Transportøkonomiske Enhedspriser

Transkript

1 Transportøkonomiske Enhedspriser Overførsel til regneark Notat 2007 Camilla Brems, DTF og Mads Paabøl Jensen, COWI

2 Indhold 1 Enhedspriser Opdatering Anbefalinger og prioriteringer Gennemgang af enhedspriser Økonomiske forudsætninger Fælles forudsætninger Infrastrukturforudsætninger Værdisætning af tid Kørselsomkostninger Eksterne omkostninger Bilag A Oversigt over anbefalinger... 12

3 1 Enhedspriser Projektet "Samfundsøkonomiske enhedspriser i transportsektoren" er gennemført i løbet af efteråret 2006 og foråret Projektet omhandler Transport- og Energiministeriets Nøgletalskatalog og har til formål at gennemgå metoder og identificere elementer af inkonsistens i Nøgletalskataloget samt at overføre enhedspriserne fra det nuværende Nøgletalskatalog til et regneark, der efterfølgende betegnes Transportøkonomiske Enhedspriser. De mange mindre bearbejdninger i forbindelse med overføringen er gennemført af DTF og COWI. Projektet har endvidere haft til formål at klarlægge takten for opdatering af enhedspriserne samt hvem der har ansvar for opdateringen. Endelig gives en række anbefalinger til forbedringer af udvalgte enhedspriser. 1.1 Opdatering I forbindelse med omlægningen til regneark er flere af de simple metoder indlagt i regnearket ligesom opgørelse af enhedspriser til forskellige års priser lettes betydeligt. Det er besluttet, at regnearket fremover opdateres årligt, så enhedspriserne altid opgøres i årets priser. Udover de årlige opdateringer vil det ind imellem blive nødvendigt med større opdateringer eller nye studier for at opretholde pålidelige enhedspriser. Derfor kan opdateringer af enhedspriser gennemføres på tre niveauer: Mindre opdateringer, der omfatter de mest simple opdateringer. Opdateringerne består her af indhentning af nye tal for de økonomiske og fælles forudsætninger. Enhedspriser, der kan relateres til velfærdstab eller gevinster, opdateres med væksten i real BNP, mens brændstofomkostninger (og enhedspriser som indeholder disse) opdateres med Energistyrelsen seneste prognose. Alle øvrige enhedspriser opdateres simpelt med udviklingen i nettoprisindekset. DTF er ansvarlig for disse opdateringer. Større opdateringer omfatter opdatering af udvalgte baggrundsdata i de bagvedliggende beregningsmodeller, eksempelvis Vejdirektoratets model for beregning af uheldsomkostninger. Opdateringer af denne art vurderes at være nødvendige med mellemrum for at opretholde pålidelige enhedspriser, idet fremskrivningen med prisindeks blot er en approksimation. Opdateringen ændrer ikke på struktur og definition på de baggrundsdata som indgår i beregningsmodellen. For ikke at have for mange skift i en- 1

4 hedspriserne fra år til år, vil disse opdateringer i videst muligt omfang blive samlet sammen og gennemført med intervaller af 3-4 år. Revision er den mest omfattende opdatering, som kan være relevant hvis der er kommet så megen ny viden på et område, at det er nødvendigt med et nyt studie baseret på nye metoder. Revisionen kan medføre behov for at ændre på struktur og definitioner på de baggrundsdata som indgår i beregningsmodellen og dermed også på de enhedspriser som præsenteres i regnearket. Det er de respektive myndigheder, der er ansvarlige for større opdateringer og revision, mens DTF gerne giver anbefalinger til, hvornår det er hensigtsmæssigt eller nødvendigt med sådanne opdateringer. 1.2 Anbefalinger og prioriteringer Som led i gennemgangen af metoder er det vurderet i hvilket omfang metoderne og forudsætningerne lever op til den ønskede kvalitet. Kvaliteten er vurderet ud fra en række kriterier, herunder metodisk kvalitet og alder siden sidste opgørelse. Dette holdes op mod enhedsprisens vigtighed, der vurderes ved enhedsprisens betydning for resultaterne af de samfundsøkonomiske analyser samt for anden indflydelse eksempelvis i den politiske debat eller ved brug i andre sammenhænge. De enkelte vurderinger og anbefalinger er angivet i bilag A, mens konklusionerne med hensyn til prioritering af nye studier er givet i det følgende. 1. prioritet enhedspriser, hvor der bør igangsættes studier snarest Uheld, her er der flere elementer af inkonsistens i metoderne. Eksempelvis opgør enhedspriserne de gennemsnitlige omkostninger, mens km-priserne opgør marginale omkostninger. Denne forskel slår især igennem for uheld. Derudover er der stor forskel på metoderne til opgørelsen af uheldsfrekvens for henholdsvis vej og bane, ligesom værdisætningen af liv på et tidspunkt skal bringes i overensstemmelse med de retningslinier der forventes fra Finansministeriet. 2. prioritet enhedspriser, hvor der med fordel kan igangsættes studier Tidsværdier for gods. De nuværende værdier er baseret på HEATCO, mens der ikke er gennemført et egentligt tidsværdistudie for gods i Danmark. Der bør etableres en sammenhæng mellem godsets værdi på varegrupper og disse varegruppers fordeling på transportmidler. Et studie bør dog ses i sammenhæng med en mere generel afklaring af datagrundlaget på godsområdet. 2

