i udviklingslande Instrumenterne kan være vigtige bidrag til inddragelse af danske virksomheder i bistanden. Eksempelvis har IFU over årene medvirket i mere end 700 investeringer sammen med danske virksomheder i udviklingslande til en samlet værdi af godt 100 mia. kr., hvoraf IFU har bidraget med ca. 10 mia. kr. Der er på den baggrund blevet etableret godt arbejdspladser. Derudover er der blevet overført moderne viden og teknologi til lokale virksomheder, de ansatte har fået træning og uddannelse, og der er skabt økonomisk omsætning på et socialt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. De øvrige erhvervsinstrumenter kritiseres dog ofte af virksomhederne for at være for bureaukratiske og ufleksible. Derved begrænses mulighederne for innovation og for realisering af en lang række udviklingseffekter.

133 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 129 CASE: Innovativt samarbejde mellem donor og privat virksomhed gjorde Kenya til global leder inden for mobile banktjenester Den britiske pendant til Danmarks Danida, DfID, tildelte i 2003 den britiske telegigant Vodafone 1 mio. GBP til at udvikle en innovativ løsning for mobile bankløsninger til det kenyanske marked på et tidspunkt, hvor de færreste kenyanere overhovedet havde en bankkonto. Uden adgang til en bankkonto er det svært at spare op, og pengene bruges ofte med det samme på eksempelvis små indkøb af hverdagens fornødenheder frem for større og mere økonomiske indkøb. Det bidrager til at fastholde mange i fattigdom. Løsningen blev enkel. I stedet for at oprette normale bankkonti udviklede Vodafone i samarbejde med Kenya s største mobilselskab, Safaricom, en mobil banktjeneste kaldet M-PESA. Vodafone gjorde brug af den relativt store udbredelse af mobiltelefoner på det kenyanske marked, og to år efter lanceringen i 2007 brugte mere end 20 pct. af den kenyanske befolkning mobile bankløsninger. Seks år efter har mere end 60 pct. af den kenyanske befolkning en mobil bankkonto, og i juni 2012 var den totale værdi af banktransaktioner over mobilen i Kenya alene mere end 60 pct. af Kenyas BNP. Før 2007 var det kun hver fjerde kenyaner der var kunde i en bank, mens det i dag er 75 pct. af alle finansielle transaktioner der foretages over mobilen i Kenya. M-PESA s store succes har også skubbet på udviklingen inden for mobile løsninger og it i Kenya. Internettet er de seneste år blevet markant hurtigere og billigere, den enorme kenyanske interesse for innovative IT- og kommunikationsløsninger samt regeringens ambitioner og målsætninger på området har tiltrukket flere af de store internationale spillere inden for IT. Nairobi har sågar fået det meget passende tilnavn Silicon Savannah. De mobile bankløsninger har også bredt sig til resten af Afrika med store udviklingseffekter til følge. Det er altid svært at sammenligne forskellige typer udviklingsprojekter, men der er ingen tvivl om, at det er meget få bistandsprojekter, der kan påvise effekter i samme størrelsesorden på baggrund af en investering på 1 mio. GBP i bistandsmidler. Alligevel tøver mange donorer, herunder Danida, stadig med at gennemføre samarbejder med private virksomheder. Anm. M-PESA: M står for mobile. PESA er swahili og betyder penge.

