Transportøkonomiske Enhedspriser
|
|
- Sofia Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Transportøkonomiske Enhedspriser Overførsel til regneark Notat 2007 Camilla Brems, DTF og Mads Paabøl Jensen, COWI
2 Indhold 1 Enhedspriser Opdatering Anbefalinger og prioriteringer Gennemgang af enhedspriser Økonomiske forudsætninger Fælles forudsætninger Infrastrukturforudsætninger Værdisætning af tid Kørselsomkostninger Eksterne omkostninger Bilag A Oversigt over anbefalinger... 12
3 1 Enhedspriser Projektet "Samfundsøkonomiske enhedspriser i transportsektoren" er gennemført i løbet af efteråret 2006 og foråret Projektet omhandler Transport- og Energiministeriets Nøgletalskatalog og har til formål at gennemgå metoder og identificere elementer af inkonsistens i Nøgletalskataloget samt at overføre enhedspriserne fra det nuværende Nøgletalskatalog til et regneark, der efterfølgende betegnes Transportøkonomiske Enhedspriser. De mange mindre bearbejdninger i forbindelse med overføringen er gennemført af DTF og COWI. Projektet har endvidere haft til formål at klarlægge takten for opdatering af enhedspriserne samt hvem der har ansvar for opdateringen. Endelig gives en række anbefalinger til forbedringer af udvalgte enhedspriser. 1.1 Opdatering I forbindelse med omlægningen til regneark er flere af de simple metoder indlagt i regnearket ligesom opgørelse af enhedspriser til forskellige års priser lettes betydeligt. Det er besluttet, at regnearket fremover opdateres årligt, så enhedspriserne altid opgøres i årets priser. Udover de årlige opdateringer vil det ind imellem blive nødvendigt med større opdateringer eller nye studier for at opretholde pålidelige enhedspriser. Derfor kan opdateringer af enhedspriser gennemføres på tre niveauer: Mindre opdateringer, der omfatter de mest simple opdateringer. Opdateringerne består her af indhentning af nye tal for de økonomiske og fælles forudsætninger. Enhedspriser, der kan relateres til velfærdstab eller gevinster, opdateres med væksten i real BNP, mens brændstofomkostninger (og enhedspriser som indeholder disse) opdateres med Energistyrelsen seneste prognose. Alle øvrige enhedspriser opdateres simpelt med udviklingen i nettoprisindekset. DTF er ansvarlig for disse opdateringer. Større opdateringer omfatter opdatering af udvalgte baggrundsdata i de bagvedliggende beregningsmodeller, eksempelvis Vejdirektoratets model for beregning af uheldsomkostninger. Opdateringer af denne art vurderes at være nødvendige med mellemrum for at opretholde pålidelige enhedspriser, idet fremskrivningen med prisindeks blot er en approksimation. Opdateringen ændrer ikke på struktur og definition på de baggrundsdata som indgår i beregningsmodellen. For ikke at have for mange skift i en- 1
4 hedspriserne fra år til år, vil disse opdateringer i videst muligt omfang blive samlet sammen og gennemført med intervaller af 3-4 år. Revision er den mest omfattende opdatering, som kan være relevant hvis der er kommet så megen ny viden på et område, at det er nødvendigt med et nyt studie baseret på nye metoder. Revisionen kan medføre behov for at ændre på struktur og definitioner på de baggrundsdata som indgår i beregningsmodellen og dermed også på de enhedspriser som præsenteres i regnearket. Det er de respektive myndigheder, der er ansvarlige for større opdateringer og revision, mens DTF gerne giver anbefalinger til, hvornår det er hensigtsmæssigt eller nødvendigt med sådanne opdateringer. 1.2 Anbefalinger og prioriteringer Som led i gennemgangen af metoder er det vurderet i hvilket omfang metoderne og forudsætningerne lever op til den ønskede kvalitet. Kvaliteten er vurderet ud fra en række kriterier, herunder metodisk kvalitet og alder siden sidste opgørelse. Dette holdes op mod enhedsprisens vigtighed, der vurderes ved enhedsprisens betydning for resultaterne af de samfundsøkonomiske analyser samt for anden indflydelse eksempelvis i den politiske debat eller ved brug i andre sammenhænge. De enkelte vurderinger og anbefalinger er angivet i bilag A, mens konklusionerne med hensyn til prioritering af nye studier er givet i det følgende. 