Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC

Transkript

1 Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC Der indkaldes til bestyrelsesmøde Dagsorden: tirsdag den 7. september 2010 kl i konferencelokalet. 1. Velkomst til nye bestyrelsesmedlemmer. 2. Godkendelse af referat fra seneste møde. 3. Opfølgning på beslutninger fra seneste bestyrelsesmøde. Intet. 4. Siden sidst. Rektor orienterer om løbende sager. orienteringen tages til efterretning. 5. Tilmeldingssituationen for skoleåret 2010/11. Ungdoms HF (HF2): Der er oprettet 6 nye klasser med i alt 178 elever. Der er også 6 2.hf-klasser med i alt 154 elever. Studenterkursus: Søgningen ligner niveauet fra de foregående år, men ligger under det fine niveau sidste år. Der er oprettet en klasse med 24 elever. Der er ligeledes en 2.skklasse, denne har 29 elever. HF-enkeltfag: Samlet ligger søgningen ca. 25% over sidste års søgning. Ved undervisningens påbegyndelse har der været en lidt større tendens til ikke-fremmøde end tidligere, det har dæmpet fremgangen noget. Den nye asperger-klasse er der p.t. 5 tilmeldte, men flere elever er under sagsbehandling med henblik på at kunne begynde inden efterårsferien. Vi kan på dette område tydeligt mærke den skærpede økonomiske situation i kommunerne. AVU: Har en fremgang i tilmeldte på ca. 15%.

2 FVU og OBU fortsætter den meget gunstige udvikling i søgningen men oplever stigende problemer med tilmeldte kursister, der ikke møder frem. 6. Bemyndigelse til indgåelse af resultatlønskontrakt for skoleåret 2010/11 med rektor. Det er et krav at der indgås en resultatlønskontrakt med rektor og der kan indgås aftaler med øvrige ledere, hvilket Ministeriet anbefaler. Reglerne er beskrevet i skrivelsen Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt samt retningslinjer herfor udstedt af Undervisningsministeriet den Bestyrelsen er ved samme lejlighed bemyndiget til at udbetale engangsvederlag for eventuelt merarbejde eller særlig indsats til både rektor og øvrige ledere. Et sådant engangsvederlag kan maksimalt være på kr. Resultatlønskontrakter indgås for et år ad gangen. Som udgangspunkt anvendes skoleåret som tidsenhed. Omkring proceduren for indgåelse af kontrakterne skriver Ministeriet i retningslinierne: Det er bestyrelsen, der bemyndiges til at indgå resultatlønskontrakt med den øverste leder, og til at indgå aftaler med institutionens øvrige ledere. Det forventes dog, at bemyndigelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øvrige ledere videredelegeres til institutionens øverste leder. Økonomisk ramme for resultatlønskontrakten. I bemyndigelsesskrivelsen fastlægges en øvre ramme for rektors resultatløn. Rammens størrelse er afhængig af institutionens korrigerede årselevtal. Ved opgørelse af institutionens årselevtal anvendes særlige vægte for så vidt angår AVU, HF-e, FVU og OBU for at tage hensyn til den større administrative ledelsesopgave, der er forbundet med håndtering af årselever, der består af flere cprnumre Årselevtallet beregnes ud fra seneste indberettede regnskabsår in casu 2009 med en vægtning af årselevtallet for at tage hensyn til det større ledelsesmæssige og administrative arbejde med årskursister, der består af flere cpr.nr. Opgjort på denne måde er vores årselevtal 712,65 og den tilsvarende beløbsramme er kr. Der er ikke fastsat øvre rammer for de øvrige lederes resultatløn, men resultatlønnen skal dog afspejle institutionens hierarki og opgavernes karakter, og niveauet skal fastlægges i respekt herfor hedder det i bemyndigelsesskrivelsen.

