Hvad mener I generelt om Natura 2000 ordningerne og hvem, mener I, har ansvaret for igangsætning af Natura 2000 projekter hos lodsejerne?

Transkript

1 Besvarelser Telefonisk spørgeundersøgelse af 10 udvalgte miljørådgivere Vi har i projektet Demonstration og scenarier for natur-, miljø- og klimatiltag foretaget en telefonisk spørgeundersøgelse af 10 udvalgte miljørådgivere i kommuner (4) og lokale rådgivningsvirksomheder (6) for at undersøge hvorledes Natura 2000 ordningerne vurderes. Nedenstående besvarelser har dannet grundlag for sammendraget i artiklen Natura 2000 ordningernes barrierer og hvordan de forceres. Det er blevet klart i spørgerunden, at de forholdsvis få ordninger skal rumme rigtig mange forskellige naturtyper i Danmark. Klitheder i Vestjylland, vådområder før fjorde i Østjylland og strandenge med tagrør på Sydhavsøerne kræver individuelt tilpassede plejeplaner. Det er en stor udfordring, at få de 5 etablerede ordninger til at rumme disse store variationer. Hvad mener I generelt om Natura 2000 ordningerne og hvem, mener I, har ansvaret for igangsætning af Natura 2000 projekter hos lodsejerne? Svar 1 Der er store kommunale udfordringer mht. implementering af indsatser i handleplanerne. Indsatserne er primært naturpleje med afgræsning. Dette stiller krav til dialog og samarbejde med dyreholdere, landmænd og konsulenter - tidskrævende og kompetencekrævende. Man skal vide noget om naturpleje og være dygtig til at tale samme sprog som landmænd og landbrugsrådgivere. Hvem der har ansvaret, er afhængigt af, om kommunen opfordrer til projekter. Det gør vi i den kommune, jeg arbejder i. Lodsejer kontakter kommunen for hjælp til en ansøgning eller kommunen kontakter lodsejer, hvis der er spottet et godt projektareal. Som jeg ser det, er det en kommunal opgave. Jeg har dog også eksempler, hvor landbrugsrådgivere har taget opgaven med de private lodsejere Der mangler samarbejde og dialog mellem Naturstyrelsen (udpegning af områder, hvor der er mulighed for støtte og hvilke metoder, der anbefales), landbrugsrådgivere (landboforeninger), landmænd, Naturerhvervsstyrelsen (støtteordninger til rydning og hegn, hydrologi og efterfølgende støtte til drift og pleje), Fødevarestyrelsen (vedr. krav til skur og øremærkning mm) og handleplanmyndigheden (kommune og stat). Der mangler fælles forståelse for, hvilke mål, der skal nås. Der mangler bedre støttemuligheder for driften (pleje af natur og græsarealer). Der mangler koordinering mellem Fødevarestyrelsen (med en mere lempelig lovgivning vedr. fødevarekontrol på naturarealer) og Naturstyrelsen (med anbefalinger til dyr, der skal gå ude hele året). Der mangler også koordinering mellem mål til god naturtilstand og betingelser vedr. udbetaling af støtte og desuden har kontrollen resulteret i at landmænd har mistet støtte, fordi de har lyttet til anbefalinger til god naturpleje! Ser gerne landbrugsrådgiverne som projektledere. Men det er sjældent, at landmanden vil betale for det! Kravet om gunstig bevaringsstatus er jo stillet af EU, stat og kommune. Så er det jo ikke rimeligt, at det er landmanden selv, der skal betale for at få lavet ansøgning mm. Jeg mener landmændenes rolle er: At stille deres erfaringer og viden til rådighed mht. dyrehold, håndtering af dyr, veterinærviden (bl.a. problemer med lungesygdomme og orm i forhold til afgræsning i vådområder).

2 At være åbne overfor samarbejde omkring naturpleje. At være villige til at stille dyr til rådighed. At være åbne overfor ny viden omkring natur og naturpleje. At være med til at udvikle gode naturplejedyr og metoder. Svar 2 Jeg har indtil nu som landbrugsrådgiver ikke arbejdet meget med Natura 2000 området. Kommuner hyrer private firmaer ind i projekterne, f.eks Rambøll eller andre aktører. Indgangen til projekter virker til at være meget forskellig i de enkelte regioner. Er i øjeblikket hyret ind som tovholder for lodsejerne af kommunen på et vådområdeprojekt. Skal holde kontakt med lodsejere, være referent og indkalde lodsejere og kommuner til møde. Organisere møder og lave dagsorden. Har pt. ikke meget erfaring, da det lige er startet op, og der er igangværende lodsejerforhandlinger. Oplevelsen er, at det generelt er kommunerne, der opstarter projekterne. Regelsættet på området er for kompliceret det skal være mere enkelt. Der er i øjeblikket frygt for at søge tilskud på naturarealer. Nogle landmænd mener ligeledes, at afgræsning og hegning ødelægger jagten. Svar 3 Området er meget politisk. Det er EU, staten og dermed kommunen, der har opgaven med at sikre naturen. Det er vigtigt at have rådgivningsdelen med fra starten, og vi kan kun gøre noget, hvis landmændene er med, da alt er baseret på frivillighed. Det er vigtigt, at ansatte i forvaltningen ved, hvordan de forskellige ordninger skal håndteres. Medarbejderne i forvaltningen skal uddannes ordentligt til opgaven: Kommunikation og forståelse for landmandens produktion og situation Forståelse af støtteordninger Forståelse af EU-ordninger og Landdistriktsordninger - hvordan hænger det sammen Ansatte i kommunen forstår ikke alle reglerne for støtteordningerne. Nogle af dem opfatter det helt klart som landmanden og landbrugsrådgiverens ansvar. Det er vigtigt, at der er en informationsstrøm fra kommuner til konsulenter, der arbejder med Natura Der er ingen, der laver kurser om ordningerne. Der er dog udbudt et enkelt kursus på Ferskvandscentret til kroner. Det føles som om, ansvaret kører rundt, og indimellem kommer det til at virke som en børnehave, hvor ingen vil have ansvaret, f.eks. vil kontrolinstansen vil ikke opgive hvilke krav de kontrollerer efter. Svar 4 Ordningerne er problematiske. Største barriere er støttebeløb, kontrol og regelsæt på området. Life-projekter er bedre at starte naturprojekter op på, da man selv bestemmer indhold og tidsforløb. Der er sammenfald mellem de 2 ordninger. Umiddelbart er det kommunes ansvar at starte projekter op, men Natura 2000 områderne er også baseret på, at det er frivilligt og dermed baseret på det private initiativ. Vandplanerne er nok mere præcist forklaret end Natura En del naturtyper er kortlagt f.eks. rigkær, så det burde være nemt at sige, hvor indsatsen skulle ligge.

