MEDVIRKEN V/KIRKENS KULTURELLE OG SOCIALE YDELSER NR I RELATION TIL

Transkript

1 Titel: MEDVIRKEN V/KIRKENS KULTURELLE OG SOCIALE YDELSER NR I RELATION TIL FKB: 2676 PRAKTISK KIRKETJENESTE 2007 Forfatter: ANNETTE KAPPELGAARD, AMUFYN LEISE CHRISTENSEN, TPC, FOLKEKIRKENS PÆDAGOGISKE INSTITUT Undervisningsministeriet Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Annette Kappelgaard, AMUFyn og Leise Christensen, TPC, Folkekirkens Pædagogiske Institut kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Medvirken v/kirkens kulturelle og sociale ydelser udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Annette Kappelgaard, AMUFyn og Leise Christensen, TPC, Folkekirkens Pædagogiske Institut

2 Nr. Medvirken v/kirkens kulturelle og sociale ydelser. Forløbsbeskrivelse 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB Uddannelsesmålet findes i FKB: 2676 Praktisk kirketjeneste. 2. Arbejdsfunktioner Kurset henvender sig til kirkefunktionærer, som medvirker i udvikling og implementering af kirkens tilbud og ydelser som værested og kulturbærer. 3. Deltagerforudsætninger Ingen 4. Struktur (hænger kurset naturlig sammen med øvrige kurser) 5. Uddannelsesmål Nr. Medvirken v/kirkens kulturelle og sociale ydelser. Deltageren kan indgå i kirkeligt børne, ungdoms og ældrearbejde samt i kulturelle og sociale aktiviteter og kan herunder forholde sig til medfølgende ændringer i kirkefunktionærens arbejdsbetingelser. Deltageren kan medvirke i udviklingen af kirkens kulturelle og sociale ydelser ud fra viden om kirken som kulturbærer og på baggrund af kendskab til sognets beboersammensætning erhvervet ud fra sogneanalyser o.l. 6. Sammenhæng til andre uddannelsesinitiativer 7. Ideer til pædagogisk tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen Før kursusstart sendes brev ud. Bilag 1. Tid ca. Emne / aktivitet Mål Undervisningsmateriale / pædagogisk metode Dag 1 08:15 Morgensang i kapitelsalen Salmebog Introduktion, præsentationsrunde, præsentation af uddannelse. Informere om forløb. Ryste sammen/skabe tryghed/motivere Målbeskrivelse. Lærerstyret dialog

3 Tid ca. Emne / aktivitet Mål Undervisningsmateriale / pædagogisk metode Oplæg om sogneanalysens muligheder mhp. at indkredse det enkelte sogns særlige beboersammensætning og deraf afledte behov, at belyse sognets styrke og muligheder, at formidle en viden om, hvilke typer arbejde af kirkelig, social og kulturel karakter, der kan iværksættes for sognets beboere, forskellen på land og bykirker. Alt vil blive eksemplificeret ved konkrete sogne. Der vil løbende være mulighed for spørgsmål. 1. Kend dit sogn Det første tema skal bidrage til, at kirkefunktionæren via en sogneanalyse får bedre redskaber til at kende sit sogn, herunder dets sammensætning mht. alder, køn, uddannelse, indtægtsforhold, grad af indog udflytning etc. Dette kendskab kan øge forståelsen for iværksættelsen af nye kirkelige tiltag, afskaffelsen af andre og medfølgende ændringer i kirkefunktionærens arbejdsbetingelser og kan opkvalificere kirkefunktionæren til aktivt at tage del i ændringerne. Temaet vil blive belyst dels ud fra en sogneanalyse foretaget af Kirkefondet, dels ud fra et praktisk orienteret arbejde med at belyse eget sogn og dels ud fra gruppesamtaler, hvor deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer. Temaet vil også bidrage til, at kirkefunktionæren opnår en større grad af fortrolighed med folkekirkens rødder og kirkelige retninger, som stadig kendes rundt omkring i mange sogne. Foredrag med dialog Sogneanalyse fra deltagernes sogne Diskussion og gruppearbejde vedr. sogneanalysen. Udveksling af erfaringer Gruppeopgave Bilag 2

