Børns idrætsdeltagelse i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns idrætsdeltagelse i København"

Transkript

1 Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til? Køn Etnisk baggrund Social baggrund Forældrenes idrætsinteresse Andre fritidsinteresser Udviklingen Sammenfatning Bilag 1: Metode og besvarelsesprocent Bilag 2: Spørgeskemaer til 5. og 9. klasse

3 Indledning Som et led i udarbejdelsen af den idrætspolitisk redegørelse for Københavns kommune har Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsket en undersøgelse af børns idrætsdeltagelse i kommunen, som Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) blev rekvireret til at gennemføre. Baggrunden for undersøgelsen er flere problemstillinger om børn og idræt, som er blevet diskuteret de seneste år. For det første er det en udbredt antagelse, at mange og måske et voksende antal - børn bevæger sig for lidt med alvorlige følger for deres velbefindende og helbredstilstand senere i tilværelsen. Denne undersøgelse kan ikke vise, hvor fysisk aktiv børnene er. Dertil kræves helt andre og mere omfattende metoder, end vi har benyttet i denne undersøgelse. Undersøgelsen kan imidlertid sætte tal på, hvor mange børn der går til idræt, og hvor mange børn der jævnligt deltager i forskellige fysiske aktiviteter. For det andet har diskussionen handlet om, hvordan man fremmer den fysiske dimension i børns liv. En mulighed er at styrke idrætten i folkeskolen. Det seneste politiske forlig om en nye folkeskolelov gav imidlertid meget små forbedringer for denne side af børnenes skoleliv, og derfor skal ændringer ske på andre arenaer i børnenes liv. En anden mulighed er de forskellige børneinstitutioner børnehave, SFO, fritidsklub og ungdomsklub som børn i dag tilbringer en stor del af dagen i. I de seneste år er en række modeller for idræt i børneinstitutioner og samarbejde med idrætsforeninger afprøvet, og en ny forsøgspulje under Kulturministeriet vil yderligere støtte sådanne projekter. En tredje mulighed er en styrkelse af idrætten i idrætsforeningerne. Den offentlige støtte til børneidræt i fritiden går næsten udelukkende til foreningerne jf. folkeoplysningsloven og det er fortsat den helt dominerende organisationsform for børneidrætten i Danmark. Trods mange gode bestræbelser på at udvikle børneidrætten i idrætsforeningerne er der imidlertid fortsat mange børn, der ikke har lyst til at gå til idræt i en forening og der er et betydeligt frafald. En fjerde mulighed er at styrke børns muligheder for og lyst til at deltage i selvorganiseret idræt og fysisk leg. Efter alt at dømme deltog børn i 1950 erne i højere grad i selv-organiseret idræt og fysisk aktivitet boldspil og fysiske lege af forskellig slags end de gør i dag. De seneste år er der imidlertid kommet fokus på den fysiske leg. En række idrætslegepladser og anlæg til idrætslige aktiviteter til selvorganiseret anvendelse er etableret, med støtte fra Idrætspolitisk Idéprogram og Lokale- og Anlægsfonden, og mange tusinde lærere, pædagoger og idrætstrænere har de seneste år deltaget på kurser i idræt og leg. Denne undersøgelse sætter tal på, hvor mange børn der går til idræt i foreninger og andre organisationsformer, og hvor mange børn der deltager i forskellige selvorganiserede fysiske aktiviteter. For det tredje har diskussionen handlet om indholdet og kvaliteten i børneidrætten i foreningerne. Idrætsforeningernes monopol på den kommunale støtte til børneidræt bygger på en antagelse om, at foreningsformen bibringer børneidrætten nogle kvaliteter, som andre organisationsformer ikke har. Det gælder især det sociale element og opdragelsen til demokrati og frivillig involvering. Til trods for at 3

4 foreningsidrætten er langt den største organiserede fritidsaktivitet for børnene, er den alligevel mødt med kritik af, at der er for meget disciplinering, konkurrence og hierarki, for tidlig specialisering, for præstations-ambitiøse trænere og forældre, for lidt plads til fantasi og kreativitet og generelt for lidt opmærksomhed mod børnenes udvikling og behov. Denne undersøgelse sætter ikke fokus på denne diskussion bortset fra et spørgsmål til de ikke-idrætsaktive børn om, hvorfor de ikke går til idræt. Svarene på dette spørgsmål giver i det mindste børnenes eget svar på, om de har samme oplevelse af idrætten, som kritikerne har. Undersøgelsen tager således primært især sigte på at belyse - andelen af børnene i Københavns kommune, som deltager i forskellige former for idræt og fysisk aktivitet, - eventuelle forskelle deri mellem bydelene i kommunen, - en række sociale og kulturelle forholds betydning for idrætsdeltagelsen (skoleform, køn, familieforhold, om forældrene er født i Danmark, forældrenes idrætsinteresse, mv.), - samt udviklingen i børns idrætsdeltagelse de sidste fire år, hvor Københavns kommune har satset på at fremme børneidrætten. Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte alle børn på 5. og 9. klassetrin i Københavns kommune. Denne afgrænsning skyldes for det første de begrænsede økonomiske ressourcer til undersøgelsens gennemførelse. For det andet har valget af de to klassetrin været en forudsætning for at kunne sammenligne resultaterne fra denne undersøgelse med resultaterne fra tidligere undersøgelser i dele af København og i andre områder af landet. For det tredje vil en sammenligning af idrætsdeltagelsen på de to klassetrin kunne vise omfanget og karakteren af frafaldet fra idrætten. Endelig er 5. klasse udvalgt som det yngste klassetrin, fordi det store flertal af børnene på dette klassetrin har så gode læsefærdigheder, at de kan læse og besvare spørgeskemaet. Endvidere ved vi fra andre undersøgelser, at idrætsdeltagelsen topper på dette klassetrin. Undersøgelsen blev gennemført i uge 20 og 21 i midten af maj Det var en periode med fint vejr, der giver mange børn lyst til udendørs fysisk aktivitet. Det antages, at vejret har indflydelse på omfanget af børns selvorganiserede fysiske aktivitet. Spørgeskemaet er besvaret af 67 pct. af børnene i 5. klasse og 54 pct. af børnene i 9. klasse. Besvarelsesprocenten på 9. klassetrin er betydeligt under det ønskelige for denne undersøgelsestype. Fremgangsmåden for undersøgelsen og andelen af børnene, der har besvaret spørgeskemaet, er beskrevet i bilag 1. Bilag 2 indeholder de to spørgeskemaer, om blev uddelt på henholdsvis 5. og 9. klassetrin. Efter denne indledning er resten af rapporten disponeret således. Først analyseres andelen af børnene på de to klassetrin, som deltager i idræt og fysisk aktivitet under forskellige deltagelses- og organiseringsformer. Dernæst belyses hvilke idrætsgrene og selvorganiserede fysiske aktiviteter, som børnene deltager i. De efterfølgende afsnit belyser forskelle i børnenes idrætsdeltagelse mellem bydelene, mellem børn der går i privat skole og børn der går i kommunal skole, mellem drenge og piger og mellem børn af danske forældre og børn med udenlandsk 4

5 baggrund. Endvidere ser vi på, hvilken betydning det har for børnenes idrætsdeltagelse, at forældrene dyrker idræt, og at børnene går til andre aktiviteter i fritiden. Derpå analyseres udviklingen i børns idrætsdeltagelse i to bydele siden Endelig belyses forskellige forklaringer på, hvorfor mange børn ikke går til idræt. Rapporten afsluttes med en sammenfatning af undersøgelsens resultater. 5

6 Hvor mange børn i Københavns kommune dyrker idræt? Det er ikke så enkelt at opgøre, hvor mange børn der dyrker idræt. Skal opgørelsen kun omfatte de, som går til organiseret idræt, eller skal den også omfatte den selvorganiserede idræt som rulleskøjteløb, boldspil i gården og skøjteløb på den kunstfrosne skøjtebane på Kongens Nytorv? Og hvor ofte skal børnene deltage i sådanne selvorganiserede aktiviteter, for at de tæller med. Relevansen af de forskellige opgørelsesmetoder afhænger af formålet med undersøgelsen og den værdi ved idrætten, som man især er optaget af. Vi vil i dette afsnit opgøre andelen af børnene, der går til idræt, på tre deltagelsesformer: Idræt i en forening, idræt under andre organiseringsformer og deltagelse i forskellige fysiske aktiviteter i løbet af den sidste uge. Endvidere skal vi belyse, hvor mange børn der går til mindst en af disse aktivitetsformer. Figur 1 viser deltagelsen i idræt i forskellige deltagelsesformer på 5. klassetrin. Figur 1: Andel af børn i 5. klasse i Københavns kommune, der dyrker idræt og anden fysisk aktivitet under forskellige organiseringsformer (pct.) I II III IV V 10 0 Fysisk aktiv - II og eller III Selvorganiseret fysisk aktivitet Organiseret idræt IV og /eller V Idræ tsforening Anden organiseringsform Næsten alle børn i 5. klasse har svaret, at de går til eller deltager i en eller anden form for idræt eller fysisk aktivitet og leg. Kun 3 pct. har svaret, at de ikke går til idræt og ikke har deltaget i forskellige fysiske aktiviteter indenfor den sidste uge (inkl. de børn som ikke besvaret spørgsmålene derom). Inddrager vi endvidere de børn, som har svaret, at de har deltaget i mindst én af de nævnte fysiske aktiviteter for mere end én uge siden, er der stort set ingen børn i 5. klasse, der ikke deltager i mindst en af de idrætsformer eller fysiske aktiviteter, der er spurgt om i undersøgelsen. 74 pct. af børnene svarer, at de går til idræt eller motion (spørgsmål 7), dvs. går til idræt i en forening eller anden form for organisering (danseskole, 6

