Opsamling fra workshop d. 16. april 2015
|
|
|
- Marcus Gregersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få, konkrete steder. Gruppen har peget på udsigtsgrunde ved Hald samt bebyggelse tæt på skolen i Ørslevkloster. Det er bebyggelser med fælleskabet i fokus og en variation af muligheder f.eks. ved både at have andel-, eje- og lejeboliger. Tanken er, at det er børnefamilier, man vil tiltrække. Særligt tre områder for bebyggelse er udpeget: ved Degnsgårde, Hald og mellem Lund og Bøstrup. Gruppen illustrerede et forslag til bosætningsprincip, hvor der er storparceller og fælles grønt område i midten: Gruppe 2 High end Gruppen prioriterede en udvikling af kvaliteten i Nordfjends: High end og luksus, som er deres vision for området. Dette kan f.eks. opnås ved lokalt producerede varer: vin, øl (Staarup Haandbryg), shelters med rensdyrskind, overnatning på hovedgårde samt smage på landbruget. Gruppen mener, at det gerne må være lidt dyrt, bare kvaliteten er i top (En perspektivering blandt andre borgere var til et Realdania projekt,
2 hvor besøgende kunne besøge et landbrug og få frisktappet mælk). Fortæl historierne om kvalitet fra stederne. Med high end og lækre attraktioner vil Nordfjends kunne tiltrække den veluddannede klasse. Planlægningen skal også være med henblik på deres børn: sejl og surf mm. At der sker noget på Nordfjends. Bosætning skal man satse på ved Hald og Virksund. Her skal opmuntres til innovation: Rethink landskabet/landbruget/landsbyerne samt spisesteder, forretningsmodeller, erhverv og attraktioner. Gentænk erhvervssamarbejder, hvor kvalitetserhverv brandes/ synliggøres som en del af high-end strategien. Gruppen satte fokus på 3 typer besøgende i naturen, fordi de mener, at der skal være plads til forskellige behov og betragtninger: Naturelskeren, som passer på naturen og således kan færdes mange steder i naturen uden af forstyrre. Naturbrugeren, som vader rundt og ikke ser, om han tramper på fugleæg eller sjældne planter og således må færdes færre steder end naturelskeren. Naturbetragteren, som ser på naturen fra bilen og dermed holder sig til vejene. Der skal derfor være nogle steder, hvor der sker mere og andre steder, man beskytter og hvor der sjældent kommer folk. High-end turismen passer godt til den tankegang for Nordfjends, hvor man ikke vil have folk i massevis og hele tiden, men alligevel gerne vil have, at der sker noget. Forskellige typer af stier er derfor ønsket og at stierne er udlagt, så man kan gå en runde er bedst. Det vil være godt med en sti ved Lindbjerg, som der er udlagt i samarbejde med lodsejeren, så der sker en afkriminalisering. Gruppen havde desuden et ønske om et fugletårn ved Lykkedyb.
3 Gruppe 3 Formidling! Gruppen vision for Nordfjends var formidling, samt at få samlet de nordfjendske værdier og få dem kortlagt. Nordfjends har rigtig mange steder, som man kan benytte og f.eks. mange eksisterende stier og markveje, man kan bruge til rekreativt brug. Når nuværende beboere i området mener, at der er godt på Nordfjends, vil andre mene det samme. Derfor er strategien, at få samlet informationer om allerede eksisterende forhold og få disse kortlagt og formidlet. F.eks. nævnte gruppen borde-bænke-sæt til fri afbenyttelse, p-pladser, spisesteder, shelters, købmanden kunne man lave et samarbejde, så han sælger friske madpakker evt. lavet af. Staarup Haandbryg og transformatorstationerne er også udpeget af gruppen som værdifulde elementer i Nordfjends, som der kunne være et potentiale i at dyrke mere. Gruppen mener, at aktiviteterne skal samles og eventuelt samarbejde med hinanden, og der skal være aktiviteter for hele familien. Teletaxa nævnes: en mulighed for billig brug af taxa, fordi busforbindelserne er så mangelfulde. Dette er en mulighed, som der skal skabes større opmærksomhed