Velstand og Velfærd Fremtidige udfordringer for #DKøko. Af Frederik I. Pedersen, Cheføkonom i 3F

Transkript

1 Velstand og Velfærd Fremtidige udfordringer for #DKøko Af Frederik I. Pedersen, Cheføkonom i 3F

2 Baggrund Student Frederiksborg Gymnasium, Hillerød Værnepligtig, Ingeniørtropperne, Farum årige HH, Lyngby Uddannelsescenter Cand.polit, Københavns Universitet, Studentermedhjælp i Finansministeriet Holdlærer Nationaløkonomi på polit.studiet 1. årsprøve Økonomiministeriet Fuldmægtig, Konjunktur og Økonomisk politik - Undervisningsassistent, polit.studiet Makro 2. år Finansministeriet Fuldmægtig i Makropolitisk center AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Analytiker i makro afdelingen (prognose og analyse dansk økonomi) Underviser i økonomi på Samfundsgrenen under FIU Medlem af Konkurrencerådet, Eksportrådets bestyrelse samt Udenrigsøkonomisk Forum Medlem af diverse brugerudvalg i Danmarks Statistik 2016 Fagforbundet 3F Cheføkonom, analyseafdelingen i Formandssekretariatet Underviser i økonomi på Samfundsgrenen under FIU

3 Agenda Velfærd og økonomisk velstand Hvad driver den økonomiske velstand? Udfordringer for dansk velstand Er der råd til velfærdssamfundet i fremtiden (kort)? Opsamling

4 Økonomisk velstand og velfærd Velfærd er IKKE klart defineret. Forskeren Jens Bohnke (2016) definerer velfærd som den generelle tilfredshed i befolkningen. Det handler både om levevilkår og materiel velstand (økonomisk velstand), men også hvor tilfredse vi er med livet i det hele taget. Det dækker altså også forhold som levetid, fritid, livskvalitet, bæredygtighed, sundhedstilstand, kriminalitetsomfang, troværdighed institutioner, ytringsfrihed, frihed til selv at vælge uddannelse og arbejde mv. Økonomisk velstand er en vigtig del af den samlede velfærd. Det gælder også de services og den tryghed vi får via det offentlige velfærdssamfund

5 Økonomisk velstand Handler meget om levevilkår og materiel velstand > (real)indkomst vi har at kunne forbruge af. Nøglebegreb: Bruttonationalprodukt (BNP) viser den indkomst der skabes via produktion i DK. Men: Formue/Gæld til udlandet kan også påvirke den indkomst der er til rådighed OG: Vi kan bytte os til større velstand (priser)

6 Produktion - BNP Økonomisk vækst har løftet dansk velstand med 3½ gang siden 1950 fra ca kr. per indbygger til ca kr. per indbygger Anm.: Renset for den generelle prisudvikling og opgjort i dagens priser

7 Produktion - BNP Sådan skabes BNP Den samfundsøkonomiske kage

8 Produktion - BNP Historisk har produktiviteten trukket dansk velstand Anm.: Renset for den generelle prisudvikling.

9 Produktion - BNP Historisk har produktiviteten trukket dansk velstand BNP vækst Her af: Beskæftigelse Arbejdsproduktivitet ,0-0,3 2,3 70'erne 2,4-1,2 3,6 80'erne 1,9-0,3 2,2 90'erne 2,4 0,3 2,1 00'erne 0,9 0,2 0, ,3 0,0 0,3 Anm.: Renset for den generelle prisudvikling. Men det har haltet noget gennem flere år

10 Fra udlandsgæld til -formue Danmark er gået fra at have udlandsgæld til udlandsformue..

11 Fra udlandsgæld til formue hvorfor vi nu får formueindkomst fra udlandet (netto) i stedet for at betale Anmærkning: Samlet, netto angiver Løn og formueindkomst, netto = forskellen mellem BNI og BNP.

12 Prisudviklingen på vores handel De danske eksportpriser er over en lang horisont steget mere end importpriserne = stigende dansk bytteforhold, der gør at vi har råd til at købe mere i udlandet.

