DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

Transkript

1 Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008

2 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning (indtil ultimo 2006 sektorforskningsinstitut under Transportministeriet) Januar 1, 2008: CTT + DTF = DTU TRANSPORT

3 Infrastrukturkommissionen 21 medlemmer Hurtigt arbejdende kommission 30/ / møder med en stor deltagerkreds (brugere) + 9 andre møder + en del møder i 4 arbejdsgrupper + masser af hjemmearbejde 80 cm papir + mere end 100 eksterne henvendelser Detaljer på hjemmesiden

4 Trafikvækst i Danmark Man skønner, at i de næste 20 år vil eksempelvis: Trafikken vokse med 2.2% om året på statsvejnettet Persontrafikken vokse med % om året på jernbanerne (hvis man ikke laver store ændringer i infrastrukturen) Den intermodale godstransport vokse med 4-4.5% om året Allerede nu er der store trængselsproblemer i eksempelvis Storkøbenhavn og til dels i trekantsområdet Trængslen vil vokse mange gange mere end trafikken Ved kapacitetsgrænsen vil en minimal stigning få trafikken til helt at gå i stå Kødannelse, ventetid, behov for flere erhvervsbiler og busser og chauffører Meget lidt kapacitet tilbage i myldretidstogene og ikke plads til flere tog Afledede effekter Trafikulykker, støj, forurening, energiforbrug, CO2 kommer mere i fokus fremover

5 NB DTU Transport Trafiktal fra 2005 ÅDT

6 Trafiktal fra 2005 ÅDT

7 Hvad kan man gøre ved det i Danmark På kortere sigt Adfærdsregulering især mht. privatpersoner regler, skatter, afgifter og fleksible arbejdstider Intelligent trafikstyring og rådgivning (skøn: 5-10% forbedring af kapacitet) Intelligent godstransport samt citylogistik Arealreservering På længere sigt Udbygge og forbedre infrastrukturen Flere og større veje Flere og bedre jernbaner Broer og tunneller Udbygge og forbedre den kollektive trafik Lokke/tvinge flere rejsende fra privat til kollektiv transport Kvalitet, regularitet, komfort, pris, tilgængelighed Arealplanlægning, fortætning (lokalisering af boliger, arbejdspladser, mm.) Men det meste tager meget lang tid

8 Prioriteringer og anbefalinger Baseres i første omgang på det robuste H Grundlaget for helhedsorienterede beslutninger bør styrkes gennem udvikling af en landsdækkende trafikmodel, der omfatter forskellige transportformer. Modellen skal kunne understøtte de samfundsøkonomiske vurderinger på infrastrukturområdet Metoder til løbende at følge og opgøre udviklingen i fremkommeligheden En by- og infrastrukturudvikling, der understøtter mobilitet og miljøvenlige transportvalg Der bør reserveres langt flere økonomiske midler til infrastrukturen end der bruges i dag

9 Infrastrukturkommissionens forslag til indsatsområder Ringene skal sluttes i hovedstaden på både vej og bane Der skal udarbejdes en samlet plan for udviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland Der skal sikres en effektiv opkobling af de enkelte landsdele til de overordnede transportkorridorer og knudepunkter Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en central del af et effektivt transportnetværk Intelligente teknologiske løsninger skal sikre optimal udnyttelse af infrastrukturen Indsatsen for at begrænse transportens miljø- og klimapåvirkning skal intensiveres

10 Kommentarer til planen Særlig fokus på Storkøbenhavn og Østjylland Der er stort set ikke set på aktiviteter i kommunalt regi Forbedring af samspillet mellem transportformer for både personer og gods Godt med en helhedsorienteret synsvinkel og ønske om landsdækkende trafikmodel Godt med objektive kriterier som grundlag for prioriteringer Road pricing (kørselsafgifter) ikke taget med af hensyn til skattestoppet Ingen højhastighedstog til udlandet Ingen elektrificering af togstrækninger

11 Kørselsafgifter formål? Provenu til vejinvesteringer (Oslo, Trondheim), investeringspakker (Stockholm, Singapore første faser), motorvejsanlæg (USA, Italien, Frankrig, Spanien, ) Trængselsregulering, bedre fremkommelighed, internalisering af trængselsomkostninger (Singapore fase 2, visse bymotorveje i USA) Miljø (og mindre vejtrængsel). London, Rom, Stockholm Turismefremme (afledt af miljø). Rom. Beskatte udenlandske lastbiler ud over egne + provenu + miljø (Tyskland, Østrig, Schweiz)

12 I alle tilfælde et samspil mellem virkemiddel og respons Virkemiddel Lokalisering af betaling Km.-baserede systemer Bom-baserede systemer Område baserede systemer Prisniveau Variation af takst over tid Køretøjstyper Respons Brugernes respons på systemet

13 Systemvalg Brobizz teknologi, automatisk betaling (Norge, Singapore, Rom) Bompenge, gates Relativ billig (6-20% i transaktionsomkostninger), men ufleksibel Nummerpladegenkendelse, manuel betaling (London, delvist Rom og Stockholm) Områdebetaling Dyr (40-60% i transaktionsomkostninger) og ret ufleksibel GPS teknologi (Tyske MAUT, ikke i byområder) Fleksible km.-baserede systemer Fleksible betalingssystemer (let at ændre) Formentlig omkring 10-20% i transaktionsomkostninger ved større system Teknologisk udviklingsprojekt Tekniske problemer i lukkede gaderum

14 Taximeter. DTU Transport

15 Seneste udredning, lille ring Større samlet tidsforbrug og trængsel Marginal miljøeffekt (fortegn usikkert) Andre eksternaliteter (fortegn usikkert) Fordelingsmæssig uacceptabel

16 Seneste udredning, stor ring Hvis reduktion af trængsel Marginal miljøeffekt (dog positiv fortegn) Andre eksternaliteter (positivt fortegn)

17 Seneste udredning, AKTA km. takst Markant reduktion af trængsel Lille positiv miljøeffekt Andre eksternaliteter positive

18 Erfaringer med kørselsafgifter I London og Stockholm blev trafikken over ring-grænsen reduceret med 16 og 25% Trafikarbejdet i betalingsområdet reduceret med 12% i London Trængslen reduceret med 18-26% i London og køtiden reduceret med 30-50% i stockholm Bustrafikken øget med 33% i London Den kollektive trafik i Stockholm øget med 50% Virker på både kort og langt sigt (i modsætning til udvidelser af infrastrukturen) Bør kombineres med væsentlige forbedringer af den kollektive trafik Der bliver bedre plads på vejene til dem, der virkelig har brug for at køre

19 Konklusion Det er positivt, at der er taget initiativ til at nedsætte en kommission Der er kommet et infrastrukturforslag Meget vigtigt, at man får de rette instrumenter til at støtte beslutningsprocessen Kræver en positiv indstilling hos politikerne Forslaget bør kombineres med indførelse af kørselsafgifter Vigtigt, at man kommer hurtigt i gang, da gennemførelse tager tid og den er der ikke for meget af Hvad vil vi i Danmark? Lade stå til eller være proaktive og næsten vise rettidig omhu?