Landstrafikmodellens struktur
|
|
|
- Randi Kjeldsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012
2 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering Beskæftigelse Bilejerskab Langsigtet efterspørgsel Handel Terminaler Resultater Planforudsætninger Infrastruktur Kortsigtet efterspørgsel Destination Transportmiddel Rejsetidspunkt Kortsigtet efterspørgsel Destination Transportmiddel Rejsetidspunkt Trafikale effekter Eksterne effekter Trafikken 2010 Indikatorer Rutevalg Rutevalg, nationalt Rutevalg, regionalt Personbil, lastbil, varebil, kollektiv, fly, cykel/gang Personbil, lastbil, varebil, tog, bus, cykel, gang 2 DTU Transport
3 Langsigtet efterspørgsel, person Input Eksogene planforudsætninger Økonomi: BNP, indkomstniveau, priser Befolkning: Køn, alder, familietype, lokalisering, beskæftigelse, indkomst Lokalisering af boliger og arbejdspladser skal gøres endogen Eksogen infrastruktur -> endogene logsummer Output Befolkning på zoner med socio-økonomi og deres bilejerskab, antal og brændstoftype Forudsætninger Planforudsætninger Infrastruktur Trafikken 2010 Efterspørgsel, person Langsigtet efterspørgsel Lokalisering Beskæftigelse Bilejerskab Kortsigtet efterspørgsel Destination Transportmiddel Rejsetidspunkt 3 DTU Transport
4 Langsigtet efterspørgsel, person Befolkningsgenerator Hvad Fremskriver familier på et meget disaggregeret niveau baseret på eksogene prognoser Hvorfor Befolkning i fremtidsår på familieniveau samt bilejerskab og indkomst repræsenteret præcist i den kortsigtede efterspørgsel Hvordan Befolkningsfremskrivning DST Beskæftigelse på brancher FM Indkomst FM > Matrixafstemning 4 DTU Transport
5 Langsigtet efterspørgsel, person Familiens bilejerskab Hvad Modellerer antal biler i husstanden efter brændstoftype Størrelsen af bilen medtages senere Hvorfor Bilejerskab betyder meget i både transportomfang og transportmiddelvalg. Typen (og størrelsen) af bil har betydning for omkostningsniveauet Hvordan Efterspørgselsmodel afhænger af familiens socio-økonomi (køn, alder, familietype, lokalisering, beskæftigelse, indkomst, faste og variable omkostninger (betydningen af afgifter) og tilgængelighedsmål (logsummer) DTU Transport
6 Kortsigtet efterspørgsel Input Output Matricer med ture på forskellige Formål Destinationer Transportmidler Rejsetidspunkter Forudsætninger Befolkning på zoner med socio-økonomi og deres bilejerskab, antal og brændstoftype Eksogen infrastruktur -> endogene level-ofservice Planforudsætninger Infrastruktur Trafikken 2010 Efterspørgsel, person Langsigtet efterspørgsel Lokalisering Beskæftigelse Bilejerskab Kortsigtet efterspørgsel Destination Transportmiddel Rejsetidspunkt 6 DTU Transport
7 Kortsigtet efterspørgsel Hvad Individets valg af tur/ej tur, transportmiddel, tidspunkt og destination Hvordan Diskrete valgmodeller Delmodeller for Nationale arbejdsture Nationale fritidsture Nationale erhvervsture Internationale ture uden overnatning Internationale ture med overnatning Turkæder Hjem Primær destination Sekundær destination i 7 DTU Transport
8 Kortsigtet efterspørgsel Diskret valgmodel Valg afhænger af familiens socio-økonomi (køn, alder, familietype, lokalisering, beskæftigelse, indkomst) betyder noget for turantal og for prioriteringen af tid <-> omkostninger Level-of-service: Rejsetid og omkostninger for hvert transportmiddel på hvert tidspunkt til hver destination Eksempel Primært formål: Arbejde Familie med to voksne 8 DTU Transport
9 Godsmodel Handelsmodel LOS Udtræk relevante varestrømme Model værdiløs gods Efterspørgsel, gods Turfordeling Langsigtet efterspørgsel Handel Terminaler Lastbil model Transportmiddelvalg og logistik Kortsigtet efterspørgsel Destination Transportmiddel Rejsetidspunkt Overfartsmodel Assignment 9 DTU Transport
10 Model for handel og værdiløst gods Formål: At beregne overordnede varestrømme fordelt på varetype Fokus hvad driver udviklingen Handelsmodel LOS Model Dækker hele verden med zoner (lande eller aggregering af lande) Fremskrivning af værdiforhold Udtræk relevante varestrømme Turfordeling Model værdiløs gods Input: Økonomi (BNP) Befolkning, arbejdspladser Handelsområde f.eks. EU Simple LOS Lastbil model Transportmiddelvalg og logistik Assignment Overfartsmodel 10 DTU Transport
