Beredskabsplan Ålholmskolen

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Involverede parter 3. Hvis skaden er sket 4. Lovgivning 5. Brandmæssig adskillelse 6. Brandbelastning 7. Flugtveje 8. Redningsåbninger 9. Fyraftenseftersyn 10. Håndværkerprocedurer 11. Daglig brandmæssig drift 12. Øvelse og vedligehold 13. Brandslukningsmateriel 14. Brand- og evakueringsinstruks 15. Sirenevarsling 16. Førstehjælp 17. Psykisk førstehjælp 18. Vandskade og skimmelsvamp 19. Stormskade 20. Bombetrussel 21. Skoleskyderi 22. Gidseltagning 23. Forsikring 24. Ordforklaring 25. Kvitteringsliste Side 1

2 1. FORORD Generelt Denne beredskabsplan for Ålholmskolen er skabt med det formål at forebygge en brands opståen og øge sikkerheden ved brand eller andre uønskede hændelser. En klog person har engang sagt, at det bedste redskab til brandslukning er forebyggelse sådan forstået, at den bedste måde at reducere brandskader er ved forebyggelse mod, at branden overhovedet opstår og ved sikring af, at brande, der alligevel opstår, ikke får lov til at udvikle og brede sig. Derfor er der i beredskabsplanen lagt stor vægt på ordens- og forholdsregler i dagligdagen og en forståelse af bygningers modstand overfor brand. Er uheldet ude, og opstår en brand, er det uhyre vigtigt, at personalet ved, hvordan de skal handle. Handlingen omfatter både brandslukning, varsling og evakuering. I beredskabsplanen findes vejledning om brugen af brandslukningsmateriel samt instrukser for varsling og evakuering. Som naturligt indhold i beredskabsplanen er medtaget afsnit om håndværkerprocedurer, førstehjælp, vandskade, stormskade, bombetrusler, skoleskyderi og forsikring. Baggrund Skabelonen for beredskabsplanen er udviklet til skolerne i et samarbejde mellem af kommunens beredskab og kommunens sikringsfunktion. Hver skole er anmodet om at benytte skabelonen til at færdiggøre sin egen specifikke beredskabsplan. Beredskabet og sikringsfunktionen er derfor i denne sammenhæng rådgivere for færdiggørelsen. Beredskabsplanen rummer anbefalinger, som hvis de følges, vil forebygge, skabe tryghed og øge sikkerheden ved brand og andre uønskede hændelser på de enkelte skoler. I andre sammenhænge optræder beredskabet som myndighed f.eks. ved brandsyn, der følger de Driftsmæssige forskrifter. Kommentarer og påbud ved brandsyn, skal følges med de frister, der gives i hvert enkelt tilfælde. Dette beskrives nærmere i afsnit 3. Lovgivning. Det er vigtigt, at Ålholmskolen forstår denne adskillelse af beredskabets funktion dels som rådgiver og dels som myndighed. Side 2

3 Implementering af beredskabsplanen Beredskabet og sikringsfunktionen forventer, at beredskabsplanen implementeres i den daglige drift på Ålholmskolen. Mappen er tænkt som et opslagsværk og som et oplæg til personalemøder. Indholdet kan danne grundlag for fælles gennemgang af ordensregler til forebyggelse af brand og andre uønskede hændelser samt for opfølgning på personalets færdigheder til håndtering heraf. I afsnit 25. Kvitteringsliste er indsat et kvitteringsskema, som benyttes af nye såvel som gamle medarbejdere for kvittering af, at de har læst Beredskabsplanen. Det anbefales, at Ålholmskolen påser, at beredskabsplanen er opdateret, og at der tages kontakt til beredskabet, hvis forhold omkring det brand-mæssige ændres. Side 3

4 2. INVOLVEREDE PARTER Ålholmskolen, Teglværksvej 19, 3400 Hillerød Ole Vadskær Vibeke Neumann Irina Kirina Mette S. Nielsen Timm Larsen Ole Hansen Tlf.: Kontaktperson: Ole Vadskær Konst. skoleleder og Sikkerhedsleder Administrativ leder SFO leder SFO souschef Serviceleder Sikkerhedsrepræsentant En kopi af beredskabsplanen er placeret hos hver af ovennævnte personer. Hillerød Kommunes beredskab Morten Schou Jesper Bachmann Marcussen Beredskabschef Beredskabsinspektør Hillerød Kommunes risikostyring Henrik Tøffner-Clausen Rebecca Dyrby Pedersen Luise Stender Svenn Petersen Sikringskoordinator Forsikringskoordinator Arbejdsmiljøkonsulent SSP Side 4

5 3. HVIS SKADEN ER SKET Følgende beredskabsplaner indlægges på de næste tre sider: A. Beredskabsplan store skader: Ekstern koordination (Brandvæsen tilkaldt) B. Beredskabsplan store skader: Intern koordination (Brandvæsen tilkaldt) C. Beredskabsplan ved akut bygningsskade: Hærværk, indbrud, uheld og vand (Brandvæsen ikke tilkaldt) Side 5

6 A. Beredskabsplan store skader Ekstern koordination (Brandvæsen tilkaldt) Side 6

7 B. Beredskabsplan store skader Intern koordination (Brandvæsen tilkaldt) Side 7

8 C. Beredskabsplan ved akut bygningsskade Hærværk, indbrud, uheld og vand (Brandvæsen ikke tilkaldt) Side 8

9 Side 9

10 4. LOVGIVNING Alle undervisningsafsnit med mere end 150 elever er omfattet af driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, Forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. Dette betyder, at brandvæsenet som minimum kommer én gang om året og kontrollerer, at en række forhold er i orden. Selvom en skole ikke er omfattet af forskrifterne, anbefales det alligevel, at skolen lever op til dem, da sikkerheden i forbindelse med brand forventes væsentlig højere, når forskrifterne efterleves. Beredskabets brandsyn skal ikke blot opfattes som et kontrolbesøg men en mulighed for vejledning om de brandmæssige forhold på skolen. I det følgende har vi forsøgt at fremhæve og forklare de forhold, hvor beredskabets og brandvæsenets erfaring viser, at der oftest er mangler med henvisning til punkter i de driftsmæssige forskrifter. Det skal dog understreges, at disse blot er et uddrag af forskrifterne, og det naturligvis er hele regelsættet, der er gældende. Find de driftsmæssige forskrifter her: Såfremt der i forklaringen er ord, der er vanskeligt forståelige, henvises til ordforklaringen sidst i mappen. Generelt 2.1 Ejeren, brugeren eller en af disse udpeget som den driftsansvarlige person, som skal sørge for, at forskrifterne overholdes. Udpegning af en driftsansvarlig fritager ikke ejer eller bruger for de pligter, som følger af forskrifterne. Dette betyder reelt, at det er skolens leder, der vil blive retsforfulgt, såfremt der findes forhold, der er så grelle, at der foretages politianmeldelse. 2.4 Virksomheder, der ikke er indrettet som hotel m.v., kan anvendes til midlertidig overnatning i indtil 5 dage efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde og på de vilkår, der er fastsat i afsnit Skolen skal meddele Beredskabet når skolen påtænkes benyttet til overnatning for mere end 10 personer. Dette skal gøres skriftligt. Du Side 10

11 finder blanketten her: => For borgere => Beredskab => Anmeldelse af overnatninger. Instruktion af personale 3.1 Personalet skal grundigt instrueres om ordensreglerne samt om reglerne for flugtveje, brandslukningsmateriel og branddøre. Personalet skal ligeledes instrueres om at lukke døre i tilfælde af brand, jf. pkt Alt skolens personale skal være bekendt med de regler, der gælder for at forebygge brand samt i tilfælde af brand. 3.2 Der skal på steder, hvor personalet jævnligt færdes, og ved alarmeringssteder ophænges en brand- og evakueringsinstruks, der skal indeholde oplysninger om: Alarmering redningsberedskabet alarmeres på aktivering af brandtryk Varsling af personer varsling af personale varsling af andre personer Evakuering personale vejleder om flugtveje Brandslukning betjening af brandslukningsmateriel Særlige forhold, herunder oplysninger om hvordan musikanlæg standses røgmaskiner standses normalbelysning tændes Personalet skal ved nyansættelse og derefter mindst én gang årligt instrueres om brand- og evakueringsinstruksens indhold, herunder om de opgaver, der påhviler personalet. Der skal udarbejdes en let overskuelig instruks, der beskriver planen for evakuering af skolen. Planen skal hænges op, og alt personale skal have uddannelse i den, mindst en gang om året. Side 11

12 Ordensregler 4.2 Redningsåbninger skal kunne åbnes indefra uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Vinduer, der kan åbnes, skal kunne åbnes med simple håndtag, der kan betjenes både af skolens personale og elever. 4.3 Teknikrum (ventilationsrum, el-tavlerum m.v.) skal holdes rengjorte og må ikke uden kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse anvendes til henstillen af inventar, varer og lignende. Flugtveje Set med en brandmands øjne, udgør teknikrum generelt en risiko, hvorfor man altid skal have beredskabet med på råd, inden rummet anvendes til oplag. 5.1 Flugtveje (gange, trapper, gårdarealer m.v.) skal være frie og ryddelige i hele deres bredde og belyst således, at man med sikkerhed kan færdes der. I flugtveje må der ikke opstilles inventar eller anbringes genstande af nogen art. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog tillade, at gange og gårdarealer m.v. - men ikke trapper - anvendes til andre formål end trafik, såfremt: 1. det ikke medfører en væsentlig forøget brandbelastning 2. funktionen som flugtvej ikke reduceres 3. den på indretningstidspunktet fastsatte mindste flugtvejsbredde ikke reduceres 4. opstilling af løst inventar og lignende sker på arealer uden for den egentlige ganglinie 5. det i øvrigt er foreneligt med Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Såfremt man ønsker at opstille genstande i flugtvejene, bør skolen kontakte beredskabet. 5.2 Udvendigt ved flugtvejsdøre må der ikke være parkerede motorkøretøjer, knallerter og cykler eller oplag, beplantninger og lignende, som kan hindre evakuering. Det skal sikres, at udvendige flugtveje er i en sådan stand, at man med sikkerhed kan færdes der. Side 12

13 5.3 Døre i flugtveje skal kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Flugtveje skal være passable for personer, der opholder sig i lokaler med samtykke fra ejer, bruger eller den driftsansvarlige. Døre i flugtveje skal i øvrigt kunne åbnes ved betjening af enkle åbningsbeslag (håndgreb, vridere, pasquilbeslag m.v.), anbragt i bekvem højde over gulv. På ethvert dørblad må der højst være ét åbningsbeslag. Personale, elever, håndværkere mv. skal til enhver tid kunne komme ud via flugtvejene. Der må kun være et håndtag pr. dør. Alle skolens elever skal kunne åbne dørene. 5.4 Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan kræve flugtvejsdøre, der ikke dagligt benyttes, afmærket med et flugtvejsskilt, der er udført i overensstemmelse med pkt Dette afgøres normalt ved brandsyn. Fordi det ikke er påbudt det ene år, kan det ikke udelukkes, at det vil blive påbudt senere. 5.5 Døre, som ikke er branddøre eller røgtætte døre, kan udføres som automatiske skydedøre, når de er indrettet således, at dørene i tilfælde af svigtende energikilde (elektricitet eller trykluft) automatisk åbner og forbliver i åben stilling, og at der umiddelbart ved dørene er en afmærket nødåbningskontakt, som udløser samme funktioner. Hvis der skulle komme strømsvigt på skolen, skal alle elektriske eller luftdrevne skydedøre automatisk åbne og forblive åbne. 5.6 Flugtvejsdøre må ikke dækkes med skærmvægge eller lignende eller blokeres af inventar og vareopstablinger, ligesom flugtvejsbelysning og skilte ved dørene altid skal være synlige. 5.7 Overflader på vægge i flugtveje må ikke forringes i brandmæssig henseende, f.eks. ved ophængning af træfiberplader eller andet brændbart materiale. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog tillade, at brændbare materialer i begrænset omfang anvendes til udsmykning af vægge i flugtveje. Skal der udsmykkes på skolen, anbefales det at tage beredskabet med på råd, for at undgå uhensigtsmæssigheder. Side 13

