FREMTIDENS IDRÆTSFACILITETER I

Transkript

1 FREMTIDENS IDRÆTSFACILITETER I Holstebro KOMMUNE Delrapport 1: Baggrund, idrætsvaner, foreninger og faciliteter September 2016 Trygve Laub Asserhøj

2 Idrættens Analyseinstitut 2

3 FREMTIDENS IDRÆTSFACILITETER I HOLSTEBRO KOMMUNE Idrættens Analyseinstitut 3

4 Titel Fremtidens idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune. Delrapport 1: Baggrund, idrætsvaner, foreninger og faciliteter Forfatter Trygve Laub Asserhøj Øvrige bidragydere Aline van Bedaf Rekvirent Holstebro Kommune Layout Idan Forsidefoto Frederik Axelsen / MTB Holstebro Udgave 1. udgave, København, september 2016 ISBN (elektronisk) Udgiver Idrættens Analyseinstitut Kanonbådsvej 4A DK-1437 København K T: E: idan@idan.dk W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning. Idrættens Analyseinstitut 4

5 Indhold Forord... 6 Delanalyse 1: Baggrundskapitel om idræt i Holstebro Kommune... 8 Kommunale nøgletal... 9 Politikker og aktører på idrætsområdet i Holstebro Kommune Idrætsfaciliteter og steder til idræt i Holstebro Kommune Delanalyse 2: Kortlægning af drift og økonomi Tilskud efter folkeoplysningsloven Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Samlede kommunale udgifter på idrætsområdet Sammenligning med andre kommuner og landstal Delanalyse 3: Børn og unges idrætsvaner Hvor mange dyrker idræt, sport eller motion? Hvordan er idrætten organiseret? Brug af faciliteter Transport Hvorfor ikke dyrke idræt, sport eller motion? Forventninger om fremtidig idrætsdeltagelse Børns holdninger til idræt i skoletiden Delanalyse 4: Voksnes idrætsvaner Hvor mange voksne dyrker idræt i Holstebro Kommune? Hvilke aktiviteter dyrker voksne borgere i Holstebro Kommune? Organisering Tid til idræt Steder og faciliteter til idræt De ikke-idrætsaktive Delanalyse 5: Foreningsidrætten og skoler/institutioners brug af idrætsfaciliteter De frivillige i idrætsforeninger Lokalt engagement og samarbejde Økonomien og fremtiden Folkeskolereformen Idrætsfaciliteter Referencer Idrættens Analyseinstitut 5

6 Forord Holstebro Kommune har i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut defineret og igangsat en større kortlægning af idrætsområdet i kommunen. Denne rapport udgør den første af to afrapporteringer af ny viden tilvejebragt gennem flere forskellige undersøgelser af idrætten i Holstebro Kommune. Rapporten er baseret på en række delundersøgelser, som er kort beskrevet i læsevejledningen herunder. Anden del af afrapporteringen vil fokusere på kapacitetsbenyttelse i udvalgte faciliteter. Endelig vil de samlede undersøgelsers mest centrale resultater og perspektiver blive præsenteret i kort form i et afslutningsnotat i foråret Idrættens Analyseinstitut står i hele forløbet til rådighed for Holstebro Kommune i forhold til at formidle undersøgelsens resultater og bidrage til den efterfølgende proces blandt interessenterne på idrætsområdet i Holstebro Kommune Forfatterne fra Idrættens Analyseinstitut vil gerne takke Holstebro Kommune og de mange deltagere i de forskellige undersøgelser for et godt samarbejde. Vi ser frem til den videre proces. Læsevejledning Denne rapport indeholder fem delanalyser. Delanalyse 1 beskriver kort baggrunden for denne rapport og Holstebro Kommunes dna i forhold til demografi og socioøkonomi. Delanalysen kortlægger desuden i detaljer facilitetsdækningen på idrætsområdet i kommunen som helhed og de tre områder 1, som går igen i flere af rapportens delanalyser. Delanalyse 2 beskriver kort de kommunale udgifter på idrætsområdet på baggrund af overordnede registerdata fra Danmarks Statistik. Delanalyse 3 beskriver børn og unges idrætsvaner på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til samtlige folkeskoleelever i klasser (og enkelte privat- og friskoler) i Holstebro Kommune. Delanalyse 4 beskriver voksne borgeres idrætsvaner på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til tilfældigt udvalgte borgere i kommunen over 16 år. Delanalyse 5 beskriver foreningsidrættens tilstand og går i dybden med brugen af og ønskerne til idrætsfaciliteter både blandt idrætsforeninger og skoler/institutioner. Delanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til samtlige idrætsforeninger og kommunale skoler/institutioner i Holstebro Kommune. 1 Denne rapport arbejder gennemgående med en inddeling af Holstebro Kommune i tre områder: Vest, Midt og Øst. Se en nærmere definition af områderne på side 14. Idrættens Analyseinstitut 6

7 Sammenligning med Haderslev, Svendborg og Varde Igennem hele rapporten vil en stor del af resultaterne blive sammenlignet med andre kommuner, hvor Idrættens Analyseinstitut har lavet sammenlignelige undersøgelser. Der vil især blive sammenlignet med kommunerne Haderslev, Svendborg og Varde, som er blevet kortlagt på idrætsområdet med sammenlignelige metoder inden for de seneste år (Forsberg et al., 2016; Laub et al., 2016; Pilgaard et al., 2015). Haderslev, Svendborg og Varde er udvalgt, fordi de på flere måder ligner Holstebro Kommune og derfor danner et godt sammenligningsgrundlag. I alle fire kommuner (Holstebro, Haderslev, Svendborg og Varde) bor der mellem og mennesker, og de har alle det til fælles, at der er én dominerende bykerne, hvor en stor del af befolkningen bor, mens kommunernes øvrige areal er domineret af landdistrikter og mindre bymæssige bebyggelser. I forhold til befolkningstæthed ligner Holstebro Kommune (73 indbyggere pr. kvadratkilometer) og Haderslev Kommune (69) hinanden, mens befolkningstætheden er højere i Svendborg Kommune (140) og lavere i Varde (41). I alle fire kommuner udgør personer over 65 år cirka en femtedel af befolkningen. I Social og indenrigsministeries samlede socioøkonomiske indeks ligger alle fire kommuner omkring landsgennemsnittet og ligner således hinanden i forhold til andelen af borgere på overførselsindkomster. Idrættens Analyseinstitut 7