3 Svar 5 Det er kommunens ansvar at tage initiativ i Natura 2000 områder. Der mangler flere ansøgningsrunder. Det, at der kun er en ansøgningsrunde, gør det hele mere presset, da alt skal udføres på samme tid, og det øger ofte omkostningerne. NaturErhvervstyrelsen er gearet til 4 ansøgningsrunder. Generelt forsøges det at kombinere ordningerne naturlige vandstandsforhold, rydning og afgræsning. Der mangler en ordning med engangsudbetaling. Svar 6 Generelt er det kommunen, der skal tage initiativet til opstart af projekter, mens vi som landbrugsrådgivere skal rådgive vores kunder i, om det er en god ide at indgå i projekterne. Der er i øjeblikket ingen, der betaler os for at tage initiativet i disse ordninger. Der mangler meget mere fokus på landbrugsrådgiveren i processen. Det er kommunen og staten, der bestemmer, hvor pengene skal bruges til indsatsen, så derfor er det muligt, at få penge til konsulenthjælp i Natura 2000 ordningen hvis der var vilje til det. Der mangler øget samarbejde. Det er fint, at kommunen er projektleder, men landbrugsrådgiverne skal meget tidligere ind i processen. Landbruget har ikke fokus på naturen og Natura 2000 områder i forhold til Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Der tales mest om målrettede virkemidler. Svar 7 Jeg har arbejdet med denne ordning. Det er sjældent lodsejernes ide som udgangspunkt. Der kunne skaffes mange flere hektar natur i Natura 2000 ordningerne, men risikoen ved at dyrke natur og producere i samme ordning er alt for stor. Det må accepteres, at vi nogle gange må fraråde landmændene at deltage, da risikoen er alt for stor. Svar 8 Det er et værre cirkus med regelsættet, men alle der har søgt har fået tilskud. Svar 9 Lodsejerne er interesserede i Natura 2000 ordningerne, men der er ingen konkrete aftaler på denne ordning. Der er pt. stor usikkerhed omkring vandplanerne og dermed også Natura 2000 området. I øjeblikket er der meget fokus på vandplanerne. Det anbefales derfor at afvente, da det kan være meget vanskeligt at komme ud af ordningerne igen. Ikke alle lodsejere har forståelse for ordningen, da den er pålagt deres ejendom og har meget forskellig relevans. Det er ligeledes ikke altid lige nemt at se alle konsekvenser af en ordning. Kommunerne rådgiver ikke i konsekvenser. Derfor er der lavet aftale med flere kommuner om rådgivning af lodsejere enten som facilitator for grupper eller via individuelle rådgivningstimer til landmænd. Begge former for rådgivning betales af kommunen. Det er meget vigtigt ikke at stå som projektejer. Det er kommunens eller statens ansvar. Det er landmandens projekt, og det er vigtigt, at den enkelte landmand eller flere lodsejere får lavet en god aftale med kommune eller stat. Det er også vigtigt, at landmanden forstår, hvorfor stat og kommune skyder penge ind i projektet. Det er vigtigt at fortælle, at det er for at beskytte f.eks. mygblomsten.

4 Flere kommuner henvender sig for at få hjælp i relation til lodsejerkontakt og rådgivning af lodsejere om regler og økonomiske ordninger. Selve reglerne og overholdelsen af dem er ikke kommunens opgave, og medarbejderne har ikke altid den nødvendige viden på dette felt. Tag aldrig udgangspunkt i ordningerne, men tag udgangspunkt i, hvad vi gerne vil opnå i det specifikke naturområde og samarbejd derefter frem efter dette. Det er vigtigt at tænke ud af boksen. Hvad er det parterne vil, og så kan man efterfølgende se på, hvad ordningerne kan give. Samarbejde er nøgleordet. Svar 10 Vi tager direkte kontakt til kunderne. Al rådgivning der vedr. støtteordninger henvises til landbrugsrådgivere. Der burde være løbende ansøgningsfrister - minimum 4 om året. Ligeledes tager det tid at afklare disse ordninger med lodsejerne. Det kan f.eks. ikke altid gøres på 6 uger. Det er vigtigt at respektere den private ejendomsret. Hvad er jeres erfaring med ordningen: etablering af naturlige vandstandsforhold? Svar 1 Vi har ikke meget erfaring med denne ordning. Lige nu er der et enkelt projekt med en smeltevandsdal og en afvandingsgrøft, der skal tildækkes. Dette projekt er nemt at gennemføre, da det i dette tilfælde ikke hænger sammen med afgræsning. Svar 2 Kender ikke ordningen, men skal i gang med det første projekt i 2014 med et område med hængesæk. Godt at der er penge til konsulenthjælp og forundersøgelse i denne ordning. Svar 3 Ser denne ordning som god. Ordningen er baseret på frivillighed. Vi har ét godkendt projekt, og der er lavet 5 forundersøgelser. Dette er større projekter med især standenge og beskyttelse af engsnarre og rørvagtler. Der burde være større mulighed for kompensation. Der er brug for lokale konsulenter i selve processen. De skal være med til at se muligheder for landmanden Svar 4 Der er indhentet kroner til forundersøgelser. Der mangler konkrete projekter. Det er meget vanskelige projekter, da det handler om at have rent vand i området, og når man begynder at ændre hydrologien, kan man måske komme til at til lede næringsstofrigt vand ind i området, hvis man lukker eller åbner grøfter og dræn. Kildevæld har stor betydning, og når man begynder at arbejde med hydrologien, ved man så hvordan man påvirker disse? Nogle af områderne har måske i forvejen noget af det allerfineste natur. Det man gør i disse områder, skal gøres med stor varsomhed, og det skal være særdeles velovervejet. Det er en fagligt kompliceret ordning. Områderne kan nemt gå hen og blive for våde eller modsat, der kommer udtørringsproblemer. Derfor er forundersøgelserne meget vigtige, og det er godt, der er penge til dette. Det er vigtigt at passe på

