Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Transkript

1 Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1

2 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer sine årlige udledninger af drivhusgasser til FN og EU, opgøres alene de udledninger, der sker indenfor Danmarks grænser. Der er således ikke taget højde for de drivhusgasudledninger, der sker som følge af Danmarks import af varer, eksempelvis dansk landbrugs forbrug af importeret foder. Tilsvarende er der heller ikke opgørelser for de afledte internationale klimaeffekter ved evt. udsving i produktionen, fx som følge af ændret regulering. Når man skal vurdere den samlede klimabelastning ved fremstilling af animalske fødevarer, er det derfor mest oplagt at anvende såkaldte livscyklusvurderinger (eller carbon footprint), hvor udledningen af drivhusgasser fra alle anvendte inputs medregnes, og udtrykkes per kg produceret fødevare. I praksis er det en stor opgave at inkludere alle de væsentligste inputs i analyserne. Det skyldes bl.a., at der ofte ikke er præcise data og at inddragelsen af indirekte effekter, fx ændret arealanvendelse, kan være særdeles omfattende. Ikke desto mindre er livscyklusanalyser et af de bedste værktøjer til at vurdere og sammenligne klimabelastningen ved produktion af fødevarer. I dansk landbrug er husdyrproduktionen den driftsgren, der samlet set er den største bidragyder til udledningen af drivhusgasser. Det skyldes den store og intensive animalske produktion, der giver anledning til emissioner, bl.a. fra drøvtyggeres fordøjelse og fra husdyrgødning. Den danske husdyrproduktion benytter i vid udstrækning importeret foder, hvortil der også er knyttet udledning af drivhusgasser. Det gælder især import af sojaskrå fra Sydamerika. Dansk landbrug importerer ca. 1,5 millioner ton soja om året, hvoraf størstedelen kommer fra Argentina og Brasilien. Danmark står for ca. 5 procent af den samlede europæiske sojaimport, som især anvendes til foderstof til produktion af kød, mælk og æg. Grundlæggende må det antages, at husdyrproduktionens størrelse er bestemt af efterspørgselen på det globale fødevaremarked (der konstant øges), og at stigende produktion især for svins og fjerkræs vedkommende sker på basis af et øget forbrug af sojaprodukter og korn. I den sammenhæng er det af mindre betydning, hvor husdyrproduktionen foregår, da sojaprodukter og korn er fodermidler, der handles globalt. Den globale efterspørgsel på fødevarer betyder desuden, at den danske husdyrproduktion er i konkurrence med andre lande. Det formodes derfor, at udsving i den danske husdyrproduktionen enten erstatter eller vil blive erstattet af produktion andetsteds. Ud fra livscyklusvurderinger har både Lesschen et al. (2011) samt Weiss & Leip (2012) sammenlignet udledningen af drivhusgasser fra de forskellige animalske produkter produceret i en række EU lande. De to studier anvender principielt den samme overordnede 2

3 metode, og datagrundlaget er også sammenligneligt. De primære forskelle består i hvordan drivhusgasudledninger knyttet til indirekte energiforbrug og til ændret arealanvendelse inddrages i de to analyser. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at studierne har meget forskellige resultater, ikke mindst når det gælder sammenligningen af drivhusgasudledning per produceret kg produkt samt rangeringen af de enkelte EU lande. Figur 1. Sammenligning af drivhusgasemissioner fra animalske fødevarer produceret i EU, opgjort med livscyklusvurderinger (Lesschen et al., 2011). I figur 1 er angivet hovedresultater fra Lesschen et al. (2011). Analysen er baseret på en række statistikker om husdyrhold og arealanvendelse samt modeller for næringsstofomsætning i de enkelte lande. Beregningerne bygger samtidig på ressourceforbruget til foderfremstilling i de enkelte lande og der gøres en række antagelser om fordelingen af foder mellem de enkelte dyrearter. Søjlediagrammerne viser, hvordan de forskellige EU lande rangerer mht. drivhusgasemission per kg produceret produkt. Det ses at især oksekød har en meget høj udledning af pr. kg produkt. Det er værd at bemærke, at Danmark i dette studie ligger væsentligt under 3

4 EU gennemsnittet for både for mælk, oksekød, svin og æg, og på gennemsnittet for kyllinger. Figur 2. Sammenligning af drivhusgasemissioner fra animalske fødevarer produceret i EU, opgjort med livscyklusvurderinger (Weiss & Leip, 2012). I det andet studie fra Weiss og Leip (2012) er resultaterne anderledes. Det skyldes overvejende forskelle i afgrænsningen og i antagelserne mellem de to studier. En af væsentlige forskelle er, at der i Weiss og Leip (2012) tages højde for land use effekter og ændringer i kulstoflagringen, fx som følge af afskovning, som skal give plads til øget produktion af foder. Andre væsentlige forskelle er antagelserne om emissioner fra gødningshåndtering, fodring samt indirekte energiforbrug, fx i bygninger, til anvendelse af maskiner, forarbejd 4

5 ning af foder og til anvendelsen af pesticider. Energiforbruget i Lesschen et al. (2011) er således kun en fjerdel sammenlignet med Weiss og Leip (2012) 1. Weiss & Leip (2012) viser, at Danmark har en højere udledninger end EU gennemsnittet i alle fødevarekategorier undtagen ved produktion af æg, hvor Danmark har meget lave emissioner sammenlignet med de øvrige lande (se figur 2). For oksekød, svinekød, kyllingekød og mælk ligger Danmark således i den halvdel af lande der udleder mest pr. produceret kg produkt. Resultaterne fra studiet viser, at den danske fødevareproduktion ikke er mindre klimabelastende end det samlede gennemsnit for EU, når det kommer til kød og mælkeproduktion. Resultaterne fra de to ovennævnte studier er meget forskellige. I det ene studie (Lesschen et al., 2011) er Danmark rangeret blandt som et af de mest effektive lande i EU, når det kommer til klimavenlig fødevareproduktion. Lesschen et al (2012) inddrager dog ikke de klimaeffekter, der er relateret til arealanvendelse og indirekte energiforbrug. Det andet studie (Weiss og Leip, 2012) viser, at Danmark har en drivhusgasudledning pr. produceret kg produkt, der ligger væsentlig over EU gennemsnittet for kød og mælk, og under gennemsnittet for æg. I dette studie inddrages flere klimaeffekter, bl.a. udledninger fra arealanvendelse og indirekte energiforbrug. Kilder: Lesschen J.P., van den Berg M., Westhoek H.J., Witzke H.P., Oenema O., (2011): Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors. Animal Feed Science and Technology , Weiss F. & Leip A., (2012): Greenhouse gas emissions from the EU livestock sector: A life cycle assessment caried out with the CAPRI model. Agriculture, Ecosystems and Environment Der findes uddybende diskussion af forskellene mellem de to studier i Weiss og Leip (2012). 5