1. prioritet enhedspriser, hvor der bør igangsættes studier snarest Uheld, her er der flere elementer af inkonsistens i metoderne. Eksempelvis opgør enhedspriserne de gennemsnitlige omkostninger, mens km-priserne opgør marginale omkostninger. Denne forskel slår især igennem for uheld. Derudover er der stor forskel på metoderne til opgørelsen af uheldsfrekvens for henholdsvis vej og bane, ligesom værdisætningen af liv på et tidspunkt skal bringes i overensstemmelse med de retningslinier der forventes fra Finansministeriet. 2. prioritet enhedspriser, hvor der med fordel kan igangsættes studier Tidsværdier for gods. De nuværende værdier er baseret på HEATCO, mens der ikke er gennemført et egentligt tidsværdistudie for gods i Danmark. Der bør etableres en sammenhæng mellem godsets værdi på varegrupper og disse varegruppers fordeling på transportmidler. Et studie bør dog ses i sammenhæng med en mere generel afklaring af datagrundlaget på godsområdet. 2
5 Tidsværdier for forsinkelse. Værdierne er på nuværende tidspunkt baseret på grove skøn fra udenlandske studier fra omkring Nyudviklede metoder til opgørelse af forsinkelse tyder på, at forsinkelser kan udgøre op mod 20 % af de samfundsøkonomiske gevinster i byområder. Det er derfor afgørende at få værdisat forsinkelser så korrekt som muligt. Et studie har høj prioritet, men er placeret i gruppen af 2. prioritet, da man bør afvente det igangværende forstudie, der forventes afsluttet primo Kørselsomkostninger for personbiler. De nuværende værdier er opgjort for en bilpark anno 2000 og kan derfor godt trænge til en opdatering. Samtidig bør metoden gennemgås, da den er udviklet på et tidspunkt, hvor omkostningerne blev opgjort i faktorpriser. Der kan derfor godt mangle nogle afgiftstyper, der er relevante i forhold til den nuværende opgørelse i markedspriser. Støj. Der er på støjområdet gennemført en række forskellige studier, som er nået til væsentligt forskellige værdisætninger blandt andet fordi de forskellige studier gjorde en række forskellige antagelser. Der kan med fordel gennemføres et studie, der samler op på de forskellige studier og benytter de mest hensigtsmæssige forudsætninger i forhold til en værdisætning med samfundsøkonomisk sigte. Tidsværdi for persontrafik, erhverv. Den nuværende metode er relativt simpel og baseret på lønninger i industri og bygge&anlæg. Det er ikke klar, hvorvidt disse lønkategorier fortsat er repræsentative for en dansk gennemsnitsløn. Samtidig er der de seneste 10 år gennemført en række studier i omkringliggende lande med værdisætning af erhvervsrejser, og den danske metode kan forbedres baseret på erfaringerne fra disse studier. Luftforurening. En opdatering af både enhedspriserne og omkostningerne per km kan blive relevant, når Finansministeriet forventeligt kommer med en fælles værdisætning af liv. I den sammenhæng vil det også være relevant at fokusere mere på fordelingen af omkostninger på velfærd, afgifter og træk af statskassen. Transport- og Energiministeriet har et igangværende arbejde med at opdatere enhedspriser for luftforurening. Disse inddrages i regnearket, når arbejdet er afsluttet. For de øvrige enhedspriser er der ikke umiddelbart behov for opdatering af værdierne til brug for samfundsøkonomiske analyser. 3
6 2 Gennemgang af enhedspriser Nedenstående er en kort oversigt over de forskellige enhedspriser med angivelse af kilder, generelle kommentarer til metodebeskrivelser samt ansvarlige for opdateringer. Det er ligeledes beskrevet, hvilke ændringer og beslutninger der er gennemført i forbindelse med omlægningen af Nøgletalskataloget til regnearket Transportøkonomiske Enhedspriser. Gennemgangen er delt efter emner i to hovedgrupper: Forudsætninger og enhedspriser. Forudsætningerne omfatter en række eksternt givne forudsætninger, som dels påvirker nogle enhedspriser, dels kan indgå som forudsætninger i eksempelvis effektberegninger. Herved bliver der større mulighed for at sikre konsistens i de forudsætninger, der gøres i forskellige dele af den samfundsøkonomiske analyse (eks sammenhæng med opgørelse af driftsomkostninger). Enhedspriserne dækker emner som tidsværdier, transportomkostninger og eksterne omkostninger. For de enkelte priser er metoderne medtaget i regnearkene i et omfang der dels sikrer mulighed for mindre opdateringer dels er med til at dokumentere enhedspriserne. 