134 130 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING DI'S ANBEFALINGER De afrikanske lande har behov for arbejdspladser, indkomster, infrastruktur, varer og serviceydelser. Danske virksomheder kan tilbyde alt dette. Hvis udviklingsbistanden indrettes, så den spiller bedst muligt sammen med erhvervslivets aktiviteter, vil de udviklingsmæssige resultater kunne mangedobles. På den baggrund anbefaler DI følgende > > En større del af den danske udviklingsbistand bør målrettes indsatser, der skaber arbejdspladser og vækst via investeringer i et bedre erhvervsklima, økonomisk infrastruktur og produktive sektorer gerne i samarbejde med danske virksomheder. > > Udenrigsministeriet bør inddrage dansk erhvervsliv langt mere i dansk bistand i forhold til landevalg, nye landepolitikker, nye programmer og nye instrumenter. > > Danske ambassader og repræsentationer i Afrika samt udsendte danskere i internationale organisationer bør blive langt bedre til at identificere muligheder for danske virksomheder. > > Udenrigsministeriet bør arbejde for at styrke dansk erhvervslivs adgang til information om forretningsmuligheder i Afrika, eksempelvis ved at sikre, at der er midler til at gennemføre kollektive eksportfremstød til afrikanske lande. > > Udenrigsministeriet bør sikre, at der er et stærkt netværk, som kan hjælpe danske virksomheder i alle afrikanske lande med kommercielle interesser for Danmark. > > Udenrigsministeriet bør sikre, at der er relevante finansieringsinstrumenter både inden for og uden for bistanden til rådighed for danske virksomheder, der gør dem i stand til at konkurrere på lige vilkår med udenlandske konkurrenter i Afrika. > > Udenrigsministeriet bør optimere erhvervsinstrumenterne i bistanden Danida Business Finance (DBF) bør blive mere fleksibelt og lettere at arbejde med for virksomhederne. Desuden bør instrumentet blive tilgængeligt i flere lande og flere sektorer. I takt med den geografiske og sektormæssige udvidelse bør rammen øges, så den følger med efterspørgslen. Danida Business Partnerships (DBP) bør reformeres. Administrationen af DBP bør flyttes ud af Danida med henblik på at sikre en bedre balance mellem kommercielle og udviklingsmæssige kompetencer og dermed sikre flere succesfulde projekter med en høj grad af bæredygtighed. Business Partnership Development bør gøres tilgængeligt i flere lande og flere sektorer.

135 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 131 DI og Afrika DI har været aktivt involveret i Afrika på vegne af og i samarbejde med danske virksomheder siden begyndelsen af 1990'erne. Dengang gik DI i dialog med Danida om mulighederne for at inddrage dansk erhvervsliv i udviklingen af erhvervssektoren i Danidas daværende programsamarbejdslande. Det blev begyndelsen til en lang og konstruktiv dialog om udviklingen af privatsektorprogrammer og forskellige finansieringsinstrumenter, der i dag er en integreret del af dansk bistandspolitik. DI har desuden rådgivet mere end 250 danske virksomheder siden 1996 om forretningsudvikling i en lang række afrikanske lande. Disse erfaringer spænder fra dialog om indledende overvejelser over udvikling af en strategi til implementering af nye og innovative forretningskoncepter. Således er DI blandt de mest erfarne organisationer i Danmark inden for forretningsudvikling rettet mod bunden af indkomstpyramiden. Endvidere har DI igennem mange år været både initiativtager og medarrangør af delegationer til udvalgte afrikanske lande. Endelig har DI siden 1996 også været tæt partner for mere end 20 afrikanske erhvervsorganisationer. Gennem kapacitetsopbygning har DI bidraget til at gøre de afrikanske erhvervsorganisationer til et professionelt talerør for erhvervssektoren i de pågældende lande. DI har bidraget til at samle søsterorganisationerne i regionale netværk, der sammen kan arbejde for at forbedre erhvervslivets vilkår på tværs af landegrænser. Samarbejdet med søsterorganisationer har bidraget til at gøre DI til en af verdens mest internationale erhvervsorganisationer, og de gode kontakter i de afrikanske lande er også kommet danske virksomheder til gavn. Med disse erfaringer vil DI også i fremtiden fortsætte med at involvere sig i Afrika og dermed bidrage aktivt til, at danske virksomheder i endnu højere grad får del i de vækstmuligheder, som Afrika tilbyder.

