Besvarelser fra lodsejere
|
|
- Victoria Aagaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Besvarelser fra lodsejere Landmand 1 - fuldtidslandmand Inddæmmet areal på 10 hektar indgår nu i etablering af naturlige vandstandsforhold, rydning, hegning og afgræsningsprojekt i Natura Arealerne er for mange år siden udpeget som Natura 2000 områder, og er igennem årene gået fra vinterhvede/rødsvingel i 1995 efter oversvømmelse til brak/udyrket mark og nu til permanent græs. Kommunen har ønsket at købe arealet, men beløbet lå under markedspris. Der er ikke givet kompensation selvom arealet, efter reglerne, kunne være genopdyrket. Der laves en fastvandstand på 4-5 hektar og ca. 5-6 hektar afgræsses. Har nu valgt at få det bedste ud af det, og lader arealet oversvømme, da det drejer sig som arealer ved en enkelt pumpestation. Arealerne udlejes nu via en græsningsaftale. Lodsejeren søger selv tilskuddene. Der skal være mere fokus på økonomisk stabilitet i ordningerne. Der skal være mulighed og økonomi til at pleje arealerne løbende. Kommunen har været en god til at hjælpe i selve ansøgningsfasen, og det var aldrig blevet til noget, hvis kommunen ikke havde taget kontakt. Landmanden får hjælp til alt vedrørende regler hos sin landbrugsrådgiver, og betaler selv for dette. Ansøgningsfristen skal strække sig over en længere periode. Det er ikke nok med en ansøgningsrunde. Det tager tid at sætte sig ind i tanke- og regelsæt om Natura 2000, da det er kompliceret. Ligeledes tager det tid at tage stilling til projektet. Landmand 2 - fuldtidslandmand Der arbejdes med flere ting i området også Life projekter. Det værste er at gennemskue fremtiden, da der ikke er stabilitet i ordningerne. Jeg er noget bange for, hvordan det vil se ud på længere sigt. Umiddelbart låser Natura 2000-ordningen rigtig mange ting på den ejendom, som jeg ejer, f.eks. vil det være meget vanskeligt at få godkendt en udvidelse på ejendommen. I mit tilfælde er det et stort problem, hvis jeg forbedrer naturen, som det er ønsket af Staten og EU. Hvis naturen forbedres risikerer jeg at møde flere regler, restriktioner og forbud mod afgræsning af området. Der vil med 100 procents sikkerhed komme yderligere fredninger. Det er jo ikke ligefrem noget fantastisk incitament for at være i disse ordninger. Området har en karakter, hvor jeg ofte frygter, om kontrollen vil gå igennem, da det er et meget vanskeligt terræn. Jeg syntes, at ordningen er god, men rent økonomisk er der alt for meget usikkerhed, hvis man forsøger at se frem i tiden, og økonomien burde være bedre. Der er stor risiko i de 5-årige ordninger. Ligeledes ændres tilskud og forudsætninger løbende, hvilket er vanskeligt at følge med i og håndtere. Der burde være meget mere økonomisk stabilitet i ordningen. En del af mine omdriftsarealer er udpeget til Natura 2000, og indgår i hegningerne. Hvis eller når jeg mister pengene i EB ordningen på disse omdriftsarealer, er der ikke meget tilbage i tilskud. 1
2 Landmand 3 - fuldtidslandmand Har været med i et stort vådområdeprojekt med mange lodsejere. Der er mange, der har fået hegnet, men nu har 4 ud af 5 i dette område sat kreaturerne ud, så jeg er den eneste, der har kvæg her nu. Der bliver brugt mange millioner på dette, og det kan være svært at forstå. Nu kommer det til at handle om skal arealerne bare ligge eller skal de bortforpagtes eller skal der laves græsningsaftaler - dette er uafklaret. I selve jordfordelingen ser jeg sådan på det, at de landmænd som havde lidt engarealer i projektområdet, men boede langt væk, fik de bedste tilbud i jordfordelingen I vådområdeprojektet er nogle af engene nu alt for våde. Selv her i et tørt år som 2013 har det været for vådt. Det er en udfordring i relation til kommunen, da de medarbejdere der står for åen i kommunen vil have vandstaden højere op, mens de der står for engene vil have