5 Tidsværdier for forsinkelse. Værdierne er på nuværende tidspunkt baseret på grove skøn fra udenlandske studier fra omkring Nyudviklede metoder til opgørelse af forsinkelse tyder på, at forsinkelser kan udgøre op mod 20 % af de samfundsøkonomiske gevinster i byområder. Det er derfor afgørende at få værdisat forsinkelser så korrekt som muligt. Et studie har høj prioritet, men er placeret i gruppen af 2. prioritet, da man bør afvente det igangværende forstudie, der forventes afsluttet primo Kørselsomkostninger for personbiler. De nuværende værdier er opgjort for en bilpark anno 2000 og kan derfor godt trænge til en opdatering. Samtidig bør metoden gennemgås, da den er udviklet på et tidspunkt, hvor omkostningerne blev opgjort i faktorpriser. Der kan derfor godt mangle nogle afgiftstyper, der er relevante i forhold til den nuværende opgørelse i markedspriser. Støj. Der er på støjområdet gennemført en række forskellige studier, som er nået til væsentligt forskellige værdisætninger blandt andet fordi de forskellige studier gjorde en række forskellige antagelser. Der kan med fordel gennemføres et studie, der samler op på de forskellige studier og benytter de mest hensigtsmæssige forudsætninger i forhold til en værdisætning med samfundsøkonomisk sigte. Tidsværdi for persontrafik, erhverv. Den nuværende metode er relativt simpel og baseret på lønninger i industri og bygge&anlæg. Det er ikke klar, hvorvidt disse lønkategorier fortsat er repræsentative for en dansk gennemsnitsløn. Samtidig er der de seneste 10 år gennemført en række studier i omkringliggende lande med værdisætning af erhvervsrejser, og den danske metode kan forbedres baseret på erfaringerne fra disse studier. Luftforurening. En opdatering af både enhedspriserne og omkostningerne per km kan blive relevant, når Finansministeriet forventeligt kommer med en fælles værdisætning af liv. I den sammenhæng vil det også være relevant at fokusere mere på fordelingen af omkostninger på velfærd, afgifter og træk af statskassen. Transport- og Energiministeriet har et igangværende arbejde med at opdatere enhedspriser for luftforurening. Disse inddrages i regnearket, når arbejdet er afsluttet. For de øvrige enhedspriser er der ikke umiddelbart behov for opdatering af værdierne til brug for samfundsøkonomiske analyser. 3

6 2 Gennemgang af enhedspriser Nedenstående er en kort oversigt over de forskellige enhedspriser med angivelse af kilder, generelle kommentarer til metodebeskrivelser samt ansvarlige for opdateringer. Det er ligeledes beskrevet, hvilke ændringer og beslutninger der er gennemført i forbindelse med omlægningen af Nøgletalskataloget til regnearket Transportøkonomiske Enhedspriser. Gennemgangen er delt efter emner i to hovedgrupper: Forudsætninger og enhedspriser. Forudsætningerne omfatter en række eksternt givne forudsætninger, som dels påvirker nogle enhedspriser, dels kan indgå som forudsætninger i eksempelvis effektberegninger. Herved bliver der større mulighed for at sikre konsistens i de forudsætninger, der gøres i forskellige dele af den samfundsøkonomiske analyse (eks sammenhæng med opgørelse af driftsomkostninger). Enhedspriserne dækker emner som tidsværdier, transportomkostninger og eksterne omkostninger. For de enkelte priser er metoderne medtaget i regnearkene i et omfang der dels sikrer mulighed for mindre opdateringer dels er med til at dokumentere enhedspriserne. 2.1 Økonomiske forudsætninger De økonomiske forudsætninger var tidligere samlet under generelle nøgletal. I forhold til det generelle nøgletal udgår referencen til befolkningsfremskrivninger, mens brændstofpriser er flyttet til Fælles forudsætninger og brotakster er flyttet til Infrastrukturforudsætninger. De økonomiske forudsætninger omfatter således Tabel 1 Nøgletal Økonomiske forudsætninger med kilder Kilde Udvikling I BNP Nettoprisindeks Kalkulationsrente Forvridningstab Kalkulationsperiode Nettoafgiftsfaktor Finansministeriet, ADAM Finansministeriets Økonomisk redegørelse Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Finansministeriet 4