2.1 Økonomiske forudsætninger De økonomiske forudsætninger var tidligere samlet under generelle nøgletal. I forhold til det generelle nøgletal udgår referencen til befolkningsfremskrivninger, mens brændstofpriser er flyttet til Fælles forudsætninger og brotakster er flyttet til Infrastrukturforudsætninger. De økonomiske forudsætninger omfatter således Tabel 1 Nøgletal Økonomiske forudsætninger med kilder Kilde Udvikling I BNP Nettoprisindeks Kalkulationsrente Forvridningstab Kalkulationsperiode Nettoafgiftsfaktor Finansministeriet, ADAM Finansministeriets Økonomisk redegørelse Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Finansministeriet 4
7 Kalkulationsrenten, forvridningstabet og kalkulationsperioden er givet af Finansministeriets vejledning og opdateres i takt med denne. DTF er ansvarlig for denne opdatering. Udvikling i BNP hentes som noget nyt fra ADAM, mens nettoprisindekset fremgår af Finansministeriets Økonomisk redegørelse. Nettoafgiftsfaktoren er specificeret af Finansministeriet. Alle opdateringer er en del af den årlige opdatering, som DTF er ansvarlig for. 2.2 Fælles forudsætninger De fælles forudsætninger var tidligere en del af de generelle nøgletal men er samlet her, da de indgår i fastlæggelsen af en lang række enhedspriser. Priser for kørestrøm og miljødiesel udgår, da de i stedet optræder som en del af operatøromkostningerne på bane. De fælles forudsætninger omfatter således Tabel 2 Nøgletal Fælles forudsætninger med kilder Kilde Brændstofpriser, benzin Brændstofpriser, diesel an virksomhed Brændstofpriser, diesel an værk Priser for el Energistyrelsen Energistyrelsen Energistyrelsen og DTF Energistyrelsen For både brændstofpriser og elpriser udarbejder Energistyrelsen allerede prognoser for gennemsnitlige priser som en del af Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser. DTF er ansvarlig for at indhente disse prognoser fra Energistyrelsen i forbindelse med de årlige opdateringer. 2.3 Infrastrukturforudsætninger Under denne overskrift er samlet en række størrelser, der beskriver infrastrukturen med dertil hørende omkostninger. Det skal bemærkes, at de angivne størrelser og priser er gennemsnit, der dækker over betydelige variationer. Fornyelses- og vedligeholdelsesomkostninger samt infrastrukturafgifter har ikke tidligere indgået i Nøgletalskataloget. Infrastrukturforudsætningerne omfatter 5
8 Tabel 3 Nøgletal Infrastrukturforudsætninger med kilder Kilde Levealder for anlæg Fornyelses- og vedligeholdelsesomkostninger, bane Infrastrukturafgifter, bane Brotakster, bane Distributions- og salgsomkostninger Banedanmark Banedanmark Banedanmark Banedanmark Transport- og Energiministeriet, departementet Levetider for anlæg og fornyelses- og vedligeholdelsesomkostninger udgør grundlaget for fastlæggelse af de omkostninger, der er forbundet med vedligeholdelsen af infrastrukturen. Det er altid mest hensigtsmæssigt at benytte anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger for det konkrete projekt (kan indlæses direkte i TERESA). I tilfælde, hvor der ikke er konkrete oplysninger kan opgørelsen af fornyelses- og vedligeholdelsesomkostningerne baseres på ovenstående gennemsnitlige omkostninger for bane samt de eksterne omkostninger for infrastruktur. Banedanmark er ansvarlig for opdateringer af flertallet af infrastrukturforudsætningerne, mens departementet er ansvarligt for opdateringer af distributions- og salgsomkostninger. Denne størrelse fastholdes på den nuværende værdi indtil nye tal kan fastlægges i forbindelse med indførelsen af Rejsekortet. 2.4 Værdisætning af tid Værdisætningen af tid omfatter tidsværdier for persontransport. For godstransport er tidsomkostninger for vare- og lastbiler flyttet til kørselsomkostninger, mens der er tilføjet egentlige tidsværdier, der relaterer sig til godsets værdi. 6
