Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Transkript

1 Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr A Dato: Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse og at alle unge i folkeskolen får flere udfordringer og valgmuligheder, som kan bringe dem længere. Det er lykkedes at løfte niveauet i de små klasser, men der er brug for en betydelig styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune, hvor der mangler motiverende udfordringer for både de stærke og de mindre stærke elever. Skolen skal have mulighed for et bredere udbud af fag og niveauer, som kan motivere og udfordre alle unge til læring og uddannelse. Dette skal ske via større enheder, som giver mulighed for etableringen af motiverende ungemiljøer, struktureret og målrettet samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv, stærke faglige undervisningsmiljøer, valgmuligheder og varierede udfordringer for elever m.v. Dette kræver efter Børne- og skoleudvalgets opfattelse minimum 3 fulde spor i udskolingen. Optimalt set på samme skolematrikel, men ellers med mulighed for at koordinere mellem nærområdets skoler. Mål og ambitioner for folkeskolen i Horsens Kommune Ambitionerne for folkeskolen i Horsens Kommune er fastsat ved de 4 nationale mål for folkeskolereformen, samt via formulerede ambitioner for stigende overgangsfrekvens til og gennemførsel af ungdomsuddannelse. Horsens Kommunes folkeskoler leverer i dag resultater under landsgennemsnittet, og der er derfor behov for øget fokus på både faglige resultater og uddannelsesparathed. Alle elever skal blive dygtigere Alle elever skal have de optimale muligheder for, at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Side 1 af 7

2 Budgetforlig 2015 Byrådet har med vedtagelsen af budget vedtaget, at der skal ske en styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune. Forligspartierne udtrykker, at udskolingen i større omfang skal drives på tværs af skolerne og optimalt set samles på færre matrikler med henblik på at sikre, at alle elever udfordres og udvikles mest muligt. Byrådets holdning er et udtryk for et ønske om, at undervisningstilbuddet på den enkelte skole i højere grad kan tilrettelægges i henhold til den enkelte elevs behov og motivation og kan medvirke til at sikre, at alle elever udfordres mest muligt i udskolingen. Dette kan ske via holddannelser, valgfag, profillinier, individuelt tilrettelagte forløb m.v., hvilket dog kræver større udskolinger end tilfældet er på de fleste af Horsens Kommunes skoler i dag. Samtidig giver større udskolinger muligheder for styrkelse af samarbejdet med virksomheder og ungdomsuddannelser, professionalisering af arbejdet med uddannelsesparathedsvurderinger og vejledning, stærkere fagligt miljø inden for de enkelte fag m.v. Eksisterende udskolingsstruktur I dag er udskolingen fordelt på 13 skoler og omfatter samlet ca elever: - Torstedskolen med 4-5 spor i udskolingen - Hovedgaard, Stensballe, Langmark, Horsens Byskole, Bankager, Højvang, Lund og Brædstrup skoler med 2-3 spor i udskolingen - Østbirk, Gedved, Dagnæs, Egebjerg skoler med op til 1-2 spor i udskolingen Nedenstående tabel viser, hvor mange elever i de enkelte skoledistrikter, der i skoleåret 2014/15 følger andet skoletilbud end distriktsskolen (efterskole, fri- /privatskole, specialskoletilbud) i klasse: Andel elever i andet skoletilbud end Skoler (2014/2015) distriktsskolen (7. 9. kl.) - 15 pct. Bankager, Højvang, Torsted pct. Dagnæs, Egebjerg, Gedved, Hovedgaard, Lund, Østbirk pct. Brædstrup, Langmark, Stensballe, 35- pct. Horsens Byskole Side 2 af 7

