Erfaringsopfølgning på lavenergibyggeri klasse 1 og 2. - med "Fremtidens Parcelhuse" som eksempel

Transkript

1 Afrapportering til Energiforskningsprogrammet 2007 Det Grønne Hus i samarbejde med SBi Erfaringsopfølgning på lavenergibyggeri klasse 1 og 2. - med "Fremtidens Parcelhuse" som eksempel Udarbejdet af: Lars Kristensen og Ole Michael Jensen (red.) Bidrag fra: Heidi Arvedsen (DGH), Niels Christian Bergsøe (SBi), Ole Michael Jensen (SBi), Henrik N. Knudsen (SBi), Jesper Kragh (SBi), Lars Kristensen (DGH), Tommy Olsen (DGH), Torben Valdbjørn Rasmussen (SBi)

2 2

3 INDHOLD 1. Forord Sammendrag Formål Baggrund... 9 a. Historie... 9 b. Sammenligning af virkeligheder... 9 c. Tekniske vanskeligheder Metoder a. Sammenligning af bygningernes beregnede og observerede energiforbrug b. Beboernes oplevelse af at bebo lavenergihuse c. Indeklimaobservationer d. Bygningers tekniske udførsel e. Projektering og beregninger f. Proces og samarbejde Sammenfatning af resultater a. Aktuelt energiforbrug i sammenligning med forventning b. Beboernes oplevelse af at bo i lavenergihuse c. Mulige forklaringer på observerede forskelle d. Proces og samarbejde Diskussion a. Lever lavenergibygningerne op til forventningerne? b. Beboer adfærd c. Beboererfaringer og viden d. Svanemærket og øvrig information til beboere e. Overtemperatur og solafskærmning f. Vintertemperatur og varmeanlæg g. Varmepumpernes effektivitet h. Måleudstyr Konklusion Bilag: 1. Gennemgang og termografering af udvalgte bygningselementer (26 sider) 2. Genberegning/kontrol af energirammeberegninger i Be06 (12 sider) 3. Målinger af indeklima (12 sider) 4. Spørgeskemaundersøgelse ( sider) 5. Energiforbrug: Fremtidens Parcelhuse opgørelse af energiforbrug (22 sider) 6. Interviews med centrale aktører (22 sider) 3

4 4

5 1. Forord Vi vil gerne takke beboerne i Fremtidens Parcelhuse, specielt i de ni boliger, hvor der er opsat måleudstyr. Vi takker for venlig tålmodighed og imødekommenhed i forbindelse med opsætning af udstyr og indhentning af oplysninger. Vi takker også de beboere, som har taget sig tid til at besvare spørgeskemaundersøgelsen. Tak til Tine S. Larsen og Camilla Brunsgaard fra Aalborg Universitet som var med til at udvikle spørgeskemaet. Elsparefonden (nu Center for Energibesparelser) har stået for levering af måleudstyr og samarbejdet med Seluxit og ElectronicHousekeeper om dataopsamling. Speciel tak til Poul Erik Pedersen, Asser Simon Jørgensen, Emil Jakobsen og Søren Østergaard. Ole Alm var evalueringsprojektets første projektleder i Det Grønne Hus, og sørgede således for at projektet kom i gang. Overmontør Klaus Strømsholt fra Henning Jensen A/S har sørget for at opsætning af måleudstyr blev gennemført så smertefrit og diskret som muligt. Ivan Katic fra Teknologisk Institut har bidraget med beregninger af solfangerydelser i det år, hvor undersøgelse af energiforbrug er gennemført. Tak til Kirsten Sander for gennemlæsning og gode råd. Endelig tak til EUDP programmet for gennem denne bevilling at muliggøre projektet. 5