8 Delanalyse 1: Baggrundskapitel om idræt i Holstebro Kommune Baggrund for undersøgelsen af idræt i Holstebro Kommune Holstebro Kommune tilbyder en lang række forskellige muligheder for at være fysisk aktiv i haller og sale og andre idrætsfaciliteter i kommunens mange lokale idrætscentre. Desuden findes der i hele kommunen gode muligheder for adgang til åbne arealer og idræt i naturen. I samarbejde med Idrættens Analyseinstitut om undersøgelserne på idrætsområdet ønsker Holstebro Kommune at finde fremtidige løsninger og strategier på idrætsområdet. Således vil denne rapport og den efterfølgende rapport med fokus på kapacitetsbenyttelse i kommunens faciliteter kunne klæde interessenter og beslutningstagere på idrætsområdet på i forhold til at agere på nye tendenser i idrætten og på borgere, foreninger og øvrige brugeres krav og ønsker til faciliteterne på området. Mere konkret vil undersøgelserne tilvejebringe viden, som Holstebro Kommune kan bruge til at navigere i et område med mange interesser og holdninger til disponeringen af kommunens ressourcer. Undersøgelserne fokuserer bredt og kortlægger kommunens politikker og økonomi på idrætsområdet, dækningen af idrætsfaciliteter, udnyttelse af kapaciteten i udvalgte faciliteter, børn og voksnes idrætsvaner samt foreninger, skoler og institutioners brug af og holdninger til de fysiske rammer til idræt i Holstebro Kommune. Kommunens geografi og demografi Holstebro Kommune i sin nuværende form blev til efter kommunalreformen i 2007, hvor den daværende Holstebro Kommune blev slået sammen med Ulfborg-Vemb Kommune og Vinderup Kommune. Således dækker Holstebro Kommune i dag et knap 800 kvadratkilometer stort område. Ved udgangen af 2015 boede der mennesker i Holstebro Kommune, der således har 73 indbyggere pr. kvadratkilometer. Holstebro by med ca indbyggere er klart den største by i kommunen. Vinderup er det næststørste byområde med ca indbyggere. Holstebro Kommunes befolkningsprognose (Holstebro Kommune, 2016) forudsiger en positiv udvikling i befolkningstallet i perioden frem mod Idrættens Analyseinstitut 8

9 Tabel 1.1: Holstebro Kommunes befolkningsprognose Kilde: Befolkningsprognose Holstebro Kommune (Holstebro Kommune, 2016). Holstebro Kommune forventer en samlet befolkningsstigning fra i 2015 til i 2028, altså en relativt moderat stigning over de kommende 12 år. Mest bemærkelsesværdig er den demografiske forskydning i retning af flere ældre, som ses i mange andre kommunale befolkningsprognoser. I Holstebro Kommune forventer man, at antallet af borgere over 60 år samlet set vil stige med knap og udgøre ca. 30 pct. af kommunens borgere i Forventningen om den fremtidige befolkningssammensætning er væsentlig at holde in mente i forhold til denne rapports resultater. Fremtidens seniorer holder sig fysisk aktive og lever længere, og deres idrætsvaner og ønsker på idrætsområdet er derfor væsentlig viden i planlægning af politikker og strategier på idræts- og bevægelsesområdet. Kommunale nøgletal Holstebro Kommune skiller sig ikke voldsomt ud, når man sammenligner alle danske kommuner på helt overordnede parametre. En grafisk oversigt over de kommunale nøgletal og Holstebro Kommunes placering på disse udvalgte parametre er præsenteret i figur 1.1 nedenfor. Med de nuværende knap borgere og et areal på knap 800 kvadratkilometer har Holstebro Kommune 73 indbyggere pr. kvadratkilometer, hvilket ligger lidt under landsgennemsnittet (133) og svarer til en placering som nr. 67 på listen over de mest tætbefolkede kommuner i Danmark. Andelen af borgere over 65 år er lidt lavere i Holstebro (19,2 pct.) end i de fleste andre danske kommuner. Som beskrevet ovenfor forventer kommunen, at denne andel vil stige væsentligt frem mod I Holstebro Kommune har 33 pct. af befolkningen en videregående uddannelse, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 39 pct. Især de storkøbenhavnske kommuner og enkelte øvrige kommuner har en stor koncentration at højtuddannede, mens der til gengæld er væsentligt færre højtuddannede i mange af landets øvrige kommuner. Derfor får Holstebro Kommune en placering i midten som den 44. bedst uddannede kommune, selvom andelen af højtuddannede ligger lidt under landsgennemsnittet. Idrættens Analyseinstitut 9

10 Der bor i Holstebro Kommune i alt borgere med ikke-vestlig baggrund, hvilket svarer til 288 ikke-vestlige borgere pr borgere. Det er noget under landsgennemsnittet og placerer Holstebro Kommune som nr. 65 på listen over danske kommuner med forholdsmæssigt flest ikke-vestlige borgere. Holstebro Kommune ligger relativt lavt i det socioøkonomiske indeks. Det vidner om en kommune med et relativt lille udgiftsbehov på baggrund af en række socioøkonomiske kriterier 2. Alt i alt tegner de kommunale nøgletal et billede af Holstebro Kommune som en ganske stor og relativt tyndt befolket, men dog gennemsnitlig kommune uden voldsomme afvigelser fra gennemsnittet af de øvrige 97 kommuner i Danmark. Figur 1.1: Holstebro Kommunes placering på udvalgte kommunale nøgletal Frederiksberg (11.996) Læsø (35,7) Frederiksberg (69,1) Ishøj (1.330) Brøndby (1,63) 44. Holstebro (32,7) 67. Holstebro (73) 64. Holstebro (19,2) 65. Holstebro (288) 72. Holstebro (0,85) Læsø (15) København (10,3) Lolland (20,4) Læsø (88) Allerød (0,52) Borgere pr. kvadratkilometer Procentdel +65 år Procentdel m. videregående uddannelse Antal ikke vestlige borgere pr Socioøkonomisk indeks Kilder: ARE (Danmarks Statistik, 2016a), FOLK1 2016K1 (Danmarks Statistik, 2016b), HFUDD (Danmarks Statistik, 2015), SIM s kommunale nøgletal (Social og indenrigsministeriet, 2016). 2 Det socioøkonomiske indeks er en parameter udregnet af Social- og Indenrigsministeriet, der giver et overblik over kommunernes relative udgiftsbehov på basis af en række socioøkonomiske kriterier (f.eks. folk uden for arbejdsmarkedet og psykiatriske patienter). En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet (Social- og Indenrigsministeriet, 2016). Idrættens Analyseinstitut 10