3 Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Børne- og skoleudvalget har, i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, igangsat implementeringsaktiviteter i forhold følgende temaer: - - Kvalitetsaftaler for alle skoler med konkrete resultatmål - Styrket uddannelsesvejledning, UPV, UJ-fag - Valgmuligheder, faglinier med henblik på fastholdelse af elevers motivation for læring - Styrkelse af unge-miljøer, styrket samarbejde med ungdomsuddannelser - Organisering af udskolingen færre og større udskolinger Fremtidig organisering af udskolingen i Horsens Kommune Der findes i dag forskellige samarbejdsrelationer mellem udskolingerne i Horsens Kommune, samt i forhold ungdomsuddannelser. Eksempelvis afprøves i skoleåret 2014/15 forsøg med etablering af fælles valgfag på tværs af Dagnæs, Højvang og Bankager skoler, ligesom at der findes forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser om udbud af enkelte fag. Samlet set har de frivilligt etableret samarbejder mellem skolerne og mellem skoler og ungdomsuddannelser dog et ret begrænset omfang og har i øvrigt historisk set ikke ført til de ønskede resultater for udskolingen i Horsens Kommune. Børne- og skoleudvalget har derfor påbegyndt processen med, at finde modeller for anderledes fremtidig organisering af udskolingen. Børne- og skoleudvalget har gennemført dialog med skolebestyrelser og besøgt udskolinger i andre kommuner, hvor man har erfaringer med samling i større enheder. I dialogen med skolebestyrelserne har særligt bekymringer relateret til lokalsamfundets sammenhængskraft og udviklingsmuligheder, betydningen for lokale foreninger samt transporttid for elever fyldt meget. Men derudover udtrykkes nervøsitet ved større enheders betydning for svage elever samt elever med stort behov for tætte lærer-elev-relationer m.v. Sammenfattende er det dog Børne- og skoleudvalgets opfattelse, at de politiske ambitioner med udskolingen, samt de nye krav som følge af folkeskolereformen, særligt i forhold til valgmuligheder for eleverne, mulighederne for holddannelse, samt undervisningsdifferentiering og målstyret læring, styrket uddannelsesvejledning, samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv m.v., ikke vil kunne løses i den nuværende organisering af udskolingen i Horsens Kommune. En række af de nye krav og forventninger, samt lokale politiske ambitioner, kan efter Børne- og skoleudvalgets opfattelse kun indfries, hvis udskolingen samles i større enheder. Side 3 af 7

4 Samtidig er de nuværende resultater, som leveres af folkeskolen i Horsens Kommune ikke tilfredsstillende, med henblik på opfyldelsen af ambitionen om, at principielt alle unge skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Børne- og skoleudvalget anerkender dog samtidig bekymringerne udtrykt af skolebestyrelser og lokalsamfund, og der bør tages hensyn til disse bekymringer i den konkrete tilrettelæggelse af implementeringsprocessen, som foreslås tilrettelagt over 3-4 skoleår. Principper for fremtidig organisering af udskolingen i Horsens Kommune Følgende principper foreslås for fremtidig organisering af udskolingen: - Indskoling og mellemtrin fastholdes på nuværende matrikler med henblik på fortsat fokus på den røde tråd fra daginstitution til skole og med henblik på at fastholde nuværende klasses skoletilbud - Udskolinger i Horsens Kommune bør som minimum have 3 fulde spor i udskolingen - Udskolingerne forpligtiges til at etablere og indgå i værdiskabende samarbejder med ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Skolerne skal dedikere ressourcer til sikring af koordineringen og udviklingen af samarbejdet med særligt ungdomsuddannelserne - Der skal fokus på at sikre kontinuitet i læring og udvikling, ved elevernes overgang fra mellemtrin til udskoling - Der skal stort fokus på sikring af relationerne mellem lærer og elev, f.eks. ved implementering af modeller for kontaktlærerordning el. Forslag til ændret organisering af udskolingen Børne- og skoleudvalget anerkender de bekymringer, som er udtrykt fra skolebestyrelser og lokalsamfund, men fastholder, at en væsentlig forudsætning for at udskolingen i Horsens Kommune kan levere bedre resultater er, at denne samles på færre matrikler i større enheder. I det konkrete forslag er dog taget hensyn til transporttid for elever, samt forventningerne til byudvikling/-vækst i de enkelte lokalsamfund. Samtidig viser gældende elevtalsprognoser for de enkelte skoledistrikter, at ingen skoler alene ved befolkningstilvækst opnår en elevtilgang, som sikrer den nødvendige størrelse i udskolingen. En række skoler har dog mulighed for med en målrettet strategisk indsats at påvirke søgemønstrene i distriktet, og derigennem sikre større volumen i udskolingerne. Side 4 af 7