6 6

7 2. Sammendrag Projektet Fremtidens Parcelhuse tog sit udgangspunkt i 2002, hvor der blev etableret et samarbejde mellem Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune og Det Grønne Hus. Projektet handlede om at opføre moderne lavenergiboliger med fokus på både energi og miljø. Projektering startede i 2004, byggeriet i 2006, og de første huse blev indflyttet i Området med Fremtidens Parcelhuse ligger i Herfølge, og kan rumme op til 86 Svanemærkede boliger. Medio 2010 er der opført ca. 50 boliger. Udviklingen inden for lavenergibyggeri er gået stærkt de seneste år, men der er fortsat få systematiske erfaringsopsamlinger med lavenergihuses energimæssige ydeevne og beboernes oplevelse af at bo i husene. Derfor blev der iværksat et evalueringsprojekt, omkring Fremtidens Parcelhuse. Evalueringen omfatter tre dele: 1) I ni udvalgte huse er de tekniske forhold omkring bygningernes ydeevne undersøgt. Forbrug af energi og vand er undersøgt, og der er foretaget indeklimamålinger af temperatur og luftfugtighed, og gennemført termografering i vinterperioden for undersøgelse af bygningernes tekniske udførsel. Endelig er der foretaget kontrolberegninger af de enkelte huses oprindelige projektgrundlag i Be06. Formålet var at sammenligne observeret og forventet energiforbrug. 2) I 28 huse er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 40 voksne beboere, med det formål at afdække beboernes bevægegrunde for indflytning, oplevelser og erfaringer, specielt med hensyn til indeklima, samt deres praksis og viden om boligen. 3) Der er gennemført interviewundersøgelse blandt centrale aktører i processen omkring planlægning og opførsel af boligerne. Resultaterne viser, at det normaliserede (korrigeret for graddage, varmtvandsforbrug og indendørs rumtemperatur vinter) energiforbrug i gennemsnit ligger 30 % over det forventende i henhold til den energiberegning, der ligger til grund for hvert af de opførte huse. Foretages der en sammenligning mellem husenes forbrug og kravene i Bygningsreglementets energibestemmelser for huse i lavenergiklasse 2 (BR08, 2006) ligger energiforbruget i de undersøgte huse 13 % over det forventede. Tallene dækker over store forskelle husene imellem. Det er først og fremmest varmeforbruget, der er årsag til, at det observerede forbrug er større end det forventede. Sammenlignes med et dansk gennemsnitsforbrug i enfamiliehuse er det normaliserede forbrug i de undersøgte huse 50 %, og det reelle forbrug ⅔ af DK-gennemsnit. Kontrolberegninger og teknisk gennemgang af husene viser små afvigelser fra det forventede, og anses ikke i sig selv for at være årsagen til højere forbrug end forventet. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viste, at beboerne generelt var tilfredse med deres lavenergibolig, idet 85 % angav, at de vil anbefale andre at bo i lavenergibolig. På en række punkter oplever beboerne problemer. Det drejer sig først og fremmest om termisk komfort og beboernes mulighed for at regulere husets varmesystem og indeklima. 86 % af dem, der svarer på spørgsmål om temperaturen i sommerperioden, oplever, at der har været for varmt. Tilsvarende oplever 83 % at indendørstemperaturen om vinteren har været for varierende eller for kold. I forlængelse heraf er godt 50 % ikke tilfredse med den automatiske regulering, og knap 50 % er ikke tilfredse med deres personlige reguleringsmuligheder af klimaet i boligen. Men også den information, som beboerne har fået om deres boligs funktion, er der utilfredshed med. Eksempelvis oplyser 65 %, at de ikke har fået eller ikke ved, om de har fået information om, hvordan man sikrer et godt indeklima. I betragtning af at Svanemærket indeholder krav om, at beboere skal have denne information, er de tal høje. Interviewundersøgelsen blandt aktører konkluderer at Fremtidens Parcelhuse på nogle punkter har været særdeles vellykket, men også har været ramt af en del problemer. Planen med at inspirere branchen og andre kommuner til lignende tiltag har båret frugt, hvorfor projektet i Køge Kommunes øjne har været en succes. Det konkluderes på denne baggrund, at man ved projektering af lavenergihuse fremover skal være meget opmærksom på at sikre boligerne mod overophedning i sommerperioden, og sikre at der installeres robuste og brugervenlige installationer, som beboerne er i stand til at anvende og styre uden kurser og komplicerede manualer. Et bedre informationsmateriale og en mere bevidst overleveringsforretning er centrale elementer til sikring af dette. I forlængelse heraf bør der som minimum installeres simpelt manuelt måleudstyr, således at komponenter i lavenergihusenes komplekse energisystem løbende kan reguleres og fejlfindes. 7

