GRØNT REGNSKAB 2012 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2012 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2013

2 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være klimakommune. Aftalen indebærer, at Roskilde Kommune skal nedbringe energiforbruget og reducere udledningen af klimagasser (primært CO2) med 2 % om året frem til Målet gælder kommunens egen virksomhed. Roskilde Kommune har gennem flere år gjort en indsats på klimaområdet og fik med vedtagelsen af en klimapolitik lagt linjen for klimaindsatsen i 2011 og Flere af disse indsatser har også betydning for det interne CO2-regnskab. Afgrænsning I årets udgave af det grønne regnskab er der lagt fokus på udviklingen de sidste 3 år fra 2010 til I bilagene sidst i dokumentet kan man se alle tal der ligger til grund for grafer og udregninger. I bilagene er der også tal fra aftalens start i Vandforbrug er ikke medtaget. Klimakommune 5 års jubilæum Roskilde kommune har været klimakommune i 5 år. Det har haft den samme effekt i Roskilde som i de øvrige klimakommuner, nemlig at; de grønne regnskaber, har været et positivt bidrag til, at komme i gang, få systematiseret og skabt resultater på klimaområdet. Citat fra undersøgelse blandt de 73 klimakommuner. Status på CO2 reduktionen 3 Udviklingen indenfor de forskellige områder 4 Indsatser i Beregningsbilag 7 2

3 STATUS PÅ CO2 REDUKTIONEN CO2 reduktion for Roskilde Kommune som virksomhed Resultatet for årets grønne regnskab viser en reduktion af CO2 udledningen på 4,1 % i forhold til Det er det største fald i udledning siden Roskilde Kommune skrev under på klimaaftalen med Danmarks Naturfredningsforening, og samtidigt, første gang at udledningen falder 2 år i træk. Det viser en tendens der er meget positiv og viser, at de seneste års fokus med kampagner og investeringer i energirenoveringer, begynder at vise sig i det grønne regnskab. Hvordan går det ifølge Klimakommuneaftalens 2 % reduktion fra 2007? Som det fremgår af grafen, er der stadig et stykke vej, før Roskilde Kommune opfylder målsætningen med 2 % reduktion hvert år siden Stigningen i perioden 2009 og 2010 tager et stykke tid at hente ind. Kommunen er godt på vej som kurven udvikler sig nu og ved en kommende bred og målrettet indsats, er der chance for at opfylde målsætningen inden for en kort årrække. Stigningen i perioden fra 2008 til 2010 skyldes sandsynligt, at der registreret flere bygninger i energistyresystemet, der bliver taget nye bygninger i brug og der er fokus på at få indberettet data. At forbruget falder fra 2010 til 2012 skyldes hovedsagligt energirenoveringsprojekter i 50 af kommunens bygninger, med en samlet besparelse på 476 ton CO2. Energirenoveringerne har alene stået for 2,5 % af den samlede CO2 reduktion. Derudover er der etableret et forbedret samarbejde mellem administrationen og serviceledere omkring bedre energistyring af de kommunale bygninger. Ton CO2 reduktion 2010 til 2012 CO 2 -udledning ift. DN-aftale CO2 i ton. ton CO2/år Aftale Faktisk

4 UDVIKLINGEN INDENFOR DE FORSKELLIGE OMRÅDER Udviklingen indenfor de forskellige områder. CO2 udledningen er jævnt faldende på alle områder undtagen kommunal kørsel. Der er væsentlige CO2 reduktioner på fjernvarme, el og tjenestekørsel i eget køretøj. El CO2 Udledningen fra el er faldet med 3,8 %. Ældreplejen har haft en god reduktion på 17,5 % og skolerne har reduceret med 10 %. El står for den største CO2 udledning, faktisk bliver der brugt ligeså meget energi på el, som på opvarmning af de kommunale bygninger. Derfor bør der fortsat være fokus på elbesparelser. Fjernvarme og naturgas CO2 udledningen fra fjernvarme er faldet med 8,8 %, hvilket er rigtig fint. Ældreplejen har igen haft en god reduktion på hele 23 % og skolerne har reduceret med 9,3 %, disse områder er samtidig største aftagere af fjernvarme. Meget positivt at netop disse områder har reduceret flot. Naturgas udgør stadig en væsentlig del af CO2 udledningen men har reduceret med 4,1 % fra 2011 til Der er et svagt fald på alle områder. Der kan med fordel fortsat satses på forbedret klimaskærm og styring af fjernvarme naturgasforbruget i de enkelte bygninger. Olie Den mindste CO2 udledning kommer fra olie. Der er stadig et stort forbrug af olie i Darup Idrætscenter og et par andre mindre bygninger til kultur og fritidsformål Vejbelysning CO2 udledningen er stagnerende trods udbygning af strækninger med vejbelysning. Udskiftning til mere energieffektive lyskilder opvejer altså den større arealmæssige dækning. Ton CO2 opgørelse - opdelt