5 med at presse, og det er vigtigt at vælge den rigtige rådgiver det er ikke lige meget, hvem man vælger til opgaven. Nogle af Natura 2000 områderne virker som om de er tilfældigt udvalgte. Svar 5 Vi har et enkelt projektet med 28 lodsejere/landmænd hvor der nu afholdes et informationsmøde om projektet. Jeg er som rådgiver hyret af kommunen til at fortælle om Natura 2000 ordningen og de støttemuligheder der er i de forskellige ordninger men ikke som en del af projektet fremefter. Der er flere mulige projekter i området, men umiddelbart er landmændene ikke interesserede. Det er som sagt kommunen der har initiativet og projektledelsen. Orbicon har lavet forundersøgelsen i omtalte projekt. Efter at have gennemlæst rapporten kan jeg se at vi som rådgivningsvirksomhed kunne have lavet denne uden problemer. Vi kunne sagtens være med til at facilitere en del af processen i relation til landmændene. Rydning og afgræsning vil senere komme ind i projektet. Jeg mener at Artikel 34 er noget uafklaret i denne ordning. Det burde være således at når aftalen er faldet på plads så vil arealet også automatisk være omfattet af artikel 34. Dette burde også gælde for alle aftaler om 1 og 5 årige pleje af græs- og naturarealer. Der skal mere opmærksomhed på regelsæt og økonomi. Hjælp os til forenkling. Svar 6 Kender ikke til anvendelse af ordningen. Svar 7 Har fokus på ordningen, men har ingen proceserfaring. Svar 8 Denne ordning er ikke brugt. Svar 9 Jeg forstår ikke helt de udpegninger, der er foretaget. Udpegningerne burde foretages i en tæt dialog mellem stat og kommune. På nogle af de udpegede arealer dyrkes der højværdiafgrøder. Det var bedre at sætte et antal hektar på, som skulle findes til formålet via bestemte kriterier end tåbelige udpegninger. Det er vigtigt, at landmanden har lyst til at deltage i projekterne, og at de rigtige områder, findes til formålet. Udpegningerne låser for andre muligheder. Der burde åbnes op for, at kommunerne kunne komme med forslag til projektområder. Hvad er jeres erfaring med ordningen: Rydning af tilgroede arealer Svar 1 Vi bruger ordningen på stort set alle de områder, hvor vi sætter hegn. Grunden til at vi bruger den, er bl.a., at de fleste af vores områder ikke er omfattet af den såkaldte rydningspligt. Man kan ikke køre med almindelige landbrugsmaskiner på arealerne, hvilket bl.a. undtager dem for rydningspligten.

6 Hvis der er arealer med rydningspligt på nogle af vores projekter, har vi, uanset ovennævnte, dog stadigvæk ryddet, da kommunen står som tilsagnsmodtager, og derfor ved tilsagnets udløb under alle omstændigheder har forpligtet sig til at sørge for, at arealet er ryddet for opvækst! Igen en af de evt. udgifter, der er forbundet med afledt drift på et anlægs-projekt, som jeg kalder et rydning-hegns projekt. Vi etablerer et anlæg med hegn og et område, der er ryddet. Det giver forpligtigelser til at varetage afledt drift på anlægget. Det har man slet ikke tænkt ind i ordningerne. Så klø endelig på med at få det ændret. Svar 2 Ordningen er problematisk og bruges næsten ikke. Jeg har derfor ingen indgående kendskab til ordningen. Der bruges mere Life-projekter til at klargøre arealerne i kommunen. Det kan tage 2-3 år at klargøre arealerne og fjerne ask og elletræer helt. Rydning kan ikke foretages på én gang. Dyrene vil ofte ikke æde genvækst af træer, brombær og anden vegetation. I ordningen Rydning af tilgroede arealer er genrydning ikke muligt. Der betales kun for rydning én gang men sådan ser virkeligheden ikke ud. I dag er denne rydning bare yderligere arbejde for landmanden. I ordningen burde der tages højde for betaling til genrydning/kontinuerlig rydning, så arealerne får den ønskede tilstand. At tro at natur kan genskabes ved et engangsindgreb er meget urealistisk i denne ordning. Landmanden får et engangsbeløb på ca kroner for at stille jorden til rådighed i Life projekt. Når arealet er klart 2-3 år senere, indgås de 5 årige ordninger. I Sverige laver de detaljerede plejeplaner på udvalgte arealer med efterfølgende pleje. Efterhånden som landmanden opnår den ønskede naturværdi i planen, øges støttebeløbet. Dette er mere hensigtsmæssigt, og der er en gulerod i at gøre det rigtige. Kontrollen bliver også mere veldefineret, når der er en detaljeret plan at følge. Der mangler mulighed for at korrigere i de eksisterende ordninger. I ordningen burde indbygges løbende opfølgning og økonomi til at rette op på arealerne, så vi hurtigere får den ønskede naturtilstand. Svar 3 Der er ikke helt tilfredshed med denne ordning. Ordningen kan i princippet bruges til at rydde arealer for at få en bedre udsigt. Der burde ikke kunne ryddes uden forpligtigelse til afgræsning. Jeg er i tvivl om ordningen kan bruges til efterrydning? Der burde laves mere permanente aftaler. Grunden til at der laves kortvarige aftaler, er at få pengene til at strække til mange projekter. Svar 4 Det er mest kommunerne, der er interesserede i denne ordning, og den er vi rigtig glade. Lodsejerne kommer ikke selv på, at de skal rydde arealerne, så det er afgjort mest kommunens interesse. Det er næsten altid kommunen, der kontakter lodsejerne. Der foretages næsten altid rydning sammen med forberedelse til afgræsning. Der mangler en præcisering om materialerne fra arealerne f.eks. træflis. Der er i 2013 afsat 1,1 million i denne ordning. Landmændene er fanget i den efterfølgende rydningspligt, og det kan være en meget stor udgift for dem i starten, indtil området har den ønskede karakter. Denne manglende betaling for efterfølgende rydning er en barriere for, at der kunne etableres både større og flere naturarealer. Muligheden for flere naturarealer foreligger derfor.

