Fakta om Tøndermarsk Initiativet
|
|
|
- Elisabeth Rasmussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og
2 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter
3 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.
4 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og
5 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter
6 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.
7 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og
8 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter
9 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.
10 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og
11 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter
12 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.
13 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og
14 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter
15 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.
16 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og
17 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter
18 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.
19 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og
20 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter
21 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.
22 Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 25 millioner kr. Fra andre fonde forventes yderligere 9,6 millioner kr. Pengene skal bruges i perioden Tilgangen er, at turisme og fødevareområdet skal styrkes, så der skabes en varig effekt i området, og at der derefter ikke er behov for ekstern finansiering. Hvad skal pengene bruges til? 1) Fysisk opgradering af Højer. Torvet i Højer er det naturlige afsæt for ture i Tøndermarsken. Det vil betyde, at de relevante servicefunktioner bliver placeret på Torvet. Desuden er der behov for, at byen får et fysisk løft det gælder ikke mindst nogle af byens bevaringsværdige og fredede bygninger. Byen skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokalsamfund. 2) Nye stier, ruter og skilte skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. 3) Erhvervsudvikling: Fokus på at styrke turismeerhvervet blandt andet ved at udvikle netværk, strategier og fælles branding og markedsføring på tværs af brancher. Formålet er at styrke turismen - herunder en række unikke egnsspecifikke produkter indenfor fødevarer. 4) Klimatilpasning: Klimaændringer og forhøjet vandstand betyder, at det ikke længere er nok at bygge diger langs Vidå. Derfor ønsker kommunen en samlet plan for klimatilpasning langs åen. Indsatsen skal samtidig styrke de rekreative og naturmæssige kvaliteter. Der skal etableres nye søer/vådområder både ude i marsken, syd for Højer by og i Tønder midtby, hvor indsatsen skal gå hånd i hånd med initiativerne i Midtbyplanen om Skibbroen. 5) Og så er der afsat penge til at styrke organiseringen og den lokale forankring. Den lokale involvering skal bære udviklingen. Derfor er områdets erhvervs-, turist- og lokalforeningers involvering helt afgørende. Der er et tæt samarbejde med bl.a. Højer Lokalråd, Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Erhvervsråd og Dansk Kyst- og Naturturisme, Nationalpark Vadehavet og Schackenborg Fonden. Det lokale erhvervsliv og andre kræfter skal også være med til definere en række af de konkrete projekter, der skal i gang i løbet af de kommende fem år. Hvorfor gør vi det? Visionen er, at Tøndermarsken bliver et område, det er attraktivt at besøge, bo og arbejde i. - Tøndermarsken er unik: Dens lige findes ikke andre steder i verden. Vi skal arbejde sammen for at bevare, beskytte og benytte dette uvurderlige kulturlandskab. - Tøndermarsken har potentiale for oplevelse: Et landskab af vandløb, sluser og diger skabt af mennesker gennem århundreder; danske, tyske og frisiske bygningsperler og
23 lokale fødevarer kan give turister og besøgende en helt speciel oplevelse. Det er det lokale potentiale er afsæt for at skabe udvikling. - Tøndermarsken har brug for et løft: Turister søger kvalitet. Det vil sige, at de udover naturoplevelser også har brug for at kunne spise godt og opleve en by (Højer) med liv. Det vil også øge livskvaliteten for områdets beboere. Turister i Tønder-området bruger i gennemsnit 454 kroner om dagen. Landsgennemsnittet er 598 kroner om dagen. Der er altså et potentiale for at give turister flere tilbud. - Tøndermarsken engagerer lokale kræfter: Tønder Kommune og andre lokale kræfter har været den afgørende drivkraft. Der er et stort engagement, der kan og vil drive initiativet videre også udover den fem-årige periode. - Tøndermarsken er også påvirket af klimaændringer: Klimaforandringerne har betydet, at havvandsstanden er forhøjet. Derfor er det ikke længere nok at bygge diger. For at undgå oversvømmelser, er det vigtigt at håndtere overfladevand i byerne og etablere reservoir-kapacitet langs Vidåen. - Tøndermarsken er et fælles ansvar: Tøndermarsken er som en del af Vadehavet optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Vi kan ikke overlade det til Tønder alene at beskytte og udbrede kendskabet til et af verdens mest anerkendte naturområder. - Tøndermarsken er udfordret Tønder Kommune har gennem de seneste 10 år oplevet stor fraflytning og tab af arbejdspladser samt forfald af bygningskulturelle værdier. Hvornår gør vi det? Initiativet løber over fem år. Nu er første skridt taget med bevilling af pengene. Det er sket på baggrund af en grundig forundersøgelse af potentialet. Da lokal involvering er en afgørende forudsætning, skal mange konkrete projekter udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhvervsliv og turismeorganisationer. Derfor kan det være svært konkret at beskrive enkeltprojekter. I efteråret planlægger vi et borgerarrangement, hvor vi indbyder til idéudvikling med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede. En del af forundersøgelsen er Potentialeplan for Tøndermarsken, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Dansk Bygningsarv. Den viser, at der er mange og gode muligheder for en positiv udvikling af området. Her er et udpluk af potentialeplanens anbefalinger og ideer. Da den lokale involvering er afgørende, er det vigtigt at understrege, at det er netop er ideer og anbefalinger og ikke besluttede initiativer. - Flere og bedre overnatningsmuligheder - Opkvalificer og prioriter den unikke bygningsarv - Fremhæv Højer for dens kunsthåndværk og bygningsarv - Sats på sønderjyske fødevaretraditioner og - Opkvalificering/udbygning af udstilling om Tøndermarsken - Madmarked med lokale produkter - Rundvisning hos lokale fødevareproducenter
24 - Skab bedre adgangsforhold til naturoplevelser - Tema-cykelture til værftsgårde - Tosproget skiltning - Markedsføring i Tyskland - Guidede ture i marsken Hvem er Tønder Kommunes samarbejdspartnere? A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Sit lange navn har Fonden efter skibsreder A.P. Møller og hans amerikanske hustru, Chastine Mc-Kinney Møller. Realdania: Realdania er en forening, der driver filantropisk virksomhed, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø det vil sige byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania arbejder blandt andet for, at Danmarks yderområder også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.
