DI ANALYSE. Globaliseringsredegørelse 2013

Transkript

1 DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2013

2 DI Analyse sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2013

3 2 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2013 Udgivet af DI Redaktion: Kathrine Klitskov, Peter Bay Kirkegaard, Cathrine Fogt Hjorth og Mads Dal Jørgensen Redaktion slut Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN:

4 Sådan ligger landet forord 3 forord Globaliseringsredegørelsen 2013 viser, at danske virksomheder på flere områder står stærkt sammenlignet med de øvrige -lande. Vi har fokus på uddannelse gennem hele livet og vores fleksible arbejdsmarked er genstand for beundring fra mange andre lande. Men årets redegørelse dokumenterer desværre også, at det danske omkostningsniveau er alt andet end konkurrencedygtigt. Derfor har vi fortsat store udfordringer med at få bedre fodfæste på eksportmarkederne og dermed også for alvor med at få gang i den økonomiske vækst. De politisk bestemte omkostninger i Danmark er simpelthen blandt verdens højeste, og hver gang de øges yderligere, er det med til at lukke virksomheder og rykke arbejdspladser ud af landet. Der er behov for, at det bliver billigere at drive virksomhed i Danmark, så vi ikke er markant dyrere end landene omkring os. Skal vi fastholde virksomhedsaktiviteterne i Danmark eller acceptere nedgang i velstand og levestandard? Det er det helt grundlæggende valg, det danske samfund og de danske politikere står over for. For DI er valget indlysende. Vi skal vælge den vej, der fører til flere arbejdspladser, vækst og velfærd. Det kræver, at Danmark formår at fastholde og udvikle alle dele af erhvervslivet. Danske virksomheders værdiskabelse er det bærende fundament for det danske velstandsniveau. Hvis ikke vi er i stand til at skabe gode arbejdspladser, der producerer attraktive og konkurrencedygtige varer og services, så forsvinder grundlaget for vores ønske om et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Der er behov for at få styrket de økonomiske incitamenter i samfundet. Det skal i endnu højere grad kunne betale sig for den enkelte at få en uddannelse, at få et arbejde og gøre en ekstra indsats hele livet igennem. Det skal være endnu mere attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at opretholde og investere i arbejdspladser i Danmark. Udover bedre økonomiske rammevilkår for erhvervslivet kræver fastholdelse af virksomhedsaktiviteterne i Danmark og Europa også, at virksomhederne har stabil og sikker adgang til de nødvendige råstoffer en kendsgerning, der ofte overses. Hvis vi i højere grad bruger de mineralske og fossile råstoffer, Europa er så rig på, vil vi kunne skabe nye europæiske arbejdspladser både direkte i relation til råstofindustrien men også i de efterfølgende led i produktionskæden, hvor råstofferne indgår. Derfor har vi i årets redegørelse valgt at sætte særligt fokus på området med to temakapitler omhandlende råstoffer i Europa, samt mulighederne i Arktis. April 2013 Karsten Dybvad Adm. direktør

5 Sådan ligger landet Indhold 5 Indhold 7 Sammenfatning 18 Benchmark 20 Globaliseringsniveau 30 Produktivitet og innovation 46 Kvalificeret arbejdskraft 62 Offentlig økonomi 70 Omkostninger 78 Temakapitler 81 Europas adgang til råstoffer vejen væk fra importafhængighed 97 Arktis muligheder og udfordringer 115 Definitioner, metoder og kilder 117 Kildebeskrivelse 121 Historisk oversigt over Danmarks placeringer 125 Stikord

6 vækst Målsætninger Salg og etableringer i Danmark og i verden skal øges Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Anvendelse af ressourcerne Ressourcerne Fundamentet

7 Sådan ligger landet sammenfatning 7 Sammenfatning DI's Globaliseringsredegørelse 2013 Sådan ligger landet giver for niende år i træk et indblik i Danmarks konkurrenceevne og de rammevilkår, vi her i landet tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Vurderingen er baseret på 86 indikatorer for international konkurrencekraft og omfatter data for 33 -lande samt Brasilien, Rusland, Indien og Kina i det omfang dette er tilgængeligt. Herudover indeholder redegørelsen i år to temakapitler: Europas adgang til råstoffer vejen væk fra importafhængighed og Arktis muligheder og udfordringer. 86 indikatorer for international konkurrencekraft DI's fem strategiske målsætninger Strukturen i redegørelsen er i år revideret således, at den flugter med DI s fem centrale målsætninger for visionen om, at Danmark skal blive verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. For når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark. Benchmarkanalysen tager udgangspunkt i disse fem målsætninger, som er centrale for Danmarks evne til at konkurrere internationalt og udnytte globaliseringens muligheder. For at kunne identificere langsigtede løsninger på de nuværende udfordringer er det afgørende at få indsigt i disse områder. Områderne er Globaliseringsniveau, Produktivitet og innovation, Kvalificeret arbejdskraft, Offentlig økonomi samt Omkostninger. Inden for disse fem områder benyttes samlet 86 indikatorer til at vurdere Danmarks konkurrenceevne. Fem strategiske målsætninger Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger

8 8 Sådan ligger landet sammenfatning Målsætning om årlig vækst på 2,5 pct. Visionen DI s mål er, at Danmarks økonomiske vækst skal løftes til en underliggende årlig vækst på 2,5 pct. Dette er en meget ambitiøs målsætning, men også en realistisk målsætning, hvis hele samfundet løfter i flok. Hvis det lykkes, vil danskerne fortsat opleve fremgang i den private købekraft og samtidig opleve offentlige velfærdsydelser i verdensklasse. Danmark har været blandt de allermest velstående samfund i verden, men det er vi ikke mere. Vi er et forholdsvist rigt land med en dygtig og veluddannet befolkning, en historisk stor offentlig sektor og et stærkt, forskelligartet og internationalt orienteret erhvervsliv. Men siden midten af 1990 erne er vores velstandsudvikling aftaget betydeligt. Vi rangerer blandt den nederste tredjedel af, når det kommer til økonomisk vækst, hvilket er et udtryk for, at Danmark fortsat er hårdt ramt af krisen men også, at Danmarks strukturelle vækstpotentiale er forholdsvis begrænset. BNP-vækst, (gns.) 25 (30) Danmark Kina Indien Brasilien Rusland Pct. Anm. I alle grafer gælder det, at Danmarks placering sidste år er angivet i parentesen. Bjælkens farve indikerer udviklingen i forhold til sidste år. Blå indikerer fremgang, sort stilstand og lyserød nedgang. Kilde Economic Outlook Nr. 92 og DI-beregninger

9 Sådan ligger landet sammenfatning 9 BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, (13) Danmark Rusland Brasilien Kina Indien USD Kilde IMF, World Economic Outlook October 2012 I sammenligning med -landene opnår Danmark en 13. plads på købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger. Ser man i stedet blandt alle verdens udviklede lande, overhales Danmark også af Luxembourg, Singapore, Hongkong og Taiwan og opnår dermed blot en 17. plads i selskab med verdens mest udviklede økonomier.

10 10 Sådan ligger landet sammenfatning Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2013 Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks illustrerer de enkelte landes gennemsnitlige placering på alle fem områder i redegørelsen. Formålet med indekset er at skabe et overblik over, hvordan -landene er placeret i forhold til hinanden samlet set og ikke kun på de fem fokusområder. Det skal bemærkes, at en række af landene ligger meget tæt. Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks, 2013 Landenes gennemsnitlige placering på alle indikatorer* i Globaliseringsredegørelsen Danmark 1 (1) 2 (2) 3 (5) 4 (4) 5 (3) 6 (7) 7 (13) 8 (6) 9 (12) 10 (9) 11 (8) 12 (11) 13 (15) 14 (17) 15 (10) 16 (18) 17 (19) 18 (14) 19 (16) 20 (21) 21 (22) 22 (20) 23 (24) 24 (25) 25 (23) 26 (26) 27 (28) 28 (31) 29 (29) 30 (30) 31 (27) 32 (32) 33 (33) * Kun indikatorer, hvor der er data for minimum to tredjedele af alle -lande, indgår i gennemsnittet Danmark ligger nummer 12 Danmark ligger på en samlet 12. plads, hvilket er en plads ned i forhold til sidste år. Resultatet vidner om, at Danmark på en lang række indikatorer befinder sig i den bedre ende af -landene. Det er glædeligt og positivt, at Danmark stadig står stærkt i den internationale konkurrence på flere fronter. Men ser man på fordelingen af de danske placeringer over tid, står det imidlertid også klart, at placeringen blandt de mest konkurrencedygtige -lande synes at vakle.

11 Sådan ligger landet sammenfatning 11 Fordelingen af de danske placeringer over tid Pct. af benchmarks* 100 Topplaceringer (1-11) Midterplaceringer (12-22) Bundplaceringer (23-33) * Som følge af afrunding kan summen af de enkelte elementer afvige fra 100 pct. Fordelingen af danske placeringer over tid tegner et klart billede af, at vi har mistet flere af vores styrker uden at gøre op med vores svagheder. Mange af vores bedste placeringer er således blevet middelmådige, hvilket ses direkte i den voksende andel midterplaceringer. Når man ser på andelen af placeringer i bunden, har udviklingen været stort set konstant over årene med knap en fjerdedel af indikatorerne i den helt lave ende. Der er altså flere områder, hvor der er plads til store forbedringer, hvis vi skal sikre vores konkurrenceevne på den lange bane, rykke ud af midterfeltet og igen blive blandt de mest konkurrencedygtige lande i. Danmarks gennemsnitlige placering på de fem områder over tid Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger Globaliseringsniveau Det er afgørende, at både de danske virksomheder, de danske politikere og den offentlige sektor har et globalt mindset, så vi ser de globale muligheder og tør tage dem. Danmark opnår i år en niendeplads ud af de 33 -lande på området for Globaliseringsniveau. Det er en fremgang på to pladser i forhold til sidste år. 9. plads Danmarks styrker er befolkningens positive indstilling til globaliseringen, effektive toldmyndigheder og en høj grad af international handelsfrihed. Vi ligger dog i den absolut tunge ende, når det kommer til vækst i eksporten, eksport til nye markeder samt evnen til at tiltrække udenlandske investeringer. Produktivitet og innovation Grundlaget for et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv og et højt velstandsniveau er øget produktivitet, der skabes via en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og en højere værdiskabelse pr. arbejdstime. Inden for området Produktivitet og innovation rykker Danmark en plads op til en sjetteplads. Produktiviteten i Danmark er dog steget langsommere end i udlandet siden midten af 1990'erne. 6. plads

12 12 Sådan ligger landet sammenfatning Danmarks styrker inden for området for Produktivitet og innovation er udbredt adgang til god og hurtig internet hos befolkningen, høj innovationsperformance hos virksomhederne og god adgang til risikovillig kapital. Danmark scorer dog stadig lavt på iværksætteraktivitet, og vi har relativt få investeringer. 10. plads Kvalificeret arbejdskraft Tilstrækkeligt med velkvalificeret og motiveret arbejdskraft er en hjørnesten i et velstående Danmark i vækst og balance. Danmark indtager en tiendeplads i forhold til området for Kvalificeret arbejdskraft, hvilket er en plads ringere end sidste år. Vi scorer fortsat højt på efteruddannelse, har en høj jobmobilitet, og ligger blandt de lande, der har den højeste motivation blandt medarbejderne i hele. Derudover har Danmark en lav grad af arbejdsmarkedsregulering og en høj erhvervsfrekvens. Disse markante fordele tynges dog ned af en relativ kort dansk gennemsnitlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse samt et lavt økonomisk incitament til at arbejde. Samtidig er danske unge fortsat længe om at komme i gang med og færdiggøre en uddannelse, og der er fortsat for få danskere, der vælger en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. 9. plads Offentlig økonomi Balance i den danske offentlige økonomi kræver, at den offentlige sektor kommer til at fylde en mindre andel af økonomien. Det kræver også, at der sker en omprioritering af de offentlige udgifter, så en større andel går til områder som eksempelvis forskning, udvikling og uddannelse, der kan ses som en investering i fremtiden. Danmark opnår i år en niendeplads inden for området for Offentlig økonomi, hvilket er tre pladser bedre end sidste år. Det er positivt, at Danmark har et meget lavt niveau af korruption og scorer højt på offentligt finansieret forskning og udvikling i energiteknologier. Vores offentlige udgifter er imidlertid blandt de højeste i hele. 32. plads Omkostninger En af dansk økonomis store udfordringer er, at omkostningsniveauet i de seneste 15 år er steget markant og derved har bidraget til at forringe vores konkurrenceevne. Danske virksomheder bliver mødt med nogle af verdens højeste produktionsomkostninger, som følge af høje lønninger, skatter og afgifter. Danmark rykker to pladser ned ad listen og er i år nummer 32 på området for Omkostninger ud af de 33 -lande. Danmark har fortsat verdens højeste skattetryk, og særligt vores skat for de højest lønnede hæmmer incitamentet til at yde en ekstra indsats og dygtiggøre sig. Samtidig begrænser det vores mulighed for at tiltrække talenter og eksperter fra udlandet. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau, der er medvirkende til, at mange virksomheder nedlægger aktiviteter og placerer dem i andre lande.

13 Sådan ligger landet sammenfatning 13 Danmarks styrker Hvis man ser på de enkelte indikatorer, hvor Danmark ligger i top, så er de især koncentreret inden for Kvalificeret arbejdskraft. Ligeledes har vi en delt førsteplads på et enkelt benchmark under området Offentlig økonomi. Danmarks styrker - de bedste placeringer i 2013 Benchmark Placering Område 4.10 Bestikkelse og korruption 1 Offentlig økonomi 3.25 Efteruddannelse 1 Kvalificeret arbejdskraft 3.08 Medarbejdermotivation 2 Kvalificeret arbejdskraft 3.07 Jobmobilitet 2 Kvalificeret arbejdskraft Danmarks svagheder Ser man i stedet på områder, hvor de største danske svagheder ligger, er det særligt vores store offentlige sektor og høje skattetryk, der giver udfordringer. Danmarks svagheder de dårligste placeringer i 2013 Benchmark Placering Område 5.10 Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP 22 af 22 Omkostninger 4.02 Offentlige primære udgifter i pct. af BNP 25 af 26 Offentlig økonomi 5.08 Arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere 26 af 29 Omkostninger 4.01 Offentligt forbrug i pct. af BNP 33 af 33 Offentlig økonomi 5.01 Samlet skatteindtægt som andel af BNP 33 af 33 Omkostninger Årets oprykkere og nedrykkere Udover at identificere Danmarks styrker og svagheder er det interessant at se på de indikatorer, hvor vi foretager nogle store spring enten op eller ned ad listen i forhold til de øvrige lande. Benchmarks med størst stigning i placering Antal pladser Benchmark forbedret 2.04 Vækst i arbejdsproduktivitet Vækstforventninger blandt iværksættere Iværksætteraktivitet Fuldførte ph.d.er inden for teknisk videnskab og naturvidenskab Lav årlig vækst i enhedslønomkostninger Danmark indtager en 19.plads i dette års redegørelse vedrørende væksten i arbejdsproduktiviteten og rykker dermed 11 pladser op. Danmark har over en lang årrække haft en meget svag vækst i produktiviteten, særligt i årene op til finanskrisen. I 2007 oplevede vi, modsat de fleste andre lande, en faldende produktivitet. Vækst i arbejdsproduktiviteten

14 14 Sådan ligger landet sammenfatning På trods af fremgangen hører vi fortsat til blandt den absolut nederste halvdel af -landene, når det angår væksten i arbejdsproduktiviteten. Siden 1995 er det kun, der har haft en lavere produktivitetsvækst. Forbedrede vækstforventninger Øget iværksætteraktivitet Forøgelse af igangsatte ph.d.-uddannelser Mere moderat dansk lønudvikling Den væsentligste jobskabelse sker blandt mindre og især nystartede virksomheder. Det er derfor af central vigtighed, at iværksættere formår at få deres virksomheder til at vokse og udvikle sig. Iværksætternes egne forventninger til deres vækst er en indikation på deres fremadrettede situation. Vækstforventningerne blandt danske iværksættere er steget otte procentpoint inden for et år, hvilket har flyttet Danmark hele otte pladser frem. Iværksætteraktivitet er en vigtig forudsætning for økonomisk vækst. I Danmark er andelen af iværksættere steget fra 4,6 pct. i 2011 til 5,4 pct. i Denne beskedne stigning sammen med det faktum, at flere lande har oplevet opbremsning i iværksætteraktiviteterne, er nok til at rykke Danmark fem pladser frem. Efter en længere årrække med en middelmådig placering rykker Danmark i år fem pladser frem til en sjetteplads på antallet af fuldførte ph.d.er inden for teknisk videnskab og naturvidenskab. Det må forventes, at Danmark over de kommende år vil rykke yderligere frem på listen, da der i de senere år er sket en markant forøgelse af antallet af igangsatte ph.d.-uddannelser, som først slår igennem i de følgende år. Det gælder ikke mindst inden for teknisk videnskab og naturvidenskab. Endeligt er det værd at bemærke, at vi også forbedrer vores placering, når det kommer til den årlige vækst i enhedslønomkostninger. Lønomkostningerne i Danmark er over en længere årrække steget væsentligt mere end produktiviteten, hvilket tidligere betød væsentlige stigninger i enhedslønomkostningerne. De seneste år har den danske lønudvikling dog været mere moderat, og de danske enhedslønomkostninger er steget lidt langsommere end i flere andre lande, hvilket er nok til, at Danmark forbedrer sin placering med fem pladser. Benchmarks med størst fald i placering Antal pladser Benchmark dårligere 5.07 Adgang til kapitalmarkeder Kvaliteten af infrastruktur Administrative byrder ved statslig regulering Fortsat begrænset adgang til kapitalmarkeder Tilbagegang på kvaliteten af infrastruktur Når man ser på, hvor Danmark har haft de største fald siden sidste år, er adgang til kapitalmarkeder et område, hvor vi oplever en væsentlig nedgang i år i forhold til de øvrige -lande. DI's Virksomhedspanel viser, at finansieringssituationen stadig er meget vanskelig for særligt de mindre og mellemstore virksomheder. På indikatoren for kvaliteten af infrastruktur er Danmark gået otte pladser tilbage. I de kommende år udbygges motorvejsnettet i Danmark, og der anlægges en fast Femern Bælt forbindelse og en metrocityring i København. Imidlertid gennemføres også store investeringer i mange andre lande, hvor infrastrukturen får et større løft end i Danmark.