omkring, så folk ikke er bange for at flytte til Nordfjends på grund af dårlige busforbindelser. Gruppen mener især, at QR-koder er vejen frem til formidling, hvilket også vil appellere til børnene i familien. Dette kan underbygges med tavler og foldere ved p-pladser. Det er vigtigt, at der laves ordentlige kort. Måske kunne man få skilte, der fortæller om området ved rastepladser langs Hobrovej, så folk der er på gennemkørsel får indblik i området og fristes til besøg. Gruppen understreger, at der allerede bliver passet godt på de nordfjendske værdier at blive bedre til at formidle Nordfjends er derfor et stort potentiale. Gruppe 4 Eget initiativ! Gruppen har haft fokus på udvikling af en beboerforening, med formålet at holde Nordfjends beboet gennem nudging. Gruppens vision er, at holde Nordfjends beboet. Der var inspiration fra oplægsholderen Jørgen Møller fra Aalborg Universitet og hans oplæg om vinder- og taberlandsbyer. Heraf udspringer tanken om, at borgerne på Nordfjends selv må tage initiativ og gerne økonomisk. Beboerforeningen vil bl.a. sørge for, at ledige boliger forbliver i en så attraktiv stand som muligt. Gruppen foreslår en lokal kreditforening og investeringsfirma. Dette vil skabe en økonomisk opbakning til at investere i Nordfjends: frugt og grønt af høj kvalitet til Michelin-restauranter, lokalt brødbageri, Nordfjends Whisky Distillery, omdanne nedlagte landbrug til små kvalitetserhverv. Gruppen understreger nogle af Nordfjends geografiske fordele: det nærmeste man kommer på motorvejen i Skive Kommune, tæt på større byer bl.a. Århus. Samtidig står området overfor en stor udfordring, da de store befolkningsårgange efterlader tomme huse i lokalsamfundet. Derfor skal man ind og have fat i de unge, men færre folkerige årgange og gøre de tomme huse attraktive for disse. Nordfjends er desuden et landskab med mangfoldige naturoplevelser og kan en jordfordeling sørge for at landmanden bor i midten af sin jord, vil hans transport minimeres og CO 2 -udslip mindskes. Gruppen fremhæver vigtigheden af førstehåndsindtryk: landsbysamfundets nærhed, områderne og husene for enden af vejen, at bo i nærheden af fjorden der kræves at beboerne vil deres byer og vil deres huse. For
4 at styrke Nordfjends giver gruppen udtryk for, at en genetablering af andelsforeninger kan have en afgørende betydning. Gruppe 5 Styrkelse af eksisterende forhold Gruppen tog udgangspunkt i beskyttelse af den gode stil i Nordfjends. At der skal satses på de eksisterende, faste beboelser og byer. Den eksisterende, gode bebyggelse skal blive stående og videreført. Der blev foreslået en arkitektbistand/fonde/støtte fra kommunen som en støtte til unge mennesker, som ikke kan få lån i kreditforeninger. Hjælpen gives til smagsfuld renovering af ældre huse/ejendomme, og til at sikre de få gode busforbindelser og bevaring af teletaxa, når bussen ikke kører der var desuden ønske om, at teletaxaerne bliver synliggjort mere, både for beboere og tilflyttere. Gruppen havde desuden et ønske om flere cykelstier langs landevejene, så det vil blive mindre farligt for cyklister i alle aldre. Det er vigtigt at dyrke kvaliteten for naturområder. Herunder blev det foreslået at samle ét stort græsningslaug med køer eller får langs med kysten, en såkaldt ko-park. De afgræssende køer ville være kvalitetskød, der kan sælges og være et mini erhverv på stedet. Ideen er, at dyreholdsgræsningen både er et mini erhverv, en branding af idylsamfundet og samtidig en sikring af en god natur. I denne stil vil man også styrke gårdbutikker og egen produktioner. Det er godt, at transformatortårnene udnyttes til oplevelser og i samme ånd kan de eksisterende pumpehuse anvendes som udkigstårne, samt give læ for blæsevejr. Der er udpeget pumpehusene i Stårup, ved Bådsgård Vig og Lykkedyb.