vandstanden længere ned. En tredje person i kommunen står for rigkærarealerne, og ønsker noget tredje. Det gør det noget vanskeligt at kommunikere. Når engene bliver våde, skal arealerne til at genryddes manuelt på gåben og med motorsav dette er meget tidkrævende. Der mangler i rydningsordningen mulighed for genrydning især når vandstanden ikke kan styres korrekt. Det gror simpelthen til ret hurtigt i pil og krat. Arealer kommer til at ligne en broget ko med alle de indhegninger og forskellig natur. Dagligt tilsyn med dyr er meget omkostningsfuldt i tid. At passe 10 dyr 10 km væk fra gården dagligt vil måske koste kroner i tid og kørsel. Det er der ingen, der gør sig klart, og der er ingen andre end landmænd, der vil gøre det. Argumentet er, at man får tilvæksten, men det står ikke helt mål med indsatsen. Har bygget ny stald til ca. 50 kreaturer, som skal afgræsse arealerne, men rent økonomisk hænger det ikke helt sammen. Et tilskud på måske 5000 kroner pr. hektar er lavt set i forhold til det, man har risiko for at miste. Der er ikke mange penge i denne produktion, men jeg kan lide livet ved åen med fiskeri, jagt og dyrene. Det er nok det, der bærer noget af det. Der bliver hørt for lidt på landmændene, vi har dog passet arealerne i rigtig mange år. Vi har følelsen af, at få trukket det ned over hovedet. Der er så mange regler, at selv rådgiverne er i tvivl, og de kan ikke tage ansvaret, da det er os, der ejer arealerne, der har det. Når vi laver fejl, svarer de økonomiske konsekvenser slet ikke til de tilskud, vi får udbetalt. Sanktionerne er ude af proportioner. Loven er lavet for at straffe landmanden, men loven straffer også naturen det er der mange, der glemmer. Landmændene bliver trætte af det hele. Det er håbløst at have med at gøre, da vi har et system, hvor der ikke er plads til fejl. Selv rådgiverne har meget svært ved at forstå reglerne, og kan ikke altid hjælpe, og kan på ingen måde tage ansvaret. Der er alt for mange ting, der arbejder imod hinanden, og det er kun naturen, der bliver taber. Ordninger er for bureaukratiske. Landmand 4 fuldtidslandmand Landmanden har forpagtet 90 hektar i Natura 2000-området, og har fået kasseret 45 hektar, da det ikke bar præg af, at arealet var afgræsset hårdt nok ned, ligeledes er der ikke græs nok i arealerne. Arealet kan kun bære 55 kreaturer, ca. 0,3 dyreenheder, ellers er der ikke foder nok til dyrene på arealet. Der arbejdes derfor på en dispensation. Han er meget utryg ved ordnin-
3 gen, da den er meget baseret på det visuelle indtryk og kontrollantens humør. Noget af arealet er omdriftsarealer i Enkeltbetalingsordningen. Overvejer nu at gå ind i rydnings- og hegningsordningen i Natura 2000-området, men gør det ikke inden, at han er helt sikker på, hvad han kan og ikke kan. Der skal udarbejdes skriftlige klare aftaler på dette. Landmanden synes, at der mangler enighed mellem kommune og NaturErhvervstyrelsen, og at det er vanskeligt at få svar på, hvad man egentlig må. Hans egen rådgiver skal have alt på skrift for at kunne vejlede ham. I øjeblikket rykker de for klare regler på området. Det er vigtigt for landmanden at få helt klare aftaler med kommunen, som holder. Hvis det aftales, at der er 55 kreaturer på arealet, og der kun går 40, skal man kunne straffes i kontrollen, men ikke hvis græsset hist og her ikke er gnavet ordentligt ned. Det er ikke klogt, at arealet skal være afgræsset helt ned i slutningen af august i relation til kontrollen, da kreaturerne helst skal gå der til midten af november. Det er ikke nemt at se det kloge i denne dato. Det skal også være sådan, at dyrene kan overleve på arealet. Er generelt godt tilfreds med ordningerne, men vil gerne have klare og forståelige retningslinjer, som han kan forstå og samtidigt håndtere. Der er en god dialog med kommunen, men han mangler stadig nogle afklaringer fra