Muligheder for et drivhusgasneutralt

Transkript

1 Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen E. Olesen. Institut for JordbrugsProduktion og Miljø, DJF. 12/1 10:45-11:30.

2 Baggrund og formål Landbruget er en væsentlig kilde til drivhusgasudledning af Metan fra især kvæg/drøvtyggere Lattergas fra især kvælstof i handelsgødning og husdyrgødning Kulstof sources and sinks (CO2 fra fossil energi/bioenergi balancen) Klimakommissionen har bedt Det JordbrugsVidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet udarbejde en rapport om Drivhusgasemissioner fra Dansk Landbrug 2050 og heri analysere mulighederne for nedbringelse af udledningen af andre drivhusgasser end CO 2.

3 Danmarks drivhusgasudledning ¼ fra landbruget! Kilde: Dalgaard et al. 2002

4 CO2-ækvivalenter (mio. ton) Landbrugets drivhusgasudledning Kulstof Lattergas Methan

5 Referenceforløb Opnåelse af politisk fastsatte mål Vandmiljøplan III implementeres frem mod 2015 Grøn Vækst aftalen implementeres frem mod 2020 Fremskrivning af jordbrugets produktionsstruktur Fødevareøkonomisk Instituts (2010) fremskrivning frem til 2020 Konservativ ekspertvurdering af den videre udvikling frem mod 2050 (uændret fødevareproduktion)

6 Areal (mio. ha) Referenceforløb 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov Ledigt areal til øvrig biomasseproduktion

7 Højere effektivitet Dyregruppe Malkekøer Mælkeydelse (kg/årsko) Effektivitet (kg mælk/fe) 1,36 1,54 Kvælstof-udnyttelse (%) Søer Producerede smågrise per årsso 25,5 35,0 Effektivitet (FE/produceret gris) Smågrise Effektivitet (FE/produceret gris) (7 30 kg) N udnyttelse (%) Slagtesvin Effektivitet (FE/produceret gris) Kvælstof-udnyttelse (%) 42 48

8 mio kg N Kvælstofgødning Kvælstof (N) i handelsgødning Kvælstof (N) ab dyr

9 Gg lattergas Lattergas-udledning 35,0 30,0 Spildevandsslam og industriaffald Kvælstofudvaskning 25,0 20,0 Afsat kvælstof fra atmosfæren Afgræsning Organiske jorde 15,0 Afgrøderester 10,0 5,0 Kvælstoffikserende afgrøder Husdyrgødning udspredt på jordene Mineralsk gødning 0,0 Gødningshåndtering (incl. biogas reduktion) Ifølge IPCC s metode som anvendt i Nielsen et al. (2009)

10 Gg methan Methan-udledning Håndtering af gødning fra ikke drøvtyggende husdyr Håndtering af gødning fra drøvtyggere Omsætning i ikke drøvtyggende husdyrs maver Omsætning i drøvtyggeres maver Ifølge IPCC s metode som anvendt i Nielsen et al. (2009)

11 Kulstof sinks and sources Efter Gyldenkerne et al. (2007)

12 Fremtidsbillede for landbrugets drivhusgasudledning Fremtidsbillede 2050 Referenceforløb Metan Lattergas Kulstof ,0 0,0 10,0 20,0 mio. t CO2-ækv.

13 Tiltag til at reducere drivhusgasudledningen Gødningstiltag: Køling af svinegylle Overdækning af gødningslagre Gylleseparation Afbrænding af fiberfraktionen Gylleforsuring Bioforgasning Nedfældning af gylle Tilsætte nitrifikations-hæmmere

14 Tiltag til at reducere drivhusgasudledningen Øvrige tiltag: Foderoptimering Reduceret jordbehandling Flere efterafgrøder/mellemafgrøder Skovrejsning Ophør af dræning på lavbundsjord Dyrkning af bioenergiafgrøder Øget udnyttelse af halm, affaldsprodukter mv.

15 Fremtidsbillede bioenergi Fremtidsbillede 2050 Referenceforløb Halm Træ Energiafgrøder Biogas Affald Øvrig bioenergi Bioenergiproduktion (PJ/år)

16 Landbruget som energileverandør (PJ) Lavt udbytte Højt udbytte Direkte energiforbrug: Brændstof El Indirekte energiforbrug: Gødning og pesticider Maskiner Bygninger Foder import Bioenergi Produktion: Halm til kraftvarme Skovrejsning 2 2 Energiafgrøder til kraftvarme Biogas Biobrændstoffer Energi-balance