7 motionsinstitut, SFO, fritidsklub o.a.) 1. Hvert fjerde barn går til idræt eller motion to gang om ugen, mens yderligere en fjerdedel går til idræt mere end to gange om ugen. 44 pct. de idrætsaktive børn i 5. klasse begyndte at gå til idræt før de begyndte i skole, dvs. mellem 0 og 6 år. Spørgsmålet er kun besvaret af de børn, der har svaret, at de går til idræt. 57 pct. af børnene i 5. klasse svarer, at de går til idræt i en idrætsforening (spørgsmål 9) 2. Af de børn, som svarer, at de går til idræt eller motion, svarer 82 pct., at de går til idræt i en forening, og kun 5 pct. har aldrig gjort det pct. af børnene svarer, at de går til mindst én idrætsgren, som er organiseret under andre organiseringsformer end idrætsforening og sportsklub (danseskole, motionscenter, skolefritidsordning, fritidsklub o.a.) (spørgsmål 8). 15 pct. går både til idræt i en forening og under en anden organiseringsform, 13 pct. går udelukkende til idræt under andre organiseringsformer end forening, mens 46 pct. udelukkende går til idræt i en idrætsforening pct. svarer, at de indenfor den sidste uge har deltaget i mindst én af en række selvorganiserede aktiviteter efter skoletid (spørgsmål 16). Det er således den deltagelsesform, som langt flest børn på 5. klassetrin dyrker idræt og fysisk aktivitet under. Undersøgelsen giver imidlertid ikke svar på, hvor meget tid børnene bruger på de selvorganiserede aktiviteter, og med hvilken intensitet de deltager deri. 71 pct. går både til organiseret idræt (i en forening eller andet sted) 5 og har også deltaget i mindst én af disse aktiviteter, dvs. at næsten alle de børn, der går til organiseret idræt, også har deltaget i en eller anden form for selvorganiseret fysisk aktivitet indenfor den sidste uge (95 pct. af de børn der går til organiseret idræt). 23 pct. har svaret, at de ikke går til idræt hverken i forening eller andet sted men at de inden for den sidste uge har deltaget i mindst én af en række selvorganiserede fysiske aktiviteter efter skoletid. 1 Man kan også opgøre andelen af børnene, der går til idræt, ved at opgøre, hvor mange børn der har svaret, at de går til mindst en af de i spørgeskemaet nævnte idrætsgrene i enten en idrætsforening eller et andet sted (spørgsmål 8). 72 pct. af børnene har både svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion (spørgsmål 7), og sat kryds ud for mindst en af de idrætsgrene, der er spurgt om i spørgsmål 8. 4 procent har enten svaret, at de går til idræt eller motion (og ikke sat kryds ud for en idrætsaktivitet, som de går til), eller har svaret, at de går til en bestemt idrætsgren (men ikke har svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion). 2 Baserer vi beregningen på det efterfølgende spørgsmål i spørgeskemaet, hvor børnene har svaret på, hvilke idrætsgrene de går til, og om de går til aktiviteten i en idrætsforening og / eller et andet sted (spørgsmål 8), er andelen, som svarer, at de går til idræt i en idrætsforening eller sportsklub 60 pct. 53 pct. har svaret ja på begge spørgsmål, mens yderligere 12 pct. har svaret ja på det ene af spørgsmålene og nej eller ubesvaret på det andet, dvs. til sammen 65 pct. Der er således en vis usikkerhed om, hvor stor andelen er, der går til idræt i en forening. Dette kan til dels tilskrives, at mange børn er usikre på eller uvidende om, hvilken organisationsform de går til idræt under børn har svaret, at de går til idræt eller motion i en forening, selvom de har svaret, at de ikke går til idræt eller motion. 94 børn har ikke besvaret spørgsmålet, selvom de har svaret, at de går til idræt eller motion. 4 En sammenlægning af tallene for andelen af børnene, som udelukkende går til idræt i en forening, og andelen af børnene, der både går til idræt i en forening og andet sted, giver 60 pct. Tallet afviger fra de 57 pct., som blev angivet ovenfor for andelen af børnene, der går til idræt i en idrætsforening. Forskellen skyldes at denne beregning baseres på svarene i spørgsmål 8. 5 Børn, der går til organiseret idræt, omfatter i denne beregning børn, som har svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion (spørgsmål 7). 7

8 Bag det høje tal for deltagelsen i selvorganiserede aktiviteter kan skjule sig en del børn, hvis deltagelse begrænser sig til en enkelt aktivitet eller en enkelt gang i løbet af en uge. Undersøgelsen viser, at 35 pct. af børnene i 5. klasse deltog i mindst 5 af de i spørgeskemaet nævnte selvorganiserede aktiviteter i løbet af en uge. 33 pct. havde deltaget i tre eller fire aktiviteter, og 25 pct. havde kun deltaget i én eller to aktiviteter. Børnene har imidlertid ikke svaret på, hvor meget tid de bruger på selvorganiserede fysiske aktiviteter efter skoletid, og hvor ofte de deltager i sådanne aktiviteter. Undersøgelsen kan derfor ikke vise, hvor meget børnene er fysisk aktiv ved idrætslige aktiviteter. Opgørelsen af hvor mange børn, der deltager i selvorganiserede fysiske aktiviteter, afhænger selvfølgelig af, hvilke aktiviteter der medregnes i opgørelsen. I denne undersøgelse blev der bl.a. spurgt, om børnene havde deltaget i løb på løbehjul, BMX-cykling, diverse lege (fangeleg, sjipning mv.) samt cykleture. Undlader vi at tage disse aktiviteter med i opgørelsen, reduceres andelen af børnene i 5. klasse, der deltager i selvorganiserede idrætsaktiviteter, dog kun med syv procentpoint til 86 pct. (se aktiviteterne der er spurgt til i tabel 6). I figur 2 er 5. klassebørnenes aktivitetsprofil illustreret. 57 pct. af børnene går til idræt i en forening, 13 pct. går udelukkende til idræt under andre organiseringsformer end en forening, og 23 pct. går ikke til organiseret idræt men har indenfor den sidste uge deltaget i en eller flere selvorganiserede idrætsaktiviteter. Kun 3 pct. har indenfor den sidste uge, før spørgeskemaet blev besvaret, ikke deltaget i idrætslige aktiviteter. Figur 2: Fysisk aktivitetsprofil på 5. klasse børn Går til idræt i en idrætsforening Går til idræt men ikke i forening Deltager kun i selvorganiserede aktiviteter (sidste uge) Ikke fysisk aktiv Det fremgår af ovenstående, at der er en stor overlapning mellem de forskellige deltagelsesformer. De børn, som i diagrammerne hører under idræt i en forening, kan også gå til idræt et andet sted (fx en danseskole), og næsten alle har også deltaget i forskellige selvorganiserede fysiske aktiviteter indenfor den sidste uge. Det samme gælder for de, som har svaret, at de ikke dyrker idræt i en forening men 8