NaturErhvervstyrelsen. Han vil også gerne fremefter passe arealerne, men det kan ikke passe, at man skal gå med en frygt for at skulle betale alle pengene tilbage. Tilbagebetaling bør kun baseres på det enkelte år, hvor forseelsen foreligger. Det er som om, at man godt vil have naturpleje, men man vil også have pengene tilbage. Hvis området ikke passes springer det i skov. Der er mange nøddetræer i området, og ved genrydning har det vist sig, at det nogle gange bare bliver værre, da disse træer bare kommer hurtig op igen. Der mangler alvor bag disse ordninger, da de kan have stor betydning for landmænd med store arealer. Det er væsentligt at have sikkerhed som landmand, for at man kan få sine tilskud udbetalt. Landmand 5 - deltidslandmand Umiddelbart føles det som om, at man får noget presset ned over hovedet. Har sammen med 9 lodsejere fået etableret hegning og græsning på i alt ca. 25 hektar. Der er etableret fangfolde, som gør det meget lettere at indfange dyrene. Vi har rigtig mange forskellige dyr i indhegningerne heste, får, geder og Galloway køer. Arealet ligger op til en by, og der kommer efterhånden flere forbi, og ser på dyrene. Det ser også flot ud. Rydningen har gjort arealet mere tørt. Arealet er meget lavt, og det har været en betingelse og altafgørende, at nogle af grøfterne i midten af arealet bliver oprenset løbende. Det er umuligt at have dyr gående på meget fugtige arealer, da de får parasitter og leverigter. Under etableringen af området blev der gået virkelig hårdt til værks med trævæksten, men det virker godt i dag. Det er et stort arbejde at holde hegn, og kommunen har lovet at holde trådene fri for græs. Det er blevet noget lettere efter, at arealet er blevet ryddet. I det hele taget har vi en god kommunikation og et godt samarbejde med kommunen.
4 Der skal laves to ordninger da kontrollen skaber alt for meget frygt. Der skal laves en ordning for naturarealer og en for landbrugsarealer. Sidste år gik der 2 kontrollører rundt i 2 dage. Jeg var meget nervøs i de 2 dage, da jeg har mange hektar landbrugsjord ved siden af naturarealerne, men heldigvis godkendte de arealerne. Jeg har alle arealerne via græsningsaftaler. Jeg har taget de vådeste arealer ud af ansøgningen for at være sikker på, at det kan godkendes. Jeg tjener meget lidt på at have arealerne, men kan godt lide at have dyrene. Jeg får vel omkring 1700 kroner pr. hektar, og dette står ikke helt mål med arbejdet og den tid, som opsyn med dyrene tager. Indfangningen er også tidskrævende. Landmand 6 fuldtidslandmand Jeg er fuldtidsbeskæftiget, og lever 100 procent af naturpleje ved at passe græsningsarealerne via 1-5-årige græsningsaftaler. Jeg har rigtig mange dyr. Græsarealer på kontrakt er absolut det nemmeste. Jeg har forlangt, at kommunen tager sig af rydning og hegning af arealerne ved at benytte Natura 2000-ordningerne, da en stor del af arealerne er offentlige. Det er meget dyrt at skulle lægge penge ud til hegning af store arealer. Hvis et hegn koster 1,25 million plus moms er det mange penge at skulle lægge ud på forskud. Det er slet ikke sikkert, at banken vil være med til dette. Dette burde ændres i ordningen, da indtjeningen på ingen måde står i forhold til investeringen. I ordningen kunne regningerne i mine øjne sendes løbende til NaturErhvervstyrelsen, hvis der i forvejen forelå et totalt tilbud på rydning og hegning. Generelt er ordningerne fine, men det er vigtigt at tænke sig godt om, når man anvender Natura 2000-ordningerne. Det er vigtigt at samarbejde med biologer og landbrugsrådgivere, det er her jeg har fået hjælp. Jeg bruger altid rådgivere til at udarbejde ansøgninger. Jeg ser det som min forsikring. Tilskuddene begynder at nærme sig noget, man kan leve af, men hvis man straffes kan det økonomisk blive meget omfattende. Ordningerne er forbundet med meget frygt, da man aldrig ved, hvad man