8 8

9 3. Formål Evalueringsprojekts formål er at opsamle erfaringer med alle faser i processen fra idé til anvendelse - projekteringen, bygningen og brugen - af lavenergibygninger. Projektet formål er dermed at gennemføre en bredspektret erfaringsopsamling, således at erfaringer fra Fremtidens Parcelhuse giver et godt grundlag for fremtidig projektering, bygning og anvendelse af lavenergibygninger. 4. Baggrund Historie Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune og Det Grønne Hus så i 2002 et stort behov for at udvikle tidssvarende, energi- og miljøvenlige danske parcelhuse. I mange år forinden var det græsrødder, der stod for udviklingen af energi- og miljøvenlige enfamilieshuse, mens de mere professionelle firmaer koncentrerede sig om større byggerier. Men interessen for at bo sundt, samt energi- og miljøvenligt begyndte at vokse voldsomt, hvorfor der i stigende grad var behov for en indsats inden for udviklingen af industrialiseret byggeri på parcelhusområdet. I 2004 startede projekteringen, i 2006 byggeriet og i 2007 var de første huse færdige. Fremtidens Parcelhuse har således flere år på bagen. Afslutningen af evalueringsprojektet sker samtidig med at de minimumsenergikrav, der var opstillet i Fremtidens Parcelhuse, bliver standardkrav i det bygningsreglement, der træder i kraft pr. 1. januar Fremtidens Parcelhuse er således blevet til nutidens parcelhuse. Sammenligning af virkeligheder Det overordnede spørgsmål for evalueringsprojektet er at undersøge, om husene i Fremtidens Parcelhuse, samt brugen af dem, lever op til forventningerne. For at kunne svare på dette, har vi set på projektet Fremtidens Parcelhuse ud fra en række synsvinkler med reference til de forskellige faser af lavenergibygningernes tilblivelse og anvendelse: Projektering og beregning Bygningernes tekniske udførsel Bygningernes indeklima Bygningernes energiforbrug Beboernes oplevelse af at bebo lavenergihuse Proces og samarbejde Opdelingen skal sikre, at det der hver især kan opleves som virkeligheden ikke står alene, og dermed at billedet af erfaringerne nuanceres. Eksempelvis er der lagt vægt på at undersøge beboernes oplevelser af at bo i husene. Selvom projektet Fremtidens Parcelhuse kan opfattes som et eksperiment og pilotprojekt for planlæggere og forskere, er det vigtigt at understrege, at beboerne har købt deres hus på fuldstændigt almindelige markedsvilkår. De bor i deres bolig i fuldt alvor, og ikke som en del af et eksperiment. De lever deres almindelige hverdag der, og er, som projektet er udformet (se b. nedenfor), ikke en aktiv del af eksperimentet. Ligeledes har byggefirmaerne bygget husene på almindelige præmisser. Udover faglig læring er der ikke givet støtte til byggeriet, og projektet har ikke suppleret byggefirmaernes information til beboerne. Byggeskik, priser og overlevering kan derfor sammenlignes med alle andre byggerier, og erfaringerne kan således overføres til det almindelige byggeri. 9