14 5.8 Særlige tyverisikringsanlæg, der ved aktivering udsender tåge eller lignende, således at man ikke med sikkerhed kan færdes på flugtveje og flugtvejsarealer, må ikke kunne aktiveres på tidspunkter, hvor der sker lovlig benyttelse af lokaliteterne. Brandslukningsmateriel 6.1 Brandslukningsmateriel skal anbringes synligt og være let tilgængeligt. Brandslukningsmateriel skal anbringes således, at det ikke indskrænker den frie bredde af flugtveje eller på anden måde hindrer flugtvejes benyttelse. Brandslukningsmateriellet skal fortrinsvis anbringes ved udgange fra lokaliteterne, og anbringelsesstederne skal afmærkes med skilte, der er udført i overensstemmelse med pkt Dette skyldes dels, at det herved er lettere at få øje på slukningsmateriellet og dels, at man har mulighed for at se, at der mangler noget, hvis slukningsmateriellet ved en fejltagelse er blevet fjernet. 6.4 I køkkener skal der anbringes mindst én egnet håndildslukker, jf. pkt. 6.6, fortrinsvis ved udgangsdøren. Endvidere skal der i køkkener med frituregryder anbringes et brandtæppe ved udgangen fra lokalet. I skolekøkkener, fysik- og kemilokaler og andre lokaler med aktiviteter, der indebærer en tilsvarende antændelsesrisiko, skal der anbringes håndildslukkere efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) anvisning, jf. pkt Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan kræve, at der anbringes håndsprøjtebatterier eller håndildslukkere, jf. pkt. 6.6, i eller ved værksteder og andre servicerum. Beredskabet vil under brandsynet kræve slukkere ophængt i skolekøkkener, fysik- og kemilokaler, værksteder og andre servicerum. 6.7 De i pkt. 6.6 nævnte håndildslukkere skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i DS Tilsynet skal foretages af en sagkyndig person, der har den faglige indsigt i forhold til opgaven, herunder fornødent kendskab til håndildslukkeres opbygning, funktion og virkemåde. Håndildslukkere tilses mindst én gang om året og skal være mærket med en tilsynsetikette påsat af den, der har foretaget tilsynet. År og måned for det sidste tilsyn skal fremgå af etiketten. Håndsprøjtebatterier skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med brandteknisk vejledning nr. 6 udgivet af Dansk Brandog sikringstekniske Institut. Vandfyldte slangevinder, der er udført efter Side 14

15 Branddøre EN 671-1, skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i EN Vandfyldte slangevinder, der ikke opfylder kravene i EN 671-1, men som lovligt er taget i brug, skal kontrolleres og vedligeholdes på en måde, der sikrer, at slangevinderne er pålidelige i hele bygningens levetid. Kravet om trykprøvning gælder alene for vandfyldte slangevinder monteret efter 1. juli Hillerød Kommune har lavet en rammeaftale Falck Teknik for levering og tilsyn med brandslukningsmateriel. 7.1 Døre mellem gange og trapper - og alle selvlukkende døre - må ikke fastholdes i åben stilling, jf. dog pkt Selvlukkemekanisme på døre må ikke fjernes eller sættes ud af funktion. 7.2 Uanset bestemmelserne i pkt. 7.1 kan selvlukkende døre fastholdes i åben stilling, hvis de er udstyret med et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg), der lovligt er udført og installeret i overensstemmelse med forskrift 231 udsendt af Dansk Brand- og sikringstekniske Institut eller en på installationstidspunktet tilsvarende anerkendt standard. 7.3 Konstateres det ved brandsyn, at selvlukkende døre fastholdes i åben stilling i modstrid med bestemmelserne i pkt. 7.1, skal kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kræve, at de pågældende døre indrettes som angivet i punkt 7.2. Hvis der, på et brandsyn konstateres selvlukkende døre, der er fastholdt i åben stilling, og er dørene uden ADBL-anlæg, vil beredskabet påbyde at der etableres et ABDL-anlæg. 7.4 Ikke-selvlukkende døre (f. eks. EI2 30 eller BD-døre 30-M) skal, så vidt det er muligt, lukkes i tilfælde af brand. Personalet skal være informeret herom. 7.5 Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan kræve, at branddøre og -porte afmærkes med et skilt BRANDDØR - HOLDES LUK- KET, der er udført i overensstemmelse med punkt 2.3. Dørene skal holdes lukkede og må ikke være forsynet med kiler, kroge, hasper eller andet, som kan fastholde dørene i åben stilling. Side 15

16 I praksis betyder dette, at alle døre, der er forsynet med en dørpumpe, ikke må holdes åbentstående. Såfremt dette er et ønske, kan der installeres et ABDL-anlæg på døren (se ordforklaring). Hvis der ved brandsyn konstateres selvlukkende døre, der er fastholdt i åben position, kan der påbydes installation af et ABDL-anlæg Der skal hvert andet år indsendes attest til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) fra en autoriseret el-installatør om at flugtvejsbelysningen er i driftsklar stand at panikbelysning har en belysningsstyrke af mindst 1 lux på gulvgulvarealer i flugtveje at varslingsanlæg er i driftsklar stand at varslingssignal har den krævede lydstyrke at automatiske branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) er funktionsdygtige I forsamlingslokaler og områder beregnet til mere end 150 personer skal der være ophængt en gyldig el-sikkerhedsattest i overensstemmelse med bestemmelserne i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler. Attesten skal fornys hvert andet år Den i pkt. 3.2 nævnte brand- og evakueringsinstruks skal ophænges på steder, der er tilgængelige for brugere af lokalerne. Beredskabet anbefaler, at der i hvert undervisningslokale ophænges en brand- og evakueringsinstruks. Råder skolen over lokaler med plads til mere end 50 personer, er disse lokaler også omfattet af forskrifterne, og afsnit 6 skærper specielt forhold til flugtveje, døre, nød- og panikbelysning, driftsjournaler, personbelastning og pladsfordelingsplaner. Kontakt beredskabet hvis du er i tvivl. A. Oversigt over brandmateriel - indskoling Side 16

17 5. BRANDMÆSSIG ADSKILLELSE Den brandmæssige opdeling af en bygning betyder meget for en brands udvikling og for brandvæsenets indsats i tilfælde af brand. Et byggeri opdeles i brandsektioner, som igen opdeles i brandceller. Bygningsreglementet stiller krav til størrelse og brandmodstandsevne af brandsektioner og brandceller. Brandmodstandsevnen, dvs. konstruktionernes evne til at modstå en brand, måles i minutter. I daglig brug af bygningen kan den brandmæssige inddeling udgøre den væsentlige forebyggelse, som gør forskellen ved en brand. Også ved eventuelle ombygninger og bygningsændringer må den oprindelige brandmæssige inddeling ligge i baghovedet. Trapper Trapperum fungerer som flugtvej fra etagerne. Disse skal adskilles brandmæssigt fra de etager, de betjener. Dette er især vigtigt, hvis der opstår en brand på en særskilt etage. Hvis trappen ikke er adskilt fra etagen, vil branden og røgen kunne spredes via trappen og dermed flugtvejen og andre etager kan blive berørt af branden. Det er derfor vigtigt, at døre mellem rum, gange og trapper er lukkede. Disse døre vil desuden være udført som branddøre og monteret med dørpumper. Det er altså vigtigt, at disse dørpumper ikke er afmonterede eller sat ud af drift. Desuden må døren ikke være kilet op. Døre Flere af dørene på Ålholmskolen er branddør klasse EI 2 30-C (BD-dør 30). Det betyder, at de er med dørpumper. Det er derfor vigtigt, at lukkefunktionen ikke er sat ud af drift ved f.eks. at sætte en kile i døren. Ved at have selvlukkende døre sikres det, at døre altid er lukkede, og på den måde undgår man at der sker umiddelbar og unødig røg- og brandspredning. Flere døre på Ålholmskolen er branddøre klasse EI 2 30 (BD-dør 30M). Det betyder, at de er uden dørpumper. Ved en brand i et grupperum er det derfor vigtigt, at man ved evakuering lukker døren efter sig, således at der ikke sker umiddelbar og unødig røg- og brandspredning til gangene, som er flugtveje. Er der branddøre med dørpumper, som man ønsker skal stå åbne i den daglige drift, kan dette lade sig gøre ved at installere et Automatisk BrandDørs Luknings-anlæg (ABDL-anlæg). Et sådant anlæg fastholder døren i åben stilling ved hjælp af elektromagneter, der styres af røgdetektorer opsat umiddel- Side 17

18 bart på hver side af de pågældende døre. Ved en eventuel brand vil elektromagneterne slå fra, og døren vil dermed lukke. Gange Flugtvejsgange skal udgøre egne brandceller. På døre til rengøringsrum, køkkener, kopirum, kontorer o. lign., skal der være dørpumpe på døren altså mindst det man kalder en branddør klasse EI2 30-C (BD-dør 30). Dette skyldes, at der i sådanne rum er en større brandbelastning og/eller større risiko for, at der opstår brand. Årsagen til, at gange skal udgøre egne brandceller er, at flugtveje skal sikres således, at de ved brand adskilles fra brændende rum. Side 18

19 6. BRANDBELASTNING For at en brand kan opstå, skal der naturligvis være materiale tilstede, som kan brænde. Dette betegnes som brandbelastningen og angiver hvor meget varme, der kan udvikles. Ikke alle materialer brænder lige godt, og ikke alle materialer antændes lige let. F.eks. er træspåner yderst antændelige og brænder med stor hastighed, mens en massiv træklods er vanskelig at antænde og vil brænde ganske langsomt. Ved gennemgang af en bygning vurderer brandvæsenet antændelseskilder og brandbelastninger, som bl.a. har indflydelse på, hvordan en brand vil udvikle sig. I vurderingen er hovedvægten lagt på brandbelastning på trapper og i gangarealer, da disse fungerer som flugtveje. Brandbelastningen i de enkelte rum er naturligvis ikke irrelevant, og man bør derfor jævnligt rydde op og drage omsorg for, at f.eks. papkasser og lignende smides ud umiddelbart efter brug. Trapper Da trapper fungerer som flugtveje fra flere etager, betragter beredskab og brandvæsen populært sagt disse som hellige. Hermed menes, at der normalt ikke accepteres nogen form for brandbelastning af trapper. Hvis der opstår brand i et trapperum, vil brandspredningen foregå hurtigt, da man oplever en skorstenseffekt. Desuden spærres flugtvejen for de overliggende etager. Det er derfor vigtigt, at man drager omsorg for, at der ikke stilles ting i trapperummene. Gange Man tillader, at flugtvejsgange kan benyttes til andre formål, der ikke medfører væsentlig øget brandbelastning eller reduktion af gangens funktion som flugtvej. Hermed menes, at der ikke må opstilles møbler eller andre genstande, der indsnævrer bredden af gangen. Der kan dog gives tilladelse til opstilling af inventar (f.eks. skabe og møbler i massivt træ) i et begrænset omfang. Polstrede møbler og lignende betragtes her som en væsentlig øget brandbelastning. Møbler bør være af ubrændbart eller svært antændeligt materiale. Det er desuden hensigtsmæssigt, hvis stole er i et åbent design, da f.eks. en glød ikke vil kunne lægge sig mellem sæde og stoleryg. Det anbefales, at brandvæsenet konsulteres, før genstande opstilles i flugtvejsgange, for at få klarlagt, hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er. Side 19

20 Oplag i det fri Påsatte brande er et stadigt stigende problem, og undersøgelser viser, at 45% af alle brande i boligområder i København er påsatte. Brand i affaldscontainere forekommer hyppigt og forårsager ofte store brandskader - især hvis containeren er placeret inde i en bygning, tæt op ad en bygning eller under tagudhæng, halvtage og overdækninger. Risiko for ildspåsættelse reduceres væsentligt ved at hindre adgang til mulige antændelsessteder. Desuden er der en række krav til afstand fra affaldscontainere til bygning. Beredskabet anbefaler, at containere anbringes mindst 10 meter fra vinduer og døre i facader, samt at der drages omsorg for, at brændbart materiale fjernes hurtigt og ikke efterlades eksempelvis i gården. Beredskabet anbefaler, at personalet generelt holder øje med, at sikkerheden i forbindelse med brand er i orden i hele bygningen også selvom det ikke er skolens egne effekter. Hvis der observeres uhensigtsmæssigheder, bør dette hurtigst muligt rapporteres til skolens ledelse. Side 20

