Erfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder. Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder

Transkript

1 Erfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder

2 Indhold i indlæg Baggrund omkring projekterne Strukturelle udfordringer Organisatoriske udfordringer Udfordringer vedr. den praktiske naturpleje Frivillige aftaler og lodsejerinddragelse

3 Baggrund omkring projekterne En lang række naturplejeprojekter, herunder en del græsningsprojekter Både Natura 2000 og alm. 3 Tilstræbt at lave bæredygtige løsninger både af hensyn til natur, levetid, lokalt engagement og økonomi Rigtig mange landmænd vil gerne udføre eller deltage i naturpleje

4 Strukturelle udfordringer Flere forskellige lysåbne naturtyper i Natura 2000 og hermed flere forskellige udpegningsgrundlag - eks. m. kortudsnit Strukturudvikling har kraftigt begrænset den landbrugsmæssige udnyttelse af disse arealer Mange små jordlodder fra gammel ejerstruktur Flere forskellige interesser knyttet til disse arealer

5 Natura 2000 Udpegningsgrundlag

6 Strukturelle løsninger Inddrage kommuner fra start i projekterne Almindelig køb og salg af jord Jordfordeling Etablering af græsningslaug/-selskaber Forsøge at imødekomme lodsejerønsker Ingen tvang via plejepligt eller andre bindinger

7 Eks. på lodsejerønsker Stenild hede - 9 lodsejere og en ekstern fåreavler med får til afgræsning: Forskellige ønsker vedr. de enkelte lodsejeres økonomi Ønske om ingen dyr på græs ved starten af jagten den 1. oktober Fåreavlers ønske om at der ikke medbringes hunde på arealet, når fårene er der

8 Organisatoriske udfordringer Natura 2000 planerne Enkeltbetaling, skrappe plantedækkekrav MVJ-støtte, der ikke dækker de reelle omkostninger ved driften af arealerne Normalt kun tilskud til nye aktiviteter i naturprojekter og ikke til vedligehold Anden lovgivning og administrationspraksis, der er i konflikt med ønsket om naturpleje

9 Organisatoriske løsninger Dialog med kommunerne om naturplanerne Opdeling af den arealbaserede støtte i en produktionsstøtte og en økonomiske attraktiv støtte til naturpleje/miljøbeskyttelse Betragt naturpleje som en driftsform også rent lovgivningsmæssigt, specielt skattemæssigt Ofte behov for deltaljerede kontrakter Afgørende at støtte planlægningsfasen

10 Udfordringer vedr. praktisk naturpleje Ønsket om høj tilvækst kontra effektiv fjernelse af uønsket plantevækst Store omkostninger ved opstart: rydning af uønsket trævækst, hegning, fangefolde mm. Store omkostninger og praktiske udfordringer i daglig drift: vedligehold af hegn, løbende rydning, strøm, vand, tilsyn, transport, fodersikkerhed mm.

11 Praktiske løsninger At samle flere små lodder i store hegn giver mere rationel drift med relativt lavere omkostninger ved opstart og til den løbende drift. Større arealer giver større fodersikkerhed Større arealer er mere attraktive for mere professionelle dyreholdere Øget professionalisme omkring naturpleje med specielt afgræsning

12 Frivillige aftaler og lodsejerinddragelse Frivillige aftaler frem for tvang giver flere lyst til at deltage aktivt i naturpleje Grundig lodsejerinddragelse specielt ved planlægning og iværksættelse er vitale for bæredygtige løsninger - levetid og økonomi Lodsejere tager sjældent initiativ til selv at igangsætte større projekter der er behov for en dynamo udefra til at drive processen Tilskud til både planlægning og realisering

13 Eks. på udbyttet af større planlægningsprojekter Lindenborg ådal Natura 2000 område: Lodsejermøder og meget landmandsdialog ved projektstart og løbende i projektet. Gennemført naturplejeaktiviteter i 11 områder på i alt 263 ha i form af hegnssætning, rydning og fundet dyr til afgræsning Der bliver stadig igangsat nye aktiviteter

14 Tak for ordet