10 Tekniske vanskeligheder En række tekniske vanskeligheder har ændret projektforløbet, og specielt påvirket tidsplanen. Måling af husenes energiforbrug er foregået i samarbejde med Elsparefonden (nu: Center for Energibesparelser). I udgangspunktet var det meningen, at husene i Herfølge skulle kobles på Elsparefondens MinBolig portal, og fungere som demonstrationsboliger her. Samtidig skulle de opsamlede data om husenes energiforbrug via MinBolig stilles til rådighed for evalueringsprojektet og beboerne. Elsparefonden har via samarbejde med henholdsvis firmaerne Electronic HouseKeeper og Seluxit stillet lognings- og opkoblingsudstyr til rådighed. Hverken udstyret eller MinBolig-portalen har imidlertid fungeret efter hensigten. Der er derfor aldrig kommet en reel realtime information til beboerne omkring deres energiforbrug via MinBolig. Samtidig har enten hardware, software eller datatransmissionsproblemer betydet, at der har været store huller i de data som evalueringsprojektet har modtaget. Logningsudstyr, koncept for datatransmission, dataudtræksmuligheder og formidlingsdelen af MinBolig konceptet har været umodent og helt uegnet til at løse opgaven. Derfor er projektets resultater, for så vidt angår husenes energiforbrug, i stedet baseret på en kombination af resultater fra de automatiske logninger og manuelle aflæsninger af de forskellige målere i de enkelte huse. 5. Metoder I alt ni huse blev udtaget til inddragelse i evalueringsprojektet. Husene er udvalgt ud fra det kriterium, at husene skulle være beboet af ejer i mere end et år, således at eventuelle indkøringsproblemer var overstået. Energiforbrug (Bilag 5) I de ni huse blev der foretaget registreringer af totalt elforbrug, forbrug af bygnings-el, evt. naturgasforbrug, samt vand- og varmtvandsforbrug. Formålet med registreringerne var at kunne vurdere bygningernes aktuelle energimæssige egenskaber og opførsel, herunder at kunne korrigere for beboernes adfærd med hensyn til varmtvandsforbrug, rumtemperatur og almindeligt ikke bygningsrelateret elforbrug. Registreringerne blev foretaget ved både logninger og manuelle aflæsninger af målere. På baggrund af registreringerne blev der gennem beregning fastlagt et normaliseret forbrug, som kan sammenlignes med henholdsvis den beregnede energiramme og kravene til lavenergi klasse 2. Det direkte varme-, el- og vandforbrug er desuden sammenlignet med et dansk normalforbrug. Se resultater i bilag 5. Beboernes oplevelse af at bo i lavenergihus (Bilag 4) Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at belyse brugernes tilfredshed med indeklima, varmeanlæg og brugen af mekanisk ventilation og desuden tilvejebringe information om brugervaner, da disse øver en væsentlig indflydelse på energiforbruget og indeklimaet. Således blev de fx spurgt til udluftning, brug af solafskærmning, badning og beboersammensætning. Spørgeskemaundersøgelsen blev udarbejdet i det internetbaserede system SurveyXact. Beboere i alle beboede husstande, 40 i alt, fik mulighed for at udfylde spørgeskemaet. I boliger med flere registrerede voksne over 18 år var der mulighed for flere besvarelser per husstand. Der blev sendt breve til i alt 77 voksne. Ud af de 77 personer har 48 gennemført bevarelsen svarende til en svarprocent på 62,3 %. Af de 48 personer er 56,2 % kvinder. Der er gennemført besvarelser (1 eller 2) for 28 ud af de 40 boliger, svarende til en "svarprocent" på 70,0 %. Se resultater i bilag 4. Indeklima (Bilag 3) I de ni huse blev der i perioden marts til december 2009 foretaget målinger af indeklimaparametre i form af temperatur og luftfugtighed. Målingerne er foretaget ved hjælp af tinytags dvs. små loggere placeret i 10

11 opholdsrum i boligen, og således at de ikke udsættes for ekstreme situationer såsom sollys. Der blev foretaget målinger på timebasis. På det grundlag blev der udarbejdet døgn- og månedsprofiler for de enkelte boliger. Målinger bruges dels til normalisering af energiforbrug, dels til at understøtte beboernes oplevede termiske indeklima både sommer og vinter. Der er desuden foretaget lufteskiftemålinger. Resultaterne herom findes i bilag 3. Beregninger (Bilag 2) For at sikre, at de registrerede målinger af husenes termiske egenskaber i de tilfælde, hvor de måtte afvige fra det forventede, ikke skyldes fejl i de beregninger, som har ligget til grund for det forventede, er der gennemført kontrolberegninger af de oprindelige Be06-beregninger udført for hver af de ni huse. Resultatet af denne kontrolberegning findes i bilag 2. Bygningers tekniske udførsel (Bilag 1) Der blev foretaget termografering af otte huse. Husene er selvstændige bygninger, der er individuelt opført, og således med hvert sit visuelle udtryk. Med termograferingen følger en kort beskrivelse af de enkelte huse samt et foto til illustration. For at undersøge husene for kuldebroer, herunder om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet udfylder alle tiltænkte hulrum, er der foretaget termografering af alle de indvendige vægflader mod ydervæg og tag. For at opnå det bedst mulige resultat er termograferingen udført på tidspunkter hvor forskellen mellem ude- og indetemperatur oversteg 20 grader, dvs. om vinteren. Termograferingen har haft til formål at adressere byggetekniske forhold og løsninger, som der ved efterfølgende byggerier, bør sættes yderligere fokus på for at forbedre og sikre klimaskærmens termiske forhold samt homogenitet. Resultaterne af denne undersøgelse kan ses i bilag 1. Proces og samarbejde (Bilag 6) Det Grønne Hus iværksatte i 2008 en interviewundersøgelse blandt et udvalg af de involverede byggefirmaer, samt involverede medarbejdere i Køge Kommune, Miljømærkning Danmark og Det Grønne Hus. Formålet var at skabe overblik over de erfaringer, der er blevet gjort hos de implicerede parter. 11