11 Politikker og aktører på idrætsområdet i Holstebro Kommune En række kommunale politikker beskriver og sætter rammerne for idrætsområdet i Holstebro Kommune. Mest central i denne sammenhæng er naturligvis idræts- og motionspolitikken. Idræts og motionspolitik Holstebro Kommunes idræts- og motionspolitik (2008) går ind under kommunens samlede kulturpolitiske vision om at have dråber af kultur i alt, hvad vi foretager os. Idræts- og motionspolitikken skitserer kort to temaer: Motion som livsstil og Breddeidrætten. Under disse temaer konkretiseres nedenstående værdier, hvert med tilhørende mål, handlinger og resultatkrav. Motion som livsstil o Det er værdifuldt, at borgere i alle aldre gennem daglig motion oplever livsglæde, fællesskab og godt helbred. o Det er værdifuldt, at børn og unge meget tidligt får grundlagt naturlige og positive motionsvaner gennem leg, bevægelse og fysiske aktiviteter. o Det er værdifuldt, at der skabes lige muligheder for motion for alle. Breddeidrætten o Det er værdifuldt, at borgerne gennem foreningerne får et socialt og forpligtende fællesskab med mulighed for demokratisk indflydelse. o Det er værdifuldt, at borgerne oplever breddeidrætten som en vigtig brik i den daglige motion og ønsket om en sundere livsstil. o Det er værdifuldt, at idrætsforeningerne varetager et socialt ansvar for at skabe lige muligheder for alle. o Det er værdifuldt, at alle idrætsfaciliteter ses som en fælles ressource i kommunen. Således tematiserer Holstebro Kommunes idræts- og motionspolitik både motion i fritiden, idræt i foreninger og brugen af kommunens faciliteter. Arbejdet med værdierne konkretiseres som nævnt i handlinger/idekataloger, som overordnet beskriver, hvad man på kommunalt plan vil arbejde hen imod. Eliteidræt Ved siden af idræts- og motionspolitikken findes i Holstebro Kommune en eliteidrætspolitik (2007), som beskriver kommunens arbejde på eliteområdet og sætter ord på de bagvedliggende værdier. Det er værdifuldt, at eliteidrætten i Holstebro Kommune tager afsæt i udviklingen af talenter. Idrættens Analyseinstitut 11

12 Det er værdifuldt, at Holstebro Kommune kan fastholde og tiltrække idrætstalenter på grund af et attraktivt talentudviklingsmiljø, hvor både uddannelse og idræt prioriteres højt. Holstebro Kommune er en af 21 danske såkaldte elitekommuner med en samarbejdsaftale med Team Danmark. De prioriterede idrætsgrene i aftalen er håndbold, kajak, roning, svømning, bueskydning og golf, mens atletik, speedway, motocross, tumbling/trampolin, karate, fodbold og amerikansk fodbold er udviklingsidrætsgrene. Aftalen betyder, at Holstebro Kommune gør en særlig indsats for at understøtte, koordinere og fremme elite- og talentudviklingen i kommunen. Det gør kommunen igennem den selvejende institution Holstebro Elitesport, som blandt andet udvikler fleksible uddannelsestilbud til talenter i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner. Holstebro Idrætsråd Foreningsidrætten i Holstebro Kommune er organiseret i Holstebro Idrætsråd. Som fællesorgan for idrætsforeningerne har Idrætsrådet blandt andet til formål at styrke samarbejde mellem foreningerne og varetage idrættens interesser over for kommunen og andre samarbejdspartnere. Desuden er Holstebro Idrætsråd høringsorgan i forbindelse med kommunens budget- og anlægsplaner på idrætsområdet. Idrætsfaciliteter og steder til idræt i Holstebro Kommune I dette afsnit præsenteres et overblik over idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune. Overblikket er udarbejdet med afsæt i oplysninger fra kommunen 3, fra foreninger og andre institutioner samt via research på adresser og steder i kommunen, der benyttes til idræt og motion. I spørgeskemaundersøgelserne blandt skolebørn, voksne, ledere i idrætsforeninger samt skoler/institutioner indgår desuden spørgsmål med mulighed for at angive yderligere faciliteter og steder til sport eller motion. Således er oversigten over idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune skabt på baggrund af en lang række forskellige kilder og verificeret i løbende kontakt med den kommunale forvaltning. Der findes i Holstebro Kommune et bredt udbud af anlagte faciliteter til alle de idrætter og aktiviteter, der igennem de seneste årtier har defineret anlæg og byggeri til idræt i Danmark. Alle nævnte typer af faciliteter og anlæg til idræt i listen herunder findes i Holstebro Kommune, om end nogle i væsentligt højere antal end andre. Der findes i Holstebro Kommune 27 almindelige idrætshaller, hvor der som minimum er plads til en håndboldbane. Det svarer til en almindelig idrætshal for hver borgere, 3 Blandt andet kommunens egen kortlægning af befolkningsudvikling og dækning af visse faciliteter i forskellige skoledistrikter (Petersen & Ekman, 2015). Idrættens Analyseinstitut 12

13 hvilket er den bedste dækning blandt alle sammenligningskommuner og øvrige kommuner i tabel 1.1 herunder. Tilsvarende fremgår det af tabellen, at Holstebro Kommune ligger i den øvre halvdel 4 af kommunerne, hvad angår dækningen af mindre idrætshaller, motionscentre/fitnesscentre og baner til tennis og fodbold (græs). I forhold til anlæg til svømning, skydning, ridning og golf skiller dækningen i Holstebro Kommune sig ikke ud fra de øvrige kommuners dækning. Endelig giver facilitetsoversigten i tabellen herunder indtryk af, at Holstebro Kommune i forhold til de øvrige kommuner har relativt få kunstgræsfodboldbaner og atletikanlæg i fuld størrelse 5 pr. indbygger. Tabel 1.1 Facilitetsudbud i forhold til befolkningstal Antal faciliteter Holstebro Holstebro Haderslev Svendborg Antal borgere pr. facilitet Varde Halsnæs Frederikssund Almindelig idrætshal Lille idrætshal Svømmehal ( 25 m) Svømmefacilitet (<25 m) Motionscenter Skydeanlæg Fodboldbane (græs) Fodboldbane (kunstgræs) Tennisbane (udendørs) Atletikanlæg Ridebaneanlæg Golfanlæg Tabellen viser antallet af udvalgte facilitetstyper i Holstebro Kommune og antal borgere pr. facilitet i Holstebro og en række kommuner, hvor Idrættens Analyseinstitut har valideret facilitetsdatabasen inden for de seneste år. Helt overordnet skiller dækningen af idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune sig ikke markant ud fra de sammenlignelige kommuner i tabellen herover. Når man sammenligner med de tre udvalgte sammenligningskommuner, Haderslev, Svendborg og Varde, er der dog 4 Øverste halvdel forstås som de tre kommuner med den bedste facilitetsdækning, dvs. færrest borgere pr. given facilitet. 5 Her er tale om baner og anlæg i fuld størrelse. Dvs. til 11-mands fodbold for kunstgræsbanernes vedkommende og for atletikanlægget en 400-meter løbebane samt anlæg til minimum tre spring- og kastediscipliner. Idrættens Analyseinstitut 13

