Vejledning om aktivering

Transkript

1 Vejledning om aktivering April 2008

2 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus og uddannelse side 6 -Jobtræning side 7 - Virksomhedspraktik side 8 - Befordringsgodtgørelse side 8 - Revision af jobplan side 8 - Klage over jobplan side 9 - Fritagelse for aktivering side 9 - Afslag og udeblivelse fra møde og aktivitet side 9 Rådighed side 10 Ferie side 11 Sygdom side 11 Arbejde side 11 Arbejdskrav og ny ydelsesperiode side 12 Seniorjob side 13 2 Vejledning om aktivering

3 Forord til vejledningen om aktivering Denne vejledning er tænkt som en hjælp for dig, der har ret og pligt til aktivering. Du kan læse om dine muligheder som ledig, og hvilke rettigheder og pligter der følger med at skulle aktiveres. Det er Jobcentret, der finder de rigtige aktiveringstilbud til dig, samt udarbejder en jobplan med dig. Det skal ske efter en vurdering af dine forudsætninger og ønsker, og af de behov der er for arbejdskraft i dit område. Reglerne kan være svære at finde ud af, så hvis du kommer i tvivl om, hvad der gælder for dig, er du velkommen til at kontakte os. Vi håber, at vejledningen kan hjælpe dig til at udnytte denne periode til gavn for dig selv og dine muligheder for at finde varigt arbejde. Venlig hilsen Arbejdsløshedskassen STA 3

4 Ydelsesperioden Hvor længe du har ret til dagpenge, og hvornår du har ret og pligt til aktivering, afhænger af forskellige forhold ikke mindst din alder. Nedenfor har vi beskrevet de forskellige regler. Ledig under 30 år Er du mellem 25 og 30 år, kan du få dagpenge i 4 år/208 uger. Dette kaldes ydelsesperioden. De 4 års dagpengene kan udbetales inden for en periode på 6 år/ 312 uger kaldet referenceperioden. Du har ret og pligt til aktivering, når du har været ledig i 6 måneder. Ledig mellem 30 og 60 år Er du mellem 30 og 60 år, kan du få dagpenge i 4 år/208 uger. Dette kaldes ydelsesperioden. De 4 års dagpenge kan udbetales i en periode på 6 år/ 312 uger kaldet referenceperioden. Du har ret og pligt til aktivering efter 9 måneders ledighed. Ledig over 60 år Ret til dagpenge i 4 år/208 uger, men har ret og pligt til aktivering allerede efter 6 måneder. Aktivering Formålet med aktivering er at hjælpe dig med at komme tilbage til varigt arbejde. Jobplan Sammen med Jobcentret skal du udarbejde en jobplan for at få aktivering. Jobplanen beskriver dine beskæftigelsesmål og de aktiviteter, du skal deltage i for at forbedre dine muligheder for beskæftigelse. 4 Vejledning om aktivering

5 Jobcentret indkalder dig til en samtale, hvor I sammen vurderer, hvilke aktiviteter du har brug for. Vurderingen skal ske ud fra dine forudsætninger og ønsker, men der skal også tages hensyn til arbejdsmarkedets behov. Det betyder, at Jobcentret godt kan tilbyde dig en aktivitet, som mere skal tilgodese arbejdsmarkedets behov end dine ønsker. Jobcentret kan også se helt bort fra dine ønsker, hvis det vurderes, at de ikke fører til varig beskæftigelse, eller hvis der mangler arbejdskraft i et arbejdsområde eller på en virksomhed i dit lokalområde. Det er vigtigt, at du har forberedt dig til en samtale om jobplan i Jobcentret. Det gør dine muligheder for at få indflydelse på jobplanen større, hvis du selv har ideer til aktiveringen, ligesom det er en god ide at have et eller flere alternativer til aktiveringen. Har du ingen ideer selv, skal Jobcentret alligevel aktivere dig, og det er måske ikke så tilfredstillende for dig. Er du usikker på, hvilke ønsker og muligheder du har for dit fremtidige arbejde, kan Jobcentret tilmelde dig et vejlednings afklaringsforløb. En jobplan er bindende for både dig og Jobcentret. De aftalte aktiviteter gælder indtil de er afsluttet, eller til jobplanen revideres. Du har ret og pligt til et nyt tilbud, når du har modtaget offentlig forsørgelse i 6 måneder, efter du har afsluttet et tilbud. Du kan også selv bede om et tilbud i de 6 måneder mellem aktiveringen. 5