21 7. FLUGTVEJE Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde, og inventar eller genstande af nogen art må ikke opstilles. Det skyldes, at det ikke er hensigtsmæssigt at brandbelaste flugtveje. Desuden må flugtveje ikke mindskes eller på anden måde reduceres i funktionen. Det kan være tillokkende f.eks. at anvende en bagtrappe, der normalt ikke benyttes, til opbevaring af diverse effekter. Man skal dog huske, at i en flugtsituation kan selv en kost have betydelige konsekvenser for de personer, der flygter. Vælter først én person over kosten, kan de efterfølgende falde over personen. Desuden skal der drages omsorg for, at flugtveje ikke udvendigt er spærret af parkerede biler, knallerter, cykler, oplag, beplantning og lignende. Hvis det er udgange, som ikke normalt benyttes, bør man især være opmærksom herpå. Hvis det er et problem kan der evt. opsættes skilte eller markeres med gult, at parkering ikke er tilladt udfor sådanne udgange. I vinterhalvåret bør der ryddes for sne og is foran udgangene. I afsnit 14 er vist en skematiske oversigter over flugtveje på Ålholmskolen. Generelt skal også alle gangarealer og trapper betragtes som flugtveje, hvorfor disse skal være frie og ryddelige. Side 21

22 8. REDNINGSÅBNINGER Iht. Bygningsreglement skal rum med fast personophold (f.eks. kontorer og klasseværelser) udføres med redningsåbninger, medmindre et tilsvarende sikkerhedsniveau er opnået på anden vis. En redningsåbning er et vindue, der kan benyttes, hvis bygningens flugtveje er spærret af brand eller røg. En redningsåbning skal kunne åbnes både af elever og lærere og skal kunne åbnes uden brug af nøgle eller andet værktøj. Sikkerhedsfilosofien ved indretning af Ålholmskolen er, at hvert klasseværelse, kontor mm. udgør en selvstændig brandcelle (sikkert område i 60 minutter) i forhold til gangarealer og flugtveje. Skulle der opstå en brand på Ålholmskolen, hvor flugt er umuliggjort på grund af flammer eller røg i gangarealer og flugtveje, skal man blive i sit lokale, lukke døren til gangarealet, lufte evt. røg ud ad vinduet, alarmere brandvæsenet og give sig til kende i vinduet ved brandvæsenets ankomst. Brandvæsenet redder indespærrede personer ud gennem vinduet (redningsåbningerne) v.h.a. stiger. Redningsåbningerne betragtes som den absolut sidste udvej for brandvæsenet, idet man i alle tilfælde vil forsøge at anvende bygningens naturlige flugtveje i det omfang, det er muligt. På Ålholmskolen kan man fra nogle arealer selv redde sig ud af redningsåbningerne, da en del af skolen ligger i ét plan. Side 22

23 9. FYRAFTENSEFTERSYN Brande, der opstår udenfor normal arbejdstid (tidsrummet, hvor der er få, eller ingen personer til stede) har større mulighed for at udvikle sig uden indbriben. Det anbefales derfor, at foretage fyraftenseftersyn på Ålholmskolen Brandvæsenet anbefaler, at man på et personalemøde diskuterer, hvordan et sådan eftersyn mest hensigtsmæssigt indpasses i driften på Ålholmskolen. Det kan f.eks. aftales, at den sidste, der forlader skolen ved normal arbejdstids ophør, gennemgår nedenstående punkter. Fyraftenseftersynet bør som minimum indeholde kontrol af følgende: Ved fyraftenseftersynet skal alle døre så vidt muligt lukkes. Branddøre skal være lukket. Branddøre skal lukke tætsluttende i fals. Det anbefales, at trække stikket ud af kontakten på elektriske apparater, når de ikke er i brug. Det gælder særligt for termiske apparater som f.eks. kaffemaskiner, elkedler og brødristere. En anden mulighed kan være at tilslutte apparaterne et tænd/sluk ur, der afbryder strømmen automatisk på et fastsat tidspunkt. Lokalerne skal være ryddelige. Det skal kontrolleres, at der ikke er opstillet ting, der forøger brandbelastningen i rum og gange og på trapper. Brandslukningsmateriellet er placeret på de markerede steder. Eventuelle røgalarmer fungerer batterier er ikke udtaget eller uden tilstrækkelig strøm. Det anbefales, at der på Ålholmskolen opsættes en checkliste til fyraftenseftersyn. Vedlagte kontrolskema kan benyttes som skabelon efter eget ønske. Side 23

24 Desuden bør personalet på Ålholmskolen kontrollere, at følgende er i orden: Adgangsveje for brandvæsenet må ikke være spærret. Det skal f.eks. kontrolleres, at der ikke er parkeret biler foran indgangsdøren, som kan hindre brandvæsenets indtrængning i bygningen ved en brand. Affaldscontainere og lignende må ikke være opstillet containere tættere end 5 meter fra åbninger i bygningen. Personalet på Ålholmskolen har ikke alene ansvar for, at dette overholdes, og alle bør generelt være fuldt opmærksomme på, at den almindelige forebyggelse mod brand er opfyldt i hele bygningen. Side 24

25 Fyraftenseftersyn Ved fyraftenseftersynet er følgende kontrolleret: Alle døre lukkede inkl. samtlige branddøre. ABDL-anlæg på branddøre fungerer og er i normal drift. Branddøre lukker tætsluttende i fals. Elektriske apparater slukkede. Evt. er stikket taget ud af kontakten, eller apparatet er tilsluttet et tænd/sluk ur. Lokalerne ryddelige. Det skal kontrolleres, at der ikke er opstillet ting og genstande, der forøger brandbelastningen i rum og gange. Brandslukningsmateriellet er placeret på de markerede steder. Eventuelle røgalarmer fungerer batterier er ikke udtaget eller uden tilstrækkelig strøm. Dato og tid Underskrift Side 25

26 10. HÅNDVÆRKERPROCEDURER Eksterne håndværkere, der skal udføre et arbejde på Ålholmskolen, bør instrueres i de gældende regler. Skolen anbefales derfor, at udarbejde en håndværkerinstruks til formålet. Instruksen bør gennemgås og udleveres til håndværkeren, når arbejdets omfang aftales. Håndværkeren eller firmaet bør anmodes om en underskrift på en genpart, inden arbejdet påbegyndes. Brandsikring under håndværkerarbejder Nedenfor er listet en række punkter som serviceledelsen skal være opmærksomme på under arbejdets udførelse: Tilkørselsveje, brandredningsarealer, brandhaner m.v. skal holdes fri Skurvogne, oplag af byggematerialer, affald m.v. skal placeres min. 5 m fra bygningen Brandfarlige væsker, trykflasker etc. skal håndteres og opbevares korrekt Byggepladsen bør evt. indhegnes Særlig arbejdsplads for varmt arbejde skal indrettes, og slukningsmidler skal forefindes i nærheden. Vedlagte tilladelsesblanket skal underskrives af udførende håndværker, skoleleder og tilsynsførende Tilgængeligt og tilstrækkeligt brandslukningsudstyr samt mulighed for alarmering af brandvæsenet skal være afklaret under hele arbejdet Arbejder, der har indflydelse på bygningens brandmæssige inddeling, skal udføres hurtigst muligt Fjernes der bygningsdele, som har betydning for den brandmæssige opdeling (f.eks. brandmure og branddøre), bør den del af bygningen adskilles fra den øvrige bygning, ved at man afskærmer døre med brandhæmmende plader og/eller opstiller midlertidige vægge Afbrydelse af el-, gas- og vandforsyning må kun ske af autoriserede virksomheder efter forudgående aftale Elinstallationers kapacitet skal vurderes på forhånd for at undgå overbelastning Sikre mod uautoriseret adgang. Sikre at værktøj ikke ligger frit tilgængeligt Side 26

27 Ved brand, ulykke m.v.: 1. Tryk på brandtryk eller 2. Ring 112 / evakuer bygningen 3. Yd førstehjælp til de tilskadekomne Side 27

28 Retningslinjer eksterne håndværkere Velkommen til Ålholmskolen Teglværksvej 19, 3400 Hillerød. Ålholmskolen tilstræber et højt niveau for arbejdsmiljø og miljø. Derfor forventes, at eksterne håndværkere udviser vilje og evne til at overholde arbejdsmiljøregler og miljølovgivning ved arbejdet. Hvis et håndværkervirksomhedens ansatte overtræder lovgivningen, vil det blive påtalt over for virksomheden. Eksterne håndværkere, der færdes på Ålholmskolens område skal derudover sætte sig ind i og overholde de miljø- og sikkerhedsmæssige bestemmelser, der specielt gælder her. Den eksterne håndværkervirksomhed og den udførende håndværker har ansvaret for, at sikkerhedsreglerne for det arbejde, der skal udføres, er gennemgået og vil blive overholdt, herunder bl.a. at: 1. Minimere gener over for personale og elever som følge af arbejdet 2. Afspærre evt. adgang til særlige områder efter aftale med rekvirenten 3. Lukke for vand, gas og el efter aftale med rekvirenten 4. Rydde op efter arbejdets ophør og bortskaffe egne overskudsmaterialer og eget affald på forsvarlig vis 5. Være særlig opmærksom på klude, som kan selvantænde 6. Undgå at efterlade værktøj mv. ved arbejdsstedet uden særlig aftale med rekvirenten 7. Holde adgangs- og udkørselsveje til udrykningskøretøjer ryddelige og ikke blokeres 8. Biler må kun holde, hvor der er anvist plads 9. Anvende så vidt mulig miljørigtige materialer 10. Medbringe og anvende personlige værnemidler i den udstrækning, arbejdet kræver 11. Overholde stedets rus-, alkohol- og rygepolitik 12. Tilkalde assistance på telefon 112 ved alvorlige ulykker. Herefter hurtigst mulig at informere rekvirenten eller sikkerhedslederen 13. Ved arbejde uden for stedets normale arbejdstid, skal rekvirenten informeres på forhånd, således at det sikres, at der ikke opstår utilsigtede tyverialarmer 14. Udløses tyverialarm med tilkald af vagt, fordi den pågældende håndværker ikke har fulgt ovennævnte procedure, faktureres håndværkervirksomheden evt. udgifter hertil 15. Udfyldes en tilladelsesblanket ved udførelse af varmt arbejde. Blanketten skal underskrives af skoleleder, brandvagt og udførende håndværker 16. Ved håndværkerarbejde, som øger risiko for udløsning af blinde ABAalarmer (udvikler røg, varme eller støv), skal det på forhånd aftales med re- Side 28

29 kvirenten, at aktuelle brandalarmer er udkoblet under arbejdet. Hvor brandalarmer midlertidigt afbrydes, skal der forefindes slukningsudstyr og evt. brandvagt. 17. Udløses en brandalarm med tilkald af brandvæsen, fordi den pågældende håndværker ikke har fulgt ovennævnte procedure, faktureres håndværkervirksomheden evt. udgifter hertil Spørgsmål stilles til: Rekvirent Sikkerhedsleder telefon eller telefon Rekvirenten er ansvarlig for at foretage den nødvendige instruktion af retningslinierne, udlevere folderen og indhente underskrift fra eksterne håndværkere. Den person fra den eksterne håndværkervirksomhed, som underskriver, skal orienteres om, at han/hun har pligt til at informere alle de medarbejdere fra virksomheden, der skal arbejde på Ålholmskolen om indholdet af gældende retningslinjer, samt at anvisninger og regler skal efterleves af alle, så længe de arbejder på Ålholmskolens område. Dato Underskrift Virksomhedens navn Rekvirent Side 29