7 Kalkulationsrenten, forvridningstabet og kalkulationsperioden er givet af Finansministeriets vejledning og opdateres i takt med denne. DTF er ansvarlig for denne opdatering. Udvikling i BNP hentes som noget nyt fra ADAM, mens nettoprisindekset fremgår af Finansministeriets Økonomisk redegørelse. Nettoafgiftsfaktoren er specificeret af Finansministeriet. Alle opdateringer er en del af den årlige opdatering, som DTF er ansvarlig for. 2.2 Fælles forudsætninger De fælles forudsætninger var tidligere en del af de generelle nøgletal men er samlet her, da de indgår i fastlæggelsen af en lang række enhedspriser. Priser for kørestrøm og miljødiesel udgår, da de i stedet optræder som en del af operatøromkostningerne på bane. De fælles forudsætninger omfatter således Tabel 2 Nøgletal Fælles forudsætninger med kilder Kilde Brændstofpriser, benzin Brændstofpriser, diesel an virksomhed Brændstofpriser, diesel an værk Priser for el Energistyrelsen Energistyrelsen Energistyrelsen og DTF Energistyrelsen For både brændstofpriser og elpriser udarbejder Energistyrelsen allerede prognoser for gennemsnitlige priser som en del af Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser. DTF er ansvarlig for at indhente disse prognoser fra Energistyrelsen i forbindelse med de årlige opdateringer. 2.3 Infrastrukturforudsætninger Under denne overskrift er samlet en række størrelser, der beskriver infrastrukturen med dertil hørende omkostninger. Det skal bemærkes, at de angivne størrelser og priser er gennemsnit, der dækker over betydelige variationer. Fornyelses- og vedligeholdelsesomkostninger samt infrastrukturafgifter har ikke tidligere indgået i Nøgletalskataloget. Infrastrukturforudsætningerne omfatter 5

8 Tabel 3 Nøgletal Infrastrukturforudsætninger med kilder Kilde Levealder for anlæg Fornyelses- og vedligeholdelsesomkostninger, bane Infrastrukturafgifter, bane Brotakster, bane Distributions- og salgsomkostninger Banedanmark Banedanmark Banedanmark Banedanmark Transport- og Energiministeriet, departementet Levetider for anlæg og fornyelses- og vedligeholdelsesomkostninger udgør grundlaget for fastlæggelse af de omkostninger, der er forbundet med vedligeholdelsen af infrastrukturen. Det er altid mest hensigtsmæssigt at benytte anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger for det konkrete projekt (kan indlæses direkte i TERESA). I tilfælde, hvor der ikke er konkrete oplysninger kan opgørelsen af fornyelses- og vedligeholdelsesomkostningerne baseres på ovenstående gennemsnitlige omkostninger for bane samt de eksterne omkostninger for infrastruktur. Banedanmark er ansvarlig for opdateringer af flertallet af infrastrukturforudsætningerne, mens departementet er ansvarligt for opdateringer af distributions- og salgsomkostninger. Denne størrelse fastholdes på den nuværende værdi indtil nye tal kan fastlægges i forbindelse med indførelsen af Rejsekortet. 2.4 Værdisætning af tid Værdisætningen af tid omfatter tidsværdier for persontransport. For godstransport er tidsomkostninger for vare- og lastbiler flyttet til kørselsomkostninger, mens der er tilføjet egentlige tidsværdier, der relaterer sig til godsets værdi. 6