14 det ikke uvæsentlige forhold, at Holstebro og Haderslev kommuner geografisk er noget større end Svendborg og noget mindre end Varde. Idrætsfaciliteterne i de tre jyske kommuner (og især Varde) ligger altså inden for et noget større geografisk område. I Holstebro Kommune er der eksempelvis 29 kvadratkilometer opland for hver almindelig idrætshal, mens der i Svendborg Kommune kun er 20 kvadratkilometer og i Varde Kommune hele 62 kvadratkilometer opland for hver almindelig idrætshal. Også i forhold til fodboldbaner, tennisbaner og motionscentre ligger Holstebro Kommune midt imellem Svendborg og Varde målt på antal kvadratkilometer opland pr. facilitet. Det overordnede indtryk er således, at facilitetsudbuddet også i forhold til kommunens størrelse er ganske gennemsnitligt. Afstanden for borgere til idrætsfaciliteter hænger dog sammen med, hvordan borgerne er fordelt i kommunens landsbyer samt bymæssige bebyggelser og naturligvis, hvorledes de enkelte faciliteter er placeret i kommunen. Tre områder For at få så nuanceret et billede at disse forhold som muligt ser denne og de følgende kortlægninger og analyser nærmere på Holstebro Kommune opdelt i følgende tre områder: Vest, Midt og Øst. I figur 1.2 herunder er områderne markeret med mørkeblå for Vest, lyseblå for Midt og orange for Øst. Opdelingen følger skoledistrikter og er derfor ikke lig med kommunegrænserne fra før sammenlægningen i Midt (med Holstebro By samt Tvis og Nørre Felding) er naturligvis med afstand det mest befolkede område blandt de tre. I Vest er Ulfborg og Vemb de største bymæssige bebyggelser med henholdsvis ca og ca borgere. Største bymæssige bebyggelse i Øst (og næststørste i kommunen) er Vinderup med ca borgere, mens Skave og Sevel til sammen har ca indbyggere. De indendørs idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune er, som figuren herunder illustrerer, ikke overraskende hovedsageligt placeret i kommunens mest befolkede område, Midt. I alt 14 af kommunens almindelige idrætshaller, 12 mindre haller, otte motionscentre og en af kommunens tre svømmehaller ligger i Midt. I Vest ligger der seks almindelige idrætshaller, fem mindre haller, fem motionscentre og en svømmehal, mens Øst har syv almindelige idrætshaller, tre motionscentre og en svømmehal. Idrættens Analyseinstitut 14

15 Figur 1.2: Oversigt over indendørs faciliteter i Holstebro Kommune Figuren viser indendørsfaciliteter i Holstebro Kommune inddelt på de tre områder. Kilder: Holstebro Kommune og Facilitetsdatabase (Idan, 2016). De udendørs faciliteter, som figur 1.3 herunder viser en kortlægning af, dækker over fodboldbaner og en række særlige baner og anlæg til forskellige mindre udbredte aktiviteter. Muligheden for at dyrke disse aktiviteter på særlige baner og anlæg ligger mest lige for i området Midt, som huser kommunens to eneste kunstgræsbaner og det eneste atletikanlæg 6. I Midt ligger desuden en af kommunens to golfbaner (den anden i Vest) og to af kommunens fem ridebaneanlæg (de øvrige tre i Øst). Endelig ligger 19 af kommunens 27 udendørs tennisbaner i Midt. Fodboldbaner til 11-mod-11 er den mest udbredte facilitet til idræt i alle områder af Holstebro Kommune. I Vest findes 14 fodboldbaner, i Midt 39 og i Øst Her er tale om baner og anlæg i fuld størrelse. Dvs. til 11-mands fodbold for kunstgræsbanernes vedkommende og for atletikanlægget en 400-meter løbebane samt anlæg til minimum tre spring- og kastediscipliner. Idrættens Analyseinstitut 15

16 Figur 1.3: Oversigt over udendørs faciliteter i Holstebro Kommune Figuren viser udendørs faciliteter i Holstebro Kommune inddelt på de tre områder. Kilder: Holstebro Kommune og Facilitetsdatabase (Idan, 2016). Idrættens Analyseinstitut 16

17 Delanalyse 2: Kortlægning af drift og økonomi Denne delanalyse ser på udgifterne til idrætsfaciliteter og den økonomiske støtte til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde og fritidsaktiviteter i Holstebro Kommune. På idrætsområdet har danske kommuner traditionelt taget afsæt i det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, og den største del af de kommunale investeringer kommer på den ene eller anden vis foreninger og foreningsmedlemmer til gode. Kommunerne stiller idrætsfaciliteter til rådighed for idrætsforeningernes aktiviteter og yder forskellige former for tilskud til foreninger og deres aktiviteter. På den måde spiller kommunerne en vigtig rolle for det frivillige foreningsliv og foreningernes virke. Otte ud af ti offentlige udgiftskroner til idræt i Danmark stammer ifølge Kulturministeriets Udredning af idrættens økonomi og struktur (Kulturministeriet, 2014) fra kommunerne. Statens andel på cirka 20 pct. af de offentlige udgifter går hovedsageligt til idrættens tre hovedorganisationer Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Firmaidrætsforbund, mens andre statslige midler gives til Lokale og Anlægsfonden, Sport Event Denmark, Team Danmark, Anti Doping Danmark, Idrættens Analyseinstitut og andre centrale idrætsformål under Kulturministeriet. Kortlægningen af Holstebro Kommunes udgifter på idrætsområdet tager afsæt i den kommunale kontoplans funktionsområder. De kommunale udgifter kategoriseres i tre: Drift af idrætsfaciliteter 7 Tilskud efter folkeoplysningsloven 8 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 9 De kommunale udgifter er beregnet ud fra regnskabstal på de kommunale kontoplaner hentet fra Danmarks Statistik (2016c). I gennemgangen af de kommunale udgifter på disse tre områder må der tages en række forbehold, som er beskrevet i boks 2.1 herunder. Boks 2.1: Forbehold for kommunale udgifter Det er ikke muligt at præsentere et fuldkomment overblik over kommunale udgifter på idrætsområdet, da en række faciliteter kan have flere formål, ligesom forskellige tilskud, initiativer og puljer kan konteres forskelligt i den kommunale kontoplan. Eksempelvis findes der en del faciliteter til idræt på skoler, som er fuldt integreret i skolernes økonomi og derfor ikke indgår i denne gennemgang, selvom de kan benyttes til foreningsidræt og andre idrætsaktiviteter i kommunen. 7 Konto stadions, idrætsanlæg og svømmehaller og konto idrætsfaciliteter for børn og unge i den kommunale kontoplan. 8 Konto frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og konto lokaletilskud i den kommunale kontoplan. 9 Konto fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven i den kommunale kontoplan. Idrættens Analyseinstitut 17