6 Tilbud i en jobplan Du kan kun modtage tilbud om aktivering, sålænge du har ret til dagpenge. Under aktiveringen kan kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet fraviges. Det er Jobcentret, som kan fritage dig for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Vejledning og opkvalificering Jobcentret kan tilbyde dig forskellige former for vejledning og opkvalificering. Korte vejlednings- og afklaringsforløb Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktikforløb og danskundervisning Almindelige uddannelsesforløb Hvert enkelt praktikforløb i de særlig tilrettelagte uddannelsesforløb må højst være af 1 måneds varighed, og der må maksimalt være 3 måneders praktik sammenlagt. Du kan få vejledning og opkvalificering i op til et år, hvis du ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for dit faglige område. Det er en forudsætning, at tilbuddet kvalificerer til beskæftigelse inden for et arbejdsområde, hvor der er eller kan forventes at blive mangel på arbejdskraft. SU-berettigede uddannelse Du kan som udgangspunkt ikke få tilbud om en SU-beretttiget uddannelse, men hvis din ret til SU er opbrugt, eller du har forsørgelsespligt over hjemmeboende børn, kan det aftales i en jobplan. Kursus og uddannelse Jobcentret giver normalt kun kurser og uddannelse til korte erhvervsrettede forløb, men kan i princippet godt bevillige længerevarende forløb. Uddannelse og kurser skal indgå i en jobplan, og normalt være på fuld tid, dvs. over 20 timer om ugen. Når du deltager i uddannelse eller kurser, vil du få udbetalt aktiveringsydelse og 6 Vejledning om aktivering

7 eventuelt befordringsgodtgørelse. Aktiveringsydelsen svarer til dine sædvanlige dagpenge, og udbetales af a-kassen. Ydelsen kan kun bevilliges så længe, du har dagpengeret. Jobcentret betaler kursusgebyr. Har du særlige ønsker til et kursus eller en uddannelse, kan du få oplysning om dine muligheder i Jobcentret. Støttet arbejde offentlig og privat jobtræning Du kan få tilbudt arbejde med tilskud eller støtte fra Jobcentret. Det betyder, at arbejdsgiveren får et tilskud til din løn. Dette kaldes offentlig eller privat jobtræning. Arbejde med tilskud til lønnen kan ikke anvendes til at optjene ny ret til dagpenge se afsnittet om arbejdskrav. Vilkår under ansættelse i jobtræning Du er ansat hos arbejdsgiveren, når du er i jobtræning. Det betyder, at du er omfattet af de almindelige overenskomstvilkår og aftaler, der gælder for den arbejdsplads, hvor du er ansat f.eks. med hensyn til opsigelsesvarsel, ferie og sygdom. Privat jobtræning I privat jobtræning er du ansat hos en arbejdsgiver. Du skal have overenskomstmæssig løn, og ansættelsen kan vare i op til 1 år. Har arbejdsgiveren fortsat brug for din arbejdskraft, er det hensigten, at du ansættes på almindelige vilkår. Du kan godt selv finde en privat arbejdsgiver, der ønsker at ansætte dig, men det er Jobcentret, der skal godkende arbejdsgiveren og arbejdspladsen til privat jobtræning. 7

