Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelses praktiske gennemførelse

Transkript

1 Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelses praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald (40779) Materialet har til formål at give inspiration til, hvordan AMU-uddannelsens formål og mål kan nås, herunder en synliggørelse af centrale temaer og emner, som kan indgå i undervisningen. Desuden en beskrivelse af det udviklede undervisningsmateriale, og hvorledes dette kan anvendes og omsættes pædagogisk til brug i undervisningen. Materialet giver således konkrete forslag til undervisningens gennemførelse i form af en beskrivelse af uddannelsesstruktur, forløb, indhold og de rammer, undervisningen kan gennemføres på baggrund af. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 15. november Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Annette Kappelgaard. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald den15. november 2016 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Annette Kappelgaard.

2 Nr. og titel på AMU-uddannelsen Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB Målet indgår i den fælles kompetencebeskrivelse: 2676 (AD) Praktisk kirketjeneste. 2. Uddannelsesmål Deltageren kan give en professionel og etisk korrekt betjening af borgerne i forbindelse med dødsfald, valg af gravsted, kirkelig handling og urnenedsættelse. Deltageren kender procedurer/regler om jordpåkastelse, kistemateriale og håndtering af kister og har en viden om de juridiske og administrative procedurer (protokolføring) ved dødsfald, herunder viden om, hvem der juridisk bestemmer over afdøde. 3. Målgruppe, jobfunktion og deltagerforudsætninger Kirkefunktionærer med arbejdsfunktion som graver, gravermedhjælper, kirkegårdsleder, kordegn, kirketjener m.fl. 4. Uddannelsesstruktur Uddannelsen er en selvstændig uddannelse, men hænger naturligt sammen med Håndtering af vanskelige spørgsmål i.f.m. dødsfald samt øvrige uddannelser i FKB praktisk kirketjeneste. 5. Holdsammensætning Deltagerantal personer 6. Øvrige anbefalinger Uddannelsen varer i 3 dage og gennemføres som sammenhængende undervisning. 7. Udviklerinstitution og personer AMU-FYN, Petersmindevej 50, 5000 Odense c tlf Annette Kappelgaard ak@amu-fyn.dk 8. Øvrige ressourcepersoner Margrethe Wind mbwind@gmail.com John Lykkedal jl@fakk.dk 9. Lærerprofil Underviserne skal have kendskab til kirke og kirkegård samt deltagernes arbejdsfunktioner. Præst eller tilsvarende kvalifikation til emnet etik. Graver/kirkegårdsleder eller med tilsvarende kvalifikation til protokol/ det praktiske arbejde på kirkegården. Jurist eller tilsvarende kvalifikation til emnet kirkegårdsregler og kirkegårdsvedtægter. 2

3 10. Centrale temaer og emner i uddannelsen Administrative procedurer Begravelsesetik Kirkegårdsregler/vedtægter 11. Undervisningsmateriale Vejledninger: Vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde (afsnittet: Det ergonomiske arbejdsmiljø) Vejledninger om bevaringsbestemmelser for arkivalier i folkekirken Begravelsesmyndighedens opgave Kirkegårdsvedtægter, en vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Folkekirkens kirkebygninger og kirkegård Aktuelle diverse artikler, cirkulærer og bekendtgørelser: CIR1H nr 9078 af 12/02/2013 om betaling for gravstedserhvervelse, vedligehold og fornyelse. Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v. Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v. Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Lov om ændring af lov om begravelse og ligbrænding Cirkulære om brugsret til gravsteder Vejledning om registrering af gravminder m.v. 3

4 Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding Hjemmesider: Ideer til pædagogisk tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen Tema/emne Mål Aktivitet undervisningsmateriale og pædagogisk metode Præsentation Introduktion Præsentationsrunde Præsentation af uddannelsesmål Arbejdsfunktioner Begravelse Kirkegårdsregler Informere om forløbet Ryste sammen/skabe tryghed/motivere Deltagerne får en gennemgang af, hvilke arbejdsopgaver, der er ved dødsfald, og forstår, at det er vigtigt at have en viden, som gør, at de arbejder professionelt ved bisættelse/begravelse og i det daglige arbejde på kirke og kirkegård. Deltagerne kan endvidere henvise pårørende til rette person. Deltagerne kender forskellen på lov, cirkulære, bekendtgørelse og vejledning. Deltagerne kender til betydning af lov om begravelse og kan arbejde derefter. Deltagerne kender kirkegårdsreglerne og kan arbejde derefter. Deltagerne kender endvidere regler om brugsret og kan arbejde Målbeskrivelse. Lærerstyret dialog Opgave 1. Lærerstyret dialog Lærerstyret dialog Lov om ændring af lov om begravelse og ligbrænding Lærerstyret dialog Opgave Cirkulære om brugsret til gravsteder 4

