Det danske sundhedsvæsen. Undervisningsmateriale til sprogskoler

Transkript

1 Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler

2 Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Undervisningsmaterialet er udarbejdet i 2006 for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse af Lone Kjær og Eva Willemann, Ishøj Sprog- og Integrationscenter. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Etniske minoriteter; praktiserende læger; det danske sundhedsvæsen; konsultation Kategori: Orientering Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Elektronisk ISBN: Format: pdf Udgivet af: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Udgivet: September 2006

3 Indhold 1 Om materialet 4 2 Det danske sundhedssystem og den praktiserende læge 6 3 Den praktiserende læge 9 4 Hvad fejler jeg? Hvad kan jeg gøre? 16 5 Din egen side 25 6 Nyttige ord 27 7 Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 28 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 35 Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 3

4 1 Om materialet Materialet henvender sig til borgere med anden etnisk baggrund, som har et ufuldstændigt dansk ordforråd og mangler viden i forhold til at begå sig i det danske sundhedssystem. Formålet med materialet er at give borgerne faktuel viden og indsigt i sundhedssystemet og at give dem nogle konkrete sproglige redskaber, som kan lette deres kontakt med sundhedssystemet. Materialet lægger op til samtaler og holdningsdiskussioner, og til at der arbejdes med konkret sprog og viden i forhold til sundhedssystemet. Materialet er ikke tænkt som et fyldestgørende undervisningsmateriale om sundhedssystemet, men som et supplement til den eksisterende undervisning om emnet. 1.1 Forslag til brug af materialet Materialet er emneopdelt, med følgende gennemgående opgavetyper: Mindmap Deltagerne arbejder parvis eller i grupper om opgaven. Deltagerne diskuterer de enkelte udsagn i mindmappen, og begrunder deres svar. Opgaven gennemgås fælles. Grupperne diskuterer deres svar, og underviseren formidler faktuel viden om emnet. Rigtigt/Forkert - opgaver Deltagerne løser først rigtigt/forkert opgaven individuelt. Deltagerne taler sammen i grupper om deres svar og begrunder. Deltagerne læser teksterne med information (svararket) og sammenligner med deres egne svar. Rigtigt/forkert opgaven gennemgås fælles. Svarene begrundes og uddybes ud fra teksterne med information. Teksterne med information læses og diskuteres fælles. Underviseren uddyber og formidler faktuel viden. I materialet om Brystkræft og Livmoderhalskræft kan det være relevant først at arbejde med informationsteksterne og lade rigtigt/forkert opgaverne fungere som tjek på forståelsen. Dialoger Der arbejdes først med spontansprog i forbindelse med de præsenterede situationer. (Fx vil bestille en tid hos lægen. Hvad siger du?). Herefter arbejdes med de præfabrikerede dialogeksempler. (Udtale/faste vendinger). Informationssøgningsopgaver I arbejdet med breve om undersøgelse for Brystkræft og Livmoderhalskræft lægger opgaverne op til, at der arbejdes med strategier i forhold til at finde vigtig information i tekster med vanskeligt sprog. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 4

5 Undervisningsmaterialet er udarbejdet på baggrund af pjecen Det danske sundhedsvæsen, udgivet af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen i Pjecen er en introduktion til det danske sundhedsvæsen og har til formål at udbrede kendskabet til det danske samfunds gratis sundhedstilbud. Målgruppen er de største flygtninge- og indvandrergrupper i landet, dvs. folk fra de arabisk-talende lande, Iran, Somalia, Tyrkiet, Eksjugoslavien og Pakistan. Pjecen er udgivet på syv sprog alle pjecerne har også dansk tekst. Dette materiale tager nogle af pjecens temaer op, med særligt fokus på den praktiserende læges forebyggende rolle og screening. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i 2006 for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse af Lone Kjær og Eva Willemann, Ishøj Sprog- og Integrationscenter. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 5

6 2 Det danske sundhedssystem og den praktiserende læge Skal du til din egen læge først? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor passer det? Hvorfor passer det ikke? Eksempel: Speciallæge passer, fordi du normalt skal undersøges af din egen læge, før du kan komme til en speciallæge. Det er en god idé at snakke med andre om spørgsmålene. Speciallæge Fysioterapeut Apotek Skadestue Praktiserende læge Hospital Jordemor Psykolog Laboratorium Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 6

7 Er det rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Nogle sætninger er rigtige og nogle er forkerte. Læs sætningerne og tænk over, om det er rigtigt eller forkert, hvad der står. kan checke dine svar på næste side. Rigtig Forkert 1. skal altid have en recept for at købe medicin på apoteket. 2. har eksem og vil gerne til en speciallæge. kan ringe til speciallægen og bestille tid. 3. er faldet derhjemme. tror, du har brækket benet. kan tage på skadestuen uden at kontakte lægen. 4. hoster og får feber om natten. skal ringe til vagtlægen. 5. er gravid. skal kontakte en jordemor. 6. har det meget dårligt psykisk. Lægen kan henvise dig til en psykolog. 7. Din læge giver dig en henvisning til en hudspecialist. Lægen bestemmer, hvilken hudspecialist du skal til. 8. skal på hospitalet og opereres. skal have en henvisning fra din læge. 9. er gravid. aftaler med lægen, hvilket hospital, du skal føde på. 10. har brændt dig og tager på skadestuen. trækker et nummer og kommer ind til lægen, når det er din tur. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 7

