Mikrokløver på fairways

Transkript

1 A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af fairway på hul 1. Et år efter blev spillere bedt om at evaluere spillekvaliteten Mikrokløver på fairways Af Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Søren Ugilt Larsen, AgroTech, Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab, Henrik Agerskov Romme, Prodana Seeds. med mikrokløver. Mikrokløveren Kløverplanten er kendt for sin evne til at fiksere kvælstof. Det sker i rodknolde, hvor bakterier omsætter luftens kvælstof til en form der kan udnyttes af de planter som kløveren vokser sammen med. Kløveren kan derfor udnyttes som en alternativ kvælstofkilde. Mikrokløveren er et nyt produkt der er markant forskellig fra den kløver vi kender som ukrudt eller komponent i fodergræsblandinger. Den er specielt forædlet til at indgå som et element i græsplæner, og af natur bliver den i bunden af græsset og har meget små blade. Der har været en stigende interesse for at bruge mikrokløver i bl.a. sportsgræsplæner, og et antal kommuner har gennem en længere årrække haft positive erfaringer med brugen af mikrokløver. Mikrokløveren har sin største styrke på fodboldbaner samt arealer hvor det ønskes at tilførslen af kvælstof nedbringes. Den uden mikrokløver. 12 < < G r e e n k e e p e r e n > > < <

2 > > M i k r o k l ø v e r p å f a i r w a y s < < A r t i k e l med mikrokløver. Foto: A.M.D. Jensen Kløver som vi kender den fra roughen, hvor den kan være et irritationselement for golfspilleren. Foto: A.M.D. Jensen er ikke specialudviklet til brug på golfbaner. Men det er nærliggende at forestille sig, at mikrokløveren f.eks. kan indgå som et element i græsset på en fairway eller et teested. Derved kan der spares penge på køb af kvælstof og de timer der bruges på udbringning af gødning på de forholdsvis store fairwayarealer kan reduceres. Desuden vil fairway og teesteder fremstå grønnere i en større del af vækstsæsonen, hvis der er mikrokløver i græsset. I perioder hvor græsset f.eks. er tørkestresset, får fairways et mere grønt udseende, da mikrokløveren typisk forbliver grøn, når græsset begynder at visne. Den hurtige genvækst fra mikrokløveren gør desuden at slaghuller med bar jord lukkes hurtigere og derved reduceres mængden af ukrudt der etablerer sig. Golfspillere har dog generelt en modvilje mod kløver men primært fordi de of- test stifter bekendtskab med kløveren ude i rough-arealerne, hvor kløveren står som høje, tætte planter, hvori det er vanskeligt at finde bolden. På fairways hvor græsset klippes 1-2 gange om ugen vil dette ikke blive et problem. En undersøgelse blev derfor iværksat med henblik på at få evalueret spillernes opfattelse af mikrokløver i græsset på fairways. Fakta om forsøget Fairwayen på hul 1 blev nyanlagt i 2004 med en blanding af rødsvingel og engrapgræs. Ved anlæg blev et 30 m bredt bælte skråt over fairwayen isået mikrokløver, ca. 200 m fra teestedet. Jordtypen er en let sandmuld. Der er gødet med ca. 80 kg N/ ha pr år. Klippehøjden var 15mm. Kløver i roughen er ofte et irritationselement for golfspilleren, og spillerne kan derfor umiddelbart have svært ved at se fordelene ved mikrokløver på fairways. Derfor blev en brugerundersøgelse iværksat, hvor golfspillere blev bedt om at evaluere, hvordan det var at spille på en fairway med mikrokløver, i forhold til en fairway kun med græs. Forskellige spørgsmål om spillekvalitet og udseende blev stillet til en gruppe spillere umiddelbart efter at de have afsluttet spillet på fairway 1 på Viborg golfbane. Undersøgelsen blev udført den 8. juni 2005 efter en match. Ud af 87 tilmeldte til matchen valgte 65 at besvare spørgeskemaet. Alle deltagere var mænd, alderen af deltagerne varierede jævnt fra 18 til 61 år og handicap fra 3,2 37 med flest oppe i den høje ende. På tidspunktet for matchen var mængden af mikrokløver i forsøgsarealet på fairway ca. 25 % og den var fint og jævnt integreret under græsset (Se tabel 1). Tabel 1. Mikrokløverens dækningsgrad (gennemsnit) den 8. juni 2005 (set var klippet samme dag i 15 mm højde). Arealtype % mikrokløver % ukrudt % bar jord % græs Antal felter ud af 100 i målefeltsrammen med forekomst af mikrokløver Mikrokløver 24,5 0,8 0,3 74,5 98 Rent græs 0,4 2,3 0,3 97,1 5,5 G r e e n k e e p e r e n > > < < > > 13