har. Frygt holder mange tilbage. Det er vigtigt at oparbejde tillid mellem parterne, så der kan komme et godt samarbejde. Har været kontrolleret, og der blev fundet mindre fejl. I Danmark har vi kontrolmyndigheder, mens det i andre lande mere ser ud som om myndighederne er samarbejdspartnere. Jeg synes selv, at jeg har et godt samarbejde med kommunen. Det er vigtigt at have et godt samspil med samfundet. Jeg har selv gårdbutik, og betragtes også som et udflugtsmål. Vi kan få meget mere ud af dette i Danmark, hvis vi vil. Vi mangler meget viden i Danmark om naturpleje. Jeg har derfor været i Sverige for at se, hvordan de håndterer naturplejen. Jeg er bange for, at meget viden er gået tabt gennem tiden, f.eks. viden om afgræsning af lyng om vinteren og græsmarker om sommeren. Vinterafgræsning af lyng har vi ikke beskæftiget os så meget med. Ligesom at 15 år gammel lyng ikke har meget foderværdi. Dyrene taber sig nogle gange på arealerne, så det er vigtigt at flytte dem løbende. Det er vigtigt for at vide, hvad der er rigtigt at gøre.
5 Jeg vil opfordre landmænd til selv at tage kontakt til kommunen, hvis de har en god ide. Mine egne erfaringer er gode med dette, og vi har ofte fundet en løsning i fællesskab. Det er vigtig at have samme ide og mål med, hvor man vil hen med et projekt Landmand 7 Jeg har meget store arealer i Natura 2000-området, og har deltaget i rydning, hegningsordninger og bevarelse af gamle træer. Jeg har tidligere forsøgt at lave et vådområde uden for Natura 2000-området, og har brug over kroner i konsulentbistand. Vådområdet blev ikke til noget, så det betragter jeg lidt som et nederlag. Vi har hårdt brug for professionel hjælp til at lave ansøgningerne rent ud sagt: Så hjælp mig dog. Der er alt for mange papirer, mange betingelser, det er for indviklet, og der bruges alt for mange penge på at lave ansøgninger set ud fra landmandens synspunkt. Jeg skal bruge ufattelig meget tid på at ringe rundt for at forstå det hele. Tilskudsordninger er for indviklede, og det ser også ud som om, at ikke alle tilskudskroner bliver anvendt. Vi ønsker ikke langvarige ordninger, som binder os på hænder og fødder. Det må kunne laves, så det også er muligt at komme ud af ordningerne igen. Jeg mangler, at kommunen er meget mere proaktiv, og tager fat i lodsejerne. De kender områderne og tilskudsordningerne. De skal sætte målene, så jeg kan forstå dem. Det er vigtigt, at kommunen kommer ud til landmanden, ser områderne, og har en dialog om, hvad der kunne gøres, hvilke muligheder der er på arealerne. Det er vigtigt at sende en person og ikke en masse breve og s. Direkte kontakt til landmænd er meget vigtigt i større projekter. Der skal findes løsninger. Hvis tingene går i hårdknude, må man finde de personer, der kan løse det om det så skal være en psykolog. Hvis tingene ikke lykkes første gang, må man sammen sætte sig ned og se på: Hvad gik der lige galt her og Hvordan kommer vi så videre? i stedet for bare at opgive det hele. Der skal arbejdes smartere ved at inddrages landboforeningsformænd/borgmestre eller lign. Det er som om stat kun kan arbejde med stat, kommune kan kun arbejde med kommune osv. Det er vigtigt, at alle parter kan finde ud at samarbejde. Samarbejdet mellem alle parter fungerer ikke altid, og det kan gøres meget bedre. Stat og kommune kender målet, men landboforeningerne kender midlet til at igangsætte den ønskede proces. Det ville være hensigtsmæssigt, at landboforeningerne var mere aktive, og havde en mere aktiv rolle i processerne. En del af de økonomiske midler skal afsættes til rådgivning på området. Herved kunne landboforeningerne hyres til nogle af opgaverne og få en mere aktiv rolle. De har lettere adgang til medlemmerne. Stat og kommune ønsker jo, at der skal ske noget på området. Det er vigtigt, at jeg har en indtægt på arealerne, og at den ikke forringes. Når der sker reduktion i landbrugsordningerne, bliver det mere og mere vigtigt, at jeg kan have en indtægt på de arealer, som går mere over i natur eller allerede er udpeget til natur, der skal bevares. Kommunen skal se det, som om, de hjælper min virksomhed. Det er jo virksomhedsoverlevelse, det hele tiden handler om. Det er vigtigt at forstå.
