Sejlmagerlinien Yachtsejl. Sejldesign og proces

Transkript

1 Sejldesign og proces Side 1

2 Indhold: 1. Design og dokumentation 1. Opmåling af eksisterende båd liggende i vandet 2. Opmåling af eksisterende sejl. 3. Anvendelse af klasseregler til en bestemt bådtype. 2. Materialevalg Vævede sejlduge Laminerede sejlduge 3. Opgave: Storsejl til Wayfarer Jolle Find klassereglerne Sejl måledefinitioner Materialevalg Foreløbig skæretegning Endelig skæretegning Målfast endelig tegning 4. Fremstillingsproces 1. Udskæring af storsejlets baner 2. Indtag i banerne tegnes 3. Banerne limes sammen 4. Banerne sys med 3 stings symaskine 5. Storsejlet måles efter klassereglerne 6. Forstærkningerne fremstilles 7. Forstærkningerne sys på sejlet 8. Ombukket i agterkanten sys 9. Sejllommerne fremstilles 10. Lommerne sys på sejlet 11. Halsen påsys forstærkningsbånd 12. For og underligsbånd påsys 13. Montering af for og underligsbånd 14. Færdiggørelse af storsejl 15. Storsejlet er færdigt 16. Test af storsejl på båd. Side 2

3 1. Design og dokumentation Fremstilling af sejl til lystbåde kan have flere forløb som her vil blive beskrevet. 1. Opmåling af eksisterende båd liggende i vandet. 2. Opmåling af eksisterende sejl. 3. Anvendelse af klasseregler til en bestemt bådtype. 1. Opmåling af eksisterende båd forgår mest enkelt ved at bruge et opmåle skema, hvor alle nødvendige mål skal indføres. Brug f.eks. North Sails måleskema som ligger på nettet: / Køb North / Måleskemaer. Samtidigt kan man se deres måle instruktions video. Andre sejlmager firmaer har tilsvarende måleskemaer. Side 3

4 Nødvendigt udstyr, målebånd af passende længde m. Opmålingen skal helst fortages af to personer, men kan også gøres af en person. 2. Opmåling af eksisterende sejl skal foretages med stort forbehold da sejlene efter måske lang tids brug har strakt og deformeret sig. Brug normalt kun de gamle sejl til at bestemme slæde, hage og tov dimensioner. 3. Anvendelse af klasseregler er en meget sikker metode til at fremstille sejl som passer præcist til en given bådtype. Kan dog kombineres med detaljer fra gamle sejl. Denne sidste metode vil blive anvendt til at beskrive den følgende fremstilling af et storsejl til en Wayfarer jolle. Side 4

5 2. Materiale valg: Vævede sejlduge Polyester (Dacron-Terylene, Tergal, Trevira, Diolen). Spectra (Dyneema) Nylon (Polyamid) Vævet Polyester sejldug fremstilles med forskellige egenskaber: High Aspect Low Aspect Warp Oriented. Stabiliteten i dugen fremkommer ved at varmebehandle, krympe og imprægnere. Imprægneringen bliver trykket ind i dugen ved at den køres ind mellem stålruller. Det er forskellige typer imprægnering som giver en mere eller mindre hård og stabil overflade. Den hårdeste er den såkaldte Yarn Temper, HTP eller Polykote, hvor der anvendes en form for harpiks. Denne dug anvendes typisk til kapsejlads og klassebåde. High aspect. Til høje smalle sejl med vandrette baner, hvor styrken i skud tråden (Fill) er vigtigt for sejlet facon stabilitet. Dette er en ubalanceret konstruktion som har mindre stabilitet på 45 grader (Bias) Low aspect. Til lavere, bredere sejl med vandrette baner, hvor en bedre balance mellem skud og kæde (warp) tråden egner sig bedre til at forhindre at sejlet bliver udsejlet. Denne konstruktion har bedre stabilitet på 45 grader. Warp oriented. Bliver sejlet designet til radial skæring, hvor sejldugen bliver orienteret i stræk retningerne, bliver den kæde (warp) orienterede sejldug anvendt. Den er stabil i kæden og har fine tal på de 45 grader. Denne sejldug egner sig specielt godt til forsejl f.eks. rullegenuaer. Side 5