5 Kirkegårdsvedtægter Herunder gravfred/fredningstid Krematorium Begravelsesmyndighedens rolle Præstens forberedelse til handling Det formelle arbejde ved dødsfald Skik og tradition Eks. synge kiste ud og ringning med klokker Hvorfor begravelsesetik? Hvad er god begravelsesetik? Begravelsesetik ved jordbegravelse? Begravelsesetik ved kremering? Hvordan møder jeg pårørende i sognet? Etik ved urnenedsættelse Jordbundsforhold Jordpåfyldningsteknik, herunder afstivning og afdækning. derefter. Deltagerne er endvidere bekendt med vejledning om registrering af gravminder m.v. Deltagerne kender regler om kirkegårdsvedtægter og kan arbejde derefter. Deltager kender til faktorer, der har betydning i forhold til fredningstid. Deltagerne har set et krematorium og kan anvende denne viden i dagligdagen. Deltagerne kender begravelsesmyndighedens rolle og kan henvise hertil Deltagerne kender de forskellige traditioner og skikke ved dødsfald Deltageren kender til god begravelsesetik og kan handle derefter. Deltagerne kender til de praktiske forhold i forbindelse med udarbejdelse af grav og jordpåfyldning Vejledning om registrering af gravminder m.v. Diverse vejledninger, cirkulærer m.m. Lærerstyret dialog Deltager medbringer kirkegårdsvedtægter fra arbejdspladsen. Kirkegårdsvedtægter Vedtægt for Besøg på krematorium Lærerstyret dialog Lærerstyret dialog Lærerstyret dialog Opgave 2 Lærerstyret dialog 5

6 Valg af kister og urner Håndtering af kister Adgangsveje fra kapel til kirke Kirkegårdsprotokolføring Hvorfor føre protokol? Hvem fører protokol? Hvordan føres protokol? Gennemgang af krav til protokol? Beregning af kirkegårdstakster Hvad er legatgravsted, og hvad betyder det? Sikkerhed i forbindelse med elektronisk føring af protokol Evaluering Deltagerne kender de krav, der er til kister og urner, herunder krav materiale og størrelser Deltagerne kan håndtere kister efter gældende regler. Deltagerne kender til krav til protokolføring og kan udføre kirkegårdsprotokolføring i praksis. Lærerstyret dialog Håndtering af kister Lærerstyret dialog Mundtlig evaluering Vis kvalitet.dk 6

7 Brev udsendes før uddannelsens start Til Kirkefunktionær I forbindelse med uddannelsen Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald vil du bl.a. komme til at beskæftige dig med kirkegårdsvedtægter. For at få det bedste udbytte beder vi dig derfor om at tage kirkegårdsvedtægterne med fra din arbejdsplads Med venlig hilsen AMU-Fyn 7

8 Opgaver Opgave 1 Diskuter i grupper: Hvilke opgaver er der for graver, kirkegårdsleder, kordegn, gravermedhjælper og kirketjener fra der kommer en meddelelse om dødsfald og fremover? Før handling Under handling Efter handling 8

9 Opgave 2 Diskuter i grupper og skriv jeres resultat på flip-over. I forbindelse med dødsfald er der en række opgaver præst og kirkefunktionær tager sig af, men hvad og hvem tager sig af de forskellige opgaver? Hvilke opgaver har præsten i forbindelse med dødsfald og begravelse? Hvilke opgaver har kirkegårdslederen i forbindelse med dødsfald og begravelse? Hvilke opgaver har graveren i forbindelse med dødsfald og begravelse? Hvilke opgaver har gravermedhjælperen i forbindelse med dødsfald og begravelse? Hvilke opgaver har kirketjeneren i forbindelse med dødsfald og begravelse? Hvilke opgaver har kordegnen i forbindelse med dødsfald og begravelse? 9

10 Opgave 3 Diskuter i gruppen følgende punkter: Hvad er begravelsesetik? Hvad er god begravelsesetik? Hvilken betydning har god begravelsesetik i jeres hverdag? 10

11 Opgave 4 Undersøg hvilke krematorier, der er i jeres område? Er der krav til kistestørrelser? Hvad er max. størrelsen i jeres område? Hvad skal man være opmærksom på ved valg af kister? Hvilke forskelle er der på kister til begravelse og kremering? Jens Hansen er død og skal bisættes fra jeres kirke. I bliver spurgt, om det er i orden at benytte den kiste, Jens Hansen har bygget i sin pensionisttid. Kisten er lavet af spånplader, malet med oliemaling, har nogle store messingbeslag og -ornamenter samt pyntet med plastblomster. Kan Jens Hansen anvende sin hjemmelavede kiste, eller har I eventuelt nogle ændringsforslag? 11

12 Etik Moral eller etik er begreber, som enten betegner en rettesnor for, hvordan man bør opføre sig, eller en lære om, hvordan man kan udlede en sådan rettesnor. Moral og/eller etik er indbegreber af, hvad en person eller en gruppe af personer har anset (og anser) for sømmeligt og rigtigt vedrørende menneskelig handlen. Kilde: wikipedia 12

13 Uddannelse Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald og begravelser

14 Regelgrundlaget Grundloven Love Bekendtgørelser Cirkulærer / vejledninger

15 Begravelse Lbk.nr.906 af 25/ om begravelse og ligbrænding Bek. nr. 593 af 1/ om begravelse og ligbrænding. Cir. nr 220 af 01/12/1975 om begravelse og ligbrænding