3 Udgiften til resultatløn skal afholdes inden for institutionens normale bevillinger. Indsatsområder og vægtning. Fastsættelsen af de konkrete indsatsområder og målepunkter er reguleret af Ministeriet i form af en ramme for gennemgående obligatoriske-, uddannelsesspecifikke-, frivillige- samt institutionsspecifikke indsatsområder. De gennemgående obligatoriske indsatsområder, der skal inddrages, er: A1 Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcerne inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering. A2 Mindre fravær mindre frafald, indsats i forhold til ansatte og elever/studerende. Afhængig af institutionens udbud af uddannelser skal nogle uddannelsesspecifikke indsatsområder inddrages. For Herning HF og VUC er det følgende: B1 Studieparathed for så vidt angår HF-uddannelsen og studenterkursus. B4 Prøvefrekvens for så vidt angår AVU. Der skal vælges mindst 2 frivillige indsatsområder ud af en liste på 7 mulige: C1 - Initiativer, der fokuserer på at højne elevernes/de studerendes/kursisternes faglige niveau, så de får de bedste forudsætninger for fortsat uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. C2 - Initiativer, der styrker udviklingen af et innovativt læringsmiljø. C3 - Initiativer, der synliggør institutionens uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker institutionens rolle i forhold til det omkringliggende samfund. C4 - Initiativer, der sikrer målrettet kompetence- og organisationsudvikling, herunder lærerkvalificering. C5 - Fokus på synlig ledelse, der sikrer fokus og forankring af institutionens formål. C6 Initiativer, der sikrer, at it-anvendelse gøres til et synligt strategisk indsatsområde m.h.p. at udbygge brugen af it i undervisningen. C7 - Initiativer, der effektiviserer den økonomiske og administrative drift, herunder administrative fællesskaber. Endeligt skal der fastlægges et højst to - institutionsspecifikke indsatsområder. Det er tilladt at anvende et af de nævnte syv valgfrie indsatsområder som institutionsspecifikt indsatsområde.

4 A1 Foreslået indsatsområde Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcerne inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering. Vægtning 5% A2 Mindre fravær mindre frafald, indsats i forhold til 15% ansatte og elever/studerende. B1 Studieparathed for så vidt angår HF-uddannelsen og 15% studenterkursus. B4 Prøvefrekvens for så vidt angår AVU. 10% C1 Øget fokus på evaluering af kursisttilfredshed med 15% henblik på styrkelse af det faglige niveau. C5 Styrkelse og udvikling af ledelsesindsatsen, 20% herunder større synlighed i indsatsen. D Videreudvikling af institutionens vision særligt med henblik på målrettet kompetence- og organistationsudvikling 20% Retningslinier for resultatlønkontraktens målepunkter. De konkrete målepunkter fastlægges i kontrakten. Ministeriets vejledning indeholder imidlertid en oplysninger om, hvorledes A og B mål måles. C og D mål står institutionerne frit med hensyn til, hvorledes de måles. I kursiv anføres nedenfor, hvorledes de enkelte mål tænkes vurderet. For så vidt angår indsatsområde A1 lægger Ministeriet vægt på gennemførelse af differentierede forberedelsesfaktorer og mere principiel tilstedeværelse på skolen. Indsatsområde A2 ønsker Ministeriet vurderet i form af ansattes sygefravær, kursisternes fravær og kursisternes frafald både kvantitativt og kvalitativt i form af initiativer på området. Indsatsområde B1 Studieparathed vurderes efter Ministeriets vejledning ud fra de opnåede prøve- og eksamensresultater generelt. Resultatet i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave, samt resultatet i almen studieforberedelse i særdeleshed. I det omfang skolen har de nødvendige data, kan overgang til anden uddannelse og beskæftigelse inddrages. Indsatsområde B4 prøvefrekvens skal måles ved antallet af kursusdeltagere, der aflægger prøve. Ministeriet giver ikke retningslinier for måling af de øvrige indsatsområder.

5 Indsatsområde C1 er tænkt som en systematisk indsats for tilvejebringelse af kursisttilfredshedsundersøgelser og undervisningsmiljøvurderinger med henblik på styrkelse af det faglige niveau. Indsatsområde C5 handler om implementering af tiltag til styrkelse af ledelsesindsatsen og forøget synlighed i ledelsesindsatsen. Indsatsområde D fokuserer på videreudvikling af skolens vision. Indsatsområdet skal ses i lyset af indsatsområde C5, samspillet med eksterne samarbejdspartnere og de rammebetingelser skolen arbejder indenfor. Tidsramme for indgåelse af kontrakt og vurdering af graden af resultatopfyldelse. Resultatkontrakterne både for rektor og den øvrige ledelse indgås for perioden Formanden og næstformanden for bestyrelsen vurderer i dialog med rektor graden af resultatopfyldelse i rektors resultatlønskontrakt. Denne vurdering gennemføres i august 2011 og udbetaling af eventuel resultatløn sker med september-lønnen Bestyrelsen orienteres om udfaldet. For den øvrige ledelses vedkommende vurderer rektor i dialog med den pågældende leder graden af resultatopfyldelse. Denne vurdering gennemføres i august 2011 og udbetaling af eventuel resultatløn sker med september-lønnen Bestyrelsesformanden indstiller, at han i forening med næstformanden bemyndiges til på ovennævnte grundlag at indgå resultatslønskontrakt for skoleåret 2010/11 med rektor, han i forening med næstformanden bemyndiges til efter dialog med rektor at fastsætte graden af målopfyldelse ved kontraktperiodens udløb, han i forening med næstformanden bemyndiges til i påkommende tilfælde at gøre brug af muligheden for udbetaling af engangsvederlag til rektor, rektor bemyndiges til at indgå resultatlønskontrakter for skoleåret 2010/11 med vicerektor indenfor en ramme på 80 % af rammen i rektors resultatlønskontrakt og med øvrige ledere indenfor en ramme på højst 70% af rammen i rektors resultatslønskontrakt, rektor bemyndiges til efter dialog med de øvrige ledere at fastsætte graden af målopfyldelse i disses kontrakter ved kontraktperiodens udløb, rektor bemyndiges til i påkommende tilfælde at gøre brug af muligheden for udbetaling af engangsvederlag til øvrige ledere. 7. Aktuel økonomi. Generelt har skolens økonomiske situation udviklet sig positivt i forhold til budgettet for Dette skyldes væsentligt højere samlet aktivitetsniveau.