30 TILLADELSESBLANKET TIL UDFØRELSE AF VARMT ARBEJDE Denne tilladelse til udførelse af varmt arbejde skal udfyldes og underskrives af den ansvarlige virksomhedsleder, brandvagt og udførende håndværker (egen eller fremmed håndværker) inden arbejdet påbegyndes. Aktiviteter omkring varmt arbejde, er en fælles betegnelse for arbejdsprocesser som tagdækning, svejsning, skærebrænding, vinkelslibling, lodning, tørring, opvarmning, ukrudtsafbrænding samt varmt arbejde i forbindelse med maskinmontage, om- og tilbygninger, moderniseringer, vedligeholdelsesarbejder m.v. Sted På arbejdssted/arbejdsplads: Dato fra-til: i tidsintervallet fra kl.: til kl.: Følgende brandvagt har opsyn med arbejdsstedet, under hele arbejdets udførelse Navn: i indtil timer efter arbejdets ophør Nødopkald kan foretages fra følgende lokale: på tlf.: Nærmeste brandtryk findes i lokale: Udførende håndværker Firma og navn: får hermed tilladelse til, under hensyn til gældende sikkerhedsforskrifter, herunder Brandteknisk Vejledning nr. 10, 10A og 10B fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, at udføre følgende varmt arbejde. Erklæring Vi erklærer herved, at reglerne på bagsiden af denne blanket overholdes, og foranstaltninger gennemføres. Dato: Ansvarlig virksomhedsleder Brandvagt Udførende håndværker (egen eller fremmed håndværker) Side 1 Side 30

31 Virksomhedens opgave er at: REGLER FOR UDFØRELSE AF VARMT ARBEJDE Udpege en brandvagt, som holder opsyn med arbejdsstedet under arbejdet samt mindst en time efter, at arbejdet er gjort færdigt. frakoble evt. automatiske brandslukningsanlæg. informere de lokale brandmyndigheder om til-/frakoblingen. sikre sig, at brandvagt og håndværker kender gældende sikkerhedskrav herunder Brandteknisk Vejledning nr. 10, 10A og 10B fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. informere håndværker om særlige brandfarlige forhold, bygningskonstruktioner, oplag mv. sikre at Tilladelsesblanket til udførelse af varmt arbejde bliver udfyldt og underskrevet og at en kopi bliver forsvarligt arkiveret. Brandvagtens opgave er at: sætte sig ind i sikkerhedskrav herunder Brandteknisk Vejledning nr. 10, 10A og 10B fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. rengøre arbejdsstedet for papir, savsmuld, spildt olie o.lign. flytte brandfarligt materiale og andet inventar min. 10m væk fra arbejdsstedet. Er dette ikke muligt, skal afdækning foretages. beskytte inventar og bygningsdele fx ved brug af gnistfang el. lign., således at dette ikke kan blive antændt. tætne og beskytte evt. revner og huller, fx ved rørgennemføringer o.lign. klargøre og opstille slukningsudstyret ved arbejdsstedet, som fx slangevindere og/eller egnet håndslukningsmateriel som foreskrevet i de brandtekniske vejledninger. sørge for, at man kan slå brandalarm i nærheden af arbejdsstedet uden at blive forsinket af de fysiske omgivelser. holde opsyn med arbejdsstedet i hele arbejdsperioden samt mindst en time efter at arbejdet er gjort færdigt. Håndværkerens opgave er at: sætte sig ind i gældende sikkerhedskrav herunder Brandteknisk Vejledning nr. 10, 10A og 10B fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. underskrive Tilladelsesblanket til udførelse af varmt arbejde. sikre at arbejdsstedet er gjort rent for papir, savsmuld, spildt olie o.lign. tjekke at brandvagten har flyttet brandfarligt materiale og andet inventar. kontrollere at revner og huller er tætnet/beskyttet. sikre sig, at slukningsudstyret som foreskrevet i de brandtekniske vejledninger er gjort klar og opstillet ved arbejdsstedet. erklære overfor brandvagten, når arbejdet er færdigt. Side 2 Side 31

32 11. DAGLIG BRANDMÆSSIG DRIFT Skolelederen har det overordnede ansvar for, at sikkerhed i forbindelse med brand på Ålholmskolen er tilfredsstillende. Det er dog af stor betydning, at alt personale generelt forstår nødvendigheden i, at alle medvirker til at højne og fastholde sikkerheden, og at de deltager i de daglige rutiner og forholdsregler, som har indflydelse på brandsikkerheden. Derfor skal alle være med til at notere opståede risici af brandmæssig karakter, og underrette ledelsen for udbedring. For at sikre en løbende opfølgning på brandsikkerheden anbefales det at udpege en brandsikkerhedsrepræsentant med overordnet ansvar for dette f.eks. forankret i sikkerhedsorganisationen. Udpeg en suppleant, som tager over i ferie- og sygdomsperioder. De to personer skal have overblik over bygningerne og løbende følge op: Hele personalet skal have modtaget instruks om ordensregler, brug og placering af brandslukningsmateriel. Hele personalet har indenfor det sidste år modtaget vejledning om brandog evakueringsinstruksen. Nye medarbejdere har inden én måned fra ansættelse modtaget denne vejledning. Sikre at fyraftenseftersyn udføres tilfredsstillende, og at eventuelle fejl og mangler bliver rettet. Sikre at ordensreglerne generelt følges. Sikre at brandslukningsmateriel tilses hvert år. Sikre at personalet jævnligt følger op på de retningsliner, der lægges op til i denne beredskabsplan. Placering og brug af håndildslukkerne bør gennemgås jævnligt f.eks. med eftersyn en gang om måneden. Der udføres årlig og formel gennemgang af alt brandslukningsmateriel ved en certificeret serviceleverandør, se afsnit 12. Brandslukningsmateriel. Ved personalets deltagelse i en årlig brandslukningsøvelse prøves håndildslukkere på egen krop, og sandsynligheden for korrekt anvendelse i tilfælde af brand øges. Side 32

33 Det bør gøres til en vane at tage brandsikkerheden op f.eks. som et fast punkt på personalemøder for at diskutere evt. tilbagevendende problemer. Det kan være døre, som jævnligt kiles op, om der den seneste måned har været problemer med oplag på gangene etc. Herved synliggøres eventuelle problemer og procedurer, og små problemer opfanges før de bliver store. Ved at gøre brandsikkerheden til et fast punkt på dagsordenen opnås mere fokus, og alle tvinges til at opretholde brandsikkerheden. Mange gange er det små ting, der starter en brand. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hvilke brandrisici, der ligger i dagligdagen. Ved at være opmærksom, kan selv enkle handlinger mindske sandsynligheden for, at der opstår brand på Ålholmskolen. Nedenstående opslag Ordensforskrifter giver gode råd til forebyggelse af brand i dagligdagen. Det er vigtigt at gennemgå disse råd det er ikke nok blot at hænge vejledningen op. Alt personalet skal have læst og forstået indholdet i opslaget. Side 33

34 Til personalet: Til personalet: ORDENSFORSKRIFTER TIL FOREBYGGELSE AF BRAND Vær forsigtig med anvendelse af ild og varme Levende lys skal anbringes i stager, der er forsvarligt sikret mod væltning og udført af ubrændbart materiale (ikke plast). Hold afstand til gardiner o.lign. Tændte lys må kun anvendes i rum, hvor der konstant er voksne til stede. Rygeforbud skal overholdes på hele området. Affaldsposer o.lign. skal fjernes og anbringes i særlige affaldsrum, når den daglige rengøring er afsluttet. El-ovne skal være anbragt i god afstand fra alt brandbart (stråleovne mindst én meter i stråleretningen). El-ovne må aldrig tildækkes eller anvendes til tørring). Afbryd elektriske apparater ved stikkontakten efter brug og tag stikproppen ud. Strygejern skal altid afbrydes ved stikkontakten, når de forlades (selv for et kort øjeblik). Tag stikproppen ud. Olie og fernisklude samt gulvmopper kan selvantænde. Efter brugen skal de derfor anbringes på en sådan måde, at de ikke kan forårsage brand (f.eks. i jernbeholder med låg). Brandfarlige væsker (f.eks. benzin, petroleum, acetone og sprit) skal anvendes med forsigtighed og opbevares i tillukkede beholdere. Branddøre må ikke stå åbne, medmindre røgdetektorer sørger for automatisk lukning i tilfælde af brand. Nødudgange må ikke spærres, og der må ikke henstilles noget i flugtveje og på trapper. Slukningsmateriel skal holdes let tilgængeligt. Side 34

35 12. ØVELSE og VEDLIGEHOLD Det anbefales, at beredskabsplanen to gange om året gennemgås med alle medarbejdere på Ålholmskolen. Gennemgangen omfatter: afprøvning af alle flugtveje og udgange og placering af slukningsmidlerne (se flugtvejsplan i afsnit 14) orientering om slukningsmidlers typer, brug og anvendelse (se afsnit 13 Brandslukningsmateriel ) gennemgang af brand- og evakueringsinstruks (se afsnit 14 Brand- og evakueringsinstruks). Iht. de driftsmæssige forskrifter pkt. 3.2 skal personale ved nyansættelse og derefter mindst én gang om året instrueres om brand- og evakueringsinstruksens indhold, herunder om de opgaver, der påhviler personalet (se afsnit 4. Lovgivning ). Evakueringsøvelse Iht. Beredskabsloven 35 skal skolen afholde evakueringsøvelse én gang om året. Ledelsen bør overveje om øvelsen skal afholdes for alle eller kun for personale. Øvelsen skal træne alle medarbejdere, og gerne elever, og give kendskab til opgaverne ved evakuering. Evakueringsøvelser kan ændres fra gang til gang ved f.eks. at spærre en flugtvej (den kunne være røgfyldt ) og/eller ændre typen af den opståede brand. Derved afprøves både forskellige flugtveje. En spærret flugtvej kan markeres ved hjælp af et opslag med teksten røgfyldt. Evakueringsøvelsen kan suppleres med en brandslukningsøvelse om slukning af forskellige typer brand. Brandene kan f.eks. udføres i en spand med flammer i papir. På spanden kan der skrives væskebrand, gasbrand eller brand i faste stoffer (f.eks. træ). Side 35

36 Brandslukningsøvelse Det er beredskabets erfaring, at uddannelse af personale i elementær brandbekæmpelse er nødvendig for effektivt at kunne anvende slukningsmateriel, når det gælder. Beredskabet anbefaler derfor, at alle medarbejdere hvert andet år gennemgår et kursus i Elementær Brandbekæmpelse samt et kursus i Førstehjælp. Se Hillerød Kommunes Kursuskatalog-2008 for risikostyring for nærmere information. Beredskabsstyrelsen har udarbejdet folderen Evakuering af skoler, der kan downloades her: Side 36

37 13. BRANDSLUKNINGSMATERIEL En hurtig indgriben med slukningsmateriel fra personalets side kan forhindre en brands udvikling med større skader til følge. En hurtig indgriben kræver naturligvis, at der er tilstrækkeligt med slukningsmateriel tilstede, samt at det er velegnet til netop den brand, der kunne opstå det pågældende sted. Nedenstående er en kort opsummering af, hvor de enkelte slukningsmidler er mest effektive, og måske mere vigtigt hvor de gør mere skade end gavn. Vand Vand vandfyldt slangevinde, vand fra vandhanen etc. kan bruges mod brand i faste stoffer såsom møbler, tekstiler og lignende. Vand må ikke bruges mod brand i elektriske installationer og væskebrande. Vand er elektrisk ledende, og man kan få elektrisk strøm igennem sig. Sprøjtes vand på brændende væsker, sker der en voldsom fordampning af vandet, som kan sprede den brændende væske ud over hele lokalet. Håndildslukkere (håndsprøjtebatterier eller trykladede vandslukkere) skal opsættes i et sådant omfang, at der maks. er 25 m. til nærmeste håndildslukker. Der er vandfyldte slangevindere på Ålholmskolen. CO 2 CO 2 eller kulsyre anvendes til små væskebrande eller særligt til brande i elektriske installationer f.eks. computere. Netop til elektriske installationer er kulsyre særdeles velegnet, da det ikke er elektrisk ledende og ikke afsætter spor af nogen art. Derimod er slukningseffekten overfor en glødebrand meget ringe, så slukker man brand i f.eks. en papirkurv med CO 2, bør man altid efterslukke med vand. Der er placeret CO 2 -slukkere på Ålholmskolen. Pulver Pulver kan slukke brand i væsker, faste stoffer, gasser og elektriske anlæg. Pulveret er derfor velegnet, da det kan slukke stort set alle brande. Man skal dog være opmærksom på, at pulveret kan gøre mere skade end gavn og f.eks. medfører korrosion i el-anlæg. Dette betyder reelt, at anvendelse af pulverslukker til en mindre brand i en papirkurv kan medføre voldsomme skader på f.eks. computere. Desuden medfører brugen af en pulverslukker et voldsomt svineri, og rengøring efter at have anvendt en pulverslukker kan være meget betragtelig. Side 37