13 Økonomisk velstand Dansk velstand vokser mere end vi tror. Vækst i BNP, bytteforholdskorrigeret BNP og BNI, faste priser 'erne 1980'erne 1990 erne 2000'erne Gennemsnitlig årlig realvækst procent BNP Bytteforholdskorrigeret BNP BNI 2,0 2,4 1,9 2,4 0,9 0,3 2,2 2,4 1,9 2,5 1,2 0,6 2,2 2,3 1,6 2,7 1,4 0,7 Anm.: Renset for den generelle prisudvikling.

14 Økonomisk velstand og vi er IKKE raslet ned ad de internationale velstandsranglister Plads i OECD 1 Dansk velstandsplacering i OECD opgjort efer købekraftskorrigeret BNP per indbygger 3 5 Historisk gns. placering Plads i OECD 1 Dansk velstandsplacering i OECD opgjort efter købekraftskorrigeret BNI per indbygger 3 5 Historisk gns. placering

15 Udfordringer for dansk velstand Befolkningsudvikling presser umiddelbart arbejdsstyrke og beskæftigelse

16 Udfordringer for dansk velstand MEN der er lavet MANGE reformer af dansk økonomi de sidste 10 år Ventet beskæftigelseseffekt af reformer 2006 til 2015 Reformer Årstal Personer Velfærdsaftalen Lavere skat på arbejde Jobplanen Nedbringelse af sygefravær Forårspakke Genopretningsaftalen Senere tilbagetrækning Skattereformen Førtidspension og fleksjob Vækstplan SU Kontanthjælp Sygedagpenge Reform af beskæftigelsesindsats Finanslov Refusionsreformen Integrationsydelse Aftale om tryggere dagpengesystem Reformbidrag i alt Efterløns og pensionsalder i årene fremad År Efterlønsalder Pensionsalder År Efterlønsalder Pensionsalder , , , , , , ,5 73, , , ,5 74, , Kilde: Vismandsrapporten, maj PS: 2025-plan foreslår ½ år for mange årgange Kilde: AE på baggrund af diverse reformer, lovforslag, fakta ark, folketingsspørgsmål og rapporter om de forskellige reformer mv.

17 Udfordringer for dansk velstand hvorfor arbejdsstyrken forventes at stige meget markant ud i tid. BNP vækst set fra økonomiens udbudsside frem mod erne 1990 erne 2000 erne 2010 erne 2020 erne 2030 erne 2040 erne gennemsnitlig årlig realvækst i procent for årtiet BNP vækst 1,9 2,4 0,9 1,3 1,3 1,0 1,2 Timeproduktivitet 2,2 2,1 0,7 1,0 0,9 0,9 0,8 Beskæftigelse timer 0,3 0,3 0,2 0,3 0,3 0,1 0,4 HOVED-udfordringen synes at være Produktivitetsvæksten:

18 Udfordringer for dansk velstand Vores produktivitetsvækst har set over en længere årrække været lav både set i et hjemlig historisk perspektiv og i et internationalt perspektiv. Det ser lidt bedre ud, når man korrigerer for bytteforholdet, men det ændrer ikke på, at billedet har været svagt. Om vi har et selvstændigt stort problem her, står ikke klart. Dels har de fleste rige lande efter krisen også haft en utrolig sløj produktivitetsudvikling, dels peger en ny opgørelse på, at vores produktivitetsniveau ligger i den høje ende blandt OECD-landene. Men da produktivitetsvæksten historisk har været den afgørende bidragsyder til den økonomiske vækst, er det for fremtidens velstand kritisk, når den går i stå. PS: Det er ikke i alle dele af dansk økonomi produktivitetsvæksten er bremset

