Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash

Transkript

1 I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2009 PAARISA Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash Aanngajaarniutinik atuinani inuuneq nuannersoq Et sundt liv uden rusmidler Ilaarsiniarsarineruvoq De vil efterligne Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash Politiit ikiaroornartulerisut Narkopolitiet Timersorneq ikiaroornartorlu imminnut attuumassuteqanngillat Sport og narkotika har intet med hinanden at gøre

2 Inuunitsinni timikkut tarnikkullu ineriartortuaannarpugut, misigissutsitigit, ilisimasatigut, misilittakkatigut, perorsarneqarnitsigut, avatangiisit sunniinerisigut, inuunermik ingerlatsinissatsinnut allarpassuartigullu. Najukkatsinni avatangiisigut assigiinngitsorpassuarnik tunioraasarput, ilaanni nalinginnaasut allaat malunnartutut issanatik, ilaalli ajortut ajunngitsullu. Inuiaqatigiit peqqissumik naligiissumillu inooqatigeeqqullugit inuusuttunut meeqqanullu suliniarnerat ukiuni makkunani tamat oqartussaaqatigiinnermik tunngaveqartumik sullisileruttorput. Inuusuttunut atuagassiaq INUK saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit. Ungsdomsmagasinet INUK udgives af PAARISA. Ilanngutassiuisut * Korrespondenter: Nukappiaaluk Hansen Isak Benjaminsen Arnaq Nielsen Inuiaqatigiinni inuusuttut akornanni ajornartorsiutitut qaangerniarneqarpoq akiorneqarlunilu ikiaroornartumik pinerluttarnerit atornerluisarnerlu. INUK-mi normumi uani sammisaq pingaarneq tassaavoq: Ikiaroornartoq. Inuusuttoqativit ikiaroornartoq hash pillugu isummersuutaat, politiinit paasisat, timersornermit sungiusaasumit siunnersuutit ilanngutassiallu allat. Kontakt INUK attavigisinnaavat: inuk@gh.gl tlf * fax INUK, PAARISA, postboks 1160, 3900 Nuuk Akisussaasoq * Ansvarshavende: Bodil Karlshøj Poulsen Aaqqissuisut * Redaktion: Pauline L. Abelsen, Nukaraq Eugenius, Atuakkiorfik Tlf Sofie Jessen, PAARISA tlf Qanoq illit ikiaroornartoq isumaqarfigaajuk? Suut ikiaroornartoq pillugu ilisimavigit? Qanoq misilittagaqarfigaajuk? Qanoq inunnut ataasiakkaanut ilaqutariillu iluanni inuiaqatigiinnut ikiaroornartup sunniutigisartagai inuusuttoqatitillu oqallisiginissaanut iliuuseqarsinnaavisi? Atuarluarna oqallilluarisilu! Ilioqqaasoq ilusiliisorlu * Layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA, Nina Spore Kreutzmann Naqiterneqarfia * Tryk: Naqitat A/S Amerlassusia * Oplag: 7000 ISSN Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives 2 gange årligt Pisartagaqarneq * Abonnement Kalaallit Nunaat * Grønland 75 kr. Nunani avannarlerni * Norden 95 kr. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tigusaanerat erseqqissumik nalunaarlugu. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Saqqaanik assiliisoq / Forside foto: Tegnestuen Tita INUK tullissaani ukiaru saqqummersinneqassaaq, tassanilu sammineqassaaq Sunngiffimmi inuuneq. Isummannik saqqummiussaqarusukkuit uunga allassinnaavutit: inuk@gh.gl I næste nummer af INUK vil temaet være fritidsliv. Har du lyst til at komme med din mening, kan du skrive til: inuk@gh.gl INUK inuusuttunut atuagassiamut ateritinneqarpoq; oqaaseq inuk isumaqartinneqarpoq inuup tamakkiisuuneranik, pinnguutigalugu qaamaneqarneq, anersaaqarneq aamma ateq, oqaaserlu inuk aamma inuup inuttut pissusianut nalunaaqutaasoq. INUK er navnet på ungdomsmagasinet; inuk (mennesket) betyder enheden af mennesket, som udgøres af lys, ånd og navn, og inuk er menneskets væsen. Gennem hele vores liv er vi i stadig udvikling både fysisk og mentalt. Vi påvirkes af vore omgivelser, udvikler os følelsesmæssigt, opbygger viden og erfaringer, opdrages og udvikler vor egen måde at leve på. Vores omgivelser, også området hvor vi bor, giver mange forskellige påvirkninger, til tider nogle helt almindelige, som man ikke lægger mærke til, mens andre er dårlige og gode. For at alle i vort demokratiske samfund skal kunne leve sundt og ligeværdigt, er der igangsat mange initiativer omkring børn og unge. Samfundet ønsker at afhjælpe de problemer, der er blandt de unge, herunder narkokriminalitet og misbrug. I dette nummer af INUK er hovedtemaet: Narkotika. Du kan læse meningstilkendegivelser om hash fra unge, informationer fra politiet, forslag fra en sportstræner og andre artikler. Hvad mener du selv om narkotika? Hvad ved du om narkotika? Hvilke erfaringer har du med det? Hvad kan I unge gøre for at starte en debat om påvirkninger af narkotika for de enkelte, inden for familien og for samfundet? God læselyst og debat!