9 Værdisætningen af tid omfatter nu Tabel 4 Nøgletal Værdisætning af tid med kilder Kilde Tidsværdi for persontransport, fritid Tidsværdi for persontransport, erhverv Fordeling på turformål Belægningsgrad Tidsværdi for godstransport DATIV Vejdirektoratet TU Vejdirektoratet HEATCO Værdisætningen af tid for persontransport er baseret på nye tidsværdier fra det netop afsluttede DATIV projekt 1. Baseret på DATIV er der opgjort fælles tidsværdier for alle fritidsformål og transportmidler. Tidsværdierne er fordelt på tidselementer i form af rejsetid og forsinkelsestid samt ventetid, skjult ventetid, skiftetid og skiftestraf for kollektiv trafik. Personrejser med erhvervsformål er ikke omfattet af DATIV. I stedet er tidsværdien opdateret ved fastholdelse af den eksisterende metode, men med nyindsamlede værdier. Det betyder i praksis, at tidsværdien for erhvervsrejser er opgjort på grundlag af lønninger for 2004 (samme basisår som DATIV). Fordeling af transportarbejde på turformål benyttes til at udregne en gennemsnitlig tidsværdi på tværs af turformål. Tilsvarende benyttes belægningsgraden for biler til omregning af tidsværdier per persontime til tidsværdier per køretøjstime. Begge dele fastlægges på grundlag af Vejdirektoratets opgørelse af personer per bil. Fordelingerne opdateres af DTF i den takt Vejdirektoratet gennemfører tællingerne dog højst en gang årligt. Det er besluttet, at enhedspriserne som noget nyt skal omfatte egentlige tidsværdier for gods. Da der ikke er gennemført et tidsværdistudie i Danmark baseres enhedspriserne i første omgang på anbefalinger fra HEATCO, samtidig med at det anbefales at gennemføre et studie til fastlæggelse af danske tidsværdier for gods. Det hidtil anvendte tillæg på tidsafhængige kørselsomkostninger for forsinkelse anvendes på tidsværdierne. Departementet er ansvarligt for større opdateringer af tidsværdier for henholdsvis personer og gods. 1 The Danish Value of Time Study, DTF rapport,
10 2.5 Kørselsomkostninger Kørselsomkostningerne har fået tilført tidsomkostninger for vare- og lastbiler, der svarer til tidsafhængige kørselsomkostninger, ligesom der som noget nyt er opgjort operatøromkostninger for henholdsvis bus og bane. Herefter omfatter kørselsomkostningerne Tabel 5 Nøgletal Kørselsomkostninger med kilder Kilde Kørselsomkostninger for personbil Kørselsomkostninger for varebil Kørselsomkostninger for lastbil Tidsomkostninger for varebil Tidsomkostninger for lastbil Operatøromkostninger for bus Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet Danske regioner Generelt anbefales de gennemsnitlige kørselsomkostninger anvendt som enhedspris i samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturprojekter. De marginale kørselsomkostninger angives dog i visse beregningsark, så de er tilgængelige til eventuelle særlige analyser. For personbiler dækker kørselsomkostninger over faste og variable omkostninger for kørsel i personbilen opdelt på benzin, motorolie, dæk, reparation og vedligehold samt afskrivninger. Kørselsomkostninger opgives i faktorpris, afgifter og markedspris. For vare- og lastbil dækker kørselsomkostningerne også over faste og variable omkostninger. De faste omkostninger opgøres per driftstime, mens de variable omkostninger opgøres per kørt km. De variable omkostninger er opdelt på kapital, diesel, olie, dæk og reparationer samt dieselolieafgift, mens de faste omkostninger er opdelt på kapital, løn, reparation og kapacitet samt vejafgifter og registreringsafgift. Kapital- og reparationsomkostninger indgår med en andel i både de faste og de variable omkostninger. Begge omkostningstyper præsenteres i faktorpriser, refunderbare afgifter, ikke-refunderbare afgifter og samlede markedspriser. Det hidtil anvendte tillæg for forsinkelse fastholdes. Vejdirektoratet er ansvarligt for større opdateringer kørselsomkostningerne for person-, vare- og lastbiler. For bus er kørselsomkostningerne opgjort som samlede operatøromkostninger. Disse omfatter for bussernes vedkommende den pris, entreprenø- 8