11 Turfordeling Formål: At fordele varestrømme mellem f.eks. zoner i Danmark givet rammeværdi fra handelsmodel Model: Dobbelt afstemt gravitationsmodel Pivot til basismatricer Input: Tilgængelighed (LOS) Lokalisering af befolk./arbejdspl. Udtræk relevante varestrømme Lastbil model Handelsmodel Turfordeling Transportmiddelvalg og logistik Assignment Model værdiløs gods LOS Overfartsmodel 11 DTU Transport
12 Transportmiddelvalg og logistik Formål: At fordele godsstrømme på transportmiddel og anvendelse af distributionscentre (DC) Model: Statisk model som godsmodeller i Sverige og Norge Input: LOS Lokalisering af DC Lageromkostning Tid og omkostning ved omlæsning Udtræk relevante varestrømme Lastbil model Handelsmodel Turfordeling Transportmiddelvalg og logistik Assignment Model værdiløs gods LOS Overfartsmodel 12 DTU Transport
13 Overfartsmodel Formål: At vælge mellem færgerute og fast forbindelse f.eks. Femern Bælt Handelsmodel LOS Model: Logitmodel type Udtræk relevante varestrømme Turfordeling Model værdiløs gods Input: LOS Køre-hviletid Lastbil model Transportmiddelvalg og logistik Overfartsmodel Assignment 13 DTU Transport
14 Rutevalg Input Matricer for person og gods med ture på forskellige Formål Destinationer Transportmidler Rejsetidspunkter Output Fordeling af trafik på strækninger Person: Cykel/gang, bil (fører og passager), varebil, kollektiv, k fly Gods: Varebil, lastbil (forskellige typer), bane, sø, kombineret Senere versioner På zoneniveau 3 Med krydsforsinkelser Rutevalg Rutevalg, nationalt Personbil, lastbil, varebil, kollektiv, fly, cykel/gang Rutevalg, regionalt Personbil, lastbil, varebil, tog, bus, cykel, gang 14 DTU Transport
15 Rutevalg i vejnet Metode Stokastisk brugerligevægt Forskellige nyttefunktioner (tidsværdier, betalingsvilje, trængsel) for forskellige turformål Fordeling af tidsværdier inden for hvert formål Kapacitetsafhængig rejsetid (forskellige speed-flow kurver for hver vejtype) Speed Flow Kurver 140,0 120,0 100,0 Motorvej Motortrafikvej Store veje Trafikveje Store lokalveje Hastighed 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Trafikbelastning Turtype u 18 pas tot Personer/bil Korte ture Pendling 0,02 0,11 1,11 Erhverv 0,01 0,15 1,15 Indkøb 0,19 0,48 1,48 Andet 0,44 0,84 1,84 Lange ture Pendling 0,02 0,25 1,25 Erhverv 0,01 0,53 1,53 Indkøb 034 0, , ,15 Andet 0,52 1,60 2,60 15 DTU Transport
16 Rutevalg i vejnet, generel nyttefunktion Length a x Drive cost k + +Cost_Disc_Car a x CoeffCost_Disc k +Cost_Low_Car Car a xcoeffcost CoeffCost_Low k +Cost_High_Car a x CoffCost_High k +(FFTimeCoefficient k ) x (FFtime a + (1+CCTimeCoefficient)CCtime + [ Avg_HEAD_Low a x CoeffHEAD_LOW k + Avg_HEAD_High a x CoeffHEAD_HIGH k ] x CoeffHead k + Arr_Pre_Dep a x CoeffArr_Pre_Dep k + Ferry_Travel_Time a x Coeff_Ferry_Travel_Time k ) +Errorterm a(k) Grønne koefficienter følger statistiske fordelinger 16 DTU Transport
17 Rutevalg i kollektivnet Metode Køreplanbaseret Skelner mellem Køretid Skiftetid Ventetid Skjult ventetid tid Tilbringertid Statisk forstået som, at forsinkelser ikke er med 17 DTU Transport
18 Rutevalg i flynet Metode Flyveplanbaseret Skelner mellem Flyvetid Skiftetid Ventetid Skjult ventetid tid Tilbringertid Statisk forstået som, at forsinkelser ikke er med 18 DTU Transport
19 Trafikvækst Forudsætninger udefra BNP (og indkomster), befolkning, arbejdspladser, brændstofpriser mv. Forudsætninger indefra Tilgængelighed Langsigtet efterspørgsel Bilejerskab Bolig og arbejde (LTM 2.0) Kortsigtet efterspørgsel Formål Rejse/ikke rejse Destination, transportmiddel og tidspunkt 19 DTU Transport Kilde: DTF for Infrastrukturkommissionen
20 Trængsel Trængsel Længere rejsetid (fra LTM 0.1) Uforudsigelig rejsetid (LTM 2.0) Hastighed 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 Speed Flow Kurver Motorvej Motortrafikvej Store veje Trafikveje Store lokalveje En ligevægt mellem Efterspørgsel: Trafikmængder Udbud: d Rejsetid og omkostninger 40,0 20,0 0, ,1 02 0,2 03 0,3 04 0,4 05 0,5 06 0,6 07 0,7 08 0,8 09 0,9 1 Trafikbelastning Hvad påvirker udbud? Kapacitet Rejsetid og krydsforsinkelse Afgifter Parkering ITS Tidspunkt Transport middel Rejsetid og omkostninger 20 DTU Transport