6 Kort sagt bruges der for mange timer på at læse og skrive og på proces- sagsbehandling. Kommunen skal være mere proaktive i relation til relevante støtteordninger og midler til lodsejerne. Kom ud af byen og besøg lodsejerne. Landboforeningerne og borgmestre skal være mere aktive. Undgå konflikter og find i stedet løsningerne i samarbejde.
De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold
De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold DIAPLAN møde Koldkærgård den 11. juni 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Hvorfor interessere sig for støtteordningerne? Vigtigste
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereHegn og Rydning 2019 tilskud til forberedelse af afgræsning i Natura Christina Kærsgaard, Natur- og projektkonsulent, 21.
Hegn og Rydning 2019 tilskud til forberedelse af afgræsning i Natura 2000 Christina Kærsgaard, Natur- og projektkonsulent, 21. marts 2019 Tilskud til forberedelse af afgræsning Formål og status for ordning
Læs mereNaturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg
Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereEffektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter
PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30
Læs mereKan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?
Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2016 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade
Læs mereHvordan passer vi på naturen i Vejle.
Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Gør stor natur større Den 15. november 2018 Bo Levesen Vejle Kommune Fakta om natur i Vejle Kommune. Natura2000: 5800 ha Fredede områder: 4500 ha Beskyttet natur:
Læs mereLanddistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land
Landdistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land DCE/DJF-konference Økologisk rum og biodiversitet i det åbne land - 30. november 2016 Chefkonsulent Kim Holm Boesen Miljø &
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereRingkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning
Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning Naturens Rige rummer en række særlige naturarealer, og kommunen ønsker at give en
Læs mereNotat om afgræsning af kommunale arealer
Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på
Læs mereMålretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015
Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer Plantekongres 15. Januar 2015 Frivillig naturpleje med tilskud, Flere af de gode arealer skal med Overordnet ramme = Politiske beslutninger
Læs mereVådområdeprojekter - Hvad skal lodsejere være opmærksom på? Lodsejermøde Rævind Bæk v/ Ulla Plauborg, LMO,
Vådområdeprojekter - Hvad skal lodsejere være opmærksom på? Lodsejermøde Rævind Bæk v/ Ulla Plauborg, LMO, ulp@lmo.dk Tilskud til 20-årig fastholdelse af vådområder Formål Kompensere for omkostninger og
Læs mereSpørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura
Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgeskema rettet mod lodsejere i de to pilotområder Demografi 20-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71+ Alder Køn Mand Kvinde Er du fuldtidslandmand? Hvad din
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereAlternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330
Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift
Læs mereHvad mener I generelt om Natura 2000 ordningerne og hvem, mener I, har ansvaret for igangsætning af Natura 2000 projekter hos lodsejerne?