9 går til idræt et andet sted. Undersøgelsen viser, at næsten alle de 5. klasse børn, der går til organiseret idræt - hvad enten det er forening eller anden organiseringsform - også har deltaget i mindst en selvorganiseret fysisk aktivitet i den sidste uge, inden skemaet blev besvaret. Hver fjerde af foreningsmedlemmerne går også til idræt under andre organiseringsformer, mens halvdelen af de idrætsaktive under andre organiseringsformer også går til idræt i en forening (tabel 1). Tabel 1. Overlap mellem forskellige deltagelsesformer: Andel af børn i 5. klasse, som går til i idræt i forening eller under andre organiseringsformer eller deltager i selvorganiserede fysiske aktiviteter, der også deltager under andre deltagelsesformer (pct.) Deltager også i Går til eller deltager i. idrætsaktiviteter i forening eller sportsklub Idræt i en forening Idræt under anden organiseringsform Selvorganiseret fysisk aktivitet i den sidste uge N (100 pct.) = idrætsaktiviteter under anden organiseringsform end forening selvorganiserede fysiske aktiviteter i den sidste uge Tallene bygger på svarene i spørgsmål 8 og 16 Figur 3 viser deltagelsen i idræt i forskellige deltagelsesformer på 9. klassetrin. Figur 3: Andel af børn i 9. klasse i Københavns kommune, der dyrker idræt og anden fysisk aktivitet under forskellige organiseringsformer (pct.) I II III IV V 0 Fysisk aktiv - II og / eller III Selvorganiseret fysisk aktivitet Organiseret idræt - IV og / eller V Idræ tsforening Anden organiseringsform Også i 9. klasse er andelen af børnene, der har svaret, at de går til eller deltager i en eller anden form for idræt eller fysisk aktivitet og leg, meget stor. Kun 7 pct. har svaret, at de ikke går til idræt og heller ikke har deltaget i forskellige fysiske aktiviteter indenfor den sidste uge (inkl. de børn, som ikke besvaret spørgsmålene derom). 9

10 58 pct. af 9. klasse børnene svarer, at de går til idræt eller motion, dvs. går til idræt i en forening eller anden form for organisering (danseskole, motionsinstitut, SFO, fritidsklub o.a.) 6. Lige som i 5. klasse går godt en fjerdedel af børnene til idræt mere end to gange om ugen, mens andelen, som kun går til idræt én eller to gange om ugen, er betydeligt lavere end i 5. klasse. Andelen af børnene, som er meget idrætsaktive, falder altså ikke fra 5. til 9. klasse, selvom andelen, der slet ikke går til idræt, stiger. 38 pct. af de idrætsaktive børn på dette klassetrin begyndte at gå til idræt før de kom i skole. Det er en anelse mindre end i 5. klasse, fordi de børn, der er begyndt relativt sent med at gå til idræt, udgør en større del (de har haft flere år til at begynde at gå til idræt). I sammenligning med 5. klasse er andelen, som går til idræt eller motion i en idrætsforening, faldet betydeligt. 39 pct. af børnene svarer bekræftende på dette spørgsmål pct. af de børn, som går til idræt, går til idræt i en forening, mens 25 pct. tidligere har gjort det. Lige som for 5. klasse børnene kan vi altså konstatere, at næsten alle de idrætsaktive børn, som ikke går til foreningsidræt, tidligere har gjort det. 23 pct. af børnene i 9. klasse svarer, at de går til mindst, der foregår under anden organiseringsform end forening, dvs. en lidt mindre andel end i 5. klasse (spørgsmål 8). 9 pct. går både til idræt i en forening og under en anden organiseringsform, 14 pct. går udelukkende til idræt under andre organiseringsformer end forening, mens 33 pct. udelukkende går til idræt i en idrætsforening pct. svarer, at de indenfor den sidste uge har deltaget i mindst en af en række selvorganiserede aktiviteter efter skoletid (spørgsmål 16). Lige som på 5. klassetrin er det den deltagelsesform, som langt flest børn dyrker idræt og fysisk aktivitet under. Vi ved imidlertid ikke, hvor meget tid børnene bruger på de selvorganiserede aktiviteter, og med hvilken intensitet de deltager deri. 52 pct. går både til organiseret idræt (i en forening eller andet sted) 9 og har også deltaget i mindst én af disse aktiviteter. Lige som 5. klasse børnene deltager langt de fleste af de børn, der går til organiseret idræt, også i en eller anden form for selvorganiseret fysisk aktivitet indenfor den sidste uge (94 pct. af de børn der går til organiseret idræt). 39 pct. har svaret, at de ikke går til idræt hverken i forening eller andet sted men at de inden for den sidste uge har deltaget i mindst én af en række selvorganiserede fysiske aktiviteter efter skoletid, dvs. en betydelig større andel i 9. klasse end i 5. klasse, der har svaret, at de udelukkende deltager i sådanne selvorganiserede aktiviteter pct. har sat kryds ud for mindst én idrætsgren, som de går til. 53 pct. af børnene har besvaret begge spørgsmål, mens 5 procent enten har svaret, at de går til idræt eller motion (og ikke har besvaret hvilken idrætsaktivitet de går til), eller har svaret, at de går til en bestemt idrætsgren (men ikke har svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion). 7 Andelen af børnene, der har svaret, at de går til en eller flere idrætsgrene i en forening (spm. 8) er lidt større nemlig 42 pct. 8 Beregningen bygger på svarene på spørgsmål 8 9 Børn der går til organiseret idræt omfatter i denne beregning børn som har svaret ja på spørgsmålet, om de går til idræt eller motion (spørgsmål 7). 10

11 Undersøgelsen viser, at 37 pct. af børnene i 9. klasse deltog i mindst fem af de i spørgeskemaet nævnte selvorganiserede aktiviteter i løbet af en uge. 30 pct. havde deltaget i tre eller fire aktiviteter, og 25 pct. havde kun deltaget i én eller to aktiviteter. Udelader vi løb på løbehjul, BMX-cykling, diverse lege samt cykletur fra opgørelsen, er andelen af børnene i 9. klasse, som inden for den sidste uge før skemaet blev besvaret havde deltaget i mindst en af de aktiviteter, der blev spurgt til (se tabel 7), 88 pct. I figur 4 er 9. klassebørnenes aktivitetsprofil illustreret. 39 pct. af børnene går til idræt i en forening, 14 pct. går udelukkende til idræt under andre organiseringsformer end en forening, og 39 pct. går ikke til organiseret idræt man har indenfor den sidste uge deltaget i en eller flere selvorganiserede idrætsaktiviteter. Kun 7 pct. har indenfor den sidste uge, før spørgeskemaet blev besvaret, ikke deltaget i idrætslige aktiviteter. Figur 4: Fysisk aktivitetsprofil på 9. klasse børn Går til idræt i en idrætsforening Går til idræt men ikke i forening Deltager kun i selvorganiseret aktivitet - sidste uge Ikke fysisk aktiv Overlapningen mellem de tre deltagelsesformer er også stor på 9. klassetrin. Tilsvarende 5. klasse deltager næsten alle børn i 9. klasse, der går til organiseret idræt, i mindst én selvorganiseret fysisk aktivitet i den sidste uge inden skemaet blev besvaret. To ud af fem af foreningsmedlemmerne går også til idræt under andre organiseringsformer, og samme andel af de idrætsaktive under andre organiseringsformer går også til idræt i en forening (tabel 2). 11

12 Tabel 2. Overlap mellem forskellige deltagelsesformer: Andel af børn i 9. klasse, som går til i idræt i forening eller under andre organiseringsformer eller deltager i selvorganiserede fysiske aktiviteter, der også deltager under andre deltagelsesformer (pct.) Deltager også i Går til eller deltager i idrætsaktiviteter i forening eller sportsklub Idræt i en forening Idræt under anden organiseringsform Selvorganiseret fysisk aktivitet i den sidste uge N (100 pct.) = idrætsaktiviteter under anden organiseringsform end forening selvorganiserede fysiske aktiviteter i den sidste uge Tallene bygger på svarene i spørgsmål 8 og 16 Transporten til og fra træning giver også mulighed for fysisk aktivitet og motion. Den mest almindelig transportform i både 5. og 9. klasse er at cykle, som 40 pct. i 5. klasse og 35 pct. i 9. klasse benytter (tabel 3). Senere skal vi også se, at to ud af tre børn i 5. klasse og halvdelen af børnene i 9. klasse jævnligt cykler. Undersøgelsen viser således, at cykling er meget mere almindelig blandt børn i København, end det ofte antages. Tabel 3. Hvordan kommer børnene til og fra idræt? (pct. andel af alle børnene) 5. klasse 9. klasse N Pct. N Pct. Jeg går , ,4 Jeg cykler , ,4 Tager tog eller bus , ,4 Jeg bliver kørt i bil , ,0 Jeg benytter rulleskøjter / skateboard 185 7,2 44 2,8 12

