SMART Natura. Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer

Transkript

1 SMART Natura Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug ENviNa årsmøde, Sorø d. 3. september 2014

2 Målet med projektet At projektet skal være med til at sikre en smidig og omkosningseffektiv gennemførelse af Natura 2000-planerne til gavn for biodiversitet, naturværdier og de mennesker, der bor i Natura 2000-områderne Se mere på: Smooth Methods of communication, cooperation and Awareness Raising Tools of the Nature 2000-plans

3 Projektet udgangspunkt Projektet bygger på, at dialog og samarbejde mellem myndigheder, rådgivere og lodsejere leder til de bedste resultater for alle parter. Bag projektet står Vejle Kommune og Videncentret for Landbrug. Projektet løber frem til midten af 2015 og er støttet af EU-LIFE-programmet.

4 Naturprojektets grundliggende præmis

5 Erfaringer fra projektet Der er lavet en barriereundersøgelse blandt lodsejere i 2 Natura 2000 områder Resultat: 86 pct. af lodsejerne er fritids- og deltidslandmænd 14 pct. er fuldtidslandmænd Næsten 50 pct. har mellem 6 30 ha Næsten 50 pct. har mellem 0,1 5 ha Enkelte har mellem 31 og 100 ha 1 (Naturstyrelsen) har 250 ha

6 Konklusioner fra undersøgelsen 80 pct. føler de ved for lidt om Natura 2000 handleplanerne 85 pct. er dog positive over for naturplejen Det må ikke være besværligt, koste penge eller være risikabelt af være med i et naturprojekt 70 pct. frygter at naturprojekter vil give dem mere papirarbejde især fuldtidslandmændene Fuldtidslandmændene er bekymret for at pleje af naturarealer vil medføre flere restriktioner

7 Konklusioner fra undersøgelsen - hvordan kan landmændene motiveres? Mere information Mere reel inddragelse tidligt i processen Gratis hjælp fra landbrugsrådgiver til at afdække risikoen hos landmændene for at indgå i et projekt (regler og afledte konsekvenser) Husk at lodsejere er alle typer af folk, som skal håndteres forskelligt

8 Hvorfor inddrage rådgiverne? Implementeringen skal ske via frivillige virkemidler Reglerne for tilskud er meget komplicerede kender kommunale naturmedarbejdere reglerne godt nok? Rådgiverne skal kunne give helhedsorienteret rådgivning Landmændene har stor tillid til, hvad deres rådgiver siger MEN, der er også mange planteavlskonsulenter der kan være skeptiske Læg derfor en fælles strategi med rådgivningscentret

9 Hvilke rådgivere skal I have fat i? Ikke kun miljøkonsulenterne, men også planteavlskonsulenterne Det er ofte dem der laver ansøgninger om støtte og kender reglerne Nogle landbrugscentre har naturrådgivere med fokus på regler og tilskud for naturpleje, men ikke alle. Tjek jeres lokale rådgivningscenter ud. Lav samarbejdsaftaler på chefniveau Videncentret laver ekspertliste med naturrådgivere. Klar inden jul

10 Eksempler på samarbejde Agrinord: Tværfagligt team med fokus på naturrådgivning Samarbejder med 5 kommuner laver naturprojekter sammen Nogle kommuner betaler for at landbrugsrådgiverne laver Natura 2000 projektansøgninger = lodsejerne bliver ført sikkert gennem reglerne og føler sig trygge LMO: Kommuner betaler for konkret (ekspert)rådgivning til lodsejere i Natura 2000 i forbindelse med ansøgning om Enkeltbetaling og miljøtilsagn

11 Opstart Inddragelse - Netværk Hvem tager initiativet? Rollefordeling og ansvar Natur Projek ter Funktionel samarbejde hvem gør hvad hvornår - og hvorfor? Udlicitering af opgaver? Hvem har ejerskabet for den daglige drift? Daglig drift

12 Håndbog på vej Samler erfaringer omkring lodsejerdialog og samarbejde: Barrierer Kom godt fra start Lodsejerforhandlinger Anlægsfasen Organisering af lodsejere - og meget mere De første afsnit kan ses på

13 Flere initiativer på vej. Lokale naturnetværk dannes Arbejde på løsninger af barrierer Ny forening for naturpleje og kød fra naturarealer dannes Smag på landskabet

14

15 Tak for opmærksomheden Tak for opmærksomheden 8. september 2014