Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Transkript

1 Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere end i mange andre kommuner. Det faglige udbytte af undervisningen er utilstrækkeligt, og rekrutteringsproblemer er blot et af symptomerne på et arbejdsmiljø for vores lærere, der bestemt heller ikke er i top. Kvalitetsrapporterne er ikke prangende, og andelen af privatskoleelever er stigende. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen ser virkeligheden i øjnene - erkender sit ansvar og sætter reel handling bag de mange fine ord og planer, så både faglighed og trivsel øges markant. I forlængelse af kommunalbestyrelsens beslutning om at gøre det muligt for skolerne selv at træffe beslutning om kortere skoledage, og kommunalbestyrelsens opfordring til at skolerne også benytter sig af muligheden, når de finder det relevant, handler det om at satse på kvalitet i undervisningen. Herunder at skabe mere tid og ro til lærerne og forberedelsen - og derved gøre det muligt at håndtere inklusionen og undervisningsdifferentieringen væsentligt bedre end idag. For at forbedre rammerne for undervisningen og skabe bedre mulighed for faglig udvikling og trivsel i skolen, iværksættes en plan med en række initiativer ud fra følgende 3 målsætninger: 1. Lærerne skal så vidt muligt fokusere på kerneopgaven undervisning. 2. Lærerne skal understøttes i opgaven med at sikre hensigtsmæssig undervisning af socialt udsatte eller inklusionsbørn, af faguddannet personale fra PPR - ude på skolerne. 3. Lærerne skal understøttes i opgaven med at løfte fagligheden ved at indføre særlige undervisningsforløb i dansk og matematik, der kan løfte fagligt svage elever op på niveau - allerede i indskolingen. Fokuseret undervisning Skolerne har i en længere årrække beskæftiget sig med en lang række aktiviteter, der ligger ud over den normale undervisning. Dette både som følge af skolestrategier og implementering af skolereformen. Disse ekstraopgaver har både trukket ressourcer og fokus væk fra kerneopgaven, og der kan konstateres et vedvarende fald i de faglige resultater og trivslen iblandt elever og lærere. Skolen vil også i de kommende år være i bevægelse, og der skal fortsat arbejdes med at forbedre undervisningen inden for folkeskolereformens nye rammer. Men skolerne opfordres til, så vidt muligt, at fokusere alle kræfter på kvaliteten af undervisningen og den faglige udvikling, for den enkelte elev og skole som helhed. 1 af 5

2 Med andre ord opfordres skolerne til at holde en pause - eller reducere indsatsen - mht andre opgaver og nye projekter. Det kan være såkaldte udviklingsprojekter, de frivillige tests, men også antallet af skolemøder og afdelingsmøder, ny organisering af vikardækning ved sygdom eller åben skole. Hvis det ikke har direkte og positiv virkning ift. kerneopgaven, så lad være - eller gør mindre af det! Nye tiltag, bestemt fra centralt hold, der ikke relaterer sig til den almindelige undervisning, bør derfor fremover iværksættes med særskilte ressourcer, således at udførslen af den almindelige undervisning ikke påvirkes negativt. Forbedret inklusionsindsats Skolerne i Albertslund har gjort et kæmpe stykke arbejde for at rumme elever, der tidligere blev ekskluderet fra normalområdet. Drevet af et direktiv om inklusion af 96% af eleverne i folkeskolen, har skolerne taget imod elever med særlige udfordringer og efter bedste evne indrettet undervisningen herefter. I mange tilfælde er det gået godt, men det må konstateres, at forudsætningerne ikke har været tilstede for at skabe et tilfredsstillende tilbud til alle eleverne. For at sikre, at det kun er elever, der vil få mere gavn af at være i normalområdet, der inkluderes i folkeskolerne, gøres der op med den faste inklusionsprocent. Målsætningen med at 96% skal inkluderes, erstattes med individuelle vurderinger af den faglige udvikling og trivslen hos de enkelte inklusionsbørn ud fra et trafiklysprincip. For hver elev skal der dermed vurderes, om eleven er i god trivsel og faglig udvikling (grøn), om eleven ikke vurderes at have god trivsel eller faglig udvikling (gul), eller om eleven vurderes at være i dårlig trivsel og fejlplaceret (rød). For elever, der vurderes at være i farezonen (gul), skal der iværksættes konkrete handlinger for at forbedre forholdene. For elever, hvor vurderingen er fejlplaceret (rød), skal der øjeblikkeligt iværksættes konkrete handlinger for at sikre en hensigtsmæssig placering. Vurderingerne rapporteres samlet til skolebestyrelsen mindst én gang i kvartalet. Skolebestyrelsen rapporterer herefter opgørelsen til børn- og skoleudvalget. For at løfte opgaven, uden at påvirke den almindelige undervisning negativt, flyttes fagspecialister fra forvaltningen/ppr til de enkelte skoler. Disse specialister har ansvaret for vurdering af eleverne i samarbejde med de enkelte lærere og forældre. Specialisterne har samtidigt ansvaret for relevant dokumentation i forhold til særlige forhold og foranstaltninger, som idag kun kan udfærdiges af almindelige lærere i begrænset omfang. Derudover har specialisterne en særlig 2 af 5