6 Spectra anvendes i forskellige kombinationer, som vævet sejldug i horisontale og radiale designs. Specielt til store turbåde, hvor vægt og styrke langt overskygger Polyester. Nylon er en stærk syntetisk tråd som kan indfarves i mange farver og væves til en stabil og let sejldug som anvendes specielt til spilere. Det har en god brudstyrke, men også en god elastisk egenskab som gør at spileren ikke så let går i stykker. Det er normalt en meget balanceret konstruktion som egner sig til både horisontale og radiale designs. Den bliver fremstillet i vægte fra 20 gr/m2 til 150 gr/m2. Laminerede sejlduge Mylar Polyesterfilm Polyester Pentex Spectra (Dyneema) Technora (Aramid) Kevlar (Twaron, Aramid) Kulfiber (Carbon) Materiale egenskaber: Alle laminerede sejldugs konstruktioner indeholder Mylar Polyester film. Dette gælder for både sejlduge fremstillet af dug fabrikanter som, Dimension-Polyant, Contender, Bainbridge, Challenge o.s.v. eller sejlmagere som North, Elvstrøm, Doyle, Quantum, UK Halsey o.s.v. Ved at bruge Mylar film får producenterne en stabil basis for det layout som de vil anvende. Side 6

7 Til de mindre kapsejlads sejl limes Mylar filmen sammen med Polyester, Pentex og Kevlar. Vægt i forhold til styrke er vigtig, levetid har mindre betydning. Ved kapsejlads sejl til større både bliver konstruktionerne mere komplicerede da belastningerne er væsentlig højere. Det bliver nødvendigt at kombinere f.eks. Kulfiber med Spectra og Kevlar på grund af kulfiberens skørhed. Der kan også lægges flere lag Mylar film ind i konstruktionen. De forskellige sejlmager grupper har deres egne løsninger på lamineringen. North Sails har deres egen 3DL, hvor trådene ligger i ubrudte baner fra hjørnerne i forhold til belastningen. Dette bliver gjort på en form, hvor Mylarfilm, tråde og lim varmes til et sejl. North's seneste udvikling på dette område er deres 3Di, hvor der bliver lagt strips ud i de beregnede retninger og som 3DL bages til et sejl på en form. 3Di bliver lettere end 3DL da der ikke anvendes Mylar film i denne konstruktion, kun fibre og lim. Elvstrøm har deres EPEX, Quantum har deres Fusion og Doyle deres Stratis. Forskellen mellem North Sails 3DL teknologi og de andre førende sejlmagerier ligger i at North støber sejlet på en tre dimensionel form og de andre limer flade stykker med indtag i banerne sammen til et sejl, altså som en konventionelt sejl. UK Halsey har deres egen teknik, da de limer sejlet sammen af horisontale baner og derefter lægger smalle strips med lim på, ud over sejlfladen. De kalder det UK Tape Drive. Tilsvarende teknikker bruges til turbåd sejl, hvor der til forskel fra kapsejlads sejlene, limes forskellige typer vævet sejldug på, enten den ene side eller på begge sider. Taffetaen er normalt en vævet Polyester dug. Derved får tursejleren både det avancerede designede layout og den holdbarhed og slidstyrke som tursejleren efterspørger. Side 7

8 3. Opgave: Storsejl til Wayfarer Jolle Find klassereglerne Sejl måledefinitioner Materialevalg Foreløbig skæretegning Endelig skæretegning Målfast endelig tegning 1. Find klassereglerne på 2. Sejl måledefinitioner: For at kunne forstå målene i klassereglerne er det nødvendigt at sætte dig ind i, hvordan målene tages. Se Dansk Sejlunions hjemmeside og under Kapsejlads Teknik og måling Udstyrsregler for Kapsejlads Afsnit G Sejldefinitioner, hvor det omhyggeligt beskrives, hvordan klassereglernes mål er udformet. Side 8

