Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Transkript

1 Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Baggrunden for besøget var, at Steen Brunse blev ansat som chefgreenkeeper ved årsskiftet. Han var urolig over mængden af angreb af sneskimmel på greens, samtidig med at han sad inde med analyseresultater fra Floratine, der indikerer, at vækstjorden er meget næringsfattig. Målsætningen for banen forfølger I ved at eftersår med krybende hvene (Penn G6, Independence) og at I ønsker at trykke bestanden af enårig rapgræs i retningen af krybende hvene. Steen ønsker at følge en stram miljøpolitik uden brug af pesticider. Bag om al pleje ligger derfor hensynet til sundhed. Hvordan I kan skabe sundere vækstvilkår på greens og dermed en mere sikker forårsstart på banen, bliver derfor et nøglespørgsmål. Dagens iagttagelser ligger med fotos i bilag 1. Indsatsområder Gødning Floratine Næringsmangel Jeg fik udleveret en liste over lagret af gødning samt en gødskningsplan fra Floratine. Steen følger op på, hvordan jordprøverne blev udtaget i efteråret. Vi har en mistanke om, at de alene beskriver næringsindholdet i det rene sand i selve vækstlaget og ikke i toplaget, hvor der er mørkt af organisk materiale. Det vil have stor betydning på f. eks 2. green. Det er jo i princippet i det lag græsset gror. Efter min mening skal I ikke være så bekymrede over, at I tilsyneladende mangler en del næringsstoffer i den grovsandede vækstjord. I kan nemt dække græssets behov for næringsstoffer ved at vælge et gødningsprodukt, der tilfører alle nødvendige næringsstoffer og i det forhold græsset har behov for og bruger denne gødning sæsonen igennem. Hold det simpelt!

2 Gødningsplan Forårsstart Jeg har opsummeret gødningsplan til greens ud fra planen fra Floratine, ligger som bilag 2. Planen giver en samlet N-udbringning på 160 kg N/ha over året, hvilket er ok, set med mine øjne. Anderson ( ) er en alsidig vare som tilfører det nødvendige. I skal blot forsætte efter planen så længe lager haves med Anderson NPK og Carbon N til greens. I forhold til forårsstart, mener jeg, I skal komme ud med en lille mængde kvælstof nu i slutningen af marts. Større kvælstofmængder skal I vente med til jordtemperaturen er kommet op over 5 grader (først i april). Dels for at undgå, at I begunstiger etablering af enårig rapgræs, men også set i forhold til spillet. Ellers bliver der for stor forskel mellem de lavtliggende felter efter angreb af sneskimmel og de højere liggende felter med frisk græs. Jeg har flyttet den sidste udbringning af Anderson NPK i oktober frem til en ekstra udbringning sidst i april. Toplaget Styr på vandet Der er en meget stor forskel i tykkelsen af og mængden af organisk materiale øverst i vækstlaget. Når vi ser på angrebene af sneskimmel på de tre besigtigede greens, er der en god sammenhæng mellem mængden af organisk materiale (læs fugt i toppen og dermed mere enårig rapgræs), og angrebet af sneskimmel. Vi genfandt ikke det sædvanlige billede, hvor der normalt ikke er angreb på en frit placeret green og der er et store angreb på greenen i skygge og læ. Efter min mening, vil nøglen til at komme videre med Jeres arbejde ligge i, at holde fokus på vandhusholdningen i toppen af vækstlaget. I skal i retning af en mere tør top, for at begunstige krybende hvene på bekostning af enårig rapgræs. I skal derfor arbejde med: afspændingsmiddel fra først i april, holde jordstrukturen løs i toplaget ved at prikke og slice, topdressing regelmæssigt (3-4 gange pr. sæson er for lidt), for at fortynde filten i takt med at den dannes, måske arbejde med penetreringsmiddelet Pervate, hvor det er værst. Thatchless kan også være med til at dulme problematikken. pas på ikke at overvande i april og maj i den periode hvor rødderne af sig selv gerne vil søge ned. Hjælp rodudviklingen ved at holde en åben jordstruktur, specielt i 6-12 cm s dybde. trække propper op. Vi snakkede også om muligheden for at trække propper op i selve vækstsæsonen, for at få fortyndet mængden af organisk materiale på greens, hvor problematikken er mest udtalt. kommunikation.

