Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Transkript

1 DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de offentlige finanser og modgå udgiftspresset fra en aldrende befolkning. Men når det kommer til at håndtere vækstudfordringen er Danmark blandt de dårligst stillede i EU. Uden yderligere reformer kan Danmark blive et lavvækst-land i en region, der ellers ikke imponerer ved høj vækst sammenlignet med resten af verden. Den danske vækst får baghjul Væksten i dansk økonomi får baghjul af langt de fleste andre lande i både EU og i OECD det kommende årti, hvis ikke vi gennemfører ambitiøse reformer. Selv inklusive de skønnede effekter af skattereformen og reformen af førtidspension og fleksjob kan Danmark i bedste fald se frem til en placering som nummer 15 blandt de mest velstillede lande i Det er kun en lidt bedre placering end i 2011 og langt fra top ti, som vi ellers var en fast bestanddel af tilbage i 1990 erne. Danmarks velstand og placering på velstandsranglisten i 2020 BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder. DK's placering på ranglisten over hver søjle USD USD Nr. 10 på listen 17 Uden tilbagetrækningsaftale 15 Uden nye tiltag 15 Med regeringens 2020-plan 11 Med DI's 2020-plan Anm.: Forløbet uden nye tiltag er skøn inklusive effekten af skattereformen samt reformen af førtidspension og fleksjob. Kilde: DI-beregninger Sagsnr.:

2 Når den danske velstand er lavere relativt til andre lande betyder det, at hver enkelt dansker ikke har råd til at købe de samme varer og tjenester, som er muligt i andre lande. Og det betyder alt andet lige, at der ikke er råd til at tilbyde samme offentlige service som i disse lande. En lang række lande vil således have mulighed for at tilbyde bedre sundhedsbehandling, undervisning, ældrepleje mv. end Danmark. En bred og ambitiøs reformdagsorden kan få os tilbage i førergruppen Kun ved at anlægge en ambitiøs reformdagsorden kan Danmark igen forventes at kunne blande sig i top ti. Der er behov for en meget bred indsats indeholdende tiltag, der øger arbejdsudbuddet og løfter produktiviteten. Reformplanerne i regeringens 2020-plan er et klart og vigtigt skridt i den rigtige retning. Hvis Danmark for alvor skal tilbage mod top ti, må ambitionsniveauet imidlertid øges, og fokus bør i højere grad drejes over på, hvordan virksomhedernes konkurrenceevne kan forbedres. DI har med vores 2020-plan vist, hvad der skal til. Via 25 konkrete mærkesager løftes den underliggende BNP-vækst med omkring en procentpoint, så Danmark igen kommer op omkring de ti mest velstående samfund. EU: Danmark et lavvækstland i en lavvækstregion Danmark kan blive et lavvækst-land i EU Europa-Kommissionen har i foråret offentliggjort en ny rapport ( The 2012 Ageing Report, Economic and budgetary projections for the 27 EU Member States ( ) ), der estimerer, hvor stor en vækst de 27 EU-lande kan forventes at få i de kommende årtier i fravær af yderligere reformer. Rapporten tegner desværre et billede af, at Danmark forventes et blive et lavvækst land i en region, der ellers ikke kan prale af vækstrater i den høje ende sammenlignet med resten af verden. Danmark skønnes således, at den underliggende eller strukturelle vækst i dansk økonomi i perioden blot vil være omkring 1,1 pct. Hertil kommer effekten af Tilbagetrækningsaftalen, skattereformen samt reformen af førtidspension og fleksjob, som ikke er indregnet i Kommissionens rapport. Samlet kan der således ventes en vækst på godt 1,4 pct. Det er den ottende laveste vækst blandt de 27 EU-lande. Danmark bagerst i feltet på alle parametre Kommissionens skøn er lavet på baggrund af den forventede udvikling i blandt andet beskæftigelsen, den gennemsnitlige arbejdstid og totalfaktorproduktiviteten. Danmarks dårlige performance gør sig især gældende for produktivitetsvæksten, men også på de øvrige parametre befinder vi os i den nederste halvdel. Danmarks efterslæb til eksempelvis Storbritannien, Sverige og Frankrig kan stort set alene henføres til lavere pro- 2

3 duktivitetsvækst, mens Spanien rykker forbi på en større beskæftigelsesvækst. Danmark er et lavvækst-land i EU - også med Tilbagetrækningsaftalen Gennemsnitlig årlig vækst i strukturel (potentiel) BNP, Polen Slovenien Luxembourg Slovakiet Tjekkiet Bulgarien UK Malta Estland Irland Rumænien Sverige Østrig Frankrig Spanien Finland Belgien Cypern Holland Danmark Litauen Letland Tyskland Italien Ungarn Portugal Grækenland Effekt af Tilbagetrækningsaftale samt reformer af skat, førtidspension og fleksjob 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Pct. Kilde: Europa-Kommissionen, "Ageing Report 2012", Finansministeriet og DI-beregninger. Mål i DI's 2020-plan Samme billede tegner sig, hvis man vender sig mod den seneste rapport fra OECD (Economic Outlook 91). Heri skønnes Danmark at få den fjerde laveste vækst blandt de 34 OECD-lande i perioden Langt til top ti på velstandsranglisten Danmark har langt op til top ti på velstandsranglisten Danmark var tilbage i midten af 1990 erne det sjette rigeste land. Siden da er vi blevet overhalet af en række andre lande og indtager nu en placering som nummer 17. Og med de dårlige udsigter det kommende årti kan vi i bedste fald rykke to placeringer op, især takket være Tilbagetrækningsaftalen. 3