12 6. Sammenfatning af resultater Det overordnede spørgsmål for evalueringsprojektet er om Fremtidens Parcelhuse lever op til forventningerne. I evalueringen er dette søgt besvaret på to måder, dels om det observerede energiforbrug og de bygningstekniske forhold er i overensstemmelse med det planlagte og forventede, dels om beboernes oplevelser af at bo i lavenergibyggeri praksis, herunder deres anvendelse af boligen, lever op til forventningerne. Beboernes oplevelse er relevant som feedback til byggebranchen, men også i forhold til lavenergibyggeriets rygte i forhold til fremtidig beslutningstagning blandt huskøbere i Danmark. Endelig kan det være lærerigt, at kende resultatet af processen og samarbejdet parterne imellem omkring hele projekt Fremtidens Parcelhuse. Resultaterne er beskrevet i følgende fire punkter: 1. Aktuelt energiforbrug i sammenligning med forventning 2. Beboernes oplevelse af at bo i lavenergihuse 3. Mulige forklaringer 4. Proces og samarbejde 1. Aktuelt energiforbrug i sammenligning med forventning Undersøgelsen af det normaliserede primære energiforbrug (forbrug korrigeret for graddage, indendørstemperatur og beboeres brug af varmt vand) i 9 huse i Fremtidens Parcelhuse viser et højere energiforbrug end forudsat og beregnet i projekteringsfasen. I gennemsnit ligger det 31 % over den beregnede energiramme, og 13 % over kravet til lavenergiklasse 2. Det er først og fremmest et større varmeforbrug, som er årsag til, at der i de 9 huse er et større forbrug end forventet i henhold til Be06- beregningerne Det direkte varmeforbrug (normaliseret, men eksklusive 2,5-gange-faktoren på bygnings-el) ligger på 55 kwh/m 2 pr år. Det samlede energiforbrug, dvs. inklusive beboernes almindelige elforbrug, ligger på 80 kwh/m 2 pr. år. Resultatet af undersøgelserne af husenes energiforbrug er beskrevet i bilag % Relativt energiforbrug sammenlignet med klasse 2 147% 149% 140% 120% 100% 80% 60% 104% 124% 124% 121% 98% 83% 63% 100% 75% 40% 20% 0% Figur 1: Det normaliserede energiforbrug i de ni huse sammenlignet med lavenergiklasse 2. Se bilag 5 for detaljer. 12