8 Løsning på Er det rigtigt eller forkert? 1. Forkert Hvis du er syg og skal have medicin, skriver din læge en recept, som du skal aflevere på apoteket. Noget medicin kan du købe uden recept på apoteket eller i almindelige butikker. Hvis du er i tvivl om, hvad du fejler, er det altid en god ide at spørge din læge. 2. Forkert skal undersøges af en læge, før du kan blive undersøgt og behandlet hos en speciallæge. Din læge skriver en henvisning, og du skal derefter selv ringe til speciallægen og aftale tid. De eneste speciallæger, du ikke skal have henvisning til, er øjenlæge og øre - næse halslæger. 3. Rigtigt kan tage direkte på skadestuen uden at kontakte din læge først. Men skadestuen er kun til alvorlige skader, fx hvis du brækker benet eller bliver alvorligt forbrændt. Skadestuerne ligger på hospitalerne. Nogle steder skal man ringe først og fortælle, at man kommer. 4. Forkert skal kun ringe til lægevagten, hvis du (eller dit barn) er så syg, at det ikke kan vente til din egen læge åbner. Lægevagten har åbent, når din egen læge har lukket. 5. Forkert Hvis du er gravid, skal du først kontakte din egen læge. Din læge undersøger dig og skriver en journal, som du skal tage med til alle undersøgelser både hos lægen og jordemoderen. Efter den første undersøgelse giver lægen jordemoderen besked om, at du er gravid. Jordemoren sender derefter et brev om, hvor og hvornår du skal undersøges første gang. 6. Rigtigt Lægen kan i nogle tilfælde henvise til psykologbehandling. Henvisningen gælder et begrænset antal timer. Derefter skal du selv betale for behandlingen. 7. Forkert Din læge skriver en henvisning til speciallægen og vil anbefale en bestemt speciallæge. Men du kan også selv vælge en speciallæge. 8. Rigtigt Hvis du skal til behandling eller undersøgelse på et hospital, skal du have en henvisning fra din egen læge, en speciallæge eller lægevagten. får et brev fra hospitalet om, hvor og hvornår du skal komme. Hvis du bliver akut syg, bliver du indlagt med det samme. 9. Rigtigt Når du er gravid, aftaler du med din læge, hvilket hospital du vil føde på. Det er også muligt at føde hjemme sammen med en jordemor. 10. Forkert Der er tit travlt på skadestuen, og du kan komme til at vente et stykke tid, før du kommer ind til en læge. Det er de mest syge, der kommer ind til lægen først. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 8

9 3 Den praktiserende læge Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor passer det? Hvorfor passer det ikke? Eksempel: Bestille tid passer, fordi du normalt skal bestille tid hos lægen. Det er en god idé at snakke med andre om spørgsmålene. Bestille tid Ringe om natten Tolk Ringe afbud Alvorlig ulykke Praktiserende læge Sygesikringskort Henvisning Bruge børn som tolk Tavshedspligt Komme for sent Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 9

10 Er det rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Nogle sætninger er rigtige og nogle er forkerte. Læs sætningerne og tænk på, om det er rigtigt eller forkert, hvad der står. Sæt X kan checke dine svar på næste side. Rigtig Forkert 1. Man skal altid have sygesikringskortet med til lægen. 2. Alle undersøgelser og behandlinger hos lægen er gratis. 3. Lægen må godt fortælle om dit helbred til andre. 4. Alle, der ikke taler eller forstår dansk, kan få en tolk. 5. Det er godt at bruge familie som tolk. 6. Lægen kan hjælpe dig, hvis du er for tyk. 7. Din egen læge kan behandle alle sygdomme. 8. Lægen har normalt åbent hver dag mellem kl og kl Man skal ikke bestille tid, før man går til lægen. 10. Man skal ringe afbud, hvis man ikke kan komme. 11. Man får normalt en ny læge, når man flytter. 12. Man kan godt skifte læge, selvom man ikke flytter. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 10