Besvarelser Telefonisk spørgeundersøgelse af 10 udvalgte miljørådgivere Vi har i projektet Demonstration og scenarier for natur-, miljø- og klimatiltag foretaget en telefonisk spørgeundersøgelse af 10
Læs mereStår du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000)
Februar 2018 Står du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000) Minivådområder Oplandskonsulent Rune Hjortbak Minivådområder: Hvem, hvad og hvor? Hvad er et minivådområde?
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs mereFerbæk Ejerlaug ansøgte i juli 2012 om et tilskud på 100.000 kr. til natur- og miljøprojekt med afgræsning af hedemosen i Ferbæk, Rødhus Fredningen.
Natur- og miljøprojekt J. nr. 32313-G-12-00664 Græsningsprojekt på hedemosen, Ferbæk, Rødhus Ansøgt af Ferbæk Ejerlaug. Afsluttet maj 2013 1 Ferbæk Ejerlaug ansøgte i juli 2012 om et tilskud på 100.000
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereGræsningsaftale. Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.:
Græsningsaftale Ejer/forpagter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Dyreholder Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Græsningsarealet Aftalen gælder for græsningsarealet på ejendommen på adressen: Blok
Læs mereNaturpleje. som driftsgren. vfl.dk
Naturpleje som driftsgren 2010 vfl.dk Det Naturpleje Europæiske Fællesskab som driftsgren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det kan lade sig
Læs mereAfgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg
Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren
Læs mereNatura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
Læs merePlantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn
Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/
Læs mereMuligheder i naturpleje
Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske
Læs mereKL s høringsvar: Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter
Fødevareministeriet FødevareErhverv KL s høringsvar: Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter Forslag til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter skal udmønte Grøn Vækst-aftalen
Læs mereReferat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013
Fyn J.nr. NST-4160-00162 Ref. ANCTH Den 21. januar 2013 Referat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013 1) Velkomst og indledning Inden det offentlige møde gik i gang,
Læs merePlejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)
Plejeplan for moser ved Gulstav 2018-2028 (delprojekt nr. 10) Indhold 1. Indledning... 3 2. Beskyttelsesmæssig status... 3 3. Beskrivelse af området og potentiale... 4 4. Målsætning for moserne ved Gulstav...
Læs mereDISPENSATION. fra afstandskrav til byzone til dyrehold til afgræsning. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune
TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune DISPENSATION i henhold til 7 stk. 1 i bek. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. fra afstandskrav til byzone til dyrehold til
Læs mereVejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer
Bilag 1 Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Vejledende vurdering af en række overtrædelsers alvor og omfang bedømt i forhold til formålet med tilskudsordningen. Inddelingen
Læs mereAfrapportering af græsningsprojekt ved Torrig Vig
Afrapportering af græsningsprojekt ved Torrig Vig 1/7 Baggrund for projektet Engarealerne ved Torrig Vig også kaldet Koeng og Vigeng, er beliggende på Nordlolland lige vest for Kragenæs og Torrig Skov.
