Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Transkript

1 Velkommen

2 Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel Inkluderende læringsmiljøer Forandringsledelse Professionsidentitet Skolebestyrelse og forældrerådsarbejde Evidens basseret læring Undervisning vs. læring Coach uddannet Mv

3 Program Hvad er en skolebestyrelse: Folkeskolelov / Styrelsesvedtægt Formelle kompetencer Rammer Møde og dialog Organiseringen af arbejdet Arbejdsgiver kompetence Principper Ordensregler og værdiregelsæt mv. Det handler om elevernes læring, trivsel og respekt Skolereform Skolens begreber og organisering Undervisning, Inklusion, lektiehjælp mv. Opsamling

4 Summeøvelse Hvad forventes der af mig? Hvordan får jeg indflydelse? Hvordan opnår jeg/vi synlige resultater?

5 Folkeskolelov Ved hver skole skal der oprettes en skolebestyrelse bestående af: Et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt medarbejdere på skolen. Repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever på skolen. Som noget nyt fastsætter kommunalbestyrelsen regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser, jf. folkeskolelovens 43, stk. 1. Styrelsesvedtægt Lokal

6 Bestyrelse Ordet "bestyrelse" leder tankerne hen på private firmaer. -MEN der er stor forskel. Den enkelte skole er godt nok en selvstændig institution, som skolebestyrelsen er en del af. MEN Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutninger om: Lokale skolepolitik De overordnede økonomiske rammer som: hvor mange skoler skal der være i kommunen? Det er kommunalbestyrelsen, der ansætter og afskediger skolens leder, lærere og øvrige personale. Skolebestyrelsen har ingen selvstændig indflydelse på disse spørgsmål, men ofte stilles der krav om, at kommunalbestyrelsen skal høre skolebestyrelsen, inden den træffer sine beslutninger.

7 Bestyrelse Der ingen formel magt knyttet til arbejdet i skolebestyrelsen. Indflydelsen ligger i dialog ved: Stille spørgsmål Følge op med retningsgivende formuleringer Visioner, mål for skolen Principper for opgavevaretagelsen VIGTIGT Bestyrelsesarbejdet foregår i møder Bestyrelsesarbejdet er omfattet af tavshedspligt Det betyder at referat er det eneste officielle og offentlige dokument Skolebestyrelsens møder er lukkede

8 Rammer Formelle kompetencer: Føre tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale og elevsager Fastsættelse af principper Godkende Skolens budget Undervisningsmidler Kulturcenteraktiviteter Fastsætte ordensregler og/eller værdiregelsæt Udarbejde skolens læseplaner Afgive udtalelser: vedr. egen skole Det kommunalbestyrelsens forelægger Skolestruktur (ændringer af omfang) Hvad forventes der af mig? Hvordan for jeg indflydelse? Hvordan opnår jeg synlige resultater?

9 Tilsyn Tilsynet omfatter i princippet ALT. (Dog undtaget personale og elevsager) Skoleledelsen skal således orientere skolebestyrelsen om ALT MEN Det er kommunalbestyrelsen der er arbejdsgiver (skolelederen) og personalet har derfor ansvar overfor denne. Det er derfor skolen og skolens ledelsens udmøntning af opgaverne, bestyrelsen fører tilsyn. Tilsynet er indirekte og foregår i møder. Det handler om kvalitetssikring af skolens virksomhed.

10 Pause

11 Arbejdsfelter Skolen Kerneopgaven Læring og trivsel Kommunalbestyrelsen Forældrebagland Dialog Information Dialog Klagehåndtering Skolebestyrelsen: et politisk organ Pas på: dem og os-holdningen. Konfliktforebyggelse i fredstid. Dialogmøder: o Det lokale skolevæsens vilkår og udvikling. Store del af forældregruppen er kun interesseret i, den del der vedrører deres barn direkte.

12 Skolebestyrelsens krydsfelt Undervisningsministeriet Skoleledelsen Øvrige ansatte Folketing Kommunalbestyrelse Skolebestyrelse????? Lokalsamfundet Forældre

13 Møde og dialog Mødet er det vigtigste værktøjer i skolebestyrelsesarbejdet Det handler om mødets»infrastruktur«det er en fordel at have nogle regler og rutiner omkring møder: Kommunikationen mellem mødedeltagerne og evt. gæster o Det handler det om at afstemme forventningerne. Opstille regler og rutiner o Start og afslut mødet til aftalt tid Mødedeltageren skal komme med input på mødet. Forskellige mødeindslag der skaber variation i mødet. o Brokkekvarteret o Brainstorming o Dilemmaspil o brug af post-it til f.eks. til afstemning osv.

14 Møde og dialog Hvad gør vi allerede -og bør gøre mere af -for at vores dialog indeholder både et udviklings perspektiv og et fagligt perspektiv? Hvad bør vi gøre -som vi ikke gør i dag -som kunne fremme, vores dialog? Mødekultur Hvad gør vi -som vi ikke burde gøre -som skaber forhindringer. Hvad gør vi ikke -og bør bestemt heller ikke gøre -fordi det skaber forhindringer. 9 benspænd.

