UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN
|
|
- August Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN
2 Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49 år, vil du hvert 3. år få tilbudt en undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Hvis du inden for de seneste 3 år har fået taget en celleprøve fra livmoderhalsen, vil der gå 3 år, fra prøven blev taget, til du får tilbudt en ny undersøgelse. For kvinder i alderen år tilbydes undersøgelsen hvert 5. år. Hvis du inden for dette tidsrum får taget en celleprøve fra livmoderhalsen, vil der gå 5 år fra prøvetidspunktet, til du får tilbudt en ny undersøgelse. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har fået foretaget en undersøgelse inden for de angivne tidsrum, kan du spørge din læge, eller du kan selv søge oplysningen på (se i din e-journal). Komiteen for Sundhedsoplysning, Manuskript: Sundhedsstyrelsen/Komiteen for Sundhedsoplysning. Illustrationer: Beauty Photo Studio/Scanpix (forside), Møllers Grafisk tegnestue/hans Møller (side 8). Layout: Peter Dyrvig Grafisk Design. Tryk: Scanprint
3 Invitation til undersøgelse Du kan nu få undersøgt, om du har celleforandringer i din livmoderhals. Celleforandringer er ikke det samme som kræft men de kan undertiden udvikle sig til kræft. Du kan ikke mærke, om du har celleforandringer. Celleforandringer kan i nogle tilfælde udvikle sig til livmoderhalskræft. Men hvis forandringerne bliver opdaget og behandlet i tide, kan du undgå, at de udvikler sig til livmoderhalskræft. Det er derfor, vi nu tilbyder dig at blive undersøgt hos din praktiserende læge. På pjecens bagside kan du se, hvordan du bestiller tid til undersøgelsen. Hvis du ikke ønsker information eller undersøgelse, kan du framelde dig ordningen. Din framelding vil ikke påvirke din mulighed for undersøgelse og behandling, hvis du senere hen skulle ønske eller få behov derfor. Du kan til enhver tid tilmelde dig ordningen igen ved at kontakte egen læge eller screeningscentret. 1
4 HPV Livmoderhalskræft skyldes en virus, kaldet HPV. HPV kan overføres ved sex. Kondom yder delvis beskyttelse mod smitte. Der kan gå mange år, fra man er smittet, til man måske udvikler livmoderhalskræft. HPV står for Humant Papilloma Virus. HPV-infektion kan ikke behandles og giver ikke symptomer i sig selv. Det betyder, at man sjældent ved, at man er smittet. I de fleste tilfælde forsvinder HPV af sig selv i løbet af 8-18 måneder. Men nogle gange medfører infektionen celleforandringer, som senere kan føre til livmoderhalskræft. Visse faktorer kan øge risikoen, fx hvis du ryger. VACCINATION MOD HPV HPV er betegnelsen for en stor gruppe virus, hvoraf nogle kan smitte seksuelt og bl.a. give livmoderhalskræft. Vaccinationen har bedst effekt, hvis du bliver vaccineret, før du har haft sex første gang, hvor du ikke er smittet med de virustyper, som vaccinen virker imod. Men du kan også have gavn af vaccinationen, selv om du har haft sex. Vaccination giver ikke fuldstændig beskyttelse mod livmoderhalskræft. Så selv om du er vaccineret imod HPV, er det alligevel relevant at tage imod tilbuddet om undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Piger kan få gratis HPV-vaccination, indtil de fylder 15 år. Regeringen har dog foreslået, at denne aldersgrænse hæves til 18 år fra 2014, og samtidig vil piger født i årene , og som endnu ikke er blevet vaccineret, blive tilbudt gratis vaccination. Spørg din læge, hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder for dig eller læs mere på om vaccinationstilbuddet på 2
5 Celleforandringer Undersøgelsen viser, om der er celleforandringer i din livmoderhals, som skyldes HPV. At celler er forandrede betyder, at de ser unormale ud, når man ser dem i mikroskop. Meget ofte skyldes celleforandringer blot en betændelse, som forsvinder af sig selv igen. Men celleforandringer kan også være forstadier til livmoderhalskræft. Celleforandringer er ikke det samme som kræft, og det er langt fra alle celleforandringer, der fører til kræft senere hen. Udviklingen fra celleforandringer til livmoderhalskræft kan ske i løbet af en periode på år men i sjældne tilfælde går der blot et par år. Søg altid læge, hvis du får symptomer fra underlivet, fx uventet blødning, smerter eller ændret udflåd, uanset om du deltager i denne screening eller ej. 3