13 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til? Idræt omfatter et væld af forskellige aktiviteter. Vi skal i dette afsnit se på, hvilke idrætsgrene børnene går til i organiseret regi, og hvilke aktivitetsformer de har deltaget i selvorganiseret efter skoletid. I både 5. og 9. klasse fordeler de idrætsaktive børn sig på mange forskellige idrætsgrene, der dyrkes af forholdsvis få - bortset fra fodbold. Fodbold er den mest populære idrætsgren hos de københavnske børn i 5. klasse. Hvert fjerde barn på dette klassetrin går til fodbold. Dernæst kommer svømning, dans og badminton. I sammenligning med det øvrige land er der relativt mange børn, der går til kampsport, og meget få der går til gymnastik, aerobic ol. (tabel 4). I 9. klasse er det fortsat fodbold, som flest går til. Hvert fjerde 9. klasse barn går til fodbold. Dernæst kommer dans, basketball, badminton, svømning og kampsport (der omfatter flere kampsportsgrene) (tabel 5). Deltagelsen i selv-organiserede aktiviteter bekræfter den store betydning fodbold har for børns idræt og fysiske aktivitet. 61 pct. af 5. klasse børnene svarer, at de i løbet af den sidste uge (inden spørgeskemaet blev besvaret) har spillet fodbold efter skoletid. De andre boldspil bliver imidlertid også spillet af mange. Hvert fjerde barn har spillet basketball inden for den seneste uge, hvert tredje barn har spillet et andet boldspil (inklusiv rundbold), og hvert fjerde barn har spillet bordtennis, tennis eller badminton. Halvdelen af 5. klasse børnene har endvidere deltaget i forskellige lege (fangeleg, sjippet, hoppet i elastik, hoppet i hinkerude og lignende lege), og en tilsvarende andel har cyklet en tur. Hver tredje barn har været i svømmehallen, og hvert fjerde barn har løbet på rulleskøjter. Det samme gælder for løb på løbehjul, mens kun godt hver tiende har løbet på skateboard. Det er naturligt, at næsten ingen børn har løbet på skøjter i løbet af den sidste uge før spørgeskemaet blev besvaret, men halvdelen af børnene svarer, at de har gjort det for mere end en måned siden. Det synes at være resultatet af bl.a. den kunstfrosne skøjtebane på Kgs. Nytorv. For mange af de store idrætsgrenes vedkommende er der mange flere, som jævnligt deltager i disse aktiviteter, end der går til idrætsgrenen i organiseret regi (tabel 6). Der er dog store forskelle, hvilke idrætsaktiviteter drenge og piger typisk går til. Dette uddybes i et senere afsnit. I 9. klasse er det også meget store andele af børnene, som med mellemrum deltager i de fleste af de nævnte fysiske aktiviteter. Andelene, som har gjort det inden for den sidste uge, er dog lidt lavere end i 5. klasse, men for de store boldspils vedkommende er andelene, som svarer, at de aldrig deltager i disse aktiviteter, ikke større end i 5. klasse. Det samme gælder ikke løb på rulleskøjter, skateboard, løbehjul og skøjter samt cykling, rundbold og diverse lege. Andelen af 9. klasse børnene, som aldrig deltager i disse aktiviteter, er betydeligt større end hos 5. klasse eleverne, og færre har indenfor den seneste uge, før spørgeskemaet blev besvaret, deltaget i disse aktiviteter. Til gengæld svarer hvert fjerde barn i 9. klasse, at det inden for den sidste uge har løbet eller jogget, og knap hvert tredje barn har trænet styrketræning eller vægttræning (tabel 7). 13

14 Tabel 4. Hvilke idrætsaktiviteter går 5. klasse børnene til? Og hvor går de til idrætaktiviteten? Går til idrætsaktiviteten Idrætsgren i en idrætsforening eller sportsklub et andet sted, fx SFO, fritidsklub, motionsinstitut eller danseskole I enten en idrætsforening eller et andet sted N Pct. N Pct. N Pct. Aerobic. 15 0,6 17 0,7 29 1,1 Badminton ,1 59 2, ,0 Basketball 81 3,1 63 2, ,5 Boksning ,1 16 0,6 44 1,7 Bordtennis ,4 86 3,3 96 3,7 Cykling ,9 54 2,1 72 2,8 Dans 74 2, , ,6 Fodbold , , ,9 Gymnastik ,7 51 2, ,6 Hockey / floorball ,7 40 1,5 55 2,1 Håndbold 146 5,7 21 0, ,3 Ishockey / kunstskøjteløb ,8 8 0,3 28 1,1 Kampsport (fx. taekwondo og judo) 151 5,9 22 0, ,5 Ridning 94 3,6 61 2, ,6 Rulleskøjteløb. 16 0,6 26 1,0 39 1,5 Svømning / vandidræt , , ,1 Tennis. 76 2,9 22 0,9 97 3,8 Volleyball 25 1,0 22 0,9 44 1,7 And 139 5, , ,1 14

15 Tabel 5. Hvilke idrætsaktiviteter går 9. klasse børnene til? Og hvor går de til idrætsaktiviteten? Går til idrætsaktiviteten Idrætsgren i en idrætsforening eller sportsklub et andet sted, fx SFO, fritidsklub, motionsinstitut eller danseskole i enten en idrætsforening eller et andet sted N Pct. N Pct. N Pct. Aerobic. 23 1,4 42 2,6 63 4,0 Badminton ,0 25 1, ,5 Basketball 36 2,3 78 4, ,9 Boksning ,6 30 1,9 71 4,5 Bordtennis ,4 42 2,6 47 3,0 Cykling ,1 46 2,9 61 3,8 Dans 32 2, , ,3 Fodbold ,6 96 6, ,4 Gymnastik ,8 38 2,4 67 4,2 Hockey / floorball.. 7 0,4 27 1,7 33 2,1 Håndbold 74 4,7 10 0,6 84 5,3 Ishockey / kunstskøjteløb ,6 5 0,3 15 0,9 Kampsport (fx. taekwondo og judo) 60 3,8 23 1,4 83 5,2 Ridning 24 1,5 8 0,5 31 1,9 Rulleskøjteløb. 7 0,4 19 1,2 26 1,6 Svømning / vandidræt 51 3,2 40 2,5 90 5,7 Tennis. 37 2,3 17 1,1 54 3,4 Volleyball. 19 1,2 11 0,7 30 1,9 And ,7 70 4, ,7 15

16 Tabel 6. Hvad har 5. klasse børnene foretaget sig efter skoletid (i fritiden) og hvor lang tid siden er det? Her tænkes på aktiviteter, som børnene har foretaget sig alene eller sammen med venner eller familie. Derimod tænkes ikke på idræt eller motion, som trænere eller lærere står for i fx en idrætsforening, en idrætsklub, en rideskole eller en danseskole (pct.) I den sidste uge Mere end én uge siden Mere end en måned siden Gør det aldrig Spillet fodbold Spillet basketball Spillet rundbold eller et andet boldspil Spillet bordtennis Spillet tennis eller badminton Løbet på rulleskøjter Løbet på skateboard Løbet på løbehjul Cyklet på BMX Fangeleg, sjippet, hoppet i elastik, hoppet i hinkerude og lignende lege Været i svømmehal Været på legeplads Cyklet en tur (her tænkes ikke på transport til skole eller venner) Løbet på isskøjter Mellem 8 og 14 pct. har ikke besvaret de forskellige spørgsmål N 16

17 Tabel 7. Hvad har 9. klasse børnene foretaget sig efter skoletid (i fritiden) og hvor lang tid siden er det? Her tænkes på aktiviteter, som børnene har foretaget sig alene eller sammen med venner eller familie. Derimod tænkes ikke på idræt eller motion, som trænere eller lærere står for i fx en idrætsforening, en idrætsklub, en rideskole eller en danseskole (pct.) I den sidste uge Mere end én uge siden Mere end en måned siden Gør det aldrig Spillet fodbold Spillet basketball Spillet rundbold eller et andet boldspil Spillet bordtennis Spillet tennis eller badminton Løbet på rulleskøjter Løbet på skateboard Løbet på løbehjul Cyklet på BMX Fangeleg, sjippet, hoppet i elastik, hoppet i hinkerude og lignende lege Været i svømmehal Været på legeplads Cyklet en tur (her tænkes ikke på transport til skole eller venner) Løbet på isskøjter Løbet / jogget for motionens skyld Trænet vægttræning eller styrketræning Mellem 7 og 16 pct. varierende fra spørgsmål til spørgsmål har ikke besvaret spørgsmålene N 17