3 Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash Hash sunaana? Hash aanngajaarniutaavoq, naasumit Hampimeersoq (Cannabis sativa). Hashit assigiinngitsuuppat? Haship pinngorfia ataasiinnaavoq, tassaallunilu naasoq, assigiinngitsunngorlugu sananeqartarluni. Qanoq sunniuttarpa? Aanngajaarniutip misigissutsit, isumagissaarneq aliannaarsaarnerlu allanngortissinnaavai. Qaamaneq nipillu assigiinngitsumik amerlanertigullu sakkortunerusumik misinnarsisittarpai. Haship sunniuttarnera inummiit inummut assigiinneq ajorpoq, aamma qanoq sananeqarsimanera apeqqutaalluni nikerartuusarluni. Hash kingunerlutsitsisarpa? Hash akuttunngitsumik pisaraanni nukillaangalersoqartarpoq arriillilluni soqutigisaarutsitsisarlunilu. Perusussuseeruttoqartarpoq aallussisoqarsinnaajunnaartarlunilu. Eqqaamasaqarsinnaaneq ilikkagaqarsinnaanerlu annikillisarput, ajornartorsiutinillu aaqqiisinnaanermik ajornakusoortitsisarluni. Sunniutipiluutit ataavartuunngillat, ikiaroornartumillu atuiunnaarnermi qaangiuteqqissinnaasarlutik. Hashimik pinngitsuuisinnaajunnaartoqartarpa? Piffissap sivikitsunnguup ingerlanerani haship aanngajaarniutitaa annerujartuinnartumik pineqarusulertarpoq. Timip piumanera alliartupiloortarpoq. Hashimik pissaarnermi kingunerlutsitsisoqarsinnaasarpoq. Kingunerlutsitsinerit takkussuutilertarput atuisimaneq akulikitsumik piffissamilu akuttoqatigiiaartumik pisarsimagaanni. Haship suut kingunerluutigisarpai? Kingunerlutsitsinerit tassaakkajuttarput ungillerineq, uniffeqannginneq, aallussisinnaajunnaarneq, qilalerneq, niaqorlunneq, eqqarsaqqissaarsinnaajunnaarneq, quersukujunneq, nuakulaneq, tarnikkut eqqumiilliorneq assigisaannillu. Isumaloqqajaasoqalersarpoq sinnarluttoqalersarlunilu. Hash akuerisaava? Haship nunatsinnut eqqunnissaa anninnissaalu inerteqqutaavoq. Aamma tuniniarnissaa, pisinissaq, tunniussineq, tigusineq saqqummersitsineq tigummiaqarnerlu inerteqqutaapput. Akiliisitaasoqarsinnaavoq pinerlussimasulluunniit isertitsivianniissutaasinnaalluni. Hvad er hash? Hash er et rusmiddel. Det udvindes af hampplanten, (Cannabis sativa). Flere slags hash? Der er kun én plante hvor rusmidlet kommer fra. Og det er fra hampplanten, man forarbejder planten forskelligt. Hvordan virker hash? Rusen ændre sanseoplevelsen, humør og stemning. Lys og lyde opleves anderledes og ofte mere intenst. Virkningen af rusen er forskelligt fra menneske til menneske, og det kommer an på hvordan hashen er forarbejdet. Negative følger af hash? Ryger man hash regelmæssigt, bliver man sløv, langsom og ligeglad. Man kan blive initiativløs og ukoncentreret. Man bliver dårligere til at huske, dårligere til at lære og dårligere til at løse problemer. Disse bivirkninger er dog ikke permanente og forsvinder, når man i en periode ikke har røget hash. Afhængighed af hash? Efter kort tids brug, skal der mere og mere hash til for at opnå samme rusvirkning. Kroppen udvikler tolerance. Man vil opleve at få abstinenssymptomer, når man holder op med at ryge hash. Abstinenssymptomer forekommer først, når hashforbruget er regelmæssigt og har varet længe. Hvilke abstinenser får man af hash? Tegnene på abstinenser er irritation, rastløshed og koncentrationsbesvær. Man kan blive i dårligt humør og få besvær med at sove. Er hash lovligt? Det er forbudt at tage hash med ind i eller ud af landet. Det er desuden forbudt at sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille og besidde hash. Straffen kan være bøde eller fængsel. 3

4 Nunatsinni inuppassuit inuusuttorpassuillumi aanngajaarniutinik atuisartuupput. Ilaasa naluaat aanngajaarniutit qanoq ulorianartiginersut - Immaqa anaanama naavaniikkallaramali timersorneq soqutigilersimavara, kisianni inunngoramali timersortarfimmiittalernikuuvunga, taama oqarpoq Miki Heilmann. Taanna tallimanik ukioqarluni siullerpaamik unammeqataaqqaarpoq, timersoqatigiiffik GSS ilaasortaaffigalugu. Sulilumi timersoqatigiiffimmi GSS-mi assammik arsartartuuvoq, angajoqqaamisulli. Tamanna pissutaagunarpoq Miki Heilmannip timersoqatigiiffimmut GSS-mut ilaasortaaneranut. - Artornalaaraluarpoq atuarluni timersorniarlunilu taama qaffasitsigisumik. Assersuutigalugu assammik arsarnermik VM-mut peqataagama atuanngiffeqaannarsinnaannginnama 1. G-mi anisitaangajaavissimavunga. Miki Heilmannip pingaartitaanut ilaavoq timersortartuunermi tapersersorteqarnissaq, namminerlu eqqaallugu angajoqqaani, qanigisani arnaatinilumi tapersersortigisarsimallugit. Sapaatip akunneranut pingasoriarluni assammik arsartarpoq marloriarlunilu sungiusaasarluni. Saniatigut nukkassartarpoq sapaatip akunneranut minnerpaamik ataasiarluni. Timersornerup timimut eqqarsartaatsimullu sunniutai assut malugisinnaanerarpai. - Timersortartuunngikkaluaruma immaqa angerlarsimaannartuussagaluarpunga, qarasaasiap saavaneerujoorlunga. Imaluunniit immaqa naalanngitsuussagaluarpunga. Kisianni timersortariarama atuarneq 4