6 Kort om livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes HPV, der kan overføres ved sex. Sygdommen ses både hos unge og ældre kvinder. Risikoen for at udvikle livmoderhalskræft bliver mindre, hvis du følger undersøgelserne i forbindelse med screeningen. Celleforandringer kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Kræftceller vokser uhæmmet og ødelægger det normale væv, som omgiver dem. Efterfølgende kan kræften sprede sig til andre organer. Jo mere fremskreden sygdommen er, jo vanskeligere er den at behandle. Risikoen for at udvikle livmoderhalskræft er mindre hos kvinder, der har fulgt screeningsundersøgelserne, idet celleforandringer kan opspores, før de eventuelt udvikler sig til kræft. 4
7 For og imod undersøgelsen FORDELE Større sikkerhed: Hvis du bliver undersøgt regelmæssigt, er der større sikkerhed for, at du ikke udvikler livmoderhalskræft. Opdaget i tide: Skulle det vise sig, at du har celleforandringer, kan det opdages, inden de måske udvikler sig til kræft. Skånsom og effektiv behandling: Celleforandringer kan behandles effektivt med små og skånsomme indgreb. Hvis tilstanden derimod får lov at udvikle sig til kræft, er det nødvendigt med større indgreb. ULEMPER Underlivsundersøgelsen. De færreste kvinder bryder sig om undersøgelsen. De fleste accepterer den alligevel, når de skønner, at det er fornuftigt eller nødvendigt for at undgå endnu større ulempe. Falske prøvesvar: Prøvesvaret er ikke altid rigtigt. Du kan blive indkaldt til en ny undersøgelse, hvis der er tvivl om den første. Læs mere side 10 og 13. Overbehandling: Man kan endnu ikke skelne mellem de celleforandringer, der med sikkerhed forsvinder af sig selv og dem, der udvikler sig til kræft. Derfor vil man anbefale behandling, hvis man ved en vævsprøve finder svære celleforandringer. Uro: Selve undersøgelsen og venten på svar kan medføre frygt og uro. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, om uroen føles overkommelig, eller om den fylder uforholdsmæssigt meget. Tal med lægen, hvis du føler dig ængstelig. 5
8 Sådan får du taget prøven Prøven bliver taget ved en underlivsundersøgelse hos din praktiserende læge. Lægen tager en celleprøve fra din slimhinde. Det gør ikke ondt, men nogle kvinder oplever det lidt ubehageligt. Prøven bliver undersøgt på et laboratorium, se de næste sider. HVIS DET ER DIN FØRSTE UNDERLIVSUNDERSØGELSE En underlivsundersøgelse hedder også en gynækologisk undersøgelse, og er noget, lægen hyppigt foretager. Du ligger på ryggen, og lægen føler efter og undersøger din skede. Nogle kvinder føler det grænseoverskridende at skulle undersøges på den måde. Du kan dog selv gøre meget for at mindske ubehaget. Sørg for at tisse inden undersøgelsen. Slap godt af, så du ikke spænder i musklerne. Fortæl lægen, at det er første gang, du bliver undersøgt. Tag en lang bluse på, så du ikke føler dig nøgen. At få foretaget underlivsundersøgelse er noget, de færreste kvinder bryder sig om. Men mange betragter det som et vilkår, der hører med til at være kvinde en nødvendighed under graviditet, fødsel, sygdom og ved visse forebyggende undersøgelser. 6
9 Hvis du er under 60 år Prøven bliver undersøgt for celleforandringer og evt. HPV. Når celleprøven ankommer til laboratoriet, bliver den undersøgt i et mikroskop. Her undersøger man, om der er celleforandringer. Hvis der ikke er celleforandringer, bliver der sendt svar til din praktiserende læge om, at prøven var normal. Det betyder, at man ikke fandt noget mistænkeligt. Du bliver automatisk inviteret til et nyt tjek om 3 år (eller om 5 år, hvis du er over 50 år). Hvis der er celleforandringer, vil man evt. undersøge prøven for HPV (med en såkaldt HPV-test). Undersøgelsen giver et meget sikkert svar på, om dine celleforandringer er af en type, der kan give livmoderhalskræft. Svaret vil blive sendt til din praktiserende læge. Hvis du er mellem 23 og 60 år: Læs videre side 9. 7
10 Hvis du er år Prøven bliver undersøgt for HPV først. Celleprøver fra kvinder i alderen bliver i første omgang undersøgt for, om der er HPV i cellerne fra livmoderhalsen (med en såkaldt HPVtest). Prøven bliver taget ved en underlivsundersøgelse ligesom prøven fra yngre kvinder. Hvis der ikke findes HPV i dine celler, udgår du nu af screeningsprogrammet, da det er mindre sandsynligt, at du udvikler livmoderhalskræft. Du vil ikke blive indkaldt til flere undersøgelser for celleforandringer i livmoderhalsen. Hvis der er HPV, bliver det undersøgt i mikroskopi, om der også er celleforandringer i prøven. Testen for celleforandringer og HPV giver tilsammen et meget sikkert svar på, om dine celleforandringer er af en type, der kan give livmoderhalskræft. Det samlede svar vil blive sendt til din praktiserende læge. DERFOR BETYDER DIN ALDER NOGET Man begynder med at undersøge for HPV hos kvinder over 60 år, fordi ældre kvinder sjældnere har HPV end yngre. HPV er en nødvendig forudsætning for at udvikle livmoderhalskræft. Ved at tjekke for HPV først, sorterer man automatisk de tilfælde fra, hvor der er tale om harmløse celleforandringer, der alligevel ikke vil udvikle sig til livmoderhalskræft. Yngre kvinder har oftere HPV. Men virus kan forsvinde af sig selv igen, derfor anvender man ikke samme procedure for denne aldersgruppe. Kun hvis kvinden har celleforandringer, vil et samtidigt fund af HPV give anledning til yderligere undersøgelser og evt. behandling. 8