11 Løsning på Er det rigtigt eller forkert? 1. Rigtigt Sygesikringskortet er en slags identitetskort, som man skal vise hver gang, man skal til læge, på skadestue og hospital. 2. Rigtigt Alle undersøgelser og behandlinger hos lægen er gratis. 3. Forkert Alle der arbejder i sundhedsvæsenet, har tavshedspligt. De må ikke fortælle om dig og din sygdom til andre heller ikke til din mand/kone, børn eller andre i familien. skal sige ja til at lægen eller andre må give oplysningerne til andre. 4. Rigtigt Sundhedspersonalet skal kunne forstå, hvad du siger, og du skal kunne forstå, hvad de siger. Personalet kan tilkalde en tolk, hvis du ikke taler eller forstår dansk. Det er gratis at få en tolk. 5. Forkert Det er ikke godt at bruge familie som tolke. Familiemedlemmer vil ofte være lidt bekymrede og nervøse og kan derfor ikke oversætte neutralt. De fleste kender ikke de medicinske udtryk og kan ikke oversætte præcist, hvad lægen siger. 6. Rigtigt Lægen kan hjælpe dig, så du ikke bliver syg, fordi du er for tyk, ryger eller får for lidt motion. 7. Forkert Din egen læge er specialist i at behandle de mest almindelige sygdomme og kan normalt finde ud af hvad du fejler og behandle dig. Men nogle gange skal du til speciallæge eller på hospitalet. Lægen skriver en henvisning til dig, hvis du skal til en speciallæge eller på hospitalet. 8. Rigtigt De fleste læger har åbent mellem kl. 8 og kl. 16 og har også åbent en aften om ugen. kan normalt ringe mellem kl. 8 og kl. 9 og tale med lægen. 9. Forkert skal altid bestille tid, før du går til lægen. 10. Rigtigt Det er vigtigt at ringe afbud, hvis du ikke kan komme til den aftalte tid. 11. Rigtigt skifter normalt læge, når du flytter. Det er gratis. 12. Forkert kan godt skifte læge, selvom du ikke flytter. Det koster kr. 150,-. kan få en liste over læger på Folkeregisteret/Sygesikringskontoret. vælger selv, hvilken læge du vil have. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 11

12 3 Hvad siger vi? Læs A, B, C, D, E og F og tænk på hvad du vil sige. kan finde eksempler på, hvad du kan sige, på de næste sider. skal ringe og bestille en tid hos din læge. kan kun om formiddagen. har haft meget ondt i benet i en uge. Hvad siger du, når du ringer? A. skal ringe og bestille en tid hos lægen til din kone. Hun er meget svimmel og kaster op. Hun har været syg i en uge. Din kone taler ikke dansk, så du vil gerne bestille en tolk. Hvad siger du, når du ringer? B. har en tid hos din læge i morgen klokken kan desværre ikke komme, fordi din datter er syg. vil gerne have en ny tid i næste uge. Hvad siger du, når du ringer? C. ringer til din læge, fordi du gerne vil have en henvisning til en hudlæge. har haft eksem på hænderne i lang tid. Din egen læge har prøvet at hjælpe dig, men det er ikke blevet bedre. Hvad siger du, når du ringer? D. vil gerne skifte læge. går op på Folkeregisteret/Sygesikringskontoret. vil gerne have en liste med de læger, du kan få. Hvad siger du? E. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 12

13 A Sekretær Det er hos lægen. Goddag, mit navn er. Sekretær Hvad er dit personnummer? -. Jeg vil gerne bestille en tid. Det skal helst være om formiddagen. Sekretær Hvad drejer det sig om? Jeg har meget ondt i benet. Sekretær Hvor længe har du haft ondt i benet? I en uge. Sekretær Der er en tid på onsdag kl Tak - det passer mig fint. Sekretær Godt, så ses vi på onsdag kl B Sekretær Det er hos lægen. Goddag, mit navn er. Jeg vil gerne bestille en tid til min kone. Sekretær Hvad er hendes personnummer? -. Sekretær Hvad drejer det sig om? Hun er meget svimmel og kaster op. Sekretær Hvor længe har hun været syg? I 5 6 dage. Sekretær Der er en tid i morgen kl Jeg vil også gerne bestille en tolk, som taler. Min kone taler ikke så meget dansk. Sekretær Jeg bestiller en tolk til i morgen kl Tak for det. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 13

14 C Sekretær Det er hos lægen. Goddag, mit navn er. Sekretær Hvad er dit personnummer? -. Jeg har en tid i morgen kl Jeg kan desværre ikke komme, fordi min datter er syg. Sekretær Godt jeg aflyser din tid. Jeg vil gerne have en ny tid i næste uge. Sekretær Vi har en tid på tirsdag kl Det er i orden. Sekretær Godt så ses vi på tirsdag kl D Sekretær Sekretær Sekretær Sekretær Sekretær Det er hos lægen. Goddag, mit navn er. Hvad er dit personnummer? -. Jeg vil gerne have en henvisning til en hudlæge. Hvad drejer det sig om? Jeg har haft eksem på hænderne i 5 uger. Jeg har fået forskellige slags salve, men de hjælper ikke. Jeg synes, lægen lige skal se på dig igen. Kan du komme i morgen kl. 9.30? Ja, det kan jeg godt. Fint. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 14

15 E Sagsbehandler Sagsbehandler Hvad kan jeg hjælpe dig med? Goddag, mit navn er. Jeg vil gerne skifte læge. Kan jeg få en liste over de læger, jeg kan få? Lige et øjeblik, så skal jeg hente den. Værsgo. Tak for det. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 15