8 Offentlig jobtræning Ved ansættelse i offentlig jobtræning er der et indkomstloft. Det betyder, at du ikke må få mere i løn end den højeste dagpengesats. Da timelønnen ved arbejde normalt er højere end dagpengene, bliver lønnen omregnet til timer. I de fleste tilfælde er arbejdstiden derfor timer om ugen. Aftale om offentlig jobtræning indgås for 6 måneder ad gangen, og du kan arbejde i offentlig jobtræning, så længe du har ret til dagpenge. Virksomhedspraktik Det er muligt at få tilbud om virksomhedspraktik i en offentlig eller en privat virksomhed i op til 4 uger. Formålet med virksomhedspraktik er at vurdere, om du umiddelbart kan ansættes i virksomheden. Når du er ansat i virksomhedspraktik, får du udbetalt aktiveringsydelse og evt. befordringsgodtgørelse. Aktiveringsydelsen svarer til dine sædvanlige dagpenge, og udbetales af a-kassen. Befordringsgodtgørelse Du kan få befordringsgodtgørelse, hvis du under aktiveringen har en samlet daglig transport på mere end 24 km. Du får godtgørelsen for det antal km., der ligger ud over de første 24 km. Der er særlige regler for befordringsgodtgørelse ved indkvartering o.l. Befordringsgodtgørelse skal søges på en særlig blanket, som du får i a-kassen. Du kan ikke få befordringsgodtgørelse til privat jobtræning. Revision af jobplanen Jobplanen er en skriftlig bindende aftale, som du indgår med Jobcentret. Viser det sig, at den aftalte aktivitet alligevel ikke er det rigtige for dig, kan du bede Jobcentret om at få jobplanen ændret. Jobcentret vil så vurdere, om du kan ophøre i aktiviteten, eller om du skal fortsætte. 8 Vejledning om aktivering

9 Jobcentret kan også på eget initiativ revidere en jobplan. Ophører du i en aktivitet uden at have aftalt det med Jobcentret, vil det normalt medføre en karantæne på 3 uger for selvforskyldt ledighed. Kontakt derfor altid Jobcentret og/eller a-kassen før du stopper i en aktivitet. Klage over jobplan Du kan klage til Det Regionale Beskæftigelsessråd, hvis Jobcentret giver dig et tilbud, som du ikke finder rimeligt, eller hvis de afslår en aktivitet, som du har ønsket. Det skal fremgå af jobplanen, hvornår og hvordan du kan klage. Vær opmærksom på, at selvom du har klaget, skal du overholde jobplanen, indtil Det regionale Beskæftigelsesråd har truffet en afgørelse. Fritagelse for aktivering Arbejder du i 20 timer eller derover om ugen, skal du ikke aktiveres. Det er uden betydning, om det er fast arbejde, når bare du i gennemsnit er i beskæftigelse i mindst 20 timer om ugen over en periode på 5 uger/ en måned. Du har selv pligt til at orientere Jobcentret om din arbejdstid, herunder om din arbejdstid ikke længere er på 20 timer pr. uge. Arbejder du under 20 timer pr. uge, skal du aktiveres. Afslag og udeblivelse fra møde eller aktivitet Det vil normalt blive betragtet som afslag og have konsekvenser for dine dagpenge hvis du: Nægter at medvirke til at få udarbejdet en jobplan, herunder er negativ eller meget afvisende over for Jobcentrets forslag, eller hvis du nægter at underskrive planen Afslår en aktivitet, eller selv er skyld i, at du ikke bliver ansat i jobtræning 9