9 3. Materialevalg til et Wayfarer storsejl: Vi er begrænset af klassereglerne som angiver at sejlene skal være fremstillet i vævet Polyester. Konstruktionen skal være et blødt sejl i enkelt lag dug. Der er ingen begrænsning af sejldugens vægt, men da jollen er relativ tung er det naturligt at vælge en ikke for let sejldug, omkring 5,5 oz. ( En sejlmager oz er lig med 42,8 gr/m2) Valg af type sejldug er lidt mere vanskelig da storsejlet ikke er højt smalt men heller ikke lavt bredt. Derfor ligger valget mellem en High Aspect og en Low Aspect type sejldug. Jo hårdere imprægneringen er, jo mindre betydning da trådene ligger fikseret. Vælg en sejldug som har en banebredde på 91.4 cm (Normalt standard for de lettere sejlduge) 4. Foreløbig skæretegning: Anvend målene fra klassereglerne til at lave en foreløbig skære skitse med banefordeling og eventuelt skråsnit i bundbane. Husk at målene på forlig og underlig normalt står i afsnittet Mast og Bom. Kurven i forliget beregnes, jolle storsejl ca. 2,3 % af forligs længde, lagt fladt (har betydning for breddemål). Bundkurve beregnes, jolle storsejl ca. 2 %. Indtagene som giver facon i sejlet vurderes. Brug f.eks. 0,5 % af korde afstanden på hver bane. Dybeste sted i faconen markeres, ca. 40 % fra forkant. Husk at tegne ombuk i agterkanten, 20 mm og lidt ekstra dug på for og underkant ca mm, som giver sikkerhed for at sejlet ligger inden for målene. Banerne fordeles vinkelret på linjen fra top til skøde og tegnes med en sybredde på 12 mm. Alle tegninger i målestoksforhold 1:10 og med bagbord (venstre) side opad. 5. Endelig skæretegning: Brug den foreløbige skære skitse til at tegne den endelige skæretegning med alle de mål og vinkler som gør det muligt at skære sejlet. Desuden tegnes af alle forstærkninger top, skøde, hals og eventuelt skødereb og halsreb på skæretegningen. Forstærkningerne skal overholde klassereglerne. Alle lag skal tegnes og mål angives. Den valgte sejllomme type tegnes også på skæretegningen. Længder fra klasseregler. Angiv sejlpindens længde og type. Side 9

10 6. Målfast endelig tegning: Ud fra klassereglerne og skæretegningerne af sejl og forstærkninger fremstilles en målfast tegning som dokumentation af storsejlet. Tegningen skal indeholde alle nødvendige detaljer som f.eks. sømplacering, lomme-placering, sejlpindelængde, forstærkningslag og størrelser, topflynder størrelse, reb placering, sejlring størrelser, for og underligs tov dimensioner, bådtypemærke, rude o.s.v. Angiv storsejlets areal og forbrug af sejldug. 4. Fremstillingsprocess 1. Udskæring af storsejlets baner 2. Indtag i banerne tegnes 3. Banerne limes sammen 4. Banerne sys med 3 stings symaskine 5. Storsejlet måles efter klassereglerne 6. Forstærkningerne fremstilles 7. Forstærkningerne sys på sejlet 8. Ombukket i agterkanten sys 9. Sejllommerne fremstilles 10. Lommerne sys på sejlet 11. Halsen påsys forstærkningsbånd 12. For og underligsbånd påsys 13. Montering af for og underligsbånd 14. Færdiggørelse af storsejl 15. Storsejlet er færdigt 16. Test af storsejl på båd. 1. Udskæring af storsejlets baner: Det kan gøres på gulvet ved at tegne sejlet på gulvet og skære banerne der. Den bedste måde er dog at skære banerne på et bord, hvor sejldugs rullen er anbragt i et stativ. Det er ikke så hårdt for ryggen og knæene. Når der skæres på bordet efter tegning er det vigtigt at der er et 0 punkt som er vinklet på tværs af udrulnings retningen og tegnet over bordet. Fra 0 punktet limes der to båndmål parallelt på bordet med en afstand af dugbredden. Start med den bane, hvis øverste side rammer tæt på halsen. Sejldugen trækkes ud til det mål på båndmålet som angives på tegningen. Lav derefter en mærke på dugen ved nulpunktet (brug kuglepen som forsvinder ved UV lys). Mærk derefter den nederste kant med den vinklede afstand fra tegningen. Fra dette mærke afsættes afstanden på den nederste kant fra tegningen. Side 10