3 Vi drøftede behovet for at varsle store arbejdsoperationer. Skuffelse hænger sammen med at møde det uventede. Spinkelt grundlag Grundlaget til at træffe ovenstående konklusion på, er dog noget spinkelt, da vækstlaget var dybfrosset ved besøget. Det vil derfor være på sin plads at komme på besøg igen f.eks. i slutningen af april. Her er betingelserne bedre til at kunne vurdere forhold som er afgørende for sundheden og dermed forårsstart Forholdet mellem krybende hvene og enårig rapgræs og samspillet i toplaget mellem filtopbygning, topdressing, vandingsstrategi, gødskning, jordstruktur og hvordan rødderne arbejder i vækstlaget. Hvis det har din interesse, kan vi jo vende tilbage til det ved et besøg sidst i april. Hvis det yderligere har jeres interesse, kan jeg tilbyde program for overvågning af svampesygdomme, se I er altid velkomne til at ringe, hvis I har brug for at vende noget med mig. Venlig hilsen Bilag 1: Iagttagelser Bilag 2: Gødningsplan

4 Iagttagelser Marts 2011 Vi lavede en hurtig rundtur på banen da forholdene for en besigtigelse var langt fra optimale med regnvejr, 2º varme og frossen jord. 2. green Figur 1. Greenen var nærmest domineret af sneskimmel. Græsbestanden var i bedste fald halv hvene og halv enårig rapgræs. På billedet ses en af de mange områder med mos. Mos er korreleret til fugt. Vi kan se hullerne efter at der er blevet trukket propper op sidste efterår. Figur 2: Vi kunne se på vækstlaget i et kophul. Det var tydeligt, at der er 5-6 cm øverst i toplaget, hvor der er et meget højt indhold af organisk materiale (ved parentesen). Dette lag vil tilbageholde vandet i toplaget giver en vægeeffekt. Figur 1: Her en stor plet med hønsetarm. Forholdene var overraskende fordi greenen ligger frit i landskabet med fri adgang for vind og sol. Figur 2: Angrebet af sneskimmel holder sig inde på greenen. Den høje indspilsgreen Figur 5: Græsbestanden står sort efter udbringning af jern og mangan, men der er ikke angreb af sneskimmel. Greens står sund. Der er en del mos som et resultat af, at græsset har fået mindre gødning. Figur 6: Det mørke lag med meget organisk materiale er markant tyndere end på 2. green. Det er også markant, at rødderne går langt ned i det oprindelige vækstlag. Det kan være svært at se på billedet, men der er tydelige rødder ved pilen.

5 15. green Figur 3: Vi valgte at se på 15. green, da den har den mest problematiske placering ligge i læ op mod skoven og uden adgang for morgensol. På trods af denne placering var forholdene bedre end på 2. green. Figur 4: Øverst i toplaget ses et tydeligt lag, hvor der er ophobet meget organisk materiale. Det opbyggede lag var dog tyndere end på 2. green og mere gradueret mest organisk i toppen (parentesen). Figur 3: Græsbestanden var domineret af hvene og angrebet af sneskimmel var mindre end på 2. green. Der er fortsat tendens til, at svampen er aktiv. Sprøjtning med Fe vil forsat være på sin plads. Figur 4: Angrebet er i områder dominerende med over 50 % dækning. 15. fairway Figur 5: Det var meget markant, at der overhovedet ikke var nogle angreb af sneskimmel på fairways. Områder står nu med riller efter dybdeløsning med Earth- Quake i efteråret. Rough Der er meget store arealer af roughen, som er blevet afhøstet i efteråret.

