Forsøgsgreenen i Mogenstrup -

Transkript

1 Forsøgsgreenen i Mogenstrup - René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION

2 Indsatsområder Koordinering, formidling og kontakt til uddannelsesinstitutioner Optimalt kvælstofniveau Sliddets indflydelse på græssers konkurrenceevne over for enårig rapgræs Kombination af brugsegenskaber og et højt frøudbytte 2

3 Formål At Udvikle plejestrategier for golfgreens med høj spillekvalitet Det er nødvendigt at styrke vores viden omkring miljøvenlig græspleje på golfbaner. Miljøvenlig er her defineret som pesticider, vand og gødning. Gødningsstrategiens indflydelse på greengræssers vækst, spillekvalite, konkurrence evne overfor Poa annua og modstandsdygtighed overfor stress og sygdomme Mogenstrup Demonstrationsgreen hvor forskellige arter/sorter tilføres forskellige gødningsniveauer og vand DLF-Trifolium A/S: Demonstrationsgreen hvor sammenhængen mellem slid og graden af 3 spredning af enårig rapgræs ved forskellige gødningsniveauer i rød svingel greensblanding og almindelig hvene

4 Anlæg 2006 Sydsjællands Golfklub og DLF-TRIFOLIUM A/S Mogenstrup ~1500 m 2 USGA standarder: 30 cm vækstlag (Supergreen Dansand) 20 cm drængrus (08) Dræn er 30 cm under drængrus 4

5 DLF-TRIFOLIUM, Dansk Planteforædling Slidstyrke undersøges Nye forædlerliner En-årig rapgræs 670 huller m 2 Greenkeeperen nr. 3, s

6 Hvorfor disse arter/sorter? Rød svingel er miljømæssig interessant, da den kan vokse ved lave kvælstof- og vandmængder samtidig er den vinterfast Hundehvene har vist gode resultater i Norske forsøg Krybende hvene, Independence, 230 N Hundehvene, Villa, 30 N 6

7 Enårig rapgræs sættes ind Oktober mm 7

8 Ruller med enårig rapgræs og prop. 8

9 Kvælstof (N) Optages primært i rødderne som NO 3- eller NH + 4 Mens NH 4+ kan blive inkorporeret direkte i glutamat via ammonium syntesen skal NO 3- først reduceres via nitrat reduktions syntesen. Ca. 5 % af klorofylmolekylet består af N Kvælstofmetabolism er tæt knyttet til omsætningen af kulstofskeletter 9

10 Kvælstof (N) Mobilitet: NO 3- mobiliseres ikke, men NH 4+ og især transportamiderne glutamin og asparagin er særdeles mobilie i phloemet og udgør op mod 90% af den mobile N fraktioni planter. N mangel ses derfor først på de ældste blade Symptomer: planterne er lysegrønne og væksten hæmmet. Starte på de ældste blade. Kan forveksles med S-mangel der dog ofte starter på de yngre blade 10

11 Tilførsel af kvælstof 11

12 Tilførsel af kvælstof 12

13 Teori for tilførsel af næringsstoffer Flad tilførselsmodel Demand tilførselsmodel Tom Ericsson Mængde Flad Mængde Demand Tid Tid 13

14 Demand tilførselsmodel Tom Ericsson Tilførslen af kvælstof er baseret på plantens behov for at opnå maksimal og optimal vækst. Græssets vækst varierer gennem sæsonen og dermed også behovet for kvælstof Mængden af kvælstof skal tilpasses andre mikro- og makronæringsstoffer Hvordan skal denne strategi anvendes i praksis? Planteklip og jord prøver analyseres for mikro- og makronæringsstoffer gennem sæsonen Man tilfører efter vurderet behov 14

15 Forsøg 1 Rød svingel - Musica (uu - commutata), Cezanne (mku - tricophylla) Rød svingel blanding -Musica(uu-commutata), Caliope(uucommutata), Cezanne (mku - tricophylla), Barcrown (mku - tricophylla) Hvene/rød svingel (greens blanding) - Musica (uu - commutata), Caliope (uu - commutata), Cezanne (mku - tricophylla), Bardot, Jorvik Hvene - Jorvik N tilførsel 30, 60, 90, 120, 150, 180 kg ha -1, flydende N-15, Bionutria Lidtvand Klippehøjde 5 mm 15