9 Værdisætningen af tid omfatter nu Tabel 4 Nøgletal Værdisætning af tid med kilder Kilde Tidsværdi for persontransport, fritid Tidsværdi for persontransport, erhverv Fordeling på turformål Belægningsgrad Tidsværdi for godstransport DATIV Vejdirektoratet TU Vejdirektoratet HEATCO Værdisætningen af tid for persontransport er baseret på nye tidsværdier fra det netop afsluttede DATIV projekt 1. Baseret på DATIV er der opgjort fælles tidsværdier for alle fritidsformål og transportmidler. Tidsværdierne er fordelt på tidselementer i form af rejsetid og forsinkelsestid samt ventetid, skjult ventetid, skiftetid og skiftestraf for kollektiv trafik. Personrejser med erhvervsformål er ikke omfattet af DATIV. I stedet er tidsværdien opdateret ved fastholdelse af den eksisterende metode, men med nyindsamlede værdier. Det betyder i praksis, at tidsværdien for erhvervsrejser er opgjort på grundlag af lønninger for 2004 (samme basisår som DATIV). Fordeling af transportarbejde på turformål benyttes til at udregne en gennemsnitlig tidsværdi på tværs af turformål. Tilsvarende benyttes belægningsgraden for biler til omregning af tidsværdier per persontime til tidsværdier per køretøjstime. Begge dele fastlægges på grundlag af Vejdirektoratets opgørelse af personer per bil. Fordelingerne opdateres af DTF i den takt Vejdirektoratet gennemfører tællingerne dog højst en gang årligt. Det er besluttet, at enhedspriserne som noget nyt skal omfatte egentlige tidsværdier for gods. Da der ikke er gennemført et tidsværdistudie i Danmark baseres enhedspriserne i første omgang på anbefalinger fra HEATCO, samtidig med at det anbefales at gennemføre et studie til fastlæggelse af danske tidsværdier for gods. Det hidtil anvendte tillæg på tidsafhængige kørselsomkostninger for forsinkelse anvendes på tidsværdierne. Departementet er ansvarligt for større opdateringer af tidsværdier for henholdsvis personer og gods. 1 The Danish Value of Time Study, DTF rapport,

10 2.5 Kørselsomkostninger Kørselsomkostningerne har fået tilført tidsomkostninger for vare- og lastbiler, der svarer til tidsafhængige kørselsomkostninger, ligesom der som noget nyt er opgjort operatøromkostninger for henholdsvis bus og bane. Herefter omfatter kørselsomkostningerne Tabel 5 Nøgletal Kørselsomkostninger med kilder Kilde Kørselsomkostninger for personbil Kørselsomkostninger for varebil Kørselsomkostninger for lastbil Tidsomkostninger for varebil Tidsomkostninger for lastbil Operatøromkostninger for bus Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet Danske regioner Generelt anbefales de gennemsnitlige kørselsomkostninger anvendt som enhedspris i samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturprojekter. De marginale kørselsomkostninger angives dog i visse beregningsark, så de er tilgængelige til eventuelle særlige analyser. For personbiler dækker kørselsomkostninger over faste og variable omkostninger for kørsel i personbilen opdelt på benzin, motorolie, dæk, reparation og vedligehold samt afskrivninger. Kørselsomkostninger opgives i faktorpris, afgifter og markedspris. For vare- og lastbil dækker kørselsomkostningerne også over faste og variable omkostninger. De faste omkostninger opgøres per driftstime, mens de variable omkostninger opgøres per kørt km. De variable omkostninger er opdelt på kapital, diesel, olie, dæk og reparationer samt dieselolieafgift, mens de faste omkostninger er opdelt på kapital, løn, reparation og kapacitet samt vejafgifter og registreringsafgift. Kapital- og reparationsomkostninger indgår med en andel i både de faste og de variable omkostninger. Begge omkostningstyper præsenteres i faktorpriser, refunderbare afgifter, ikke-refunderbare afgifter og samlede markedspriser. Det hidtil anvendte tillæg for forsinkelse fastholdes. Vejdirektoratet er ansvarligt for større opdateringer kørselsomkostningerne for person-, vare- og lastbiler. For bus er kørselsomkostningerne opgjort som samlede operatøromkostninger. Disse omfatter for bussernes vedkommende den pris, entreprenø- 8