18 Bydelene Mellem de forskellige bydele i København er der betydelige forskelle på de forhold, som kan have betydning for børnenes deltagelse i idræt. Dels er mulighederne for at gå til idræt og udfolde sig fysisk forskellige. Både hvad angår organiserede tilbud og de grønne områder og faciliteter til selvorganiseret aktivitet. Dels er befolkningssammensætning ikke den samme fra bydel til bydel, og vi ved at forældrenes sociale og kulturelle baggrund har stor betydning for, om børnene går til idræt. Dette afsnit indeholder derfor en sammenligning af børns deltagelse i idræt mellem de forskellige bydele. Analysen bekræfter formodningen om, at der er betydelige forskelle på børnenes idrætsdeltagelse mellem de forskellige bydele. Den største andel i 5. klasse, der går til idræt i en forening eller under anden organisering, finder vi i Valby, Sundbyvester, Kgs. Enghave og Indre og Ydre Østerbro med knap 80 pct. Den laveste idrætsaktive andel på dette klassetrin finder vi i Bispebjerg, på Ydre Nørrebro, på Vesterbro, på Vestamager og på Christianshavn, hvor idrætsdeltagelsen ligger ca. 10 procentpoint lavere end i de bydele, hvor idrætsdeltagelsen er højest (figur 5 og tabel 8). Ser vi på andelen af børnene, som indenfor den sidste uge har deltager i selvorganiserede fysiske aktiviteter, er forskellene meget mindre. Figur 5: Andel af børn i 5. klasse i Københavns kommune, der går til idræt, opdelt på bydele 18

19 Tabel 8. Andel af 5. klasse børn, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt på bydele i Københavns kommune (pct.) Bydele Idrætsaktiv 1) Går til idræt eller motion 2) i en forening 3) andet sted end forening 4) Går kun til idræt andet sted end i en forening 5) Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge 6) Indre by Christianshavn Sundbyøster Sundbyvester Vestamager Kgs. Enghave Valby Vesterbro Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro ) Går til idræt (spørgsmål 7) eller går til mindst én idrætsgren (spørgsmål 8) eller har deltaget i mindst en af de i spørgsmål 16 nævnte fysiske aktiviteter i løbet af den sidste uge inden spørgeskemaet blev besvaret 2) Svaret ja på spørgsmål 7 3) Spørgsmål 8. Sat kryds ud for mindst, som barnet går til i en idrætsforening eller sportsklub 4) Spørgsmål 8: Sat kryds ud for mindst én idrætsgren, som barnet går til et andet sted end i en forening eller sportsklub 5) Spørgsmål 8: Børn som har sat kryds ud for mindst én idrætsgren, og som ikke går til i en idrætsforening 6) Spørgsmål 16: Sat kryds ved mindst en af de i spørgsmålet nævnet aktiviteter, som barnet har deltaget i i løbet af den sidste uge. I 9. klasse er idrætsdeltagelsen lavere end i 5. klasse i alle bydelene. På dette klassetrin finder vi den højeste idrætsdeltagelse i Vanløse og Kgs. Enghave, hvor to ud af tre går til idræt. Den laveste idrætsdeltagelse finder vi som for 5. klasses vedkommende i Bispebjerg, på Ydre Nørrebro samt på Christianshavn, hvor under halvdelen af børnene i 9. klasse går til idræt (figur 6 og tabel 9). På dette klassetrin er forskellene mellem bydelene på børnenes deltagelse i selvorganiserede fysiske aktiviteter også meget mindre end forskellene på deltagelsen i organiseret idræt. 19

20 Figur 6: Andel af børn i 9. klasse i Københavns kommune, der går til idræt, opdelt på bydele Tabel 9. Andel af 9. klasse børn, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt på bydele i Københavns kommune (pct.) Idrætsaktiv Går til idræt eller motion i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter inden for den Bydele sidste uge Indre by Christianshavn Sundbyøster Sundbyvester Vestamager Kgs. Enghave Valby Vesterbro Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro

21 Mellem bydelene er der også forskelle på, hvor tidligt børnene er begyndt at gå til idræt. I bydelene Christianshavn, Vestamager, Vesterbro samt Indre og Ydre Nørrebro er det mindre end 40 pct. af de idrætsaktive børn (i forening eller anden organisering) i 5. klasse, der begyndte at gå til idræt før de kom i skole (0-6 år) (så vidt børnene selv kan huske det). I Indre By, på Indre Østerbro og i Vanløse er det mere end halvdelen af de idrætsaktive børn, der begyndte at gå til idræt, før de kom i skole. De øvrige bydele ligger der imellem. Ser vi på svarene fra børnene, der går i 9. klasse, er der større forskelle. I Indre By, Vanløse og på Indre og Ydre Østerbro er mere end 45 pct. af de idrætsaktive børn på dette klassetrin begyndt at gå til idræt, før de kom i skole, og mellem 10 og 20 pct. er begyndt senere end det tiende år. Omvendt på Vesterbro og på Indre og Ydre Nørrebro, hvor forholdsvis få børn begyndte at gå til idræt, før de kom i skole. På Vesterbro er det kun 8 pct. af de idrætsaktive børn på dette klassetrin, der begyndte at gå til idræt, før de kom i skole, mens 44 pct. først begyndte, efter at de var fyldt 10 år. På Indre Nørrebro er tallene henholdsvis 18 og 35 pct. og på Ydre Nørrebro 26 og 38 pct. 21

22 Privat eller kommunal skole 26 pct. af børnene i 5. klasse og 33. pct. i 9. klasse i Københavns kommune går i en privat skole. Desværre er besvarelsesprocenten meget lavere hos børnene i private skoler end hos børnene, der går i kommunal skole (se bilag 1). Derfor udgør børnene fra de private skoler kun omkring 15 pct. af det samlede antal børn i denne undersøgelse. Spørgsmålet, som her skal belyses, er, om det gør nogen forskel for idrætsdeltagelsen, om børnene går i privat skole, eller om de går i en kommunal skole? Analysen viser, at børn, der går i en privat skole, i lidt højere grad går til idræt end børn, der går i en kommunal skole. Forskellen er på 5 og 7 pct. i henholdsvis 5. og 9. klasse (tabel 10). Forskellen skyldes primært, at børn i privat skoler i højere grad end børn i kommunale skoler går til idræt i anden organiseret sammenhæng end forening. Det kan hænge sammen med, at børn i private skoler i højere grad dyrker idræt i sammenhæng med deres skole, fx i forskellige fritidsordninger (SFO, fritidsklub, mv.). Men det kan også hænge sammen med, at eleverne i de private skoler i højere grad kommer fra såkaldt højere sociale lag (uddannelse, arbejde, indtægt). Sociale forhold som vi ved har en positiv indflydelse på børns idrætsdeltagelse. Andelen af børnene, der går i en privat skole, er således meget mindre blandt forældre, der ikke har et arbejde, end blandt forældre, hvor begge eller blot en af forældrene har et arbejde. Med hensyn til børnenes etniske baggrund så viser undersøgelsen det interessante, at der ikke er forskel på andelen, som går i private skole, mellem børn hvis forældre begge er født i Danmark og børn, hvis forældre begge er født i et andet land (blandt børn som går i 5. klasse). Derimod er andelen, som går i privat skole, større blandt børn, hvor den ene af forældrene er født i Danmark og den anden født i et andet land. Tabel 10. Andel af børn i 5. og 9. klasse i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om de går i privat skole eller kommunal skole (pct.) Idrætsaktiv Går til idræt eller motion Privat eller kommunal skole 5. klasse 9. klasse i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge Privat Skole Kommunal skole Privat Skole Kommunal skole

23 Køn En række undersøgelser har vist, at der er betydelige forskelle på drenges og pigers idrætsmønster. Der er først og fremmest forskel på, hvilke idrætsaktiviteter, der dyrkes mest. Denne undersøgelser bekræfter dette. Analysen viser, at idrætsdeltagelsen er lidt højere hos drengene end hos pigerne, men det er særlig markant i 9. klasse (tabel 11 og 12). Bag dette skjuler sig imidlertid forskelle mellem børn, hvis forældre er født i Danmark, og børn hvis forældre er født i udlandet. I 5. klasse er der således ingen forskelle på andelen af børnene, der går til idræt, mellem drenge og piger hvis forældre begge er født i Danmark. Derimod er andelen af pigerne, der går til idræt, meget lavere end andelen af drengene, der går til idræt, hos børn hvis forældre begge er født i et andet land end Danmark. I 9. klasse er pigernes idrætsdeltagelse lavere end drengenes hos såvel børn af danske forældre som børn hvis forældre begge er født i et andet land, men forskellen er betydeligt større i den sidste gruppe end i den første gruppe. Tabel 11. Andel af 5. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter køn (pct.) Køn Idrætsaktiv Går til idræt eller motion i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiser ede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge Drenge Piger Tabel 12. Andel af 9. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter køn (pct.) Køn Idrætsaktiv Går til idræt eller motion i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiser ede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge Drenge Piger Andelen af drengene, der går til idræt, er som nævnt lidt større end andelen af pigerne, der går til idræt. Dertil kommer at pigerne også går til idræt færre gange om ugen, end drengene gør. I både 5. og 9. klasse er andelen af pigerne, der kun går til idræt én gang om ugen, dobbelt så stor som andelen af drengene, der går til idræt én gang om ugen. Børnenes svar viser, at i pigerne i i 5. klasse i lidt højere grad end drengene begyndte at gå til idræt, før de kom i skole. Det gælder dog ikke de idrætsaktive børn i 9. klasse. 23