5 Plenum debat om de forskellige forslag Der er enighed om, at forslagene ikke er modstridende, men mange gange bygger på de sammen tanker med forskelligt fokus. Der er generelt mange tanker omkring fællesskab og kvalitetsliv, herunder mere tid til familien og naturen. Om den generelle bosætningsudvikling, er der tanker om, at det er attraktivt med store grunde. Større grunde kan komme på tale både gennem udstykning, men også hvis nogle huse nedrives. Tidligere lå husene mere spredt, og det er generelt ikke skræmmende, at der igen kan komme mere luft mellem husene. Afstemning om vinderforslag Flertallet stemte på Gruppe 4 med forslaget om at gå sammen og dyrke borger initiativet på Nordfjends, samt satse på en lokal beboerforening. Alle tilstedeværende havde 2 stemmer, som der kunne sættes på enten 1 projekt eller 2 forskellige. Dog kunne man ikke stemme på ens eget gruppeforslag.
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact
Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Natur & Miljø 2017 7. juni 2017 Ved planlægger Line Byskov Projektområdet - Nordfjends Hvordan kan fremtidens
Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder
Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom
Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter
Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for
OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI
OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af
Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende
Kulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
ET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Udviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE
VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde
Viborg Naturpark projektet hvordan går det? v/brugerrådet for Viborg Naturpark og Viborg Kommune
Velkommen v/ Frede Lundgaard Madsen, formand for LandboForeningen Midtjylland og Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Klima- og Miljøudvalget samt formand for brugerrådet Viborg Naturpark projektet hvordan går
PROJEKTER DEN GRØNNE BØLGE
PROJEKTER B o r n h o l m s R e g i o n s k o m m u n e DEN GRØNNE BØLGE DEN GRØNNE BØLGE Nærhed til naturen er en vigtig ressource for yderområderne. Mange steder er forbindelsen til naturen dog gået
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,
Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune
Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,
Fakta om Tøndermarsk Initiativet
Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine
Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem
Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab
Branding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Fremtidens Landskaber: Strategier for Hornsherred syd for Jægerspris - Det lokale perspektiv. Dias 1
Fremtidens Landskaber: Strategier for Hornsherred syd for Jægerspris - Det lokale perspektiv Dias 1 Program Tidspunkt Kl. 16:00 16:05 Aktivitet Introduktion til eftermiddagens formål og program Kl. 16.05
UDVIKLINGSRETNINGER FOR BØRKOP
UDVIKLINGSRETNINGER FOR BØRKOP NATURBYEN Vi bor her pga. naturen og det landlige her er luft og god plads og man kan dyrke alle udgaver af udelivet. Skulle vi måske have fælles køkkenhaver eller endda
Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN
Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Lone Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indholdet Noget Diaplan og dets organisering og
UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY
UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1
Bystrategi for Augustenborg
Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse
FREMTIDSPLAN FOR SNAPTUN 2018
FREMTIDSPLAN FOR SNAPTUN 2018 2 Snaptuns fremtid 3 Vision for Snaptun Vi vil udvikle vores lokalområde under hensyntagen til bevaring af områdets mange kvaliteter. Vi vil bo her - det er et dejligt sted
Introduktion for byrådet
Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt
Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014
Sammen om nødvendige forandringer Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014 Program 18.30 Velkommen 18.40 Boligmarkedet uden for de større byer - yderområdernes udfordringer Thorkild
Forbrugerpanelet om lokale fødevarer
Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret
Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn
Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn Det er nu blevet en tradition i borgerforeningen, at bestyrelsen en gang om året ca. Midt mellem to generalforsamlinger omdeler folderen Midtvejsnyt. Midtvejsnyt orientere
Kultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022
Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget
Afbud: Gert Jensen, Brian Holmberg, Søren H. Kristensen, Susanne Sander, Knud Rødbro
Referat af møde i Landsbyforum den 14/9 2009 Deltagere: Ingrid Andreasen (Vrensted, gl. Løkken-Vrå) Ivan Leth (Tolne-Mosbjerg) Kjeld Larsen (Tversted, Uggerby, Tuen) Tove Marquardsen (Lønstrup, Skallerup,
Udviklingsplan for Hover-Torsted
Udviklingsplan for Hover-Torsted 2009-2014 Indholdsfortegnelse Udviklingsplan for Hover-Torsted 2009-2014... 1 Historie:... 3 - Hover, sognet ved åen... 3 - Torsted, sognet ved skoven... 3 Analyse:...
Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016
Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores
Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
