Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

Transkript

1 Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen

2 Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske Biogasanlæg (stiftet 1992) Medlemmer: Biogasproducenter, anlægs- og underleverandører, rådgivere, energi-, affalds- og landbrugssektoren, biomasseleverandører, forbehandlingsanlæg, kommuner, affaldsselskaber m.fl. (alle med interesse i biogas) Formål: Fremme produktion og anvendelse af biogas på et økonomisk sundt og bæredygtigt grundlag og styrke den politiske prioritering heraf Interessevaretagelse og kommunikation Netværksaktiviteter og kompetenceopbygning Myndighedssamarbejde Internationalt samarbejde inkl. eksport og interessevaretagelse

3 Biogasproduktion i Danmark 2015 tal fra Energistyrelsen

4 Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter Industri, servicesektor, landbrug, husholdninger m.v. Biogas anlæg Bedre og miljøvenlig gødning Recirkulering: N, P, K, C mv. Næringsstofforsyning Fossilfri energi Stabiliserer energisystem Supplerer el og anden VE

5 Biogasudbygning Nye siden 2012 Energiforlig ENS 2015 Gasnet Kraftvarme

6 Gassystemet giver lagerkapacitet Kilde:Energinet.dk

7 Biomassesammensætning ( ) Kilde: Energistyrelsen

8 Energiafgrøder Brancheforeningen for Biogas

9 Input og gasproduktion ( ) Total for fælles- og gårdanlæg Tons Andel input Andel biogas Kvæggylle ,0 13,8 Svinegylle ,4 10,3 Dybstrøelse ,6 4,2 Anden husdyrgødning ,1 2,9 Energiafgrøder ,9 4,0 Spildevand ,2 0,2 Halm ,2 1,5 Industriaffald ,4 53,4 Husholdningsaffald ,4 1,1 Andet ,9 8,5 Total Kilde: Energistyrelsen

10 Råvarepotentiale Husdyrgødning Kilde: AgroTech for Naturstyrelsen

11 Råvarepotentiale B Kilde: AgroTech for Naturstyrelsen

12 Råvarepotentiale Kilde: AgroTech for Naturstyrelsen

13 Råvarepotentiale Kilde: AgroTech for Naturstyrelsen

14 Biogaspotentiale Kilde: AgroTech for Naturstyrelsen

15 Kilde: Biogas Task Force Biogaspotentiale Metanisering af CO 2 indhold med brint fra overskuds el

16 Biogas kan dække gasbehovet! PJ På basis af DE, ENS og egne vurderinger

17 Kilde DCE 2016 Afgasning af gylle Gl. MCF Ny MCF Ugetømning Flydelag Afgasning biogas Kvæggylle ,95 2,92 1,4 Svinegylle ,96 10,53 4,25 MCF = metan conversion factor: Den del af metanpotentialet der bliver udledt / dannet Ny MCF er lavere for kvæg de har et mindre klimagasproblem end forventet Ny MCF er højere for svin de har et større klimagasproblem end forventet Afgasning effektivt som klimavirkemiddel (kvæg: 7,9 og svin 15,3 kg CO 2 -ækv./ton) Hentning af 1 uge gammel svinegylle øger klimareduktionseffekten og biogasudbyttet Gyllekøling øger også biogasudbyttet og biogassens effekt som klimavirkemiddel

18 Halm i biogas giver humus Nedmuldes Meget stort biogaspotentiale i halm Bedre for jorden end afbrænding Kvalitetshalm eller ukurant halm Pris og forbehandlingsmetode/omkostning Effektiv udrådning vigtig Kilde: Julie Houge, SDU

19 Kildesorteret organisk dagrenovation Ressourcestrategien (2013) Kommunalt mål: 50 pct. genanvendelse Organiske del fra forbrænding til biogas Mejeribrugets Brancheaftale Tidligere: Nej til kildesorteret organisk dagrenovation Tæt dialog gennem flere år Mejeriudvalget 10. oktober 2016: KOD via biogasanlæg ukritisk når Forbehandlings- og biogasanlæg sikrer sporbarhed (egenkontrol) Analyse for tungmetaller & miljøfremmede stoffer (Bkg. 1650) Analyse af fysiske urenheder i forbehandlet pulp Egenkontrol på forbehandlingsanlæg hver måned Eksterne analyser 4 gange årligt Vi venter på Miljøstyrelsen fastsætter grænser for fysiske urenheder

20 Kommunepuljeprojekt Styregruppe Arla, Mejeriforeningen, Biogasbranchen, AAU, BOFA Følgegruppe KL, DAKOFA, ØL, Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Ringsted Kommune, Ragn-Sells, Biokraft Projektdeltagere BOFA, Esbjerg Kommune, Komtek Miljø, Ribe Biogas, Arla, Aalborg Universitet Kildesortering Forbehandling Afgasning Analyser Factfinding Dialog-Dialog

21 Renhed af forbehandlet KOD Tungmetaller Miljøfremmede stoffer Plastposer Papirposer Kilde: Kildesorteret organisk dagrenovation til Biogasfællesanlæg

22

23 Ebberød Bank eller cirkulær fornuft? Hvor kommer fødevarerne fra? Hvor kommer gødning fra? Gødningen skal alligevel ud! Synergierne større end ulemper Kan køre 830 km pr ton KOD Og længere ved samudrådning

24 Hvordan kommer vi i gang? Grænse for fysiske urenheder de svenske 0,5 pct. TS og 20 cm 2 plast pr. kg v < 20 pct. TS Retningslinier for prøveudtagning Repræsentativitet løbende pulje prøver -> analyse Kædeansvar vi har ét skud i bøssen Kommuner (udbud) Borger (sortering) Renovatør (kvikcheck) Forbehandlingsanlæg (effektivitet) Biogasanlæg (kvalitetsbevidst)

25 Synergier med KOD KOD indeholder vigtige næringsstoffer og energi Begge dele nyttiggøres ved afgasning i biogasanlæg KOD kan gøre landbruget mere bæredygtigt ved at gøre det muligt at afgasse husdyrgødning (både økologisk og konventionel) fremme økologisk jordbrug gennem forsyning med næringsstoffer og udnyttelse af kløvergræs på drøvtyggerløse brug KOD kan afgasses på renseanlæg, men så kan det hverken bruges i økologien eller på kvægbedrifter miljø-, klima- og energigevinsterne er mindre vi mister synergieffekterne

26 Konklusion Betydeligt biogaspotentiale i Danmark Kan erstatte naturgas og del af transportbrændstofferne Husdyrgødningsbaserede biogasanlæg leverer mest Danske model er baseret på restprodukter Potentialet afhænger af en række faktorer Kvaliteten fx alder på svinegyllen /renhed af KOD Teknologien fx forbehandling af halm / dybstrøelse Økonomien fx tilvejebringelsesomkostninger / teknik Rammevilkår teknologiudvikling og investeringer

27 Tak for opmærksomheden Spørgsmål? Bruno Sander Nielsen Biogasbranchen biogas. dk