5 Allattoq: Isak Benjaminsen Ateq: Miki A. Heilmann Inuuik: Angajoqqaat: Kristian Heilmann & Rita Egede Qatanngutit: Marlunnik qatannguteqarpoq, nukaqarpoq najaqarlunilu Illoqarfik: Nuuk Nuannaartorisaq: Ivano Balic (Croatia) Assammik arsartartoq Arnaataa: Andrea Andreassen (GSS) Assammik arsartartoq Pissartanngortarinerit: Qulit sinnerlugit kuultinik ujameqarpoq Sulerisuua: Nuummi Ilinniarnertuunngorniarfimmi ukiut pingajussaat atuarpoq (3.G) Banemi inissisimaffia: Playmaker timersornerlu paarilluarpakka, peqqissuullungalu, Miki Heilmann oqaluttuarpoq. Taanna isumaqarpoq timersornermi kingunerisaanik napparsimakulasuunani, kisitsillaqqissuulluni nukittuujuninilu. Siunissami nalugallarpaa sulerissanerluni, taamaattorli meeraallunili akissarsiutigalugu assammik arsartartoorusussimavoq, sulilu tamanna siunnerfigalugu. Suli nalorninartoqartikkallarpaa ilinniarnertuunngoreeruni siunissami paasinarsiumaartoq unnerlugu. - Soorunami timersunngitsoorsinnaanngilanga. Assammik arsartuaannassaanga. Aamma piffissaqaraangama isikkamik arsarusuttarpunga. Taakku siunissami ingerlattuaannassavakka, taama Miki Heilmann oqarpoq. Inersimasut, inuusuttut meeqqallu timersuutit nuannerunartissinnaasatik ilannguffigisarpaat. Miki Heilmannip eqqamavaa timersoqatigiiffiit ilaasa ilaasortaanermut akiliut akeqartinneq ajoraat, kikkulluunniit, inuusuttut meeqqallu timersortalersinniarlugit. - Inuusuttut sumi tamaani angalaarusaaginnaratik timersortalersuugunik immaqa susassaaleqiunnaassagaluarput, taavalu peqqinnerulerlutik, Miki Heilmann oqarpoq. Aanngajaarniutinik atuineq Miki Heilmannip akuerisinnaannginnerarpaa timersortartuunermullu tulluartuusorinagu: - Tamakkuninnga atuisartut tusartarpakka oqaatsimikkut innarlerneqartartut, soorlu timimikkut eqqarsartariaatsimikkullu eqqarsarpiarsinnaajunnaartarlutik. Sumut tamanut ajoqutaavoq. Soormi aanngajaarniutinik atuisartut tamakkuninnga atuiunnaarlutik timersortaliinnarunik, Miki Heilmann naggasiivoq. 5

6 Mange mennesker og måske især unge mennesker ryger hash her i landet, men mange ved desværre ikke, at det er meget farligt at ryge hash. Og mange ved ikke, at de kan få et meget sundere liv - ved ikke at ryge hash. 6

7 - Det var måske da jeg var i mors mave, at jeg blev interesseret i sport. Men siden jeg kom ud af mors mave hænger jeg ud i sportshallen, siger Miki Heilmann. Han husker sin første kamp, som han spillede som 5- årig. Dengang hed hans sportsklub GSS, og i dag spiller han stadig for klubben. Miki s forældre spillede også for GSS før i tiden og derfor han spiller stadig for GSS. - Selvfølgelig! Jeg skal altid være idrætsudøver, jeg vil altid spille håndbold. Og hvis jeg nu har tid, vil jeg gerne spille fodbold. Jeg tror, jeg altid vil dyrke de to sportsgrene, siger den 18 årig idrætsudøver. Han opfordrer voksne, unge og børn, at hvis de er interesseret i sport, skal de bare komme. Klubberne vil tage godt imod dem, oplyser Miki Heilmann. Han fortsætter: - I nogle sportsklubber er kontingentet gratis, for at lokke flere idrætsudøvere ind. - Det er lidt overvældende at gå i skole samtidig med at dyrke håndbold på højt niveau, for eksempel var jeg med til VM i håndbold. Jeg kan jo ikke bare rejse fra skolen uden at få fravær, jeg blev næsten smidt ud af skolen, da jeg gik i 1.G. Miki Heilmann sætter pris på som idrætsudøver at man får noget støtte, han siger selv, at han får støtte af sine forældre, bekendte og af sin kæreste. Han træner håndbold 3 gange om ugen og træner børn to gange om ugen. Ved siden af styrketræner han mindst én gang om ugen. Idræt har positiv indvirkning på min krop - både fysisk og psykisk. - Hvis jeg nu ikke var idrætsudøver, forestiller jeg mig, at jeg måske bare var hjemme hele tiden, og sad foran computeren. Eller at jeg var en slem dreng. Men da jeg er idrætsudøver, sætter jeg pris på at gå i skole og selvfølgelig at træne håndbold, og jeg er en sund og frisk ung mand, siger Miki Heilmann. Miki er næsten aldrig syg. Idrætten giver styrke og gør mig god til matematik, siger han. Han ved ikke rigtig, hvad han skal i fremtiden, men siden han var lille har han altid drømt om at blive professionel håndboldspiller og det er stadig det han går efter. Men hvis han skulle tænke på sin skole, er han lidt i tvivl om, hvad han skal satse på i fremtiden. Han mener, at det bliver nemmere at træffe afgørelse om fremtiden, når han bliver færdig med gymnasiet. Af: Isak Benjaminsen Det er bedst, hvis de unge mennesker dyrker sport, i stedet for bare rende rundt, det vil måske også hjælpe dem af med deres kedsomhed, siger Miki Heilmann. Man ved at det er farligt at ryge hash for hele kroppen, man kan jo blive invalid af det. Vi spurgte Miki Heilmann hvad han syntes om hash. Han svarede: - Dem, der ryger hash kan jeg ikke lide, hash og sport hænger ikke sammen. Jeg hører tit, at dem der ryger hash bliver invalid af det. Deres tankegang bliver meget langsommere/svagere og hash har seriøse bivirkninger for hjernen. I det hele taget er det usundt at ryge hash, og man skal aldrig blande sport og hash. Og til dem, der ryger hash: hvorfor ikke holde op og blive idrætsudøver i stedet! siger Miki Heilmann til sidst. Navn: Miki A. Heilmann Født: Forældre: Kristian Heilmann & Rita Egede Søskende: To søskende, lillebror & lillesøster By: Nuuk Forbillede: Ivano Balic (Croatia), håndboldspiller Kæreste: Andrea Andreassen (GSS), håndboldspiller Grønlands mester: Har over 10 guldmedaljer Hvad han laver: Går på gymnasium i Nuuk (3.G) Hvor han spiller på banen: Playmaker 7