11 Hvis prøven er normal Du får sandsynligvis at vide, at prøven er normal. Der vil ikke ske noget yderligere, før du bliver inviteret til screening næste gang. Vær opmærksom på, at du kan gøre noget for at forebygge, at du får HPV. Kondom yder delvis beskyttelse mod HPV og andre sexoverførte sygdomme. Se side 2 om vaccination mod HPV. Det sker også engang imellem, at prøven er uegnet. Det betyder, at den ikke kan undersøges godt nok, og så skal prøven tages om efter 3 måneder. Hvis man finder noget Ved at behandle celleforandringer kan man forhindre, at de udvikler sig til livmoderhalskræft. Hvis du får besked om, at der er HPV og celleforandringer i din prøve, er der nu følgende muligheder: Du bliver henvist til en gynækolog, der undersøger livmoderhalsen ved hjælp af et særligt mikroskop og tager en vævsprøve. Hvis vævsprøven viser, at der er svære celleforandringer, vil man anbefale, at du får et keglesnit, se side 11. Celleprøven kan også finde de kræfttilfælde, der måtte være. Behandlingen afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er. 9
12 Hvor sikkert er svaret? Svaret på celleprøven er rimelig sikkert. Livmoderhalskræft er i reglen år om at udvikle sig fra celleforandringer til egentlig kræft. Så du kan regne med, at eventuelle celleforandringer bliver opdaget, hvis du bliver undersøgt regelmæssigt. I nogle tilfælde giver prøven dog et falsk svar. Hvis det skulle ske for dig, vil det sandsynligvis blive opdaget ved næste undersøgelse. FALSKE SVAR Falske svar betyder svar, der er forkerte eller misvisende. Man taler om: Falsk tryghed (falsk negativt svar): Du får besked om, at din celleprøve var normal, selv om du i virkeligheden har celleforandringer. Heldigvis udvikler celleforandringer sig meget langsomt, så de når sandsynligvis ikke at udvikle sig til kræft, før de bliver opdaget ved næste undersøgelse. Falsk alarm (falsk positivt svar): Prøven viser abnorme celler og HPV, men ved supplerende undersøgelser viser det sig, at der ikke er tale om forstadier til livmoderhalskræft. Du kan læse mere om falske svar side
13 Keglesnit Hvis du har svære celleforandringer, kan de ofte fjernes ved en keglesnitsoperation. Selv svære celleforandringer er ikke det samme som kræft og kan i mange tilfælde forsvinde af sig selv. Man kan dog ikke på forhånd vide, hvilke der vil forsvinde, og hvilke der med årene vil udvikle sig til kræft. Derfor anbefaler man keglesnit, hvis du har svære celleforandringer. Ved et keglesnit fjerner lægen et kegleformet stykke omkring kanalen i livmoderhalsen. Det er en operation, der kan foregå i lokalbedøvelse hos en gynækolog. Efter et keglesnit har du stadig mulighed for at blive gravid og få børn, hvis du ønsker det. Der er dog en let øget risiko for at føde for tidligt. Sjældne komplikationer efter keglesnit er svær blødning og forsnævring af livmoderhalskanalen. De fleste kvinder med svære celleforandringer bliver helbredt ved en keglesnitsoperation. 6 måneder efter kegleoperationen vil du blive testet for HPV og celleforandringer. Hvis begge prøver er normale, og alle forandringer er fjernet ved operationen, kan du fremover følge screeningsprogrammet og behøver ikke gå til yderligere kontrol. I alle andre tilfælde vil du blive tilbudt yderligere kontrolundersøgelser. Æggeleder Livmoder Ved et keglesnit fjerner lægen et kegleformet stykke omkring kanalen i livmoderhalsen. Livmoderhals Skede 11