15 Sådan ligger landet sammenfatning 15 På indikatoren for administrative byrder ved statslig regulering rykker Danmark syv pladser tilbage. Denne indikator er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhedsledere i forskellige lande, og de årlige udsving landene imellem er derfor typisk noget større end ved rent statistiske opgørelser. Regeringen har fra maj 2012 lanceret en ny statslig indsats for at gøre op med virksomhedernes oplevede byrder. Hvis denne indsats bærer frugt, kan man alt andet lige forvente en forbedret placering på dette område inden for de kommende år. Tungere administrative byrder Globaliseringsredegørelsen er baseret på en række forskellige anerkendte datakilder herunder både kvalitative og kvantitative data. Data opdateres på forskellige tidspunkter, og nogle kilder og dataformer har en vis forsinkelse, fra de bliver indberettet, til de er offentligt tilgængelige. Derfor kan man opleve, at resultaterne på enkelte indikatorer afviger fra det billede, der ellers kan være af den aktuelle situation. Overordnet vurderes det, at den samlede redegørelse giver et retvisende billede af Danmarks langsigtede konkurrenceevne. Temakapitel I Europas adgang til råstoffer vejen væk fra importafhængighed Europa forbruger omkring 25 pct. af verdens mineralske råstoffer, men udvinder selv kun 4 pct. Europa er med andre ord dybt afhængig af import af råstoffer udefra. Det kan skabe problemer for europæiske virksomheders adgang til råstoffer i tider, hvor priserne fluktuerer meget eller på tidspunkter, hvor de lande, der leverer råstofferne, vælger at tilgodese egne virksomheder. Europa producerer få råstoffer selv Europa har imidlertid gode muligheder for at gøre sig mindre afhængig af import for en række råstoffer. Det kan dels ske gennem øget genanvendelse af allerede forarbejdede råstoffer, dels gennem øget udnyttelse af de mange uudnyttede råstofforekomster i Europa. Eksempelvis er der gode muligheder for at øge udvindingen af jernmalm i Europa. Jernmalm udgør et af klodens vigtigste råstoffer, idet jern og stål i stort omfang anvendes inden for fremstillingsindustrien og i bygge- og anlægssektoren. Der er derudover gode muligheder for at øge udvindingen af fossile råstoffer i Europa. Flere europæiske lande, herunder Danmark, gemmer formentligt på store mængder af naturgas i skiferlag, såkaldt skifergas. Ved brug af de rette metoder og den rette teknologi kan udvinding af skifergas ske miljømæssigt forsvarligt. Øget brug af naturgas kan desuden være med til at reducere Europas CO 2 -udslip. Dels fordi naturgas er mindre CO 2 -belastende end olie og kul. Dels fordi kombinationen af naturgas og vedvarende energi går godt i spænd. Vedvarende energi kræver back-up kapacitet for at kunne kompensere produktion på tidspunkter, hvor vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner. I dag leveres denne back-up kapacitet typisk af kulfyrede kraftværker, der både udleder meget CO 2 og har vanskeligt ved hurtigt at øge eller reducere produktionen for at kompensere for udsving i produktionen af vedvarende energi. Her er gasfyrede generatorer et attraktivt alternativ, da de er relativt billige at etablere og hurtigt kan øge eller reducere energiproduktionen i samklang med den vedvarende energi.

16 16 Sådan ligger landet sammenfatning Stigende politisk interesse for Arktis Temakapitel II Arktis muligheder og udfordringer Arktis oplever i disse år store forandringer og tiltrækker sig i stigende grad international opmærksomhed. Den samler sig blandt andet om nye arktiske erhvervsmuligheder særligt inden for råstofudvinding til lands og til vands samt nye shippingruter. Med de nye arktiske shippingruter vil det være muligt at skære helt op til km af en sejlrute fra Europa til. Det reducerer både sejltid, brændstofbehov og CO 2 -udledning. Eftersom omkring 90 pct. af den internationale handel foregår ad søvejen, kan nye kortere shippingruter derfor få en enorm betydning for verdenshandlen. Arktis gemmer også på betydelige råstofressourcer i form af både fossile og mineralske råstoffer. Eksempelvis vurderes 16 pct. af verdens konventionelle olieressourcer at befinde sig i arktiske områder. Også i Grønland er der et stort potentiale for råstofudvinding. Det anlås, at Grønland har omkring 13 pct. af den globale reserve af sjældne jordarter. Øget udvinding af grønlandske råstoffer vil i afgørende grad kunne sikre det økonomiske grundlag for videreudviklingen af det grønlandske samfund. Råstofsektoren i Grønland skaber desuden gode muligheder for danske virksomheder, som i samarbejde med grønlandske virksomheder kan være med til at understøtte en positiv erhvervsudvikling i Grønland.

17

18 Globaliseringsredegørelse

19 1.00 Globaliseringsniveau Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for globaliseringsniveau 9 (11) Danmark ligger på førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for globaliseringsniveau. Danmark ligger på en niendeplads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for globaliseringsniveau

20 Sådan ligger landet Globaliseringsniveau 21 Globaliseringsniveau For Danmark og danske virksomheder er adgangen til den globale markedsplads afgørende for vores vækstpotentiale. Manglen på efterspørgsel er på nuværende tidspunkt en af de væsentligste vækstbarrierer i dansk økonomi. Derfor er det afgørende, at vi formår at omfavne de globale muligheder. Gennem øget international afsætning kan vi sikre, at Danmark og danske virksomheder får en større andel af velstandsfremgangen på både nær- og fjernmarkederne. Kun ved at deltage aktivt i globaliseringen kan danske virksomheders fremtidige konkurrenceevne sikres. Danmark opnår i år en niendeplads ud af de 33 -lande, når det gælder området for Globaliseringsniveau. Det er en fremgang på to pladser sammenlignet med sidste år. ligger igen i år i toppen som det -land, der bedst formår at udnytte globaliseringens muligheder. ligger på andenpladsen. har den højeste andel eksport relativ til BNP i hele. Dette understøttes yderligere af den største handelsfrihed, de mest effektive toldmyndigheder, en befolkning med den mest positive indstilling til globalisering samt det højeste niveau af kulturel åbenhed. har den højeste andel eksport af upmarket-produkter og står også stærkt, når det kommer til beholdning af direkte investeringer i udlandet. Desuden har de schweiziske topledere en høj grad af international erfaring, og landet har et meget positivt image i udlandet. Danmark forbedrer sin placering og ligger i år på en niendeplads. Danmarks styrker på dette område er en høj grad af international handelsfrihed og effektive toldmyndigheder. Det er også lykkedes i år at genvinde det tabte fra sidste år angående befolkningens indstilling til globalisering, og således er Danmark atter blandt top tre på denne indikator. Danmark ligger dog i den absolut tunge ende, når det kommer til vækst i eksporten samt evnen til at tiltrække udenlandske investeringer. Gennem en længere årrække har Danmark tabt markedsandele på de internationale eksportmarkeder, og dertil kommer en lav vækst de senere år på vores primære eksportmarkeder. Det er afgørende for en lille åben økonomi som Danmark, at vi igen får gang i eksporten. Det lave danske inflow af direkte investeringer viser også, at udenlandske investorer i høj grad går uden om Danmark.

21 22 Sådan ligger landet Globaliseringsniveau 1.01 Eksportvækst, (gns.) 25 (27) Danmark Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode de enkelte lande er til at omsætte internationale forretningsmuligheder til øget afsætning. Under krisen oplevede mange lande, herunder Danmark, et voldsomt tilbageslag i eksporten, som kun langsomt er blevet genoprettet., og ligger i toppen på denne indikator. Danmark rykker to pladser frem til en 25. plads, men tilhører stadig den lave ende sammenlignet med de øvrige -lande. Danmark har gennem en længere årrække tabt markedsandele på de internationale eksportmarkeder og har fortsat udfordringer med for alvor at få gang i eksporten og tilbageerobre markedsandele. Kina Indien Brasilien Kilde, Economic Outlook Nr. 92 og DI-beregninger Gns. årlig realvækst i eksporten i pct Eksport som andel af BNP, (12) Danmark Indien Brasilien Et lands eksportandel angiver, i hvor høj grad landet deltager i den internationale arbejdsdeling. Små lande har typisk en større eksportandel end store lande, fordi hjemmemarkedet er for lille til at understøtte meget specialiseret produktion. er fortsat det land, der har den største eksportandel i forhold til landets BNP. Herefter følger og. har været i stand til at tiltrække internationale virksomheder, som sælger en meget stor andel af deres produktion uden for det irske hjemmemarked. Dansk eksport af varer og tjenester udgør knap 55 pct. af BNP, hvilket rækker til en 12. plads. Eksporten led et gevaldigt tilbageslag i kølvandet på den økonomiske krise, og selvom dansk eksport er på vej tilbage, så er der flere andre lande, der har været hurtigere til at generobre det tabte. Anm. Eksporten bør ses i forhold til den samlede produktion, men i internationale sammenligninger er det ofte mest praktisk at anvende BNP (produktionen korrigeret for produktskatter og forbrug i produktionen). Kilde, Economic Outlook Nr. 92 og DI-beregninger Pct. af BNP

22 Sådan ligger landet Globaliseringsniveau Eksportperformance, (gns.) 22 (22) Danmark Indien Kina Rusland Brasilien Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end den generelle importvækst på eksportmarkederne. En værdi over 1 er et udtryk for, at der vindes markedsandele i udlandet, mens værdier under 1 indikerer et tab af markedsandele. Udvikler eksporten sig parallelt med importen på eksportmarkederne, vil landets eksportperformance være lig 1. er igen i år topscorer med en eksport, der i perioden har udviklet sig væsentlig hurtigere end importen på landets eksportmarkeder. Danmark bevarer 22. pladsen, dog med en forværret eksportperformance end sidste periode. Danmark har over en længere årrække tabt markedsandele, da mange års forringelser af konkurrenceevnen har svækket de danske eksportmuligheder. Blandt BRIK-landene skiller Indien og Kina sig ud. De to lande har gennem flere år vundet markedsandele i et langt større omfang end alle OE- CD-landene. Kilde, Economic Outlook Nr. 92 og DI-beregninger 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Eksportindeks divideret med markedsindeks 1.04 Upmarket-eksport til EU15, (gns.) 8 (8) Danmark Indien Brasilien Kina Rusland Virksomheder i højomkostningslande vil ofte satse på produktion af upmarketprodukter, der i kraft af kvalitet, design eller servicekoncept er i stand til at indtjene en højere pris end tilsvarende produkter fra andre lande. Over 87 pct. af den schweiziske eksport til EU15 består af upmarketprodukter, hvilket sikrer landet en klar førsteplads foran, og. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor satser danske virksomheder ofte på upmarketprodukter. Danmark bevarer ottendepladsen i forhold til de øvrige OECdlande. I Danmark er det i gennemsnit 47 pct. af den danske vareeksport til EU15, der er upmarketprodukter. Den danske upmarketandel er således høj, men ikke længere høj nok til at bringe Danmark i den absolutte kvalitetselite. Anm. Upmarketprodukter defineres som vareeksport, der opnår en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnitsprisen for varen blandt EU15-lande. Kilde Eurostat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport til EU15

23 24 Sådan ligger landet Globaliseringsniveau 1.05 Eksport til nye markeder (ikke -lande), (24) Danmark En række markeder uden for, herunder BRIK-landene, rummer et stort eksportpotentiale på grund af deres befolkningsmæssige størrelse, stigende middelklasse og store økonomiske vækstpotentiale. Udviklingen i eksporten hænger derfor i høj grad sammen med evnen til at nå ud til disse markeder., og placerer sig endnu engang i toppen, hvilket skal ses i lyset af deres korte afstand til højvækstmarkederne i Asien herunder ikke mindst Kina. Dansk eksport sælges i stigende omfang til de nye markeder uden for, hvilket dog også er en tendens, de andre -lande oplever. Danmark halter efter de øvrige -lande i forhold til at vinde markedsandele uden for, og derfor indtager Danmark en plads som nummer 23, kun en placering bedre end sidste år. En anden årsag til Danmarks placering kan være, at en del danske virksomheder har valgt at etablere produktion på disse markeder i stedet for at eksportere fra Danmark. Anm. Data omhandler udelukkende vareeksport. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport 1.06 Beholdning af direkte investeringer fra udlandet som andel af BNP, (16) Danmark Brasilien Kina Rusland Indien Globaliseringen er kendetegnet ved, at der investeres stadigt mere på tværs af landegrænser. Udviklingen skal ses i lyset af ønsket om at styrke båndene til de udenlandske kunder og drage fordel af gunstige produktionsforhold i andre dele af verden. er det -land, hvor beholdningen af udenlandske investeringer fylder klart mest i økonomien. og kommer ind på de efterfølgende pladser. I Danmark er beholdningen af direkte investeringer fra udlandet faldet til 42 pct. af BNP. I de seneste år har Danmark ikke kunnet tiltrække nye investeringer i samme omfang og tempo, som vi har øget investeringerne i udlandet. Dette ses ved at sammenligne udviklingen af de direkte investeringer i og fra udlandet. Danmark synes således at blive valgt fra som investeringsland. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. af BNP

24 Sådan ligger landet Globaliseringsniveau Beholdning af direkte investeringer i udlandet som andel af BNP, (8) Danmark Rusland Brasilien Indien Kina Direkte investeringer i udlandet er tegn på, at et land deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling. Det kan dog også være tegn på, at virksomhederne foretrækker at investere i udlandet frem for i hjemlandet. indtager førstepladsen, hvad angår investeringer i udlandet. Beholdningen af de danske direkte investeringer i udlandet udgjorde lidt under 70 pct. af BNP i 2011, hvilket er på niveau med året før. Det betyder, at Danmark bevarer sin ottendeplads i forhold til de øvrige -lande. De danske investeringer går i høj grad til nærmarkederne samt, men en stigende andel rykker også mod fjernere vækstmarkeder herunder BRIK-landene. De svage danske vækstudsigter og det høje omkostningsniveau har gjort det mere attraktivt at placere investeringer i udlandet. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. af BNP 1.08 Direkte investeringer, inflow (gns.) ( ) ( ) 25 (29) Danmark ( ) ( ) Tiltrækning af investeringer fra udlandet er afgørende for indenlandske virksomheder i en globaliseret verdensøkonomi og vigtig for økonomisk vækst i samfundet. Et højt investeringsinflow indikerer, hvor udenlandske investorer ser det største vækstpotentiale. har klart haft det største gennemsnitlige inflow af direkte investeringer de seneste 5 år. For bedre at kunne sammenligne de øvrige lande er aksen skåret ved 30 pct., men s inflow svarer til hele 59 pct. af landets BNP. og indtager de følgende placeringer. Danmark har et lavt inflow af direkte investeringer og er placeret som nummer 25 blandt -landende. Udenlandske investeringer går altså i høj grad uden om Danmark, som et af de dårligst placerede europæiske lande. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. af BNP

25 26 Sådan ligger landet Globaliseringsniveau 1.09 Direkte investeringer, outflow (gns.) ( ) ( ) 14 (16) Danmark ( ) ( ) Outflow af direkte investeringer er et tegn på, at et land deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling og søger del i den vækst, der ligger uden for hjemlandet. Det kan dog også være et tegn på, at virksomhederne foretrækker at investere i udlandet frem for i hjemlandet. har det største outflow af direkte investeringer efterfulgt af og. Danmark indtager en midterposition med en 14. plads blandt landene. Det er en forbedring på to pladser. Forklaringen skal blandt andet findes i et relativ uattraktivt indenlandsk marked, der har fået de danske virksomheder til at se mod udlandet, når der skal investeres. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. af BNP 1.10 Beholdning af direkte investeringer i nye markeder, 2011 (2010) (2010) (2010) (2010) (2010) 26 (24) Danmark (2010) (2010) En stadig større del af de direkte investeringer foretages på markeder uden for. Sådanne investeringer kan blandt andet begrundes i lave produktionsomkostninger, men har også i høj grad som mål at få adgang til den høje vækst på en række af disse markeder. er igen i år det land, der har den største andel af sin investeringsbeholdning i nye markeder. og følger på de næste pladser. Selvom en stigende andel af de danske investeringer går mod vækstmarkeder uden for, så halter Danmark fortsat efter de andre -lande på dette felt. Knap 18 pct. af Danmarks beholdning af direkte investeringer er placeret på nye markeder. Danmark rykker to pladser ned og ender i år som nummer 26 i forhold til de øvrige lande. Anm. Nye markeder er markeder uden for. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. af samlede investeringer