18 Drift af idrætsfaciliteter Antallet af kommunale idrætsfaciliteter er et lokalt politisk anliggende uden egentlige overordnede bestemmelser, hvis man ser bort fra kommunernes forpligtelse til at anlægge idrætsfaciliteter til brug for idrætsundervisning i folkeskolen (Iversen og Forsberg, 2014; Naundrup Olesen, 2012). Historisk set har kommuner dog prioriteret tilvejebringelse af idrætsfaciliteter alene eller i samspil med foreningslivet og på den måde ikke kun bidraget til at sikre rammer for idrætsundervisningen i skolen, men også for det lokale idrætsliv i regi af idrætsforeninger. Det har ført til, at Danmark hører til blandt de lande i verden, der har den bedste facilitetsdækning til idræt for den brede befolkning (Rafoss & Troelsen, 2010). Det er ikke kun kommunen, der kan initiere opførsel af nye faciliteter. En del idrætsfaciliteter er historisk opført med lokale foreninger som drivkraft. Kommunen kan understøtte sådanne faciliteter via direkte driftstilskud og årlige lokaletilskud til foreningerne i henhold til folkeoplysningsloven. Tabel 2.1 herunder viser de kommunale udgifter til drift af idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune i den fireårige periode Under hvert enkelt udgiftstal er angivet i parentes et indekstal for udviklingen i forhold til 2012-regnskabet. Holstebro Kommunes udgifter til drift af stadions, idrætsanlæg og svømmehaller er i perioden faldet marginalt fra ca. 12,7 mio. kr. til ca. 12,5 mio. kr., mens udgifterne til idrætsfaciliteter for børn og unge er steget marginalt fra ca. 10,3 mio. kr. til ca. 10,5 mio. kr. Samlet set har de kommunale udgifter til drift af idrætsfaciliteter således fra 2012 til 2015 ligget stabilt på ca. 23 mio. kr. Tabel 2.1: Kommunale udgifter til drift af idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune, Kr. (indeks) Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Idrætsfaciliteter for børn og unge (1,00) (1,00) I alt (1,00) Kilde: Danmarks Statistik (2016c). Tilskud efter folkeoplysningsloven (1,02) (1,01) (1,01) (1,01) (1,03) (1,02) (0,98) (1,01) (1,00) Kortlægningen af Holstebro Kommunes udgifter til folkeoplysning og fritidsaktiviteter medtager ikke den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler) og fokuserer dermed kun på tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger 10 og lokaletilskud til deres aktiviteter. 10 Ud over idrætsforeningerne, som udgør hovedparten af de frivillige folkeoplysende foreninger, tæller disse også spejdergrupper samt hobby- og interesseforeninger af forskellig art. I den kommunale kontoplan er der ikke mulighed for at se isoleret på tilskud til idrætsforeninger. Idrættens Analyseinstitut 18

19 I 2015 havde Holstebro Kommune i alt udgifter på ca. 3,9 mio. kr. til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, herunder medlemstilskud. Udgifterne til lokaletilskud til foreningers brug af private lokaler lå samme år på ca. 11,4 mio. kr. De samlede udgifter til tilskud efter folkeoplysningsloven var således i alt på 15,3 mio. kr., en mindre stigning på 3 pct. fra ca. 14,8 mio. kr. i Tabel 2.2: Kommunale udgifter til tilskud efter folkeoplysningsloven i Holstebro Kommune, Kr. (indeks) Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (1,00) Lokaletilskud (1,00) I alt (1,00) Kilde: Danmarks Statistik (2016c) (1,35) (0,99) (1,07) Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven (1,22) (0,98) (1,03) (1,27) (0,97) (1,03) Holstebro Kommune yder også en række tilskud med relevans for idrætsområdet uden om folkeoplysningsloven. Blandt andet rangerer udgifterne til tilskud til Holstebro Elitesport under denne konto. Samlet set beløb denne type tilskud sig i 2015 til ca. 2 mio. kr., hvilket er en stigning på 8 pct. fra ca. 1,9 mio. kr. i Tabel 2.3: Kommunale udgifter til fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven i Holstebro Kommune, Kr. (indeks) Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Kilde: Danmarks Statistik (2016c) (1,00) (0,94) Samlede kommunale udgifter på idrætsområdet (0,94) (1,08) Når man samler de tre hovedområder, drift af idrætsfaciliteter, tilskud efter folkeoplysningsloven og fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven, var de samlede kommunale udgifter på idrætsområdet i Holstebro Kommune i 2015 lige over 40 mio. kr. Det svarer til en marginal stigning 1 pct. over de seneste fire år. Driften af idrætsfaciliteter udgjorde med knap 23 mio. kr. størstedelen (57 pct.) af de samlede udgifter på idrætsområdet. De ca. 15,3 mio. kr., som Holstebro Kommune i 2015 brugte på tilskud efter folkeoplysningsloven, svarer til 38 pct. af de samlede udgifter på idrætsområdet. Endelig udgjorde udgifterne til fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven fem pct. af de samlede udgifter på idrætsområdet i Holstebro Kommune i Idrættens Analyseinstitut 19