11 rerne modtager for at køre en køreplantime, og prisen er opgjort som en sammenvejning af priser for alle trafikselskaber i Danmark. Det betyder, at prisen eksempelvis omfatter omkostninger til leasing af busser, chaufførlønninger samt et vist element af drift og administration. Der er dog ikke gennemført en opdeling på de enkelte elementer, hvorfor hele omkostningen udelukkende fremskrives med nettoprisindekset. Omkostningerne opgøres på nuværende tidspunkt af Danske Regioner, men ansvaret overgår i forbindelse med Strukturreformen til Trafikstyrelsen, der fremover vil være ansvarlig for opdateringer. For bane er Trafikstyrelsen ved at udarbejde operatøromkostninger, der kommer til at indgå I næste version af regnearket. Tilsvarende vil Trafikstyrelsen være ansvarlig for fremtidige opdateringer. 2.6 Eksterne omkostninger Nøgletalskataloget har tidligere omfattet eksterne omkostninger for emissioner, luftforurening og andre effekter af trafikken på det omkringliggende samfund. Efterhånden er mange trafikmodeller i stand til at opgøre effekterne direkte som følge af trafikarbejdet. I de tilfælde giver det et bedre resultat at benytte en direkte værdisætning af de afledte effekter i form af enhedspriserne i stedet for de marginale eksterne omkostninger opgjort per km. For at sikre en klar afgrænsning af, hvornår der benyttes enhedspriser og hvornår der benyttes km-priser er de forskellige omkostninger delt i to ark, der dels angiver værdisætning af eksterne omkostninger opgjort per kg., SBT, uheld osv. dels angiver marginale eksterne omkostninger per køretøjskm. I regnearket er der yderligere foretaget en opdeling af eksterne omkostninger i budgetomkostninger, velfærdsomkostninger og afgifter. Budgetomkostningerne beskriver direkte belastninger på statsbudgettet, mens velfærdsomkostningerne beskriver omkostningerne for befolkningen. Opdelingen benyttes i opgørelsen af infrastrukturprojekters påvirkning af statskassen i TERESA. 9
12 De eksterne omkostninger omfatter Tabel 6 Nøgletal Eksterne omkostninger med kilder Kilde Enhedspriser, luftforurening Enhedspriser, klimaforandringer Enhedspriser, støj Enhedspriser, uheld Km-priser, luftforurening Km-priser, klimaforandringer External Costs of Transport, 2nd Report Energistyrelsen, CO2 kvotepriser Miljøstyrelsen, Støjhandlingsplanen som angivet i External Costs of Transport, 2nd Report Vejdirektoratet External Costs of Transport, 2nd Report External Costs of Transport, 2nd Report og Energistyrelsen Km-priser, støj Km-priser, uheld Km-priser, trængsel External Costs of Transport, 2nd Report Km-priser, infrastruktur Enhedspriserne for luftforurening tager på nuværende tidspunkt udgangspunkt i Transport- og Energiministeriets External Costs of Transport (2nd Report). Ministeriet har imidlertid et igangværende arbejde med at opdatere metoden og værdisætningen af luftforurening i form af kr. per kg emission af forskellige stoffer. Der gennemføres ikke en opdeling af de nuværende omkostninger i velfærdstab, direkte omkostninger og afgifter. Derimod anbefales, at disse spørgsmål tages op i forbindelse med fastlæggelsen af de nye værdier. I forbindelse med dette studie bør det desuden overvejes, hvordan den indgående sammensætning af køretøjer og trafikarbejde (nu i TEMA 2000) stemmer overens med tilsvarende antagelser i opgørelsen af kørselsomkostninger. Departementet er ansvarligt for opdateringer af omkostninger relateret til luftforurening. Enhedspriserne forbundet med klimaforandringer har hidtil været baseret på External Costs of Transport (2nd Report). Fremover vil enhedspriserne være baseret på CO2 kvotepriser, som angivet af Energistyrelsen. Hele prisen anses som offentlige udgifter (budget), da prisen er baseret på en handelspris. De tilsvarende km-priser er skaleret, så der benyttes samme 10
13 prisniveau i de to metoder. DTF er ansvarlig for årligt at indhente disse priser fra Energistyrelsen og opregne dem til marginale eksterne omkostninger på det nuværende grundlag, mens Departementet er ansvarligt for opdateringer af opregningsgrundlaget. Enhedspriser for støj er baseret på Miljøstyrelsens Støjhandlingsplan, mens km-priserne er baseret på External Costs of Transport (2nd Report), der benytter de samme enhedspriser. Her er langt størstedelen af omkostningerne relateret til velfærdstab. Den hidtidige anbefaling om at benytte det høje skøn fastholdes indtil et eventuelt støjstudie angiver nye værdier. Departementet er ansvarligt for opdateringer. For uheld er der afgørende forskelle på enhedspriserne og km-priserne. Det gælder både selve værdisætningen og brugen af gennemsnitlige eller marginale omkostninger. Værdisætningen per tilskadekommen for enhedspriserne er baseret på Vejdirektoratets Trafikuheldsomkostninger. Disse værdier benyttes for både vej og