26 Sådan ligger landet Globaliseringsniveau International handelsfrihed, (6) Danmark Brasilien Kina Indien Rusland CATO's indeks for international handelsfrihed måler, om rammebetingelserne i landet støtter op om virksomhedernes internationalisering, eksport og importaktiviteter. Det fokuserer både på aspekter som toldbarrierer og andre handelshindringer, men også på hindringer for udenlandske investeringer. Handelsfrihed er en central faktor især for små åbne økonomier som Danmark, hvor hjemmemarkedet er lille. Handelsfrihed skaber bredere afsætningsmuligheder for virksomhederne og medvirker også til at stimulere et lands konkurrenceevne på grund af tilstedeværelse af udenlandske varer og services. Danmark bevarer sjettepladsen fra sidste år, men har dog en forbedret værdi, der især afspejler en opfattelse af færre tekniske handelshindringer. Danmark udmærker sig generelt fra de øvrige -lande ved smidige procedurer ved import og eksport af varer. Anm. Høje værdier indikerer få barrierer for international handel og udenlandske investeringer. Kilde CATO, Economic Freedom of the World Indeks Effektive toldmyndigheder, (1) Danmark Kina Indien Rusland Brasilien Effektive toldmyndigheder sikrer en uproblematisk handel på tværs af landegrænser og er derfor en vigtig forudsætning for virksomhedernes internationale engagement. I en tid med øget digitalisering og it-baserede indberetningssystemer er det samtidig vigtigt, at disse fungerer optimalt og ikke er en hæmsko for virksomhedernes import og eksport af varer. indtager førstepladsen i år. Danmark falder fra en førsteplads sidste år til en femteplads i år. Danske virksomhedsledere har altså givet effektiviteten af de danske toldmyndigheder den laveste vurdering i en længere årrække, hvilket skyldes kombinationen af driftsforstyrrelser på de eksisterende it-systemer og usikkerhed i forbindelse med overgangen til et helt nyt it-system (manifestsystemet), der er af stor betydning for virksomheder beskæftiget med import og eksport. Anm. En høj værdi indikerer, at de lokale virksomhedsledere vurderer, at landets toldmyndigheder er effektive. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2012 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

27 28 Sådan ligger landet Globaliseringsniveau 1.13 Indstilling til globalisering, (6) Danmark Indien Kina Brasilien Rusland En positiv indstilling til globaliseringen i samfundet er med til at fremme virksomhedernes muligheder for at drage fordel af globaliseringen og løbende tilpasse sig de ændringer, der er nødvendige som følge af den internationale konkurrence. topper denne indikator i år efterfulgt af og Danmark. Danmark genvinder dermed det tabte fra sidste år og rykker tre pladser frem. Den flotte placering er et udtryk for, at danske virksomhedsledere vurderer, at danskerne generelt er positive overfor de økonomiske muligheder, der følger i kølvandet på den stigende globalisering. Desuden må den nuværende regerings øgede fokus på åbenhed forventes at have haft en positiv effekt. Dette er eksempelvis løfter om lempelser af visumreglerne, der har til hensigt at styrke danske virksomheders forretningsmuligheder over for deres udenlandske samarbejdspartnere samt styrke det danske turisterhverv. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad de lokale virksomhedsledere vurderer, der er en positiv holdning til globalisering i samfundet. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2012 (survey, skala 0-10) Indeks Kulturel åbenhed, (18) Danmark Brasilien Indien Kina Rusland Globaliseringen giver virksomheder adgang til nye samarbejdspartnere over hele kloden. Tilpasning og accept af fremmede idéer og kulturer er derfor vigtig for, at et land kan deltage aktivt i globaliseringen og udnytte dens fordele. Det gælder blandt andet i forhold til tiltrækning af internationale investeringer og højtuddannet arbejdskraft. skubber væk fra førstepladsen i år på denne indikator. Danmark bevarer samme placering som sidste år. Der er stadig plads til markante forbedringer, hvis vi skal fremstå som et land, der er åbent over for idéer og kulturer udefra. Brasilien og Indien er præget af høj grad af åbenhed og ligger på niveau med de bedst placerede -lande. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad de lokale virksomhedsledere vurderer, at samfundet er åbent over for fremmede idéer. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2012 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

28 Sådan ligger landet Globaliseringsniveau International erfaring hos senior managers, (10) Danmark Indien Brasilien Rusland Kina En høj grad af international erfaring hos de ledende medarbejdere er afgørende, når strategiske beslutninger om globale problemstillinger skal træffes, og når medarbejdere på tværs af landegrænser skal ledes optimalt. ligger fortsat i toppen. Landet er hovedsæde for mange globale koncerner og organisationer og er kendetegnet ved et attraktivt arbejdsklima herunder skatteforhold for højtuddannede. Danmark indtager igen i år 10. pladsen. I de seneste år er der kommet flere højtuddannede udlændinge til Danmark en række af disse sidder også i ledende stillinger. Anm. En høj værdi indikerer, at senior managers generelt har stor international erfaring. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2012 (survey, skala 0-10) Indeks Image i udlandet, (11) Danmark Brasilien Indien Kina Rusland Et positivt image i udlandet kan være med til at fremme eksport og internationale relationer samt være medvirkende til at tiltrække investeringer til landet., og topper denne indikator i år. Danmarks image i udlandet har forbedret sig to pladser i forhold til sidste år. Der er dog stadig plads til yderligere forbedring, hvis vi skal nå på niveau med vores naboer og. Danmarks image i udlandet bliver påvirket af mange faktorer lige fra sportsresultater, store begivenheder og erhvervsmæssige styrkepositioner til Danmarks internationale engagement. Den danske regering har fra 2007 til og med 2012 afsat midler til en offensiv global markedsføring af Danmark med henblik på at styrke omverdenens kendskab til Danmarks styrker og kompetencer. Dette har sandsynligvis haft positiv indflydelse på vores image i udlandet. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad de lokale virksomhedsledere vurderer, at deres lands image i udlandet er med til at fremme international forretningsudvikling. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2012 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

29 30 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation 2.00 Produktivitet og innovation Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for produktivitet og innovation 6 (7) Danmark er det land, der klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for produktivitet og innovation. Danmark ligger på en sjetteplads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for produktivitet og innovation

30 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation 31 Produktivitet og innovation For at Danmark kan overleve i den fortsat skærpede internationale konkurrence og løfte væksten, kræver det, at vi er blandt de mest produktive og innovative i verden samtidig med, at det lykkes at udvikle flere vækstvirksomheder. Danmark lander i år på en sjetteplads inden for området Produktivitet og innovation. Det er en placering bedre end sidste år. Men der er behov for yderligere tiltag. Siden 1995 har Danmark haft en af de ringeste produktivitetsvækstrater i. indtager førstepladsen igen i år med en række solide placeringer i toppen på flere indikatorer. har et specielt stærkt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv og ligger også i front på patentansøgninger. Det er lykkedes at tiltrække mange virksomheder inden for de mest patentaktive sektorer, og de har også førstepladsen på innovationsperformance. Endelig har den største anvendelse af faste bredbåndsforbindelser og er et af de mest energieffektive lande i. rykker op på andenpladsen og har blandt andet et højt niveau af investeringer som andel af BNP. Derudover er kendetegnet ved gode rammevilkår for iværksætteraktivitet og høje vækstforventninger hos iværksættere. Danmark rykker op på en sjetteplads inden for området Produktivitet og innovation. Det skal dog bemærkes, at Danmarks gennemsnitlige placering ligger meget tæt på,,, og. Det er således marginaler, der adskiller landene på fjerde- til niendepladsen. Danmark scorer fortsat højt på udbredelsen og anvendelsen af faste bredbåndsforbindelser, og vores iværksættere har god adgang til venturekapital. Vi får også en høj placering på innovationsperformance, hvilket særligt skyldes patentansøgninger og publicering af videnskabelige artikler. Det er positivt, at Danmark ligger godt placeret på området for Produktivitet og innovation, men det er vigtigt at understrege, at vi ikke er i mål endnu. Vi har stadig mange udfordringer på området ikke mindst i forhold til investeringsaktiviteten, hvor vi tilhører den gruppe af lande i, der investerer mindst. Forklaringerne på dette er blandt andre den usikre konjunktursituation, et højt omkostningsniveau og en vanskelig adgang til finansiering. Ligeledes er Danmark blandt de lande i med mindst iværksætteraktivitet. Over de seneste 15 år har Danmark haft en ringe vækst i arbejdsproduktiviteten relativt til udlandet. DI har derfor etableret et produktivitetspanel, der skal finde løsninger på Danmarks produktivitetsudfordringer. Danmark ligger i midterfeltet, når der ses på produktivitetsudviklingen over de seneste fem år.

31 32 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation 2.01 Investeringer som andel af BNP, (28) Danmark Kina Indien Rusland Brasilien Investeringer er en væsentlig drivkraft bag produktivitetsstigninger og vækst. Der er mange faktorer, der spiller ind på investeringsniveauet i de enkelte lande, herunder konjunktursituationen, adgangen til finansiering og generelle rammebetingelser. Investeringer i nye maskiner, transportmidler, bygninger og it-udstyr gør produktionen mere effektiv. Forskningsinvesteringer og innovation understøtter udviklingen af nye produkter, mens investeringer i infrastruktur og energiforsyning sikrer mere effektive rammevilkår for erhvervslivet. Danmark rykker to pladser frem til en 26. plads og har forøget investeringerne til omkring 17 pct. af BNP i Danmark tilhører dog stadig den gruppe af lande i, der investerer mindst i forhold til BNP. En usikker konjunktursituation, højt omkostningsniveau og en vanskelig adgang til finansiering hæmmer investeringsaktiviteten i Danmark. Anm. Investeringer dækker over investeringer foretaget af det private erhvervsliv, det offentlige samt boliginvesteringer. Kilde IMF, World Economic Outlook October Pct Offentlige investeringer som andel af BNP, (24) Danmark Offentlige investeringer kan være med til at styrke væksten i det private erhvervsliv. Investeringer i eksempelvis infrastruktur og it kan således være med til at øge mobilitet, fleksibilitet og produktivitet., og har de største andele af offentlige investeringer ift. BNP blandt -landene. Med godt to procent offentlige investeringer som andel af BNP indtager Danmark en plads i den nederste halvdel på denne indikator. De offentlige investeringer udgjorde i 2010 en historisk stor andel af BNP i Danmark som følge af fremrykning af investeringer for at modgå krisen. Sammenligninger af offentlige investeringer på tværs af lande er påvirket af, at nogle lande som Danmark har udbygget den offentlige sektor væsentligt tidligere end andre og derfor ikke har behov for lige så store investeringer i dag. Endvidere er det forskelligt, hvad der i de forskellige lande rubriceres som offentlige investeringer, hvorfor man skal tolke figuren med varsomhed. Kilde.Stat Pct. af BNP

32 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation Arbejdsproduktivitet, (12) Danmark Brasilien Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten. topper listen med den højeste produktion pr. arbejdstime. s meget store produktion pr. arbejdstime kan især tilskrives olie og afspejler derfor i mindre grad arbejdsproduktiviteten på s fastland., og følger på de næste pladser med en arbejdsproduktivitet, der ligger væsentligt over -gennemsnittet, hvilket viser, at de er i stand til at skabe en høj velstand pr. arbejdstime. Danmark rykker en plads op til en 11. plads, men ligger fortsat under både - og Eurozone-gennemsnittet. Danmark er fortsat blandt de lande med en lav arbejdsproduktivitet, når der udelukkende ses på gruppen af velstillede lande. Anm. Bemærk, at disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af The Conference Board af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar USD pr. time (PPP) 2.04 Vækst i arbejdsproduktivitet, (gns.) 19 (30) Danmark Brasilien Lande med et lavt produktivitetsniveau vil ofte udvikle sig hurtigere end lande, der har et højt produktivitetsniveau, fordi disse lande relativt nemt kan forbedre deres produktivitet gennem import af moderne kapitaludstyr og omlægning af produk tionsstruktur., og indtager de tre første pladser og har således haft den højeste gennemsnitlige vækst i arbejdsproduktiviteten over de seneste fem år. Siden midten af 1990 erne har Danmark haft en meget ringe vækst i arbejdsproduktiviteten sammenlignet med udlandet. Vi har investeret og innoveret for lidt, og den udbredte mangel på arbejdskraft under højkonjunkturen svækkede også produktivitetsudviklingen. I 2007, 2008 og 2009 var den danske vækst i arbejdsproduktiviteten endda negativ. I kølvandet på finanskrisen er produktivitetsudviklingen styrket som følge af konjunkturudviklingen. Danmark har i gennemsnit over de sidste fem år kun haft vækst i arbejdsproduktiviteten på knap 0,3 pct. Denne meget beskedne vækstrate giver Danmark en samlet 19. plads. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar Gns. årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i pct.

33 34 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation 2.05 Samlede investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, (6) Danmark (2009) (2009) (2008) (2008) (2009) (2008) Investeringer i forskning og udvikling er, ikke mindst i et land som Danmark, en afgørende forudsætning for en stærk position i den globale konkurrence. Det gælder både private og offentlige investeringer. indtager for tredje år i træk førstepladsen med lidt over fire procent af BNP. Flere globale virksomheder har valgt at placere forskningscentre i. Danmark opretholder sidst års sjetteplads med et niveau på lige over tre procent af BNP. For at sikre fremtidig vækst er det imidlertid vigtigt, at forskningsinvesteringerne udgør en endnu større del af BNP i de kommende år, og at investeringerne i højere grad målrettes virksomhedernes behov. Kina Rusland Kilde.Stat, Main Science and Technology Indicators Pct. af BNP 2.06 Offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2010 (2008) (2009) (2009) 8 (8) Danmark (2009) (2009) (2008) (2009) (2009) (2008) (2008) (2009) (2009) (2009) (2009) (2009) (2008) Rusland Kina For at sikre et højt vidensniveau i samfundet er det afgørende, at offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. bevarer førstepladsen og er efterfulgt af og. Den offentlige forskningsindsats blev øget kraftigt med globaliseringsaftalen fra De danske offentlige investeringer i forskning og udvikling i 2010 var omkring 0,8 pct. af BNP, hvilket er en smule mindre i forhold til året før. På finansloven for 2013 udgør budgettet for de offentlige forskningsbevillinger imidlertid 1,04 pct. af BNP, hvilket er et tegn på den politiske opprioritering på området. Anm. Lande, hvor kun ældre data er tilgængeligt (2008 og 2009), kan have en uretmæssig høj placering i forhold til lande med data fra 2010 grundet sandsynligheden for nedskæringer på budgettet til forskning og udvikling som følge af den økonomiske krise. Kilde.Stat, Main Science and Technology Indicators 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

34 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation Kvaliteten af forskningsinstitutioner, (gns.) 16 (12) Danmark Indien Kina Brasilien Rusland En høj kvalitet på landets forskningsinstitutioner er med til at sikre et højt niveau af forskningen og gør det samtidig lettere at tiltrække udenlandske studerende og forskere samt investeringer i forskning og udvikling. og deler igen i år førstepladsen på dette område. s placering hænger sammen med landets massive investeringer i forskning og udvikling gennem de seneste år. Danmark rykker endnu engang ned på dette felt og ligger nu på en 16. plads. En undersøgelse blandt DI s medlemmer i 2011 viser, at mere virksomhedsrelevant offentlig forskning i Danmark ville få knap fire ud af 10 virksomheder til at investere mere i forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Forskningsbarometeret 2012, udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation, viste dog, at målt på antal publikationer i anerkendte tidsskrifter og citationer er Danmark højt placeret i international sammenhæng. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet vurderer, at de lokale forskningsinstitutioner er blandt de bedste i verden inden for deres område. Kilde WEF , survey Indeks Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, (gns.) 16 (12) Danmark Kina Brasilien Indien Rusland Et stærkt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er essentielt for at sikre, at forskningen bliver relevant for virksomhederne og samfundet. Samtidig er det naturligvis en vigtig vej til overførelse af ny viden mellem virksomheder og universiteter. indtager førstepladsen i år efterfulgt af og som de lande, hvor forskningssamarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv fungerer bedst ifølge virksomhedsledere i landene. Danmark rykker fire pladser tilbage og lander på en 16. plads. Det er vigtigt, at vi i Danmark gennem prioritering af forskningsindsatsen og eliminering af barrierer for forskningssamarbejdet har betydeligt fokus på at styrke dette samarbejde. Anm. Høje indeksværdier indikerer, at virksomhedsledere i landet vurderer, at samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling er udbredt. Kilde WEF , survey Indeks 1-7