38 Der er placeret pulverslukker på Ålholmskolen. Skumslukker Skumslukkere anvendes til slukning af brande i faste stoffer som f.eks. papir, træ og tekstiler. Slukkeren må ikke anvendes til slukning af brande i elinstallationer og gasarter. Der er ikke placeret skumslukker på Ålholmskolen Brandtæppe Brandtæpper anvendes til kvælning af ild i mindre mængder væsker f.eks. benzin i en spand eller fritureolie i en gryde. Brandtæppet er også velegnet til kvælning af ild i klæder på en person. Der er placeret brandtæpper på Ålholmskolen Flugtvejsplaner På flugtvejsplanerne er indtegnet placeringen af håndildslukkere og brandtæpper på Ålholmskolen. Det er vigtigt, at hele personalet er bekendt med, hvor håndildslukkere og brandtæpper findes samt deres funktion og begrænsning som beskrevet ovenfor. Årlig gennemgang af alt brandslukningsmateriel Alt materiel skal generelt gennemgås ved et årligt eftersyn af et certificeret firma. Det skal fremgå af label eller mærkeseddel med måned og år for sidste kontroleftersyn og trykprøvning. Det skal også fremgå hvem, der har foretaget eftersynet. For tiden benytter Hillerød Kommune Falck Teknik som serviceleverandør for årlige gennemgange på vore arbejdspladser (telefon ). Vedligehold af slangevinder Regelmæssigt tilsyn. Personalet skal foretage tilsyn af slangevinder regelmæssigt en gang om måneden. Konstaterede fejl og mangler skal straks udbedres. Slangevinder skal være let tilgængelig. Er den placeret i et skab, kontrolleres det, at skabet er let at åbne. Side 38

39 Det skal kontrolleres, at strålespidsen er fri for urenheder. Slangevinde, forsyningsrør, afspærreventil, vinde og synlige slangedele samt strålerør skal kontrolleres for synlige tegn på beskadigelse eller utætheder. Årligt eftersyn. Der skal foretages en funktionsafprøvning en gang om året. Slangen trækkes helt ud, og der sprøjtes med samlet stråle. Der sprøjtes, så slange og rør skylles godt igennem, spredt stråle afprøves, og strålespidsen efterses og renses for evt. urenheder. Det kontrolleres, om vandføringen er tilfredsstillende. Det er i almindelighed tilfældet, hvis kastelængden med samlet stråle er mindst ni meter. Hvis slangevinderen viser tegn på ælde eller revnedannelse skal den udskiftes. Det kontrolleres, at slangeforskruninger og bindinger er fast tilspændte og tætte. Fem år efter installation af slangevinder - og derefter hvert femte år - skal der foretages en trykprøvning,. Prøvetrykket skal være 15 bar og skal opretholdes i mindst to minutter iht. ISO Side 39

40 14. BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS En vellykket første indsats ved brand fra personalets side kan i mange tilfælde betyde et minimeret skadesomfang, og måske endda forhindre en større brand/ulykke. Hvis ulykken er sket, skal personalet vide, hvordan de skal handle i den konkrete situation. Dette kan en brand- og evakueringsinstruks hjælpe med. Beredskabet anbefaler, at vedlagte instruks ophænges de steder, hvor personalet opholder sig f.eks. i administrationen og på læreværelset. Som minimum bør instruksen hænges sammen med flugtvejsplanerne. Desuden anbefales det, at personalet jævnligt gennemgår indholdet af instruksen. Er man i tvivl om indholdet i brand- og evakueringsinstruksen, besvares typiske spørgsmål i nedenstående. Instruksen gennemgås punkt for punkt med forklaringer, som ikke indgår direkte i den egentlige instruks, da denne skal være kortfattet som muligt. Varslingsprocedure Varsling foregår manuelt ved aktivering af højttaleranlæg på kontoret. Hyletone og talemeddelelse udsendes. (se vedlagte instruks) Ved brand alarmeres brandvæsnet altid på telefon Alarmcentralen skal bruge følgende oplysninger: Hvad skal der bruges: Ambulance, brandvæsen eller politi? Hvilket telefonnummer ringes fra: Ålholmskolen : Hvad er der sket? Hvilken adresse: Ålholmskolen, Teglværksvej 19, 3400 Hilerød Hvor mange tilskadekomne er der? Advisering af personale Det er vigtigt, at alle i bygningen hurtigst mulig adviseres om den opståede situation. I forbindelse med evakuering, og hvis det er muligt, skal samtlige rum i bygningen gennemgås for at sikre, at alle er kommet ud. Er varslingsanlægget ikke igangsat, bør man forsøge at aktivere dette. Dette gøres ved at aktivere et brandtryk. Ligegyldigt om varslingsanlægget er aktiveret eller ej, skal man mundtligt gøre sine kolleger opmærksomme på, at der er opstået en situation, som kræver deres opmærksomhed. Side 40

41 Evakuering Personalet i hvert lokale forestår evakueringen af deres børn. Samlingssted ved evakuering: Den store fodboldbane bag hallen. Alle døre lukkes på vej ud men låses ikke. Er adgang til gangområder eller udgange spærret, søges tilflugt i et rum og døren lukkes omhyggeligt. Selv i dette tilfælde vil der ikke være nogen alvorlig fare. Fra et vindue påkaldes opmærksomhed, hvorefter brandvæsnet enten ad stiger eller under røgbeskyttelse vil bringe hjælp. Ved evakuering samles alle på den store fodboldbane. Det er vigtigt, at man samles her for at få overblik over, om alle er kommet ud. Hvis der mangler personer, skal man straks gøre brandvæsenet opmærksom herpå. Ingen må forlade samlingsstedet, uden at gøre kollegerne opmærksomme på det. Benyt slukningsmateriel Personalet påbegynder slukning, forudsat det skønnes sikkert og muligt. Skønner man, at branden er for voldsom til, at man selv kan slukke, så forsøg ikke at spille helt. Træk dig ud af rummet og luk døren for at begrænse brandspredning til andre rum og områder. Husk at brandslukningsmateriel er beregnet til mindre brande forsøg ikke at bruge det ved større brande. Tag imod brandvæsnet med følgende oplysninger Er der personer i bygningen hvor? Hvor brænder det etage? rum? Hvad brænder? Hvor er adgangsvejene? Den daglige ansvarlige leder fortæller til første brandkøretøj på stedet, om der stadig er personer i bygningen. Brandvæsenets indsatsleder informeres om, hvor man mener, at brandstedet er, og hvad der brænder. Hav så vidt muligt nøgler klar, når brandvæsenet ankommer. Side 41

42 Fortæl også brandvæsenet, hvis der er et ABA-anlæg og vis brandvæsenet vej til brandcentralen. Her findes tegninger, der viser bygningen, og det vil ligeledes være muligt at se hvilke brandmeldere, der er aktiveret, og dermed hvor branden er. Brandvæsenets indsats afhænger i høj grad af den tid, der går fra alarmen til indsatsen påbegyndes. Derfor må der ikke være hindringer, som kan medfører forsinkelser for brandvæsenet. Den daglige ansvarlige leder, skal udlevere nøgler til de rum, der eventuelt kan være aflåst. Først når brandvæsen og politi har givet tilladelse, må man igen gå ind i bygningen. Vedlagt: - Brandinstruks for Ålholmskolen Side 42

43 BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS 1. Aktiver brandtryk Varsling og tilkald af brandvæsen 2. Evakuer bygningen Personale i hvert lokale forestår evakuering af deres børn Samlingssted: Den store fodboldbane bag hallen Luk døre 3. Tilkald brandvæsenet, telefon (0) Hvilket telefonnummer ringes fra? Hvad er der sket? Er der tilskadekomne hvor mange? Alarmadresse: Teglværksvej 19, 3400 Hillerød 4. Iværksæt evt. slukningsarbejde Benyt evt. håndildslukkere 5. Tag imod brandvæsenet, oplys følgende Er der personer i bygningen? hvor? Hvor brænder det? Hvad brænder? Hvor er adgangsvejene? Side 43

44 Stillingsinstrukser ved brand Ålholmskolen Ansvarlig Opgave Stedfortræder Skoleleder OV Ved alarmering 112 underret politi Skoleafdelingen (Hanne Frederiksen) Informerer udadtil. Bliver på kontoret hvis det er muligt. Ved øvelse orienteres på forhånd: Politi vagthavende / og Skoleafdelingen (Hanne Frederiksen). Falck vn Sekretærer kt kbr Viceinsp./ Afd. leder vn Serviceleder TL Afblæser kt tilkalder serviceleder tlf Evt. serviceleder privat tlf Husk derefter opkald til: Ålerusen / Tandlæge/lægeklinik, tlf Skolepsykolog Bliver på kontoret ved telefonen sammen med OV. Mobil tlf. nr medbringes til sportsplads. Medbringer dagens lærerskema og vikarskema. kbr går med vn og medbringer brandmappen med ajourførte klasselister, personalelister, beredskabsliste og alarmeringsmaterialet med en oversigtsplan over skolen med flugtveje, trykflasker m.v. Koordinere samling m.v. på sportspladsen. Tager gul sikkerhedsvest på og begiver sig straks til sportspladsen. Medbringer megafon. Organiserer elevoptælling klassevis sammen med kbr Går direkte på sportspladsen Registrerer personale sammen med kt. Personalelister i alarmeringsmappe Evt. oprettes telefonpost fra cafeteriet i hallen. Tager gul sikkerhedsvest på og medbringer tlf Slukker ventilationsanlægget. Afbryder trykflaskerne til fysiklokalet Søger om muligt direkte til kontoret. Ved brandalarm direkte til brandstedet. Forestår gennemgang af bygninger Opsamler evt. løse elever som sendes til sports- vn OV Medhjælp Side 44

45 Servicemedhjælp LSH pladsen. Til rådighed for redningsledelse. Udstyrer sig med plan over skolen og meddelelser om trykflasker. Modtager redningskøretøjer. (v/hovedindgang). Medbringer brandmappe, nøgle til Tulstrupvej (Anøglen) Anviser redningspersonel vej m.v. serviceleder Side 45

46 Stillingsinstrukser ved brand Ålholmskolen SFO Souschefens opgaver (SFO) Hvis evakueringssignalet lyder, skal du: 1. Informere Serviceleder på og SFO-leder på om, hvad der er sket 2. Tage gul sikkerhedsvest på 3. Gå til den store fodboldbane med skolens brandmappe, megafon og egen mobil (gul sikkerhedsvest, brandmappe er på SFO s forkontor) 4. Sørge for, at børnene stiller sig op stuevis. 5. Modtage melding fra SFO-ansvarlig om antallet af evakuerede SFO elever 6. Ringe til serviceleder og melde status SFO-lederens opgaver Hvis evakueringssignalet lyder, skal du: 1. Tage gul sikkerhedsvest på 2. Gå til den store fodboldbane med mobil Assistere souschefen på dennes opfordring 4. Holde løbende kontakt til Brandvæsenet og politiets indsatsledere 5. Informere Skoleleder på Informere børnene om, hvad der er sket 7. Afblæse evakueringen Servicelederens opgaver Hvis evakueringssignalet lyder, vil du blive ringet op af souschefen, som fortæller dig, hvad der er sket. Du skal dernæst: 1. Tage gul sikkerhedsvest på og medbringe mobil Slukke ventilationsanlægget 3. Afbryde trykflaskerne til fysiklokalet Side 46