21 Kollektiv transport Kollektiv som en samlet transportform Fuld køreplan Rejsetider fordelt på køretid, skift, ventetid osv. TS leverer køreplan for bane og sikrer afvikling/kapacitet Cykler Kollektiv Biler Konkurrenceflade bil <-> kollektiv Rejsetid og omkostninger Regularitet (LTM 2.0) Indkomst, formål,... En udfordring! Lange togrejser i Sverige Transportarbejde tog bil fly billetpris +10% -4,1% 0,2% 0,3% rejsetid +10% -9,3% 0,5% 1,0% headway -10% 2,4% -0,1% -0,1% Kilde: SIKA 21 DTU Transport
22 ? 22 DTU Transport
Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems [email protected]
Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems [email protected] Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller
Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen
Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter
Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport
Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen
Modellering af efterspørgsel
Modellering af efterspørgsel Indhold 1. Overblik over model 2. Fremskrivning og regionalisering af BNP 3. Fremskrivninger af arbejdspladser 4. Befolkningsfremskrivning og syntese 5. Bilejerskab og efterspørgselsmodel
Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt. Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport
Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport Langsigtet efterspørgsel Primære problemstillinger Hidtidige metode for fremskrivninger
Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
LTM Vejvalgsmodel. - Otto Anker Nielsen
LTM 0.1 - Vejvalgsmodel - Otto Anker Nielsen Aggregeringsniveauer - Zonestruktur, vejnet og zoneophæng 2 DTU Transport Kommuneniveau 98 Zoner 3 DTU Transport Zoneniveau 1 - Strategisk model 176 Zoner 21000
Landstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Landstrafikmodellen. Seminar 4. maj 2010
Landstrafikmodellen Seminar 4. maj 2010 Formiddagens program 2 DTU Transport Eftermiddagens program 3 DTU Transport Landstrafikmodellen - rammer og anvendelse Tine Lund Jensen, Transportministeriet Camilla
Rutevalg. - Otto Anker Nielsen
Rutevalg - Otto Anker Nielsen Overblik Generel sammenhæng med resten af modellen Zonestruktur og modelniveauer Vejvalgsmodellen Kollektiv rutevalg Kort om cykel 2 DTU Transport Landstrafikmodellens struktur
Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Landstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel. Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport
Landstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport Godsmodel 1. Formål med godstrafikmodel 2. Tids- og aktivitetsplan 3. Dataindsamlinger
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1 -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen Om indlægget Generelle principper i rutevalgsmodellen Datagrundlag og arbejde Digitale net og zoneophæng Tællinger
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Vejnetsdata- og editering
Praktisk kursus i Landstrafikmodellen, 04.01 2016 Vejnetsdata- og editering Søren Hasling Pedersen, DTU Transport Program Grundlæggende introduktion Demonstration af vejnetseditering Gennemgang af vejnetsdata
Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen
Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1 - Overblik Generel baggrund Netværk/køreplan Tællinger Tidsværdier og turformål Kalibrering af modellen Rutevalg
Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU
Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed
Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Kommissionsmøde 16. januar 2013 Otto Anker Nielsen, [email protected] Definitioner Mobilitet Mobilitet er et udtryk for hvor hurtigt, man ved brug af transportsystemet
Fremskrivninger af befolkningen og dens lokalisering er specificeret af Danmarks Statistik i befolkningsfremskrivningen
FORELØBIGT NOTAT Titel: Forudsætninger for Basis 2020 og Basis 2030 Dok. nr.: 35425-010 Rev.: A Udarbejdet: Camilla Riff Brems, Søren Hasling Pedersen 21. januar 2016 Kontrolleret: Godkendt: 1 Indledning
CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Nye danske tidsværdier
Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, [email protected] Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. december 2013 EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN Med dette notat afrapporteres de trafikmodelberegninger vedr.
DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.
Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Landstrafikmodellen version 2.0. Jeppe Rich Professor, Transport Modelling Group DTU
Landstrafikmodellen version 2.0 Jeppe Rich Professor, Transport Modelling Group DTU Indhold 1. Overblik over forbedringer 2. Hvad modelleres? 3. Det nye vejrutevalg 4. De nye udlandsmodeller 5. De nye
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Udvikling af national godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen
Udvikling af national godstrafikmodel Christian Overgård Hansen Disposition 1. Formål 2. Zonesystem og vareklassifikation 3. Modellering af godstransport 4. Tids- og aktivitetsplan 2 Trafikdage Formål
Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater
Dato 15. februar 2019 Navn Mail Telefon Dokument Side 1/6 Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater Grundlæggende forudsætninger Hvilken trafikmodel er der anvendt til beregningerne?
' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!
'(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede
LTM 1.1. Modelkørsler
LTM 1.1 Modelkørsler Stephen Cochrane Januar 2016 Agenda Beregningsgang og konfigurationsmuligheder Start beregninger fra LTM Manager Opret konfigurationer Opret beregningsscenarie (main scenarie) Import
FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Notat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Udfordringer i transportsektoren frem mod år 2050
Udfordringer i transportsektoren frem mod år 25 Annette Christensen, DI Mette Bøgelund, Incentive Partners Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN 163-9696 1 Indledning DI er ved at udarbejde en vision
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
National godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen
National godstrafikmodel Christian Overgård Hansen Disposition 1. Formål 2. Zonesystem, vareklassifikation og transportmidler 3. Opstilling af gods- og varestrømme for 2010 4. Godstrafikmodel 5. Status
Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU
Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er
Notat. Priselasticiteter på Storebælt
Notat Priselasticiteter på Til: Fra: Transport- og Bygningsministeriet DTU Transport og A/S Dato: 10. Maj 2016. Sammenfatning En beregning med den nuværende version af Landstrafikmodellen (LTM vers. 1.1)
En bæredygtig transportplan for Danmark
En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager
Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet
Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet [email protected] Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks
Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Bystruktur og cykling
Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; [email protected] Trine A. Carstensen; [email protected] Anton S. Olafsson; [email protected]
i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel
Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel Jakob Høj, Tetraplan A/S Projektets formål Opdrag for Region Skåne Udarbejde et aktuelt tilgængelighedsatlas
Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst
Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1.1 -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen Om indlægget Generelle principper i rutevalgsmodellen Datagrundlag og arbejde Digitale net og zoneophæng Tællinger
Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen
Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende
Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen
Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen Af Christian Overgård Hansen ([email protected]), COH ApS, Toldbodgade 7A, 1253 København K Carsten Sachse ([email protected]), Vägverket
17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