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning 1
Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning 1 I medfør af 2, stk. 1 og 2, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 2, 9, stk. 4, og 11, stk. 1,
Læs mereKresten K. Skrumsager, Konsulenthuset Allégade 24 ApS. Ejendomsmæssig forundersøgelse Vigersdal Å
Kresten K. Skrumsager, Konsulenthuset Allégade 24 ApS Ejendomsmæssig forundersøgelse Vigersdal Å Kresten K. Skrumsager Uddannelse: agronom Tidligere ansættelser: Sønderjyllands Amt og NaturErhvervstyrelsen
Læs mereUdfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
Læs mereOplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,
Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000
Læs mereBekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere
Udkast af 9. august 2012 Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere I medfør af 3, jf. 2, nr. 4, litra b, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af
Læs mereHo Bugt Naturlig hydrologiprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J 87 38 61 66 info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereArealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle
Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold 1. Grundbetaling under artikel 32... 1 2 Sådan finder du kortet over tidligere godkendte og afviste arealer for artikel 32... 3 3 Indtegning af marker
Læs mereStrategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune
Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling
Læs mereErfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder. Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder
Erfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder Indhold i indlæg Baggrund omkring projekterne Strukturelle udfordringer Organisatoriske udfordringer
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning 1)
BEK nr 520 af 24/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 15. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-8156-000009 Senere ændringer til
Læs mere1. Hvis vilkårene i dispensationen ikke overholdes. 2. Hvis arealanvendelsen ændres som følge af ændringer i Kommune- eller Lokalplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse Bispebjerg Lokaludvalg Rentemestervej 76 2400 København NV 28-03-2017 Sagsnr. 2017-0010335 Dokumentnr. 2017-0010335-3 Dispensation
Læs mereBilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.
Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter
VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til
Læs mereLandbruget og landskabet
Landbruget og landskabet Jørgen Primdahl og David Pears, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning!. Foredrag i projektet Liv og Limfjordslandskab i Nordfjends Landbruget og landskabet i Nordfjends
Læs mereKan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?
Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Natur & Miljø konference den 23. maj 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Indsatsen skal primært ske via frivillige
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereNavn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Postboks 2456 1780 København V Tlf.nr. Fax nr. 3395 8000 3395 8080 Fællesskema 2014 Arealstøtte og husdyrpræmier Jordbrug
Læs mereNotat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler
14. december 2015 Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler Referat af dialog møde med landmænd 9. december 2015 Deltagere: Carl Ejner Baastrup. Østerskovvej 20, Låsby. Holstebrovej 101 Hjerm. Martin
Læs mereFORPAGTNINGSKONTRAKT
323-164960 EMO/usk 01.08.2013 FORPAGTNINGSKONTRAKT 1. Parterne 1.1 Undertegnede * bortforpagter herved til medunderskrevne Læsø-Natura 2000 Lodsejerforening A.m.b.a. 9940 Læsø *den/en del af/landbrugsdelen
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mere16. Samlede konklusioner og anbefalinger
16. Samlede konklusioner og anbefalinger SMART Natura har de seneste 3 år fulgt lodsejerne i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal og Vejle Kommunes Natura 2000-processer i forbindelse med forberedelse til afgræsning
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner
Udkast af 22. august 2013 Tekst med gul baggrund = Ændringer i forhold til bekendtgørelse nr. 80 af 29. januar 2013 om randzonekompensation til landbrugere. Bestemmelser, der udgår, fremgår alene af den
Læs mereAktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Læs mere4. Lodsejermangfoldighed
4. Lodsejermangfoldighed Kendskab til de lodsejere, der indgår i naturprojektet er meget vigtigt, og derfor er viden om lodsejerenes mangfoldighed nødvendig, især i motivationsfasen. Dialogen imellem myndighed
Læs mereRydning og hegning af Avernakke, Fejø
Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Afsluttende rapport for projekt 32313-G-13-200M-0089 Gennemført i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Avernakke Lodsejerforening og Fejø Frilandskvæg Projektperioden
Læs mereSMART Natura. Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer
SMART Natura Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug ENviNa årsmøde, Sorø d. 3. september 2014 Målet med projektet At projektet skal
Læs mereInformation fra stambogskontoret - heste
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Lægmandsrapport april 2019 LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter LIFE IP Natureman er et stort EU projekt. Det skal være med til at forbedre naturindholdet
Læs mereHvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?
Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og
Læs mereNaturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Læs mereFor at opnå en økonomisk rentabel naturpleje, er det flere områder, der er afgørende. Vi anbefaler at have fokus på følgende punkter:
Faktaark Hvordan får du økonomi i naturpleje Det er muligt at få god økonomi ved pleje af værdifulde naturarealer i Danmark, men det kræver fokus på management, store arealer og få dyr pr. ha. Det viser
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Fly Enge Vådområdeprojekt 1 Fly Enge EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Viborg Kommune har anmodet Orbicon A/S, Vand- og Naturressourcer i Århus om at gennemføre
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-8160-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mere12. april Til Landbrugsstyrelsen, Sendt per mail til:
Til Landbrugsstyrelsen, Sendt per mail til: euogerhverv@lbst.dk 12. april 2019 Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000- projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse
Læs mereNATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI
NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner
BEK nr 978 af 08/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 7. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-80-000049 Senere ændringer til
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs mereStøtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg
Støtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg Et tilbageblik på miljøordninger 1994 MVJ ordninger (5, 10, 20 år) SFL-områder, Amter
Læs mereSkals Enge Naturlig hydrologiprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Skals Enge Naturlig hydrologiprojekt Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J 87 38 61 66 info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733
Læs mereTilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer
Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?
Læs mereTønder Kommunes kommentarer til bemærkninger fra høring af forslag til Natura2000 handleplan Kogsbøl og Skast Mose
Team Natur og vandløb NOTAT Sags id.: 01.00.00-P16-2-12 Sagsbeh.: DL16LISC 24. september 2012 Tønder Kommunes kommentarer til bemærkninger fra høring af forslag til Natura2000 handleplan Kogsbøl og Skast
Læs mereMål og ønsker til naturplejen
Mål og ønsker til naturplejen -og nogle konkrete initiativer fra Naturstyrelsen Oplæg til Videncentret for Landbrugs temadag om naturpleje 26. november 2013 Søren Hald, Naturstyrelsen Ringkøbing. Rammer
Læs mere5. Lodsejernes overvejelser omkring naturpleje og tilskud
5. Lodsejernes overvejelser omkring naturpleje og tilskud Især i motivations- og driftsfasen afhænger naturprojektets skæbne af de overvejelser, lodsejerne gør sig om konsekvenserne, når de skal tage stilling
Læs mereAmmekoholder gør IKKE som du plejer!
Ammekoholder gør IKKE som du plejer! Dansk Kødkvæg aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Kvægbrugskonsulent Kjell Elkjær Klemmensen, Sydvestjysk Landboforening Situationen
Læs mereLandbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:
Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer
1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000026 Dato: 21. december 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til vejledning om pleje
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereNaturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse af etablering af P-Vådområde Lemming Å Silkeborg Kommune
Ejendomsmæssig forundersøgelse af etablering af P-Vådområde Lemming Å Silkeborg Kommune Rekvirent Projektnavn Projektleder Rådgiver Silkeborg Kommune Ejendomsmæssig forundersøgelse Lemming Å Kresten K.
Læs mereFra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse for kvælstofvådområdeprojekt Skive Karup
Skive Kommune Ejendomsmæssig forundersøgelse for kvælstofvådområdeprojekt Skive Karup Version 1.1 - September 2017 1 Indhold Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Formål... 3 Beskrivelse af projektområdet...
Læs mereAnsøgning om tilskud til natur- og miljøprojekter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Ansøgning om tilskud til natur- og miljøprojekter Jf. bekendtgørelse nr. 930 af 16. juli 2010 om tilskud til natur- og miljøprojekter Det
Læs mereNatur- og Stipuljen 2019
Vejledning til ansøgning Natur- og Stipuljen 2019 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Nu kan du igen søge om støtte til at genoprette og pleje naturen
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning
BEK nr 177 af 28/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 2012-0074871 Senere ændringer til
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mere