136

137 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSREDEGØRELSE Globaliseringsredegørelse 135 DEFINITIONER, METODER OG KILDER 139 KILDEBESKRIVELSE 143 HISTORISK OVERSIGT OVER DANMARKS PLACERINGER 149 STIKORDSREGISTER

138

139 SÅDAN LIGGER LANDET DEFINITIONER, METODER OG KILDER 135 DEFINITIONER, METODER OG KILDER I redegørelsens benchmarkdel er Danmarks konkurrenceevne og rammevilkår for udnyttelse af globaliseringens muligheder målt op imod 32 andre -lande. Der sammenlignes således blandt alle -lande bortset fra Luxembourg. Sammenligningen sker for i alt 87 målbare indikatorer fordelt på fem områder: Globaliseringsniveau, Produktivitet og innovation, Kvalificeret arbejdskraft, Offentlig økonomi samt Omkostninger. Benchmark af 33 -lande 87 indikatorer på fem områder For hver af de 87 indikatorer er landene rangordnet efter, hvor godt de klarer sig i den internationale konkurrence, eller hvorvidt de har de rammevilkår og forudsætninger, der skal til for at udnytte globaliseringens muligheder. I parentes angives Danmarks placering året før, såfremt data er sammenlignelige. Data for BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) vises, når de foreligger. Disse lande har en stigende betydning i den globale konkurrence, og er derfor interessante at sammenligne med -landene. De indgår dog ikke i rangeringen eller i de samlede resultater. Data fra BRIK-lande Beregninger af gennemsnit På de fleste figurer vises også et gennemsnit for hele samt et gennemsnit for landene i Eurozonen. Gennemsnittene er beregnet udelukkende på baggrund af de lande, hvor data er tilgængelige. Data er vægtet med det enkelte lands købekraftskorrigerede BNP ved den følgende formel: Gennemsnit for og Eurozonen G = gennemsnit i = 1,,I. Antallet af -lande for hvilke der forefindes data gdp i = BNP for land i V i = Data-værdi for land i På enkelte indikatorer, hvor der foreligger data for mindre end to tredjedele af -landene, er et samlet gennemsnit for ikke beregnet. Der er ligeledes heller ikke beregnet gennemsnit for Eurozonen i de enkelte tilfælde, hvor der ikke foreligger data for de største eurolande.

140 136 SÅDAN LIGGER LANDET DEFINITIONER, METODER OG KILDER Landenes gennemsnitlige placering Inden for hvert af de fem områder er der beregnet en gennemsnitlig placering for alle landene. Da der ikke altid forefindes data for alle lande, kræver denne beregning flere skridt. Først udregnes en gennemsnitlig placering for hvert enkelt land baseret udelukkende på de indikatorer, der indeholder data for det pågældende land. Dette gennemsnit anvendes til at give landet en relativ placering inden for de indikatorer, hvor der ikke foreligger data for landet. Herefter rangeres på ny, og en gennemsnitlig placering på hele området udregnes. I de enkelte tilfælde, hvor en indikator indeholder data for mindre end to tredjedele af -landene, vil denne indikator ikke indgå i beregningen af gennemsnittet for det pågældende område. Ligger to (eller flere) lande helt lige, er de tildelt samme placering svarende til den bedste af deres mulige placeringer. Samlet gennemsnit I sammenfatningen på side 8 vises et samlet gennemsnit over landenes placering på de fem områder kaldet Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks Dette er udregnet som et simpelt gennemsnit af landenes placering på hvert af de fem områder, således hvert område vægter lige meget i det samlede konkurrenceevneindeks. Formålet er at illustrere, hvordan -landene er placeret i forhold til hinanden samlet set og ikke kun på de enkelte områder. DI's fem centrale områder Omgruppering af benchmarks Strukturen i redegørelsen blev sidste år revideret således, at den flugter med DI s fem centrale målsætninger for visionen om, at Danmark skal blive verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Denne struktur er videreført i år. Det skal yderligere bemærkes, at de to benchmarks på henholdsvis BNP-vækst og BNP pr. indbygger i sammenfatningen kun er medvirkende til at illustrere og underbygge DI s målsætning om en underliggende årlig vækst i dansk økonomi på 2,5 pct. Disse tæller således ikke med i konkurrenceevneindekset. De samme 87 indikatorer Historisk data Opsætningen af de danske placeringer over tid tager udgangspunkt i de samme 87 indikatorer over hele perioden fra I de tilfælde hvor historisk data ikke forefindes for det enkelte land, er den senest kendte værdi tilbageført. Ofte opdaterer valgte kilder data med tilbagevirkende kraft. Disse opdateringer er ligeledes inkluderet i den historiske opsætning. Af samme årsag vil der undertiden være forskelle, hvis man sammenligner dette års trykte redegørelse med sidste års trykte redegørelse. Det gælder for eksempel ved angivningelsen af Danmarks placering sidste år ved det enkelte benchmark og i den historiske oversigt over Danmarks placeringer. Ikke alle 33 -lande har været medlemmer i over hele perioden. Israel, Chile, og blev optaget i Disse lande er dog alligevel inkluderet i hele perioden. Benchmark 2.26 (Forsyningssikkerhed) er nyt i Globaliseringsredegørelsen Data er derfor hentet tilbage i tid og indgår således også i den historiske oversigt. Det gælder for benchmarks 2.12 (Vækstforventninger blandt iværksættere) og 2.13 (Iværksætteraktivitet), at data også indgik i Globaliseringsredegørelsen 2013, idet ny data ikke var tilgængeligt under udarbejdelsen i år. Derfor er også tidsserien i