20 Tabel 2.4: Samlede kommunale udgifter på idrætsområdet i Holstebro Kommune, Kr. (indeks) Drift af idrætsfaciliteter (1,00) Tilskud efter folkeoplysningsloven Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven (1,00) (1,00) I alt (1,00) Kilde: Danmarks Statistik (2016c) (1,01) (1,07) (0,94) (1,03) Sammenligning med andre kommuner og landstal (1,02) (1,03) (0,94) (1,02) (1,00) (1,03) (1,08) (1,01) I forhold til de tre sammenligningskommuner, Haderslev, Svendborg og Varde, var Holstebro den kommune, der i 2015 brugte flest kommunale kroner på idrætsområdet i absolutte tal og i forhold til antallet af borgere i kommunen. I Holstebro Kommune var der i 2015 samlede kommunale udgifter på idrætsområdet svarende til 697 kr. pr. borger, mens det tilsvarende beløb var lidt lavere i Varde (687 kr.) og noget lavere i Haderslev og Svendborg (henholdsvis 592 og 601 kr.). På landsplan beløb kommunernes samlede udgifter på idrætsområdet i 2015 sig til ca. 3,7 mia. kr., svarende til 645 kr. pr. borger i Danmark og altså en smule mindre end udgiften pr. borger i Holstebro Kommune. Tabel 2.5: Samlede kommunale udgifter på idrætsområdet i Holstebro Kommune og sammenligningskommunerne samt på landsplan, 2015 Kr. (kr. pr. borger) Drift af idrætsfaciliteter Tilskud efter folkeoplysningsloven Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Holstebro Haderslev Svendborg Varde Hele landet (398) (265) (35) I alt (697) Kilde: Danmarks Statistik (2016c) (369) (221) (2) (592) (391) (149) (61) (601) (350) (275) (62) (687) (415) (215) (15) (645) De fire kommuner er organiseret forskelligt i forhold til andelen af kommunale og selvejende idrætsfaciliteter, og det har betydning for, hvordan og under hvilke poster udgifter rangerer i kommunerne. Holstebro, Haderslev og Svendborg Kommune har en blanding af kommunale og selvejende faciliteter, mens de større idrætsfaciliteter i Varde Kommune hovedsageligt er selvejende. Idrættens Analyseinstitut 20

21 Det kommer til udtryk ved, at driften af idrætsfaciliteter udgør en forholdsmæssigt mindre del af de kommunale udgifter på idrætsområdet i Varde Kommune (51 pct.), mens tilskud efter folkeoplysningsloven (især lokaletilskud) fylder mere (40 pct.) end i de øvrige kommuner. I Holstebro Kommune er fordelingen på udgiftsområdet, som tidligere beskrevet, 57 pct. til drift af idrætsfaciliteter, 38 pct. til tilskud efter folkeoplysningsloven samt fem pct. til fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven. Det ligner nogenlunde fordelingen i sammenligningskommunerne, hvor Varde som nævnt skiller sig lidt ud ved, at en relativt lille del af den samlede økonomi på området går til drift af idrætsfaciliteter. I forhold til fordelingen af udgifterne på landsplan går en lidt mindre andel af idrætsudgifter i Holstebro Kommune til drift af faciliteter, mens en lidt større andel går til tilskud efter folkeoplysningsloven. Figur 2.1: Fordeling af de kommunale udgifter på idrætsområdet i Holstebro Kommune og sammenligningskommunerne samt på landsplan % 5 > % 60 % Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 40 % 20 % Tilskud efter folkeoplysningsloven Drift af idrætsfaciliteter 0 % Holstebro Haderslev Svendborg Varde Hele landet Kilde: Danmarks Statistik (2016c). Idrættens Analyseinstitut 21

22 Delanalyse 3: Børn og unges idrætsvaner Denne analyse ser på idrætsvanerne blandt børn og unge på klassetrin i Holstebro Kommune. Børnene har via kommunens folkeskoler samt privatskolen Vinderup Realskole besvaret et spørgeskema i april og maj 2016 om deres deltagelse i sport og motion i fritiden. Metode Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført elektronisk, og eleverne fik mulighed for at besvare skemaet i en undervisningstime under vejledning af en lærer. Til hver skole blev der sendt en udførlig vejledning til lærerne om, hvad undersøgelsen gik ud på, og lærerne blev opfordret til at hjælpe elever, der havde behov for hjælp til at gennemføre undersøgelsen. Eleverne blev kun bedt om at svare på spørgsmål, der var relevante for deres situation ud fra svarene på de foregående spørgsmål. Dette har især betydning i forhold til antallet af svar på brugen af faciliteter, da børn og unge, som har angivet ikke at have dyrket nogen aktiviteter inden for de seneste 12 måneder, ikke har modtaget spørgsmål om, hvilke faciliteter de benytter. Undersøgelsens datagrundlag er de børn og unge, der har besvaret spørgeskemaet i sin helhed. Som tabel 3.1 herunder viser, har i alt elever på skolerne i undersøgelsen besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 65. Desuden har 57 børn og unge fra andre skoler besvaret spørgeskemaet 11, hvilket bringer det totale antal svar op på Besvarelser fra andre skoler er sandsynligvis resultatet af, at børn og unge har fortalt venner om undersøgelsen, som de siden har kunnet få adgang til. På enkelte privatskoler kan en klasse også være blevet introduceret til undersøgelsen, uden at skolen af den grund officielt deltog i undersøgelsen. Idrættens Analyseinstitut 22

23 Tabel 3.1: Undersøgelsens datagrundlag Antal elever Antal svar Svarprocent Skoler Birkelundskolen Borbjerg Skole Ellebækskolen Halgård Skole Idom Råsted Skole Mejrup Skole Naur Sir Skole Nr. Felding Skole Rolf Krake Skole Sct. Jørgen Skole Sevel Skole Skave Skole Staby Skole Sønderlandsskolen Tvis Skole Ulfborg Skole Vemb Skole Vinderup Realskole Vinderup Skole Andre skoler (57) I alt (2.503) 65 Alle klassetrin mellem 4. og 10. klasse er repræsenteret i besvarelserne, og lige mange piger og drenge har svaret på spørgeskemaet. Aldersgennemsnittet er 12 år og 7 måneder med en enkelt respondent på 9 år (tæller med i aldersgruppe år ) og 20 respondenter på 17 år (tæller med i gruppen 16 år+ ). Lokale forskelle Analyserne i denne delanalyse ser også nærmere på forskelle og ligheder mellem de tre områder i Holstebro Kommune: Vest, Midt og Øst. Børnene i undersøgelsen er udelukkende placeret i de tre områder ud fra, hvilken skole de går på. Man kan derfor ikke udelukke, at nogle børn ikke bor i det område, hvor skolen hører til. To tredjedele af respondenterne (67 pct.) går i skole i Midt, mens der er væsentligt færre respondenter fra områderne Vest (14 pct.) og Øst (19 pct.). Der er dog stadig nok respondenter fra hvert område til at analysere på eventuelle forskelle mellem områderne. Den skæve fordeling svarer desuden nogenlunde til beboersammensætningen i kommunen. Idrættens Analyseinstitut 23

