Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Transkript

1 Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Undersøgelsen gælder kun foreninger, der er medlemmer af Danmarks Idræts Forbund. Der er 35 DIF foreninger i Ishøj, heraf har 14 svaret. Det giver en svarprocent på 40. Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Som det fremgår af nedenstående tabel, der er et resume af undersøgelsen, er resultatet for Ishøj meget varierende. På nogle områder ligger vi helt i top eller blandt de fem bedste kommuner i landet, mens vi på andre områder ligger helt i bund eller langt nede på listen. Undersøgelsens rangering er et udtryk for en strømpil og et oplæg til diskussion. Selv om man skal læse resultatet med kritiske briller, indikerer rangeringen på de forskellige parametre dog nogle tendenser, som vi skal være opmærksomme på, overveje nøjere og forholde os til. Ishøj ligger helt i top, når det gælder foreningernes vurdering af samarbejdet med kommunen Det er på områder som samarbejdet med kommunen, tilskudsordninger og faciliteter, hvor Ishøj klarer godt i undersøgelsen. Det kan kun opfattes som en cadeau til det arbejde, kommunen udfører på området, samt til de politiske beslutninger og valg, der foretages. Ishøj er rangeret som nr. 1 på følgende spørgsmål: Foreningernes vurdering af kommunen økonomiske prioritering af idræt Foreningernes vurdering af deres økonomiske forhold Kommunens anerkendelse af frivilligheden Foreningernes vurdering af kommunens idrætspolitik Ishøj er rangeret i top 5 på følgende spørgsmål (udover ovenstående) Foreningernes samlede vurdering af tilskudsordningerne Kommunens udgifter til drift af fritidsområdet pr. indbyggere. Gennemsnit for årene Foreningernes oplevelse af faciliteternes tilgængelighed (muligheden for at benytte dem) Foreningernes vurdering af kommunens facilitetspolitik

2 Foreningernes evne til at rekruttere frivillige Foreningernes tilfredshed med den kommunalservice og samarbejde Ishøj ligger også i bunden i forhold til nogle af de parametre, der undersøges Det handler ikke mindst om forhold, der kan begrundes i kommunens befolkningssammensætning, hvor mange borgere ikke har foreningstraditioner med i bagagen. Desuden er Ishøj en kommune, hvor uddannelsesniveauet er lavt og arbejdsløsheden høj. Det har betydning for rekrutteringen af ledere og instruktør, og undersøgelsen bekræfter i høj grad den antagelse; vi har i Kultur og Fritidscentret, at det i Ishøj er lettere at rekruttere medlemmer end ledere og instruktører til foreningerne. Dette forhold er noget, man skal være opmærksom på, når man fra kommunens side har forventninger eller ønsker om, at foreningslivet fungere som problemløsere. Som følge af befolkningssammensætningen er det i Ishøj i forhold til de fleste andre kommuner i udgangspunktet vanskeligere at mobilisere menneskelige ressourcer til at udføre frivilligt arbejde. Det er et forhold, der er vanskeligt at ændre på, og det vil kræve lang tid og en langsigtet strategi. Ishøj er rangeret som næstsidst i forhold til etablering af nye fritidsfaciliteter i perioden Det siger blot, at vi ikke har bygget nyt i denne periode. Havde man f.eks. taget perioden , havde vi formodentlig ligget helt i top. Ishøj scorer også lavt på parameteren udviklingen i driftsudgifter til fritidsfaciliteter i forhold til de samlede kommunale driftsudgifter for perioden Det kan have flere årsager, men nok hver at tænke over. Det skal også ses i lyset af, at undersøgelsen viser, at Ishøj er den kommune, der i samme periode i forhold til indbyggertallet har brugt tredje flest penge til drift af fritidsfaciliteter. Ishøj er rangeret som nr. 93 (dårligst) på følgende parametre Antal indbyggere pr. frivillig Antal medlemmer pr. frivillig i foreningerne Ishøj er rangeret blandt de frem laveste kommuner på følgende parametre (udover ovenstående) Anlægsudgifter til etablering af idrætsanlæg Andel af driftsudgifter til fritidsfaciliteter i forhold til den samlede drift - udvikling i årene I undersøgelsen er Ishøj samlet set rangeret som nr. 18 blandt de 93 kommuner. Uden kommentarer siger denne rangering dog ikke så meget, da det er summen af vidt forskellige parametre. Nedenstående tabel giver en opsummering af hele undersøgelsen Placering Tema: Økonomi 2 Foreningernes samlede vurdering af tilskudsordningerne Foreningerne har ikke forholdt sig til det konkrete beløb, de får i tilskud, kun til deres tilfredshed. Ishøj ligger nr. 2 efter Tårnby og foran Gentofte og Albertslund som henholdsvis nr. 3 og 4.