13 Energiforbruget til opvarmning i Fremtidens Parcelhuse ligger på 53 % af et dansk gennemsnitsforbrug i tilsvarende husstande. Der er ingen tegn på lavere elforbrug i lavenergiboliger end andre huse. Det observerede elforbrug ligger endda lidt over et dansk gennemsnit. Det samlede vandforbrug ligger derimod på 80 % af et tilsvarende dansk gennemsnit. Det samlede vandforbrug ligger derimod på 80 % af et tilsvarende dansk gennemsnit. Driftsomkostningen ved at bo i lavenergihusene, dvs. udgifterne til varme, varmt vand og bygnings-el, er beregnet til i gennemsnit kr/år, svarende til 37 % af de samlede ressourceomkostninger, (=driftsomkostninger plus almindeligt elforbrug til apparater, lys m.m. og vandforbrug) ved at bebo husene. Driftsomkostningerne i form af CO 2 -udledning er på tilsvarende vis beregnet til i gennemsnit godt 2 tons CO 2 pr. hus, svarende til 50 % af de samlede CO 2 -udledninger som følger af at bebo husene. 2. Beboernes oplevelse af at bo i lavenergihuse Beboerne har ikke valgt at bo i lavenergihus på grund af energiforbrug, idet dette først kommer ind som en tredje-prioritet efter beliggenhed og indretning. Besvarelserne af spørgeskemaet viser, at der er stor spredning fra meget tilfredse beboere i den ene ende af skalaen og meget utilfredse beboere. Næsten halvdelen af beboerne (44 %) udtrykker utilfredse med indeklimaet på et eller andet tidspunkt af året. 86 % af dem, der svarer på spørgsmål om temperatur i sommerhalvåret, oplever, at der har været for varmt, mens tilsvarende 83 % oplever at indendørstemperaturen i vinterhalvåret har været for varierende eller for lav. I forlængelse heraf har godt 50 % være utilfredse med den automatiske regulering, og knap 50 % utilfredse med deres personlige reguleringsmuligheder af klimaet i boligen. 50 % føler således ikke, at de er i stand til at udnytte boligens muligheder optimalt. 30 % oplyser, at de ikke har fået, eller ikke ved om de har fået information om varmeanlæggets funktion. Tilsvarende oplyser hele 65 %, at de ikke har fået, eller ikke ved, om de har fået information om, hvordan man sikrer et godt indeklima. 50 % oplever, at deres varmeforbrug er højere end forventet, mens 33 % giver udtryk for, at det er i overensstemmelse med forventningerne. Da der ikke gives nogen entydig måde at opgøre det oplevede indeklima på, er det ikke muligt at sammenligne resultaterne fra de undersøgte boliger med resultater fra undersøgelser af andre boliger, for på den måde at vurdere om det opleves bedre eller dårligere. Når beboerne bliver bedt om at sammenligne den nye bolig med den tidligere bolig, oplever over to tredjedele af beboerne, at temperaturforholdene og luftkvaliteten er bedre i den nye bolig. På trods af at flere respondenter har oplevet tekniske problemer og erfaret at varmeforbruget ikke er så lavt som forventet, svarer 85 % ja og 15 % måske til spørgsmålet "Kan du anbefale andre at bo i et lavenergihus?". 13

14 Energibehov [kwh/m²] 3. Mulige forklaringer a. Projektering og beregninger Kontrolberegningerne viser, at der i de oprindeligt udførte beregninger kun var mindre fejl. I alle tilfælde var fejlene så små, at de undersøgte huse holdt sig indenfor kravene til Lavenergiklasse 2 byggeri. Resultater er beskrevet i bilag Beregnet energibehov BR krav Lavenergiklasse 2 Krav Beregnet behov Figur 2: Eksempel på kontrolberegning, Hus 1, Se bilag 2 for detaljer Korrigeret beregning Lavenergiklasse 1 Krav b. Bygningers tekniske udførsel Husenes tekniske stand er undersøgt ved indvendig termografering i vinterperioden som en del af evalueringsprojektet (Bilag 1). Der er konstateret afgrænsede områder med lavere temperaturer end omgivelserne, og de observerede lave temperaturer optræder i lokalt afgrænsede områder (bilag 1). De registrerede lokale temperaturforskelle blev opdelt i syv kategorier. De syv kategorier med lokalt forekommende områder med temperaturforskelle er opdelt efter: A. Kold overgang mellem ydervæg og loft B. Kolde hjørner i facade C. Kolde fodpaneler langs facade D. Kolde områder ved spær, lagt an på tung bagvæg eller ydervæg af træstolpeskelet E. Kolde områder i den isolerede klimaskærm F. Kolde områder i den isolerede facade langs loftet G. Kolde samlinger mellem bygningskomponenter I bilag 1 gennemgås de 7 områder med eksempler fra de ni undersøgte huse. I bilag 1 peges der på, at det for at øge klimaskærmens termiske ydeevne er nødvendigt at udnytte isoleringsmaterialernes termiske ydeevne bedre f.eks. ved at sikre at isoleringsmaterialerne ikke ventileres af udeluft eller gennembrydes af kuldebroer. 14