16 4 Hvad fejler jeg? Hvad kan jeg gøre? Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve sig på det, du vil sige til lægen. Det er en god idé at sige, hvad du gerne vil snakke med lægen om, når du bestiller tid. Her er de ting, du skal tænke på: Hvad er problemet? Hvornår begyndte problemet? Er problemet blevet værre? Hvilke sygdomme har du haft før? Hvor er du blevet behandlet for sygdommene? Hvilken medicin bruger du? Har du problemer med medicinen? Feber Den normale temperatur om morgenen er ca. 36,5 37,5 grader. Vi har feber, når vi har mere end 37,5 grader i temperatur. Vi får ofte feber, når vi har en infektion. Feberen er kroppens eget forsøg på at fjerne infektionen, og man skal normalt ikke tage medicin, som sætter feberen ned. Børn og feber Børn får tit meget høj feber, når de er syge. Et barn kan godt have høj feber, uden at det er meget sygt. Det vigtigste er, hvordan barnet har det. Hvis barnet gerne vil lege eller se TV, skal man ikke være bange for, at det fejler noget alvorligt. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 16

17 Det kan du selv gøre, når du har feber. Drik meget. Når man har feber, mister man væske, og det er derfor vigtigt at drikke meget. Smertestillende medicin kan hjælpe lidt på muskelsmerter og på feberen. Hvis du tager medicin mod smerter og feber, er det bedst at tage den regelmæssigt, så temperaturen ikke hopper op og ned det er ikke rart skiftevis at fryse og svede. Det kan du gøre for dit barn, når det har feber. Børn skal kunne komme af med varmen, når de har feber. Giv dem ikke for meget tøj på. Klæd dem af og læg dem under et lagen eller et dynebetræk, når de skal sove. Det er godt, at barnet drikker så meget, at det tisser 2 3 gange om dagen. Kontakt din egen læge Hvis temperaturen ikke falder efter 3 4 dage, og du ikke ved, hvorfor du har feber. Hvis du ikke har haft feber i nogle dage og får feber igen. Kontakt lægen med det samme Hvis den syge er omtåget eller sløv også selvom feberen ikke er høj. Hvis man har feber og ikke kan sidde op eller bøje hovedet fremover. Hvis børn har smerter, kaster op eller har feberkramper. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 17

18 Er det rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Nogle sætninger er rigtige, og nogle er forkerte. Læs sætningerne og tænk på, om det er rigtigt eller forkert, hvad der står. Sæt X. Når du er færdig, kan du læse om feber på de forrige sider og se, om dine svar var rigtige eller forkerte. Rigtig Forkert 1. Den normale temperatur er ca. 36,5 37,5 grader 2. Man skal altid tage medicin, når man har feber. 3. Børn er altid meget syge, når de har høj feber. 4. Det er vigtigt at drikke meget, når man har feber. 5. Smertestillende medicin kan hjælpe lidt, når man har feber. 6. Børn skal have meget tøj på, når de har feber. 7. Børn med feber skal ikke have det for varmt, når de skal sove. 8. Børn med feber må ikke drikke meget. 9. Man skal altid kontakte sin egen læge, når man har feber. 10. Man skal kontakte sin egen læge, hvis man har haft feber i 3 4 dage, og man ikke ved, hvorfor man har feber. 11. Man skal kontakte lægen med det samme, hvis den syge er omtåget eller sløv, også selvom feberen ikke er høj. 12. Man skal kontakte lægen med det samme, hvis børn har feberkramper. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 18

19 Hovedpine De fleste mennesker har af og til hovedpine. Man ved ikke altid, hvorfor man får hovedpine. Vi får tit hovedpine sammen med fx influenza og feber. Man kan få hovedpine, hvis man spænder i musklerne, især i nakke og skuldre. Man kan få pandehovedpine, hvis man er forkølet, ser dårligt eller har forkerte briller. Det kan du selv gøre Få testet dit syn måske skal du have briller eller nye briller. Tal med tandlægen måske har du problemer med tænderne. Få kontrolleret dit blodtryk. Smertestillende medicin hjælper ofte. Hvis du tit har hovedpine, lav et skema med, hvornår du har hovedpine. Kontakt din egen læge. Hvis du har hovedpine i lang tid. Hvis du har pandehovedpine og feber, efter du har været forkølet. Hvis dine børn tit har hovedpine. Kontakt lægen med det samme Hvis det drejer sig om en pludselig, meget stærk hovedpine. Gode råd, så du ikke får hovedpine. Få frisk luft. Sid ikke i lokaler med røg. Luft ud både hjemme og på arbejde. Sov i et værelse, hvor der er køligt og frisk luft. Få søvn nok. Sid rigtigt, så du ikke spænder i nakken. Tag en hue eller et tørklæde på, hvis det er koldt og blæsende. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 19