10 Udebliver fra en samtale på Jobcentret, i A-kassen, hos anden aktør eller hos en arbejdsgiver Ikke starter på kursus eller uddannelse som aftalt. Rådighed For at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og have ret til dagpenge skal du: Have bopæl og fast ophold i Danmark Kunne overtage arbejde med dags varsel Være tilmeldt Jobcentret Kunne modtage din post hver dag Senest en måned efter du er tilmeldt Jobcentret, skal du lægge dit CV ind i Jobnet, løbende holde det ajour og aktivere det mindst hver 12. Uge Bekræfte din registrering som jobsøgende på Min side mindst hver 7. dag Være aktivt arbejdssøgende fra 1. ledighedsdag, det vil sige, at du skal tage imod tilbud om og selv søge alle former for arbejde, som du er istand til at bestride Søge mindst 4 stilllinger om ugen Søge fuldtidsarbejde, selvom du er i aktivering, delvis beskæftigelse og deltager i kurser med dagpenge Overholde en eventuel jobplan Deltage i kurser og andre tilbud. Rådighed og aktivering Når du deltager i aktiviteter, der er aftalt i en jobplan, har du pligt til at være aktivt arbejdssøgende. Jobcentret kan formidle dig arbejde og dermed afbryde din jobplan. Finder du arbejde i mere end 4 timer dagligt, kan du også afbryde din jobplan. 10 Vejledning om aktivering

11 Daglig transport op til 3 timer Du skal selv søge og være i stand til at overtage arbejde med en daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler. I særlige tilfælde med en daglig transporttid op til 4 timer. Ferie Når du skal have ferie, skal du oplyse det til Jobcentret 14 dage før, den holdes. Dette kan du gøre på Min side. A-kassen skal have besked senest, når ferien starter. Har du ikke meddelt din ferie, og du bliver indkaldt til samtale, som du ikke møder til, får du 3 ugers karantæne. Under kursus og uddannelse kan du kun holde ferie i de perioder, hvor uddannelsesstedet holder ferie. Når du er ansat i jobtræning, skal du aftale ferie med arbejdsgiveren. Sygdom Du skal kontakte din a-kasse, Jobcentret, din arbejdsgiver og anden aktør, hvis du bliver syg. A-kassen sender dig et ansøgningsskema om sygedagpenge, som skal sendes til kommunen. Du kan nemlig ikke få dagpenge samtidig med at du er syg, da du ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Kommunen skal have skemaet senest 6 dage efter, du er blevet syg, ellers får du først sygedagpenge fra den dag, kommunen modtager skemaet. Hvis du er syg i mere end 14 dage, skal du afmeldes i Jobcentret. Er du blevet afmeldt i Jobcentret under din sygdom, skal du huske at tilmelde dig igen, når du er rask. Du skal også kontakte a-kassen og kommunen. Arbejde A-kassen og Jobcentret skal altid have besked, hvis du kommer i arbejde. Er arbejdet af mere end 14 dages varighed, bliver du automatisk afmeldt på Jobcentret. Du skal derfor tilmelde dig igen, hvis du mister jobbet. 11

12 Da hele formålet med aktiveringen er, at du finder et ordinært arbejde, må du derfor gerne stoppe i en aktivering og dermed afbryde din jobplan, hvis du finder arbejde. Det ordinære arbejde skal dog forventes at være af mere end 5 ugers varighed. Det må gerne være på nedsat tid, og du kan få udbetalt supplerende dagpenge, hvis du får en frigørelsesattest. ( Se evt. pjecen om supplerende dagpenge) Arbejdskravet og ny ydelsesperiode Når din ydelsesperiode er opbrugt, kan du ikke længere få aktivering eller dagpenge. For igen at få ret til en ny dagpengeperiode, og dermed dagpenge igen, skal du opfylde et såkaldt arbejdskrav. Det vil sige, at du skal have ustøttet arbejdet et vist antal timer. Ved ustøttet arbejde forstås de løntimer og feriedage, som du har optjent hos en eller flere arbejdsgivere. Også ferie optjent i jobtræning eller andet støttet arbejder tæller med. Det er derfor vigtigt, at du gemmer og indsender dine lønsedler, som dokumentation for dine arbejdstimer. Det er ikke nok at skrive timerne på dagpengekortet. Du skal henvende dig til STA, når du har timer nok til at få en ny ydelsesperiode. Arbejdstimer fra støttet arbejde eller selvstændigt bierhverv kan ikke bruges til en ny dagpengeperiode. Ret til ny ydelsesperiode Som fuldtidsforsikret skal du have ustøttet arbejde i 1924 timer/ 52 uger inden for de seneste 3 år for at starte forfra i en ny ydelsesperiode. Deltidsforsikrede skal have ustøttet arbejde i 1258 timer/ 34 uger inden for de seneste 3 år for at få ret til ny ydelsesperiode. 12 Vejledning om aktivering