35 36 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation 2.09 Europæiske patentansøgninger, (5) Danmark Kina Rusland Brasilien Indien Antallet af europæiske patentansøgninger giver en indikation af, i hvor høj grad virksomhederne i landet betragter de europæiske lande som nøglemarkeder for deres innovative produkter og processer. Som de foregående år ligger suverænt i front med klart flest europæiske patentansøgninger pr. million indbyggere. tiltrækker mange virksomheder inden for de mest patentaktive sektorer herunder især medicinalvirksomheder. Tiltrækningen af disse virksomheder skyldes flere faktorer herunder en kombination af lave skattesatser, forsker ordninger, selskabsretlige forhold, infrastruktur og beliggenhed. Danmark rykker i år op på en fjerdeplads på trods af et lavere antal patentansøgninger end sidste år. Anm. Et europæisk patent kan opnås ved indgivelse af ansøgning til den europæiske patentorganisation EPO. Udstedte patenter designeres efterfølgende i hvert enkelt land ved de nationale patentmyndigheder. Tallene her angiver kun fra hvilke lande, ansøgninger til EPO er indgivet og altså ikke, hvilke lande der rent faktisk er designeret efterfølgende. Kilde European Patent Office, IMF og DI-beregninger Ansøgninger pr. mio. indbyggere 2.10 Triade-patentfamilier, (6) Danmark Kina Rusland Brasilien Indien Et triadepatent er et patent, der tages samtidig i, og Europa. Triadepatenter udtages af virksomhederne for at sikre en bred international beskyttelse på tre af verdens store markeder. Det skal dog bemærkes, at globale virksomheder i stigende omfang ligeledes udtager patenter i et eller flere af BRIK-landene samt på andre vækstmarkeder., og ligger fortsat i top i forhold til triadepatenter. For alle tre landes vedkommende er der tale om vidensamfund med fokus på brancher med omfattende patentaktiviteter, herunder især it- og teleindustrien, medicinalindustrien og højteknologi generelt. Antallet af danske triadepatenter er steget en anelse siden sidste år, således at vi nu har knap 55 triadepatenter pr. million indbyggere. Dette er dog ikke nok til at ændre på vores sjetteplads. Danmarks score ligger fortsat over både Eurozoneog -gennemsnittet. Kilde Factbook , IMF World Economic Outlook October 2012 og DI-beregninger Antal pr. mio. indbyggere

36 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation Innovationsperformance, (5) Danmark (2010) (2010) I en verden med hård international konkurrence er vedvarende fornyelse, udvikling og innovation af produkter, services og processer en forudsætning for at skabe vækst og velstand i samfundet. Innovation Union Scoreboard består af 25 samfundsmæssige og virksomhedsspecifikke målinger, der samlet giver en indikation af landets innovationsevne. Målingerne omfatter blandt andet antal patenter, innovationsudgifter og mindre virksomheders lancering af nye produkter og ydelser. er igen i år i front på innovationsområdet. Danmark indtager en tredjeplads, men ligger til gengæld sidst med en negativ gennemsnitlig årlig vækst i innovationsperformance fra 2007 til Det er i særlig grad nogle af de forskningsbaserede indikatorer, der trækker Danmark højt op på ranglisten herunder patentansøgninger og publicering af videnskabelige artikler. Danmark ligger relativt lavt, hvad angår virksomhedernes investeringer i innovation (udover forskning og udvikling) og salg af nye produkter. Kilde Innovation Union Scoreboard, Summary Innovation Index ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 Indeks Vækstforventninger blandt iværksættere, 2012 (2011) (2011) (2011) 11 (19) Danmark Rusland Kina Brasilien Den væsentligste jobskabelse sker blandt mindre og især nystartede virksomheder. Det er derfor af central vigtighed, at iværksættere formår at få deres virksomheder til at vokse og udvikle sig. Iværksætternes egne forventninger til deres vækst er en indikation på deres fremadrettede situation. Da vækstforventninger ofte fungerer som et mentalt benchmark for den enkelte iværksætter, er der ofte tæt sammenhæng mellem forventninger og realiteter. Danmark ligger på en 11. plads, hvilket er en forbedring i forhold til sidste år. Den forbedrede placering skal også ses i lyset af, at godt 8 pct. flere iværksættere forventer mere end fem ansatte om fem år. Forøgelsen af vækstforventningerne blandt iværksætterne kan hænge sammen med den øgede ledighed, hvilket udgør et væsentligt rekrutteringsgrundlag for nystartede virksomheder. Anm. Andel af iværksættere der forventer at ansætte mindst fem nye medarbejdere inden for de næste fem år. Iværksættere er her defineret som personer i alderen år, der enten er i gang med at starte en virksomhed eller allerede driver en nystartet virksomhed (maksimalt 3,5 år gammel). Kilde GEM Pct.

37 38 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation 2.13 Iværksætteraktivitet, 2012 (2010) (2011) (2011) 25 (30) Danmark Brasilien Kina Rusland Iværksætteraktivitet er en vigtig forudsætning for økonomisk vækst. ligger også i år helt i front efterfulgt af og, som dermed er de lande med den største andel af nye virksomheder i. Man skelner typisk mellem iværksætteri drevet af nødvendighed og iværksætteri drevet af muligheder. Lande som og, der har et relativt lavere velstandsniveau, har en stor andel af iværksættere drevet af nødvendighed. I Danmark er andelen af iværksættere steget fra 4,6 pct. i 2011 til 5,4 pct. i Denne beskedne stigning sammen med det faktum, at flere lande har oplevet opbremsning i iværksætteraktiviteterne, er nok til at rykke Danmark op fra en 30. plads til en 25. plads. Anm. Andel af befolkningen i alderen år, der enten er i gang med at starte en virksomhed eller allerede driver en nystartet virksomhed (maksimalt 3,5 år gammel). Kilde GEM Pct Rammevilkår for iværksætteraktivitet, (9) Danmark Rusland Kina Indien Brasilien For at understøtte etableringen af nye virksomheder er det vigtigt, at strukturerne og lovgivningen i samfundet skaber gode rammevilkår for iværksætteri. Igen i år er det land, der klarer sig bedst og dermed får den maksimale score (100 pct.). Danmark præsterer godt 92 pct. af s niveau og bevarer dermed for tredje år i træk pladsen som nummer 9. Fastholdelsen af niendepladsen indikerer, at de danske rammevilkår for iværksætteri udvikler sig i overensstemmelse med resten af verdens. Danmark har dermed ikke tabt terræn men har samtidigt heller ikke formået at hale ind på de bedste lande i verden. Anm. Denne indikator er et udtryk for omfanget af procedurer, tid og omkostninger, det kræver for en mindre eller mellemstor virksomhed at starte op og fungere formelt. er det land med de bedste rammevilkår for iværksætteraktivitet, hvorfor denne scorer 100 pct. De øvrige lande er således benchmarket i forhold til. Kilde Verdensbanken, Doing Business Pct.

38 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation Gennemsnitlig tid forbundet med at afvikle en virksomhed, (7) Danmark Kina Rusland Brasilien Indien Iværksættere, der starter ny virksomhed efter en konkurs eller nedlukning, oplever ofte større vækst end andre nystartede virksomheder. Det er derfor vigtigt, at iværksættere nemt kan få afviklet deres gamle virksomhed og komme i gang igen efter en konkurs. I tager det under et halvt år at afvikle en virksomhed, hvilket også i år sikrer førstepladsen på denne indikator. Danmark deler syvendepladsen med tre andre lande, der alle har en gennemsnitlig afviklingstid på et år. Det er vigtigt at få skabt en stærk komigen-kultur i samfundet, der kan anspore iværksættere til at komme i gang igen efter en konkurs eller nedlukning. Også når det gælder lukning af virksomheder, tager det generelt længere tid i BRIK-landene, især i Indien, hvor det i gennemsnit tager mere end fire år at afvikle en virksomhed. Anm. Den anslåede tid det vil tage at behandle en konkurssag og afvikle/reorganisere en konkursramt virksomhed ud fra en række forudsatte oplysninger om virksomheden. Kilde Verdensbanken, Doing Business År 2.16 Venturekapitalinvesteringer som andel af BNP, (gns.) 3 (3) Danmark Adgang til risikovillig kapital er afgørende for iværksætteres mulighed for at realisere deres idéer og starte egen virksomhed. Venturekapital er særlig vigtigt for iværksættere, hvor afkastet af investeringerne ligger relativt langt ude i fremtiden. Disse virksomheder baserer sig oftest på teknologi og viden, der tager lang tid at udvikle, men som til gengæld har stor betydning for produktiviteten. Adgang til venturekapital er derfor ikke kun vigtig for den enkelte iværksætter, men er også vigtig for at øge produktiviteten i samfundet. er det land, der i gennemsnit har haft bedst adgang til risikovillig kapital i perioden 2008 til Danmark ligger på en tredjeplads. Anm. Data viser niveauet for de tidligste faser af virksomhedsopstart. Det vil sige seed (fasen før opstart) og early stage investments (opstartsfasen). Kilde Eurostat og DI-beregninger 0,00 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 Pct. af BNP

39 40 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation 2.17 Vækstvirksomheder, 2009 (2007) (2008) (2007) (2008) 9 (7) Danmark* (2007) (2008) Brasilien** Fremstilling Service Andelen af vækstvirksomheder er en god indikator for, hvor gunstigt et miljø virksomhederne arbejder i. En vækstvirksomhed er i denne sammenhæng defineret ved at have mere end 10 ansatte og en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mere end 20 pct. over en tre-årig periode. De nyeste tilgængelige tal fra og Danmarks Statistik viser, at Danmark placerer sig i den lavere ende af skalaen. Lande som og kommer dog fra et særdeles lavt udgangspunkt og har derfor relativt nemmere ved at producere en større andel vækstvirksomheder. På trods af forskelligheden i opgørelsesmetoden mellem og Danmarks Statistik kan man se, at Danmark generelt klarer sig dårligere end eksempelvis og, der også har bedre rammevilkår for iværksætteri end Danmark. Danmark ligger på en 9. plads. * Data for Danmark er hentet fra Danmarks Statistik og er baseret på markedsmæssige erhverv, mens er opdelt på service og fremstilling. Derfor er data ikke direkte sammenligneligt, men giver en indikation af niveauer. Der er valgt at rangere efter fremstillingsvirksomheder. ** Der findes ikke data for Brasiliens vækstvirksomheder i servicebranchen. Kilde, Entrepreneurship at a Glance, Andel vækstvirksomheder i pct Konkurrencementalitet, (17) Danmark Indien Brasilien Kina Rusland En stærk konkurrencementalitet er med til at øge incitamentet til at dygtiggøre sig og opnå gode resultater både individuelt og på virksomhedsniveau. er for niende år i træk det land, hvor konkurrencementaliteten vurderes at være størst. Det amerikanske samfund er gennemsyret af en stærk konkurrencementalitet, som bliver dyrket allerede i uddannelsessystemet med niveauinddelinger og specielle privilegier til de bedste elever. Dette fortsætter også på arbejdsmarkedet, hvor ordninger som "månedens medarbejder" er med til at fremme den indbyrdes konkurrence blandt medarbejderne i virksomhederne. Danmark rykker tre pladser ned og ender på en 20. plads. Resultaterne af dette survey indikerer, at de danske virksomhedsledere opfatter konkurrencementaliteten i det danske samfund som middelmådig. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad virksomhedsledere i landet vurderer, at mentaliteten i samfundet understøtter konkurrence. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2012 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

40 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation Fleksibilitet og omstillingsevne, (8) Danmark Brasilien Indien Kina Rusland Med globaliseringen følger skiftende markedsvilkår. For at sikre produktivitet og innovation forudsætter dette fleksibilitet og omstillingsevne fra virksomhedernes side. er i år det -land, hvor fleksibilitet og omstillingsevne vurderes at være størst. Danmark opnår en syvendeplads på denne parameter. Danske virksomhedsledere vurderer dermed, at befolkningen i Danmark er relativt fleksibel og omstillingsparat uden dog at være helt i top på dette felt. Fleksibilitet og omstillingsevne vurderes i Brasilien og Indien til at være på niveau med de bedst præsterende -lande. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad virksomhedslederne i landet vurderer, at den lokale befolkning udviser fleksibilitet og omstillingsevne, når de står over for udfordringer. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2012 (survey, skala 0-10) Indeks Anvendelse af faste bredbåndsforbindelser, (3) Danmark Antallet af faste bredbåndsforbindelser er en indikator for, i hvor høj grad den enkelte borger har adgang til en god og hurtig internetforbindelse. Satsningen på anvendelsen af it og højhastighedsforbindelser i både den private og offentlige sektor er med til at øge produktiviteten og styrke vores konkurrenceevne. Udbredelsen af hurtigt internet i tyndt befolkede områder kan mindske kløften mellem landsdele og øge udviklingen i hele landet. For at sikre dette har EU prioriteret udrulning af det meget hurtige næste generations accessnet. EU-Kommissionens 2020-mål stræber efter hastigheder på 30 megabit pr. sekund til alle og 100 megabit pr. sekund til mere end halvdelen af alle husstande. I 2011 var der knap 38 faste bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere i Danmark. Kun og overgår Danmark. Kilde, Broadband Statistics Faste bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere

41 42 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation 2.21 E-handel, (3) Danmark (2010) (2010) Handel over internettet er et led i et moderne og digitalt samfund. Det minimerer salgsomkostninger og letter hverdagen for virksomheder såvel som for borgere. Salg over internettet gør det også nemmere at sælge produkter over store afstande og på tværs af grænser. Andelen af virksomheder, der sælger varer online, er derfor en indikator for, hvor digitaliseret det pågældende samfund er, og hvor konkurrencedygtigt det private erhvervsliv er. indtager den øverste placering i år. Her sælger 31 pct. af virksomhederne produkter via internettet. I Danmark gør knap hver fjerde virksomhed brug af denne salgskanal. Det er et fald i forhold til sidste år på to procentpoint og betyder, at Danmark rykker ned på fjerdepladsen. Der er dog stadig et anseeligt potentiale for danske virksomheder ved at rykke salget online. Ikke mindst er der meget at hente ved e-handel på tværs af landegrænser. Kun godt 13 pct. af internetbrugerne i EU købte således varer online fra et andet EU-land i Kilde Eurostat Andelen af firmaer der har modtaget ordrer online inden for det sidste år i pct Økonomisk frihed, (14) Danmark Rusland Brasilien Kina Indien Økonomisk frihed fremmer dynamik og vækst i samfundet og skaber grobund for en effektiv udnyttelse af landets ressourcer. CATO's indeks for økonomisk frihed måler en række samfundsmæssige rammer, der understøtter den enkeltes initiativ, virkelyst og frihed. indtager for fjerde år i træk førstepladsen som det land, der bedst understøtter den økonomiske frihed. Herefter følger og. udmærker sig ved et velfungerende juridisk system, god adgang til kapital og et lavt niveau af offentlig regulering. Danmark indtager en 10. plads, hvilket er fire pladser op ad listen i forhold til sidste år. Generelt er det Danmarks sunde pengepolitik og solide juridiske systemer, der trækker op i vurderingen, mens vores store offentlige sektor virker begrænsende på den økonomiske frihed. Anm. Høje værdier indikerer, at landet har stor økonomisk frihed. Kilde CATO, Economic Freedom of the World Indeks 0-10

42 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation Administrative byrder ved statslig regulering, (gns.) 12 (5) Danmark Reduktion af erhvervslivets administrative byrder udgør et stort potentiale for at frigøre ressourcer i erhvervslivet og dermed fremme konkurrenceevnen. og ligger i toppen som de lande, hvor erhvervslivet oplever færrest administrative byrder. Det vurderes i år af danske virksomhedsledere, at de administrative byrder ved statslig regulering er vokset i en grad svarende til et fald fra sidste års femteplads til en 12. plads i år. Gennem den økonomiske krise er regeringer rundt om i verden blevet mere bevidste om gevinsterne ved regelforenkling og har iværksat ambitiøse målsætninger på området. Danmarks fald på dette benchmark understreger nødvendigheden af regeringens etablering af Virksomhedsforum for enklere regler i maj Dette er en ny statslig indsats for at gøre op med virksomhedernes oplevede byrder. Regeringens målsætning med forummet er at lette byrderne og sætte ind dér, hvor det gavner virksomhederne mest. Kina Indien Rusland Brasilien Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet oplever, at staten pålægger erhvervslivet væsentlige administrative byrder. Kilde WEF , survey Indeks Kvalitet af infrastruktur, (gns.) 13 (5) Danmark Kina Indien Rusland Brasilien En høj mobilitet er vigtig for et lands konkurrenceevne. En god infrastruktur øger produktiviteten og tiltrækker internationale investeringer. indtager førstepladsen, efterfulgt af og. Danmark lander på en 13. plads, som er på niveau med. I de kommende år udbygges motorvejsnettet i Danmark, og der anlægges en fast Femern Bælt forbindelse og en metrocityring i København. Imidlertid gennemføres også store investeringer i mange andre lande, hvor infrastrukturen i flere lande får et større løft end i Danmark. * er uden vurdering af jernbaneinfrastruktur, da der samlet er mindre end 50 km jernbane i landet. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedsledere oplever, at infrastrukturen i landet er velfungerende i forhold til internationale standarder. Kvaliteten af et lands infrastruktur afgøres i dette benchmark på baggrund af et gennemsnit af vurderinger af hhv. vej-, bane-, søfarts- og luftfartsinfrastrukturen. Kilde WEF , survey Indeks 1-7