3 A r t i k e l > > M i k r o k l ø v e r p å f a i r w a y s < < Brugerundersøgelsen Til højre følger resultaterne for de mest interessante spørgsmål fra brugerundersøgelsen. Tallene er % af svarene i de forskellige grupper. Svarene på spørgsmålene er primært analyseret i forhold til handicap (under og over 15). Overordnet viser undersøgelsen, at der i lavhandicapgruppen (0-15) generelt er en tendens til en mere negativ opfattelse af arealet med mikrokløver end i højhandicapgruppen. Spillerne synes at udseendet er dårligere end rent græs. Desuden er mikrokløveren et spilforstyrrende element i og med at de mener den giver en dårligere kontakt mellem bold og jern og helt generelt en dårligere spillekvalitet. I denne gruppe er der også betydeligt flere der synes at bolden synker længere ned i mikrokløveren især blandt elitespillerne med handicap under 5. I højhandicapgruppen (15-54) er der derimod flere der synes at spillekvaliteten er bedre mange synes dog den er den samme. Så hvem skal klubben tilfredsstille den gode spiller som vil have rent græs eller gruppen af spillere med højt handicap der faktisk er positiv over for mikrokløveren? Ja det må jo bl.a. afhænge af handicapprofilen i klubben samt hvor vidt klubben ønsker tiltag der gør banen mere bæredygtig ved f.eks. at integrere mikrokløver i græsset på fairways og teesteder. Måling af slagets præcision ved udslag fra hhv. mikrokløver og ren græs Et er hvad spillerne mener, noget andet er om der direkte kan måles en forskel i spillekvaliteten. Det blev undersøgt v.h.a. af 4 elitespillere (handicap 3-5). Den 29. september 2005 blev de bedt om at slå et antal bolde fra områder med og uden mikrokløver: 10 bolde fra udslagsstedet med mikrokløver og 10 bolde fra udslagsstedet med rent græs. Målet var et hul 50 m længere ude af fairwayen, dvs. situationen skulle efterligne et indspil til en green fra 50 m. Der blev for hvert slag registreret 3 positioner: 1) Nedslagsstedet, dvs. hvor langt fra udslagsstedet bolden første gang rørte jorden, 2) Længdeværts slutposition, dvs. hvor langt fra udslagsstedet bolden nåede, før den lå stille, 3) Sideværts slutposition, dvs. hvor langt fra hullet bolden lå stille. I denne lille undersøgelse afhænger sla- 14 < < Hvordan opfatter du spillekvaliteten af arealet med mikrokløver sammenlignet med arealet kun med græs? Synker golfbolden længere ned i mikrokløver end i rent græs? Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke Hvordan er kontakten mellem golfjern og golfbold på mikrokløver sammenlignet med kun græs? Hvordan opfatter du udseendet af arealet med mikrokløver sammenlignet med arealer kun med græs? Hvordan opfatter du samlet set arealet med mikrokløver sammenlignet med arealer med kun græs? Test af spillekvalitet. G r e e n k e e p e r e n > > < <

4 > > M i k r o k l ø v e r p å f a i r w a y s < < A r t i k e l get imidlertid mere af den enkelte spiller og hans udstyr end af, om der er mikrokløver eller ej på udslagsstedet (se tabel 2 side 16). Et større antal spillere og et større antal slag i undersøgelsen vil kunne give et bedre billede af, om mikrokløveren har betydning for spillet. Derudover ville problematikken kunne belyses bedre vha. teknisk udstyr der efterligner et golfslag, så kraft og retning altid er ens. Undersøgelsen viser desuden, at græs med mikrokløver ikke er så slidstærk som rent græs på det tidspunkt af året hvor undersøgelsen er udført. Slagene på mikrokløverfelterne efterlod flere pletter med bar jord (se tabel 3 side 16). Det er klart en ulempe, da disse huller med bar jord er potentielle etableringssteder for ukrudt. På det tidspunkt (september) hvor denne undersøgelse blev udført var andelen af mikrokløver i græsset oppe på 80 % og det er betydelig højere end midtsommer hvor dækningsgraden var 25 % (se tabel 1 side 13). Mikrokløverens andel i forhold til græsset varierer over året og er kraftigst i august og september hvor udslagstesten er foretaget. Ved en andel af mikrokløver på ca. 30 % er erfaringerne fra praksis, at slidstyrken er højere i mikrokløverblandinger end for græs i renbestand. Det understøttes bl.a. af forsøg foretaget af Bundes Sort Amt (BSA) i Tyskland. Den ringe slidstyrke i september på Viborg golfbande kan forklares med den høje mikrokløvermængde. Er mikrokløveren for dominerende falder både spillekvaliteten og slidstyrken. Kommentar fra greenkeeperen Per Knudsen, chefgreenkeeper på Viborg golfbane har været med fra forsøgets start og har gennem en årrække dannet sig sine erfaringer med mikrokløveren på fairway 1. Han fortæller at det så rigtig godt ud i starten og at han er tiltrukket af ideen om at der kan tilføres gratis kvælstof fra mikrokløveren til græsset. Men han observerede efter et par år, at mi- Test af spillekvalitet. Det bedste græs til golf Testresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer BARENBRUG s sorter højt på alle europæiske sortslister. De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder specialblandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser. Dansk repræsentant Barenbrug Michael Møller Larsen, Mobil: G r e e n k e e p e r e n > > < < > > 15 Barenbrug DK_88x267.indd :19:28