11 rerne modtager for at køre en køreplantime, og prisen er opgjort som en sammenvejning af priser for alle trafikselskaber i Danmark. Det betyder, at prisen eksempelvis omfatter omkostninger til leasing af busser, chaufførlønninger samt et vist element af drift og administration. Der er dog ikke gennemført en opdeling på de enkelte elementer, hvorfor hele omkostningen udelukkende fremskrives med nettoprisindekset. Omkostningerne opgøres på nuværende tidspunkt af Danske Regioner, men ansvaret overgår i forbindelse med Strukturreformen til Trafikstyrelsen, der fremover vil være ansvarlig for opdateringer. For bane er Trafikstyrelsen ved at udarbejde operatøromkostninger, der kommer til at indgå I næste version af regnearket. Tilsvarende vil Trafikstyrelsen være ansvarlig for fremtidige opdateringer. 2.6 Eksterne omkostninger Nøgletalskataloget har tidligere omfattet eksterne omkostninger for emissioner, luftforurening og andre effekter af trafikken på det omkringliggende samfund. Efterhånden er mange trafikmodeller i stand til at opgøre effekterne direkte som følge af trafikarbejdet. I de tilfælde giver det et bedre resultat at benytte en direkte værdisætning af de afledte effekter i form af enhedspriserne i stedet for de marginale eksterne omkostninger opgjort per km. For at sikre en klar afgrænsning af, hvornår der benyttes enhedspriser og hvornår der benyttes km-priser er de forskellige omkostninger delt i to ark, der dels angiver værdisætning af eksterne omkostninger opgjort per kg., SBT, uheld osv. dels angiver marginale eksterne omkostninger per køretøjskm. I regnearket er der yderligere foretaget en opdeling af eksterne omkostninger i budgetomkostninger, velfærdsomkostninger og afgifter. Budgetomkostningerne beskriver direkte belastninger på statsbudgettet, mens velfærdsomkostningerne beskriver omkostningerne for befolkningen. Opdelingen benyttes i opgørelsen af infrastrukturprojekters påvirkning af statskassen i TERESA. 9

12 De eksterne omkostninger omfatter Tabel 6 Nøgletal Eksterne omkostninger med kilder Kilde Enhedspriser, luftforurening Enhedspriser, klimaforandringer Enhedspriser, støj Enhedspriser, uheld Km-priser, luftforurening Km-priser, klimaforandringer External Costs of Transport, 2nd Report Energistyrelsen, CO2 kvotepriser Miljøstyrelsen, Støjhandlingsplanen som angivet i External Costs of Transport, 2nd Report Vejdirektoratet External Costs of Transport, 2nd Report External Costs of Transport, 2nd Report og Energistyrelsen Km-priser, støj Km-priser, uheld Km-priser, trængsel External Costs of Transport, 2nd Report Km-priser, infrastruktur Enhedspriserne for luftforurening tager på nuværende tidspunkt udgangspunkt i Transport- og Energiministeriets External Costs of Transport (2nd Report). Ministeriet har imidlertid et igangværende arbejde med at opdatere metoden og værdisætningen af luftforurening i form af kr. per kg emission af forskellige stoffer. Der gennemføres ikke en opdeling af de nuværende omkostninger i velfærdstab, direkte omkostninger og afgifter. Derimod anbefales, at disse spørgsmål tages op i forbindelse med fastlæggelsen af de nye værdier. I forbindelse med dette studie bør det desuden overvejes, hvordan den indgående sammensætning af køretøjer og trafikarbejde (nu i TEMA 2000) stemmer overens med tilsvarende antagelser i opgørelsen af kørselsomkostninger. Departementet er ansvarligt for opdateringer af omkostninger relateret til luftforurening. Enhedspriserne forbundet med klimaforandringer har hidtil været baseret på External Costs of Transport (2nd Report). Fremover vil enhedspriserne være baseret på CO2 kvotepriser, som angivet af Energistyrelsen. Hele prisen anses som offentlige udgifter (budget), da prisen er baseret på en handelspris. De tilsvarende km-priser er skaleret, så der benyttes samme 10