8 Taama Qaqortumi inuusuttuaqqat naapitagut oqarput aperigatsigit inuusuttuaraqatimik ikiaroorniartarnerannut suna pissutaanersoq. Inuusuttoqativit isummaat allat atuakkit Det siger unge fra Qaqortoq, da vi spurgte dem, hvad grunden er til, at de unge ryger hash. Læs her, hvad andre unge mener Uiloq Mathæussen, 17-inik ukiulik * 17 år Inuusuttuaqqat ikiaroorniartarput immaqa misigisassarsiorniarlutik. Kammalaatimik misilissimasaat aamma namminneq misilikkusuttarpaat. Taamaaliortarput kammalaatitik ilaarniarsariinnarlugit. Uanga oqaakkusukkaluarpakka ikiaroortaqqunagit, taamaattumik ikiaroorasi! De unge prøver hash, måske fordi de vil opleve noget. De vil selv prøve noget, som kammeraterne har prøvet. De gør det, bare for at efterligne deres kammerater. Jeg vil gerne sige til dem, at de skal lade være med at ryge hash, så lad være med at gøre det! Ivalu Skade, 17-inik ukiulik * 17 år Inuusuttuaqqat ikiaroorniaaluttarput kammalaatitik maliinnarlugit. Kammalaatit ilaanni aamma naalakkersuisinnaasarput kajumissaaralutilluunniit, naak nalunngikkaluarlugu ikiaroornartoq ulorianartuusoq. De unge vil prøve hash, bare for at gøre som deres kammerater. Kammeraterne kan til tider også tvinge eller opfordre andre, selv om de godt ved, at hash er farlig.

9 Arne Loui Møller, 18-inik ukiulik * 18 år Naluara sooq inuusuttuaqqat ikiaroorniaaluttarnersut. Immaqa ilaasa ajornartorsiutitik qimarratiginiarlugit ikiaroortarput. Kammalaatiginikuusama angajoqqaavi avinnikuupput, ilaatigut tamakku pissutigalugit ikiaroorniaaluttarput. Ilaasa aamma misilittarlugu uerisarput. Jeg ved ikke, hvorfor de unge vil prøve hash. Måske vil nogle flygte fra deres problemer og således ryge hash. Forældrene til en kammerat jeg havde, blev skilt, og blandt andet på grund af det røg han hash. Nogle prøver det og bliver afhængige. Angunnguaq Lyberth, 16-inik ukiulik * 16 år Amerlanerpaat misilittaarusuttarput. Ikiaroorlutik misigisartik nuannarisaramikku uerisarput. Atuarfimmi immikkut ikiaroornartoq pillugu sammisaqaratta paasivara ikiaroortaraanni tarnikkut nappaateqartoqalersinnaasoq. Amiilaarnaqaaq. De fleste vil gerne prøve. De bliver afhængige, fordi de er glade for denne oplevelse. Da vi havde hash som tema i skolen, fandt vi ud af, at man kan blive psykisk syg ved at ryge hash. Det er skræmmende. Allattoq/Af: Arnaq Nielsen * Assiliisoq/Foto: Adam Hansen 9

