Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?"

Transkript

1 Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen [email protected] acebook

2 Baggrund Student Frederiksborg Gymnasium, Hillerød årige HH, Lyngby Uddannelsescenter Værnepligtig, Ingeniørtropperne, Farum Cand.polit, Københavns Universitet, Studentermedhjælp i Finansministeriet Holdlærer Nationaløkonomi på polit.studiet 1. årsprøve Økonomiministeriet Konjunktur og økonomisk politik Undervisningsassistent, polit.studiet Makro 2. år Finansministeriet Makropolitisk center 2003 AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Makro afdelingen (prognose og analyse dansk økonomi) Underviser i økonomi på Samfundsgrenen under FIU Medlem af Konkurrencerådet og Udenrigsøkonomisk Forum Medlem af diverse brugerudvalg i Danmarks Statistik

3 Spørgsmål Hvorfor er konkurrenceevnen vigtig? Hvad påvirker konkurrenceevnen? Hvordan måler vi konkurrenceevnen? Er der problemer med den danske konkurrenceevne? Hvordan sikrer vi konkurrenceevnen i fremtiden?

4 Hvorfor er konkurrenceevnen vigtig? Det handler om vores velstand. Stærk konkurrenceevne flere jobs, god løn, højere levestandard og velfærd Spørgsmålene er: Kan vi afsætte vores produkter? Til hvilken pris? Kan vores virksomheder overleve i en mere og mere globaliseret verden? Kan vi følge med i velstandskapløbet?

5 Måling: Konkurrenceevne set fra omkostnings-siden: Den klassiske Løn ift. produktivitet i industrien samt valutakurs Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2015 Her kun fokus på mængdemæssig produktivitet

6 MEN konkurrenceevne er ikke kun omkostninger Udnyttelse af ressourcer Omkostninger Kvalitet og design Service og Garanti Leveringssikkerhed Miljømærkning Produktspecialisering Omstillingsevne Infrastruktur Offentlig service Bureaukrati Glade og motiverede medarbejdere Investering i teknologi og forskning Udnyttelse af arbejdsstyrken Tillid til medarbejdere og forretningspartnere Fleksibelt på arbejdsmarked Innovation Uddannelsesniveau for arbejdsstyrken

7 N Fokus på værdiskabelse er mere retvisende og relevant Det er grundlæggende værdien (=pris*mængde) af vores produktion, der er interessant at kigge på. Det gælder for virksomhederne og for samfundsøkonomien. Derfor er vækst i produktivitet og værdiskabelse den primære drivkraft bag stigende velstand og bedre levevilkår over tid (Finansministeriet 2014) Produktivitet kan opgøres på mange måder, der hver især har sine fordele og ulemper. Nedenfor argumenteres for, at værdiskabelsen per arbejdstime er det mest hensigtsmæssige mål til brug for analysen i denne rapport. (Produktivitetskommissionen 2013)

8 Konkurrenceevne set fra omkostnings-siden: Den nye Måles løn ift. værdiskabelsen har vi klaret os markant bedre 2000= = Anm.: Den relative lønkvote er beregnet ved at dividere den udenlandske sammenvejede lønkvote i industrien med den danske lønkvote i industrien. Der mangler data for en del lande i 2014, hvorfor beregningen for 2014 er foreløbig og endnu usikker. Kilde: AE pba. Eurostat, OECD & BEA.

9 N Eksempel: Eksportvarepriser Danmark versus Sverige og Finland 1995= = Danmark Finland Sverige Kilde: AE pba. Eurostat.

10 Dagbladet Børsen, tirsdag den 11. november 2014

11 Er der andre tegn på en dårlig konkurrenceevne?

12 Konkurrenceevnen set fra OUTPUT-siden kan vi afsætte vores varer? Eksportmarkedsandel i OECD, industrivarer Anm.: Opgjort værdi importbaseret målt i løbende priser fælles valuta. Kilde.: AE pba. af OECD (ITCS).

13 Industrieksport til hele verden Relativ eksportpræstation til hele verden, industrivarer Anm.: Værdi målt i løbende priser fælles valuta. Kilde.: AE pba. af OECD (ITCS).

14 ..og gennem krisen har vi klaret os helt på linje med de tyske eksportverdensmestre q1= q1= industri, TY - egen SK industri, DK - egen SK Anm.: Egen sæsonkorrektion af danske og tyske industri eksporttal. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Statistisches Bundesamt.