3 1 Foreningernes vurdering af kommunen økonomiske prioritering af idræt Det er foreningernes egen vurdering, der tæller, og ikke det konkrete økonomiske input. Ishøj ligger nr. 1 foran Gentofte, Herlev og Skive. 1 Foreningernes vurdering af deres økonomiske forhold Det er foreningernes egen vurdering af deres økonomiske forhold. Ishøj ligger nr. 1 sammen med Albertslund, men der er meget lille spredning på landsplan, og foreningerne vurdere stort set i samlet flok, at deres økonomiske forhold er rimelige. På en skala fra 1 5 er vurderingen for Ishøj 3. 3 Kommunens udgifter til drift af fritidsområdet pr. indbyggere - gennemsnit for årene Kommunerne i Hovedstadsområdet ligger højt. Det skyldes bl.a., at kommunerne her står for driften af fritidsfaciliteterne. Med en udgift på 1127,01 kr. ligger Ishøj nr. 3 efter Albertslund (1.225,13 kr.) og Herlev (1.185,69). 92 Anlægsudgifter til etablering af idrætsanlæg Der er i målingen taget stilling til udgiften til både store og små anlæg - f.eks. er anlægget af et superligastadion taget med. Ishøj har i den undersøgte periode ikke bygget nye større idrætsfaciliteter, derfor er det helt naturligt, at vi ligger lavt. Havde man valgt perioden havde vi formodentlig ligget meget højere placeret. Ishøj ligger nr. 92 af 93 kommuner med er udgift på 2,27 kr. pr. indbygger. Brøndby er nr. 1 med 990,00 kr. 89 Andel af driftsudgifter til fritidsfaciliteter i forhold til den samlede drift - udvikling i årene I Ishøj er den relative udgift til drift af fritidsfaciliteter faldet temmelig meget i de sidste fem år. Det kan skyldes en mere effektiv drift af faciliteterne på i fritidsområdet, det kan skyldes at andre områder i den kommunale drift er opprioriteret, eller at driften af fritidsfaciliteter er nedprioriteret. Der er ikke blevet færre fritidsfaciliteter Ishøj er dog stadigvæk en kommune, der bruger mange penge til drift af fritidsfaciliteter, idet vi er nr. tre på ranglisten (se ovenfor). For Ishøj er udviklingen -14,6 %. Der placerer os som nr. 89 ud af 93 kommuner. Den gennemsnitlige udvikling på landsplan er -2,8 %. 62 Andel af anlægsudgifter til fritidsfaciliteter i forhold til de samlede anlægsudgifter - udvikling i årene Rangeringen tager ikke højde for andet en de rå udgifter. Ishøjs placering er bl.a. en funktion af, at vi ikke har foretaget store investeringer på området fritidsfaciliteter i den undersøgte periode, mens vi har investeret i andre faciliteter. For Ishøj er udviklingen -0,939 %, mens gennemsnittet for hele landet er -0,33 %. 21 Samlet rangering for Ishøj for økonomi