20 Hvad passer på hovedpine? Hvad passer på hovedpine? Hvorfor passer det? Hvorfor passer det ikke? Eksempel: Influenza passer, fordi du tit har hovedpine, når du har influenza. Det er en god idé at snakke med andre om spørgsmålene. Influenza Motion Problemer med øjnene Forkølet Ringe til lægen Hovedpine Medicin Røg Sidde forkert Sove for lidt Lufte ud Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 20

21 Influenza Influenza er en virussygdom. Vi får tit influenza om vinteren. Når mange mennesker har influenza på samme tid, kalder vi det en epidemi. Man får tit høj feber op til 40 grader, når man har influenza. Man får også hovedpine. Man får ondt i øjnene. Man kan få hoste. Man får ondt i alle muskler, især i ryggen. Man er normalt syg i 3 til 7 dage. Influenza er ikke farlig for de fleste mennesker. Men influenza kan være farlig for nogle mennesker, fx gamle mennesker og mennesker med nogle kroniske sygdomme. Det er derfor en god idé, at disse mennesker bliver vaccineret mod influenza. De skal vaccineres hvert år, fordi der kommer en ny slags influenza hvert år. Det er en god idé at blive vaccineret, hvis du er over 65 år. har sukkersyge. har en kronisk lunge eller hjertesygdom. Kontakt din egen læge Hvis det gør ondt, når du tisser eller du har ondt i nyrerne. Hvis det gør ondt i en del af brystet, når du trækker vejret. Hvis du har feber i mere end 4 dage. Kontakt lægen med det samme Hvis den syge ikke kan sidde op, bøje hovedet, er omtåget eller sløv. Hvis børn er slappe, ikke interesseret i noget og ikke vil drikke. Hvis børn har svært ved at trække vejret, eller det gør ondt, når de trækker vejret. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 21

22 Læs, hvad der står om influenza på de forrige sider. Er du enig eller uenig og hvorfor? Influenza er farlig for alle mennesker. Man får tit høj feber, når man har influenza, men man får ikke hovedpine, og man hoster ikke. Alle over 65 år skal vaccineres mod influenza. Man er normalt syg i 3 7 dage. Vaccination mod influenza er farlig for personer med sukkersyge og kroniske lunge- eller hjertesygdomme. Man skal vaccineres hvert år, fordi der kommer en ny slags influenza hvert år. Smertestillende medicin hjælper ikke, når man har influenza. Det er vigtigt at drikke meget, når man har influenza og feber. Man skal altid kontakte lægen, når voksne har influenza. Man skal kontakte lægen med det samme, hvis børn er sløve, ikke er interesseret i noget og ikke vil drikke. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 22

23 Rygsmerter/Ondt i ryggen Man kan få smerter i ryggen af mange grunde. Nogle gange kommer smerterne pludseligt, og nogle gange kommer de lidt efter lidt. Hvis man har smerter i nakken eller den øverste del af ryggen, kan man også have smerter i armene. Hvis man har smerter i lænden (den nederste del af ryggen), kan man også have smerter i benene. Der kan være flere grunde til rygsmerter: Har man altid ondt i ryggen (kroniske smerter), kan det være, fordi ryggen er blevet slidt. Man kan også få ondt i ryggen, hvis man sidder for meget og forkert. Man kan pludseligt få ondt i ryggen, hvis man løfter noget tungt forkert eller gør en forkert bevægelse. Rygsmerter kan også skyldes diskusprolaps. Kontakt din egen læge Hvis smerterne er kommet pludseligt. Hvis smerterne går ud i arme eller ben. Hvis smerterne varer mere end en uge. Det kan du selv gøre Hvis du pludselig får ondt i ryggen, skal du lægge dig ned og hvile i en afslappet stilling. skal ikke gøre bevægelser, der gør ondt. skal ikke bære eller løfte. Senere kan du f. eks. bruge en varmepude, men ikke for længe ad gangen. Varme kan hjælpe på smerterne, fordi den får musklerne i ryggen til at slappe af. Når man har ondt i rygge, kan smertestillende medicin hjælpe. Det er vigtigt, at musklerne i ryggen og maven er stærke, fordi de beskytter din ryg. Musklerne bliver slappe, hvis du ikke bruger dem. Motion gør musklerne stærke. Derfor er det vigtigt, at du får motion hver dag. Det er også vigtigt at få motion, selvom du har smerter. Hvis du har kroniske smerter i ryggen, skal du måske have et specielt program til træning af ryggen. Sørg for, at du løfter rigtigt. Hold det, du skal løfte, så tæt ind til kroppen, som du kan. Bøj knæene og ikke ryggen. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 23