43 44 Sådan ligger landet Produktivitet og innovation 2.25 Energiintensitet, (7) Danmark Brasilien Indien Kina Rusland Energiintensiteten er et mål for, hvor meget energi der bruges til samfundets produktion. Her opgjort i mio. ton olieækvivalenter i forhold til BNP. En lav energiintensitet betyder, at der kun bruges lidt energi i produktionen, og at energieffektiviteten dermed er høj. topper for fjerde år i træk listen som det mest energieffektive land sammen med. Danmark ligger på en ottendeplads, hvilket er en tilbagegang på en plads. Det skal dog bemærkes, at landene i toppen ligger meget tæt, og flere af landene har identiske værdier. Data er fra 2010, hvor mange lande fortsat var hårdt ramt af krisen og derfor oplevede fald i produktionen herunder i den energitunge produktion. De forskellige energiintensiteter kan til dels begrundes i landenes erhvervsstruktur. Således har lande med megen tung industri en højere energiintensitet end lande med en stor andel af servicevirksomheder. Også når der tages højde for erhvervsstrukturen, er danske virksomheder generelt meget energieffektive. Anm. Beregnet som primær energiforsyning i alt (mio. ton olieækvivalenter) pr. mia. BNP-enheder (købekraftskorrigeret) opgjort i faste 2005-priser i USD. Kilde IEA, Key World Energy Statistics ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 Mio. TOE ift. BNP (PPP, mia USD)

44 46 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft 3.00 Kvalificeret arbejdskraft Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for kvalificeret arbejdskraft 10 (9) Danmark ligger på førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for kvalificeret arbejdskraft. Danmark ligger på en 10. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for kvalificeret arbejdskraft

45 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft 47 Kvalificeret arbejdskraft Tilstrækkelig med velkvalificeret og motiveret arbejdskraft er helt afgørende for et velstående Danmark. Danske virksomheder konkurrerer i stigende grad på varer og services med et højt indhold af viden og innovation. Derfor er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter uddannelse samt forskning og udvikling, og at virksomhederne har tilstrækkelig adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark indtager i år en samlet 10.plads, når det gælder området for Kvalificeret arbejdskraft. Det er en tilbagegang på en plads i forhold til sidste år. skubber ned på andenpladsen og indtager dermed i år førstepladsen på området for Kvalificeret arbejdskraft. Topplaceringen dækker over en veluddannet befolkning, gode læsefærdigheder blandt canadiske unge samt en stor satsning på videregående uddannelse. har den laveste grad af arbejdsmarkedsregulering, et attraktivt arbejdsklima for udenlandske højtuddannede og det største antal uddannede forskere inden for teknisk videnskab og naturvidenskab. Danmark udmærker sig ved igen i år at have det højeste niveau af efteruddannelse. Derudover er Danmarks stærke sider en meget mobil arbejdsstyrke, en lav grad af arbejdsmarkedsregulering og en høj grad af motivation blandt medarbejderne. Men selvom Danmark generelt klarer sig godt på dette felt, har vi også udfordringer på området. Blandt dem er en lav årlig arbejdstid og en lav økonomisk tilskyndelse til at arbejde set i lyset af de offentlige ydelser, som ledige kan oppebære.

46 48 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft 3.01 Erhvervsfrekvens, (4) Danmark Kina (2010) Brasilien (2009) Rusland Indien (2010) Erhvervsfrekvensen dækker over andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, årige, der er aktive på arbejdsmarkedet. En høj erhvervsfrekvens betyder, at mange deltager på arbejdsmarkedet og dermed bidrager til samfundets vækst og velstand. Dette tal bør dog holdes op mod den årlige arbejdstid, som præsenteres i benchmark tager for fjerde år i træk førstepladsen foran og. Danmark bevarer sidste års fjerdeplads. Den relativt høje danske erhvervsfrekvens skyldes især, at kvinderne her i landet deltager på lige fod med mændene på arbejdsmarkedet, hvilket langtfra er tilfældet i mange af de andre -lande. For mange lande gælder det imidlertid, at erhvervsfrekvensen er steget betydeligt de seneste år. Danmarks forspring er derfor indsnævret betydeligt i perioden. Kilde, Labour Force Statistics 2012 og DI-beregninger Pct Erhvervsfrekvens for årige, (14) Danmark Kina (2010) Brasilien (2009) Indien (2010) Rusland I mange lande har de årige en lavere erhvervsfrekvens end de øvrige i den erhvervsaktive alder. I lyset af den demografiske udfordring, de fleste lande står overfor, er det imidlertid vigtigt at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ligesom ved den generelle erhvervsfrekvens ligger i top på erhvervsfrekvensen for personer i alderen år. Danmark er rykket en enkelt plads frem og lander i år på en 13. plads. I Danmark er det specielt de årige, der har en lav erhvervsfrekvens. Erhvervsfrekvensen for de årige forventes at stige efter, at virkning erne af tilbagetrækningsreformen slår igennem. Kilde, Labour Force Statistics 2012 og DI-beregninger Pct.

47 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft Ledighed, (16) Danmark En høj ledighed er udtryk for, at udbuddet af arbejdskraft i et samfund ikke modsvares af en efterspørgsel fra virksomhederne. Ledigheden kan variere inden for forskellige sektorer samt på tværs af uddannelsesniveauer og geografi. er igen i år det -land med den laveste ledighed efterfulgt af og. Danmark rykker i år en enkelt plads ned til en 17. plads. Det fleksible danske arbejdsmarked betyder, at arbejdsmarkedet udviser stor tilpasningskraft ved konjunkturændringer. Det var en af de vigtigste årsager til den historisk lave danske ledighed i starten af Det har dog samtidig betydet, at den danske ledighed er steget under krisen. Anm. Internationalt ledighedsbegreb er anvendt. Det er baseret på stikprøveundersøgelser og omfatter alle, der ikke har et arbejde, men ønsker og søger et. Data omfatter således for eksempel også studerende på SU. Data er baseret på den seneste prognose fra slutningen af Kilde, Economic Outlook Nr Pct Gns. årlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse, 2011 (2010) 29 (27) Danmark Det er vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne at få mange arbejdstimer ud af den arbejdsstyrke, der er til rådighed. Her spiller marginalskatten en rolle, da en høj marginalskat mindsker folks lyst til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. indtager i år førstepladsen efterfulgt af og. Danmark rykker to pladser tilbage til en beskeden 29. plads og tilhø - rer dermed igen i år den lave ende i forhold til arbejdstid. Man skal mere end 10 år tilbage for at finde en lavere gennemsnitlig arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Arbejdstiden i Danmark afspejler, at vi er blandt de lande, hvor den aftalte arbejdstid er lavest, og at danske lønmodtagere generelt har flere feriedage end lønmodtagere i andre lande. Ser man på Rusland, er det værd at bemærke, at russerne har en gennemsnitlig arbejdstid, der ligger et godt stykke over arbejdstiden i - og Eurozone-landene. Rusland Kilde, Labour Force Statistics Timer

48 50 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft 3.05 Andel af højtuddannede i den private sektor, (10) Danmark Andelen af højtuddannede i den private sektor er udtryk for, i hvor høj grad virksomhederne benytter sig af højt kvalificeret arbejdskraft fra landets uddannelsessteder. Andelen af højtuddannede afspejler også, i hvor høj grad virksomhederne er baseret på forskning, udvikling og innovation med henblik på at skabe nye produkter, der kan sælges i hjemlandet og eksporteres. Endvidere kan en større andel højtuddannet arbejdskraft i den private sektor være med til at højne et lands produktivitet., og topper listen på dette benchmark med op til en tredjedel højtuddannede i den private sektor. Danmark ligger i midterfeltet på en 10. plads med godt 18 pct. højtuddannede i den private sektor, hvilket er lige under Eurozone-gennemsnittet. Kilde Erhvervs- og Vækstministeriet, Redegørelse om vækst og konkurrenceevne Pct Arbejdsmarkedsregulering, (1) Danmark Kina Rusland Indien Brasilien En lav grad af arbejdsmarkedsregulering betyder, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig skiftende markedsvilkår, hvilket giver øget fleksibilitet og styrker konkurrenceevnen. og topper denne indikator atter engang. Danmark rykker igen ned på tredjepladsen efter et år på førstepladsen sidste år. I Danmark er det i høj grad arbejdsmarkedets parter, der tilrettelægger vilkårene på arbejdsmarkedet, og vi er generelt kendt for vores unikke "flexicurity model". Dette kan være medvirkende til, at virksomhedslederne i Danmark ikke opfatter arbejdsmarkedsreguleringen som en hindring for deres forretningsaktiviteter. I Sydeuropa og blandt flere af BRIK-landene betragtes reguleringen på arbejdsmarkedet som en stor udfordring. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet vurderer, at arbejdsmarkedsregulering er en hindring for driften af virksomheden. Vurderingen omfatter arbejdsmarkedsregulering generelt herunder både regulering i forhold til ansættelser, afskedigelser og minimumsløn. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2012 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

49 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft Jobmobilitet, (4) Danmark (2010) (2010) Jobmobilitet er vigtig for væksten i et samfund, idet et fleksibelt og mobilt arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften bevæger sig derhen, hvor der er behov for den. En høj grad af jobmobilitet er udtryk for et dynamisk arbejdsmarked, der gør det muligt at tackle udfordringerne ved et arbejdsmarked, der er i konstant forandring. En del af jobmobiliteten kan henføres til, at der løbende skabes nye arbejdspladser og gamle nedlægges. Det er med til at fremme produktiviteten, da de mindre produktive stillinger i en sådan proces nedlægges. En høj jobmobilitet er ligeledes med til at sikre, at ledige, der mister deres arbejde, hurtigt bliver ansat på virksomheder med behov for arbejdskraft. topper denne indikator med den højeste jobmobilitet i. Danmark rykker to pladser op og ligger dermed i år på en andenplads. Det skal dog bemærkes, at landene fra anden- til femtepladsen ligger meget tæt. Den høje danske jobmobilitet kan i vid udstrækning tilskrives den danske "flexicurity model", der gør det lettere for virksomheder at ansætte og afskedige medarbejdere. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. beskæftigede med under ét års ansættelse i samme job 3.08 Medarbejdermotivation, (1) Danmark Brasilien Indien Kina Rusland Motivation og arbejdsglæde er med til at øge produktiviteten, mindske sygefraværet og generelt skabe engagerede medarbejdere. Et godt arbejdsmiljø med spændende og udfordrende opgaver kan samtidig være en faktor, der kan være medvirkende til at tiltrække medarbejdere med meget efterspurgte kompetencer. og Danmark har i et par år nu vekslet indbyrdes omkring de to øverste placeringer. Igen i år bytter de plads, således at nu har førstepladsen. Trods vores høje skatteniveau i Danmark er det virksomhedsledernes vurdering, at motivationen blandt medarbejderne her i landet er i top. Forhold som fladt ledelseshierarki samt en høj grad af medindflydelse og ansvar kendetegner mange danske virksomheder og kan være medvirkende til Danmarks høje placering på denne indikator. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet finder motivationen høj blandt medarbejderne i virksomheden. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2012 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

50 52 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft 3.09 Økonomisk incitament til at arbejde, (29) Danmark Virksomhederne har behov for let og fleksibel adgang til kvalificeret arbejdskraft for at være konkurrencedygtige. En forudsætning for dette er, at borgerne har en økonomisk tilskyndelse til at gå på arbejde. Det økonomiske incitament afhænger blandt andet af niveauet på skatter og indkomstoverførsler jo højere marginalskat og indkomstoverførsler, desto lavere økonomisk incitament til at arbejde., og er de steder, hvor den økonomiske gevinst er størst ved at arbejde frem for at være ledig. Danmark ligger i den lave ende på en 27. plads her oppebærer nyledige i gennemsnit knap 76 pct. af deres indkomst. Anm. Indikatoren viser, hvor stor en andel af indkomsten nyledige i gennemsnit kan oppebære i form af offentlig forsørgelse som følge af ledighed, alt sammen opgjort efter skat. Andelen er et gennemsnit for nyledige baseret på seks forskellige familietyper og tre forskellige lønniveauer Kilde, Tax benefit models og DI-beregninger Pct. af indkomst 3.10 Lige muligheder, (4) Danmark Brasilien Indien Kina Rusland Lige muligheder for alle uanset alder, køn, etnisk herkomst og religion er en vigtig forudsætning for at have et velfungerende samfund. De institutionelle rammer for ligestilling er centrale i forhold til at udnytte samfundets menneskelige ressourcer bedst muligt og kan være medvirkende til at skabe økonomisk og social udvikling. Danske virksomhedslederes vurdering af den danske lovgivning vedrørende lige muligheder er fortsat positiv, selvom Danmark rykker en enkelt plads ned i forhold til sidste år således, at Danmark i år ligger på en femteplads. De nordiske lande er generelt kendetegnet ved en høj grad af ligestilling og ens muligheder for alle. I Brasilien vurderer virksomhedsledere, at landets lovgivning vedrørende lige muligheder fremmer økonomisk udvikling i en grad svarende til både Eurozone- og -gennemsnittene. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad de lokale virksomhedsledere vurderer, at landets lovgivning vedrørende lige muligheder fremmer økonomisk udvikling. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2012 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

51 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft Udgifter til uddannelse som andel af BNP, (7) Danmark Brasilien Rusland Indien Eurozone Grundskole og ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Prioritering af uddannelse er væsentlig for at sikre et højt kvalitetsniveau i uddannelsessystemet og dermed den fremtidige arbejdsstyrkes kvalifikationer., og bruger flest penge i procent af BNP på uddannelse. og har en stor privat medfinansiering på uddannelsesområdet specielt på de videregående uddannelser, hvilket er en del af forklaringen på deres høje placering. Danmark indtager i år en fjerdeplads, hvilket er tre pladser bedre end sidste år. Udviklingen på dette område er afhængig af flere faktorer, herunder befolkningsdemografi (andelen af unge i alderen seks til 25 år), hvor stor en andel af befolkningen der er i gang med en uddannelse samt bevillingen pr. elev. Årsagerne til Danmarks forbedrede placering er dels forøgede andele på begge kategorier og dels, at og har reduceret deres andele. Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance Pct. af BNP 3.12 Udgifter til videregående uddannelse som andel af BNP, 2009 (2008) (2010) ** 6 (5) Danmark ** ** ** * **/**** ** ** *** * ** **/**** Rusland**/*** Indien**/***/**** Brasilien**** Eurozone Lån Subsidier Offentlige udgifter Private udgifter, og er igen i år blandt de lande, der bruger flest penge i procent af BNP på videregående uddannelse. Danmark ligger fortsat i toppen blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på det videregående uddannelsessystem. Når de private udgifter lægges oveni, opnår Danmark en samlet sjetteplads, hvilket er en enkelt plads dårligere end sidste år. Danmark anvender en relativ stor andel af BNP på SU i forhold til de øvrige lande. Midlerne til de videregående uddannelser bør i højere grad prioriteres på indhold og kvalitet frem for på forsørgelse af de studerende. * Der bruges ikke offentlige udgifter på lån ** Der er ikke opgivet data for offentlige udgifter til lån *** Der er ikke opgivet data for offentlige udgifter til subsidier **** Der er ikke opgivet data for private udgifter Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance 2012 og DI-beregninger -1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Pct. af BNP

52 54 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft 3.13 Antal årlige undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år, 2010 (gns.) 16 (15) Danmark Rusland Undervisningen i grundskolen (Folkeskolen) er med til at sikre eleverne vigtige basale kompetencer for det videre uddannelsesforløb som eksempelvis læse- og regnefærdigheder. Antallet af undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år er en indikator for, i hvor høj grad midlerne til uddannelse prioriteres på undervisningstimer. Et højt timetal er alt andet lige med til at højne det faglige niveau. indtager i år toppen som det land, der har flest planlagte undervisningstimer for denne aldersgruppe. Landet har gennemgået en omfattende reform af skolesystemet, hvor heldagsskolen har erstattet halvdagsskolen. I Danmark er antallet af planlagte undervisningstimer steget en anelse i forhold til året før, men ikke nok til at forbedre vores relative placering. Danmark ligger fortsat under både - og Eurozone-gennemsnittene. Regeringen har imidlertid netop fremlagt en skolereform, og hvis forslaget vedtages, vil det blandt andet medføre en markant stigning i antallet af undervisningstimer. Anm. Gennemsnit af årlige planlagte timer for elever i alderen 7-14 år. Kilde Education at a Glance 2012 og DI-beregninger Timer 3.14 s PISA-undersøgelse, læsefærdigheder, (16) Danmark 's PISA-undersøgelse måler hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Disse basale kundskaber er en forudsætning for at kunne fortsætte videre i uddannelsessystemet. Denne indikator viser resultatet for læsefærdigheder. De unge i har opnået den højeste score efterfulgt af og. De unge i Danmark opnår en placering som nummer 19 med en score, der er lige over gennemsnittet blandt Eurozone-landene men lavere end -gennemsnittet. De danske PISA-resultater har afdækket det meget bekymrende faktum, at der inden for alle tre fagområder er mellem 15 og 17 pct. af børnene, der ikke opnår funktionelle kompetencer. Folkeskolen giver således ikke disse børn de evner, der skal til for at kunne gennemføre videre uddannelse. Shanghai-regionen i Kina imponerer ved at overgå samtlige -lande inden for læsning. Kina (Shanghai) Rusland Brasilien Anm. Danmarks placering i s PISAundersøgelse fra 2007 er angivet i parentes. Kilde PISA PISA score