10 Suniarpunga? - Pinerlunnertaqanngitsumik suut pissanganartut misilerarsinnaavakka? - Peqqissusera qanoq ippa? - Inersimasunngoruma sunngorusuppunga? - Inuuninni suna kisaatigaara? Hvad vil jeg? - Hvad kan jeg prøve noget der er spændende, uden at det bliver kriminelt? - Hvordan er mit helbred? - Hvad vil jeg være, når jeg bliver voksen? - Hvad ønsker jeg i mit liv? 10 Jokiba Danielsen, 16-inik ukiulik * 16 år Inuusuttuaqqat ilaat ajornartorsiutitik qimarratiginiarlugit ikiaroortarput, ilaalli aamma misiliinnaraluarlugu uerisarlutik. Ikiaroornartoq misilissimannginnakku naluara sooq uerisarnersut. Nogle ryger hash for at flygte fra deres problemer. Nogle bliver afhængige bare ved at prøve. Jeg kender ikke grunden til, at man bliver afhængig, da jeg ikke har prøvet hash. Lisa Lind Jensen, 18-inik ukiulik * 18 år Inuusuttuaqqat pissanganartorsiorniarlutik ikiaroorniaaluttarput. Aammali ilaqarput ajornartorsiuteqaramik ikiaroorniaaluttartut, assersuutigalugu sumiginnagaasimagunik. Tassunga qimaanatik arlaannik ikiortissarsiorsinnaagaluarput. De unge vil prøve hash for at prøve noget spændende. Men der er nogle, der ryger hash, fordi de har problemer, for eksempel, hvis de er blevet omsorgssvigtet. De kunne prøve at få hjælp i stedet for at flygte til denne uskik. Allattoq/Af: Arnaq Nielsen * Assiliisoq/Foto: Adam Hansen

11 Malene Rasmussen, 14-inik ukiulik * 14 år Naluara suna pissutigerpiarlugu inuusuttuaqqat ikiaroorniaaluttarnersut. Kammalaataat ikiaroorniaaluttarsinnaapput, taava aamma namminneq misilikkusulerlugu ikiaroorniaaluttarput. Jeg kender ikke grunden til, at de unge vil prøve at ryge hash. Det kan være deres kammerater har prøvet det, og så vil de også selv prøve at ryge hash. Inge Lene Falksen, 16-inik ukiulik * 16 år Ilaasa misilikkusullugu ikiaroortarput. Inuusuttuaraanermi misileraaniaaluttoqartarpoq. Aamma kammalaatitik ilaarniarkujuttarpaat. Imaluunniit nuannerunartiinnarlugu taamaaliortarput. Nogle ryger hash bare for at prøve det. Nogle unge vil prøve alt muligt, mens de er unge. De vil også gerne efterligne deres kammerater. Eller det kan være, at de synes, det ville være dejligt. Dorthe Petersen, 16-inik ukiulik * 16 år Ajornartorsiuteqaramik imaluunniit misilikkusullugu ikiaroorniaaluttarput. Imaluunniit inuusuttoqatiminnut akuuniarlutik. Kammalaatitik ilaarniakujussinnaasarpaat, taamaaliortarput ikinngutaalluarumallutik. De vil ryge hash, fordi de har problemer eller bare for at prøve. Eller de vil gøre som de andre unge. De vil prøve at efterligne deres kammerater, og gør det for at være gode kammerater. 11

12 Toqqorternerit, pigisanik tuniniaanerit. Atuarfimmi malinnaajunnaarneq, pinaveersaartitsinermut siunnersortip, Helga Nielsenip, inuusuttuaqqat ikiaroorniaaluttartut sulinerminni naapittakkatik ilaatigut taamatut oqaluttuarai - Inuusuttuaqqat ikiaroortartut atuarfimmi malinnaajunnaartarput. Atuanngitsuukulalersarlutik. Ikiaroornartumullu uerisimasut ikiaroornartoq pisartagaat annertusiartortarpoq. Ikiaroortillutik timimikkut malunniuttoortarnerat sivikilligaluttuinnarami, Ilulissani pitsaaliuinermut siunnersorti Helga Nielsen nassuiaavoq. Ataatsimoornerusartut Inuusuttuaqqat ikiaroorniartartut periarfissat assigiinngitsut atorlugit ataatsimoorlutik ikiaroorniartartut Helga Nielsenip sulinermini msilittagaqarfigaa. - Inuusuttuaqqat ikiaroorniartartut ataatsimoorfissarsiortarput. Assersuutigalugu maani illuaqqani uppernarsaatissaqartumik ikiaroorfiusimasumik naammattuugaqarnikuuvugut. Ikiaroorutigisimasat illuaqqami takussaallutik. Ataatsimoorniarnerli silamiinnaq pineq ajorpoq. Inuusuttuaqqat inuusuttullumi initaareersimasut aamma ataatsimoorniarfigineqartarput, Helga Nielsen naammattoortakkaminik oqaluttuarpoq. 12

13 Aningaasarsiniapallattarneq Ikiaroorniartartut uerisimasut pujortaguttunut, imaluunniit arlaannik pinngitsoorsinnaanagu perusuttunut assersuunneqarsinnaapput. Taamaattorli ikiaroornartumik perusunneq sakkortunerusarluni. Helga Nielsenip paasisitsiniaasarnerminni Qaqiffik suleqatigisarsimagamiuk uerinerup sunniutai ilaatigut taama oqaluttuarai. Ikiaroorusullunili perusunneq annertusigaangat inuusuttuaqqat iliuuseqartariaqartarput. - Misissuisarnitsigut apersuisarnitsigullu paasivarput inuusuttuaqqat ikiaroorutissaqarniarlutik arlaatigut suliniapallattartut, aningaasarsiniarlutik. Ajornartoorluinnarunilli allaat pigisamik ilaat tuniniartariaqartarpaat. Uerineq taamannak kinguneqarsinnaavoq, Helga Nielsen oqarpoq. Ajornerpaanngoraangat Ikiaroornartumik atuineq ajornerpaanngoraangat atuanngitsuukulanerit, malinnaasinnaajunnaarnerit, allaallu inuit akornanni toqqorternerit pilersartut Helga Nielsenip oqaluttuaraa. Ajornerpaanngoraangallu pisoqarnera oqaluttuaralugu. - Ikiarooqqaarniaaluttalersut ataatsimoorlutik misileraasarput. Aammali uerivallaarsimasut kisimiillutik ikiaroortalersarput, Helga Nielsen naggasiivoq. Allattoq: Arnaq Nielsen Assiliisoq Bent Petersen 13