47 4. Gå til hovedindgang/teglværksvej, hvor du skal møde Brandvæsenet 5. Stå til rådighed for Brandvæsenet med vejvisning og oplysninger. I det daglige har du sammen med Sikkerhedsgruppen ansvar for at: 1. Holde øje med, om trapper og gange er ryddelige, så de kan fungere som flugtveje 2. Ajourføre skolens evakueringsplan 3. Ajourføre opslag om brand 4. Udføre evakueringsøvelser 5. Evaluere evakueringer og øvelser Krydserens opgaver (SFO) Hvis evakueringssignalet lyder, skal du: 1. Printe en krydserliste ud for SFO 2. Hjælpe med at få alle børn ud af skolebygningen 3. Gå til den store fodboldbane. 4. Tælle SFO-børnene op mod krydserlisten 5. Melde klar til Souschefen Alle udendørs SFO medarbejderes opgaver Hvis evakueringssignalet lyder, skal I: 1. Sørg for at alle børn kommer ud på den store fodboldbane. 2. Hjælpe til med at få stillet børnene klassevis bag klasseskiltene. 3. Assistere med afkrydsning af børnene, hvis Krydser beder om det. 4. Sørge for at børnene bliver på den store fodboldbane, indtil SFO-lederen har afblæst evakueringen Side 47

48 Intern arbejdsfordeling, substitutliste: Ansvarlig Mobil Stedfortræder Mobil Souschef Egen mobil Karin Olsen Egen mobil SFO-leder Karin Olsen Egen mobil Serviceleder SFO-leder Hvis den ansvarlige er borte, træder stedfortræderen ind i hans/hendes rolle. Alle ovenstående personer er bekendt med instruksen og ønsker at efterleve den. Alle er bekendt med skolens alarm- og evakueringsinstrukser. Samtidig er alle bekendt med, at såfremt de opdager noget vedrørende brandsikkerheden, skal de snarest muligt varsle den daglige brandansvarlige leder. Denne instruks underskrives af den daglige branddansvarlige leder. Ansvarlig for Ålholmskolen Tlf. dag Tlf. aften Ansvarlige for ovenstående funktioner: Navn Stilling Underskrift SFO-leder Souschef Serviceleder Side 48

49 Flugtvejsplan indskoling Side 49

50 Flugtvejsplan mellemtrin Side 50

51 Flugtvejsplan Udskoling (hovedbygning) Særskilt flugtvejsplan over hallen hænger i hallen. Særskilt flugtvejsplan over kantinen er under udarbejdelse. Side 51

52 15. SIRENEVARSLING Der er i Danmark opstillet 1078 elektroniske varslingssirener. Sirenerne er opstillet på toppen af bygninger eller på master. Sirenerne har en kraftig lyd, der både kan høres over store afstande og indendørs. Sirenerne afprøves hver nat uden lyd. Men en gang om året - den første onsdag i maj - demonstreres de med fuld lyd. Følgende er en beskrivelse af alarmsignalerne, der udløses i tilfælde af en ekstraordinær, pludselig opstået begivenhed, som sætter store menneskelige, samfundsmæssige eller politiske interesser på spil. Det er ikke kun ved landsdækkende ulykker, at man kan gøre brug af sirenevarslingen. Med Beredskabsstyrelsens nye sirener kan man varsle enkelte bydele eller områder. Bydelsvarsling vil man f.eks. benytte sig af, hvis bydelen er truet af et kemisk udslip, af en sundhedsfarlig røgfare fra en brand eller andet, som kan true bydelen. Sirenevarsling vil altid blive fulgt op af en (lokal) radiomeddelelse, som vil angive forholdsreglerne i det enkelte tilfælde. Disse forholdsregler skal følges. SIGNAL 1: GÅ INDENDØRS Tonen stiger hurtigt, og falder langsomt igen. Signalet varer 45 sekunder. Gå indendørs. Luk døre, vinduer og ventilationsanlæg. Vær opmærksom på om mennesker omkring dig ved, hvordan de skal forholde sig. Lyt til Danmarks Radio. Her vil du få at vide hvad du skal gøre - f.eks. ved atomkraftuheld, kemisk udslip eller stormflod. Side 52

53 SIGNAL 2: FAREN ER FORBI Én lang tone, der varer 45 sekunder. Du kan nu forlade den indendørs beskyttelse og vende tilbage til dine daglige gøremål. Yderligere informationer kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: Denne form for varsling vil blive benyttet, hvor der ikke er direkte fare for liv eller helbred, men dog et behov for at underrette de involverede dele af befolkningen. Det kunne være i det tilfælde, hvor et vindspring kunne skabe problemer, eller hvor trafikken til og fra et område er begrænset til færre veje end normalt. altså: NÅR SIRENEN LYDER Gå indenfor Luk døre og vinduer Sluk evt. ventilationsanlæg Lyt til radioen Følg instrukserne VED ANDEN VARSLING Følg Politiets og Brandvæsenets instrukser Side 53

54 16. FØRSTEHJÆLP Her i landet har vi et veludbygget ambulancesystem og hospitalsvæsen. I Region Hovedstaden er målsætningen, at 90 % af alle akutte ambulancer med udrykning (kørsel 1) skal være fremme inden for 13 minutter. Uanset hvad, vil der altid gå en vis tid fra ulykken sker til det professionelle ambulancemandskab ankommer. I den tid er den tilskadekomne afhængig af, at de mennesker, der er i nærheden, kan give en korrekt førstehjælp. Korrekt førstehjælp består i: 1. Skab sikkerhed 2. Vurder personen 3. Tilkald hjælp 4. Giv førstehjælp Vedlagt en bog over livreddende og almindelig førstehjælp. Formålet med denne oversigt er dels, at man herved har samlet dette i Beredskabsplanen, og dels at man på personalemøder o. lign. har mulighed for sammen at gennemgå og repetere de mest elementære grundregler i førstehjælp. Det skal dog understreges, at alt personale bør have et grundlæggende kursus i elementær førstehjælp, hvor man opnår både den teoretiske og den praktiske viden for at kunne yde en korrekt førstehjælp. Se Hillerød Kommunes Kursuskatalog-2008 for risikostyring for nærmere information. Side 54

55 17. PSYKISK FØRSTEHJÆLP Et menneske kan opleve en traumatisk krise, når det bliver udsat for tab, krænkelser eller katastrofer. En traumatisk krise kan opstå, når der sker væsentlige ændringer i et menneskes tilknytninger og relationer eller i måden at opleve på, og når ens erfaringer og handlemønstre ikke er tilstrækkelige til at forstå og beherske situationen. Traumatiske kriser viser sig i forskellige faser, med en række fysiske og psykiske reaktioner. Chokfasen Personen må bruge al sin psykiske energi til at orientere sig i tilværelsen. Reaktionen kan være meget voldsom, med skrig og faren omkring og måske klyngen sig panikslagent til andre mennesker. Den kan også vise sig ved at personen udadtil virker upåvirket, men bag facaden kan alt være kaos, og endelig kan personen uvise egentlig apati. Efter chokfasen som varer fra en time til en dag, overgår personen til reaktionsfasen. Reaktionsfasen Denne fase varer fra nogle få uger til flere måneder, hvor personen kan opleve: Fysiske reaktioner Træthed Søvnbesvær Anspændthed Hoved/Mavepine Rysten på hænderne Hjertebanken Hyppigere toiletbesøg Psykiske reaktioner Rastløshed og uro Isolation Afmagt Vrede Dårlig samvittighed Skyldfølelse Irritabilitet Genoplevelser Hyper-årvågenhed Det er helt normale reaktioner! Senere indtræder bearbejdnings- og nyorienteringsfasen, hvor traumet endeligt bearbejdes, og personen finder sig tilrette igen. For at hjælpe personer i traumatisk krise kan man med held yde psykisk førstehjælp. Side 55

56 Psykisk førstehjælp ydes til mennesker, der befinder sig i en situation, som deres erfaringer og handlemønstre ikke er tilstrækkelige til at forstå og beherske. Traumatisk krise er en normal reaktion på en unormal situation. Det er ikke situationens reelle alvor, der er afgørende for, om mennesker får et psykisk traume. Det er det enkelte individs oplevelse, tolkning og vurdering af situationen, der er afgørende. Det gælder hvad enten oplevelser, tolkninger og vurderinger er rigtige eller forkerte. Den psykiske førstehjælp er, ligesom den somatiske (fysiske) førstehjælp, de indledende skridt til en fuldstændig udredning og behandling af den truende krise. Førstehjælpen kan således stå alene, men afhængig af traumets tyngde kan professionel hjælp være nødvendig i den videre behandling. Defusing (afklaring) Ved erkendelse af, at en situation har potentiale til at skabe traumatiske kriser hos de involverede, er det en god ide at starte med at defuse situationen. Defusingen danner grundlag for en vurdering af det videre forløb. Defusing gennemføres af egen leder umiddelbart efter hændelsen, og varer max. 1 time. ALLE DELTAGER! Personer i chokfase bør naturligvis behandles individuelt, helst på hospital. Ved defusing sørger man for at Alle samles og der skabes ro Alle har taleret men ingen har talepligt Hændelsen rekonstrueres kortfattet Alle har mulighed for at fortælle om tanker og oplevelser Der orienteres om forventelige reaktioner Man aftaler om man skal mødes igen Ingen går hjem til en tom bolig Defusing har til formål at mindske tvivl og forvirring. Det kan vare et stykke tid før evt. reaktioner indtræder, så hold øje med hinanden i tiden efter hændelsen. Husk at børn ofte giver udtryk for deres følelser gennem leg og tegninger. Giv dem lov! Side 56

57 Hvis en eller flere personer har brug for yderligere hjælp til at bearbejde det skete, kan det f.eks. ske i form af en psykisk debriefing, hvor alle igen deltager, men debriefingen bør denne gang ledes af professionelt personale, og har både en fysisk og en tidsmæssig afstand til hændelsen. Side 57

58 18. VANDSKADE og SKIMMELSVAMP Vandskader/fugtskader kan opstå i forbindelse med brand, indbrud og hærværk, frostsprængninger, rørtæring eller som følge af naturkatastrofer som oversvømmelse og unormale vejrforhold. Ved brand vil indsatslederen iværksætte de første skadestoppende tiltag enten med eget personale eller ved at tilkalde et skadeservicefirma. Vandskader i forbindelse med indbrud/hærværk er ofte store. Der kan i frustration eller morskabs skyld blive åbnet for vandhaner, afspærringsventiler, vandfyldte slangevinder m.v. Ved oversvømmelser er skaden ofte pludselig og stor. Ved oversvømmelser, hvor kloakvand indgår, er det vigtigt af hygiejniske grunde, at desinficere vægge, gulve m.m. efter uheld. Man kan forebygge vandskade på følgende vis: - Tjek om det er muligt at aflukke kloakafløb med spærrebolde - Monter tilbageløbssikring på kloakledning - Monter slangebrudskobling på vandfremløb - Monter vandstandsalarm - Monter automatisk pumpeanlæg - Monter vandforbrugslås på hovedledning - Monter automatisk overvågning af fjernvarmevand og brugsvand - Forbered sikring af porte, døre m.m. med plader eller sandsække - Hav adgang til pumpe- og affugtningsudstyr - Undgå placering af følsomt udstyr direkte på gulv især i kælder - Månedligt tjek af vandforbrug - Månedligt tjek af fjernvarmeforbrug - Månedligt tjek af centralvarmeforbrug - Halvårlig kontrol af slanger til vaske- og opvaskemaskiner samt øvrige vandforbrugende maskiner - Tjek stophaners bevægelighed - Undgå tildækket gulvafløb indendørs og udendørs - Hold tagrender rene Side 58