141 SÅDAN LIGGER LANDET DEFINITIONER, METODER OG KILDER 137 den historiske oversigt over Danmarks placeringer for disse benchmarks blevet forskudt med ét år. Det gælder derfor eksempelvis for benchmark 2.12, at det nyeste data er 2012-tal, og Danmarks placering sidste år derfor er baseret på 2011-tal. Kildevalg og metadata Indikatorerne er udvalgt med henblik på at give et så dækkende billede som muligt af landenes konkurrenceevne og rammevilkår. Data er hentet fra anerkendte internationale kilder og er internationalt sammenlignelige. Kilderne til de enkelte indikatorer fremgår af figurerne og af oversigtstabellen sidst i redegørelsen. Der er udarbejdet metadata for hver af de enkelte indikatorer. Disse redegør for, hvad indikatoren viser, hvorfor indikatoren er relevant for et lands internationale konkurrenceevne samt en grundig beskrivelse af kilden og eventuelle yderligere beregninger. Det fremgår af de enkelte indikatorer i selve redegørelsen, hvor der er foretaget DI-beregninger. Metadata er tilgængelig i PDF-versionen af Globaliseringsredegørelsen 2014, der kan downloades fra di.dk/globalisering. Anerkendte kilder Yderligere information

142

143 SÅDAN LIGGER LANDET KILDEBESKRIVELSE 139 KILDEBESKRIVELSE Africa Progress Panel er et panel bestående af ti topledere med stor indsigt i det afrikanske kontinent. De arbejder for en mere lige og vedvarende udvikling i Afrika og udgiver en årlig rapport. AidData er en forsknings- og innovationsenhed enhed, der har til mål at gøre information om udviklingsfinansiering lettere tilgængeligt og handlingsrettet. Berlingske Media er en dansk mediekoncern, der helt eller delvist ejer danske aviser, radiostationer og internetmedier. BLS, Bureau of Labour Statistics er den amerikanske regerings primære analyseinstitut i forhold til arbejdsmarkedsøkonomi og statistik. Carlsberg Group er et dansk multinationalt bryggeriselskab, og det fjerde største af sin slags i verden. Cato Institute er en uafhængig tænketank med fokus på individuel frihed, frie markeder og fred. I samarbejde med the Fraser Institute i og mere end 70 andre tænketanke fra hele verden udgiver Cato årligt publikationen Economic Freedom of the World. Coloplast er en dansk virksomhed, der udvikler og markedsfører produkter og serviceydelser indenfor sundhedspleje. DA, Dansk Arbejdsgiverforening er hovedorganisation for 14 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked. DA udarbejder hvert kvartal en International Lønstatistik. Hovedformålet med statistikken er at belyse udviklingen i løn og arbejdsomkostninger blandt Danmarks største samhandelslande. intstat.da.dk Danfoss er en dansk industrikoncern, der er førende inden for mekaniske og elektroniske komponenter og systemløsninger, og producerer blandt andet termostater, ventiler, omformere og pumper med særligt fokus på energibesparelse. Danida er betegnelsen for Danmarks officielle udviklingssamarbejde, som er en del af Udenrigsministeriets aktiviteter. Danmarks Statistik er Danmarks officielle statistikbureau. DI's Virksomhedspanel består af medlemsvirksomheder, der fire gange årligt besvarer spørgsmål om virksomhedens aktuelle økonomiske vilkår, medarbejdersituationen og vækstmuligheder suppleret med forskellige temaspørgsmål.