14 Mere om undersøgelsen og celleforandringer Menstruation ved prøvetidspunktet Hvis du får menstruation på det tidspunkt, hvor celleprøven skal tages, må du ringe til lægen og få en ny tid. Der må ikke være for meget blod i prøven, da det gør den uegnet til undersøgelse. Graviditet ved prøvetidspunktet Prøven bør ikke tages under graviditet. Hvis du er gravid, når du får tilbud om screeningsundersøgelsen, skal du udsætte prøvetagningen til 8 uger efter fødslen. Celleforandringer Celleforandringer er ikke kræft, men kan undertiden udvikle sig til kræft. Celleforandringer i livmoderhalsen skyldes en infektion med visse typer HPV. Graviditet efter celleforandringer Celleforandringer påvirker ikke din mulighed for at blive gravid og få børn. Heller ikke et evt. keglesnit behøver at få nogen betydning. Langt de færreste kvinder får problemer med graviditet og fødsel efter en keglesnitsoperation. Der er dog en let øget risiko for at føde for tidligt. Nye celleforandringer Man kan godt få celleforandringer, selv om man tidligere har fået foretaget et keglesnit. Dels kan der komme tilbagefald, fordi behandlingen ikke fjernede alle celleforandringer, dels kan der komme nye celleforandringer. Begge dele forekommer sjældent. Smitteoverførsel HPV kan overføres ved sex. Der går ofte flere år, fra man er smittet, til man måske udvikler celleforandringer. Celleforandringer i sig selv kan ikke smitte. Sådan mindsker du risikoen for at blive smittet med HPV og evt. udvikle livmoderhalskræft Man ved, at tidlig seksuel debut og mange seksualpartnere øger risikoen for HPV-infektion, der kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Men infektionen ses også hos kvinder, der har haft sex med meget få mænd. Rygning øger risikoen for, at en infektion med HPV udvikler sig til livmoderhalskræft. Brug kondom, når du er sammen med en ny partner. Undgå rygning. Deltag i regelmæssig screening Derudover er det vigtigt at søge læge, hvis du får symptomer fra underlivet, fx uventet blødning, smerter eller ændret udflåd. Kønsvorter og celleforandringer Kønsvorter giver ikke celleforandringer eller kræft. Ganske vist er kønsvorter også fremkaldt af HPV men det er en anden og godartet type virus, der ikke giver celleforandringer. Også kønsvorter kan smitte ved sex. 12
15 Screening i tal Tilfældene af livmoderhalskræft er mere end halveret siden 1960 erne. Det skyldes først og fremmest screeningsundersøgelser, hvor man har opdaget celleforandringerne i tide. Sygdommen i tal Årligt får ca. 400 kvinder sygdommen, heraf dør Mellem 25 og 50 af 100 tilfælde af de sværeste forstadier bliver til kræft, hvis de ikke bliver behandlet. Nye tilfælde af livmoderhalskræft fordelt på alder Alder Nye tilfælde Op til 29 år år år år Genindkaldelse til ny undersøgelse: Af 100 kvinder, der bliver screenet for celleforandringer, vil blive genindkaldt til ny undersøgelse, som følge af en utilstrækkelig eller uegnet celleprøve. Falsk tryghed (falsk negativ): Hos 5 ud af 100 kvinder, der får at vide, at celleprøven var normal, er svaret ikke korrekt. Dvs. at kvinden har celleforandringer, selv om prøven blev besvaret som normal. Udviklingen til livmoderhalskræft tager mange år og evt. oversete celleforandringer vil ofte blive opdaget i næste screeningsrunde. Falsk alarm (falsk positiv): Af de kvinder, der får at vide, at de har celleforandringer (fra lette til svære) vil ca. 50 ud af 100 kvinder ved den opfølgende undersøgelse få at vide, at alt er normalt. Jo lettere celleforandringerne er, jo flere vil ved den efterfølgende kontrol have en normal celleprøve. Keglesnit Ca kvinder får årligt foretaget en keglesnitsoperation af 100 kvinder får svær blødning i forbindelse med operationen, og 1 af 100 får forsnævring af livmoderhalskanalen efter keglesnit. Der er let øget risiko for at føde for tidligt. 1. Cancerregistret og Dødsårsagsregistret 2. Cancerregistret 3. DKLS databasen 4. Screening for livmoderhalskræft anbefalinger Sundhedsstyrelsen
16 Praktiske oplysninger SPØRGSMÅL OG INFORMATION Hvis du har spørgsmål vedr. livmoderhalskræft, kan du spørge din praktiserende læge eller søge oplysninger på følgende hjemmesider: Det offentlige sundhedssystem Sundhedsstyrelsen Kræftens Bekæmpelse www. cochrane.dk Hjemmeside for det Nordiske Cochrane Center Engelsk hjemmeside for National Health Service Screening Programmes EU s anbefalinger vedr. screening og begrundelser herfor.
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre
Læs mereRegion Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen
Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereHvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?
Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.
Læs mereCelleforandringer på livmoderhalsen
Celleforandringer på livmoderhalsen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er celleforandringer? 4 HPV er årsag til celleforandringer 6 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 8 Hvordan udvikler celleforandringer
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereHPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1
HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk
Læs mereHPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet
HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereBarrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft
Barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft Ann-Britt Kvernrød Antropolog Kræftens Bekæmpelse Afd. For Forebyggelse og Oplysning Hvad siger tallene? Hvert år får cirka 375 konstateret livmoderhalskræft
Læs mereSå effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft
Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,
Læs mereBilag. Screen-shots af HIV-teksten
Empiri Projektets empiri findes på de følgende sider - det vil sige de tekster fra Sundhed.dk, som bliver analyseret i projektet. Først præsenteres et screen-shot af hver af teksterne, som de fremstår
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Invitation til mammografi regionen inviterer dig hermed til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Dette tilbud gives til alle kvinder mellem
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Patientvejledning 013 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,
Læs mereAt smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter
At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af
Læs mereInformation om livmoderhalskræft
Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)
Læs mereJaydess (levonorgestrel) minispiral
Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet
Læs mereINFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9
INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereOrientering om HPV-vaccination
Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/13818 Dato: 21. februar 2019 Orientering om HPV-vaccination Der orienteres om status og udvikling vedrørende HPV-vaccinationen siden sidste orientering til
Læs merePatientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder
Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.
Læs mereREDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering - Sammenfatning
REDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering - Sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9(1) REDUKTION AF
Læs mereLIVMODERHALSKRÆFT FAKTAARK. Hvad er livmoderhalskræft?
LIVMODERHALSKRÆFT FAKTAARK Hvad er livmoderhalskræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Deltagelse
Læs mereKommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Læs mereguide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To
Læs mereDen 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram
Den 4. oktober 2007 Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Indledning Vacciner mod humant papillomavirus (HPV) er ganske nyudviklede,
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereScreening for livmoderhalskræft
Screening Screening for livmoderhalskræft Nye retningslinjer og deres betydning for almen praksis Af Flemming Bro og Berit Andersen Biografi Flemming Bro er praktiserede læge og forskningsleder ved Forskningsenheden
Læs meredet sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Undervisningsmateriale til sprogskoler
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Undervisningsmaterialet er udarbejdet i 2006 for Sundhedsstyrelsen og Kræftens
Læs merePraktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen
Den Unge Piges Bog Denne brochure er udarbejdet af : Praktiserende læge, Helle Field Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen Praktiserende læge, Jørgen Bach Holm Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen
Læs mereDen seksuelle og reproduktive sundhed
Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt
Læs mereFAKTA & MYTER OM MØDOM
FAKTA & MYTER OM MØDOM HVAD ER EN MØDOM? Mødom, jomfruhinde, hymen, ærbarhed, uskyld, kønskrans, skedekrans er forskellige ord, der bruges om den slimhindefold, der sidder inde i skeden. Ligesom alle andre
Læs mereFakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse
Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011
Læs mereHPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft
HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereStatus på screeningsprogrammer
Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Direkte +4529630195 mona.buss@rn.dk 22. november 2016 NOTAT Status på screeningsprogrammer På landsplan findes tre kræftscreeningsprogrammer livmoderhalskræft,
Læs mereInformation til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling
Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder
Læs mereBrætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet
Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.