14 14

15 Skjuler sig, sælger sine ejendele, følger ikke længere med i skolen, sådan siger forebyggelseskonsulent Helga Nielsen blandt andet om de unge, der ryger hash, som hun møder på sit arbejde - De unge, der ryger hash, følger ikke længere med i skolen. De forsømmer skolen mere og mere. De, der er blevet afhængige af hash, oplever at deres forbrug bliver større og større. Virkningen af hashen i kroppen bliver kortere og kortere, forklarer forebyggelseskonsulent i Ilulissat Helga Nielsen. De holder sammen Helga Nielsen har i sit arbejde erfaringer med, at de unge, der ryger hash, bruger forskellige muligheder for at være sammen og få rus af at ryge hash. - De unge, der ryger hash, prøver at finde steder at være sammen. For eksempel er der en hytte her, som vi har fundet, som bevisligt har været brugt som samlingssted for at ryge hash. Man kan finde udstyr i hytten, der har været brugt til hashrygning. Det er dog ikke ikke kun i det fri, at de samles. De mødes også hos helt unge og lidt ældre unge, der har fået lejlighed, fortæller Helga Nielsen om det, hun har erfaret. Skaffer hurtige penge De, der er blevet afhængig af hash, kan sammenlignes med rygere, der er trængende efter at ryge eller andre, der er afhængige. Alligevel er trangen til hash den stærkeste. Helga Nielsen samarbejder med Qaqiffik med sine oplysninger. Helga fortæller således om virkningen af afhængigheden. Når trangen til hash bliver for stor, skal de unge gøre noget ved det. - Gennem vores undersøgelser og samtaler, har vi fundet ud af, at de unge hurtigst skal gøre et eller andet for at skaffe penge. Hvis det bliver helt galt, kan de finde på at sælge nogle af deres ejendele. Det kan afhængighed resultere i, siger Helga Nielsen. Når det bliver værst Helga Nielsen fortæller, at når forbruget af hash bliver værst, resulterer det i, at misbrugeren forsømmer skolen, ikke kan følge med i undervisningen, og endda gemmer sig for andre mennesker. Hun fortæller også om, hvad der sker, når det bliver værst. - De, der begynder at ryge hash går sammen og eksperimenterer. Men de, der er blevet meget afhængige, ryger hash alene, slutter Helga Nielsen. Af Arnaq Nielsen foto Bent Petersen 15