4 Tema: Kvaliteten og muligheden for at få adgang til faciliteterne 5 Foreningernes oplevelse af faciliteternes tilgængelighed (muligheden for at benytte dem) Dette spørgsmål er et udtryk for foreningernes mulighed for at benytte faciliteterne, når de har brug for dem, og dermed også om der er tilstrækkelig med kapacitet. Let tilgængelighed er med til at sikre en optimal udnyttelse af faciliteterne. Det spiller ind, hvor mange foreninger, der alle ønsker den samme aktivitet. Ishøj er nr. 2 i region Hovedstaden efter Tårnby, men det er en parameter, hvor der ikke er den store spredning på landsplan. 6 Foreningernes vurdering af kvaliteten af kommunens idrætsfaciliteter Overordnet har de enkelte foreninger svaret ret forskelligt på det spørgsmål. Det kan bl.a. skyldes, at kommunernes renoveringer og udbygning af idrætsfaciliteterne ikke sker simultant men som en løbende proces. Svarende kan også afhænge af kommunens prioriteringer - f.eks. store stadions til eliteidræt frem for faciliteter til breddeidræt (eller omvendt). Ishøj er rangeret som nr. 2 i Region Hovedstaden efter Tårnby. 5 Foreningernes vurdering af kommunens facilitetspolitik Det er en parameter, hvor der er stor spredning på landsplan i foreningernes vurderinger. På landsplan er der 44 %, der svarer ved ikke på spørgsmålet. Ishøj ligger nr. 2 i Region Hovedstaden efter Gentofte og lige foran Tårnby og Glostrup. 46 Kommunens facilitetsdækning Her er der taget udgangspunkt i Lokale og Anlægsfondens facilitetsindeks (antal faciliteter i forhold til indbyggertallet), idet følgende faciliteter indgår i beregningen: Idrætshaller over 800 m 2 11 mands fodboldbaner Svømmehaller på minimum 25 m Skøjtehaller Skydecentret Tennishaller/specialhaller Udendørs tennisbaner Multibaner på minimum 13 x 21 m Ud fra de indberetninger, som Ishøj har sendt til Lokale & Anlægsfonden, kan det konstateres, at hal III (badminton), bevægelseshallen, kampsporthallen og linedancelokalet i idrætscentret ikke er medtaget som specialhaller, og de indgår derfor ikke i beregningen. Det samme er tilfældet for Strandgårdskolens hal, der er mindre end 800 m 2 Indekset siger ikke noget om kvaliteten, hensigtsmæssig placering eller udnyttelsesgraden af faciliteterne - kun noget om antallet af de udvalgte faciliteter i forhold til indbyggertallet. Det er i høj grad kommuner vest for Storebælt, der topper listen. Ishøj ligger nr. 3 på Vestegnen efter Brøndby og Vallensbæk og er rangeret som nr. 10 i Region Hovedstaden på trods af, at flere af vores vigtige idrætsfaciliteter ikke indgår i beregningerne.