7 Svar 5 Ordningen om forberedelse til afgræsning er til at håndtere, da det er på enkeltmandsniveau. Forberedelse (hegning) til afgræsning anvendes rigtig meget på i forvejen gode engarealer, mens rydning næsten altid undgås. Der vælges i stedet at beholde eksisterende natur. Der hegnes generelt udenom de naturarealer, som evt. kunne have været ryddet. Dette skyldes, at man efterfølgende har pligt til at holde arealerne ryddet for opvækst, hvis man indgår i ordningen. Der bliver lavet tip top hegn med egepæle, som sagtens kan holde i 20 år. Vedligeholdelse er derfor i småtingsafdelingen. Ordningen fungerer generelt godt. Svar 6 Kommunen har deltaget aktivt i de 2-3 projekter, som vi har deltaget i også for at give tilsagn til rydning, så det bliver gjort rigtigt fra starten. Der er søgt tilskud til rydning på alle arealer, og der er lavet hegning. Der er dog kun anvendt rydning på arealer, der kan køres på med almindelige landbrugsmaskiner, da der i ordningen ikke er mulighed for tilskud til yderligere rydning efterfølgende. Landmændene ønsker ikke at være bundet op på rydning efterfølgende, da det kan være både tidskrævende og omkostningsfuldt. Alt i ordningen er ikke nødvendigvis gavnligt for naturen. Det skal være sådan, at landmanden selv kan rydde efterfølgende med egne maskiner. Dette gør, at ikke alle potentielle arealer kommer med i hegningen skrænter, sump og andet krat undlades. Den naturmæssige gevinst kunne måske være større. Hvis man potentielt havde et projekt med hektar lysåbent areal, og efter nogle år måtte konstatere, at 500 var tilgroet igen havde naturen så tabt? Svar 7 Kender ikke så meget til ordningen, da det kun er lavet for en lodsejer. Generelt er landmændene tilfreds med ordningen, da der er 100 procent dækning for udgifter. Strandenge kræver ikke den store rydning. Svar 8 Har et afslutte projekt. Supergodt værktøj til naturarealer. Flere lodsejere har indset at de på et eller andet niveau har mistet råderetten til arealerne via fredninger. Det er derfor godt at der kan kompenseres. Det er ikke alle der får ryddet som derefter hegner arealerne. Generelt er landmændene tilfredse med ordningen, og i nogle tilfælde har det været muligt for kommunen at tage sig af genrydning af arealerne (nyopvækst), men det er vigtigt at få lavet klare aftaler om yderligere genrydning, inden lodsejer indgår den endelige aftale med myndighederne. Der har været meget diskussion om værdien af flis, men lodsejere kan måske fjerne noget af den mest værdifulde opvækst, inden man indgår aftale med myndighederne. Det er dog her meget vigtig at være opmærksom på eventuelle fredningsbestemmelser på det aktuelle areal. Mange af lodsejerne er også afklarede med at bidrage til projektet. Rigtig meget kan afklares med fornuftige aftaler mellem begge parter. Alle bør jo være interesserede i at finde den rigtige løsning. Planlægning og rettidig omhu er altid vigtigt, og alle parter skal have tid til at tænke sig rigtig godt om inden igangsætning. Det er vigtigt, at have lodsejere der er økonomisk tilfredse, når vi taler om natur. Det er dem, der skal passe på den. Plejeplaner er derfor vigtige at forholde sig til. Svar 9 Ordningen anvendes altid sammen med afgræsning. Der medhegnes også eksisterende naturarealer i projekterne.