59 Fugtskader Ved brandslukning bruges ofte store vandmængder. Vandet optages i bygningsdele, materialer og løsøre. Derfor skal vand og fugt i konstruktionerne fjernes hurtigst mulig efter en brandslukning for at undgå risiko for råd, svamp, tæringsskader samt ubehageligt indeklima med høj luftfugtighed. For at fjerne fugt skal: - al vand fjernes fra gulvet - fugtige materialer fjernes - lokalet opvarmes (varm luft indeholder mere fugt) - der løbende udluftes, mindst 10 minutter hver time Af hensyn til forsikringen, skal forsikringsfunktionen straks kontaktes for vurdering af skadens omfang og iværksættelse af den fornødne hjælp. Vand- og fugtskader kan kræver bygnings- og løsøredele renovation. Både værdifulde og uerstattelige værdier kan reddes ved korrekt og omhyggelig renovering. Renovering af maskiner eller elektronik stiller særlige krav til renovering. Hertil benyttes et autoriseret skadeservicefirma, som har et net af specialister tilknyttet. Hillerød Kommune har rammeaftale med Skadeservice Danmark for fiksering af store skader. Herved forstås, at firmaet ved tilkald hurtigst mulig standser skaden og tilkalder kommunens servicepartner for den videre skadehåndtering. Skimmelsvamp Skimmelsvampe og sporer er mikroorganismer, som findes overalt, men som normalt ikke kan ses. Der er over 1000 forskellige arter. Nogle er gavnlige (f.eks. penicillin), og nogle er skadelige (f.eks. allergifremkaldende og giftige). De består af svampe og sporer. Årsagen til vækst i skimmelsvampe er generelt høj fugtighed. Skimmelsvamp viser sig som mørke eller grønlige pletter og belægninger på vægge, lofter og bærende bjælker. Skimmelsvamp vokser også i støv og snavs. Helbredsproblemer Skimmelsvamp kan give helbredsproblemer for mennesker. Det afgørende er koncentrationen af skimmelsvamp og varighed for ophold i skimmelsvam- Side 59

60 pområdet. Ved længere tids ophold kan der opstå en decideret allergi, som fremover vil udløse overreaktion ved selv lav koncentration eller kortvarigt ophold. Allergi (overreaktion): Snue, astma, eksem Giftigt (belaster lever og nyre): Træthed, hovedpine, slimhinder, kræft Forebyggelse mod skimmelsvamp Undgå utilsigtet kondens, dug, fugt og vand Hyppig og kortvarig udluftning Tør op efter badning Øg varmen for at undgå kondens Undgå kuldebroer Sørg for rengøring Årsager til skimmelsvamp Skybrud Rørskader Fyldte tagrender Tilstoppede afløb Brandslukningsvand Fejlkonstruktioner Dårligt/gammelt murværk Vækst i skimmelsvamp forudsætter: Sporer + næring + fugt + temperatur + ilt. Hvis der opstår en vandskade, kan problemer med skimmelsvamp opstå allerede efter én uge! Luftfugtighed 70-80%: Mange arter, uskadelige og usynlige 80-90%: Fokus på forebyggelse >90%: Vandskadesvampe, giftige, allergifremkaldende og synlige Side 60

61 Målemetoder Der findes mange forskellige målemetoder. Målinger kan dog ikke sammenlignes, og man er nødt til at alliere sig med eksperter. En såkalt ProCleantest er dog en nem og hurtig måling af tilstedeværelse af protein (bestanddel i alle skimmelsvampe). Skimmelsvampe kan dyrkes i petriskåle for bestemmelse af arten. Der kan også foretages luftmålinger og mikroskopi. Skadehåndtering 1. Overblik 2. Zoneinddeling 3. Vandopsamling og affugtning hurtigst mulig! 4. Rådføring og planlægning 5. Behandling og forebyggelse 6. Efterkontrol (fugt og skimmelsvamp) Behandling Udtørring, ventilation, overtryksventilation i længere tid Øg varmen Skimmelsvampe og sporer skal dræbes og fjernes Kemisk afrensning m. særlige kemikalier (Biox, Protex, ) Sandblæsning Isafrensning Slibning Fræsning Afhøvling Udskiftning og renovering Mere information Branchevejledning: Fugt og skimmelsvampe, sådan gør I, når I opdager fugtskader og skimmelsvampe og sådan kan I forebygge, at skaden sker (især skoler og daginstitutioner) j/~/media/arbejdsmiljoeweb/pdf/lys_luft_og_stoej/fugt%20og%20skimmelsvampe. pdf.pdf Side 61

62 19. STORMSKADE En stormskade kan minimeres ved egen indsats: Hvis der blæses hul i bygningens yderskal, kan man hurtigt åbne for vinduer og døre læsiden, så overtrykket i bygningen kan komme ud Luk eller afdæk herefter vinduer, døre og porte i vindsiden Fastgør løsrevne (tag)konstruktioner Indsatsen må dog aldrig medføre tilsidesættelse af egen eller andres sikkerhed. Man kan hindre eller mindske stormskader ved at kontrollere: at tagbeklædning er forsvarligt fastgjort at porte, døre og vinduer er intakte med låse, hængsler, beslag, lukkeanordninger og forsvarligt lukket/låst at udhæng, lægter, rem og spænder er intakte og ikke mørnet at rem og spænder er ordentligt fastgjort på bygningen at udvendige oplag af diverse materialer er forsvarligt fastgjorte eller kan flyttes indenfor i tilfælde af storm og orkan at træer tæt ved bygninger har et ordentligt rodnet at krone og grene på træer ikke er overdimensioneret i forhold til stamme og rodnet at stakit/læmure er forsvarlig forankret i jorden udførsel af sikkerhedstjek når lokaler forlades Af hensyn til forsikringen, skal forsikringsfunktionen straks kontaktes for vurdering af skadens omfang og iværksættelse af den fornødne hjælp. Ved vand- og fugtskader kræver bygnings- og løsøredele renovation. Både værdifulde og uerstattelige værdier kan reddes ved korrekt og omhyggelig renovering. Renovering af maskiner eller elektronik stiller særlige krav til renovering. Hertil benyttes et autoriseret skadeservicefirma, som har et net af specialister tilknyttet. Hillerød Kommune har rammeaftale med Skadeservice Danmark ved fiksering af store skader. Herved forstås, at firmaet ved tilkald standser skaden og tilkalder kommunens servicepartner for den videre skadehåndtering. Side 62

63 20. BOMBETRUSSEL Ved en bombetrussel skal man prøve, at bevare ro og omtanke. Vurder om truslen virker seriøs, overbevisende og målrettet udfra truslens indhold, og måden den blev fremsat på. Vurdering Virker truslen useriøs? Var det et barn, en uligevægtig eller en narkoeller spirituspåvirket person? Er der aktiviteter i, som nogen kunne tænkes at ville forstyre f.eks. koncerter eller særlige besøg og arrangementer? Har der i den seneste tid været tilsvarende trusler? Har der i dagens løb været personer, som er blevet afvist, bortvist eller truffet på områder, hvor pågældende ikke har adgang? Har der været interne konflikter, som har medført reaktioner i form af påtaler, diciplinærsager eller måske afskedigelser? Notér indholdet af bombetruslen Notér tidspunkt for modtagelse af truslen Om muligt notér telefonnummer på den, der ringer Notér hvad personen siger så ordret som muligt Mand, kvinde eller barn? Er der noget specielt ved stemmen: Beruset, accent, talefejl eller andet Evt. baggrundsstøj Stil spørgsmål bed vedkommende om at gentage Træk tiden ud for evt. sporing Brug nedenstående checkliste Herefter gøres følgende: Underret politi Iværksæt evt. evakuering efter aftale med politiet Forlad det truede område Personer der ikke kan nå at blive evakueret, skal søge dækning i egnede lokaler, hvor vægge og lofter er murede eller støbte. Placering i et hjørne langs væggen eller under et bord. Døre og vinduer åbnes. Brug evt. tæpper og puder til at dække sig under. Personer i det fri skal søge ly bag en muret væg, der vender bort fra bomben. Side 63

64 Checkliste Bevar ro og omtanke Afbryd ikke personen Hold om muligt samtalen i gang Få evt. gentaget selve bombetruslen ord-for-ord og tag notater Notér: Navn: Adresse: Evt. telefonnummer: Truslens ordlyd ordret: Følgende spørgsmål stilles, gentag svarene og tag notater. Hvem har du ringet til? Eller - er du klar over hvem du har ringet til: Hvor er bomben placeret: Hvornår vil bomben springe: Hvordan ser bomben ud: Hvor stor er sprængladningen: Hvad er formålet: Hvem står bag aktionen: Konsekvenser af handlingen: Notér følgende observationer under samtalen: Stemmen i telefonen: Baggrundsstøj: Mand Beruset Ingen Stemmer Kvinde Accent Gadestøj Restaurant Barn Talefejl Flystøj Musik Nervøs/ophidset Maskiner Børn Alder Side 64

65 Baggrund: 21. SKOLESKYDERI Afslappet/velovervejet Forebyggelse og håndtering af ulykkes- og sikkerhedsrisici på danske uddannelsesinstitutioner En vejledning om sikkerhed og kriseberedskaber - Undervisningsministeriet står bag vejledningen, som primært tager udgangspunkt i de tragiske følger ved skoleskyderier. Vejledningen anbefaler generelle retningslinjer, som kræver indarbejdelse af lokal tilpasning i eksisterende beredskabsplaner på skolerne. Der henvises til Undervisningsmiljøloven omkring elevers ret til et sikkert og sundt miljø herunder psykiske og æstetiske vilkår. Skoleskyderier er sjældent impulsive handlinger. Der går ofte en planlægningsproces forud, og vedkommende udviser ofte et bekymrende adfærdsmønster op til handlingen. Nogle gange har andre haft kendskab til vedkommendes planer. Side 65

66 GENERELT Prioriter et godt undervisningsmiljø Rummelighed og gensidig respekt Tætte sociale relationer Demokrati, dialog og inddragelse Struktureret tilgang Spørgeskemaer (UVM-Undervisningsmiljøvurdering), fraværsregistrering og opgaveaflevering Forældremøder og klassediskussioner Mulighed for fortrolig dialog med elever Bekymrende adfærd - spot faresignaler - fokus på aktører Unødig megen uro, stærke negative relationer, uforløste konflikter og bekymrende fraværsmønstre Manglende respekt og grænseoverskridende sprog Voldelig adfærd og mangel på empati Mistrivsel, tavshed, mobning, forfølgelse, syndebukke, social udstødelse, indelukket, anderledes Manglende tætte sociale relationer Had, foragt og trusler chatrum, breve, sms og mundtligt Psykiske lidelser og selvmordstanker Overdreven interesse for skydevåben Reaktioner på faresignaler Start dialog og fastlæg ramme for samtale Samråd med ledelse, lærere og skolevejledere Professionel hjælp, skolepsykolog og politi Tavshedspligt vurderes og håndteres Side 66

67 FØR Ansvarsfordeling - begræns skade Det lokale beredskab har et indledende ansvar Myndigheder har ansvar, når de kommer frem Lokale ressourcepersoner kriseberedskab - krisestyring Hvem koordinerer og udfører indsatsen Benyt en bred kreds Hvem tilkalder omverdenen Overordnet Differentieret tilgang til forskellige scenarier Visuel beskrivelse af skolens område Eksterne samarbejdspartnere UNDER Spot en hændelse Advar alle omkring dig Igangsæt kriseberedskabet Kontakt politiet Alarmering lokalt Hvad er muligt fra flere lokaliteter Samtaleanlæg, megafon, mobiltelefon og intranet Ikke brandalarm for at undgå generel evakuering Hensigtsmæssig adfærd Ansvar for koordinering og udførelse benyt gule veste Adskilte sektioner - evakuering eller barrikadering Undgå støj EFTER Umiddelbart efter Udfyld signalementsblanket (vedlagt i afsnit 21. Gidseltagning) Pressemeddelelse udsendes og lægges på hjemmesiden Hvem er talsmand Hvem skal have krisehjælp Hvordan skal krisehjælpen være Ressourcehjælp fra myndigheder Debriefing af ansatte, elever og pårørende Efterfølgende Det fuldstændige overblik Informationsmøde for alle Fortsat krisehjælp Efterreaktioner Evaluering af hændelse Side 67