4 Tid ca. Emne / aktivitet Mål Undervisningsmateriale / pædagogisk metode fra, ønsker om og mulige planer for eget sogn Oplæg om kirken i Danmark som den har udviklet sig siden reformationen i 1500 tallet, herunder en orientering om de kirkelige retninger, som har gjort sig gældende i samfundet siden midten af 1800tallet, og som stadig genkendes i mange danske sogne. Historiens gang og de forskellige kirkelige retninger vil blive anskueliggjort ved hjælp af nogle udvalgte kernesalmer. Der vil være rig lejlighed til spørgsmål og samtale. Foredrag med dialog. Dag 2 08:15 Morgensang i kapitelsalen Salmebog Oplæg om kirkekunst 2. Kend din folkekirke Det andet tema skal bidrage til, at kursisterne gennem oplæg, eksempler, udflugt og diskussion opnår en højere grad af fortrolighed med folkekirkens tradition og med folkekirken som bærer af kulturelle værdier, herunder også kunstneriske. Kursisten vil opnå større kendskab til og forståelse af kirkekunst i egen kirke og blive mødt af ny og nyeste kirkekunst. Kursisten skal til dagen medbringe foto af eksempel på kunst/alterbillede i egen kirke. Også den særegne Oplæg om kirkekunst. Kursisternes egne fotos af kirkekunst diskuteres.

5 Tid ca. Emne / aktivitet Mål Undervisningsmateriale / pædagogisk metode danske kirkegårdskultur vil blive belyst gennem oplæg og kirkegårdsbesøg. Temaet vil øge kursistens forståelse af sin daglige arbejdsplads som en værdifuld bærer af kultur, og den opnåede indsigt vil kunne indgå som et led i kirkefunktionærens daglige arbejde som underviser/rundviser/graver/i menighedsplejen etc. og i det daglige møde med kirkens og kirkegårdens besøgende og brugere Kirkegården historisk, kulturelt og socialt betragtet Kulturel oplevelse Koncert eller Jesusspil Dag 3 08:15 Morgensang i kapitelsalen Religiøs kunst. 3. Kirken i arbejde Det tredje tema skal bidrage til, at kursisten får et indblik i kirkens identitet i samfundet, kirkens menneskesyn og sociale engagement. Via et oplæg om etik og efterfølgende diskussion af cases får kursisten mulighed for at overveje, hvilken betydning kirkens menneskesyn og etik har for det daglige arbejde i kirken, i børne og ældrearbejdet, i undervisningen og på kirkegården. Et besøg hos Løgumkloster Kirkes organist viser kirken både Eftermiddagens indledes af et oplæg, hvorefter vi besøger kirkegården. salmebog Udflugt til Esbjerg Kunstmuseum.

6 Tid ca. Emne / aktivitet Mål Undervisningsmateriale / pædagogisk metode som en vigtig formidler af musik, en bærer af en gammel, musisk tradition, men også som musikalsk nyhedsskabende institution Hvad er kirkens sociale ansvar? Hvordan med menneskesynet? Hvordan formidles den sociale dimension overfor kirkens medlemmer, herunder også børn og unge. Oplæg om etik. Oplægget efterfølges af diskussion og erfaringsudveksling Besøg i Løgumkloster Kirke, hvor organist orienterer om kirkelivet set fra orgelbænken, spiller de valgte kernesalmer fra tirsdag aften og lærer os måske, hvem ved?, noget nyt og introducerer os til nogle forskellige epoker i kirkemusikkens historie. Dag 4 08:15 Morgensang i kapitelsalen Mødet med fremmede kulturer og trossamfund, kristne såvel som ikkekristne Hvordan kommer man videre i kirken Evaluering 4. Kirken og de andre Det fjerde tema omhandler mødet med mennesker af anden religiøs tro, et møde, som mange kirkefunktionærer oplever i deres daglige arbejde, da kirkens brugere ikke er sammenfaldende med kirkens medlemmer. At samle enderne for ugen Salmebog Oplægget efterfølges af diskussion og erfaringsudveksling. Opsamling på hele ugen. Mundtlig evaluering. Udfyldelse af AMUevalueringsskemaer.

7 8. Holdsammensætning (deltagerbaggrund og antal deltagere) Sognemedhjælper, kordegn, graver, gravermedhjælper og kirketjener deltagere 9. Øvrige anbefalinger (f.eks. split, sammenhængende undervisning etc) Sammenhængende undervisning 4 dage. 10. Anbefalet undervisningsmateriale til deltagerne Brev til deltager. Folder og anden beskrivelse af kirke, kirkegård og sognehus 11. Anbefalet baggrundsmateriale til underviseren Andersen, Lisbeth Smedegaard: Mytens forladte huse Westergaard, Elof: Opstandelsens billeder. 12. Udviklerinstitution og personer (navn, telefon og ) TPC Kirkealle`2 DK6240 Løgumkloster Tlf Att.: Leise Christensen lec@km.dk 13. Øvrige ressourcepersoner (navn, telefon og ) AMUFyn Petersmindevej Odense Tlf Att.: Annette Kappelgaard ak@amufyn.dk 14. Læreprofil (Kompetencer, formelle og praktiske erfaring) Sogneanalyse: Underviseren skal have et dybtgående kendskab til kirkestatistikker af forskellig karakter og skal have et tilsvarende kendskab til Den danske Folkekirke således, at statistikkerne kan udmøntes i en sogneanalyse, der kan finde anvendelse i de enkelte sogne. Underviseren skal kunne redegøre for sogneanalysens praktiske konsekvenser ude i det analyserede sogn sådan, at sogneanalysen støtter og hjælper eksisterende tiltag i sognet eller anviser nye muligheder for liv i sognet og måske kasserer eksisterende og