8 Der har været noget polemik med hensyn til flis på arealerne. Denne kan dog håndteres ved, at ansøgeren fjerner vedmassen, inden der indgås aftaler om deltagelse i et naturprojekt. Ordningerne bliver prioriteret efter, hvor mange lodsejere der ønsker at deltage. Svar 10 Natura 2000 ordningen i vores område er dårlig, fordi vi har store arealer med strandenge og kystnære arealer med tagrør. Tagrør indgår ikke i rydningsordningen. Ordningen er mere designet til Jylland. Det er ikke tilladt at bruge offentlig medfinansiering i Natura 2000 ordningen. Dette kan bremse for nogle projekter. Vi har i stedet anvendt Natur og Miljøordningen med 75 procent tilskud og søgt midler i fonde til resten af udgifterne. På dette område fik vi igangsat nogle af projekterne inden Natura 2000 ordningerne kom helt på plads. Hvad er jeres erfaring med ordningen: Forberedelse til afgræsning Svar 1 Det er vigtigt at kunne foretage naturpleje på større arealer. Hegning er alt for dyrt. Der er set hegnsomkostninger på op til 600 kroner pr. meter, måske 30 kroner pr. meter kunne gøre det. Entreprenørerne tager sig godt betalt for arbejdet. Der burde være en anden model, hvor lodsejer kun fik betalt 75 procent af udgifterne og de resterende 25 procent evt. blev dækket af kommunen, således at der var mere styr på omkostningerne til hegning. Det er vigtigt, at man har et solidt Rolls Royce hegn, da mange ellers vil blive trætte af at løbe rundt efter dyrene. Mange af dem der har dyr, har det kun som bierhverv, og er derfor ikke løbende på bedriften. Svar 2 I naturprojekter er det vigtigt at inddrage højereliggende arealer sammen med lavtliggende, så kreaturerne har et sted at være ved høj vandstand. Under tørre forhold kan man tvinge dem ned i de våde områder. I ordningen burde man kunne give engangserstatning, så højtliggende arealer kunne tages ud af drift, og kombineres med forberedelse af afgræsning på lavere arealer. Der kan opstå problemer, hvis det kun er lave naturarealer, hvor der hegnes. Ordningen til hegning virker udmærket. Kommunen definerer hvilket græsningstryk/rigtige antal dyr/storkreaturer der skal være på de enkelte arealer inden ordningen opstartes. Svar 3 Hegnet skal holde i 5 år, men der laves hegn, der kan holde i år. Denne strategi vil hænge mere sammen med længere permanente aftaler. Der er mange små folde på Fyn, som også ofte betyder, at der er en dårlig økonomi i at passe naturen. Kommunerne skal opretholde hegnene. Svar 4 Generelt er landmændene tilfredse med ordningen, da der er 100 procent dækning for udgifter

9 Svar 5 Der er en del projekter, men de er pt. ikke alle gennemførte nogle har søgt midler. Et stort projekt med 26 lodsejere er på vej. Støtte til projektet er kommet hjem, men den endelige udformning af CAP-reformen afventes. Kommunen har givet penge til rådgivningsselskabet til at hjælpe med processen. Der skal holdes dialogmøder, der går begge veje. Det er vigtigt at lodsejerne har tillid til de personer, der skal facilitere processen. Projektarealet hegnes sandsynligvis næste år. Kommunen skal generelt i projekterne tage ejerskab til forpligtigelserne og evt. yderligere vedligeholdelse af arealerne i samarbejde med de private lodsejere. Der skal laves klare aftaler mellem kommuner og lodsejere inden projekterne sættes i søen. Der skal ikke kun være fokus på ordningen, men også på det fremadrettede samarbejde. Måden vil afhænge vil være individuel. Nogle hegnsfirmaer er lige lovlige aktive med at sælge budskabet, men det er vigtigt, at lodsejeren kender alle sammenhænge. Det er ikke kun det, at få et nyt betalt hegn. Der er stor variation i hegnspriser, men det terræn som der arbejdes i kan være meget udfordrende. Generelt bliver der lavet rigtig gode hegn. Svar 6 Det er et kæmpe problem, når nogle projekter falder pga. af enkeltbetalingsordningen. Der er lige et projekt på 400 hektar strandeng, der ikke bliver til noget. Lodsejerne tør ikke tage risikoen pga. af frygt for tilbagebetaling af støttemidler. Der laves gode hegn, men det er så også det eneste. Der er ingen penge i at være naturforvalter eller det som nogen kalder naturen som driftsgren. Dækningsbidraget burde ligge kroner højere. I dag er der vel 2000 kroner i det. Der burde kunne oppebæres kroner pr. hektar, da der er forbundet meget arbejde med pasning og opsyn med dyrene. Ordningerne er i dag båret af idealister. Her i området er der ingen produktionslandmænd, der rigtigt deltager i ordningerne. Der trækkes ekstra tråde i større hegn for at tvinge dyrene til afgræsning bestemte steder. Svar 7 Det er en god ordning med et godt tilbud til lodsejeren. Det er vigtigt at have det valg, at man kan lave hegnet uden nødvendigvis at skulle have køerne, man er ikke bundet af afgræsning. Der skal tænkes løbende og fremadrettet vedligeholdelse ind i de eksisterende ordninger. Ligeledes bør der overordnet indtænkes en eller anden pleje i ordningen fra starten en ønsket naturtilstand. Den danske natur er meget varieret i forskellige områder. Der mangler langsigtet planlægning på området/i ordningen. Lodsejer bestemmer selv hvor meget de vil have hegnet og foldstørrelser. Det er lidt et problem, at den danske natur er meget fragmenteret. I et hegn kan der forekomme mange forskellige ordninger, da der kan inddrages 50 procent af arealet fra permanente græsarealer eller måske også omdriftsjord. Ligeledes er arealerne oftest paragraf 3 arealer. Der kunne måske tænkes i en anden form for kortlægning end den vi har i dag. Denne kortlægning kunne tage udgangspunkt i det, man gerne vil med lige præcis dette areal, og plejen kunne herefter stiles efter dette. I dag kan mange lodsejere i forvejen søge dispensation hos kommune til en bestemt plejeform, evt. i samarbejde med kommunen. Det er faktisk meget nemt at få en dispensation i relation til dyretryk på arealerne. Antallet på 1,5 storkreatur er faktisk et problem på mange naturtyper. Mange har heller ikke de dyr, der skal til for at opnå en storkreatur pr. hektar. Det er også muligt at få dispensation til tilskudsfodring ved kontakt til kommunen.