16 Nuummi politiit ikiaroornartulerisut qanoq suleriaaseqarnersut paasiniaavigilaarniarlugit INUK-mit alakkarterpagut Allattoq: Pauline L. Abelsen Ikiaroornartulerisut qanoq sulisarpat? Nuummi ikiaroornartulerisoq Bjørn Bjerregaard siullermik ima aperaarput: Mittarfimmut misissuiartorniaraangassi suut tunngaviusarpat? - Ikiaroornartumik nunatsinnut eqqussinissaq marluinnarnik periarfissaqarpoq, tassalu umiarsuakkut timmisartukkullu. Mittarfiliarniaraangatta uagut nammineq misissuiartortarpugut pasitsaassaqanngikkaluarlutaluunniit. Pisarneq malillugu misissuineq aallaaviusarpoq. Kisiannili inuit aamma namminneq saaffiginnissinnaasarput, soorlu oqarlutik una Danmarkimukarpoq, imaluunniit una nassarluni tikilerpoq. Taama oqaluttuarpoq Bjørn Bjerregaard Nuummi ikiaroornartulerinermi atorfilik. Illoqarfiummi iluani arsaarinninniarlusi ornigukkaangassi suut aallaaviusarpat? Bjørn Bjerregaard taama aperineqarami ima akivoq: - Politiit ikiaroornartulerisartut suliarisarpaat inuit sumi ikiaroornartuerniartoqarneranik, sumi ikiaroornartumik aningaasanillu uninngasuuteqartoqarneranik saaffiginnissutaat. Ornigukkaangattali oqarsinnaaneq ajorpugut ilumut ikiaroornartumik nassaassanerluta. Ilaanni soorunami nassaartarpugut, ilaannili aamma soqarneq ajorpoq. Aamma sulianut allanut tunngasunik suliaqartilluta nassaarsinnaasarpugut. Ikiaroornartup annertussusaa pineqaatissiiniarnermi apeqqutaasarpoq Pineqaatissiiniarnermi ikiaroornartup tuniniarneqartup, namminerluunniit atugassatut tigummineqartup annertussusaa apeqqutaasarpoq. Assersuutigalugu tuniniagassamik 10 gr.-imik tigummiaqaraanni arsaarinnissutigigaanni eqqartuussivimmi politiit piumasarisinnaasarpaat 10 gr. x 100, tassa kr. aamma ukioq ataaseq sianigineqarnissaa. (Eqqartuussut pineqaatissiissutaanngikkallartoq). 10 gr. tigummiaq nammineq atugassarigaanni akiligassiissut ima naleqartarpoq: kr. aappassaaneerlunilu taamatut tigummiaqarluni naammattoortikkaanni kr.-ninik akiligassiisoqartarpoq. Eqqartuussivilli aalajangiinissamut apeqqutaalluinnartarpoq. Taamatut pinerluuteqaqqippat pineqaatissinneqarnissaa sakkortunerussaaq. Aamma ikiaroornartumik pinerluttoqarneratigut pineqaatissiiniarnermi inuk aatsaat taamaaliortuunersoq apeqqutaasarpoq pineqaatissiiniarnermi. Hashi tuniniagassaappat tamatigut eqqartuussivik anguneqartarpoq, namminerli atugassatut tigummiaqaraanni eqqartuussivikkuunngikkaluartumik akiliisitsisoqarsinnaavoq, soorunami haship annertussusaa apeqqutaatillugu. Bjørnip inuusuttunut ikiaroornartumik tuniniaasartunut oqaatigerusutai - Inuusuttunut ikiaroornartumik tuniniaasartunut oqaatigerusuppara, inuusuttut sulerinerlutik eqqarsaatigisariaqarpaat. Tuniniaasitsisut (bagmandit) imminnuinnaq eqqarsaatigisuupput, aningaasarpassuarnik iluanaarnissartik kisiat eqqarsaatigisarlugu. Aningaasammi tuniniaanermi isertinneqartut annerpaamik tuniniaasitsisunut tuttussaapput. Paasisaasoqartillugu tuniniaasut pillarneqartussaapput uffa tuniniaasitsisut iperagaaginnarsinnaasut. Aamma inuusuttut siunissartik eqqarsaatigisariaqarpaat, tuniniaatillutimmi paasineqarunik siunissami ilinniarnissaminnut periarfissanullu allanut akornutigisinnaagamikku. Annermillu aamma inuusuttut tuniniaasartut eqqarsaatigissavaat ikiaroornartoq inuiaqatigiinnut akissaajaataasorujussuullunilu ajoqutaasorujussuummat. Soorlu eqqaaginnarlugit angajoqqaat ikiaroornartumik atuisut ikiaroornartumut akissaqarniarlutik meeqqamik nerisassaqartinnissaannut akissaaruttarput. Taamaalilluni meeqqat toqqissisimasumik peroriartornissaraluat maangaannartinneqartarluni. Aamma imminnut allanullu ikiaroornartoq ajoqusiisinnaasorujussuusoq. Meeqqatik imaluunniit meerassatik aamma taamatut peroriartussanersut eqqarsaatigilluinnartariaqarpaat. Taama eqqarsaatissiivoq Nuummi ikiaroornartulerinermik atorfeqartoq Bjørn Bjerregaard. Ikiaroornartumik tuniniaasunik naammattoorsinermi saaffissat? Bjørnip meeqqat inuusuttuaqqallu ikiaroornartumik tuniniaasunik naammattoorsissagaluarunik saaffigisinnaasaannik oqaluttuuppai: - Ikiaroornartumik tuniniaasunik naammattuuissagaluarussi politeeqarfimmut pigaartuusunut saaffiginnissinnaavusi. Ikiaroornartulerinermik suliaqartut kisiisa saaffigisariaqanngillat, pigaartuusut aamma oqaluttuunneqarsinnaapput, aamma taakku ornigussinnaammata. Annilaangassutissaqanngilasi, atersi taanngikkaluarlugu oqaatiginnissinnaavusi. Taama naggasiivoq Bjørn Bjeeragaard, Nuuk Politi. 16

17 Bjørn Bjerregaard politiitut nunatsinni ilinniarsimavoq. Siullermik ilinniartuulluni sapaatip akunnera ikiaroornartulerisuni misiliivoq. Tamatuma kingorna qaammatit marluk sulilluni misileqqippaa. Ilinniarnini naammassigamiuk 2002-mi atorfigilerusullugu qinnuteqarpoq akuerisaallunilu. Ikiaroornartulerisutut atorfeqassagaanni immikkut piumasaqaatitaqanngilaq. Kikkulluunniit politiitut ilinniarsimasut ikiaroornartulerinermik soqutigisallit atorfimmut qinnuteqarsinnaapput. Aamma pinngitsaaliissutaanngilaq ikiaroornartulerisinnaasumik qimmeqarnissaq. Atorfinittulli qinnutigisinnaavaa qimmitaarnissani, aamma ikiaroornartulerinermi ittuusup atorfinittoq aperisinnaavaa qimmitaarusunnersoq. Bjørn aperineqarpoq ikiaroornartulerisinnaasumik qimmitaarusunnersoq, tamannalu soqutigalugu qimmitaarpoq. 17

18 INUK har været forbi Narkopolitiet Skrevet af: Pauline L. Abelsen Oversætter: Aage Lennert Hvordan arbejder narkopolitiet? Vi stillede en række spørgsmål til Bjørn Bjerregaard fra narkopolitiet i Nuuk: Hvad ligger til grund for når I tager til kontrol i lufthavnen? - Der er kun to muligheder for at smugle hash til Grønland, og det er med skib eller fly. Når vi skal lave kontrol i lufthavnen, er det på eget initiativ, altså rutinemæssig kontrol, selv om vi ikke har nogen direkte mistænkte. Det sker også, at folk henvender sig til os, for eksempel ved at sige, at denne og denne er taget til Danmark for at hente hash, eller at denne er på vej med noget hash. Det fortæller Bjørn Bjerregaard fra narkopolitiet i Nuuk. Hvilken begrundelse har I når, I laver ransagninger i byen? På spørgsmålet svarer Bjørn Bjerregaard: - Narkopolitiet arbejder ud fra henvendelser fra befolkningen, som kommer med oplysninger om, hvor der evt. bliver solgt hash eller opbevaret hash og penge. Når vi kommer, kan vi ikke sige, om vi i det hele taget finder noget. Nogle gange finder vi noget, men andre gange går vi uden at have fundet noget. Vi foretager også nogle gange ransagninger ud fra efterforskning i en sag. 18