24 Ser vi på de aktiviteter, som børnene går til eller deltager i, finder vi de velkendte kønsforskelle. Drengene går i højere grad end pigerne til især fodbold men også basketball, bordtennis, hockey og kampsport. Pigerne går til gengæld i højere grad end drengene til dans, ridning, gymnastik, aerobic og håndbold. Dette mønster finder vi både for børnene i 5. klasse og børnene i 9. klasse (tabel 13). Ser vi på de selvorganiserede aktiviteter finder vi nogle af de samme forskelle, men forskellene er mindre. Fx har 70 pct. af drengene i 5. klasse svaret, at de indenfor den sidste uge har deltaget i selvorganiseret fodbold mod 40 pct. af pigerne. Tallene for organiseret fodbold er 41 pct. og 12 pct. I de selvorganiserede aktiviteter er drengene i flertal indenfor holdboldspillene (bortset fra rundbold og andet boldspil), bordtennis, skateboard og styrketræning, mens pigerne udgør et betydeligt flertal indenfor rundbold og andet boldspil, diverse fysiske lege og leg på legeplads samt rulleskøjteløb og skøjteløb. Pigernes foretrukne selvorganiserede aktiviteter kendetegnes i øvrigt ved, at tilbagegangen i deltagelsen deri fra 5. til 9. klasse er meget større end den er i de aktiviteter, som drengene dominerer i. Således er andelen, der deltager i selvorganiserede idrætsgrene, som drengene dominerer i (fodbold, basket, bordtennis mv.), næsten den samme i 9. klasse, som den er i 5. klasse (tabel 14). Tabel 13. Andel af børnene i 5. og 9. klasse, som går til forskellige idrætsgrene opdelt efter køn (pct.) 5. klasse 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Aerobic 0,1 2,2 1,2 6,7 Badminton 9,4 8,7 8,3 4,9 Basketball 7,3 3,6 8,8 5,0 Boksning 2,0 1,3 6,3 2,7 Bordtennis 5,1 2,3 5,3 0,7 Cykling 2,9 2,6 3,6 4,1 Dans 3,4 20,0 2,3 14,2 Fodbold 40,8 12,4 30,5 8,6 Gymnastik 3,5 7,7 3,1 5,2 Hockey / floorball 3,4 0,9 3,7 0,5 Håndbold 4,7 8,1 4,1 6,5 Ishockey / kunstskøjteløb 1,2 0,9 1,4 0,5 Kampsport 9,1 3,8 6,5 4,0 Ridning 0,3 11,1 0,9 2,7 Rulleskøjteløb 1,6 1,3 1,9 1,4 Svømning 14,4 17,9 5,4 6,0 Tennis 3,5 4,0 4,4 2,5 Volleyball 1,8 1,7 2,6 1,2 And 9,8 8,1 14,2 7,1 24

25 Tabel 14. Andel af børnene i 5. og 9. klasse, som indenfor den sidste uge har deltaget følgende selvorganiserede aktiviteter i fritiden, opdelt efter køn (pct.) 5. klasse 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Spillet fodbold. 69,8 41,5 67,3 24,0 Spillet basketball.. 29,4 20,7 31,4 13,2 Spillet rundbold eller et andet boldspil. 29,6 40,9 15,1 16,9 Spillet bordtennis. 16,1 8,1 11,2 3,6 Spillet tennis eller badminton. 14,3 18,6 10,9 9,1 Løbet på rulleskøjter. 20,4 24,6 7,1 9,9 Løbet på skateboard. 16,1 5,6 5,5 2,1 Løbet på løbehjul.. 23,9 22,5 4,4 3,2 Cyklet på BMX.. 14,1 10,6 10,9 7,2 Fangeleg, sjippet, hoppet i elastik, hoppet i 33,8 58,6 9,1 17,7 hinkerude og lignende lege Været i svømmehal.. 33,0 34,3 9,5 6,6 Været på legeplads. 38,8 43,6 12,1 16,4 Cyklet en tur (her tænkes ikke på transport 42,8 44,5 30,0 31,2 til skole eller venner). Løbet på isskøjter (mere end en måned 35,7 46,2 24,6 42,1 siden).. Jogging / løb for motionens skyld ,1 20,3 Styrketræning eller vægttræning ,0 18,6 25

26 Familien Idrætsdeltagelse især hvis den foregår i en forening forudsætter ofte et vist engagement fra forældrenes side, fx at køre børnene til kamp eller opvisning og i det hele taget at følge børnene og støtte dem i deres interesse. Derfor er det tænkeligt, at det har indflydelse på idrætsdeltagelsen, om forældrene bor sammen eller hver for sig. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er statistisk signifikante forskelle på idrætsdeltagelsen mellem børn i 5. klasse, der bor sammen med begge forældre, og børn der ikke bor sammen med begge forældre (tabel 15). Det gælder dog på 9. klassetrin, hvor idrætsdeltagelsen og især deltagelsen i foreningsorganiseret idræt er størst blandt børn, der bor sammen med begge forældre. På begge klassetrin finder vi imidlertid en tydelig tendens til, at børn, der kun bor sammen med en af forældrene, i højere grad går til idræt under andre organiseringsformer end børn, der bor sammen med begge forældre (tabel 16). Tabel 15. Andel af 5. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter hvem af forældrene barnet bor sammen med (pct.) Idrætsaktiv Går til idræt eller motion i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge Bor sammen med både mor og far enten mor eller far Tabel 16. Andel af 9. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter hvem af forældrene barnet bor sammen med (pct.) Idrætsaktiv Går til idræt eller motion i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge Bor sammen med både mor og far enten mor eller far

27 Etnisk baggrund Deltagelse i idræt og især foreningsidræt tillægges stor betydning for integrationen af indvandrere og deres børn i det danske samfund. Det er imidlertid en udbredt opfattelse, at børn af anden etnisk oprindelse end dansk er meget mindre idrætsaktive end børn af danske forældre. I denne undersøgelse har vi kun spurgt børnene, om deres forældre er født i Danmark, eller om de er født i et andet land. Den sidste gruppe omfatter både børn, hvis forældre er født i fx de øvrige nordiske lande, og børn hvis forældre er født i fx arabiske og afrikanske lande. Godt 60 pct. af børnene på begge klassetrin svarer, at begge deres forældre er født i Danmark. 12 pct. af børnene har enten en mor eller en far, som er født i Danmark, mens en fjerdedel af børnene har forældre, der begge er født i et andet land. Vi har desværre ikke oplysninger om, hvilket land forældrene fra andre lande kommer fra. Analysen viser, at børn i 5. klasse, hvis forældre er født i et andet land, går mindre til idræt, end børn af danske forældre. Det gælder dog først og fremmest børn, hvor begge forældre er født i et andet land (tabel 17). Og det gælder næsten udelukkende for pigerne. På 9. klassetrin er der faktisk en lidt større andel af drengene, hvis forældre begge er født i et andet land, som går til idræt (68 pct.), end andelen af drengene, hvis forældre begge er født i Danmark, der går til idræt (60 pct.) (tabel 18). Til sammenligning viser en undersøgelse i Herlev fra 2000 et næsten tilsvarende billede. Tabel 17. Andel af 5. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om børnenes forældre er født i Danmark eller et andet land (pct.) Idrætsaktiv Går til idræt eller motion Hvor er forældrene født? Begge forældre er født i Danmark Begge forældre er født i et andet land Mor født i Danmark, og far født i andet land Far født i Danmark, og mor født i andet land i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiserede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge

28 Tabel 18. Andel af 9. klasse børn i Københavns kommune, som går til idræt og / eller er fysisk aktiv på anden måde, opdelt efter om børnenes forældre er født i Danmark eller et andet land (pct.) Idrætsaktiv Går til idræt eller motion Hvor er forældrene født? Begge forældre er født i Danmark Begge forældre er født i et andet land Mor født i Danmark, og far født i andet land Far født i Danmark, og mor født i andet land i en forening andet sted end forening Går kun til idræt andet sted end i en forening Deltaget i selvorganiser ede fysiske aktiviteter inden for den sidste uge Undersøgelsen viser endvidere meget tydeligt, at børn, hvis forældre (begge) er født i et andet land end Danmark, begynder meget senere at gå til idræt end børn, hvis forældre (begge eller blot en af dem) er født i Danmark. Børn, hvis forældre er født i et andet land, har et lidt andet deltagelsesmønster end børn, hvis forældre begge er født i Danmark. Der er forholdsvis færre (af de som går til idræt), som spiller badminton, går til dans, går til ridning og spiller håndbold. Dvs. idrætsgrene, der er en stærk dansk tradition for. Omvendt er der forholdsvis flere, der går til basket, spiller fodbold, går til kampsport og boksning, dvs. idrætsgrene som er meget udbredt over hele verden, samt noget overraskende også gymnastik (kun i 9. klasse). Det samme mønster finder vi i deltagelsen i selvorganiserede aktiviteter. Der er forholdsvis mange børn, hvis forældre er født i et andet land end Danmark, som deltager i selvorganiseret fodbold og basket samt leg på legeplads, mens forholdsvis færre i sammenligning med børn af danske forældre der deltager i forskellige ketcherspil, løber på rulleskøjter, skateboard eller isskøjter og færre der cykler. 28