Læs mereHØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT
HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereNye teknologiske mulighederhjemmeprøve
Nye teknologiske mulighederhjemmeprøve for HPV Kræftpolitisk Forum 2019 Mette Tranberg Nielsen, post doc, ph.d., Regionshospitalet Randers Livmoderhalskræft Ca. 400 kvinder får livmoderhalskræft Størstedelen
Læs mereBCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine
DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige
Læs mereSCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger
SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2007 Anbefalinger Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; screening; livmoderhalskræft
Læs mereNyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt
Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere
Læs mereDenne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested
Den Unge Piges Bog Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding Praktiserende læge Lise Petri Praktiserende læge Liselotte Hyllested Praktiserende læge Malene Graae Praktiserende læge
Læs mereScreening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt
Cancer i Kvalitetsudvikling & vidensdeling Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Patient Læge Hospital Kommune Læge Patient Flemming Bro CiP Cancer i enheden, Århus
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereHUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV)- VACCINATION AF DRENGE OG STATUS FOR PROGRAMMET
HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV)- VACCINATION AF DRENGE OG STATUS FOR PROGRAMMET Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling
Læs mereSCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT
ANBEFALINGER VEDR. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereInformation om. levonorgestrel. Mirena 1
Information om levonorgestrel Mirena 1 Hvad er Mirena? Indhold Hvad er Mirena?... 2 Hvordan virker Mirena?... 3 Kan Mirena blive udstødt?... 3 Mirena er et receptpligtigt lægemiddel med høj præventiv sikkerhed
Læs mereNår 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn
Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker
Læs mereKlar besked om P-STAV / SPIRAL
Klar besked om PSTAV / SPIRAL PSTAV Pstaven kaldes også hormonstav. Det er en langtidsvirkende præventionsmetode, der kun indeholder ét hormon, gestagen. Det er en tynd stav på størrelse med en tændstik.
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereScreening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved
Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014
Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet
Læs mereGenital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?
HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.
Læs mereFørste forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs merePapillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs mere1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige
Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereKære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden
Læs mereSLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE
SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.
Læs mereMedicinsk provokeret abort
Marts 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Medicinsk provokeret abort 2 Medicinsk provokeret abort Hvordan foregår en medicinsk abort?
Læs mereUltralydscanning af underlivet hos gynækologen
Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem
Læs mereVÆRD AT VIDE OM. Sterilisation
VÆRD AT VIDE OM Sterilisation 1 Indhold Sterilisation hvad er det? 3 Inden du beslutter dig 4 Sterilisation af kvinder 7 Sterilisation af mænd 11 Sterilisation hvad er det? En sterilisation er en lille
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereTjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs merePatientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland
Region Midtjylland Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 5. februar 2008 Punkt nr. 10 Brystkræftscreening
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN. Familieambulatoriet
PROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN Familieambulatoriet KONTAKTOPLYSNINGER Spørgsmål vedrørende projektet kontakt: E-mail: auh.projekt.familieplanlaegningsindsats@rm.dk Telefon: 2478
Læs mereMENSTRUATION
WWW.MENSDYSTEN.DK MENSTRUATION HVAD ER MENSTRUATION? Menstruation er en blødning fra livmoderen. Den kommer ca. en gang om måneden fra puberteten og frem til klimakteriet ved 50-års alderen. Hvor meget
Læs mereABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereVi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats
Læs mereSex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011
Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Spørgsmålene er sendt ud til samtlige opstillede kandidater ved folketingsvalget 2011. I det følgende har vi opstillet
Læs mereForsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm
5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,
Læs mereDet er ikke noget, jeg ikke vil, men noget, jeg ikke får mig taget sammen til at få gjort
Kræftens Bekæmpelse Det er ikke noget, jeg ikke vil, men noget, jeg ikke får mig taget sammen til at få gjort Barrierer for screening for livmoderhalskræft for kvinder i aldersgruppen 30-50 år Ann-Britt
Læs mere