bane. På vejsiden opgøres uheldsfrekvenser, så der ligeledes kan opgøres omkostninger per uheld, mens uheldsfrekvensen på banesiden anses for at være så lav, at det ikke er rimeligt på samme måde at opgøre uheldsfrekvenser. Det ligger udenfor dette projekt at opstille alternative mål, men det kan indgå i et samlet studie for uheld. Kmpriserne er baseret på External Costs of Transport (2nd Report) og dermed baseret på generelle resultater og værdisætninger fra store europæiske studier. Der er således grundlag for at anbefale et nyt studie til opgørelse af uheldsomkostninger. Studiet bør dels afklare hvilke typer uheldsomkostninger der er behov for, dels sikre et konsistent grundlag bl.a. set i forhold til fælles forudsætninger i form af eksempelvis værdisætning af liv. Endelig bør et studie omfatte en opdeling af omkostningerne i form af velfærdstab, direkte omkostninger og afgifter. Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen er ansvarlige for opdateringer. 11
14 3 Bilag A Oversigt over anbefalinger I det følgende angives grundlaget for anbefalinger til og prioriteringer af opdateringer af enhedspriser. Hver enhedspris er vurderet på fire kategorier, hvorefter der gives en anbefaling om opdatering er nødvendig eller ej. Prioriteringen af opdateringer er givet i det første kapitel. De fire kategorier omfatter To kategorier for vigtighed, betydning angiver hvor vigtig enhedsprisen normalt er i samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturprojekter, mens indflydelse angiver om enhedsprisen har politisk bevågenhed og eksempelvis benyttes i andre sammenhænge end infrastrukturprojekter To kategorier for kvalitet, metode angiver hvorvidt den anvendte metode er fagligt tilfredsstillende mens alder angiver hvor kort tid siden metode og værdier sidst er gennemgået For hver kategori gives mellem et og tre + er, hvor tre betyder stor vigtighed eller god kvalitet. I enkelte tilfælde, hvor der ikke er et egentligt grundlag for en værdi, er der ikke angivet noget +. På denne måde får de nye tidsværdier for personers fritidsrejser +++ i alle kategorier. Med hensyn til vigtighed har tidsværdier meget stor betydning for den samfundsøkonomiske analyse samtidig med at tidsværdierne ofte benyttes i andre sammenhænge, hvor de også er af betydning. Med hensyn til kvalitet stammer tidsværdierne fra et netop afsluttet studie, der er på absolut forkant med metoder for tidsværdistudier, så det nu sætter standarden for studier i andre lande. På den baggrund konkluderes det, at der ingen behov er for opdatering af denne enhedspris. På tilsvarende vis har tidsværdier for gods betydning for resultatet af en samfundsøkonomisk analyse ligesom værdien ofte anvendes (eller mangler) til andre formål, hvilket resulterer i ++(+) for begge kategorier for vigtighed. Der findes imidlertid ikke danske værdier og i stedet er benyttes værdier fra HEATCO med en anden inddeling end der ofte er anvendelig i Danmark, hvilket giver + for begge kategorier for kvalitet. Konklusionen bliver her, at der er behov for en opdatering af de nuværende værdier. 12
15 Tabel 7 Grundlag for anbefalinger, tidsværdier Enhedspris Betydning Indflydelse Metode Alder Anbefaling Tidsværdi for persontrafik, fritid Tidsværdi for persontrafik, erhverv Fordeling på turformål Ingen Opdateres Ingen Belægningsgrad Ingen Tidsværdi for godstrafik ++(+) ++(+) + + Opdateres Forsinkelse Opdateres Tabel 8 Grundlag for anbefalinger, kørselsomkostninger Enhedspris Betydning Indflydelse Metode Alder Anbefaling Kørselsomk. for personbil Kørselsomk. for varebil Kørselsomk. for lastbil Opdateres Ingen Ingen Tidsomk. for varebil Ingen Tidsomk. For lastbil Ingen Operatøromk. for bus Operatøromk. for bane persontog Operatøromk. for bane godstog Ingen Ingen + +?? Ingen 13
16 Tabel 9 Grundlag for anbefalinger, eksterne omkostninger Enhedspris Betydning Indflydelse Metode Alder Anbefaling Luftforurening (+) Opdateres Klimaforandringer Ingen Støj Opdateres Uheld, vej Opdateres Uheld, bane + ++ Opdateres Trængsel Ingen Infrastruktur Ingen 14
Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU
Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang
Læs mere' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!