24 Er det rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Nogle sætninger er rigtige, og nogle er forkerte. Læs sætningerne og tænk på, om det er rigtigt eller forkert, hvad der står. Sæt X. Når du er færdig, kan du læse om ondt i ryggen på de forrige sider og se, om dine svar var rigtige eller forkerte. Rigtig Forkert 1. Man kan have ondt i ryggen, fordi ryggen er slidt. 2. Man kan ikke få ondt i ryggen, fordi man sidder meget. 3. Man skal kontakte sin læge, hvis smerterne er kommet pludseligt. 4. Hvis man pludselig får ondt i ryggen, skal man lægge sig ned og hvile sig. 5. Man må aldrig bruge en varmepude, når man har ondt i ryggen. 6. Smertestillende medicin kan ikke hjælpe på smerter i ryggen. 7. Det er vigtigt, at musklerne i ryggen og maven er stærke. 8. Motion gør musklerne stærke. 9. Man skal ikke dyrke motion, når man har ondt i ryggen. 10. Man kan få et specielt program til træning af ryggen. 11. Det er vigtigt at løfte rigtigt. 12. Når man løfter, skal man bøje ryggen. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 24

25 5 Din egen side Din egen læge Din læges navn Tlf. Adresse Husk, når du ringer: Navn, personnummer, hvorfor du ringer. Vagtlægen Tlf. Adresse Husk, når du ringer: Navn og personnummer på den syge. Dit telefonnummer og eventuel adresse. Hvorfor du ringer. Skadestuen Tlf. Adresse Husk, når du ringer: Navn, personnummer, hvorfor du ringer. Alarmcentralen 112 Ambulance - Politi - Brand Fortæl: Hvad der er sket. Hvor det er sket (Adresse). Hvornår det er sket. Hvilket telefonnummer du ringer fra. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 25

26 Oplysninger om dig og din familie Dig Navn: CPR-nummer: - Telefonnummer (hjemme): Mobilnummer: Adresse: Din ægtefælle (mand/kone) Navn: CPR-nummer: - Dine børn Navn: CPR-nummer: - Navn: CPR-nummer: - Navn: CPR-nummer: - Navn: CPR-nummer: - Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 26

27 6 Nyttige ord Fortælle hvad du fejler Spørgsmål: Svar: Hvad fejler du? Hvor har du ondt? Har du smerter? Jeg har ondt i ryggen/hovedet/maven/halsen/armen. Jeg har hovedpine/mavepine/ørepine/tandpine. Jeg har smerter i benet/ryggen/maven/underlivet. Jeg har halsbetændelse. Jeg har influenza. Jeg er forkølet. Jeg hoster. Jeg har kvalme. Jeg kaster op. Jeg har diarre. Jeg har forstoppelse. Jeg er svimmel. Jeg har udslet/eksem. Jeg kan ikke få vejret. Mit ben er hævet. Feber Spørgsmål: Har du feber? Har du taget din temperatur? Er temperaturen faldet? Er temperaturen steget? Svar: Jeg har 39,5. Jeg har ikke feber. Temperaturen/feberen er faldet til 38,9. Temperaturen/feberen er steget til 40,1. Medicin Spørgsmål: Hvor meget skal jeg tage? Hvor længe skal jeg tage det? Hvornår skal jeg tage det? Er der noget, jeg skal passe på? Er der bivirkninger? Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 27

28 7 Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over år. Man kan dø af livmoderhalskræft. kan ikke selv mærke, hvis der er noget galt. Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? En gynækologisk undersøgelse hos din læge kan vise, om der er tegn på, at du kan udvikle livmoderhalskræft. Undersøgelsen gør ikke ondt. Det er vigtigt at finde disse tegn hurtigt, fordi de kan behandles, så de ikke bliver til kræft. Derfor får alle kvinder mellem 23 og 59 år tilbud om en undersøgelse hvert 3. år. Man kan sige nej til undersøgelsen, men det er en god idé at sige ja, fordi den kan forhindre, at du får livmoderhalskræft! Hvad skal du gøre for at blive undersøgt? får et brev med tilbud om en undersøgelse. skal selv ringe og bestille tid hos din læge. Hvis du er gravid, er det en god idé at vente med undersøgelsen, til du har født. Undersøgelsen Lægen foretager en gynækologisk undersøgelse og tager en prøve fra livmoderhalsen. Lægen sender prøven til et laboratorium. På laboratoriet bliver prøven undersøgt i et mikroskop. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 28

29 Efter undersøgelsen Laboratoriet sender altid svaret på prøven til din læge. skal normalt selv ringe til din læge for at få svaret. Nogle steder sender laboratoriet også svaret til dig. Svar på undersøgelsen Ca. 90 % af alle prøver fortæller, at der ikke er noget galt. Ca. 5 % af prøverne kan ikke bruges, måske fordi der er blod eller betændelse i prøven. Det betyder ikke, at der er noget galt, men lægen skal tage en ny prøve. I ca. 5 % af prøverne er der tegn på, at der kan være noget galt. Hvis det kun er små tegn, skal du nogle steder til en ny undersøgelse efter 3 måneder andre steder får du en henvisning til en gynækolog, som foretager flere undersøgelser. Hvis der er tydelige tegn på, at der er noget galt, får du straks en henvisning til en gynækolog, som foretager flere undersøgelser. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 29