13 Timerne gøres op løbende. Du kan ikke bruge løntimer, der ligger forud for en tidligere dagpengeperiode også kaldet en tidligere indplacering. Ret til ny dagpengeret efter ydelsesperioden Når ydelsesperioden er opbrugt, er det kun nødvendigt med 962 timer/ 26 ugers arbejde indenfor de seneste 3 år for at få en ny ydelsesperiode. Deltidsforsikrede skal have ustøttet arbejde i 629 timer/ 17 uger indenfor de seneste 3 år. Du vil starte forfra med en ny ydelsesperiode dvs. blive genindplaceret fra den dag, ydelsesperioden er slut, hvis du har haft arbejde i 962/629 timer, inden for de seneste 3 år. Har du ikke haft løntimer nok, mens du var ledig, eller først har arbejde efter din dagpengeperiode er opbrugt, så bliver du indplaceret, når du opnår de nødvendige timer. Løntimer kan altså både ligge før og/eller efter, at ydelsesperioden er opbrugt. Seniorjob Udløber din dagpengeret, når du er fyldt 55 år, har du ret til et seniorjob i din kommune. Et seniorjob er arbejde på overenskomstmæssige betingelser i din bopælskommune. Det er arbejde på fuld tid for fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede kan arbejde på nedsat tid. Kommunen fastsætter indhold og omfang efter en samtale med dig, og arbejdet skal tilrettelægges, så det passer til dine interesser og kvalifikationer. Betingelser Det er en betingelse, at du er tilmeldt efterlønsordningen, og at du vil opfylde anciennitetskravet for efterløn, når du når efterlønsalderen, hvis du fortsætter med at betale efterlønsbidrag 13

14 Du skal søge om seniorjob i din kommune Du kan tidligst ansøge om et seniorjob 3 måneder før din dagpengeperiode ophører, (se afsnittet ovenfor om ophør af din dagpengeret) og kommunen skal senest have modtaget ansøgningen 2 måneder efter udløbet af dagpengeperioden. Kommunen har pligt til at ansætte dig i et seniorjob senest 2 måneder efter den dato, hvor du ansøger om seniorjobbet dog tidligst ved udløbet af dagpengeperioden. Hvis du flytter til en anden kommune, kan du fortsætte i dit seniorjob, eller du kan søge om et nyt seniorjob i tilflytterkommunen. Dette kan du tidligst søge om 3 måneder, før du flytter, og senest den dag du stopper i dit seniorjob. Den nye kommune skal så ansætte dig senest 2 måneder efter ansøgning. Vigtigt Det er derfor vigtigt, for din egen skyld, at du søger om at få et seniorjob, senest 2 måneder inden din dagpengeret ophører, da du ellers risikerer at være uden forsørgelsesgrundlag i en perioden. Hvis du først søger om et seniorjob, når du har mistet retten til dagpenge, vil du først få løn, når du har fået seniorjobbet af kommunen, og du vil ikke være berettiget til dagpenge i den mellemliggende periode. 14 Vejledning om aktivering

15 15

16 Du kan læse mere på Er du klar over, at STA er en tværfaglig a-kasse, som også kan forsikre din familie og dine bekendte, blot de er beskæftiget som lønmodtagere? Arbejdsløshedskassen STA, tlf Åbningstider: Mandag kl Tirsdag kl Onsdag Lukket Torsdag kl Fredag kl Giver dig bedre råd