68 Specifikke retningslinier for Ålholmskolen: Den, der observerer en hændelse som f.eks. et skoleskyderi, tilkalder straks kriseberedskabet. Der alarmeres lokalt ved at kontakte konst. skoleleder Ole Vadskær på tlf eller skolens kontor på tlf Brandalarmen aktiveres ikke for at undgå en ukontrolleret evakuering. Ole Vadskær alarmerer politiet på telefon 1-1-2, beredskabet igangsætter en kriseindsats. Ole Vadskær orienterer beredskabschef og centralforvaltning. Den nærmeste voksne beslutter, om en gruppe skal evakuere eller barrikadere, afhængig af situationen. Vedlagte sektionerede situationsplan benyttes. Ved politiets ankomst overtager de krisestyringen, og skolens kriseberedskab står til rådighed for den videre indsats. Adm. leder Vibeke Neumann iværksætter krisehjælp til ramte personer. Hillerød Kommune har aftale med Falck Healthcare, tlf om professionel psykologhjælp. Falck Healthcare Beredskabsplan kan rekvireres hos Luise Stender, arbejdsmiljøkonsulent, tlf Umiddelbart efter hændelsen iværksættes en debriefing af personale, elever og pårørende. Kriseberedskabet evaluerer hændelsen, og Ole Vadskær indkalder til et informationsmøde for alle, hvor hændelse og håndtering uddybes og erfaringer opsamles. Kriseberedskabet vurderer, om der er brug for yderligere krisehjælp herefter. Side 68

69 Kriseberedskab på Ålholmskolen Navn Titel Telefon Opgave Substitut Telefon 1 Ole Vadskær Skoleleder??? (konst.) Tilkalder og koordinerer med politi. Informerer beredskabschef og centralforvaltning. Kontaktperson til central kommunikationsafdeling. Info på skolens hjemmeside. 2 Vibeke Neumann Adm. leder Iværksætter krisehjælp til ramte personer 3 Kirsten Taksholt Sekretær Modtager første opkald om krisen. Hjælper 1. person og 2. person Står til rådighed for politi og redningsmandskab Ole Hansen sikkerhedsrepræsentant Jannick Jensen??? tillidsrepræsentant Karin Ravnborg Timm Larsen Serviceleder Servicemedarbejder Ålholmskolen tilstræber at afholde øvelse i kriseberedskab én gang om året. Side 69

70 Situationsplan Side 70

71 22. GIDSELTAGNING På stedet Acceptér og efterlev krav for løsladelse Gør ikke modstand Vær høflig og tal roligt Undgå at blokere flugtvej for gidseltager Observer særlige kendetegn på gidseltager Observér flugtretning og kendetegn på flugtbil Alarmér politi (112) Udfyld signalementsblanket Telefon Generelt Tal roligt med gidseltageren Stil mange spørgsmål for at vurdere rigtigheden Undgå nægtelse af krav for løsladelse (vær henholdende, evt. accepter) Spørg om hvornår og hvordan løsladelse vil ske Spørg om motiv Spørg om der står en større organisation bag Spørg om opkaldsnummer Spørg om vi kan ringe tilbage Er der bestyrket mistanke om truslens rigtighed? Følg dit instinkt brug sund fornuft Alarmér politi (112) Udfyld vedlagte signalementsblanket Informér nærmeste leder Skoleleder orienterer kommunaldirektør og borgmester Skoleleder er kontaktperson til central kommunikationsafdeling Følg op med Hillerød politi ( eller 114) Aflevér en samtykkeerklæring til politiet for efterforskning Følg op med IT om logning, hvis opkald til IP-telefon Afdelingsleder kontakter evt. Fack Health Care for krisehjælp ( ) Side 71

72 Signalementsblanket udfyldes efter en gidseltagning Mistænkt mand kvinde Sprog Dialekt hudfarve nationalitet Alder < > højde Kropsbygning Mager normal Kraftig kropsegenskaber Beklædning beskrives oppefra og ned og udefra og ind Maskering udformning art farve m.m. Transport - middel Flugtvej type Art Fabrikat kendetegn reg. nr. Retning Bevæbning pistol Revolver gevær spray kniv andet Udseende Ansigtsform Rundt ovalt Aflangt Andet Hudfarve m.m. rød Brun bleg Normal ar ell. lign. Tatoveringer Hår sort Mørkt blond Gråt skaldet Andet Andre kendetegn Frisure / skægvækst pande Næse mund læber Tænder ører hage Andet glat højt strit Øjne blå Grå brune anden farve krøllet andet Fuldskæg overskæg ubarberet skeløjet glasøje Andet Andet Hænder ar, tatoveringer vorter Amputeringer handsker Andet Holdning / gang Tale / stemme Rank bøjet Haltende Andet forceret Rolig lys Mørk accent/dialekt stammende specielle udtryk Øvrige oplysninger Beskrivelse af hændelsesforløbet (hvad gjorde eller sagde gerningsmanden, bar han noget, hvad tog han med? m.m. ) Side 72

73 23. FORSIKRING Tingskader Det fremgår af styrelsesvedtægten 11, at Økonomiudvalget fastsætter regler for risikostyringspolitik og risikoforebyggelse, og i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres. Kommunens forsikringspolitik og sikringspolitik udgør tilsammen kommunens risikostyringspolitik. Det daglige arbejde med risikostyring varetages af risikostyringsenheden, som er forankret i By & Miljø. Skader Alle skader skal anmeldes til risikostyringsenheden. Dette gælder også for skader under selvrisiko og skader der ikke er forsikringsdækning for, f.eks. hærværk og glasskader, af hensyn til statistik. Anmeldelse af skader sker via Hillerødkuben, som befinder sig på Kommunens intranet. Når en skade er anmeldt til Risikostyringsenheden, foretages den videre behandling og registrering af skaden. Alle skader behandles som udgangspunkt af risikostyringsenheden, også hvad angår udbetaling af erstatninger. I de tilfælde hvor en skade er forsikret og hvor skaden forventes at overstige Kommunes selvrisiko, vil forsikringsselskabet foretage den nødvendige skadebehandling og erstatningsudbetaling. Al korrespondance i skadesager og spørgsmål angående forsikringsområdet skal altid rettes til Risikostyringsenheden. I de sager hvor et forsikringsselskab er involveret, vil risikostyringsenheden rette videre henvendelse til forsikringsselskabet. Uafhængigt af kommunens selvrisiko hos forsikringsselskabet eller om kommunen på et pågældende område er selvforsikret, vil den enkelte enhed/institution blive opkrævet følgende selvrisiko pr. dækningsberettiget skade: Side 73

74 Skade på løsøre, motorkøretøj og ansvarsskader Delaftale 3: 50 % af skadeudgiften, dog maks kr. Delaftale 1 50 % af skadeudgiften, dog maks kr. Øvrige 50 % af skadeudgiften, dog maks kr. Anmeldelse af skade Du kan anmelde din skade via Hillerød Kuben, som befinder sig på kommunens intranet. Her kan du også læse yderligere om kommunens forsikringspolitik, hvilke type forsikringer kommunen har tegnet, finde svar på hvordan du bedst muligt forebygger skader samt oplysninger om hvem du kan kontakte hvis du har et forsikringspørgsmål.. Side 74

75 Delaftale 3: Delaftale 1 Øvrige 50 % af skadeudgiften, dog maks kr. 50 % af skadeudgiften, dog maks kr. 50 % af skadeudgiften, dog maks kr. 24. ORDFORKLARING Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Et automatisk brandalarmanlæg er udført med automatisk alarmafgivelse til brandvæsenet. Dvs. påvirkes detektorer i loftet af røg eller varme (afhængig af type) alarmeres brandvæsenet. Brandvæsenet vil være fremme efter maksimalt 10 minutter. I visse tilfælde er ABA-anlægget tilkoblet et varslingsanlæg (se dette). Automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) Der findes flere forskellige typer af disse anlæg. Alt efter hvilket behov man har det pågældende sted findes der nogle, som fastholder døren i åben stilling ved hjælp af elektromagneter. Andre giver mulighed for at benytte døren som almindelig dør uden pumpe, hvor en arm lukker døren i tilfælde af brand. Fælles for alle ABDL-anlæg er, at de styres af røgdetektorer, opsat umiddelbart på begge sider af døren. Ved røgudvikling detektorerne udløse den mekanisme, der lukker døren. Brandceller For at skabe sikre flugtveje for personer - og sekundært sikre værdier - opdeles en brandsektion i en eller flere brandceller. En brandcelle er et eller flere rum adskilt som mindst bygningsdel klasse REI 60 eller bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60) fra tilstødende rum eller bygninger. Branddøre Betegnelse for en dør, der er godkendt og klassificeret som EI 2 XX (krydserne angiver den tid døren er godkendt til). Klassificeres døren som EI2XX-C skal døren udføres som selvlukkende. Flammestoppende døre (F-dør) klassificeres som E 30-C. Røgtætte, selvlukkende døre klassificeres som CS a. Side 75

76 Brandsektioner For at forebygge brandspredning og deraf følgende totalskade på en bygning skal bygningen opdeles i passende brandsektioner. En brandsektion er én eller flere brandceller, som er adskilt mindst som bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 eller bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60) fra tilstødende brandsektioner eller bygninger. Brandtryk Et brandtryk aktiverer varslingsanlægget. Hvis der er installeret et automatisk brandalarmanlæg (se dette), aktiveres også dette med automatisk alarm til brandvæsenet. Defusing Ved hændelser med potentiale til at skabe en traumatisk krise for de involverede, kan der være behov for defusing. Defusing er en samtale, hvor deltagerne udveksler umiddelbare indtryk, således at de ikke går hjem med en stor ubearbejdet oplevelse. Defusingen bør være forholdsvis kort men dog så lang, at det er muligt for lederen at vurdere, behovet for yderligere samtaler eller psykolog bistand. Døre i flugtveje Døre i flugtveje skal åbnes i flugtretningen og let kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Flugtveje Flugtveje skal udformes på en overskuelig måde. Gange og trapper giver betryggende mulighed for, at personer kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri. Flugtveje må ikke indrettes til andre formål end trafik. Gange kan dog indrettes til flere funktioner, så længe det ikke medfører væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer funktionen som flugtvej. Nød- og panikbelysning Nødbelysning er belyste skilte (lamper) med et piktogram (mand, der løber eller de gamle UD-lamper). Nødbelysningen skal være tændt når lokalerne er i brug. Nødbelysningen skal altså fungere som retningsviser. Panikbelysning er lamper, der tænder i flugtvejen, såfremt bygningens normale strømforsyning afbrydes. Panikbelysningen skal altså sikre tilstrækkeligt lys i flugtvejene. Side 76

77 Redningsåbninger En redningsåbning er et vindue, en lem eller en dør i ydervæg og tagflade, som kan nås af redningsberedskabets stiger, og som personer kan reddes ud igennem. Solafskærmninger og lignende må ikke hindre brugen af redningsåbninger. Redningsåbninger skal let og uhindret kunne åbnes og skal kunne fastholdes i en stilling, der såvel indefra som udefra giver fri passage (BR95, kap , stk. 1). Skiltning Nedenfor er vist eksempler på udformning af skilte for eksempelvis flugtveje og brandslukningsmateriel. Bemærk at alt installeret brandmateriel skal være markeret med godkendt skiltning. Eksempel på skiltning af flugtveje: Eksempel på skiltning af brandslukningsmateriel: Eksempel på skiltning af branddøre: Side 77

78 Eksempel på skiltning af førstehjælpskasse: Varslingsanlæg Et varslingsanlæg er et akustisk anlæg for intern varsling af personer ved brand. Varslingssignalet skal have en vis lysstyrke, og signalet skal kunne aktiveres fra en trykknap (se Brandtryk ) anbragt i flugtvejene. Varslingsanlægget skal således aktiveres manuelt af den person, som opdager branden. Har bygningen i forvejen et ABA-anlæg (se denne), er dette ofte tilsluttet varslingsanlægget, således at varslingssignalet også kan aktiveres automatisk. Nye varslingsanlæg skal installeres efter Dansk Brandteknisk Instituts vejledning nr. 24 vedrørende varslingsanlæg. I vejledningen kræves det blandt andet, at varslingen skal være et akustisk signal eventuelt suppleret med et optisk signal som opretholdes i mindst 10 minutter efter aktivering. Side 78

79 25. KVITTERINGSLISTE Kvittering for gennemlæsning af Beredskabsplanen for Ålholmskolen Underskrift Dato Side 79