30 Er det rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Læs om livmoderhalskræft på de forrige sider. Tænk på, om sætningerne på denne side er rigtige eller forkerte. Sæt X. Læs om livmoderhalskræft igen og se, om du har svaret rigtigt. Rigtig Forkert 1. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. 2. kan selv mærke, hvis der er noget galt. 3. En undersøgelse hos lægen kan vise, om der er noget galt. 4. Kun kvinder over 50 år får tilbud om undersøgelsen. 5. får tilbud om undersøgelsen hvert 3. år. 6. kan ikke sige nej til undersøgelsen. 7. får et brev med tilbud om en undersøgelse. 8. skal selv ringe og bestille tid hos lægen. 9. Lægen undersøger selv prøven. 10. skal normalt selv ringe til lægen for at få svaret. 11. Ca. 90 % af alle prøver fortæller, at der ikke er noget galt. 12. Hvis der er tegn på, at der er noget galt, skal du til en ny undersøgelse. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 30

31 Når du får brev. Når du får brev med tilbud om undersøgelse for livmoderhalskræft, forstår du måske ikke alt, hvad der står. behøver ikke forstå alt. Det vigtigste er, at du ved, hvad du skal gøre, når du får brevet. Her er de vigtigste informationer: Brev om forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft. I brevet står, at du skal ringe til din egen læge og bestille tid. Det er en god idé at tage brevet med, når du skal til undersøgelse. Hvis du er gravid, skal du vente med at blive undersøgt, til efter du har født. Ring og fortæl, hvornår du skal føde. Telefonnumrene står i dit i brev i afsnittet Er du gravid? Hvis du ikke aftaler tid til undersøgelse, får du et nyt brev. HUSK, DET ER EN GOD IDÉ AT BLIVE UNDERSØGT! På de næste sider kan du se eksempler på breve fra Fyns Amt og Københavns og Frederiksberg Kommune. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 31

32 TILBUD OM EN FOREBYGGENDE UNDERSØGELSE MOD LIVMODERHALSKRÆFT Tilbud til dig Livmoderhalskræft begynder som regel med lette celleforandringer, du ikke selv kan mærke. Det er disse celleforandringer, der kan opdages ved en celleprøve fra livmoderhalsen. Jo tidligere celleforandringerne opdages, jo bedre muligheder er der for at fjerne dem, før der udvikles livmoderhalskræft. Derfor tilbyder Fyns Amt alle kvinder forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft. Celleundersøgelsen anbefales hvert 3. år. Aftal tid hos din praktiserende læge Det er den praktiserende læge, der skal undersøge dig. Ring og aftal tid. Lægen ved, at du har fået dette brev. Celleprøven udtages i forbindelse med en almindelig underlivsundersøgelse. Det gør ikke ondt at få taget celleprøven. Ønsker du undersøgelsen foretaget af en anden praktiserende læge kan du også benytte dig af det tilbud. Svaret på celleprøven får du hos din læge Din celleprøve sendes af lægen til undersøgelse på Patologisk Institut, Odense Universitetshospital. Resultatet af celleprøveundersøgelsen sendes tilbage til lægen. Det tager mellem 2-4 uger før lægen har fået svar på celleprøven. Husk, at aftale med lægen, hvordan du får svaret på din celleprøve. Er du gravid Hvis du er gravid, skal du vente med at få taget en celleprøve til efter fødslen. Ring venligst til Odense Universitetshospital, tlf eller mellem , mandag til og med fredag for at få udsat prøven. Ved du allerede nu, at du ikke ønsker at få taget prøven, kan du ringe og melde fra til den forebyggende undersøgelse på ovenstående telefonnummer. Venlig hilsen Berit Hølund, overlæge, dr.med. Patologisk Institut, Odense Universitetshospital Forebyggelse af livmoderhalskræft er etableret af Fyns Amt i samarbejde mellem de praktiserende læger og Patologisk Institut, Odense Universitetshospital. Undersøgelsen tilbydes alle kvinder mellem 23 og 59 år. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 32

33 Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 33

34 Her er der eksempler på, hvad du kan sige, når du ringer: Sekretær Sekretær Det er hos lægen. Goddag, mit navn er. Hvad er dit personnummer? -. Jeg har fået brev om undersøgelse for livmoderhalskræft. Jeg vil gerne bestille en tid. Sekretær Jeg har en tid på torsdag kl Det passer mig fint. Sekretær Sekretær Sekretær Sekretær Det er hos lægen. Goddag, mit navn er. Hvad er dit personnummer? -. Jeg har fået brev om undersøgelse for livmoderhalskræft, men jeg er gravid. Hvornår skal du føde? Om 4 måneder. skal vente med undersøgelsen, til du har født. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 34