6 Opsummering af gødningsplan - Floratine Bilag 2 Tidspunkt Produkt %-indhold af: Mængde Ren næring kg/ha over året N P K Mg S Mn Fe kg/ha N P K Mg S Mn Fe 1. uge marts KaliGarzon ,6 0 0,0 0, ,0 0,0 56,3 16,5 0,0 0,00 0,00 1. uge marts Dolomitk ,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 26,3 0,0 0,00 0,00 Marts Carbon N ,0 0 0,0 0,0 20 4,0 0,0 0,7 0,40 0,0 0,00 0,00 Marts Carbon N ,0 0 0,0 0,0 20 4,0 0,0 0,7 0,40 0,0 0,00 0,00 April Anderson ,5 17 0,5 0, ,8 1,8 14,0 0,70 24,1 0,70 0,42 April Carbon N ,0 0 0,0 0,0 20 4,0 0,0 0,7 0,40 0,0 0,00 0,00 April Anderson ,5 17 0,5 0, ,8 1,8 14,0 0,70 24,1 0,70 0,42 April Carbon N ,0 0 0,0 0,0 20 4,0 0,0 0,7 0,40 0,0 0,00 0,00 Maj Anderson ,5 17 0,5 0, ,8 1,8 14,0 0,70 24,1 0,70 0,42 Maj Carbon N ,0 0 0,0 0,0 20 4,0 0,0 0,7 0,40 0,0 0,00 0,00 Maj Carbon N ,0 0 0,0 0,0 20 4,0 0,0 0,7 0,40 0,0 0,00 0,00 Juni Anderson ,5 17 0,5 0, ,8 1,8 14,0 0,70 24,1 0,70 0,42 Juli Anderson ,5 17 0,5 0, ,8 1,8 14,0 0,70 24,1 0,70 0,42 August Anderson ,5 17 0,5 0, ,8 1,8 14,0 0,70 24,1 0,70 0,42 August Carbon N ,0 0 0,0 0,0 10 2,0 0,0 0,4 0,20 0,0 0,00 0,00 August Carbon N ,0 0 0,0 0,0 10 2,0 0,0 0,4 0,20 0,0 0,00 0,00 September Anderson ,5 17 0,5 0, ,8 1,8 14,0 0,70 24,1 0,70 0,42 September Carbon N ,0 0 0,0 0,0 10 2,0 0,0 0,4 0,20 0,0 0,00 0,00 September Carbon N ,0 0 0,0 0,0 10 2,0 0,0 0,4 0,20 0,0 0,00 0,00 Oktober Carbon N ,0 0 0,0 0,0 10 2,0 0,0 0,4 0,20 0,0 0,00 0,00 Oktober Carbon N ,0 0 0,0 0,0 10 2,0 0,0 0,4 0,20 0,0 0,00 0,00 November Carbon N ,0 0 0,0 0,0 10 2,0 0,0 0,4 0,20 0,0 0,00 0,00 November Carbon N ,0 0 0,0 0,0 10 2,0 0,0 0,4 0,20 0,0 0,00 0,00 I alt kg næringsstof pr. ha , ,9 2,9 Forholdet mellem N:P:K 1,0 0,08 1,02

7 Plan for teesteder Jeg vælger den vare med den laveste N % og bedste balance mellem N og K. Hvis Jeres teesteder er sandopbyggede vil de have godt af Kali Garzon nu. Tidspunkt Produkt %-indhold af: Mængde Ren næring kg/ha over året N P K Mg S Mn Fe kg/ha N P K Mg S Mn Fe 1. uge april Anderson ,0 5 0,1 1, ,0 2,2 12,5 0,0 5,1 0,10 1,00 3. uge april Anderson ,1 0,1 1, ,0 2,2 12,5 0,0 5,1 0,10 1,00 4. uge maj Anderson ,0 5 0,1 1, ,0 2,2 12,5 0,00 5,1 0,10 1,00 3. uge juni Anderson ,0 5 0,1 1, ,0 2,2 12,5 0,00 5,1 0,10 1,00 4. uge juli Anderson ,0 5 0,1 1, ,0 2,2 12,5 0,00 5,1 0,10 1,00 4. uge aug. Anderson ,0 5 0,1 1, ,0 2,2 12,5 0,00 5,1 0,10 1,00 I alt kg næringsstof pr. ha ,0 31 0,6 6,0 Forholdet mellem N:P:K 1,0 0,09 0,50 Plan for fairways Tidspunkt Produkt %-indhold af: Mængde Ren næring kg/ha over året N P K Mg S Mn Fe kg/ha N P K Mg S Mn Fe 3. uge april NPK ,0 0 0,0 2, ,0 1,2 8,4 4,8 0,0 0,00 2,40 2. uge juni NPK ,0 0 0,0 2, ,0 1,2 8,4 4,8 0,0 0,00 2,40 1. uge aug. NPK ,0 0 0,0 2, ,0 1,2 8,4 4,8 0,0 0,00 2,40 I alt kg næringsstof pr. ha ,4 0 0,0 7,2 Forholdet mellem N:P:K 1,0 0,05 0,35 Du kan frit skifte til NPK , det vil ikke betyde det store på en lermuld.