53 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft s PISA-undersøgelse, matematiske kompetencer, (11) Danmark Kina (Shanghai) Rusland Brasilien 's Pisa-undersøgelse måler hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Disse basale kundskaber er en forudsætning for at kunne fortsætte videre i uddannelsessystemet. Denne indikator viser resultatet for matematiske kompetencer. De unge fra ligger også her i front efterfulgt af og. er kendt for at prioritere uddannelse meget højt. De danske unge opnår en relativ placering som nummer 13 inden for matematiske færdigheder, hvilket er Danmarks bedste placering inden for de tre kategorier. Resultatet er over gennemsnittet i både og Eurozonen. Shanghai-regionen i Kina ligger også inden for matematik over samtlige -lande. Anm. Danmarks placering i s PISAundersøgelse fra 2007 er angivet i parentes. Kilde PISA PISA score 3.16 s PISA-undersøgelse, naturvidenskabelige kompetencer, (20) Danmark Kina (Shanghai) Rusland Brasilien 's Pisa-undersøgelse måler hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Disse basale kundskaber er en forudsætning for at kunne fortsætte videre i uddannelsessystemet. Denne indikator viser resultatet for naturvidenskabelige kompetencer. De unge fra indtager førstepladsen efterfulgt af og. De danske unges resultat rækker til en 20. plads, og de naturvidenskabelige kompetencer er dermed det felt, hvor Danmark klarer sig dårligst blandt de øvrige -lande. Det skal dog bemærkes, at mange af landene i midterfeltet har opnået en score, der ligger meget tæt. Danmarks udfordringer handler ikke kun om at løfte gennemsnittet. Vi har også problemer i toppen, hvor færre danske børn opnår topscore i PISA i forhold til gennemsnittet i. Endnu engang ligger de unge fra Shanghai-regionen i Kina over samtlige -lande. Anm. Danmarks placering i s PISAundersøgelse fra 2007 er angivet i parentes. Kilde PISA PISA score

54 56 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft 3.17 Andel af befolkningen på år med en ungdomsuddannelse, ( ) Danmark Brasilien (2009) Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for at være konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Derfor er det vigtigt, at en meget stor del af befolkningen som minimum får en ungdomsuddannelse. har i en lang årrække været førende på dette felt og indtager igen i år førstepladsen. Her har knap 98 pct. af befolkningen afsluttet en ungdomsuddannelse. Knap 80 pct. af de årige danskere havde ifølge gennemført en ungdomsuddannelse i Ifølge Danmarks Statistik er dette tal dog reelt 86 pct., når man ikke standardiserer af hensyn til sammenlignelighed blandt -landene. Regeringens målsætning er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Beregningen er baseret på fremskrivninger 25 år ud i fremtiden, den såkaldte profilmodel. Ifølge denne vil 92 pct. af 2011-ungdomsårgangen opnå en ungdomsuddannelse. Der er derfor gode chancer for, at dette mål bliver indfriet. Anm. Dette felt er vanskeligt at sammenligne på tværs af lande. Der er markante afvigelser og uregelmæssigheder i s data på området i forhold til rent danske tal. benytter sig til dels af stikprøver. Der kan derfor ikke sammenlignes med placeringen sidste år. Kilde, Education at a Glance Pct Andel af befolkningen på år med en videregående uddannelse*, ( ) Danmark Brasilien (2009) indtager for tredje år i træk førstepladsen foran og cementerer dermed sin stærke position på uddannelsesområdet. Ifølge er det i Danmark 37 pct. af de årige, der har en videregående uddannelse. Ifølge Danmarks Statistik er dette tal dog reelt 41 pct., når man ikke standardiserer af hen - syn til sammenlignelighed blandt -landene. Regeringens målsætning er, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse senest 25 år efter, at de har forladt folkeskolen. Beregningen er baseret på fremskrivninger 25 år ud i fremtiden, den såkaldte profilmodel. Ifølge denne vil 59 pct. af 2011-ungdomsårgangen opnå en videregående uddannelse. Der er derfor gode chancer for, at dette mål bliver indfriet. * Videregående uddannelse omfatter både lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. Anm. Dette felt er vanskeligt at sammenligne på tværs af lande. Der er markante afvigelser og uregelmæssigheder i s data på området i forhold til rent danske tal. benytter sig til dels af stikprøver. Der kan derfor ikke sammenlignes med placeringen sidste år. Kilde, Education at a Glance Pct.

55 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft Alder ved gennemførelse af videregående uddannelse, 2009 Hurtig gennemførelse af en videregående uddannelse er med til at sikre en større arbejdsstyrke, højere skatteindtægter og lavere offentlige udgifter. Dette er specielt vigtigt, når arbejdsstyrken i de kommende år bliver mindre, og andelen af ældre i befolkningen stiger., og er fortsat de lande, hvor flest unge er færdige med en videregående uddannelse, inden de fylder 25 år. I Danmark var lidt over 45 pct. af dem, der i 2009 gennemførte en videregående uddannelse, 25 år eller yngre. Det er lidt flere end året før. Vi rykker en plads op i forhold til sidste år, men tilhører dog stadig den tunge ende sammenlignet med de øvrige -lande på dette punkt. 14 (15) Danmark Anm. Vedrører første gennemførte videregående uddannelse (inkl. universitetsbacheloruddannelser), ekskl. visse korte videregående uddannelser. Kilde Erhvervs- og Vækstministeriet, Redegørelse om vækst og konkurrenceevne Procent af de studerende, som er 25 år eller yngre ved gennemførelse af videregående uddannelse 3.20 Andel af dimittender fordelt på fag, (21) Danmark Ingeniør- og teknisk videnskab Naturvidenskab inkl. landbrugsvidenskab Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Ukendt/uspecificeret Adgangen til kompetente medarbejdere har stor betydning for, hvor i verden virksomhederne vælger at placere deres aktiviteter. har den største andel af tekniske og naturvidenskabelige dimittender efterfulgt af og. Dimittender med netop disse kompetencer er eftertragtede i mange virksomheder. I Danmark er der stadig relativt få dimittender inden for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Danmark indtager i år en plads som nummer 22. Hvis Danmark skal forbedre sin placering, er det nødvendigt, at der bliver satset mere på, at børnene i folkeskolen får bedre matematik og naturfagsundervisning, så de får større interesse for netop disse fag. Brasilien Rusland Eurozone Anm. Data omfatter mellemlange og lange videregående uddannelser. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct.

56 58 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft 3.21 Personlig gevinst ved videregående uddannelse, 2008 (2006) (2007) (2007) (2005) (2005) (2005) 26 (27) Danmark Den personlige gevinst ved at gennemføre en videregående uddannelse i form af en højere indtægt spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvor attraktivt det er for de unge at tage en videregående uddannelse. ligger for tredje år i træk i front på denne parameter med og på henholdsvis andenog tredjepladsen. Danmark indtager en placering næsten helt i bunden kun overgået af og. Danmark er dermed blandt de lande i, hvor der er lavest økonomisk gevinst ved at tage en videregående uddannelse. Anm. Gennemsnitlig personlig netto nutidsværdi for mænd og kvinder, der afslutter en videregående uddannelse. Kilde, Education at a Glance 2012 og DI-beregninger USD (netto nutidsværdi) 3.22 Andelen af udenlandske studerende på videregående uddannelser, (10) Danmark Rusland Kina Brasilien Andelen af udenlandske studerende på videregående uddannelser er et udtryk for, i hvor høj grad universiteterne deltager i den internationale videndeling og formår at tiltrække studerende fra andre lande. Generelt har engelsktalende lande lettere ved at tiltrække internationale studerende., og ligger således i top fire på denne indikator. Yderligere har og valgt at satse massivt på uddannelse som en indtægtskilde. I Danmark er godt 10 pct. af alle studerende fra andre lande, hvilket er en fremgang i forhold til året før, men ikke nok til at forbedre placeringen. Markedsføring af Danmark som uddannelsesland, flere gensidige udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter samt styrkelse af kvaliteten i den engelsksprogede undervisning er de faktorer, der skal medvirke til at tiltrække dygtige udenlandske studerende til Danmark. Kilde, Education at a Glance Pct. af alle studerende

57 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft Attraktivt arbejdsklima for udenlandske højtuddannede, (23) Danmark Brasilien Kina Indien Rusland I takt med at flere ældre forlader arbejdsstyrken, end der kommer unge ind, vil finansiering af velfærdsstaten blive en stadig større udfordring. Tiltrækning og fastholdelse af højtspecialiseret udenlandsk arbejdskraft er et vigtigt element i tacklingen af denne udfordring. Samtidig er udlændinge med deres unikke viden med til at øge produktiviteten i virksomhederne, styrke konkurrenceevnen og skabe øget vækst. er igen i år det land, der virker mest tiltrækkende på højtuddannet udenlandsk arbejdskraft efterfulgt af og. Fælles for disse lande er, at de alle har en lang tradition for at være åbne over for indvandring. Danmark opnår en plads som nummer 20 i år, hvilket er tre pladser bedre end sidste år. Det ændrer dog ikke på, at Danmark fortsat hører til blandt den mindst attraktive halvdel af -landene, når det handler om at tilbyde et attraktivt arbejdsklima for højtuddannede udlændinge. Anm. Lave værdier indikerer, at landets virksomhedsledere finder arbejdsklimaet for udenlandske højtuddannede dårligt. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2012 (survey, skala 0-10) Indeks Fuldførte ph.d.er inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, (11) Danmark Uddannelse af dygtige forskere er en central konkurrenceparameter for tiltrækning og fastholdelse af private investeringer i forskning og udvikling. Desuden styrker det virksomhedernes konkurrenceevne generelt og er naturligvis en forudsætning for en stærk offentlig forskning. Det gælder ikke mindst forskere uddannet inden for teknik og naturvidenskab. indtager endnu engang førstepladsen med et væsentligt forspring relativt til de øvrige lande. Danmark forbedrer sit antal fra 0,7 sidste år til 0,9 i år, hvilket også betyder en fremgang til en sjetteplads. Det må forventes, at Danmark over de kommende år vil rykke yderligere frem på listen, da der i de senere år er sket en markant forøgelse af antallet af igangsatte ph.d.-uddannelser. Kilde Eurostat og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 Fuldførte ph.d.er i 2010 inden for teknisk videnskab og naturvidenskab pr indbyggere i alderen år

58 60 Sådan ligger landet Kvalificeret arbejdskraft 3.25 Efteruddannelse, (1) Danmark I en global verden er det centralt, at kompetencerne på arbejdsmarkedet hele tiden tilpasser sig behovet hos virksomhederne og samfundet generelt. Et vedvarende fokus på efteruddannelse og livslang læring er en vigtig del af opgraderingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Danmark ligger fortsat helt i top i forhold til efteruddannelse. Således har over 30 pct. af befolkningen i alderen 25 til 64 år deltaget i et uddannelses- eller træningsforløb i løbet af den seneste måned. Den danske placering skal ses i lyset af en lang tradition for efteruddannelse i Danmark, men hænger også sammen med, at relativt mange unge i Danmark ikke når at afslutte deres uddannelse, før de fylder 25 år. Anm. Tallene dækker over al form for træning og uddannelse og vil i nogle lande også dække over studerende på grund af sen studiestart i disse lande. Kilde Eurostat, EU Labour Force Survey Procent af befolkningen fra 25 til 64 år, som angiver, at de har deltaget i uddannelse eller træning i de sidste fire uger

59 62 Sådan ligger landet Offentlig økonomi 4.00 Offentlig økonomi Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for offentlig økonomi 9 (12) Danmark ligger på førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for offentlig økonomi. Danmark ligger på en niendeplads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for offentlig økonomi

60 Sådan ligger landet Offentlig økonomi 63 Offentlig økonomi Et velstående Danmark har brug for en effektiv offentlig sektor med høj service og et lavere udgiftsniveau, der muliggør balance på budgettet. Det kræver også, at der sker en klar prioritering af de offentlige udgifter i forhold til forskning og udvikling, offentlige investeringer og uddan nelse, der kan ses som investeringer i fremtiden. Danmark rykker tre pladser frem til en niendeplads blandt -landene på indikatorerne for Offentlig økonomi. opnår for tredje år i træk førstepladsen blandt -landene på området for Offentlig økonomi. har den mindste offentlige sektor samt det største strukturelle overskud på det offentlige budget. Endvidere er det land, der klart prioriterer mest af de offentlige udgifter på områder, der giver vækst i fremtiden, hvilket dækker over landets udgifter til uddannelse, investeringer samt forskning og udvikling. ligger på andenpladsen med 's mindste offentlige forbrug som andel af BNP og har ligesom også et strukturelt overskud på det offentlige budget. Danmark har et meget lavt niveau af korruption og scorer højt på offentligt finansieret forskning og udvikling i energiteknologier. Denne udvikling understøttes af energiaftalen fra marts 2012, som arbejder for et fortsat højt niveau af forskning og udvikling. Indsatsen støtter effektivisering af energianvendelsen og fremmer omkostningseffektive vedvarende energiteknologier, hvor der er et erhvervs- og eksportpotentiale. Vores offentlige forbrug er imidlertid det højeste blandt samtlige -lande. Ligeledes illustrerer vores meget store andel af offentlige primære udgifter tydeligt størrelsen på den offentlige sektor i Danmark. Hvis Danmark skal genskabe balancen i den offentlige økonomi, er det helt centralt, at den offentlige sektor fylder mindre og yder mere.

61 64 Sådan ligger landet Offentlig økonomi 4.01 Offentligt forbrug som andel af BNP, (33) Danmark Det offentlige forbrug dækker over en række ydelser, der er centrale for at understøtte erhvervslivet, eksempelvis børnepasning, uddannelse og forskning. Men den offentlige sektor skal finansieres af skatter, der mindsker velstanden i samfundet, og samtidig kæmper det offentlige og det private om den samme arbejdskraft., og er de lande, der har det mindste offentlige forbrug som andel af BNP. Væsentligt anderledes ser det ud for Danmark, som med et offentligt forbrug på knap 29 pct. af BNP har den største forbrugsandel blandt -landene. Danmarks bundplacering skal til dels ses i lyset af krisen, der har sænket BNP. Men det skyldes også, at den offentlige forbrugsvækst gennem nul erne har været alt for stor i forhold til den private vækst. Det er forbundet med nogen usikkerhed at sammenligne størrelsen af det offentlige forbrug på tværs af lande. Anm. I DI s 2020-plan indgår en målsætning om en offentlig forbrugsandel på max 25,5 pct. af BNP i Kilde.Stat Pct Offentlige primære udgifter som andel af BNP, (27) Danmark Rusland (2008) De samlede primære offentlige udgifter, dvs. udgifterne eksklusive renteudgifterne på den offentlige gæld, kan ses som en illustration af størrelsen på den samlede offentlige sektor. Da den offentlige sektor skal finansieres af skatter, der mindsker velstanden i samfundet, er der en øvre grænse for, hvor stor den offentlige sektor kan være, hvis der samtidig skal være et dynamisk erhvervsliv., og har de mindste offentlige primære udgifter blandt -landene (målt som andel af BNP), mens Danmark er blandt landene med de største offentlige primære udgifter relativt til BNP. Det er forbundet med nogen usikkerhed at sammenligne størrelsen af den offentlige sektor på tværs af lande. Det skyldes blandt andet, at der på tværs af lande kan være stor forskel på, i hvor høj grad offentlige overførselsindkomster udbetales brutto eller netto dvs. om der skal betales skat heraf. Anm. I DI s 2020-plan indgår en målsætning om, at de primære udgifter i 2020 maksimalt må udgøre 47,5 pct. af BNP. Der er en mindre definitionsmæssig forskel i opgørelsen af de primære udgifter fra hhv. og Finansministeriet. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct.