'(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede
Læs mereVærdierne i de Transportøkonomiske Enhedspriser er løbende blevet fremskrevet til årets priser og i mindre omfang opdateret.
Ålborg Trafikdage 2010 Nye værdier for transportens eksterne omkostninger 14. juli 2010 Eva Willumsen og Mads Paabøl Jensen, COWI COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereNye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV
Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen
Læs mereOmlægning af bilafgifterne
Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereEKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt SKAT/VEJDIREKTORATET EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45
Læs mereNøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. Juni 2003
Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet Juni 2003 Titel Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet
Læs mereOpdatering af TERESA version 4.0
Opdatering af TERESA version 4.0 Dokumentationsnotat Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Elementerne i opdateringen 3 2.1 Eksterne omkostninger for fly og færge 3 2.2
Læs mereLandstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSlutrapport. Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9B: Samfundsøkonomiske beregningsresultater
Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Slutrapport Bilaget viser resultaterne for de samfundsøkonomiske beregninger for evalueringen og analysen. Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter:
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7
Læs mereTERESA Transport og Bygningsministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse
TERESA Transport og Bygningsministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse Version 4.06 TERESA stilles til rådighed for fri afbenyttelse for alle interesserede. Hvis modellen videreudvikles
Læs mereTransportministeriet Værdisætning af transportens eksterne omkostninger. Rapport. Juni 2010
Transportministeriet Værdisætning af transportens eksterne omkostninger Rapport Juni 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Transportministeriet
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereNøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. December 2004, revideret februar 2006
Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet December 2004, revideret februar 2006 Titel: Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet
Læs mereHvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?
Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske
Læs mereBæredygtige Transporter
Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1
FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter
Udvidet resumé 37 Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter - med ny bane og motorvejsudvidelse på Vestfyn som illustrativt eksempel Ole Kveiborg, COWI A/S,
Læs mereNøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. December 2004
Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet December 2004 Titel: Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet 2. udgave, December 2004
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget
Læs mereAnalyse 23. oktober 2013
23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereTERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet
TERESA 3.0 Dokumentation Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Cykler i TERESA 4 2.1 Brugergevinster (tid og kørselsomkostninger) 4 2.2 Interne sundhedseffekter 4 2.3 Eksterne sundhedseffekter
Læs merePå figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.
NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereVedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby
Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt 5. april 2019 J.nr. 2019-2710 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm.
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereVariation i rejsetid
1 Variation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning Camilla Riff Brems Danmarks TransportForskning cab@dtf.dk Variation i rejsetid 2 Rejsetidsvariation Engelske resultater Trafikmodeller
Læs mereRammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOpdateret version af TERESA
Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereKollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten
Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten September 2007 Rapport udarbejdet af ------------------------------------------------------------
Læs mereITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET
ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereTrafikuheldsomkostninger
Trafikuheldsomkostninger 1999 Rapport nr. 204 2001 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax : 33 15 63 35 E-post: vd@vd.dk Hjemmeside: www.vd.dk Redaktion:
Læs mereLandstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen
Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter
Læs mereCBA i DK Hvad sker der egentligt?
Seminarium GODSINFRASTRUKTURÅTGÂRDER FÖR NORDENS VÄLFÄRD 23. September 2014 CBA i DK Hvad sker der egentligt? Ole Kveiborg, Chief Project Manager olek@cowi.dk 1 Grundlaget for danske CBA Går langt tilbage
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEffekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser
Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser Rapport Ingeniørforeningen, IDA Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Introduktion 4 3 Metode 6 3.1 Justering af de tre samfundsøkonomiske analyser
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereNy samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Transportministeriet. Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg
Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg Hvorfor en ny samfundsøkonomisk manual? 1. Der er sket (sker) en række centrale ændringer i forudsætningerne
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereAnalyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030
19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt 21. september 2016 J.nr. 16-0865578 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 552 af 7. juli 2016 (alm.