15 Vi har gigantisk betalingsbalanceoverskud, der mia.kr. i overskud på betalingsbalancen for 6. år i træk! mia. 2015kr. mia. 2015kr Anm.: 2015 er prognose baseret på de første 7 måneder af Kilde.: AE pba. af Danmarks Statistik og ADAMs databank.

16 bl.a. skyldes at vi aldrig har haft et større overskud på handlen med industrivarer. Det er ikke energi/olie der forklarer rekorden!

17 Danmark ligger fortsat højt på beskæftigelsen. Beskæftigelse ift. befolkning i 2014 pct. af årige pct. af årige Island Schweiz Norge Sverige New Zealand Tyskland Holland Danmark Japan UK Canada Australien Østrig Estland Tjekkiet Finland USA Israel Luxembourg OECD Sydkorea Frankrig Slovenien Portugal Chile Belgien Ungarn Polen Irland Slovakiet Mexico Spanien Italien Tyrkiet Grækenland Kilde: AE pba. OECD.

18 især når man kigger ud over krisen: Beskæftigelse ift. befolkning gennemsnit pct. af årige pct. af årige Island Schweiz Norge Danmark Holland Sverige New Zealand Canada Australien UK Tyskland Japan Østrig Finland USA Estland Tjekkiet Slovenien OECD Israel Portugal Luxembourg Frankrig Sydkorea Irland Belgien Spanien Mexico Slovakiet Chile Polen Italien Ungarn Grækenland Tyrkiet Kilde: AE pba. OECD.

19 Danmark har IKKE tabt og taber IKKE i velstandskapløbet Velstandsniveau (USA=100%) og plads i OECD målt på købekraftskorrigeret BNP per indbygger OECD: DK er ikke raslet ned ad ranglisten og forventes at fastholde top 10 Kilde. OECD Economic Outlook 95, maj 2014.

20 Har vi i Danmark et stort konkurrenceevneproblem? Fra analyse af Danmarks konkurrenceevne i Vismandsrapporten, foråret 2013 Kilde: Dansk Økonomi forår 2013, side 111

21 Opsamling Vores konkurrenceevne er produktet af RIGTIG MANGE faktorer Det er ikke kun omkostninger Det er svært at finde belæg for at Danmark skulle have et stort konkurrenceevneproblem tværtimod

22 Konkurrenceevnen i fremtiden: Kan vi så bare læne os tilbage? Nej det kan vi selvfølgelig ikke. Vi skal hele tiden udvikle os: Investeringer i forskning og ny teknologi, nye produkter, nye arbejdsgange, smartere produktion osv. Rammevilkår og skat skal nogenlunde følge konkurrentlande Uddannelse. uddannelse.uddannelse

23 Verden åbner sig mere og der arbejdes hårdt rigtig mange steder Fra DR programmet 9.z mod Kina

24 Løsningen er ikke afvikling af vores velfærdsstat Berlingske Tidende, 9. januar 2015: De nordiske lande topper også med høje skatter. Dræber det ikke væksten?»nej, for befolkningen får noget for pengene. Høje skatter bremser ikke økonomisk vækst. De fremmer tværtimod innovation, velstand og Danmarks internationale konkurrenceevne. Høje skatter øger produktiviteten, fordi de sætter de fleste i stand til at få en uddannelse og gør det muligt for næsten alle at udnytte deres evner optimalt. Der er større social mobilitet i de skandinaviske lande end de fleste andre steder. Så høje skatter er en vigtig byggeklods for velstand og en stærk konkurrenceevne.«professor Jeffrey D. Sachs, Columbia University, New York En af verdens mest indflydelsesrige økonomer

25 Er vi blevet klogere? Hvorfor er konkurrenceevnen vigtig? Hvad påvirker konkurrenceevnen? Hvordan måler vi konkurrenceevnen? Er der problemer med den danske konkurrenceevne? Hvordan sikrer vi konkurrenceevnen i fremtiden?

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Velstand og Velfærd Fremtidige udfordringer for #DKøko. Af Frederik I. Pedersen, Cheføkonom i 3F

Velstand og Velfærd Fremtidige udfordringer for #DKøko. Af Frederik I. Pedersen, Cheføkonom i 3F Velstand og Velfærd Fremtidige udfordringer for #DKøko Af Frederik I. Pedersen, Cheføkonom i 3F Twitter: @3Ffip Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium, Hillerød 1991 1992 Værnepligtig, Ingeniørtropperne,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, [email protected]. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, [email protected] Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, [email protected] Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, [email protected] OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, [email protected] Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Læs mere