19 Udfordringer for dansk velstand Veje til øget produktivitet investeringer og arbejdsgange - cases I Berlingske 23. oktober 2012 blev der givet to eksempler på virksomheder der havde løftet produktiviteten. Den ene virksomhed havde investeret i en ny dyr maskine, der kunne sikre en mere effektiv produktion. Det var en forudsætning for at kunne fastholde arbejdspladserne i Danmark. Det betød dog også, at nogle medarbejderes arbejde forsvandt. Men virksomheden omskolede dem til job i andre afdelinger. Den anden virksomhed gennemgik, hvilke opgaver de ikke behøvede at udføre og besluttede at rette fejlene på maskinerne én gang for alle. Det betød maskinerne kunne holdes kørende i døgndrift, og at medarbejderne ikke skulle bruge tid på hele tiden at rette fejl. Resultatet var, ifølge virksomheden, at de fik en tredjedel mere ud af det udstyr de allerede havde investeret i. Et tredje eksempel er en økonom, der skulle beregne udfald af dagpengesystemet i Det krævede indlæsning af og bearbejdning af ca. 2 millioner observationer på en computer. Beregningstiden var 67 minutter og 36 sekunder. Ved at investere i en ny og langt stærkere computer, blev tiden reduceret til 26 minutter og 52 sekunder. Da økonomien fik en ny student, der var meget dygtig til at programmere og som kendte en masse smarte nye løsninger, blev databehandlingsprogrammet toptunet. Herefter dykkede beregningstiden til kun 32 sekunder. Ved at investere i ny teknologi og effektivisere arbejdsgangen, blev der altså sparet mere end 67 minutters databehandlingstid tid der så kunne bruges til at lave en masse andre interessante beregninger, der skabte værdi for den virksomhed økonomen arbejde i.

20 Udfordringer for dansk velstand At sikre produktivitetsvækst handler om investeringer i ny teknologi, i digitalisering, nye arbejdsgange, smartere produktion, forskning, udvikling og ikke mindst uddannelse. Måske er konkurrencen for svag på nogle områder, jf. Produktivitetsvækst privat service

21 Udfordringer for dansk velstand Med nuværende uddannelsesmønster peger flere fremskrivninger uafhængigt på mangel på arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked, eksempelvis mangel overskud

22 Er der råd til velfærdssamfundet i fremtiden? Det korte svar er JA (jf plan): Med det nuværende velfærdssystem (skatter og udgifter) er der langsigtet finanspolitisk holdbarhed, selvom der kommer flere ældre. Så vi kan beholde det velfærdssystem, vi kender i dag Det skyldes alle de reformer (flere i beskæftigelse og færre på overførsel) der er lavet og det skyldes det danske pensionsguld hvor staten har ca mia.kr. til gode

23 Er der råd til velfærdssamfundet i fremtiden? På trods af langsigtet finanspolitisk holdbarhed har vi en finanspolitisk hængekøje = udfordring

24 Er der råd til velfærdssamfundet i fremtiden? De Økonomiske Vismænd: Hængekøjen er mere et juridisk end økonomisk problem. Løsning: 1) Ændre de finanspolitiske krav, så det tillades at køre med underskud større end ½ pct. i en årrække. Alternativt, at vi får lov at indregne det danske pensionsguld i de offentlige finanser. 2) Kigge på beskatningen af det danske pensionsguld Fremrykke beskatningen af ratepensioner fra ind- til udbetalingstidspunktet. Dette vil netop fjerne hængekøjen, hvorfor politikerne (nok) ikke bliver fristet over evne. Se fx Vismandsrapporten forår 2014 eller Prokuratorknebet i festskriftet Hvordan ser verden ud (2012)

25 Opsamling Økonomisk velstand er vigtig del af velfærd Den økonomiske velstand drives af BNP (arbejdskraft og produktivitet), formue/gæld i udlandet samt af bytteforhold. Vi har gennem flere år været udfordret på produktivitetsvæksten og det er her, vi har den største udfordring i forhold til fremtidens vækst og velstand. Uklart om vi har et selvstændigt stort problem, men går produktiviteten i stå vil væksten blive lavere end vi har været vant til. Investeringer, konkurrence og ikke mindst uddannelse (også kvalitet) er afgørende her Der er råd til velfærdssamfundet i fremtiden