8 uhensigtsmæssige mønstre. Underviseren skal være i stand til at indgå i en diskussion og gribe spørgsmål i farten. Kirkehistorisk oplæg: Oplægsholderen skal have en dækkende viden om dansk, efterreformatorisk kirkehistorie og skal kunne vise f.eks. via salmer i Den danske Salmebog, hvordan kirkelivet og opfattelsen af kirken og kristendommen har udviklet sig gennem årene. Oplægsholderen skal kunne lægge et særligt fokus på 1800tallets vækkelsesbevægelser, da de stadig kan spores rundt omkring i landets sogne. Kirke, kunst og kirkegård: Underviseren skal have et indgående kendskab til dansk kirkekunst såvel gammel, nyere og nyeste og skal kunne sætte sin gennemgang ind i både en kirkehistorisk og en teologisk sammenhæng. Underviseren skal kunne formidle sin viden om kirken og dens kunst som en væsentlig bærer af kultur, tradition og historie. Underviseren skal ligeledes have en grundlæggende viden om kirkegården som en vigtig del af landets kulturhistorie og skal ved hjælp af et kirkegårdsbesøg kunne eksemplificere sin undervisning. Kirken i diakoni: Underviseren skal via en solid viden om Den danske Folkekirke og dens funktion i sognene kunne redegøre for det kristne menneskesyn, kirkens diakonale forpligtelse og kirkens ansvar for den kristelige børnelærdom. Underviseren skal kunne lede op til en diskussion om temaet. Kirken som bærer af en musikalsk tradition: Oplægsholderen skal være organist og skal kunne eksemplificere sit oplæg på orglet. Oplægsholderen skal både kunne gøre rede for kirken som bærer af en lang musikalsk tradition og kirken som ramme for skabelsen af nye musikalske værker. Oplægsholderen skal kunne vise elementer fra den musikalske kirkehistorie og fortælle om forskellige musikalske traditioner og diskussioner. Han/hun skal kunne fortælle om dagliglivet i kirken set fra orgelbænken og redegøre for den kulturelle dimension af arbejdet i kirken. Kirken og de andre: Underviseren skal kunne gøre rede for forholdet mellem Folkekirken og andre religiøse retninger, kristne såvel som ikkekristne. Underviseren skal kunne sætte sig ind i problematikken vedr. kirken som serviceinstitution også for ikkemedlemmer og ved hjælp af eksempler fortælle, hvordan sagen kan gribes an/bliver grebet an. Bilag 1 Til Kirketjener/Graver/Gravermedhjælper/Kordegn/Sognemedhjælper

9 I forbindelse med kurset Medvirken v/kirkens kulturelle og sociale ydelser vil du bl.a. komme til at beskæftige dig med kirkekunst. For at få det bedste udbytte beder vi dig derfor om at lave lidt forarbejde: Send et billede af: Kunstgenstande/malerier/kirkeinventar m.v. eller kirkegården, Samt give besked om, hvilket sogn du er ansat i. Du kan evt. sende en folder, postkort eller tage billeder med kamera. Tag evt. et ekstra sæt billeder med på kurset. Med venlig hilsen Lektor Leise Christensen Billederne sendes til: TPC Att.: Leise Christensen Kirkeallé Løgumkloster mail: lec@km.dk

10 Bilag 2 Spørgsmål til overvejelse i relation til mødet mellem fok og kirke Hvad har overrasket jer i tallene? Beskriv 1) jeres lokalområde i dag og 2) om 57 år. Hvordan ser der ud da? Spiller de demografiske forhold rolle for dit arbejde for hvordan du bliver du mødt i kirken af folk f.eks. og for det arbejde i gør i kirken de initiativer I tager? Hvis de gør, så fortæl hvordan. Hvis ikke de gør, er der så noget, du kunne tænke dig var anderledes? Hvordan påvirker lokalmiljøet/ demografien i kirken og kristendommens stilling? Opsamling: Hvilke muligheder viser der sig for kirken i det, I har talt om? Hvad er i dag de største udfordringer eller trusler mod kirkens arbejde?