5 A r t i k e l > > M i k r o k l ø v e r p å f a i r w a y s < < Spiller nr. type Nedslags position afstand fra udslagsstedet i meter Slut position afstand fra udslagsstedet i meter Slutposition afstand fra fairway kanten i meter Spiller nr. 1 MikroKløver 47,8 ± 7,0 44,8 ± 7,7 62,1 ± 8,5 60,9 ± 3,8 11,3 ± 1,6 9,66 ± 2,8 Spiller nr. 2 Mikrokløver 36,7 ± 5,8 36 ± 3,2 51,1 ± 6,3 50,3 ± 3,7 11,07 ± 2,6 10,95 ± 1,6 Spiller nr. 3 Mikrokløver 39,7 ± 4,5 40,1 ± 5,6 52,9 ± 3,9 54,3 ± 7,1 8,56 ± 2,2 9,67 ± 3,0 Spiller nr. 4 Mikrokløver 44,9 ± 5,7 45,4 ± 10,9 52 ± 8,2 55,4 ± 16,2 10,34 ± 1,7 7,69 ± 3,1 Tabel 2. Måling af nedslagssted og slut position (gennemsnit og standardafvigelse). krokløveren begyndte at dominere voldsomt, og det græs primært rødsvingel der var på fairway var ikke i stand til at konkurrere med mikrokløveren. Det blev simpelthen udkonkurreret. Han mener, det kan skyldes at rødsvingel ikke vokser godt i de mængder kvælstof der bliver frigivet fra de døde mikrokløverplanter om vinteren. Den dårlige græsbestand i kombination med mange døde mikrokløverplanter om vinteren, og derfor også en forholdsvis tynd plantebestand om foråret, gjorde at der blev etableret utrolig meget enårigt rapgræs på fairway. Blandingen af mikrokløver og enårig rapgræs bevirkede at fairways udseende og kvalitet faldt markant og mikrokløveren blev derfor opgivet i Nu eftersås der kun med græs. Per Knudsen mener, at hvis man vil have mikrokløveren ind som en integreret del i græsset på fairways skal den vokse sammen med en græstype der er mere aggressiv end rødsvingel og som bliver stærkere jo mere kvælstof den får, som f.eks. rajgræs. sets og mikrokløverens vækst bør dog styres med f.eks. kvælstoftilførsel for at få stærkt græs og den rigtige sammensætning af mikrokløver og græs. Desværre var der ifølge Per Knudsen også en anden negativ effekt af mikrokløveren. Han kunne observere en invasion af mikrokløver på greenen på hul 1 hvor forsøget lå. Ukrudt han ikke så på nogle af de andre greens på banen. Forsøget lå ca meter fra green, og det tyder på, at der var en vandring af mikrokløver op på greenen måske i form af frø og andet plantemateriale som spillerne havde siddende på deres sko, bold, jern etc. I forhold til spredning til rough-arealerne mener Per Knudsen ikke der var et problem. Godt nok bredte mikrokløveren sig, men han mener at græsset i roughen er så stærk og konkurrencedygtig at det er svært for mikrokløveren at etablere sig. Per Knudsen nævner dog at han også har positive erfaringer med mikrokløveren. Før dette forsøg blev planlagt, havde han på nogle teesteder isået mikrokløver og her står det i dag fint og er godt integreret under græsset uden at dominere voldsomt. Han mener, det skyldes at teestederne vandes og gødes samtidig med at græsset på teestedet primært er hvene. En græsart Per Knudsen mener, er mere aggressiv end rødsvingel og derfor egner sig godt til at vokse sammen med mikrokløver i forhold til at give en god plænekvalitet på teestedet. Konklusionen fra chefgreenkeeper Per Knudsen er at mikrokløveren nok er mere anvendelig på fodboldbaner, men at der måske er en mulighed for anvendelse på teestederne. Per Knudsens observationer omkring mikrokløverens konkurrence med græsserne kan støttes af de erfaringer som er gjort på fodboldbaner. Her har det vist sig at mikrokløveren egner sig godt til en blanding af engrapgræs og især rajgræs. Arter der har et noget større gødningsbehov end rødsvingel. Danske målinger af mikrokløverens kvælstofbidrag til græsset peger i retning af at nytteværdien af mikrokløveren i en blanding med rajgræs svarer til ca. 120 kg N/ha pr år. Med en tildeling på yderligere 80 kg N/ha pr år på fairways på Viborg golfbane kan man forestille sig, at rødsvingel har haft mere kvælstof tilgængelig end det der er optimalt for den, og derfor så man at den ikke var i stand til at konkurrere med kløveren. Har mikrokløveren en fremtid på golfbanen? Ud fra undersøgelsen på Viborg golfbane, samt de erfaringer der er gjort i andre Tabel 3. Mikrokløverens dækningsgrad (gennemsnit) den 29/ Arealtype % mikrokløver % ukrudt % bar jord % græs % bar jord efter udslag Mikrokløver 81,8 0,9 0,3 17,1 5,8 Rent græs 0,0 1,4 0,3 98,4 1,9 16 < < G r e e n k e e p e r e n > > < <