24 Hvor mange dyrker idræt, sport eller motion? Det centrale spørgsmål, der afdækker idrætsdeltagelsen, lyder: Dyrker du normalt idræt, sport eller motion? Forud for dette spørgsmål præciserer spørgeskemaet, at spørgsmålene handler om idræt, sport og motion i fritiden (altså uden for skoletiden). Tabel 3.2 herunder viser, at i alt 72 pct. af de adspurgte børn og unge dyrker idræt, sport eller motion, mens 16 pct. svarer, at de normalt dyrker idræt, sport eller motion, men bare ikke for tiden. Endelig svarer 12 pct., at de ikke dyrker idræt, sport eller motion. Tabel 3.2: Overordnet deltagelse i idræt, sport eller motion i Holstebro Kommune (pct.) n = I alt Køn Alder Total Piger Drenge år år 16 år+ Haderslev Svendborg Varde Ja Ja, men ikke for tiden Nej Tabellen viser idrætsdeltagelsen på undersøgelsestidspunkter blandt børn og unge i Holstebro Kommune. Baseret på spørgsmålet Dyrker du normalt idræt, sport eller motion?. Som det fremgår af tabel 3.2, er idrætsdeltagelsen blandt piger og drenge helt ens, mens andelen af idrætsaktive falder i takt med stigende alder. Det skal bemærkes, at undersøgelsen ikke følger de samme børn og unge over tid. Derfor kan frafaldet kun tages som et udtryk for, at ældre børn og unge er mindre idrætsaktive end yngre børn på undersøgelsestidspunktet. Der er kun små variationer mellem de tre områder i Holstebro Kommune, hvilket vidner om en nogenlunde lige stor idrætsdeltagelse blandt børn og unge i Øst, Midt og Vest. I forhold til idrætsdeltagelsen blandt børn og unge i sammenligningskommunerne, som også fremgår af tabel 3.2 herover, ligger Holstebro Kommune overordnet på niveau med de øvrige kommuner. Idrætsdeltagelsen blandt børn og unge er lidt højere i Holstebro Kommune end i Haderslev og Svendborg Kommune og en smule lavere end i Varde Kommune. Sociale forskelle Generelt hænger børn og unges idrætsdeltagelse i høj grad sammen med deres sociale baggrund. Adskillige studier viser, at børns idrætsdeltagelse er påvirket af forældrenes socioøkonomiske status og egen interesse for sport eller motion 12. Desuden viser en række studier af kulturelle forskelle, at etnicitet dels påvirker tilbøjeligheden til at dyrke sport og motion, og dels måderne hvorpå aktiviteterne organiseres (Ibsen & Fehsenfeld, 2013). 12 En lang række forskningstitler om emnet er samlet i Ibsen et al., Idrættens Analyseinstitut 24

25 Undersøgelsen blandt børn og unge i Holstebro Kommune viser, at den vigtigste faktor for deres egen idrætsdeltagelse er, om deres forældre er idrætsaktive. Der er med andre ord i høj grad sammenhæng mellem børn og unges egen idrætsdeltagelse og deres forældres ditto 13 (se figur 3.1 herunder). Det er ikke til at sige entydigt, om inspirationen kun går fra forældre til børn, men der er ingen tvivl om, at forældre med en idrætsaktiv hverdag også i højere grad har børn med en idrætsaktiv hverdag. Blandt børn og unge, der har to idrætsaktive forældre, er 84 pct. idrætsaktive. Den andel falder til 75 pct. blandt børn og unge med én idrætsaktiv forælder og til 63 pct. blandt børn og unge, som ikke har idrætsaktive forældre. Figur 3.1: Børn og forældres idrætsvaner hænger i høj grad sammen 100 % 80 % % 40 % Ikke idrætsaktive børn Idrætsaktive børn 20 % 0 % To idrætsaktive forældre En idrætsaktiv forælder Ingen idrætsaktive forældre Figuren viser andelen af henholdsvis idrætsaktive og ikke idrætsaktive børn og unge, fordelt på deres forældres idrætsvaner. Baseret på spørgsmålet Dyrker du normalt motion/sport? (svarene Ja, men ikke for tiden og Nej er slået sammen i kategorien ikke idrætsaktive). Hvilke idrætsaktiviteter dyrker børn og unge i Holstebro Kommune? I undersøgelsen er børn og unge blevet bedt om at angive, hvilke aktiviteter de har dyrket regelmæssigt inden for det seneste år (se tabel 3.3 herunder). Her har de haft mulighed for at angive flere forskellige aktiviteter og ikke nødvendigvis kun de aktiviteter, som de dyrkede på tidspunktet for udfyldelse af spørgeskemaet. På den baggrund viser sig samlet set en større andel idrætsaktive børn og unge, idet 92 pct. angiver at have dyrket mindst én aktivitet regelmæssigt inden for det seneste år. Det er en noget større andel end de 72 pct., som svarer Ja til spørgsmålet Dyrker du normalt idræt, sport eller motion?. Grunden hertil er det bredere tidsperspektiv i formuleringen inden 13 Ikke-idrætsaktive børn dækker i denne sammenhæng både over dem, der har svaret Nej til normalt at dyrke idræt, sport eller motion, og dem, der har svaret Ja, men ikke for tiden. Idrættens Analyseinstitut 25

26 for det seneste år, som også inkluderer mange af de børn og unge, der svarer Ja, men ikke for tiden på spørgsmålet Dyrker du normalt idræt, sport eller motion?. De følgende opgørelser over aktiviteter er beregnet som andele ud af hele stikprøven og giver derved en fornemmelse af, hvor mange børn og unge ud af samtlige klasser i Holstebro Kommune, der har dyrket de forskellige aktiviteter inden for det seneste år. Fodbold er den mest populære idrætsaktivitet blandt børn og unge i Holstebro Kommune, som 37 pct. angiver at have dyrket regelmæssigt inden for det seneste år. Herefter følger håndbold (22 pct.), gymnastik (18 pct.) og svømning (13 pct.). Nogle idrætter er nogenlunde ligeligt udbredte blandt piger og drenge. Det gælder eksempelvis svømning og styrketræning. Men størstedelen af idrætterne er tydeligvis mere populære blandt det ene køn end blandt det andet. Fodbold er i høj grad drengedomineret men dog også relativt populært blandt pigerne. Til gengæld domineres håndbold, gymnastik, ridning, dans og til en vis grad løb af piger. Mens drengene samler sig om få idrætter og især fodbold, er pigerne i højere grad spredt ud over flere idrætsgrene. Aldersmæssigt er der ligeledes væsentlige forskelle, der til en vis grad kan tages som udtryk for, at børn skifter prioriteter og interesser i teenageårene. Tilslutningen til typiske foreningsidrætter falder med alderen, mens andelen, der dyrker fleksible og individuelle aktiviteter, omvendt er højere blandt teenagerne end blandt børnene. Særligt tydeligt ses denne tendens i tilslutningen til styrketræning, løb og fitness, som udvikler sig fra et lavt niveau blandt de årige til at blive dyrket af relativt mange (mellem 17 og 31 pct.) i aldersgruppen 16 år+. Samme tendens ses i andre kommuner, og svarene fra børn og unge i Holstebro Kommune kan tages som udtryk for en generel tendens. Allerede i års-alderen sker der store forandringer i børn og unges idrætsvaner, og typiske foreningsidrætter udskiftes i høj grad med mere fleksible og individuelle aktiviteter som styrketræning og løb. Denne udvikling kan siges at hænge sammen med udviklingen fra barn til ung med tilhørende store forandringer i fysik, individualitet, venskaber og hverdag. En større mængde forskningslitteratur beskæftiger sig mere indgående med idræt i denne omskiftelige fase i livet (Pilgaard, 2012; Ibsen et al., 2015). Idrættens Analyseinstitut 26