144 140 SÅDAN LIGGER LANDET KILDEBESKRIVELSE Energiforskning.dk er en fælles informationsportal for de energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer. Erhvervs- og Vækstministeriet har til opgave at arbejde for at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden. EU-Kommissionen er en af de EU-institutioner, der deltager i EU's beslutningsproces. Kommissionen udgiver blandt andet rapporten Taxation Trends in the EU. European Patent Office er det europæiske patentkontor. Eurostat er den statistiske del af Europa-Kommissionen, der producerer data for Den Europæiske Union. EVCA, European Private Equity and Venture Capital Association er de europæiske kapitalfondes interesseorganisation i Bruxelles. Organisationen har en database med data omhandlende investeringer af egenkapital og risikovillig kapital. FN, Forenede Nationer er en verdensorganisation med 193 medlemslande. Organisationen spiller blandt andet en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettigheder og i forhandlinger om fred. GEM, Global Entrepreneurship Monitor er et akademisk nonprofit forskningskonsortium, der fokuserer på international forskning af iværksætteraktiviteter. IEA, Det Internationale Energiagentur er en mellemstatslig organisation, der fungerer som energipolitisk rådgiver for 28 medlemslande. Agenturet udgiver årligt publikationen Key World Energy Statistics, der indeholder detaljeret data omkring verdens energiforbrug. IFU, Investeringsfonden for udviklingslande leverer rådgivning og risikovillig kapital til danske virksomheder, der ønsker at etablere sig i udviklingslande. IMD, Det Internationale Institut for Management Development, beliggende i Lausanne,, er en af verdens ledende managementskoler. Instituttet udgiver årligt publikationen World Competitiveness Yearbook. IMF, Den Internationale Valutafond er en organisation bestående af 188 lande, der arbejder for at fremme det globale monetære samarbejde. Innovation Union Scoreboard måler innovationsperformance i en lang række lande. Publikationen udgives af PRO INNO Europe, der er et initiativ under EU's Generaldirektorat for "enterprise and industry", der har til formål at være samlingssted for analyser relateret til politik på innovationsområdet i Europa. KPMG er en markedsledende revisions- og rådgivningsvirksomhed, der er repræsenteret i 146 lande. LEGO er en dansk legetøjskoncern og verdens tredjestørste legetøjsproducent. McKinsey Global Insititute er den økonomiske og erhvervsmæssige forskningsgren af den globale konsulentvirksomhed, McKinsey & Company. Morgan Stanley er et amerikansk multinationalt selskab, der beskæftiger sig med financielle services.