16 Kirkegården Lovbkg. nr. 329 af 29. marts 2014 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Bekendtgørelse nr. 338 af 29. marts 2014 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

17 Menighedsrådet træffer alle beslutninger vedr. kirke, kirkegård, kirkens omgivelser, det kirkelige liv m.m. Menighedsrådets beslutninger træffes i møder

18 Kun hvis det fremgår af reglerne, skal menighedsrådets beslutninger behandles/ godkendes af anden myndighed Menighedsrådet har ansvaret for at fornødne godkendelser-/tilladelser indhentes

19 Kirkegårdens regler: Kompetence til at godkende ændringer m.m: Stiftsøvrigheden Provstiudvalget Menighedsrådet

20 Kirkegårdsvedtægt Alle kirkegårde skal have en vedtægt Udarbejdes af menighedsrådet Godkendes af provstiudvalget Kirkeministeriets vejledning Provstiudvalget sender kopi af vedtægten til stiftsadministrationen

21 Skal indeholde bestemmelser om: Gravsteders størrelse Fredningstidens længde den periode gravstedet ikke kan nedlægges Kister min 20 år Urner min 10 år Barnegrave

22 Takster Erhvervelse Forlængelse Fornyelse Vedligeholdelse For et år For en fredningsperiode Andre ydelser

23 Kan indeholde bestemmelser om Gravsteders type Gravsteders indretning Gravsten Beplantning Udsmykning Ordensbestemmelser Begravelsestider Og meget mere

24 NB Medlemmer ikke medlemmer Ægtefæller Ubemidlede

25 Obligatorisk vedligeholdelse Fælles grav plæne Skovkirkegård Plæne med plade Plæne med anlæg Andet

26 Registrering af gravminder Lbk. nr. 7 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde 20 Bevare mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder eller som af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde må anses for særligt bevaringsværdige Vejledning af 10. september 2014

27 Ret til gudstjeneste og kirkelige handlinger Alle indensogns medlemmer Udensogns medlemmer med særlig tilknytning Tidligere bopæl i sognet Nære pårørende i sognet Vedr. begravelser har forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet på en kirkegård i sognet

28 Hvem har ret til at blive begravet på jeres kirkegård? Sognets beboere Udensogns med særlig tilknytning Andre med mindre det kan afvises, fordi det er nødvendigt ud fra hensynet til nuværende og fremtidig betjening af sognets egne beboere.

29 Lovgrundlag Lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, og Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

30 Brugsret til gravsteder Cirkulære af 5. August 1977 HR Brugsretten tilkommer arvingerne efter afdøde, uanset om de tager arv U afdødes bestemmelser

31 Ikke afgørende: Hvem, der har gravstedsbrevet eller har truffet aftale med kirkegården Hvem, der har betalt begravelse eller vedligeholdelse Hvem, der er noteret i protokol

32 De brugsberettigede Afdøde er eneberetiget til gravstedet: Afdødes arvinger efter loven Fællesbørn først berettiget efter sidst afdødes død Ægtefælle og særbørn disponerer i fællesskab

33 De brugsberettigede Afdøde havde retten sammen med andre: Afdødes arvinger efter loven det er dog ikke altid ægtefællen får ret til gravstedet

34 Gælder uanset om afdøde begraves i gravstedet Brugsretten overføres ved arv

35 Havde afdøde brugsretten sammen med tidligere ægtefælles særbørn, er afdødes nuværende ægtefælle brugsberettiget, såfremt afdøde begraves i gravstedet

36 Indehaveren af brugsretten har råderetten Alle brugsberettigede skal være enige om væsentlige dispositioner Vedligeholdelse Fornyelse Sletning Gravsten Beplantning

37 Begravelser Ægtefælle Plads til alle Samtykke Husk at spørge!

38 Ligflytning Urne og Ligflytning Bkg. 25 stk. 2 Vejl. nr 9 af 18/02/2008 Alle berettigede enige Tilladelse fra afdødes nærmeste Forelægges sundhedsmyndighederne Stiftsøvrigheden godkender HR Gravfreden bør respekteres U Begravet forkert Ikke mulighed for forlængelse

39 Flyttes i kolde perioder? Tidligt om morgenen? Mulighed for at vaske hænder?

40 Flytning af urne Godkendes af menighedsrådet 2 år og senere skal ind over Kirkeministeriet 1 års-reglen Urne er gået til Gravfred

41 Husk Alle skal være enige også de pårørende Der skal betales kostpris for flytning Der skal være en aftale med den kirkegård, hvortil urnen flyttes Hvis der er betalt for vedligeholdelse, tilbagebetales beløbet forholdsmæssigt.

42 Begravelsesmyndighed Den stedlige sognepræst Begravelse eller ligbrænding Afdødes ønske Andre tilkendegivelser Skal præst medvirke Afdødes ønske De nærmestes ønske

43 Udspredning på havet Afdødes skriftlige tilkendegivelse Utvivlsomt at det var afdødes ønske Skifteretten træffer afgørelse ved indsigelse

44 Stiftsøvrigheden kan tillade, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde Urnenedsættelse på egen grund Deling af aske Vejledning af 28. august 2008