5 Kørsel i kommunale køretøjer CO2 udledningen er steget med 8,1 % i den kommunale kørsel. En stor andel af forbruget ligger i kommunens beredskab og materielgården, der tilsammen står for 70 % af udledningen fra den kommunale kørsel. Beredskabets varetager også andre opgaver end kommunale, eksempelvis ambulancekørsel for Regionen. I 2012 blev en del ældre kørsel, der tidligere har været udliciteret hos Ditobus, ind og blev varetaget af Beredskabet. CO2 udledningen for disse to opgaver alene er478 ton CO2 og påvirker således, det samlede CO2 regnskab med en 2,6 %. Anden kommunal kørsel står for en mindre andel for forbruget, med ældreplejen som den største forbruger. Der er ingen områdeopdeling af kommunal kørsel. Analysen af den kommunale kørsel overvejes specificeret mere detaljeret, fremadrettet i det grønne regnskab. Tjeneste kørsel i egen bil CO2 udledningen fra tjenestekørsel i egen bil er faldet drastisk med 35,3 % fra 2011 til 130 ton i Forbruget er faldet indenfor kørsel på lille sats. Beregningsgrundlaget er faldet i sådan en grad, at flere vælger en anden form for transport eller kommunale køretøjer. Ved at bringe kørslen over i de kommunale køretøjer får kommunen mulighed for at energieffektivisere kørslen direkte Ton CO2 udledning - kørsel Kørsel i kommunale køretøjer Tjenestekørsel i egen køretøj Datagrundlag i bygninger Alle kommunens bygninger registrerer deres energiforbrug i IT energistyresystemet Min Energi fra Energidata. Min Energi bliver brugt til at holde øje med bygningens daglige/månedlige forbrugs- udvikling og til statistik over en årrække til grønt regnskab. Der er i Roskilde Kommune registreret 208 bygninger med i alt kvadratmeter opvarmet areal. Datagrundlaget er afhængigt af indberetninger, som både er manuelle og til dels elektroniske. Vi gør alt vi kan for sikre validiteten i data, men må også erkende, at der er en vis usikkerhed fordi der er mange faktorer der kan forrykke tal og data undervejs i løbet af et år. 5

6 INDSATSER I 2013 Solceller Himmelev Skole Roskilde Kommune fortsætter indsatsen for at nedbringe CO2 udledningen i den kommunale virksomhed. Herunder et udpluk fra Klimaplan , omhandlende aktiviteter der har til formål at nedsætte kommunens energiforbrug. Solceller på kommunale bygninger Energirenovering af kommunale bygninger Datalogning på større kommunale institutioner Energibesparelser i kommunale bygninger Elbiler i kommunens administration Indførelse af elbiler i den kommunale vognpark Grønne indkøb Grønt Flag på alle skoler Hele Klimaplanen med alle indsatser ligger på kommunens hjemmeside. Solceller på kommunale bygninger Der er i 2012/2013 disponeret 12 mio. kr. af kommunens energirenoveringspulje til etablering af solcelleanlæg. 6 Energirenovering af kommunale bygninger Roskilde Kommune gennemfører energirenovering af kommunens bygninger med henblik på at opnå et lavere energiforbrug og en bedre bygningsstandard. Med den afsatte finansiering forventes der i 2013 og 2014 hvert år at blive sparet yderligere cirka 350 ton CO2. Datalogning på større kommunale institutioner Det er planlagt at udvide datalogning (løbende registrering af forbrug) på en række større ejendomme. Forventet effekt er bedre styring af energiforbruget og hermed reduceret forbrug. Energibesparelser i kommunale bygninger Gennemførelse af kampagne om energirigtig adfærd i de kommunale bygninger. Der er i budget 2013 indgået aftale om, at adfærdsændringer skal bidrage til besparelser stigende til 3 mio. kr. i Forventet effekt er nedsat energiforbrug og dermed reduktion i udledningen af CO2. Elbiler i kommunens administration Alle bilerne i kommunens administration skal være elbiler. Overgangen sker løbende i takt med genforhandling af leasingaftaler. 1. kvartal 2013 kommer 6 stk., og den fulde konvertering forventes at være gennemført ved årsskiftet Øget andel af vognpark på el betyder reduceret CO2-udledning, reduktion af støj og reduceret NOx- og partikeludledning. Nye vinduer Absalons Skole Indførelse af elbiler i den kommunale vognpark Roskilde Kommune er medansøger i et tværkommunalt projekt, der skal afklare eventuelle barrierer og muligheder for indførelse af elbiler i den kommunale vognpark. Øget andel af vognpark på el betyder reduceret CO2-udledning, reduktion af støj og reduceret NOx- og partikeludledning. Grønne indkøb Roskilde Kommune har i marts 2013 tilsluttet sig Partnerskab for offentlige indkøb. Partnerskabet er et samarbejde for offentlige institutioner, der ønsker at gøre en ekstra og fælles indsats for miljøet ved strategisk at anvende de offentlige indkøb som løftestang for en grøn omstilling. Gennem totaløkonomiske betragtninger arbejder partnerskabsmedlemmerne på at sikre omkostningseffektive indkøb. Grønt Flag på alle skoler Skolepolitikken fastlægger, at alle Roskilde Kommunes skoler skal have Grønt Flag. En ny generation af bæredygtige borgere og mere bæredygtige skoler.