145 SÅDAN LIGGER LANDET KILDEBESKRIVELSE 141 Nationalbanken er en dansk selvejende bankinstitution uafhængig af det politiske system. Organisation for Economic Co-operation and Development der er baseret i Paris, er en økonomisk orienteret samarbejdsorganisation for demokratiske lande med markedsøkonomi. udgiver forskellige publikationer og har en omfattende online database. er 's egen statistikbank, der indeholder data både fra medlemslande samt ikke-medlemslande. Produktion360 er en internetportal, der rummer viden om ledelse, organisationsudvikling og teknologiske udfordringer i ordreproducerende virksomheder, fødevarevirksomheder og life sciences virksomheder. Bag initiativet står it-virksomheden Columbus. PwC, PricewaterhouseCoopers er et verdensomspændende revisions- og rådgivningsfirma. Rockwool er en dansk virksomhed inden for isoleringsbranchen med speciale i stenuld. Skatteministeriet består af Koncerncentret og SKAT. Koncerncentret fungerer som stabsfunktion for hele organisationen og er den øverste ledelse. SKAT symboliserer det regionale niveau og varetager bl.a. opkrævningen af person-, erhvervs- og selskabsskatter. The Africa Report er et magasin, der fokuserer på afrikansk politik og økonomi. The Conference Board er en nonprofit global business organisation, der udgiver økonomiske rapporter og analyserer virksomhedstrends. The Economist er et magasin der fokuserer på økonomi, politik og finansielle forhold. Transparency International er en international organisation, der arbejder for udryddelse af korruption. UNCTAD, United Nations Conference on Trade and Development er den del af FN, der er ansvarlig for udviklingsområdet især med fokus på international handel, som den vigtigste drivkraft bag udvikling. Verdensbanken er en international bank, der arbejder for genopbygning og udvikling. Bankens formål er at bekæmpe fattigdom gennem finansiering af stater. Verdensbanken "Doing Business" er en rapport, der giver status over mulighederne for at drive forretning i 189 lande. WDI, World Development Indicator er Verdensbankens statistikbank, der indeholder udviklingsdata fra alle verdens lande. WEF, World Economic Forum er en uafhængig international organisation forpligtet til at forbedre situationen i verden ved at engagere ledere i partnerskaber med henblik på at forme globale, regionale og industrielle dagsordener. Organisationen udgiver årligt publikationen The Global Competitiveness Report.

146

147 SÅDAN LIGGER LANDET HISTORISK OVERSIGT OVER DANMARKS PLACERINGER 143 HISTORISK OVERSIGT OVER DANMARKS PLACERINGER Danmarks placering* Benchmark Side 1.00 Globaliseringsniveau 1.01 Eksportvækst (gns) Eksport som andel af BNP Eksportperformance (gns.) Upmarket-eksport til EU15 (gns.) Eksport til nye markeder (ikke -lande) Beholdning af direkte investeringer fra udlandet som andel af BNP Beholdning af direkte investeringer i udlandet som andel af BNP Direkte investeringer, inflow (gns.) Direkte investeringer, outflow (gns.) Beholdning af direkte investeringer i nye markeder International handelsfrihed Effektive toldmyndigheder Indstilling til globalisering Kulturel åbenhed International erfaring hos senior managers Image i udlandet * Ikke alle benchmarks kan sammenlignes direkte over tid. Se bemærkninger ved de enkelte benchmarks i redegørelsen. Ikke alle 33 lande indgår i samtlige benchmarks. Se antallet af lande ved de enkelte benchmarks i redegørelsen.

148 144 SÅDAN LIGGER LANDET HISTORISK OVERSIGT OVER DANMARKS PLACERINGER Danmarks placering* Benchmark Side 2.00 Produktivitet og innovation 2.01 Investeringer som andel af BNP Offentlige investeringer som andel af BNP Arbejdsproduktivitet Vækst i arbejdsproduktivitet (gns.) Samlede udgifter til forskning og udvikling som andel af BNP Offentlige udgifter til forskning og udvikling som andel af BNP Kvaliteten af forskningsinstitutioner Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv Europæiske patentansøgninger Triade-patentfamilier Innovationsperformance Vækstforventninger blandt iværksættere Iværksætteraktivitet Rammevilkår for iværksætteraktivitet Gennemsnitlig tid forbundet med at afvikle en virksomhed Venturekapitainvesteringer som andel af BNP (gns.) Gazellevirksomheder Konkurrencementalitet Fleksibilitet og omstillingsevne Anvendelse af bredbåndsforbindelser E-handel Økonomisk frihed Administrative byrder ved statslig regulering Kvaliteten af infrastruktur** Energiintensitet Forsyningssikkerhed * Ikke alle benchmarks kan sammenlignes direkte over tid. Se bemærkninger ved de enkelte benchmarks i redegørelsen. Ikke alle 33 lande indgår i samtlige benchmarks. Se antallet af lande ved de enkelte benchmarks i redegørelsen. ** Danmarks væsentligt højere placering frem til 2012 skyldes formentligt, at World Economic Forum tidligere havde forholdsvis få besvarelser i Danmark. Der er derfor en vis usikkerhed om de historiske placeringer.