10 Svar 8 Hegningen er en rigtig god ordning. Det er ligeledes godt, at lodsejeren ikke er forpligtiget til at anvende hegnet. Det er rigtig gode hegn, der laves, men prisen på hegning er skruet op, men hegnene laves også nogle gange i meget vanskelig terræn. Der kunne måske sættes et max. beløb pr. løbende meter ved hegning. I tider hvor landbruget er spændt hårdt økonomisk for, kan det være en udfordring at få landmændene til at forudbetale pengene til hegning. Samtidig er tilbagebetalingen for langsom. Dette gør at nogle projekter falder. Der mangler penge til landbrugsrådgivere i denne ordning, så de kan hjælpe landmændene med at afslutte projekterne og dokumentere projektet korrekt idet dette ikke er landmændenes spidskompetence. Det ville styrke ordningen, hvis dette var med. Lige nu er det landmanden, der sidder med administrationen. Penge og tid er 2 vigtige parametre for landmænd de vil godt lege med, men de vil samtidig ikke have for meget bøvl. Det, at der skal indhentes 2 tilbud ved entreprenører, kan nogle gange være en udfordring, samtidig med at det er helt ok at anvende et 3. tilbud. Hvad er jeres erfaring med ordningen: Pleje af græs- og naturarealer 1 og 5 årige ordninger Svar 1 Landskabet i Danmark er generelt meget fragmenteret, og det er svært at få lavet større sammenhængende afgræsningsarealer. Ligeledes er området meget kuperet, og det er mere tidskrævende at føre tilsyn. Nogle gange ligger arealerne langt væk, og kan være svære at komme til. Det kan være svært at få strøm til arealerne, og der er problemer med at elhegnsapparater bliver stjålet. Det kan være vanskeligt at opnå stordriftsfordele og dermed også at tjene penge på denne driftsform Det er svært at få forhåndsgodkendelse af læskure og fangfolde. Det burde ikke være så svært/tage så lang tid at sende et ja eller et nej på dette. Nogle gange bliver det lavet på trods, og så må det tages med kontrollen efterfølgende. Man har en følelse af, at ansvaret kører rundt, og dette giver et dårligt indtryk af, hvordan staten håndterer opgaven. Det er statens og kommunens ansvar at løfte opgaven, og at den ikke slippes. Et af dilemmaerne her er, at Landdistriktsordningerne ikke har et længerevarende forløb. F.eks gælder hegningsordningen i 5 år herefter er det ikke klart, hvem der efterfølgende har ansvaret for vedligeholdelse. Dette er kortvarig tænkning, da naturbeskyttelse umiddelbart må tænkes over et længere tidsrum. Hvem tager ansvaret for vedligeholdelse og pleje af arealerne efter den 5 årige periode? Landmænd holder jo bare op, hvis det er for omkostningsfuldt, men det må formodes at staten gerne vil fortsætte projektet? I reglerne står der noget med tabt indtjening men hvis nye arealer inddrages til afgræsning, er der jo ikke nogen tabt indtjening? Pas på ikke at overhegne arealerne. Det er vigtigt med remiser, krat, mindre vådområder, veksler, vildtkorridorer i det hele taget variation i landskabet. Dette kan være svært at indtænke, når der hegnes, da meget

11 af dette har betydning for støtteudbetaling og regler. Der mangler korridorer i den eksisterende hegning. Remiser i hegn skal afklares bedre. I nogle af de gamle MVJ ordninger fjernes hegnene igen. Svar 2 Alle omkostninger er fint dækket i ordningen, men generelt er ordningen en underskudsgivende forretning for landmanden, og det bør der arbejdes med. Der er flere udfordringer i at dyrke natur frem for alm. græsmarksdrift. Ordningerne minder mere om håndtering af alm. græsmarksdrift end håndtering af natur. Der er ikke tænkt natur ind i ordningerne. Udfordringerne og omkostningerne i græsning af naturarealer er flere end alm. græsmarksdrift: Hegn forgår hurtigere Hegn og græs gror ind i hegnet Øget sygdomstryk i våde arealer Det tager meget mere tid at føre tilsyn med dyrene Naturarealer ligger ofte forholdsvis utilgængelige steder Mere slid på materiel Bevoksning skal holdes nede Disse omkostninger afspejles ikke i ordningerne. På arealerne forsøger vi, at indtænke natur, remiser. Det er vigtigt, at dyrene kan bevæge sig langs skovbryn, derfor trækkes hegnene et stykke ud fra træerne. Det er vigtigt, at der ikke kun er ren afgræsning på arealerne. Arealerne bliver ofte bedre for råvildt, når de afgræsses af kvæg. De kan nemmere finde føde, men det er vigtigt at bevare dækning til vildtet på arealet. Der samarbejdes med den lokale jagtforening. Der burde også være 10 årige ordninger, da landmanden skal lave langsigtede investeringer. Indkøb af dyr er en stor investering. Ligeledes er det vigtigt, at landmanden kan planlægge frem i tiden. Dette skal overvejes, da der ikke nødvendigvis bliver flere græssende husdyr på land sigt og heller ikke flere landmænd. Det bliver vigtigt, at de, der er tilbage, kan have en drift af en vis størrelse. Engangserstatninger bør indtænkes i ordningerne. Svar 3 Reglerne er et problem, hvis arealerne skal bruges til vinterafgræsning. I den henseende er det ikke en god ide, at alt græs skal være kort i en bestemt periode. Der skal være mere fokus på, hvad vi gerne vil have på de enkelte arealer. Lige nu er der fokus på at have ens regler over hele landet, men naturen er meget forskellig i forskellige dele af Danmark. Det er vigtigt at have dialog mellem kommune og lodsejere, men ordningerne styrer alt for meget. Der er problemer med tilskudsordningerne. Det er vigtig at vælge en driftsform, der giver det resultat, vi gerne vil have. Kontrolsystemet skal indpasses, således at den passer på naturen. I princippet skal ordningerne være af en meget mere permanet karakter noget natur/landskab tager måske 70 år, før den indtræder i sin rette form. Ligeledes er det vigtigt, at naturlig dynamik får lov at råde. Vand eller