6 Budgetteret overskud 2010 (november 2009) Omsætningsstigning foråret 2010 Forventet omsætningsstigning efterår 2010 Forventet stigning i lønudgifter hele 2010 Forventet stigning i øvrige omkostninger hele 2010 Forventet overskud 2010 (august 2010) kr kr kr kr kr kr. I forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2011 er der meldt en tilbagebetaling af 1% af de samlede bevillinger i 2010 ud. Effekten her af er indregnet i overstående. Provenuet for vort vedkommende med ovenstående forventninger kr. vil blive tilbageholdt i forbindelse med afregningen mellem Ministeriet og institutionerne i januar Ministeriet har imidlertid ved skrivelse af 31. august 2010 meddelt, at beløbet ikke må tages til udgift i regnskabsåret 2010, selv om dette ville være logisk ud fra de almindelige regnskabsmæssige principper. Likviditet: Institutionens samlede likvide beholding udgjorde pr ,57 kr. 8. Orientering om finanslovsforslag for 2011 Det den fremlagte forslag til finanslov for 2011 indeholder på vores område dels en række effektiviseringstiltag, dels videreførelse af en række tidligere iværksatte effektiviseringstiltag og endeligt en række takstreguleringer og regelændringer med basis i regeringens genopretningsplan. Der er indarbejdet generel pris- og lønregulering med 1,1%, på bygningsområdet dog 3,1%. Der er indarbejdet generelle effektiviseringskrav svarende til 0,6% på alle satser. Denne effektivisering fortsættes i overslagsårene voksende til 1,9% i Fællesudgiftstaxametrene nedsættes yderligere med 0,4% med udgangspunkt i mere ambitiøs anvendelse af IT i de studieadministrative arbejdsgange. Undervisningstaksametret nedsættes på vores område yderligere med i gennemsnit 1,4% med baggrund i den øgede deltagerbetaling jf. regeringens genopretningsplan. Dette er imidlertid meget ujævnt fordelt på vore forskellige uddannelser og rammer i helt overvejende grad AVU. En særlig udfordring er den øgede brugerbetaling for personer med videregående uddannelse, hvor taksameterfinansieringen falder væk. Ændringer i Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) forudsættes at reducere aktiviteten på VUC-området.

7 9. Eventuelt. Der videreføres effektiviseringer omkring administrative fællesskaber, statens indkøbsprogram og digitaliseringen af SU-administrationen. Disse tiltag medfører en reduktion i fællesudgiftstaksametrene på samlet 3,1% og i undervisningstaksameteret på 0,1%. Nedenfor en oversigt over det samlede taxameter incl. bygningstaksamer til vore uddannelser i 2010 og forslaget for Studenterkursus kr kr. HF 2årigt kr kr. HF enkeltfag kr kr. AVU kr kr. Anm.: For HF-enkeltfag og AVU er angivet et simpelt gennemsnit af det samlede taksameter i takstgruppe 1 og takstgruppe 2. Taktsgrupperne dækker forskellige brugerbetalinger mellem forskellige fag. Samlet vil en gennemførelse af det fremlagte finanslovsforslag betyde en væsentlig skærpet økonomi for skolen dels i form af lavere tilskudssatser (renset for pris- og lønudvikling) dels og navnlig i form af fald i efterspørgslen. Evt. afbud til mødet til rektors sekretær Lisbeth Stamp, tlf eller [email protected], senest mandag den 6. september 2010 kl. 14:00. Med venlig hilsen Ole Mynster Herold formand