149 SÅDAN LIGGER LANDET HISTORISK OVERSIGT OVER DANMARKS PLACERINGER 145 Danmarks placering* Benchmark Side 3.00 Kvalificeret arbejdskraft 3.01 Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvens for årige Ledighed Gns. årlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse Andel af højtuddannede i den private sektor Arbejdsmarkedsregulering Jobmobilitet Medarbejdermotivation Økonomisk incitament til at arbejde Lige muligheder Udgifter til uddannelse som andel af BNP Udgifter på videregående uddannelse som andel af BNP Antal årlige undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år (gns.) 's PISA-undersøgelse, læsefærdigheder 's PISA-undersøgelse, matematiske kompetencer 's PISA-undersøgelse, naturvidenskabelige kompetencer Andel af befolkningen på år med en ungdomsuddannelse Andel af befolkningen på år med en videregående uddannelse Alder ved gennemførelse af videregående uddannelse Andel af dimittender fordelt på fag Personlig gevinst ved videregående uddannelse Andelen af udenlandske studerende på videregående uddannelser Attraktivt arbejdsklima for udenlandske højtuddannede Fuldførte ph.d.er inden for teknisk videnskab og naturvidenskab Efteruddannelse * Ikke alle benchmarks kan sammenlignes direkte over tid. Se bemærkninger ved de enkelte benchmarks i redegørelsen. Ikke alle 33 lande indgår i samtlige benchmarks. Se antallet af lande ved de enkelte benchmarks i redegørelsen.

150 146 SÅDAN LIGGER LANDET HISTORISK OVERSIGT OVER DANMARKS PLACERINGER Danmarks placering* Benchmark Side 4.00 Offentlig økonomi 4.01 Offentligt forbrug som andel af BNP Offentlige primære udgifter som andel af BNP Strukturel budgetbalance Offentlig bruttogæld som andel af BNP Offentlig nettogæld som andel af BNP Vækstudgifter som andel af primære udgifter Offentligt finansieret forskning, udvikling og demonstration i energiteknologier Det offentliges køb af varer og services Anvendelse af offentlige e-services Bestikkelse og korruption Danmarks placering* Benchmark Side 5.00 Omkostninger 5.01 Samlet skatteindtægt som andel af BNP Marginalskat for middellønnede inkl. forbrugsskatter Marginalskat for højtlønnede inkl. forbrugsskatter Nominel selskabsskattesats Faktisk selskabsskatteprocent Årlig inflation (gns.) Adgang til kapitalmarkeder Arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere Årlig vækst i enhedslønomkostninger (gns) Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP * Ikke alle benchmarks kan sammenlignes direkte over tid. Se bemærkninger ved de enkelte benchmarks i redegørelsen. Ikke alle 33 lande indgår i samtlige benchmarks. Se antallet af lande ved de enkelte benchmarks i redegørelsen.

151 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSREDEGØRELSE

152 148 SÅDAN LIGGER LANDET STIKORDSREGISTER

153 SÅDAN LIGGER LANDET STIKORDSREGISTER 149 STIKORD A Adgang til kapitalmarkeder > Administrative byrder ved statslig regulering > Afvikling af virksomhed, gennemsnitlig tid > Arbejdsklima for udenlandske højtuddannede > Arbejdsmarkedsregulering > Arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere > Arbejdsproduktivitet > Arbejdsproduktivitet, vækst i > Arbejdstid pr. person i beskæftigelse, gns. årlig > B Bestikkelse og korruption > Bredbåndsforbindelser, anvendelse af faste > Budgetbalance, strukturel > D Direkte investeringer fra udlandet som andel af BNP, beholdning af > Direkte investeringer i nye markeder, beholdning af > Direkte investeringer i udlandet som andel af BNP, beholdning af > Direkte investeringer, inflow (gns.) > Direkte investeringer, outflow (gns.) > E Efteruddannelse > E-handel > Eksport som andel af BNP > Eksport til nye markeder (ikke -lande) > Eksportperformance > Eksportvækst > Energiintensitet > Enhedslønomkostninger, årlig vækst i > Erhvervsfrekvens > Erhvervsfrekvens for årige > Europæiske patentansøgninger >