12 afgræsning er forstyrrende elementer. Det skal være nemmere, at få dispensation hvis naturen selv har ødelagt plantedækket. Der er meget bøvl med at passe naturarealerne, og tilskudsmulighederne er for lave. På Fyn er arealerne små, og det forbedrer på ingen måde økonomien. På Fyn mangler der mange steder stordriftsfordele. Der mangler overblik fra Naturstyrelsen i relation til indgåede aftaler. Svar 4 Generelt er det nemt at arbejde med denne ordning, da det er en individuel ordning, og ordningen kører godt, men kontrollen af arealerne kører ikke særlig godt, f.eks. er det uhensigtsmæssigt at ændre procedure midt i en periode. Økonomien kan altid diskuteres. Det undrer, at arealerne i denne ordning ikke automatisk er omfattet artikel 34 i Natura 2000 områder. Umiddelbart ser det ud som om, man i større projekter nemt kan få arealet udpeget til et artikel 34 areal, mens den enkelte lodsejer ved en individuel ansøgning har sværere ved dette? Der mangler bedre koordinering mellem Naturstyrelsen, Naturerhvervsstyrelsen i Tønder og Center for arealtilskud. Denne koordinering er vigtig når landmænd og konsulenter arbejder med ordningen. Det er vigtigt, at de arealer der arbejdes med, er indtegnet korrekt. Arealer der er oversvømmet, står jo ikke altid under vand. Rådgivningsselskabet har lavet et kortmateriale til landmændene, som hjælper dem med at holde styr på reglerne på området man er nået langt, når man kan vise landmanden et A4/A3 kort med alle de regler som skal overholdes. Dette i kombination med faktaark fra Videncentret. Der skal mere opmærksomhed på regelsæt og økonomi. Hjælp os til forenkling. Svar 5 Det er en ulempe, at hegningen ikke kan kombineres med hegning af omdriftsarealer og efterafgrøder på bedriften. Det er årstidsafhængigt, hvor det vil være bedst at have dyrene til at afgræsse. Det er svært at kombinere flere forskellige typer natur. Det vil være bedre med foldopdeling, så afgræsningen kunne styres bedre. Det er ikke altid, at køerne vil derhen, hvor det ønskes. Det kan jo ikke lade sig gøre at fortælle køerne, hvor de skal afgræsse. Nogle gange skal dyrene presses ud i naturarealerne. Den naturgevinst eller de planter der ønskes, er der ikke altid. Dyrene ved, ikke at de er ansat som entreprenører. Mindre folde ville være en fordel i flere tilfælde, men har ingen løsning på, hvorledes dette kan løses kontrolmæssigt ifølge nuværende regler. Inddeling i folde vil kunne bekæmpe indvoldsorm. Det er et problem, at kalve ikke kan tilskudsfodres på arealerne. Kalve har mere behov for et godt foder. Generelt anbefaler vi ikke de 5 årige afgræsningsordninger, da de er alt for risikofyldte at arbejde med. Hvis der kommer kontrol i det 4. år, kan landmanden risikere at miste hele støtten. Derfor anbefaler vi landmanden at deltage i de 1 årige afgræsningsordninger her er risikoen meget mindre. Det kunne ønskes at opsplitte enkeltbetalingsordningen i 2 ansøgninger. En produktionsrettet og en naturrettet ansøgning.