5 Forslaget indebærer etableringen af to nye store skoledistrikter, justeringer i enkelt skoledistrikt og etablering af forpligtende samarbejdsfællesskaber mellem de øvrige skoler. Endelig etableres to koordinatorfunktioner i forhold til styrkelse af samarbejdet mellem hhv. folkeskoler og erhvervsuddannelser og folkeskoler og gymnasiale uddannelser. Koordinatorfunktionerne forankres i Unge-enheden, som understøtter skolernes arbejde med faget Uddannelse og Job. Forslag om nye skoledistrikter Det foreslås konkret, at der etableres to nye store skoledistrikter med virkning fra skoleåret 2016/2017. Etableringen af de nye samlede skoledistrikter indebærer ansættelse af ny skoleleder, samt etablering af ny og samlet skolebestyrelse, i hvert af de to distrikter. De nye ledelser og skolebestyrelser udarbejder planer for indfrielse af ambitionen om, at samle udskolingen på færre matrikler i løbet af en årrække (3-4 år). Planerne fremlægges for børne og skole-udvalget, som træffer endelig beslutning om placering af udskoling i distrikterne. Egebjerg, Gedved, Østbirk De tre skoler i Egebjerg, Gedved og Østbirk samles i et skoledistrikt med én samlet ledelse og én skolebestyrelse. Skoleledelse og -bestyrelse udarbejder forslag til plan for samling af udskolingen på færre matrikler over de kommende 3-4 skoleår. Samlingen sker senest med virkning fra skoleåret 2018/19 Der etableres fælles valgfagsmuligheder på tværs af udskolingsafdelingerne fra skoleåret 2016/17, og der sikres styrket samarbejde og koordinering mellem udskolingsafdelingerne i forhold til de øvrige temaer i styrkelse af udskolingen, herunder samarbejde med ungdomsuddannelser m.v. Sydbyen: Dagnæs, Højvang og Bankager De tre skoler i sydbyen samles i et skoledistrikt med én samlet ledelse og én skolebestyrelse. Skoleledelse og bestyrelse udarbejder forslag til plan for samling af udskolingen på én matrikel. Børne- og skoleudvalget ønsker, at samlingen sker med virkning fra skoleåret 2017/18 Der etableres fælles valgfagsmuligheder på tværs af udskolingsafdelingerne fra skoleåret 2016/17, og der sikres styrket samarbejde og koordinering mellem Side 5 af 7

6 udskolingsafdelingerne i forhold til de øvrige temaer i styrkelse af udskolingen, herunder samarbejde med ungdomsuddannelser m.v. Investeringer i Sydbyen og Gedved/Egebjerg/Østbirk Samlingen af udskolingen på færre matrikler i de to nye skoledistrikter nødvendiggør bygningsmæssige investeringer, som samtidig giver mulighed for skabelse af ungemiljøer. Disse midler afsættes inden for børne- og skoleudvalgets anlægsramme, i takt med, at skoleledelser og bestyrelser fremlægger planer for samlingen. Ændret skoledistrikt Lund Lund skoledistrikt ændres, så det fremover også omfatter området nord for Bygholm sø og vest for ringvejen. Dermed knyttes det nye udbygningsområde, Bygholm Bakker, til Lund Skole, som derudover forventes at få stigende tilsøgning som følge af den generelle udbygning, der allerede er planlagt i Lund. Forpligtende samarbejdsfællesskaber Alle øvrige skoler fastholdes indtil videre i sin nuværende selvstændige form. Disse skoler vil, bortset fra Østerhåb skole, have udskolinger, som ikke lever op til Børne- og skoleudvalgets forventninger til en ny udskoling, men de fleste af dem vil have gode muligheder for, at påvirke søgemønstrene i skoledistriktet og dermed sikre højere elevtilgang. Børne- og skoleudvalget vil følge disse skoler meget tæt, da det i løbet af 3-4 år kan blive nødvendigt, at træffe yderligere beslutninger om sammenlægningen af udskolinger, hvis det ikke lykkes at skabe større elevgrundlag for disse skoler. Samtidig etableres forpligtende samarbejder mellem grupper af skoler, hvor der skal være fokus på: - Sammenhæng og kontinuitet i overgang fra mellemtrin til udskoling - Samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv - Vejledning, Uddannelsesparathedsvurderinger og faget Uddannelse og job - Udbud af valgfag, kompetenceudvikling m.v. De endelige forventninger til samarbejdet mellem skolerne formuleres af børne- og skoleudvalget. Der etableres følgende forpligtende samarbejdsfællesskaber: - Brædstrup, Nim, Lund - Horsens Byskole, Østerhåb skole - Langemark, Stensballe, Søvind og Hovedgaard Skoler Skoleledelse og -bestyrelse i Hovedgaard vurderer, om det er mere hensigtsmæssigt, at Hovedgaard skole indgår i samarbejdsrelation med den nye samlede skole i Side 6 af 7

7 Egebjerg, Gedved og Østbirk. Der skal dog her tages højde for den nuværende sammenhæng mellem Søvind og Hovedgaard. Proces- og tidsplan Børne- og skoleudvalget afholder dialogmøde med skolebestyrelser ultimo juni med henblik på fremlæggelse af det beslutningsoplæg, som fremsendes til forligskredsen. Forligskredsen behandler oplægget med henblik på endelig beslutning, senest i forbindelse med budget I forlængelse heraf udarbejder børne- og skoleudvalget detaljeret implementeringsplan med udgangspunkt i følgende hovedtemaer: - Principper for etablering af ledelser og bestyrelser i nye skoledistrikter - Formulering af mål for og forventninger til nye samarbejdsfællesskaber - Fastlæggelse af plan for beslutninger vedrørende de to nye skoledistrikter - Fastlæggelse af plan for gradvis implementering i de to nye skoledistrikter Side 7 af 7