6 > > M i k r o k l ø v e r p å f a i r w a y s < < A r t i k e l forsøg, er der ingen grund til fuldstændig at afvise brugen af mikrokløver på golfbaner. Man har dog nogle udfordringer i forhold til med succes at kunne anvende mikrokløveren som et element af græsset på fairway eller teestedet. Det primære er at kunne kontrollere, at den ikke kommer til at dominere. Gør den det, bliver slidstyrken for dårlig, og græstæppet vil på visse tidspunkter af året se dårlig ud og der vil være huller hvor ukrudt kan etablere sig. Kan man derimod holde en dækningsgrad på ca. 30 % er slidstyrken bedre end i rent græs. Man behøver derfor redskaber til at kontrollere mikrokløverens dækningsgrad (gødnings- eller mekaniske plejestrategier e.v.t. vertikalskæring), samt viden om hvilke græsser der vokser bedst sammen med mikrokløver. Kan mikrokløveren holdes nede på % i dækningsgrad, bør den med fordel kunne anvendes både på fairways og på teestederne sammen med f.eks. rajgræs, da mikrokløveren har en god genvækstevne og er mere slidstærk end rent græs. Anvendelsen på fairway kan dog være lidt problematisk. I tørre sommerperioder kan der opstå problemer med at mikrokløveren blomstrer meget op når græsset visner væk. Det vil kræve en del ressourcer at få græsset i god vækst igen når vejrbetingelserne igen bliver gode, da græsset skal bruge mange ressourcer på at kæmpe sig tilbage til en høj dækningsgrad i en tæt mikrokløverbestand. På teestederne, hvor der oftest vandes, vil det ikke blive et problem. En positiv effekt af kløveren er set i forhold til ukrudtet. Forsøgene her på Viborg golfbane har vist at mængden af ukrudt er mindre i det område hvor der er mikrokløver i forhold til hvor der er rent græs. Den hurtige genvækst fra mikrokløveren gør at pletter med bar jord, bl.a. forårsaget af spillet, hurtigere dækkes så ukrudt ikke kan etableres. I disse tider, hvor der er kraftige restriktioner på brugen af pesticider og forbruget på golfbaner skal reduceres (Pesticidaftalen) er det en vigtig egenskab ved kløveren som kan retfærdiggøre dens brug på golfbanen. En yderligere udfordring, hvis kløveren skal bruges på golfbanen, er dog at få spillerne til at forstå de miljømæssige fordele ved mikrokløveren så som nedsat gødningsforbrug og dermed nedsat CO2 bidrag. Man bør derfor lave en oplysningskampagne, rettet mod klubbens spillere, hvis man ønsker at anvende mikrokløveren. Finansiering Projektet var finansieret af Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Boldspil-Union, Dansk Golf Union, Prodana Seeds, DLF- Trifolium, Kemira GrowHow og Skov & Landskab. En stor tak til bidragsyderne. Mangler der noget? Idé Layouts Baneguides Alle slags Tryksager Emballagedesigns Webgrafik Udstillinger Skilte Fotos Fotoretouch Hjemmesider Grafiske tegninger Informative illustrationer Sjove streger Annoncer Logos Varemærker Virksomhedskoncepter Produktudvikling Webmastering Reklame Små priser og GRATIS tilbud......jeg klarer det hele! Birger Bromann G r e e n k e e p e r e n > > < < > > 17