13 Svar 6 Generelt virker ordningen ok, og økonomien er ok, da nogle af arealerne nok ikke ville have den store anvendelse i forvejen, men det er mere tvivlsomt, om ejerne af græssende dyr tjener penge nok. Det er et værre cirkus med rådgivningen på dette område angående, hvem der ejer arealerne, hvem der har rådighed, hvem der søger støtte og hvem der har dyrene. Ligeledes er der nidkær kontrol, indberetninger og ansøgninger om dispensation. Den 5 årige ordning er stilet mod natura 2000 områder. Ordningerne er ofte båret oppe af ildsjæle, græsningslav m.v. Den 1 årige ordning kan kun bruges på omdriftsarealer, og er ikke stilet mod Natura 2000 områder. Dilemmaet er, at mange foretrækker den 1 årige ordning, da der er mindst risiko for tilbagebetaling. Svar 7 Til at starte med var de 5 årige aftaler de mest anvendte, men nu anbefaler vi at flytte til de 1 årige aftaler. Det bliver en udfordring med de arealer, hvorpå der er genopdyrkningsret fra Disse arealer vil indenfor de næste år skulle gentegnes i andre ordninger. Hvis landmændene fastholder genopdyrkningsret, vil der måske kunne blive tale om erstatningssager, hvis ordningerne skal fortsætte som hidtil. Inden opstart af aftale skal det overvejes, om det skal være en stor fold til græs- og natur pleje med kun én aftale eller skal det være flere folde med individuelle aftaler i hver fold. Det er vigtigt at sætte ordningerne sammen i forhold til de mål eller ønsker, der måtte være. Hvilken natur er det, man gerne vil fremme på de enkelte arealer. Rigtig meget kan aftales på forhånd, og der er masser af muligheder. Rotationsafgræsning kan f.eks. være aktuel i forhold til engsnarre, da det kan være en god ide kun at græsse i bund hvert 2. år. Derfor skal der her tænkes i andre aftaleformer. De generelle ordninger med afgræsning kan være en udfordring at få til at passe ind, med de naturtyper man ønsker. Det er vigtigt at få defineret indtjeningskravet/dækningsbidraget for lodsejeren er det kroner pr. hektar eller er det et andet beløb, der skal til. Nogle af arealerne er jo natur i forvejen, men det er vigtigt at have tilfredse lodsejere, da de efterfølgende skal passe arealerne. Svar 8 Der skal mange græssende dyr på i starten af projektet for at holde trævæksten nede i de nye hegninger. Det er vigtigt at myndighederne accepter dette. Det er også vigtigt, inden der søges penge til projekter at tage stilling til foldstørrelse og antal folde. Dette er nemmere at håndtere i opstartsfasen end senere. Det kan være vanskeligere at fremskaffe midlerne senere til dette. Vi anbefaler nu lodsejere kun at indgå i 1 årige aftaler. Det er forbundet med for stor risiko at indgå i 5 årige aftaler. Det er problematisk, når ordningerne skal overføres fra en lodsejer til en anden. Hvis en lodsejer overdrager rettigheden år 4 i en 5 årig aftale, hænger den nye ansøger på det, den tidligere ejer har foretaget. Hvis arealet ikke er korrekt afgræsset eller der kommer træopvækst. Overdragelse af arealer/rettigheder er en stor udfordring samt reglerne for enkeltbetaling. Ved kontrol af arealerne afhænger det meget af, om det er en kontrollant, der går meget ind for natur eller om det er en, der går meget ind for rigide regler. Afgørelsen kommer ofte til at afhænge af dette. Rådgiverne burde tages mere alvorligt af myndighederne (Naturforstyrrelsen).

14 Der burde tages mere hensyn til dette, og øremærkning kunne måske håndteres mere lempeligt. Det er problematisk med vilde dyr, for det bliver de på større naturarealer. Især hvor der måske ikke er daglig kontakt eller fodring. Ved kontrol af arealerne afhænger det meget af om det er en kontrollant der går meget ind for natur eller om det er en der går meget ind for rigide regler. Afgørelsen kommer ofte til at afhænge af dette. Rådgiverne burde tages mere alvorligt af myndighederne (Naturforstyrrelsen). Der burde ikke være så skrappe regler på tilskudsfodring. Unge dyr har især brug for bedre foder, ligeledes er det en måde at håndtere og gøre dyrene mere tamme. Øremærkning er specielt svær at håndtere i de større indhegninger, og ofte er der også en foldtyr, der skal håndteres. Dagligt tilsyn og indfangning er en stor udfordring. I dag er det nogle gange meget vilde dyr at håndtere og ofte er man nødt til at skyde dem direkte på marken. Der burde tages mere hensyn til dette, og øremærkning kunne måske håndteres mere lempeligt. Det er problematisk med vilde dyr, for det bliver de på større naturarealer. Især hvor der ikke er daglig kontakt eller fodring. Svar 9 Der anvendes kun 5 årige ordninger, og vi kender ikke de 1 årige ordninger. Hvis lodsejerne søger enkeltbetaling, er det deres egen sag. I et vådt år er der mange ting, der kan falde ud til en ulempe for lodsejerne. Kort sagt ligger humlen i krydsoverensstemmelsen (KO). Det ville være meget lettere, at ordningerne var adskilte fra enkeltbetalingen (EB). De fleste arealer er ikke omfattet enkeltbetalingen. Vi betaler miljøkonsulenterne i rådgivningsvirksomhederne for at lave arbejdet med ansøgningerne. Det er vigtigt at landmændene forstår ordningerne og reglerne, så de ikke bliver sure ved kontrollen. Det er jo dem, der skal passe arealerne fremefter, og det er vigtigt, at de ikke bliver trætte af det. Den største udfordring er det fragmenterede areal og antallet af lodsejere. Der mangler helt klart et jordfordelingsværktøj i Natura 2000 områder, som det der anvendes i vådområdeprojekter. Det undrer mig, at det ikke også findes på dette område. Det bedste ville være større sammenhængende naturarealer. Vi arbejder i dag med alt for små arealer. Svar 10 Der er mange landmænd, der gerne vil deltage, men der er ikke mange køer i området. I Life projekterne er der penge til at indkøbe køer. Dette mangler i Natura 2000 ordningen. Det er ligeledes en udfordring at have tunge limousinekøer på strandengsarealer. Disse arealer kræver mindre tunge dyr. Det ville være fantastisk, hvis der var penge til at indkøbe dyr. Dyrene kunne bortleases til de lodsejere, der havde mod på at have dyrene. Lodsejerne kunne så tilbagelevere dyrene med samme antal og alder, hvis de ønskede at gå ud af ordningen. De kunne så få tilvæksten i dyrene. Denne fremgangsmåde har de haft held med på Fyn. Kommunerne er pålagt naturpleje, men der er ingen penge til køer. Der er en database på landsplan med udveksling af dyr og græsarealer. Den er ikke altid opdateret. Der er nok mere brug for styringsredskaber på lokalt eller regionalt niveau.

15 Det er vigtigt at fortælle landbrugsrådgiverne, at der kan aftales rigtig meget med kommunen via dialog. Der er flere muligheder for at dispensere fra de generelle ordninger. Mange projekter bliver ikke til noget, fordi landmændene ikke kender denne mulighed. Vi råder landmændene til at gå uden om Enkeltbetalingsordningen i Natura 2000 områder, ansøgninger her med EB giver ofte problemer, men landbrugsrådgiverne er nogle gange af en anden mening.