15 Principper Alice: Kunne du fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå herfra? Filurkatten: Det afhænger af, hvor du skal hen. Alice: Det ved jeg faktisk ikke. Filurkatten: Så betyder det ikke noget, hvilken vej du vælger. (Alice i eventyrland)

16 Principper Folkeskoleloven beskriver et princip som: En grundtanke Der rummer en forestilling om, hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. o Principielt bør det være sådan eller sådan Et princip skal være formuleret så konkret at der ikke er tvivl om hensigten at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det Et princip er kortfattet Er så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden at princippet skal ændres. Et princip må ikke formuleres som et diktat. o Kvalitative egenskaber, til forskel fra lov. Skolelederen skal have mulighed for at afgøre, hvordan principperne bedst omsættes til handling Et nyt princip skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolens virksomhed.

17 Principper Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed Der skal skelnes mellem organisering og tilrettelæggelse (særligt ift. undervisningen) Det er organiseringen skolebestyrelsen fastsætter principper for. Eksempler på principper Undervisningens organisering (fastlægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin) Skoledagens længde Understøttende undervisning

18 Principper Forsat Samarbejdet med lokalsamfundets: o kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv m.v. Udbud af valgfag Samarbejdet mellem skole og hjem: o Skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Lejrskoleophold Vikardækning Skolelederen skal have plads til at vælge mellem forskellige konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis.

19 Principper Principper kræver planlægning og struktur: For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde og følge et princip. Det skal være synligt for enhver, om principperne er fulgt eller ej. Principperne skal afspejle, hvilke værdier man ønsker, skolen skal præges af. WHAT HOW WHY Drøfte Godkende Formidle Lytte Vurdere Plan for tilsyn Undersøge Drøfte Succeskriterier Skolen ud i verden, verden ind i skolen Skoleledelsen sikrer, at der indgås overordnede aftaler med en række eksterne aktører. Skolebestyrelsen orienteres ½ årligt om indgået aftaler. Samarbejder skal: Understøtter opfyldelse af konkret definerede læringsmål Progression i læringen for den enkelte elev og for fællesskabet

20 Pause og opgave Samarbejdet mellem skole og hjem: Skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet

21 Ordensregler og værdiregelsæt Værdiregelsæt bidrager til elevernes trivsel og et godt undervisningsmiljø på skolen. Værdiregelsættet skal: Opfyldelsen af folkeskolens formål Være retningsgivende for god adfærd Give pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel på skolen Understøtte et godt psykisk undervisningsmiljø: o Med respektfulde relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Værdiregelsættet kan herunder indeholde en overordnet antimobbestrategi. Ordensreglerne er normalt udarbejdet i samarbejde med eleverne Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen følgende: Eftersidning i op til 1 time, jf. 7, stk. 1. Udelukkelse fra undervisningen i indtil 1 uge, jf. 7, stk. 2. Overflytning til en parallelklasse ved samme undervisningssted under samme skole, jf. 7, stk. 3. Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved et andet undervisningssted under samme skole, jf. 7, stk. 4. Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen, jf. 7, stk. 5.

22 Opgave

23 Arbejdsgiverkompetencen Kommunalbestyrelsen har arbejdsgiver kompetencen (er delegeret til skolelederen) Denne kan ikke delegeres til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen har derfor ikke indstillingsret ved ansættelse af ledere og lærere. I de fleste kommuner er har skolebestyrelsen dog en udtale adgang. I praksis vil der ved pædagog og lærer ansættelser deltage en fra skolebestyrelsen i ansættelses udvalget. Der hvor de fleste skolebestyrelser har en reel indstillingsret er ved ansættelse af ny skoleleder. Dette foregår i praksis ved at der nedsætte et centralt ansættelsesudvalg.

24 Det handler om elevernes læring Alle lærer hele tiden. Skolen er således blot et blandt mange læringsfællesskaber, som børn og unge og voksende indgår i. Undervisning handlinger, der har til formål at fremme tilegnelse af: viden, kunnen, indsigt og forståelse. Læring Ved læring afsætter igangværende proces sig som mentale spor (produkter, resultater, objektiveringer) af givne processer, spor som bl.a. repræsenterer bestemte handleparatheder/ vaner. Læring- forstået som tilegnelse er en konstruktionsproces. Viden kan derved ikke direkte overføres fra underviser til elev.

25 Det handler om elevernes trivsel Obligatorisk for skolerne at følge elevernes trivsel: Undervisningsmiljø Trivsel Ro og orden Forældrenes opbakning en central betydning for elevernes trivsel i skolen. At forældre tager medansvar for klassens og fællesskabets trivsel. At eleven har et medansvar for trivslen i klassen og i fællesskabet. At skolebestyrelserne forholder sig til skolens arbejde med trivsel, læringsmål, progression og dokumentation.

26 Respekt for professionel viden og praksis Folkeskolen skal være stærk og et attraktivt valg for alle Udvikling af professionel viden og praksis At vi har et højt ambitionsniveau i forhold til at forfølge intentionerne og målsætningerne skolen At skolerne anvender didaktik, undervisningsformer og materialer, der virker. At det er åbent og synligt, hvad der foregår på skolerne. At skoleledelse, lærere, pædagoger og andre fagpersoner har mulighed for løbende kompetenceudvikling. 26

27 Skolens begreber og organisering Bekymrende fravær Inklusion Arbejdstid- PPR Elevplaner Folkeskolelov Med-udvalg Tilsyn Undervisningsdifferentiering Understøttende undervisning Lektiehjælp Metodefrihed og -ansvar Kvalitetsrapport 2.0 Den åbne skole Fælles mål 27

28 Opsamling