3 opgave med, i tæt samarbejde med lærerne, at sparre i forhold til at tilrettelægge undervisningen hensigtsmæssigt, med hensyn til de enkelte elevers muligheder og begrænsninger. Til opgaven afsættes indledningsvist ét årsværk til hver af de fire folkeskoler. I forbindelse med den øgede inklusionsindsats på de enkelte skoler, har skolerne naturligvis fået en langt større opgave at løse end tidligere. Samtidigt kan det konstateres, at alle ressourcerne ikke er fulgt med eleverne ind i folkeskolen. Den langt større opgave må derfor løses med stort set de samme ressourcer. Da det kan være særdeles vanskeligt at gøre ressourcebehov- og forbrug op fra før ændringerne på inklusionsområdet til nu, så øges puljen med ressourcer, som skoleledererne kan disponere over med samlet set 5 mio. årlig, fordelt efter elevtallet og inklusionsopgavens omfang på de enkelte skoler. Inden for rammen skal skolerne etablere et akut-tilbud, der kan rumme de inklusionselever, der er fejlplaceret indtil et hensigtsmæssig tilbud kan anvises. Skolerne skal redegøre for anvendelsen i forhold til inklusionsindsatserne. Fagligt løft af svageste elever i dansk og matematik Det konstateres, at det faglige udbytte af undervisningen i Albertslund er meget lavt i forhold til resten af landet - også korrigeret efter socioøkonomiske faktorer. Det kan samtidigt konstateres, at trivslen generelt vurderes lav og er markant faldende i de høje klasser. Der er særligt i de høje klasser ofte stor forskel i det faglige niveau blandt eleverne, og det begrænser naturligvis både den læring, de svageste elever opnår og det faglige niveau, der kan undervises i. En del af forklaringen på den markant faldende trivsel i de høje klasser har derfor en tæt relation til den ringe faglige udvikling hos de svageste elever. For at sikre en væsentlig faglig progression for de svageste elever og et generelt løft i det faglige niveau, der kan undervises i, er der derfor behov for at løfte de elever, der falder bagud fagligt, allerede i indskolingen. Der er både nationalt og i Albertslund gennemført særlige faglige forløb af kortere eller længere varighed, hvor elever, der er under niveau, kan løftes markant med en indviduel og målrettet indsats. Sådanne målrettede forløb tilrettelægges og udbydes på alle folkeskolerne i Albertslund. For ikke at påvirke den normale undervisning negativt, kan de særlige undervisningsforløb implementeres af et team af dedikerede undervisere. Der afsættes otte årsværk, svarende til to årsværk pr. folkeskole, til at forberede og gennemføre undervisningsforløbene. Undervisningsforløbene kan gennemføres på de enkelte skoler eller med elever fra flere skoler, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt. 3 af 5

4 Teamet udbyder specialiserede forløb i dansk og matematik på forskellige niveauer efter behov. De enkelte elever udvælges i tæt samarbejde imellem teamet og lærerne på de enkelte skoler, så de mest relevante forløb udbydes og flest mulige elever kan få det faglige løft, der skal til for at kunne følge med i den almindelige undervisning. Undervisningsforløbene kan gennemføres sideløbende med den almindelige undervisning, hvor eleverne tages ud af deres klasser i de pågældende timer, eller undervisningen kan lægges uden for den normale undervisning, evt. som supplement til den almindelige understøttende undervisning. Forløbende kan også placeres i weekender eller ferier, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Formålet er at sikre, at ingen elever forlader folkeskolen uden grundlæggende læse- og regnefærdigheder. Teamet redegør skriftligt, én gang årligt, for de gennemførte forløb og det faglige udbytte. Ungecenteret n den 1. august 2013 har det 10. Element og Ungdomsskolen været sammenlagt som Albertslund Ungecenter med fælles ledelse. Planer om den fysisk sammenlægning har der været mange af, men blev sat i bero for nogle år siden, da forvaltningen ville se tiden an. Synergieffekten ved sammenlægning af de to enheder er udeblevet og ligeledes de planlagte besparelser. Kun på ledelsesplan er der sket større ændringer. I de sidste par år har elevtallet været støt faldende grundet større konkurrence på markedet samt ændrede optagelseskrav til ungdomsuddannelserne. Ungecenterets fald i elever og indtægter har ført til reduktion af lønomkostninger. Da elevtallet er faldet, betyder det, at de administrative omkostninger er blevet relativt større. Det vurderes, at når de nye optagelseskrav slår helt igennem vil behovet for 10. klasse stige igen. For fortsat at have et ungecenter med en høj kvalitet og sammenhængende økonomi, skal der tages en politisk beslutning om de fysiske rammer, og ungecenteret skal iværksætte initiativer, der kan tiltrække flere elever til ungecenteret Finansiering Ressourcerne (4 årsværk) til at understøtte inklusionsindsatsen flyttes fra PPR. Ressourcerne til den direkte inklusionsindsats på skolerne (5 mio. årligt) financieres af de besparelser, der allerede er indhentet i PPR ved inklusion af elever på folkeskolerne, samt reduktion af budgettet til den centrale skoleforvaltning. Ressourcerne til særlige undervisningsforløb (8 årsværk) finansieres af nye midler i budget 2017 På den baggrund indstiller partierne: 4 af 5

5 1. Skolerne og lærerne opfordres til at koncentrere sig om kerneopgaven: Elevernes faglige og sociale udvikling. 2. Inklusionsprocenten på 96% ophæves og erstattes af en trafiklysmodel med en fokuseret indsats understøttet af PPR på enkelte skoler, hvortil der afsættes ialt 4 årsværk. 3. Puljen til inklusionsindsatsen som skolelederne disponerer over øges med 5 mio. årligt. Inden for rammen etablerer skolerne et akut-tilbud til fejlplacerede inklusionselever. 4. Der etableres et team til målrettede undervisningsforløb, der kan løfte de elever, der falder bagefter i undervisningen. Der afsættes foreløbigt 8 årsværk til denne indsats. 5. Inden udgangen af 2016 skal besluttes en god bygningsmæssig løsning og endelig placering af Ungecentret. 6. Forslaget til kriseplan for folkeskolerne i Albertslund sendes i høring på skolerne og Ungecenteret. 5 af 5