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007

Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007 syddansk universitet institut for idræt og biomekanik Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007 Bjarne Ibsen 2007:1 Børns idrætsdeltagelse i Københavns Kommune 2007 Bjarne Ibsen Center for forskning

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning November 2002

Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning November 2002 Idræt i Vindinge Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning November 2002 I begyndelsen af 2002 henvendte DGI Roskilde Amt og Vindinge Idrætsforening sig til Institut for Forskning

Læs mere

Idræt i udsatte boligområder

Idræt i udsatte boligområder Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

SKOLEBØRNS DELTAGELSE I IDRÆT OG ANDRE FYSISKE AKTIVITER I RUDERSDAL

SKOLEBØRNS DELTAGELSE I IDRÆT OG ANDRE FYSISKE AKTIVITER I RUDERSDAL Søllerød Kommune SKOLEBØRNS DELTAGELSE I IDRÆT OG ANDRE FYSISKE AKTIVITER I RUDERSDAL KNUD LARSEN OG BJARNE IBSEN CENTER FOR FORSKNING I IDRÆT, SUNDHED OG CIVILSAMFUND SDU APRIL 2006 Skolebørns deltagelse

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 2. udgave udvidet med aldersgruppen 20-24 år Steffen Rask Notat / Maj 2018 Idrættens Analyseinstitut 2

Læs mere

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel 2015:1 Pigers idrætsdeltagelse Hvorfor er der så mange

Læs mere

idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune

idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune syddansk universitet institut for idræt og biomekanik idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune Louise Bæk Nielsen og Bjarne Ibsen 2012:2 Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

Kultur- og fritidsvaneundersøgelsen i Faxe Kommune Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Bjarne Ibsen

Kultur- og fritidsvaneundersøgelsen i Faxe Kommune Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Bjarne Ibsen Kultur- og fritidsvaneundersøgelsen i Faxe Kommune 2018 Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Bjarne Ibsen To undersøgelser 4. 9. klasse elevers deltagelse i idrætsaktiviteter,

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg Kommune

Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg Kommune Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg Kommune Louise Bæk Nielsen og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 1 Syddansk Universitet Indhold 1. Indledning... 4 2.

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 BØRNEUNDERSØGELSEN

Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 BØRNEUNDERSØGELSEN Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 BØRNEUNDERSØGELSEN 1. INDLEDNING 2 2. OPSUMMERING 3 3. OVERORDNET DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER 7 4. HYPPIGHED 9 5. VALG AF FRITIDSAKTIVITETER 11

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning

Læs mere

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 Nærværende notat indeholder baggrundsinformation om køn og foreningsliv. Dette følges op af korte ligestillingsvurderinger af de enkelte

Læs mere

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har engageret Idrættens Analyseinstitut (IDAN) og Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2016

DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2016 Fritidssamrådet i Danmark, landssamråd Musikhuset Esbjerg 27. oktober 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk Foto: Otto Kristensen/Flickr DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2016 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN:

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2016

Danskernes motionsog sportsvaner 2016 Danskernes motionsog sportsvaner 2016 Spørgeskema - børn Maja Pilgaard & Steffen Rask 1. Er du dreng eller pige? Dreng Pige 2. Hvor gammel er du? Skriv antal år: 3. Hvem bor du sammen med? Mor og far Mor

Læs mere

VOKSNE BORGERES IDRÆTSVANER OG FACILITETSBRUG

VOKSNE BORGERES IDRÆTSVANER OG FACILITETSBRUG Oplæg til WannaSport Workshop Njalsgade 28. november 2016 Peter Forsberg Analytiker og ph.d.-stud. Idrættens Analyseinstitut/ Syddansk Universitet T: 40885279 E: peter.forsberg@idan.dk Foto: Lokale og

Læs mere

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT 07.03.2017 OPSUMMERING Undersøgelsens hovedresultater VOKSNES IDRÆT OG MOTION 59% af de voksne i Guldborgsund Kommune er idræts eller motionsaktive. Andelen er ikke signifikant

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE...7 Skadesantal og -risiko

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

25. maj l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

25. maj l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l 1 1. Hvilke facilitetsbehov har forskellige segmenter af befolkningen? 2. Hvilke krav stiller udviklingen i befolkningens idrætsvaner til fremtidens idrætsfaciliteter 3. Hvad er konsekvenserne, hvis de

Læs mere

Medlemstal analyse opgørelse pr

Medlemstal analyse opgørelse pr Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 2.1 30.3.2016 Medlemstal analyse 2016 - opgørelse pr. 31.12.2015 DGI s medlemsopgørelse pr. 31.12.2015 lander på 1.524.083 medlemmer i 6.351 foreninger 1.

Læs mere

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune 1 Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt under Kultur og Fritid i Hedensted Kommune. Projektet løber fra foråret 2011 til foråret 2015 og arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune

Læs mere

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse En undersøgelse af fire kommuner Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Af Gert Nielsen

Læs mere

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE... 7 Skadesantal og -risiko

Læs mere

Den rummelige firmaidræt

Den rummelige firmaidræt idræt motion samvær Den rummelige firmaidræt Resultaterne af en undersøgelse af idræts- og motionsinteressen hos medarbejdere i virksomheder i Kolding og Roskilde Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE Seminar Anlæg af græsboldbaner KU, Skov & Landskab 30. maj 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE FOLKEOPLYSNING STÅR IKKE LÆNGERE ALENE - er Faaborg-Midtfyns

Læs mere

Københavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo juli 2003

Københavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo juli 2003 Københavns Kommune Statistisk Kontor Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo juli 2003 Netpublikation, 22. juli 2003 Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo juli 2003 Lis Søgaard Hansen

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Den danske fitnessbranche i bevægelse

Den danske fitnessbranche i bevægelse Idrættens største udfordringer VI Vejen Idrætscenter 11. april 2018 Redaktør Søren Bang, Idrættens Analyseinstitut Den danske fitnessbranche i bevægelse Hvordan klarer de kommercielle aktører sig? HVAD

Læs mere

HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE RAPPORT FOR TEAM BADE

HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE RAPPORT FOR TEAM BADE HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE 2014-2015 RAPPORT FOR TEAM BADE BRUGERUNDERSØGELSE 2014, RAPPORT FOR TEAM BADE / SIDE 2 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING side 3 SAMLET TILFREDSHED

Læs mere

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en

Læs mere

Spørgeskema om børn og unges motionsog sportsvaner 2011

Spørgeskema om børn og unges motionsog sportsvaner 2011 + 0 IP. nr.: Int. nr.: Spørgeskema om børn og unges motionsog sportsvaner 2011 Us. nr. 3019-2 Oktober 2011 + 0 + 0 Vejledning i udfyldelse af skema: Hvis du ombestemmer dig, efter at have sat et kryds,

Læs mere

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding Formand, GIF, Nr. Felding

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding Formand, GIF, Nr. Felding De primære bevæggrunde for analysen er, at Jette Lund Per Østergaard Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding Nr. Felding GIF kan optimere udbuddet af idrætsaktiviteter generelt, samt

Læs mere

BØRN OG VOKSNES DELTAGELSE I IDRÆTS-, FRITIDS- OG KULTUR- AKTIVITETER I FAXE KOMMUNE

BØRN OG VOKSNES DELTAGELSE I IDRÆTS-, FRITIDS- OG KULTUR- AKTIVITETER I FAXE KOMMUNE BØRN OG VOKSNES DELTAGELSE I IDRÆTS-, FRITIDS- OG KULTUR- AKTIVITETER I FAXE KOMMUNE Jens Høyer-Kruse, Christian Røj Voldby, Bjarne Ibsen og Marlene Rosager Lund Pedersen 2018:4 Børn og voksnes deltagelse

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen er at etablere et troværdigt

Læs mere

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Notat / Januar 2017 Trygve Laub Asserhøj Titel Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Forfatter Trygve Laub Asserhøj Layout

Læs mere

Danskernes motions- og sportsvaner 2011

Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Vejen, 30. maj Idrættens største udfordringer II Trygve Buch Laub Ernst Vikne Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