13 prisniveau i de to metoder. DTF er ansvarlig for årligt at indhente disse priser fra Energistyrelsen og opregne dem til marginale eksterne omkostninger på det nuværende grundlag, mens Departementet er ansvarligt for opdateringer af opregningsgrundlaget. Enhedspriser for støj er baseret på Miljøstyrelsens Støjhandlingsplan, mens km-priserne er baseret på External Costs of Transport (2nd Report), der benytter de samme enhedspriser. Her er langt størstedelen af omkostningerne relateret til velfærdstab. Den hidtidige anbefaling om at benytte det høje skøn fastholdes indtil et eventuelt støjstudie angiver nye værdier. Departementet er ansvarligt for opdateringer. For uheld er der afgørende forskelle på enhedspriserne og km-priserne. Det gælder både selve værdisætningen og brugen af gennemsnitlige eller marginale omkostninger. Værdisætningen per tilskadekommen for enhedspriserne er baseret på Vejdirektoratets Trafikuheldsomkostninger. Disse værdier benyttes for både vej og bane. På vejsiden opgøres uheldsfrekvenser, så der ligeledes kan opgøres omkostninger per uheld, mens uheldsfrekvensen på banesiden anses for at være så lav, at det ikke er rimeligt på samme måde at opgøre uheldsfrekvenser. Det ligger udenfor dette projekt at opstille alternative mål, men det kan indgå i et samlet studie for uheld. Kmpriserne er baseret på External Costs of Transport (2nd Report) og dermed baseret på generelle resultater og værdisætninger fra store europæiske studier. Der er således grundlag for at anbefale et nyt studie til opgørelse af uheldsomkostninger. Studiet bør dels afklare hvilke typer uheldsomkostninger der er behov for, dels sikre et konsistent grundlag bl.a. set i forhold til fælles forudsætninger i form af eksempelvis værdisætning af liv. Endelig bør et studie omfatte en opdeling af omkostningerne i form af velfærdstab, direkte omkostninger og afgifter. Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen er ansvarlige for opdateringer. 11

14 3 Bilag A Oversigt over anbefalinger I det følgende angives grundlaget for anbefalinger til og prioriteringer af opdateringer af enhedspriser. Hver enhedspris er vurderet på fire kategorier, hvorefter der gives en anbefaling om opdatering er nødvendig eller ej. Prioriteringen af opdateringer er givet i det første kapitel. De fire kategorier omfatter To kategorier for vigtighed, betydning angiver hvor vigtig enhedsprisen normalt er i samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturprojekter, mens indflydelse angiver om enhedsprisen har politisk bevågenhed og eksempelvis benyttes i andre sammenhænge end infrastrukturprojekter To kategorier for kvalitet, metode angiver hvorvidt den anvendte metode er fagligt tilfredsstillende mens alder angiver hvor kort tid siden metode og værdier sidst er gennemgået For hver kategori gives mellem et og tre + er, hvor tre betyder stor vigtighed eller god kvalitet. I enkelte tilfælde, hvor der ikke er et egentligt grundlag for en værdi, er der ikke angivet noget +. På denne måde får de nye tidsværdier for personers fritidsrejser +++ i alle kategorier. Med hensyn til vigtighed har tidsværdier meget stor betydning for den samfundsøkonomiske analyse samtidig med at tidsværdierne ofte benyttes i andre sammenhænge, hvor de også er af betydning. Med hensyn til kvalitet stammer tidsværdierne fra et netop afsluttet studie, der er på absolut forkant med metoder for tidsværdistudier, så det nu sætter standarden for studier i andre lande. På den baggrund konkluderes det, at der ingen behov er for opdatering af denne enhedspris. På tilsvarende vis har tidsværdier for gods betydning for resultatet af en samfundsøkonomisk analyse ligesom værdien ofte anvendes (eller mangler) til andre formål, hvilket resulterer i ++(+) for begge kategorier for vigtighed. Der findes imidlertid ikke danske værdier og i stedet er benyttes værdier fra HEATCO med en anden inddeling end der ofte er anvendelig i Danmark, hvilket giver + for begge kategorier for kvalitet. Konklusionen bliver her, at der er behov for en opdatering af de nuværende værdier. 12

15 Tabel 7 Grundlag for anbefalinger, tidsværdier Enhedspris Betydning Indflydelse Metode Alder Anbefaling Tidsværdi for persontrafik, fritid Tidsværdi for persontrafik, erhverv Fordeling på turformål Ingen Opdateres Ingen Belægningsgrad Ingen Tidsværdi for godstrafik ++(+) ++(+) + + Opdateres Forsinkelse Opdateres Tabel 8 Grundlag for anbefalinger, kørselsomkostninger Enhedspris Betydning Indflydelse Metode Alder Anbefaling Kørselsomk. for personbil Kørselsomk. for varebil Kørselsomk. for lastbil Opdateres Ingen Ingen Tidsomk. for varebil Ingen Tidsomk. For lastbil Ingen Operatøromk. for bus Operatøromk. for bane persontog Operatøromk. for bane godstog Ingen Ingen + +?? Ingen 13

16 Tabel 9 Grundlag for anbefalinger, eksterne omkostninger Enhedspris Betydning Indflydelse Metode Alder Anbefaling Luftforurening (+) Opdateres Klimaforandringer Ingen Støj Opdateres Uheld, vej Opdateres Uheld, bane + ++ Opdateres Trængsel Ingen Infrastruktur Ingen 14