4 Uden nye reformer fastholdes Danmark langt fra top ti BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder, USD Luxembourg 40,5 1 Luxembourg 80,1 1 Luxembourg 97,5 2 Norge 30,9 2 Singapore 59,7 2 Singapore 84,3 3 USA 27,8 3 Norge 53,5 3 Hong Kong 71,5 4 Schweiz 26,4 4 Hong Kong 49,1 4 Norge 67,2 5 Singapore 25,2 5 USA 48,4 5 USA 64,7 6 Danmark 23,2 6 Schweiz 43,4 6 Taiwan 60,2 7 Holland 23,1 7 Holland 42,2 7 Irland 56,0 8 Østrig 23,0 8 Østrig 41,8 8 Schweiz 55,1 9 Canada 22,8 9 Canada 40,5 9 Australien 54,9 10 Hong Kong 22,7 10 Sverige 40,4 10 Østrig 53,9 11 Japan 22,5 11 Australien 40,2 11 Sverige 53,2 12 Tyskland 22,0 12 Irland 39,6 12 Island 52,4 13 Belgien 21,9 13 Island 38,1 13 Holland 52,3 14 Australien 21,7 14 Tyskland 37,9 14 Canada 51,2 15 Frankrig 21,3 15 Belgien 37,7 15 Danmark 49,4 16 Island 20,7 16 Taiwan 37,7 16 Sydkorea 49,2 17 Sverige 20,6 17 Danmark 37,2 17 Tyskland 48,8 18 Italien 20,6 18 Finland 36,2 18 UK 46,9 19 UK 20,3 19 UK 36,1 19 Finland 46,4 20 Irland 18,6 20 Frankrig 35,2 20 Japan 45,8 Anm: Skønnet for 2020 er inklusive effekten af skattereformen samt reformen af førtidspension og fleksjob. Lande der ikke indgik i den tidligere regerings målsætning er markeret med kursiv. Kilde: IMF, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN, FM og DI-beregninger. DI s skøn for velstandsudviklingen frem mod 2020 bygger på fremskrivninger fra blandt andet IMF, Finansministeriet og Consensus Economics. og vejen er blevet længere De seneste skøn fra disse institutioner (herunder det opdaterede forløb for dansk økonomi i Danmarks Konvergensprogram, 2012) har gjort vejen tilbage til top ti endnu længere. Det skønnes nu at kræve et løft i den gennemsnitlige vækstrate i perioden på godt 1 procentpoint. Det er 0,2 procentpoint mere end skønnet for et halvt år siden. Omvendt letter de seneste reformer af skattesystemet samt førtidspension og fleksjob presset lidt. Krævet merrealvækst i BNP for at komme i top 10 i 2020 Løft i gennemsnitlig årlig vækstrate i perioden , pct. Blandt Blandt Blandt OECD-lande IMF-lande OECD-lande (eksklusive Luxembourg) Nyeste skøn med seneste reformer 1,0 0,7 0,4 Nyeste skøn 1,1 0,7 0,5 Tidligere skøn 0,9 0,8 0,4 Kilde: IMF, Kommissionen, Consensus Economics, FN, FM og DI-beregninger. Reformer kan løfte væksten Regeringen har med sin 2020-plan sat reformer på dagsorden. Det er glædeligt. Men regeringens samlede 2020-plan sikrer reelt kun et løft i væksten på 0,2 procentpoint, og det vel at mærke forudsat, at planen gennemføres fuldt ud. Og med de 4

5 allerede vedtagne reformer af skat, førtidspension og fleksjob er der kun udsigt til et yderligere et løft på godt 0,1 pct. Et sådan løft kan ikke flytte Danmark nævneværdigt opad på velstandsranglisten, og der vil fortsat være lang vej tilbage til top ti. Regeringen er for uambitiøs DI mener, at regeringen med deres 2020-plan anlægger et alt for lavt ambitionsniveau. DI fremlagde d. 26. april med En 2020-plan med ambitioner - fordi Danmark skal vinde vores bud på en løsning. De centrale elementer i planen er en lang række arbejdsmarkedsreformer, lavere skattetryk og omprioriteringer af de offentlige udgifter i en mere vækstvenlig retning. DI har anvist en mere ambitiøs vej De 25 konkrete mærkesager i DI s 2020-plan løfter arbejdsudbuddet mere end dobbelt så meget, som i regeringens plan. Og samtidig løftes produktivitetsvæksten, blandt andet som følge af et lavere skattetryk. Samlet set løfter DI s 2020-plan BNPvæksten med omkring 1 procentpoint frem mod Det er mindst fem gange så meget som i regeringens plan, hvilket betyder, at Danmark igen kommer op omkring de ti mest velstående samfund. Reformer kan løfte væksten Bidrag til løft i gennemsnitlig underliggende realvækst, Pct. 1,2 Pct. 1,2 1,0 1,0 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 Regeringens 2020-plan Reformer der øger arbejdsudbud DI's 2020-plan Reformer der løfter produktivitet Kilde: Regeringens 2020-plan "Danmark i arbejde" og DI's 2020-plan "En 2020-plan med ambitioner - fordi Danmark skal vinde". 0,0 5