IDRÆTSDELTAGELSE I DANMARK

IDRÆTSDELTAGELSE I DANMARK IDRÆTSDELTAGELSE I DANMARK 2002 Et notat om Lokale og Anlægsfondens spørgeskemaundersøgelse af den voksne befolknings idrætsdeltagelse i 2002. JANUAR 2003 Af Knud Larsen Institut for forskning i idræt

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd 10 9 Kvinder Mænd 6 5 74 % 62 % 61 % 2 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Nationalt Men hvad laver de egentlig?!! Mænd løber og styrketræner. De cykler og dyrker

Læs mere

IDRÆT, FRITID OG KULTUR I ROSKILDE KOMMUNE - AKTIVITETER OG FACILITETER

IDRÆT, FRITID OG KULTUR I ROSKILDE KOMMUNE - AKTIVITETER OG FACILITETER IDRÆT, FRITID OG KULTUR I ROSKILDE KOMMUNE - AKTIVITETER OG FACILITETER Jens Høyer-Kruse, Christian Røj Voldby, Bjarne Ibsen og Christina Meisner Jørgensen 2018:6 Idræt, fritid og kultur i Roskilde Kommune

Læs mere

STATUSRAPPORT 2008/2009. En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune

STATUSRAPPORT 2008/2009. En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune STATUSRAPPORT 2008/2009 En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune Statusrapportens formål Medvirke til at skabe et samlet overblik over idrætsforhold i Gentofte Kommune Belyse en række centrale

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING - kreativ fleirbruk V./Laura Munch, konsulent i Lokale- og Anlægsfonden Det Maritime Ungdomshus Lokale- og Anlægsfondens vedtægter Fonden skal udvikle kultur- og fritidsområdet

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune AKTIV HELE DAGEN Mariagerfjord Kommune Rapport om undersøgelse af børn og unges tilknytning til forenings- og fritidslivet i Mariagerfjord Kommune 217 INDHOLD Indhold... 2 Introduktion... 3 Konklusioner...

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding De primære bevæggrunde for analysen er, at Jette Lund Per Østergaard Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding 1. Nr. Felding GIF kan optimere udbuddet af idrætsaktiviteter generelt,

Læs mere

Idrætsklinikken Nord ÅRSRAPPORT 2011

Idrætsklinikken Nord ÅRSRAPPORT 2011 Februar 2012 Idrætsklinikken Nord ÅRSRAPPORT 2011 1 Klinikken kører stadig med fulde programmer. Lægerne kan således se 16 nye patienter pr gang, og vi holder ventetiden på 3 uger. Vi prøver stadig at

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgµrelse Kµbenhavns bydele, primo oktober 2002

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgµrelse Kµbenhavns bydele, primo oktober 2002 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Folkeregisteropgµrelse Kµbenhavns bydele, primo oktober 2002 Nr. 32. 6. november 2002 Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo oktober 2002

Læs mere

Indhold. For spørgsmål til analysen eller hjælp til udvikling kontakt;

Indhold. For spørgsmål til analysen eller hjælp til udvikling kontakt; 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Fysisk aktivitet i Tønder Kommune...3 3. Fritidsinteresser...4 4. Borgernes oplevelse...4 5. Frivillighed i Tønder Kommune...6 6. Medlemsskaber i Tønder Kommune...7 7. Borgernes

Læs mere

Idræt for særlige grupper

Idræt for særlige grupper Idræt for særlige grupper Workshop på Idans konference i Vejen Idrætscenter, 1. juni 2012 Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Læs mere

Børn og unges fritidsvaner og -interesser 1. Indholdsfortegnelse: DMA/Dansk Markedsanalyse A/S

Børn og unges fritidsvaner og -interesser 1. Indholdsfortegnelse: DMA/Dansk Markedsanalyse A/S Børn og unges fritidsvaner og -interesser 1 Indholdsfortegnelse: Børn og unges fritidsvaner og -interesser 2 1. Indledning 1.1 Undersøgelss baggrund Nærværde rapport Børn og unges fritidsvaner- og interesser

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Afrapportering af brugertilfredshed i idrætsanlæg i Ringsted Kommune

Afrapportering af brugertilfredshed i idrætsanlæg i Ringsted Kommune Afrapportering af brugertilfredshed i idrætsanlæg i Ringsted Kommune Notat udarbejdet af: Jens Høyer-Kruse, Evald Bundgaard Iversen og Peter Forsberg Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Netpublikation 23. september 2005 Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Idrætsklinikken Nord ÅRSRAPPORT 2012

Idrætsklinikken Nord ÅRSRAPPORT 2012 Februar 2013 Idrætsklinikken Nord ÅRSRAPPORT 2012 1 Klinikken har stadig fulde programmer, og vi holder en ventetid på 2-3 uger. Vi har opretholdt ideen med ofte at ringe svarene på røntgen- og MR-undersøgelser

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

Sponsorbarometeret. Orienteringsløb

Sponsorbarometeret. Orienteringsløb Sponsorbarometeret Orienteringsløb Formål Formålet med denne delrapport af Sponsorbarometeret har været at kortlægge de faktorer, der har inflydelse på attraktiviteten af de respektive idrætsforbund under

Læs mere

Syddansk Universitet. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF

Syddansk Universitet. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF Syddansk Universitet Frivilligt arbejde i idrætsforeninger Forskelle og ligheder mellem specialforbund og idrætsgrene Elmose-Østerlund, Karsten; Ibsen, Bjarne Publication date: 2011 Document version Også

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier

Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Udviklingskonsulent, Dansk Svømmeunion 180000 170639 178047 160000

Læs mere

Eleverne på de erhvervsfaglige skolers ønsker til motionsaktiviteter

Eleverne på de erhvervsfaglige skolers ønsker til motionsaktiviteter Eleverne på de erhvervsfaglige skolers ønsker til motionsaktiviteter Indhold Indledning...3 Metode...3 Hvad er EUD?...4 Hvad er en produktionsskole?...4 Hvad er HTX, EUX OG HHX?...4 Afsnit 1 De unges motionsvaner...

Læs mere

Sport og motion i. Esbjerg Kommune. Bevæg dig for livet visionskommune Anne Dsane Andersen og Michael Fester

Sport og motion i. Esbjerg Kommune. Bevæg dig for livet visionskommune Anne Dsane Andersen og Michael Fester Sport og motion i Esbjerg Kommune Bevæg dig for livet visionskommune 2018 Anne Dsane Andersen og Michael Fester INDHOLDSFORTEGNELSE Resume... 3 Indledning... 3 Metode... 4 Status på Esbjerg Kommune...

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm

Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra de voksnes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Idrætsanlæggenes svar på spørgeskema Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger

Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Oplæg ved konferencen Dansk foreningsidræt i europæisk perspektiv Mandag den. december 201 på

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

FRITIDSVANER I NÆSTVED KOMMUNE

FRITIDSVANER I NÆSTVED KOMMUNE Bjarne Ibsen Jens Høyer-Kruse Christian Røj Voldby Marlene Rosager Lund Pedersen KORT FORTALT FRITIDSVANER I NÆSTVED KOMMUNE FRITIDSVANER I NÆSTVED KOMMUNE. RAPPORT OM BØRN OG VOKSNES DELTAGELSE I IDRÆTS-,

Læs mere

! Ja! Nej. ! Pige! Dreng. ! Begge mine forældre! Den ene af mine forældre! Mine forældre på skift! Den ene af mine forældre og dennes partner!

! Ja! Nej. ! Pige! Dreng. ! Begge mine forældre! Den ene af mine forældre! Mine forældre på skift! Den ene af mine forældre og dennes partner! Kære elev Tak, fordi du vil besvare spørgeskemaet om din fritid. Spørgeskemaet tager ca. 15 min. at udfylde. Din besvarelse vil være anonym. Med venlig hilsen, Center for Ungdomsstudier Har du adresse

Læs mere

FRITIDSVANER I NÆSTVED KOMMUNE

FRITIDSVANER I NÆSTVED KOMMUNE Bjarne Ibsen Jens Høyer-Kruse Christian Røj Voldby Marlene Rosager Lund Pedersen KORT FORTALT FRITIDSVANER I NÆSTVED KOMMUNE FRITIDSVANER I NÆSTVED KOMMUNE. RAPPORT OM BØRN OG VOKSNES DELTAGELSE I IDRÆTS-,

Læs mere

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008 Børns fritidsvaner i Høje-Taastrup Kommune Fritid og Kultur Januar 2008 1 Forord Fritid og Kultur i Høje-Taastrup Kommune iværksatte i efteråret 2007 en undersøgelse omhandlende børn og unges fritidsvaner

Læs mere