11 Er halsbanen lagt op til Cunningham ca. 10 cm over halspunktet skal denne afstand afsættes på banen. Skær med saks i en let kurvet linie fra punktet på den nederste bane til punktet der er afsat i halsen. Derefter bruges den skrå bane til den nederste bane. Start derefter med næste bane ved at trække den nederste kant ud til den afstand som angives i tegningen. Afsæt derefter punktet på den øverste kant ved hjælp af den afsatte vinkel afstand på tegningen. Træk derefter punktet frem til 0 punktet og afsæt afstanden fra tegningen på øverste kant. Slå en streg på begge kanter til at skære efter - husk af afsætte sømbredden og indtaget vinkelret ned. Er der en sejlpind i agterkanten som stikker ud i forhold til den lige linje, skær agterkanten i en bue som giver sejldug nok ved afretning. Fortsæt med at skære resten af banerne ved at bruge henholdsvis den skrå og lige kant som ud udgangspunkt for opmålingen. 2. Indtag i banerne tegnes: Indtaget, som er angivet på tegningen, tegnes på banen ved at sætte syle i hver ende af den øverste kant af banen. Afsæt 40 % punktet fra tegningen som angiver det dybeste sted. Træk en lineal ned til 40 % punktet ved at trykke linealen et stykke foran foran punktet så kurven får sit dybeste sted på 40 % punktet. Slå en streg som så kan klippes eller skæres med kniv. Derefter brændes kanten for at forhindre at trådene løsner sig. 3. Banerne limes sammen: Start med den øverste bane og læg en 12 mm dobbeltklæbende tape på den nederste kant af banen. Gør det så præcist som muligt og tegn derefter med kuglepen langs papir kanten. Dette bliver den kant som den næste bane limes til. Side 11

12 Sæt syle i den øverste bane, så den ligger fladt og glat og monter den næste bane. Start fra agterkanten. Er der indtag i banen der limes på, bliver monteringen lettere ved at skubbe opad. Efter limning rulles der med en hård gummirulle for at sikre at limen holder. Rul sejlet fra toppen i takt med at der limes baner på. 4. Banerne sys med 3 stings symaskine: Inden sejlet bliver syet sammen skal symaskinen testes ved at prøve sy rester af den dug som sejlet er lavet i. Stingbredden skal være ca. 8-9 mm. Læg sejlet op i et rullestativ og start med at sy fra bunden. Husk at hæfte i agterkanten. Rul fra bunden når banen er syet. 5. Storsejlet måles efter klassereglerne: Læg sejlet på gulvet med bagbord side opad og start med at måle forligslængden fra et halspunkt. Træk lidt fra maksimum målet til stræk (ca. 10 mm). Mål derefter underligs længden tegn en radius som også er ca. 10 mm mindre end maksimum. Marker derefter et punkt i toppen som giver plads til den flynder der skal monteres og fra dette punkt måles agterkantslængden. Nu er sejlets yderpunkter defineret og næste punkt bliver at lægge en forkurve ind i sejlet. Træk sejlet fladt ved at stramme i alle baner. Marker derefter midterpunktet af forliget og 1/4 og 3/4 punkterne. Hvor stor forkurven og dens udformning er et erfarings spørgsmål som kræver viden om mastens udbukning under sejlads. På Wayfarer jollen vil en forkurve på midten være ca. 140 mm og 95 mm i øverste 3/4 punkt, på 1/4 punktet vil det passe med ca. 105 mm. Disse mål bliver taget i forhold til en line trukket mellem top og hals mærkerne. Træk derefter en fold langs forliget så det ligger fladt. Læg en lang lineal på forliget, syl den fast på hals og top mærkerne og træk den ud til midt og kvart mærkerne. Tegn en streg langs linealen og klip eller skær med kniv langs linealen. Side 12

13 Nu skal breddemålene (MGM og MGU) bestemmes. Sæt en streg på midten af agterliget og på det øverste 3/4 punkt. Mål som beskrevet i Sejl måle definitionerne - Udstyrsregler for Kapsejlads Husk at trække bredden af det forligsbånd, som bliver monteret senere, fra breddemålene (ca. 10 mm) Disse tre punkter skal overholdes når agterliget bliver rettet af. Tegn den valgte flynder på toppen. Husk afstanden til hulkehlen og afsæt sejllommernes position på agterkanten se klassereglerne med hensyn til placering. Træk en fold langs agterliget og sæt en syl med en snor fra agterkant flynder til skødepunktet. Gå tilbage med snoren til toppen. Træk den løsere snor ud til punkterne for sejllommerne og få en kappe som ikke overskrider breddemålene. Brug en lineal med en bredde på ca. 20 mm til at slå en dobbeltstreg mellem sejllommerne. Dobbeltstregen skal hules ca. 5-6 mm mellem sejllommerne for at forhindre at kanten vibrerer i vinden. Stryg derefter et ombuk efter stregen, ombukket skal bukkes mod styrbord side af sejlet. 6. Forstærkningerne fremstilles: Fremstil forstærkningerne efter klassereglerne Se udformningen fra forstærknings tegningen. Det afrettede sejls hjørner kan bruges til at få de korrekte vinkler. Husk at de sekundære forstærkninger skal fremstilles i den sejldug som sejlet er lavet i. Hold forstærkningens sejldugs retning som på sejlet. De primære forstærkninger skal være i en kraftigere helst stivere sejldug. Saml forstærkningerne med dobbeltklæbende lim. 7. Forstærkningerne sys på sejlet: Efter at forstærkningerne er tilpasset sejlet skal der påsættes dobbeltklæbende lim på bagsiden af forstærkningerne og derefter påsat på styrbord side og syet på sejlet. Husk at trække forstærkningerne i top og ved evt. forligsreb ca mm tilbage fra kanten af sejlet for at give plads for sejlet i masten. Lav evt. en aftrapning af forstærkningen frem mod forliget. Side 13