19 i Nuuk for at høre lidt om hvordan de arbejder Mængden af narko fastsætter strafudmålingen Det er mængden af den hash man vil sælge eller har til eget forbrug, der afgør, hvilken foranstaltning man får. Hvis man for eksempel er i besiddelse af 10 gr. til salg, kræver Politiet at bøden skal være 10 gr. x 100 kr. pr. gram, hvilket giver kr. samt tilsyn i et år (betinget dom). Hvis de 10 gram er til eget forbrug så er bøden på kr ,-, hvis det er første gang. Er det anden gang, så stiger bøden til kr ,- også så videre. Det er dog retten der er helt afgørende for afgørelsen. Hvis man begår samme forbrydelse igen, bliver straffen hårdere. Når der bliver begået narkokriminalitet, er det også et spørgsmål for straffeudmålingen, om personen gør det for første gang. Drejer det sig om hash til salg, så skal sagen altid i retten, er hashen til eget forbrug, kan sagen afgøres udenretsligt, men selvfølgelig afhængig af hashens mængde. Bjørns budskab til unge hash pushere - Jeg vil sige til unge, der er hashpushere, at de skal tænke over, hvad de gør. Bagmændene tænker kun på sig selv, og tænker kun på at tjene mange penge på det. De fleste penge, man tjener ved hashhandel, går i bagmændenes lommer. Det er pusherne, som tager straffen, hvis de bliver taget, mens bagmændene går fri. De unge skal også tænke på deres fremtid, for hvis de bliver opdaget, mens de sælger, kan det gå ud over eventuel uddannelse og fremtidige muligheder. De unge pushere skal også mest tænke over, at hash er en stor omkostning og skade for det lille grønlandske samfund. Når man blot tænker på de forældre, der er hashbrugere, har de ikke råd til at give deres børn mad, for at kunne have råd til hash. På den måde går børns trygge opvækst til spilde. De skal selvfølgelig også tænke på den skade man påfører sig selv og andre ved hashrygning. Skal deres egne børn eller kommende børn selv vokse op på samme måde? Sådan giver Bjørn Bjerregaard, der er ansat ved narkopolitiet i Nuuk, noget at tænke over. Hvor man kan henvende sig når man opdager hashhandel? Bjørn fortæller børn og unge hvor de kan henvende sig, hvis de opdager hashhandel: - Hvis I skulle opdage nogen, der sælger hash, skal I snarest henvende jer på Politistationen. Det er ikke kun narkopolitiet, man skal henvende sig til, men man kan også fortælle det til vagthavende, fordi de også kan rykke ud. I har ikke noget at være bange for, da I kan henvende jer anonymt. Sådan slutter Bjørn Bjerregaard, Nuuk Politi. Bjørn Bjerregaard er uddannet i politiet i Grønland. Under sin uddannelse var han i praktik i narkopolitiet i en uge. Efter endt uddannelse har han også været på turnus i 2 måneder i afdelingen. Da han var færdiguddannet, søgte han job der i 2002 og blev ansat. Der er ingen særlige krav for at arbejde i narkopolitiet. Alle, der er uddannet inden for politiet, og har interesse i narkopolitiet kan søge arbejde der. Det er heller ikke et krav eller obligatorisk, at man anskaffer sig en narkohund. Bjørn blev spurgt om han kunne tænke sig en narkohund, hvilket han godt ville. 19

20 Inuunermik nuannersumik qinigaqarusukkaanni timersortalernissaq periarfissaalluarpoq, timersortarnermi inunnut aamma ineriartuutaalluarsinnaammat Timersortartuuniaraanni aalajangertariaqarpoq qanoq inuuniarnerluni Timersortartutut inuuniaraanni inuuneq pilersaarusiugaasariaqarpoq, timersortartuullunimi ikiaroornartunik atuiniarlunilu festertunukartassagaanni suut tamarmik piffissaqarfigineqarsinnaanngillat. Timersortartutummi inuussagaanni nerisaqarluarnissaq, sinilluartarnissaq eqqissisimaartarnissarlu timersortartumut pingaaruteqartuupput, taamaalilluni pilersaarusiorluartarnissaq pingaaruteqarluni. Timersortaraannilu saniatigullu ikiaroortaraanni angusaqarfiunavianngitsoq taavaa, taakkumi imminnut attuumassuteqannginnamik. Anguniagaq nammineq anguniarlugu Kristian Heilmanni timersullaqqissuuniarnini nammineerluni anguniarsimavaa, anguniagaqaraannimi inuup nammineerluni anguniakkani anguniartussavaa, kammalaatit allallu apeqqutaatinnagit. Soorunami timersorneq aqqutigalugu kammalaatitaartoqartarpoq, anguniagaqaraannili nammineq akisussaaffimmik tigusinissaq pisariaqartuuvoq. Ajugaanissaq pingaarnersaajunngilaq Kristian Heilmann ulluinnarni assammik arsarnermi GSS sinnerlugu angutini sungiusaasarpoq. Sumiluunniit aallartitsiniaraanni naqqaninngaanniit aallartittarnissaq pisariaqartoq oqaatigivaa, GSS-imilu aallarteqqaarami naqqaninngaanniit pilersaarusiorluakkamik aallartissimapput. Ajugaanissaq pingaartinnagu siuariaateqartarnissarli takutinneqassasoq pingaarnertut isigisarpaa. Siuariaateqarsimaneq suleqatigiissimanermik ingerlatsilluarnermillu isumaqartarmat, anguniagassatut siullertut isigineqartarpoq. 20