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereTransportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050
Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At
Læs mereNye danske tidsværdier
Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling
Læs mereTERESA 5.0. Dokumentationsnotat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
TERESA 5.0 Dokumentationsnotat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Kolofon Udarbejdet af: Claus Bjørn Galbo-Jørgensen, Thomas Odgaard, Patrick Friis Espensen Dato: 14. juni 2019 Kontakt Incentive,
Læs mereBilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger
Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 5. februar 2018 J.nr. 2017-7004 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 669 af 2. oktober 2017 (alm.
Læs mereTrafikplan for jernbanen Bilagsrapport, høringsudgave
Trafikplan for jernbanen 2008- Bilagsrapport, høringsudgave Maj 2008 3 Trafikplan for jernbanen 2008- Indhold Indhold Bilag 1: Trafikeringsmodel 5 9 Bilag 3: Banekapacitet og udnyttelse 25 5 Trafikplan
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereLandstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk
Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller
Læs mereFirehjulstrækkernes CO2 emissioner
Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereLandstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt 5 2.1 Indledning 5 2.2 Resultater 5 2.3 Struktur i rapporten
Læs mereCasestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004
Den samfundsøkonomiske analyse Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004 Den samfundsøkonomiske analyse Casestudier illustration af fremgangsmåden i den samfundsøkonomiske
Læs mereTidsværdi for gods. Rapport. Transport- og Bygningsministeriet
Rapport Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Den svenske metode 4 2.1 Tidsværdi for gods i Sverige 4 2.2 Specifikt om forsinkelsestidsværdi for gods 6 3 Tilpasning til
Læs mereEN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN
EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger
Læs mereOPDATERING AF KØRSELS- OMKOSTNINGER I TRANSPORT ØKONOMISKE ENHEDSPRISER
TRANSPORTMINISTERIET OPDATERING AF KØRSELS- OMKOSTNINGER I TRANSPORT ØKONOMISKE ENHEDSPRISER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DOKUMENTATIONSNOTAT,
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereNettoafgiftsfaktoren. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette. Publication date: 2015
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 13, 2015 Nettoafgiftsfaktoren Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette Publication date: 2015 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Link
Læs mereForudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater
Dato 15. februar 2019 Navn Mail Telefon Dokument Side 1/6 Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater Grundlæggende forudsætninger Hvilken trafikmodel er der anvendt til beregningerne?
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereDEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT
TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har
Læs mereScenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten
Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereTransport DTU 16. august 2017/nipi
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 473 Offentligt MEMO Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Vedr Bidrag til spørgsmål 473 Fra Transport DTU 16.
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning. 1.1 Baggrund
TRANSPORTMINISTERIET SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Sammenfatning 1 1.1 Baggrund
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereKørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne
er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model
Læs mereLandstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems
Landstrafikmodellen version 0.1 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen version 0.1 Hvorfor en version 0.1? Modelstruktur Basismatricer Fremskrivning Eksempel Diskussion Landstrafikmodellen
Læs merePrognoseforudsætninger for trafikmodelberegninger. Camilla Brems Allan Steen Hansen
Prognoseforudsætninger for trafikmodelberegninger Camilla Brems Allan Steen Hansen Juli 2010 Prognoseforudsætninger for trafikmodelberegninger Notat 2010:1 Juli 2010 Af Camilla Riff Brems og Allan Steen
Læs mereAALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.
AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereVejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9A: Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger
Vejdirektoratet Side 1 Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: En indledning som beskriver tilgangen til de samfundsøkonomiske opgørelser En beskrivelse af de grundlæggende rammer, forudsætninger,
Læs mereDEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT
TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har
Læs mereN O T AT 26. februar 2015
N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereKan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie
Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie siemens.dk/ebus Hvorfor kigger Siemens på elbusser? Danmark uden fossile energikilder i 2050 København vil være CO 2 -neutrale i 2025 Luftforurening
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereDTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.
Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereNOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk
NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER
Læs mereLandstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Læs mereManual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet
Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København
Læs mereTEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereBNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER
JUNI 213 TRANSPORTMINISTERIET BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk JUNI 213 TRANSPORTMINISTERIET
Læs mere