5 5 Samlet rangering for Ishøj for faciliteter Tema: Frivillighed 1 Kommunens anerkendelse af frivilligheden Ishøj ligger nr. 1 foran Tårnby, Vallensbæk og Gentofte. 3 Foreningernes evne til at rekruttere frivillige Spørgsmålet går på foreningernes egen vurdering. Der er forholdsvis lille spredning på landsplan og på en skala fra 1 til 5 er Ishøjs score 3. Ishøj er nr. 1 i Region Hovedstaden foran Glostrup (nr. 5), Albertslund (nr. 9) og Rødovre (nr. 11). 93 Antal indbyggere pr. frivillig Befolkningssammensætningen og urbaniseringsgraden spiller en stor rolle for denne parameter. Ishøj ligger sidst i denne kategori. 93 Antal medlemmer pr. frivillig i foreningerne 48 Samlet rangering for Ishøj for temaet frivillighed Tema: Idrætspolitik 49 Foreningernes vurdering af deres trivsel Det er en parameter, hvor der ikke er den store spredning på landsplan. På en skala fra 1 til 5 scorer Allerød som den bedste kommune 2,43 mens Ishøj som nr. 49 scorer 2,76. 1 Foreningernes vurdering af kommunens idrætspolitik Foreningerne vurderer altså, at Ishøjs idrætspolitik er den, der bedst spiller sammen med deres behov. På en skal fra 1 til 5 scorer Ishøj 1,69 mens Lejre som nr. 93 og sidst scorer 4,12. Det er altså en parameter, hvor der på landsplan er en stor spredning. 3 Foreningernes tilfredshed med den kommunalservice og samarbejde For langt de fleste kommuner er der tale om en lille spredning på denne parameter. På en skala fra 1 5 er Ishøj nr. 3 med en score på 2,00 mens Tårnby som nr. 1 scorer 1,97 og Kolding som nr. 3 scorer 1, Idrætsdeltagelse som andel af indbyggere Der måles på antal medlemskaber i kommunernes DIF foreninger. Der er ikke taget højde for, at den enkelte borger kan være medlem af flere foreninger eller være bosat i en anden kommune. Antal medlemskaber i Ishøjs DIF-foreninger svarer til 31,88 % af befolkningen. Det tal ligger helt i tråd med foreningernes indberetninger til Ishøj Kommune i forbindelse med ansøgningerne om medlemstilskud. Det er i høj grad kommunerne nord for København, der topper listen. Bedst er Hørsholm med 54,9 %.

6 63 Udviklingen i antal DIF foreninger i perioden Antallet af DIF foreninger i Ishøj har været ret stabilt i de sidste fire år med en vækst på 1,42 %. Vækst på denne parameter kan både være positiv (nye typer aktivitetsforeninger ser dagens lys) og problematisk (nye foreninger opstår som følge af splid i eksisterende foreninger eller tænk på antallet af fodboldklubber i Ishøj). 80 Medlemstal udviklingen i perioden t.o.m. 18 år Der også her tale om antal medlemskaber. For Ishøj er der tale om en vækst på 1,25 %. Der er altså stort set tale om status quo. 63 Medlemstal udviklingen i perioden år og derover Med en vækst på 2,36 % er der stadigvæk tale om en beskeden udvikling, selvom væksten er større en for ungdomsmedlemmer. Ishøj har gennem en årrække haft et konstant befolkningstal, hvilket en status quo udvikling kan være et tegn på. En ny stor forening som Fitness Ishøj, der er medlem af DIF, har betydning for undersøgelsens resultat for gruppen 19 år og derover. Derimod er Ældre i Bevægelse, der er en stor forening med et voksende antal medlemmer, ikke medlem af DIF. Den indgår derfor ikke i undersøgelsen. 43 Samlet rangering for Ishøj for idrætspolitik Jeg har ingen god forklaring på, hvad parametre som vækst i antal foreninger eller i antal idrætsudøvere specielt har med idrætspolitik at gøre. 18 Den samlede rangering for Ishøj i hele undersøgelsen. Som det fremgår af delsvarene, varierer Ishøj placering fra helt i toppen til helt i bunden. Den samlede placering som nr. 18 kan derfor ikke stå alene, den kræver kommentarer. Ishøj ligger typisk helt i top i forhold til foreningernes vurdering af kommunens indsats og i forhold til samarbejdsrelationer. Vi ligger lavt placeret i parametre, hvor befolkningssammensætning har en afgørende betydning. F.eks. i forhold til antal frivillige sat i forhold til indbyggere eller antal af medlemmer i foreningerne. Vi ligger også i bunden i forhold til nybygning af fritidsfaciliteter. Det skyldes, at der ikke har været nybyggeri i perioden , men det siger efter min mening ikke noget som helst om antal og kvalitet af fritidsfaciliteter. Havde man målt for perioden havde Ishøj ligget helt i top.