16 Forsøg 2 Hvene/rød svingel (greensblanding) - Musica (uu - commutata), Caliope (uu - commutata), Cezanne (ku - tricophylla), Bardot, Jorvik Hvene - Jorvik N tilførsel 30, 60, 90, 120, 150, 180 kg ha -1, flydende N-15, Bionutria Lidtvand Klippehøjde 3,8 til 4,8 mm 16

17 60 N jorvik Forsøg 3 Krybhvene - Penn G-6 og Independence Hundehvene - Villa 1 N tilførsel 30, 70, 110, 150, 190, 230 kg ha -1, flydende N- 15, Bionutria Meget vand Klippehøjde 2,8 til 3,5 mm 180 N jorvik 17

18 18

19 Film 19

20 Forskelle 31. oktober 2008 Cezanne 30 N Cezanne 180 N Greens bl. 30 N Greens bl. 180 N 20

21 Reflektansmålinger R560 R610 R660 R710 R740 R780 R810 R950 NDVI Normalised Difference Vegetation Index anvendes til identifikation af grønne områder og deres tilstand NDVI=((R810-R710)/(R810+R710)) Målinger blev foretaget i forbindelse med tilførsel af N Manuel måling men kunne være bygget sammen med sprøjten 21

22 Eksempler på brugen af NDVI NIR VIS NIR VIS 50% 8% 40% 30% 0,5 0,08 0,4 0,3 NDVI = = 0,72 NDVI = = 0, 14 0,5 + 0,08 0,4 + 0,3 22

23 Reflektansmålinger 813 nm og 661 nm anvendes som indikation for stress i to plænetyper (Trenholm et al., 1999) Visuel plænekvalitet, skud tæthed og skader på skud nm anvendes I klassifikation af greens med højt stress niveau i krybende hvene (Hutto et al., 2006) Tilpasset NDVI (671 nm and 780 nm ) viser arealer med dårlig næringsstof status, dårligt plantedække og vandings mønstre (Bell et al., 2002) DJF sensorsystem: 560, 610, 660, 710, 740, 780, 810 og 950 nm 23

24 Eksempler på brugen af NDVI Titel: Evaluering af reflektansmålinger til at måle plante stress i krybhvene (Agrostis stolonifera L.) på fairways Formål: At korrelere NDVI med vandstress og spillekvalitets målinger, undersøge om NDVI kan finde plante stress før visuel detektion, effekten af N tilførsel på vand stress detektionen Resultater: NDVI er relateret til visuelle karakterer og jordens vandindhold, NDVI finder vand stress 6 til 48 timer før visuel detektion og denne detektion er ikke korreleret til N tilførsel. Relevans for danske greenkeepere: Sensor til måling af vandstress og N stress på fairways og greens Kamera til identifikation af ukrudt og sygdomme kombineret med sprøjtning 24

25 0,56 NDVI 28. maj 08 0,54 0,52 0,50 NDVI 0,48 0,46 0,44 0,42 0,40 30 N 70 N 110 N 150 N 190 N 230 N Krybhvene hvene, Penn G-6 Hundehvene Villa 1 25

26 0,56 0,54 NDVI 28. maj 08 0,52 0,50 NDVI 0,48 0,46 0,44 0,42 0,40 30 N 60 N 90 N 120 N 150 N 180 N Cesanne Greens bl. 26

27 Resultater fra NDVI målingerne - Greensblanding 0,48 0,46 NDVI 0,44 0,42 0,4 0, Kvælstof, kg/ha 27

28 Forsøg 2, hvene og greensblanding 28

29 Resultater fra forsøg 1 alle sorter/blandinger Behandlinger Kvælstof Sorter/blandinger År Kvælstof*år Sorter/blandinger*år P værdi < ,0243 < ,0064 0,

30 Resultater fra forsøg 1 kun greensblanding Behandlinger Kvælstof År Kvælstof*år P værdi < ,

31 Effekt af kvælstof på Poa Jorvik 30 N Jorvik 150 N 31

32 Perfekte konkurrence forhold Poa er udsultet Poa mangler næring og resultatet er den lysegrønne farve. Poa viser derfor de første tegn på, at den har tabt konkurrencen 32

33 Invasion af hvidkløver 33

34 Samarbejdspartnere Sponsorer Hjemmeside: 34