27 Tabel 3.3: Børn og unges idrætsaktiviteter inden for det seneste år (n = 2.503) I alt Køn Alder I alt Piger Drenge Haderslev Svendborg Varde Fodbold Håndbold Gymnastik Svømning Styrketræning Løb Badminton Fitness Ridning Dans Spejder Rulleskøjter/ skate Mountainbike Vandreture Kampsport Fiskeri Parkour Bordtennis Landevejscykling Basketball Volley/beach Kano, kajak, roning <1 <1 1 Tennis Spinning Atletik <1 1 Golf Aerobic, step, pump, Zumba Rollespil (ikke kortspil) Klatring Sejlsport, surf <1 <1 1 0 <1 0 <1 2 <1 Skøjteløb <1 < Handicapidræt <1 <1 <1 0 <1 0 Ingen idræt Tabellen viser børn og unges idrætsaktiviteter inden for det seneste år. Baseret på spørgsmålet Hvilke former for sport/motion har du gået til fast eller dyrket meget inden for de seneste 12 måneder. Respondenterne havde mulighed for at give mere end ét svar på spørgsmålet. I forhold til Haderslev, Svendborg og Varde skiller de adspurgte børn og unge i Holstebro Kommune sig kun nævneværdigt ud ved at have en relativt stor deltagelse i håndbold. Det fremgår af tabellen, hvordan 22 pct. af Holstebros børn og unge har spillet håndbold re- 14 Ikke som transport til/fra skole eller lignende. 15 Eller lignende træning på hold. Idrættens Analyseinstitut 27

28 gelmæssig inden for det seneste år, mens det kun gælder mellem 15 og 17 pct. i sammenligningskommuner. Figur 3.2 herunder viser, hvorledes forskellige idrætter er udbredt i forskellig grad blandt de adspurgte børn og unge i de tre områder i Holstebro Kommune. Fodbold er en smule mere udbredt i Vest og Øst end i Midt, og gymnastik, svømning og håndbold lader til at være særligt populære idrætsgrene i Vest. Figur 3.2: De mest populære aktiviteter i forskellige områder 0% 10% 20% 30% 40% 50% Fodbold Håndbold Gymnastik Svømning Styrketræning Løb Badminton Fitness Ridning Dans (alle former) Vest Midt Øst Ingen idræt Figuren viser børn og unges idrætsaktiviteter inden for det seneste år, fordelt på områder. Baseret på spørgsmålet Hvilke former for sport/motion har du gået til fast eller dyrket meget inden for de seneste 12 måneder. Respondenterne havde mulighed for at give mere end ét svar på spørgsmålet. Hvordan er idrætten organiseret? Foreningsidrætten er den mest udbredte organiseringsform blandt børn og unge i Holstebro Kommune. Som det fremgår af tabel 3.4 herunder, har i alt 77 pct. dyrket én eller flere aktiviteter som medlem af en idrætsforening inden for det seneste år, mens 37 pct. har været aktive på egen hånd, og 10 pct. har dyrket idræt, sport eller motion i privat regi (private eller kommercielle centre, som for eksempel fitnesscentre eller private danse- og rideskoler). Lidt flere drenge (79 pct.) end piger (75 pct.) er aktive i foreningsregi, mens lige mange piger og drenge dyrker idræt på egen hånd eller i regi af et privat center. For de private centre og idræt, sport eller motion på egen hånd gælder det, at de bliver mere udbredte organiseringsformer i takt med stigende alder, mens foreningsaktiviteter bliver mindre populære. Samme tendens ser man i andre kommuner, hvor teenagere begynder at deltage i mere fleksible og uforpligtende aktivitets- og organiseringsformer og samtidig i væsentlig grad fravælger foreningsidrætten. Idrættens Analyseinstitut 28

29 Tabel 3.4: Børn og unges organisering af deres idrætsaktiviteter (n = 2.503) I alt Køn Alder I alt Piger Drenge Haderslev Svendborg Varde Klub/forening På egen hånd Privat center SFO/fritidshjem Andet Tabellen viser respondenternes svar på spørgsmålet I hvilken sammenhæng dyrker du dine aktiviteter?, som er blevet stillet som uddybende spørgsmål til alle de idrætsaktiviteter, den enkelte respondent dyrker. Tabellen ser på tværs af aktiviteter, således at en respondent, der dyrker minimum én idræt i et givent organisatorisk regi, er noteret som aktiv i det regi. Det var muligt for respondenter at give mere end ét svar på spørgsmålet. Som tabellen oven for viser, adskiller Holstebro Kommunes børn og unge sig ikke i nogen særlig grad fra sammenligningskommunerne, hvad angår de adspurgte børn og unges organisering af deres idrætsaktiviteter. Det samme gælder internt i Holstebro Kommune, hvor der på dette område ikke er nævneværdige forskelle mellem områderne Øst, Midt og Vest. Foreningsdeltagelsen er i den følgende figur 3.3 illustreret inden for de ti mest populære idrætsaktiviteter blandt børn og unge i Holstebro Kommune. Samlet set angiver 37 pct. af de adspurgte børn og unge i kommunen at spille fodbold, mens 33 pct. af alle angiver at spille fodbold i foreningsregi. Det vil altså sige, at langt de fleste fodboldspillere er aktive i en fodboldklub, mens et mindretal spiller fodbold uden at være medlem af en forening. Det kan eksempelvis foregå i SFO/fritidsklub eller som selvorganiseret spil i fritiden. Håndbold, gymnastik, svømning og badminton er andre populære idrætsaktiviteter, der i høj grad er foreningsorganiserede. Men der findes også aktiviteter, som ikke er domineret af foreningsorganisering, særligt styrketræning, løb og fitness. Idrættens Analyseinstitut 29