7 BEREGNINGSBILAG KOmmunale bygninger og vejbelysning 2007* Graddage korrigeret med faste emissionsfaktorer MWh CO2 (ton) MWh CO2 (ton) MWh CO2 (ton) MWh CO2 (ton) Fjernvarme Naturgas Olie , El - Bygninger El - Vejbelysning Sum Emissionsfaktorer CO2/kg Energiform Fjernvarme 135 kg/mwh Naturgas 2,245 kg/nm3 El 0,5 kg/kwh Olie 2,65 kg/liter *Data gældende for 2007er ofte estimerede og opsummerede tal, på grund af manglende data eller datavaliditeten er usikker. 7

8 BEREGNINGSBILAG fjernvarme CO2 emissioner fra fjernevarmeforbrug i kommunale bygninger (MWh) 2007, Graddage korrigeret, fastlåst emissionsfaktor Fjernvarme (MWh) kwh pr m2 ton CO2 (MWh) kwh pr m2 ton CO2 (MWh) kwh pr m2 ton CO2 (MWh) kwh pr m2 ton CO2 Kommunale bygninger i alt Ældrepleje Specialinstitutioner Administration Biblioteker Skoler Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Andre kommunale bygninger Idrætsanlæg i alt Sportshaller Svømmehaller Anden bygning til idræt Bemærkninger: Fjernvarme forbruget er faldet markant på ældre området, der er nedlagt tre bygninger og opført et nyt i Trekroner. Der kan være udfald af data i overflytningsperioden, og dermed et ikke registreret forbrug. 8

9 naturgas CO2 emissioner fra naturgasforbrug i kommunale bygninger (Nm3) Graddage korrigeret, fastlåst emissionsfaktor. Naturgas (m3-ngas) MWh kwh pr m2 ton CO2 kg CO2/m2 (m3-ngas) MWh kwh pr m2 ton CO2 kg CO2/m2 (m3-ngas) MWh kwh per m2 Ton CO2 Kommunale bygninger i alt , , , , , Ældrepleje , , , , Specialinstitutioner , , , , Administrationsbygninger , , , , Biblioteker , , , , Skoler , , , , Daginstitutioner , , , , Fritids- og ungdomsklubber , , , , Andre kommunale bygninger , , , , Idrætsanlæg i alt , , , , Sportshaller , , , , Svømmehaller Anden bygning til idræt ,4 0 0, ,1 0 0,

10 BEREGNINGSBILAG el Graddage korrigeret Fastlåst emissionsfaktor Bygningsanvendelse (kwh) kwh pr m2 ton CO2 kg CO2/m2 (kwh) kwh pr m2 ton CO2 kg CO2/m2 (kwh) kwh pr m2 ton CO2 kg CO2/m2 Kommunale bygninger i alt , , , , , ,33 Ældrepleje , , , , , ,88 Specialinstitutioner , , , , , ,13 Administrationsbygninger , , , , , ,27 Bibliotek , , , , , ,79 Skoler , , , , , ,62 Daginstitutioner , , , , , ,74 Fritids- og ungdomsklubber , , , , , ,81 Andre kommunale bygninger , , , , , ,19 Idræts anlæg i alt , , , , , ,96 Sportshaller , , , , , ,09 Svømmehaller , , , , , ,14 Anden bygning til idræt , , , , , ,52 Bemærkninger: Elforbruget er svagt faldende over hele linjen, skolerne har det største fald i energiforbruget. På daginstitutionsområdet stiger energiforbruget dog. El produktionen fra kommunens solceller bliver automatisk fratrukket elforbruget i Min Energi 10