35 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom. Brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år, men også yngre kvinder kan få brystkræft. Man kan dø af brystkræft. Hurtig behandling giver større chancer for at overleve brystkræft. Det er derfor vigtigt, at man opdager kræften tidligt og kommer i behandling. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft Fra 2007 vil alle kvinder mellem 50 og 69 år få tilbudt en undersøgelse for brystkræft. Ved undersøgelsen tages der røntgenbilleder af brystet. Undersøgelsen hedder mammografi. Undersøgelsen kan ikke forebygge, at du får brystkræft. Men undersøgelsen kan afsløre kræft tidligt. Det betyder, at man kan komme hurtigt i behandling, og chancen for at overleve er større. Det er altså en god idé at sige ja til undersøgelsen. Hvad skal du gøre for at blive undersøgt? får et brev, hvor du indkaldes til mammografi. I brevet står, hvor og hvornår du skal til undersøgelse. skal ringe, hvis du ikke kan komme på det tidspunkt eller ikke vil undersøges. Undersøgelsen Undersøgelsen foregår på en mammografiklinik eller i en bus indrettet som klinik. Ved undersøgelsen presses brystet sammen mellem to plader. Der tages et eller to røntgenbilleder af hvert bryst. Nogle synes, undersøgelsen gør lidt ondt. Undersøgelsen tager kun et par minutter. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 35

36 Svar på undersøgelsen De kvinder, der er blevet undersøgt, får svar i et brev efter en uge. Svaret bliver også sendt til den praktiserende læge % af de undersøgte kvinder får at vide, at undersøgelsen ikke viste tegn på kræft. 2-5 % vil blive indkaldt til en ny undersøgelse. Enten fordi røntgenbillederne ikke kan bruges, eller fordi den første undersøgelse viste tegn på kræft. Kun nogle af de kvinder, der kommer til ny undersøgelse, har kræft. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 36

37 Er det rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Læs om brystkræft på de forrige sider. Tænk på, om sætningerne på denne side er rigtige eller forkerte. Sæt X. Læs om brystkræft igen og se, om du har svaret rigtigt. Rigtig Forkert 1. Brystkræft rammer kun kvinder over 50 år. 2. Man skal kun til mammografi, hvis man føler sig syg. 3. Mammografi giver større chancer for at helbrede kræft. 4. Kun kvinder over 50 år får tilbudt mammografi. 5. får et brev med tilbud om mammografi. 6. skal ringe, hvis du ikke kan komme til undersøgelsen. 7. De fleste kvinder, der bliver undersøgt, har brystkræft. 8. Din læge ringer og giver dig svar på undersøgelsen. 9. skal gå til din læge, hvis du mærker forandringer i brystet. 10. Hvis du ikke kan mærke noget, har du ikke brystkræft. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 37

38 Når du får brev Når du får brev med tilbud om undersøgelse for brystkræft, forstår du måske ikke alt, hvad der står. behøver ikke forstå alt. Det vigtigste er, at du ved, hvad du skal gøre, når du får brevet. Her er de vigtigste informationer: I brevet står, hvor og hvornår du skal til undersøgelse. skal ringe, hvis du ikke kan komme den dag. Telefonnummeret står i brevet. skal bede om at få en ny tid. Efter undersøgelsen får du et brev med svar på undersøgelsen. I brevet står der måske, at du skal komme til en ny undersøgelse. Spørg din læge, hvis du har spørgsmål om undersøgelsen. HUSK, DET ER EN GOD IDÉ AT BLIVE UNDERSØGT! Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 38

39 Brev med indkaldelse til undersøgelse for brystkræft Nedenunder er et eksempel på et brev, der tilbyder en kvinde en undersøgelse for brystkræft (mammografi). Læs brevet og svar på spørgsmålene. 1. Hvornår skal kvinden til mammografi? 2. Hvor skal hun til mammografiscreening? 3. Hvad skal hun medbringe? 4. Hvor skal hun ringe til, hvis hun ikke kan komme? eller 5. Hvornår kan kun ringe? 6. Hvordan får hun svar? 7. Hvor kan hun stille spørgsmål om undersøgelsen? Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 39

40 Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 40

41 Brev med indkaldelse til ny undersøgelse (genindkaldelse) Nedenunder er der et eksempel på et brev til en kvinde, der har været til mammografi. I brevet står der, at kvinden skal til en ny undersøgelse. Læs brevet og tænk over spørgsmålene. Det er en god idé, hvis du også snakker med en anden om spørgsmålene. 1. Hvorfor skal kvinden til undersøgelse igen? 2. Betyder det, at kvinden har brystkræft? 3. Hvad er de vigtigste informationer i brevet og hvorfor? Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 41

42 Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 42

43 Her er et eksempel på, hvad du kan sige, når du ringer: Sekretær Sekretær Sekretær Sekretær Goddag, det er mammografi-klinikken. Goddag, mit navn er. Hvad er dit personnummer? -. Hvad drejer det sig om? Jeg har fået en tid til mammografi på mandag kl Jeg kan desværre ikke komme. Nå, men så finder vi en ny tid. Kan du komme tirsdag kl ? Det passer mig fint. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 43