154 150 SÅDAN LIGGER LANDET STIKORDSREGISTER F Fleksibilitet og omstillingsevne > Forskning og udvikling, samlede udgifter som andel af BNP > Forskning og udvikling, offentlige udgifter som andel af BNP > Forskning, udvikling og demonstration i energiteknologier, offentligt finansieret > Forskningsinstitutioner, kvaliteten af > Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv > Forsyningssikkerhed > Fuldførte ph.d.er inden for teknisk videnskab og naturvidenskab > G Gazellevirksomheder > Globalisering, indstilling til > H Handelsfrihed, international > Højtuddannede i den private sektor, andel af > I Image i udlandet > Inflation, årlig > Infrastruktur, kvalitet af > Innovationsperformance > International erfaring hos senior managers > Investeringer som andel af BNP > Iværksætteraktivitet > Iværksætteraktivitet, rammevilkår for > Iværksættere, vækstforventninger blandt > J K Jobmobilitet > Konkurrencementalitet > Kulturel åbenhed > L Ledighed > Lige muligheder > Læsefærdigheder, 's Pisa-undersøgelse > M Marginalskat for højtlønnede inkl. forbrugskatter > Marginalskat for middellønnede inkl. forbrugsskatter > Matematiske kompetencer, 's Pisa-undersøgelse > Medarbejdermotivation > Miljørettede afgifter som andel af BNP, provenu af > N Naturvidenskabelige kompetencer, 's Pisa-undersøgelse >

155 SÅDAN LIGGER LANDET STIKORDSREGISTER 151 O Offentlig bruttogæld som andel af BNP > Offentlig nettogæld som andel af BNP > Offentlige e-services, anvendelse af > Offentlige investeringer som andel af BNP > Offentlige primære udgifter som andel af BNP > Offentliges køb af varer og services > Offentligt forbrug som andel af BNP > P S Personlig gevinst ved videregående uddannelse > Selskabsskatteprocent, faktisk > Selskabsskattesats, nominel > Skatteindtægt som andel af BNP, samlet > T Toldmyndigheder, effektive > Triade-patentfamilier > U Udenlandske studerende på videregående uddannelser > Udgifter til uddannelse som andel af BNP > Udgifter til videregående uddannelse som andel af BNP > Undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år, antal årlige > Ungdomsuddannelse, andel af befolkningen på år med en > Upmarket-eksport til EU15 > V Venturekapitalinvesteringer som andel af BNP > Videregående uddannelse, alder ved gennemførelse > Videregående uddannelse, andel af befolkningen på år med en > Videregående uddannelse, andel dimittender fordelt på fag > Vækstudgifter som andel af primære udgifter > Ø Økonomisk frihed > Økonomisk incitament til at arbejde >

156 Globaliseringsredegørelse 2014 Globaliseringsredegørelsen 2014 giver for 10. år i træk en samlet vurdering af Danmarks konkurrenceevne, og de rammevilkår vi tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. I redegørelsen bliver Danmark sammenlignet med de øvrige lande på 87 forskellige indikatorer inden for fem områder. Sådan ligger landet 2014 viser, at Danmark på flere områder har et godt udgangspunkt i konkurrencen med udlandet. Men redegørelsen peger også på en lang række områder, hvor Danmark halter bagefter de øvrige lande i, og hvor der er behov for langsigtede tiltag og en seriøs indsats, hvis vi skal vinde i den globale konkurrence. Læs mere om Globaliseringsredegørelsen 2014 på di.dk/globalisering. Her kan du blandt andet downloade en interaktiv PDF-version af redegørelsen, hvor du kan læse meget mere om, hvordan de enkelte indikatorer er beregnet og få direkte adgang til de bagvedliggende kilder. Samtidig kan du downloade alle grafer og figurer til dine egne præsentationer. DI Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Telefon [email protected] di.dk