11 olie Graddage korrigeret Fastlåst emissionsfaktor Forbrugs tal leveret af Q8 FYRINGSOLIE (liter) liter MWh ton CO2 liter MWh ton CO2 liter MWh ton CO2 liter MWh ton CO2 Børne- og Kulturforvaltningen ,7 27, ,9 20, ,0 2,4-0,0 0,0 Daruplund ,4 13, ,1 10, ,8 11, ,5 10,2 Børne- & Kulturforvaltningen ,2 30, ,0 25,0-0,0 0,0-0,0 0,0 Total ,3 72, ,9 55, ,7 14, ,5 10,2 Roskilde Idrætscenter ,6 98, ,7 132, ,3 149, ,7 113,6 Udsigten ,8 32, ,6 13, ,4 26, ,4 30,4 Fritidsklubben Engbækgård - 0,0 0,0-0,0 0, ,4 3, ,3 3,3 Småbørnscentret ,1 3, ,1 8, ,3 3,8-0,0 0,0 Total i alt Bemærkninger: Data omkring Olie forbrug og bygningsanvendelse er usikre. Darup Idrætscenter har i 2011 haft anden leverandør på olie, derfor var forbruget ikke medtaget i 2011 regnskabet. Olieforbruget i 2011 var derfor for lavt, men er rettet i I 2010 og 2011 er nedlagt oliefyr på Hørgården og Svogerslev boldklub. Samlet besparelse l olie. Begge steder er konverteret til jordvarme og dette forbrug indgår i opgørelsen over bygningernes elforbrug. 11

12 BEREGNINGSBILAG kørsel i kommunale køretøjer Forbrugs tal leveret af Q8 Transportbrændstoffer Liter ton CO2 liter ton CO2 Liter ton CO2 liter ton CO2 liter ton CO2 liter ton CO2 Tanklevering Benzin Diesel Købekort Benzin * Diesel * Ton CO2 i alt Emissionsfaktor 164 g/km *Estimeret tjenestekørsel i private biler Km satser fra Skatteministeriet 2007 * Lille sats (over km) kr./km 1,78 1,90 2,00 2,1 Stor sats (under km) kr./km 3,35 3,56 3, Udbetalt via lønsystem kr. km kr. km kr. km kr km Kilometergodtgørelse Lille sats , , Kilometergodtgørelse Stor sats , , Udbetalt udenom lønsystem Kilometergodtgørelse Stor sats I alt *Estimeret 12

13 kørsel i kommunale og egne køretøjer Tanklevering liter CO2 (ton) liter CO2 (ton) liter CO2 (ton) liter CO2 (ton) Benzin Diesel Købekort Benzin * 43* Diesel * 246* CO2 i alt Tjeneste kørsel i eget køretøj km km Via lønsystem og udenom lønsystem Sum *Estimeret Emissionsfaktor CO2/kg Energiform Benzin 2,40 kg/liter Diesel 2,65 kg/liter Bemærkninger: Tjenestekørsel er i eget køretøj er næsten halveret. Der er sket en del stramninger i forhold til udbetaling af befordringsgodtgørelse på lille sats, kommunen udbetaler omkring kr. mindre i befordringsgodtgørelse på lille sats. Hvor stor en del af kørsel i eget køretøj er blevet erstattet af kørsel i kommunale køretøjer er svært at fastslå, men kommunens bilpark der også rummer elbiler, vil gennemsnitlig være mere energieffektive, køre længer på literen, end privatbiler. Forbruget af brændstof til kommunal kørsel er ikke udspecificeret på område niveau. Det ville ellers være hensigtsmæssigt fordi der på ældre området og i administrationen i 2013 satses på elbiler og hybrid biler. Denne specifikation arbejdes der, regnskabsmæssigt på, også at figurere i det grønne regnskab Materielgården og Beredskabet står for størstedelen af udledningen. Begge områder varetager også opgaver fra andre virksomheder, beskrevet i specifikation nedenfor. Al kørsel bliver registreret i dette grønne regnskab, og derfor vil der opleves en stigning i forbruget, sideløbende med at der varetages flere opgaver. o Ambulancetjenesten (Region Sjælland) l diesel. o Tyverialarmer/brandhaner etc l diesel. o Ældre kørsel fra plejehjem, genoptræning mv. (tidligere Ditobus/Torkildstrup) l diesel. o Madtransport til plejecentre l diesel. o Gruskørsel (fra/for materielgården) l diesel. o Brandtjeneste l diesel l benzin. Hele området omkring den kommunale kørsel specificeres og analyseres mere detaljeret, fremadrettet i det grønne regnskab. 13

14 Jyllinge Gundsømagle Herringløse Ågerup/Store Valby Veddelev Svogerslev Roskilde Vindinge Vor Frue Gadstrup Snoldelev Plan og Udvikling Postboks 100 Rådhusbuen Roskilde planogudvikling@roskilde.dk Viby/Dåstrup