62 Sådan ligger landet Offentlig økonomi Strukturel budgetbalance, (5) Danmark Rusland* Kina* Brasilien* Indien* Offentligt underskud og offentlig gældsætning påvirker virksomhedernes vækstmuligheder herunder efterspørgslen og adgangen til finansiering. Derudover er offentlige underskud med til at skabe en usikkerhed omkring fremtiden, som ofte har negative konsekvenser for virksomhedernes investeringsniveau.,,, og er de eneste lande, der i 2012 havde strukturelle overskud på de offentlige budgetter. Danmark har haft et strukturelt underskud på de offentlige budgetter siden 2009 og ligger med et underskud på -0,7 pct. af BNP i 2012 på en ottendeplads i forhold til de øvrige -lande. Danmark er et af de lande, der har lempet finanspolitikken mest gennem 2009 og 2010, men i lyset af Genopretningsaftalen fra 2010 er der påbegyndt en konsolidering af de offentlige finanser, der skal genskabe balance i * Data fra IMF, World Economic Outlook October Anm. Den strukturelle budgetbalance viser den offentlige budgetbalance renset for konjunktursituationen og særlige midlertidige forhold (som eksempelvis midlertidige høje/lave offentlige indtægter fra aktier eller engangsindtægter/-udgifter). Kilde, Economic Outlook Nr Pct Offentlig bruttogæld som andel af BNP, (14) Danmark Størrelsen af den offentlige gæld er væsentlig for statens muligheder for at agere økonomisk. Et land med en meget høj gæld er tynget af betydelige rentebetalinger. Den offentlige bruttogæld dækker primært den offentlige sektors passiver., og er igen i år de tre lande, der har den laveste bruttogæld, mens Danmark med en bruttogæld på 61 pct. af BNP kommer ind på en 11. plads. En lav gæld indgår som et af kravene til de lande, der deltager i det europæiske monetære samarbejde. Dette måles ved ØMU-gælden, der afviger en anelse fra bruttogælden. Den danske ØMU-gæld var i 2012 på 45 pct. af BNP ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose. Da ØMU-gælden dog kun opgøres for EU-lande, er bruttogælds begrebet imidlertid anvendt her. Bruttogælden opgøres for alle -lande. Anm. Offentlig finansiel bruttogæld. Kilde, Economic Outlook Nr Pct. af BNP

63 66 Sådan ligger landet Offentlig økonomi 4.05 Offentlig nettogæld som andel af BNP, (7) Danmark Den offentlige nettogæld omfatter alle finansielle aktiver og passiver i den offentlige sektor. På statens aktivside indgår blandt andet indeståendet i Danmarks Nationalbank, udlån til Metroselskabet I/S og Finansiel Stabilitet A/S samt de statslige aktiebesiddelser. har en meget stor offentlig nettoformue og indtager derfor endnu engang en klar førsteplads på benchmarket for nettogælden. Efter at have haft en offentlig formue i flere år har Danmark i de senere år opbygget en nettogæld, der i 2012 beløb sig til 7,3 pct. af BNP. Det rækker til en plads som nummer syv. Danmark har udsigt til at øge den offentlige gæld yderligere i de kommende år, hvilket vil være en stigende hæmsko for vækst og udvikling. Anm. Offentlig finansiel nettogæld. Kilde, Economic Outlook Nr Pct. af BNP 4.06 Vækstudgifter som andel af primære udgifter, (16) Danmark Eurozone Undervisning og SU Investeringer Forskning & Udvikling Det kan være med til at understøtte væksten i den private sektor, hvis der sker en omprioritering af de offentlige udgifter, så en større del går til de områder, der reelt er en investering i fremtiden. Det er især udgifterne til uddannelse, forskning og udvikling samt de offentlige investeringer, der kan ses som vækstunderstøttende., og udgør top tre på andelen af de primære offentlige udgifter, der går til vækstudgifter, mens Danmark ligger i den nederste halvdel. Danmark har en relativt høj andel af offentlige udgifter inden for uddannelse, men ligger i den tunge ende med hensyn til investeringer og udgifter til forskning og udvikling. Anm. I DI s 2020-plan indgår en målsætning om, at vækstudgifterne i 2020 skal udgøre mindst 20 pct. af de samlede primære udgifter. Det kræver et løft i forhold til det planlagte. Niveauet i figuren kan ikke direkte sammenlignes med DI s målsætning, da der er forskel i afgrænsningen på udgifterne mellem og Danmarks Statistik. Denne indikator er sammensat af 2.02 (Offentlige investeringer som andel af BNP), 3.11 (Udgifter til uddannelse som andel af BNP) og 4.02 (Offentlige primære udgifter som andel af BNP). Kilde.Stat og DI-beregninger Pct.

64 Sådan ligger landet Offentlig økonomi Offentligt finansieret forskning, udvikling og demonstration i energiteknologier, 2011 (2010) 3 (3) Danmark (2010) (2010) (2010) (2010) (2010) (2010) (2009) Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er i vækst over hele kloden. Offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale. og er de lande, der investerer mest fra offentlig side inden for dette felt. Begge lande støtter, ligesom Danmark, primært forskning, udvikling og demonstration (FU&D) inden for energieffektivitet og vedvarende energi. bruger også en mindre del af midlerne på atomkraft. Danmark investerede i perioden 0,8 promille af BNP i offentlig FU&D af energiteknologier. 549 projekter blev støttet i 2011 mod 488 i Parterne bag energiaftalen fra marts 2012 er enige om at arbejde for et fortsat højt niveau for FU&D af energiteknologi, der kan støtte en fortsat effektivisering af energianvendelsen og fremme omkostningseffektive vedvarende energiteknologier, hvor der også er et erhvervs- og eksportpotentiale. Kilde IEA,.Stat og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 Andel af BNP (promille) 4.08 Det offentliges køb af varer og services*, (15) Danmark Det offentliges køb af varer og services kan i en vis udstrækning anvendes som udtryk for det offentliges brug af private leverandører. Foruden køb af it-udstyr, transportmidler, inventar mv. køber den offentlige sektor en række services fra det private erhvervsliv. Den offentlige sektors anvendelse af private leverandører er med til at sikre, at opgaverne løses på den mest effektive måde. Samtidig understøtter statens brug af private leverandører udviklingen af den private servicesektor. De tre første pladser besættes igen i år af, og. Danmark har den største offentlige sektor målt som andel af BNP, og der er et betydeligt potentiale for effektiviseringer ved øget brug af private leverandører. * Det offentlige forbrug omfatter ikke i fuldt omfang de samme aktiviteter i forskellige lande. Tallet inkluderer også det offentliges køb af varer og serviceydelser hos andre offentlige institutioner. Anm. I Danmark opgøres brugen af private leverandører ofte ved at se på, hvor stor en del af de offentlige driftsudgifter, der er i udbud, hvilket afviger fra det internationalt sammenlignelige mål i dette benchmark. Kilde Eurostat og DI-beregninger Det offentliges køb af varer og services, som andel af det samlede offentlige forbrug i pct.

65 68 Sådan ligger landet Offentlig økonomi 4.09 Anvendelse af offentlige e-services, (10) Danmark Anvendelse af internettet til kommunikation og indberetninger mellem den offentlige og private sektor medfører betydelige ressourcebesparelser for begge parter. I et konkurrencedygtigt samfund er det derfor vigtigt, at offentlige e-services er tilgængelige og brugervenlige, og at virksomhederne anvender disse. ligger i toppen som det land, hvor virksomhederne er mest flittige til at anvende offentlige e-services. Danmark rykker to pladser op på en ottendeplads med 93 pct. af virksomhederne, der anvender internettet til kommunikation med offentlige myndigheder. Ifølge den fælles offentlige digitaliseringsstrategi fra 2011 skal al kommunikation mellem virksomheder og det offentlige foregå digitalt fra udgangen af 2012 og sigter samtidig mod, at al skriftlig kommunikation med borgere foregår digitalt fra Kilde Eurostat Andelen af virksomheder, der bruger internettet til kommunikation med offentlige myndigheder i pct Bestikkelse og korruption, (2) Danmark Bestikkelse og korruption hæmmer virksomhedernes vækst og udvikling og skaber usikkerhed omkring deres forretningsmuligheder. Med det laveste niveau af bestikkelse og korruption rykker Danmark i år op på førstepladsen og deler denne med og. Placeringerne i bunden har ikke ændret sig gennem de seneste år, hvilket bekræfter, at bekæmpelse af korruption er en langvarig proces, der fordrer både ændringer i de institutionelle rammer såvel som i mentaliteten hos befolkningen. Selvom danske virksomheder ikke er plaget af korruption herhjemme, er det en udfordring for de virksomheder, der agerer globalt. På mange vækstmarkeder, herunder i BRIK-landene, er korruption og bestikkelse udbredt. Brasilien Kina Indien Rusland Anm. Høje værdier indikerer, at bestikkelse og korruption er udbredt. Kilde Transparency International, Corruption Perceptions Index Indeks 0-10

66 70 Sådan ligger landet Omkostninger 5.00 Omkostninger Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger 32 (30) Danmark er det land, der klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for omkostninger. Danmark ligger på en 32. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for omkostninger

67 Sådan ligger landet Omkostninger 71 Omkostninger En af de største udfordringer for danske virksomheder er, at omkostningsniveauet i de seneste 15 år er steget markant og derved har bidraget til at forringe vores konkurrenceevne. Danske virksomheder mødes af et af verdens højeste omkostningsniveauer, hvilket stiller store krav til produktiviteten samtidig med, at det danske skattesystem gør det svært for virksomhederne at tiltrække nye investering er og belønne deres medarbejdere for at være innovative og yde en ekstra indsats. Danmark ligger i år på en 32. plads og tilhører dermed fortsat bunden blandt -landene i forhold til Omkostninger. rykker op på førstepladsen på området for Omkostninger. Landets placering dækker over en lav marginalskat for især middellønnede og en lav gennemsnitlig prisudvikling. iske virksomheder har endvidere let adgang til kapitalmarkeder, hvilket er med til at minimere deres finansielle omkostninger og stimulere den økonomiske vækst. kommer ind på andenpladsen. Landet er begunstiget af en konkurrencedygtig selskabsskat både nominelt, og når der tages hensyn til, hvor stor en del af overskuddet der beskattes; den faktiske selskabsskatteprocent. Danmark har fortsat mange store udfordringer i forhold til vores omkostningsniveau. Vi har verdens højeste skattetryk, og særligt skatten for de højest lønnede hæmmer incitamentet til at yde en ekstra indsats og dygtiggøre sig. Samtidig begrænser det vores mulighed for at tiltrække talenter og eksperter fra udlandet. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau, der er medvirkende til, at mange virksomheder må nedlægge aktiviteter eller placere dem i andre lande. Danske virksomheder bliver mødt med nogle af verdens højeste produktionsomkostninger som følge af høje lønninger, skatter og afgifter. Dette forhold øger naturligvis risikoen for, at endnu flere virksomheder flytter produktion og investeringer til udlandet, eller at udenlandske virksomheder vælger Danmark fra.

68 72 Sådan ligger landet Omkostninger 5.01 Samlet skatteindtægt som andel af BNP, 2011 (2010) (2010) (2010) (2010) (2010) (2010) (2010) 33 (33) Danmark Skattetrykket giver et billede af, i hvor høj grad privat initiativ betaler sig for den enkelte. Med et skattetryk på 18 pct. af BNP fastholder førstepladsen som det -land, der har den laveste samlede skatteindtægt i procent af BNP. og indtager de følgende pladser i toppen. Danmark fastholder sidstepladsen med et samlet skattetryk på 48,1 pct. af BNP, hvilket er stort set uændret i forhold til året før. Samtidig er det svenske skattetryk faldet en smule til 44,5 pct., hvilket isolerer Danmarks position som verdens hårdest beskattede land. DI har som målsætning, at det danske skatte- og afgiftstryk skal ned på 45 pct. af BNP. Anm. Skattetrykket kan opgøres på mange måder. Uanset metoden er det danske skattetryk blandt de højeste i verden. Kilde, Revenue Statistics Pct. af BNP 5.02 Marginalskat for middellønnede* inkl. forbrugsskatter, (21) Danmark Eurozone Direkte marginalskat Forbrugsskatter Marginalskatten udtrykker, hvor meget den enkelte får udbetalt efter skat per ekstra tjent lønkrone og er således afgørende for incitamentet til at yde en ekstra indsats. Ved at inkludere forbrugsskatter fanges den effekt, som moms og afgifter har på forbrugsværdien af indkomsten efter skat. er igen i år det -land, der har den laveste marginalskat inkl. forbrugsskatter for middellønnede. Med en sats på godt 72 pct. lander på sidstepladsen. Danmark ligger i midterfeltet, når det gælder marginalskatten på middellønnede, hvilket til dels skyldes skatteomlægningerne i 2004 og , som især lempede skatten for lav- og mellemindkomster. Skattereformen, der trådte i kraft 2010, ændrede kun marginalt på Danmarks relative placering i. Tilsvarende ændrer de seneste tiltag i 2013 kun ganske lidt på marginalskatten for middellønnede. * Gennemsnitlig industriarbejderløn var ca kr. i Danmark i 2011 Anm. Der er uregelmæssigheder i -data for forbrugsskatter for og, hvorfor disse kan være uretmæssigt lave. Kilde, Taxing Wages 2011, Skatteministeriet og DI-beregninger Pct.

69 Sådan ligger landet Omkostninger Marginalskat for højtlønnede* inkl. forbrugsskatter, (28) Danmark Eurozone Direkte marginalskat Forbrugsskatter Marginalskatten for højtlønnede påvirker arbejdsudbuddet blandt de mest produktive. Høj skat reducerer gevinsten ved at tage en uddannelse, blive hurtigt færdig med den, arbejde flere timer og gå senere på pension. er det -land, der har den laveste marginalskat for højtlønnede inklusiv forbrugsskatter. Den højeste samlede sats finder man i. Skattereformen, der trådte i kraft i 2010, medførte en markant sænkning af den øverste danske marginalskat fra knap 63 pct. i 2009 til 56 pct. i 2010 og Danmark bevarer dog placeringen i bunden, og de seneste tiltag i 2013 ændrer ikke nævneværdigt på dette forhold. * Gennemsnitlig industriarbejderløn var ca kr. i Danmark i 2011 Anm. Der er uregelmæssigheder i -data for forbrugsskatter for og, hvorfor disse kan være uretmæssigt lave. Kilde, Taxing Wages 2011, Skatteministeriet og DI-beregninger Pct Nominel selskabsskattesats, (13) Danmark Rusland Kina Indien Brasilien I takt med den stigende globalisering bliver både kapital og virksomheder stadig mere mobile. Dermed stiger betydningen af selskabsskatten, fordi den reducerer afkastet ved investeringer. Analyser fra viser, at lavere selskabsskat er det mest effektive skattepolitiske håndtag til at øge væksten. Blandt -landene har fortsat den laveste selskabsskattesats på blot 12,5 pct., og har fortsat de højeste satser, hvilket afspejler, at store lande i kraft af deres hjemmemarked nemmere kan tiltrække investeringer trods høj selskabsskat. Med en selskabsskat på 25 pct. ligger Danmark på en delt 16. plads, hvilket er en tilbagegang på tre pladser. Størstedelen af de øvrige små og mellemstore økonomier i det indre marked, som er Danmarks primære konkurrenter i kampen om at tiltrække kapital, tilbyder en selskabsskat, der ligger under den danske. Den danske selskabsskat ventes at falde til 22 pct. i 2016, hvormed Danmark følger tendensen i EU's indre marked. Selskabsskatten er historisk en af de mest konkurrenceudsatte skatter. Således har både og i 2012 sænket deres sats til under dansk niveau. Kilde, Tax Database og KPMG's Corporate and Indirect Tax Rate Survey Pct.

70 74 Sådan ligger landet Omkostninger 5.05 Faktisk selskabsskatteprocent, (20) Danmark Kina Rusland Brasilien Indien Selskabers skattebetaling afhænger ikke kun af skattesatsen men også af, hvor bred skattebasen er, det vil sige, hvor stor en del af overskuddet der beskattes. Den faktiske selskabsskat har betydning for virksomhedernes lokaliserings- og investeringsbeslutninger og er derfor afgørende i forhold til at fastholde og tiltrække virksomheder og arbejdspladser. har 's laveste faktiske selskabsskat. Den lave sats skyldes, at landet har indført en midlertidig regel, der giver virksomhederne fuldt fradrag for deres anlægsaktiver. Reglen er indført med henblik på at booste den spanske økonomi. Danmark ligger på en 22. plads takket være en faktisk selskabsskattesats tæt på den nominelle sats. Danmarks placering afspejler, at den danske selskabsskattebase er blevet udvidet i takt med satsreduktionerne de seneste årtier. Det er med til at forringe de danske virksomheders konkurrenceevne. Anm. Faktisk selskabsskatteprocent" er baseret på en modelberegning (traditionel produktionsvirksomhed (A/S eller ApS) med 60 ansatte og uden internationale aktiviteter). Kilde PricewaterhouseCoopers Paying Taxes, The Global Picture Pct Årlig inflation, (gns.) 18 (15) Danmark Prisudviklingen er afgørende for stabiliteten i et land, og en stabil prisudvikling er også et væsentligt krav til landene i det europæiske monetære samarbejde. Denne indikator viser den gennemsnitlige årlige vækst i forbrugerpriserne. har i mange år oplevet faldende priser (deflation) og indtager derfor endnu engang førstepladsen med en gennemsnitlig vækst i forbrugerpriserne på -0,2 pct. over de seneste fem år. Det skal bemærkes, at deflation ikke er ønskværdig. I Danmark var den gennemsnitlige inflation på 2,4 pct., hvilket er lidt over gennemsnittet i forhold til både og Eurozonen. Danmark fortsætter dermed ned ad listen og ender i år på en 18. plads i forhold til de øvrige -lande. Vækstmarkeder vil ofte have store udfordringer med at holde inflationen nede. Alle fire BRIK-lande har da også inflationsrater, der ligger langt over -gennemsnittet. Kina Brasilien Rusland Indien Kilde Economic Outlook Nr. 92 og DI-beregninger Pct.