Odder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening
Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan mellem Lemvig Kommune og Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Denne strategiplan er blevet til i en
Velkommen til kick-off
Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester
Erhvervs- og turismestrategi
Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-
Tilbudsmateriale. Udvikling af destinationsstrategi og handlingsplan for Tøndermarsken
Tilbudsmateriale Udvikling af destinationsstrategi og handlingsplan for Tøndermarsken Konsulentopgave: Udvikling af destinationsstrategi og handlingsplan for Tøndermarsken Opdragsgiver Tønder Kommune ønsker
Nyt liv ved Fjellerup Strand
Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud
Vadehavet. Højer mølle
Fakta er en 8-kantet mølle, og den er Nordeuropas højeste trævindmølle. Det er en Hollændermølle med omvendt bådformet hat - et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst. Møllen er bygget i 1857. Den
DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?
DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan
MADKVALITET I DANSK TURISME
MADKVALITET I DANSK TURISME AGENDA Data Egne observationer og analyse Erfaringer fra udlandet FOODs egne projekter plus et par bonus-events Bud på fremadrettet indsats Data fra Danmark TURISMEERHVERVET
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer
Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle
UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY
UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1
STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07
STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til
UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020
UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Turismestrategi frem mod 2021
Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.
Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning
Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund
Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen
Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Kontaktinformation på ansøger Organisation: Ringkøbing Fjord Turisme Adresse: Nørregade 2B Postnr.: 6960 Hvide Sande Kontaktperson:
Grundejerforeningens nyhedsbrev nr. 5, december 2014. Glædelig jul til alle Søparkens beboere
Fredensborg Søpark Grundejerforeningens nyhedsbrev nr. 5, december 2014 Glædelig jul til alle Søparkens beboere fra grundejerforeningens bestyrelse ved formand Anders Helner Indhold: Julehilsen Julegaven
Minder om et sted. fra Sorensminde. Istandsættelsen af det lille hus er præget af stor. fællesskab omkring projektet.
Sorensminde Minder om et sted I den lille landsby Gerå i Nordjylland har tidligere indbyggere altid et sted at være, når de kommer for at besøge deres barndoms by. Et forfaldent bindingsværkshus, lokal
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen
Herberger langs Hærvejen Steder at stoppe op Stilen er simpel på herberget Nørrelide i Jelling. Væggene står rå og nøgne, uden isolering eller pynt, og rummets 24 senge er simple køjesenge. Men man skal
Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016
LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra
I Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Strategi 2019 Århus Omegn
Strategi 2019 Århus Omegn Overordnet mål med Strategi 2019: At sikre en fælles retning for alle i Århus Omegn. Det skal ske gennem kommunikation og åbenhed. 1. Idégrundlag Vi vil skabe gode sunde boliger
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER
MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Udarbejdet af Operate, September 2 Målrguppeanalyse af ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger side Baggrund Bygningskultur 25
f f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy
FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?
Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Alment boligbyggeprogram 2015 2018. - Prioritering ØK 26. august 2015 - Viborg Kommune; Viborg Baneby
Alment boligbyggeprogram 2015 2018 - Prioritering ØK 26. august 2015 - Viborg Kommune; Viborg Baneby Overordnet prioritering Efter anmodning fra Viborg Kommune fremsendes hermed prioriteringsforslag i
Mål: At udvikle Nyborg Slot og By til en værdig kandidat til UNESCO s verdensarvsliste.
Mål: At udvikle Nyborg Slot og By til en værdig kandidat til UNESCO s verdensarvsliste. Samarbejde mellem Østfyns Museer, Nyborg Kommune, Udvikling Fyn, Nyborg Handelsstandsforening, kirke, bibliotek m.fl.
Frederiksberg Kommunes HR-strategi
Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Plejecenterleder Krogstenshave Hvidovre Kommune
Marts 2014 Plejecenterleder Krogstenshave Hvidovre Kommune Præsentation Materialet indledes med en introduktion til kommunen. Derefter præsenteres forhold vedrørende den ledige stilling såsom ansvarsområder,
RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS
RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering
DESTINATIONSUDVIKLING SØNDERJYLLAND VED URS DEN 28.08.2013
DESTINATIONSUDVIKLING SØNDERJYLLAND VED URS DEN 28.08.2013 FORMÅL OG PROCES Denvigtige sønderjyske turisme I 2010 brugte turister 3,3 mia. kr. i destinationen lig med en værditilvækst på 1,7 mia. kr. i
Lemvig Kommune Rådhuset 7620 Lemvig. Sendt via e-mail til: Michael Seidelin Haustorp på [email protected]. Vingsted, den 9.
Lemvig Kommune Rådhuset 7620 Lemvig Sendt via e-mail til: Michael Seidelin Haustorp på [email protected] Vingsted, den 9. januar 2014 Kære Claus, Ole, Michael og Hanne! Tak for godt møde den 16. december.