14 Skal der påsys reb skal rebforstærkningen påsættes ca. 5 cm nedenfor reb mærket for at reb ringen har nok forstærkning at sidde i. Inden reb forstærkningen påsættes skal der sættes rebe lapper på sejlet. Rebe lapperne er forstærkninger som gør det muligt at samle den løse del af sejlet rundt bommen med nogle rebeliner. Monter rebe lapperne ved at lægge sejlet fladt på gulvet sætte syle i rebe punkterne og lægge en lineal mod sylene. Træk derefter linealen ca. 5 cm ned og marker 3-4 punkter jævnt fordelt mellem for og agterkant. Reb lapperne sys på ved markeringerne. 8. Ombukket i agterkanten sys: Når forstærkningerne er påsyet skal ombukket sys, hvis sejlet er større end dette storsejl skal der lægges en lidseline ind i ombukket, som bliver fastgjort i toppen og som har en justerings anordning ved skødet. 9. Sejllommerne fremstilles: Lommerne fremstilles efter tegning og klassereglerne. Husk forstærkningen i for og bagende af lommen. Sejlpinden lægges ind i lommen og der lægges dobbeltklæbende tape på undersiden. Lommen med sejlpinden monteres parallelt med syningerne, husk at den tynde ende af sejlpinden vender ind i sejlet. Dette for at give en blød overgang fra sejlet til pinden og for at stive agterkanten og kappen af med den stive ende. Ved monteringen skal sejlet være strakt godt for at undgå at lommen ved syningen rynker sejlet. 10. Lommerne sys på sejlet: Er der reb i storsejlet, skal den nederste sejllomme sidde parallelt med rebet dvs. ca. vandret. Side 14

15 11. Halsen påsys forstærkningsbånd: Inden montering af for og underligsbånd skal der sættes et bukket Polyestertape i halsen. Brug en 5 cm tape. Det skal starte ca. 5 cm over det punkt hvor Cunningham hullet skal være gå rundt om hjørnet og 10 cm ud af underliget. 12. For og underligsbånd sys: For og underligsbåndet skal forberedes inden påsyning. Et 6 mm tovværk syes ind i en bukket Polyestertape med en bredde på 6 cm. Syningen skal være stikkesting helt op ad tovværket. 13. Montering af for og underligsbånd: Når båndet med tovværket er færdigt sys det på sejlet. Påsyningen kan ske ved at lime båndet på sejlet eller ved at sy det i frihånd. Forligsbåndet skal stoppe 5 cm nedenfor den tape der er syet rundt hals hjørnet. Husk at hæfte godt både i top og ved hals. Tilsvarende startes der 5 cm fra halsen med underligsbåndet. Båndet syes helt ud til skødet. 14. Færdiggørelse af storsejl: Nu skal tovværket sys fast med håndsting igennem tovet. Det skal fastgøres i alle hjørner og ved reb, hvis det monteres. Det bedste metode er at lægge stingene i en lige linje som lægges helt op ad symaskine stikkestingene. Der skal afsluttes med en svineryg ved afslutningen af tapen for at give en slidstærk afslutning. Ringene i hals, skøde og Cunningham monteres Flynderen monteres med nitter og ring. Tilsidst kan der påsættes klassemærke og eventuelt rude ved underliget. Side 15

16 15. Storsejlet er færdigt. Sidste kontrol af facon og syninger. 16. Test af storsejl på båd. Passer indtage og forkurve til mast og båd.. Er det effektivt og hurtigt i sammenligning med andre storsejl! Side 16