71 Sådan ligger landet Omkostninger Adgang til kapitalmarkeder, (5) Danmark Indien Brasilien Kina Rusland Let adgang til kapitalmarkeder minimerer de finansielle omkostninger for virksomhederne, medvirker til at øge investeringerne og stimulerer den økonomiske vækst. I kølvandet på finanskrisen er adgangen til kapitalmarkederne fortsat besværlig i mange lande. Virksomhedsledere i, og havde efter egen vurdering lettere adgang i forhold til de øvrige -lande. Danmark er rykket otte pladser ned til en 13. plads. DI's Virksomhedspanel bekræfter, at virksomhederne oplever finansieringssituationen som værende vanskelig, især for de mindre og mellemstore virksomheder. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad virksomhedslederne i landet vurderer, at adgangen til nationale såvel som udenlandske kapitalmarkeder er let. Undersøgelsen er gennemført primo Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2012 (survey, skala 0-10) Indeks Arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere, (27) Danmark I en globaliseret verden er virksomhedernes konkurrenceevne betinget af et fornuftigt forhold mellem produktivitet og omkostninger. Jo højere omkostninger desto mere produktiv skal man være for at kunne konkurrere alt andet lige., og er blandt de lande, hvor arbejdsomkostningerne pr. time for industriarbejdere er lavest. De danske lønomkostninger er i de senere år steget lidt mindre end i en række af de øvrige lande. Danmark ligger dog fortsat blandt de lande med de absolut højeste omkostninger til løn i kun over - gået af, og. Det stiller store krav til den danske produktivitet, hvis vi skal bevare vores konkurrenceevne. Selvom vores produktivitet viser tegn på forbedringer, har vi stadig et stort efterslæb, vi skal indhente i forhold til de øvrige -lande. Brasilien Kilde Bureau of Labour Statistics, USD

72 76 Sådan ligger landet Omkostninger 5.09 Årlig vækst i enhedslønomkostninger, (gns.) 13 (18) Danmark Udviklingen i lønomkostninger pr. produceret enhed enhedslønomkostninger illustrerer den kombinerede effekt af lønstigninger og produktivitetsudvikling på virksomhedernes produktionsomkostninger. En stigning er udtryk for, at lønstigningerne har været større end produktivitetsudviklingen. Bortset fra og har alle -landene oplevet en gennemsnitlig vækst i enhedslønomkostningerne over de seneste år. Lønomkostningerne i Danmark er gennem en længere årrække steget væsentligt mere end produktiviteten, hvilket har betydet en stigning i enhedslønomkostningerne. De seneste år har den danske lønudvikling dog været mere moderat. Dette medvirker til, at Danmark på trods af en ganske svag vækst i produktiviteten forbedrer sin placering med fem pladser. Anm. Enhedsomkostninger for hele økonomien. Data fra sidste halvdel af 2012 er baseret på skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 92 og DI-beregninger Pct Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP, (22) Danmark Energi Transport ekskl. brændstof Forurening/ressourcer Miljørettede afgifter er omkostninger for virksomhederne og har stor betydning for deres internationale konkurrencekraft. Danmark ligger fortsat i bunden på denne indikator. Det er både afgifter på energi, hvor Danmark placerer sig højt, men også afgifter på transport ekskl. brændstof skiller sig ud som værende særligt høje. Rationalet bag miljøafgifter er at fremme en miljøbevidst adfærd. Ensidige danske afgifter, som pålægger produktion i Danmark øgede omkostninger, svækker danske virksomheders konkurrencevilkår. Dette risikerer at medføre udflytning til lande med lempeligere lovkrav, hvilket globalt set ikke skaber et bedre miljø. Afgifter på ressourcer og grænseoverskridende forurening skal aftales på internationalt niveau, hvis de skal have en virkning på det globale forbrug af ressourcer og klimaet. Eurozone Kilde EU-Kommissionen, Taxation trends in the EU ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 Pct. af BNP

73

74 TemakapiTel I Europas adgang til råstoffer vejen væk fra importafhængighed rå stof fer

75 europas globale råstofafhængighed Grønland har store reserver af sjældne jordarter, der potentielt kan dække 10 pct. af den globale efterspørgsel. har en kraftigt stigende produktion af skifergas og bliver i 2015 verdens største producent af naturgas. har desuden netop genåbnet en større mine for sjældne jordarter. Brasilien er verdens tredje største producent af jernmalm Mia. USD Nordamerika Europa er meget afhængig af import af råstoffer. Vi udvinder kun 4 pct. af den globale produktion af mineralske råstoffer, men forbruger 25 pct. Tilsvarende udvinder Europa kun 8 pct. af de fossile råstoffer, men forbruger 13 pct. 189 Mia. USD Sydamerika Mia. USD Europa 32 Mia. USD Afrika Mia. USD Asien er verdens andenstørste producent af jernmalm og kan potentielt også blive en væsentlig producent af sjældne jordarter Arktis vurderes at have 30 pct. af verdens konventionelle naturgasressourcer og 13 pct. af verdens olieressourcer samt betydelige mineralske råstofforekomster. Produktionen er dog stadig ubetydelig. Mia. USD 55 Oceanien Rusland har verdens største konventionelle gasreserver og er den største producent og eksportør af naturgas. Produktionsværdien af mineralske råstoffer fossile råstoffer Kilde USGS og World Bank Commodity Price Data Kina er den førende producent af jernmalm. En stor del af de mineralske råstoffer, Europa forbruger, importeres fra Kina i form af bearbejdede varer. råstoffer i hverdagen 12 pct. af klodens forbrug af stål bruges til at lave biler. 12 pct. af Europas forbrug af naturgas bliver anvendt til andre formål end brændstof. Eksempelvis til fremstilling af plastik og acetone. LED-lys indeholder sjældne jordarter. 2 pct. af klodens forbrug af stål bruges til at lave vaskemaskiner, komfurer og lignende. 45 pct. af Europas forbrug af naturgas bliver brugt til opvarmning og andre aktiviteter i hjemmet. Naturgas anvendes til madlavning i mange europæiske hjem. Elsparepærer indeholder sjældne jordarter. LCD-skærme, LED-lys og elsparepærer indeholder 7 pct. af de dyreste sjældne jordarter. 51 pct. af klodens forbrug af stål bruges inden for byggeog anlægssektoren.

76 europas uudnyttede reserver Sjældne jordarter, jernmalm og skifergas er eksempler på tre råstoffer, hvor Europa har mulighed for at afhjælpe importafhængigheden. Genanvendelse af råstoffer er en anden måde, hvorpå Europa kan reducere importafhængigheden. Sjældne jordarter forekommer flere steder i Europa, men udvindes ikke. Europæiske virksom heder er derfor afhæng ige af at kunne importere sjældne jord arter til deres produktion. udvinder 8 pct. af Europas produktion af jernmalm og har 8 pct. af Europas reserve. Rentabelt at genbruge Både cykler, vaskemaskiner og biler indeholder meget stål, som let kan genanvendes, når produkterne er udtjent efter 5 15 år. genbruges efter mange år Vindmøller indeholder flere hundrede kilo sjældne jordarter. Da levetiden er år, vil genanvendelse først komme på tale på sigt. Tilsvarende vil stålet i skibe, huse og broer kunne genanvendes, men først om år. udvinder 80 pct. af Europas produktion af jernmalm og har 37 pct. af Europas reserve. Danmark anslås at have godt 0,6 billioner kubikmeter skifergas. Det er endnu uvist, om skifergassen vil blive udvundet. anslås at have 5,3 billioner kubikmeter skiferrgas. Landet er positivt indstillet over for udnyttelsen af skifergas. og Luxembourg udvinder ikke jernmalm, selvom landene tilsammen har 40 pct. af Europas reserve. anslås at have 5,1 billioner kubikmeter skifergas. Landet har dog forbudt udvinding. udvinder 1 pct. af Europas produktion af jernmalm. Reserven kendes ikke. udvinder 6 pct. af Europas produktion af jernmalm og har 3 pct. af Europas reserve. Bosnien udvinder 4 pct. af Europas produktion af jernmalm og har 13 pct. af Europas reserve. Ikke rentabelt at genbruge med nutidens teknologi Produkterne indeholder alle små mængder sjældne jordarter, som det med nutidens teknologi ikke er rentabelt at genanvende. De sjældne jordarter i produkterne vil typisk blive smeltet sammen med det stål, som produkterne også indeholder, og ad den vej blive genanvendt.

77 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer 81 Europas adgang til råstoffer vejen væk fra importafhængighed Europa forbruger omkring 25 pct. af verdens mineralske råstoffer, eksempelvis jernmalm, fosfor, diamanter og ler. Forbruget sker enten direkte i forbindelse med virksomhedernes produktion eller indirekte i forbindelse med de varer, som vi importerer fra andre lande. Europa udvinder imidlertid kun 4 pct. af verdens samlede produktion af mineralske råstoffer. Tilsvarende forbruger Europa omkring 13 pct. af verdens fossile råstoffer, hvilket dækker over olie, naturgas og kul, men udvinder selv kun 8 pct. Europa er med andre ord ikke selvforsynende med råstoffer, men er dybt afhængig af import af både mineralske og fossile råstoffer. Det er ikke nødvendigvis et problem at være afhængig af import. Importafhængigheden giver således god mening, hvis man kan importere råstofferne billigere, end man selv har mulighed for at udvinde dem, og hvis man i øvrigt har sikkerhed for, at importen af de nødvendige råstoffer kan ske uhindret. Problemet er blot, at Europa for en række råstoffers vedkommende er afhængig af leverancer fra en mindre kreds af lande. Det gælder særligt for de mineralske råstoffer. Nedenstående tabel viser de ti mineralske råstoffer, hvor produktionen er koncentreret i færrest lande. Kina er den førende producent af seks af nedenstående ti mineralske råstoffer. Set i lyset af at Kina tidligere har valgt at indføre eksportrestriktioner på mineralske råstoffer for at fremme egen industriproduktion, betyder produktionskoncentrationen, at Europa er sårbar. Europa udvinder få råstoffer Afhængighed af import behøver ikke være et problem... men bliver det, når adgangen indskrænkes Kinesisk råstofdominans Verdens 10 mest monopoliserede råstoffer Land Global produktion Kritisk Land 1 pct. Land 2 pct. Land 3 pct. i pct. (tons) råstof 1 Niobium mineraler Brasilien 91 7 Andre Berylium 87 Kina 11 Mozambique Sjældne jordarter Kina Vanadium Kina 37 Sydafrika 35 Rusland Strontium mineraler Kina Jod Kina Wollastonit Kina 59 Indien Wolfram Kina 85 Rusland Platin Sydafrika 72 Rusland 15 Zimbabwe Grafit Kina 68 Indien 14 Brasilien Kilde US Geological Survey 2013, Geus og EU-Kommissionen

78 82 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer Kritiske råstoffer produceres i få lande Fossil råstofsårbarhed I 2010 undersøgte Europa-Kommissionen, hvilke mineralske råstoffer der er særligt kritiske for EU. Herved menes råstoffer, hvor der er risiko for, at udbuddet ikke er tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen, og hvor dette manglende udbud kan være til væsentlig skade for europæiske virksomheder. Det er i den sammenhæng bekymrende, at fem af ovenstående mineralske råstoffer er blandt de særligt kritiske råstoffer. For alle fem kritiske råstoffer gælder, at den førende producent sidder på to tredjedele eller mere af den globale produktion. Hvis et af disse lande reducerer adgangen til råstoffet, kan det få alvorlig betydning for europæiske produktionsvirksomheder. Sammenlignet med forbruget af mineralske råstoffer, dækker Europa en større andel af sit forbrug af fossile råstoffer gennem egenproduktion. Men det er fortsat ikke nok til at dække behovet, og Europa er derfor afhængig af import udefra. Nogle lande har tidligere oplevet, hvordan det gør deres økonomier sårbare, hvis priserne pludseligt stiger, eller hvis en vigtig leverandør vælger at lukke for leverancerne, som dele af Europa eksempelvis oplevede, da Rusland i 2009 indstillede leverancerne af naturgas. Tre måder til at reducere sårbarheden Afhjælpning af Europas råstofsårbarhed Europa kommer næppe til at blive selvforsynende med hverken mineralske eller fossile råstoffer. Men Europa har gode muligheder for at gøre sig mindre sårbar over for adgangen til råstoffer. Det kan ske på flere måder: > > Håndhævelse af den lige og frie adgang til mineralske og fossile råstoffer gennem de handelsaftaler, Europa har indgået med sine handelspartnere. > > Øget råstofudvinding i dele af verden, hvor Europa har sikkerhed for leverancerne. Øget udvinding af Europas mange råstofforekomster ligger lige for, men også strategiske samarbejder med tæt forbundne lande kan være en del af løsningen, eksempelvis Grønland. > > Øget genanvendelse af allerede forarbejdede mineralske råstoffer. Efterspørgslen efter mineralske råstoffer er generelt stigende, og det er heller ikke alle råstoffer, der er rentable at genanvende. Nye teknologier gør imidlertid, at det løbende bliver mere rentabelt at genanvende mineralske råstoffer. Tre centrale råstoffer illustrerer problemstillinger Sjældne jordarter Jernmalm Svaret på, hvordan Europa reducerer sin sårbarhed, vil ikke være den samme fra råstof til råstof. I det følgende ses nærmere på tre forskellige råstoffer, som alle på hver deres måde illustrerer nogle af de udfordringer, der er omkring adgangen til råstoffer og illustrerer samtidig, hvordan Europa kan afhjælpe sin sårbarhed på råstofområdet. Sjældne jordarter finder bred anvendelse i moderne teknologier, såsom harddiske, LCD-skærme, elsparepærer, batterier, MR-scannere, katalysatorer og vindmøllegeneratorer. Verden har oplevet voldsomme prisstigninger på de sjældne jordarter som følge af både stigende efterspørgsel og protektionistiske tiltag på udbudssiden. Teknikker og metoder til at genanvende sjældne jordarter er under udvikling, men i mange tilfælde anvendes de sjældne jordarter i så små mængder i det enkelte produkt, at genanvendelse ikke vil være rentabel. Jernmalm er et af klodens vigtigste mineralske råstoffer, da det udgør hovedbestanddelen i stål, som bruges bredt i industrien samt bygge- og anlægssektoren. Jernmalm udvindes i Europa, men reserverne er langt fra udtømt. Da stål er både enkelt og rentabelt at genanvende, er dette i et vist omfang med til at reducere efterspørgslen efter jernmalm.

79 Sådan ligger landet europas adgang til råstoffer 83 naturgas anvendes i energiproduktionen. Omkring 60 pct. af den naturgas, der anvendes i europa, importeres. resten udvindes i europa primært til vands som i nordsøen. der kan imidlertid også vise sig at være et stort potentiale for at udvinde naturgas på land i form af såkaldt skifergas, som på sigt kan være med til at reducere europas importafhængighed. europa har generelt været tøvende med at igangsætte udvindingen af skifergas, da de miljømæssige konsekvenser ved udvindingen har været debatteret. Naturgas Reserver og ressourcer Man hører ofte, at jordens reserver af et givent råstof vil være opbrugt inden for en kort årrække. i 1987 blev det opgjort, at der eksempelvis var kobberreserver svarende til 39 års produktion. Men i 2008, 21 år senere, var reserven ikke reduceret til 18 års produktion, men rakte nu 36 år frem i tiden. Og i den periode var der tilmed plads til, at den årlige produktion steg støt hvert år uden, at reserven dermed blev udtømt hurtigere. det skyldes, at forudsætningerne for beregningen af reserverne løbende ændrer sig, hvorfor reservemængden også ændrer sig. Begrebet reserver dækker over den del af en råstofforekomst, der aktuelt kan brydes med fortjeneste. det vil sige, at størrelsen og lødigheden kendes med stor sikkerhed, og at det er rentabelt at bryde den med eksisterende teknologi og ved gældende priser og lovgivning. reserven udgør imidlertid blot en delmængde af den samlede ressource, som omfatter alle forekomster af det pågældende råstof. nogle ressourcer er relativt velbeskrevne, men er måske på nuværende tidspunkt ikke rentable, eksempelvis fordi lødigheden er lav. andre har høj lødighed, men kan ikke udnyttes med eksisterende teknologi. atter andre ressourcer er kendte, men kun meget lidt beskrevne. Reserver Pris eller forbedret teknologi Ukendte ressourcer Kendte ressourcer Kendte og opmålte ressourcer Geologisk viden om forekomsten reserven er med andre ord en dynamisk størrelse, der løbende bliver suppleret fra ressourcen. Det sker eksempelvis, fordi priserne på råstoffet stiger, hvorefter hidtil urentable ressourcer bliver gjort til rentable reserver, eller fordi nye teknologier gør det rentabelt at udnytte kendte ressourcer, som måske hidtil har haft en for lav lødighed. Hertil kommer kendte og ukendte ressourcer, hvor man gennem øget geologisk viden om forekomsten får fastlagt, at der er tale om en reserve. Kilde geus