15 Det er ikke muligt på dette grundlag at kvantificere betydningen af kuldebroer m.v. i konstruktionerne, men i bilag 1 konkluderes, at de observerede temperaturforskelle, mellem de afgrænsede områder og den omgivende klimaskærm, er mindre. Figur 3: Eksempel på termograferings-resultat. Overgang mellem facade, indvendig skillevæg og loft i køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Den indvendige skillevæg er i helvægselement i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling hæftet på etagedækkets bjælker. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 23 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Se bilag 1 for detaljer. c. Indeklimaobservationer Indeklimaobservationer (bilag 3) er dels brugt til at normalisere varmeforbruget (bilag 5), men også sammenholdt med beboernes oplevelse af temperaturforhold henholdsvis sommer og vinter. Generelt er de målte forhold i god overensstemmelse med beboernes oplevelser. Døgn-gennemsnitstemperaturen (baseret på time-observationer) om sommeren i er de varmeste måneder juli og august målt til 25,6⁰C (interval 23,7-26,7⁰C), hvilket må siges at være højt. Døgn-middeltemperaturen i december er målt til 20,1⁰C (interval 19,0-21,1⁰C), hvilket tilsvarende synes lavt i betragtning af, at der er tale om nybyggede velisolerede lavenergihuse, som i hvert fald for de gasopvarmede huses vedkommende med sikkerhed skulle have rigelig varmeeffekt til rådighed (13-16 KW kondenserende gaskedler). Der er intet, der tyder på, at de 3 huse med varmepumpeløsninger trækker temperaturgennemsnittet for vinteren ned, idet gennemsnitstemperaturen i disse i december er målt til 20,4⁰C. 15

16 30,0 Temperatur, C 25,0 20,0 15,0 Figur 4: Den gennemsnitlige (sort) stuetemperatur over perioden marts til december. Maksimum (rød) og minimum (blå) er endvidere angivet. Luftskiftet er undersøgt igennem en kortere periode (Bilag 3). Der er ikke tegn på at et ekstraordinært højt luftskifte er forklaringen på energiforbrug over forventning. Luftskiftet er i gennemsnit 0,55 ACH/time, og således i overensstemmelse med forventningerne. Se bilag 3 for detaljer. Luftskifte, Fremtidens Parcelhuse, Herfølge. mar./apr Hus 1 Hus 2 Hus 3 Hus 4 Hus 5 Hus 6 Hus 7 Hus 8 Hus 9 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 ACH [h-1] Figur 5: Resultater af luftskifte målinger i de ni huse. 16

17 4. Proces og samarbejde Da projektet Fremtidens Parcelhuse har været et pilotprojekt, med mange aktører og med mange forskellige nye elementer i både planlægnings- og byggeprocessen, har det været relevant at lave en procesorienteret kvalitativ erfaringsopsamling dvs. en sammenfatning af de erfaringer, der er blevet gjort undervejs i projektet Fremtidens Parcelhuse i Herfølge. Undersøgelsens formål har været, at få et overblik over de erfaringer, der er blevet gjort hos et udvalg af de involverede byggefirmaerne, Køge kommune, Miljømærkning Danmark og Det Grønne Hus, således at dette bringes videre til lignende fremtidige projekter. Rapportens resultater bygger på i interviews med disse aktører. Køge kommune erkender, at det ikke har været alt i projektet, der har været lige vellykket, men en total succes bør heller ikke kunne forventes første gang, et projekt af denne type og kaliber finder sted. En række af byggefirmaerne støtter dette synspunkt. Det skal fremhæves at Fremtidens Parcelhuse har været et pilotprojekt, hvorfor det også må forventes, at der ændres på procedurerne, hvis et lignende projekt skydes i gang senere hen. Projektet har været et godt eksempel på, hvordan det er muligt at bygge miljøvenligt og energibesparende parcelhuse, som ser ganske ordinære ud. Planen med at inspirere andre kommuner til lignende tiltag har båret frugt, hvorfor projektet i Køge kommunes øjne ses som en succes. Detaljer om proces og samarbejde findes i bilag 6. 17

18 5. Diskussion Formålet med diskussionen her er først og fremmest at fremlægge overvejelser, som er fremkommet i forbindelse med evalueringsprojektet, således at disse kan indgå i relevante aktørers fremtidige arbejde med lavenergibyggeri. Lever lavenergibygningerne op til forventningerne? Indledningsvis må dette spørgsmål siges at være det mest relevante at stille! Besvaret ud fra beboernes lyst til at anbefale andre at flytte i lavenergibolig, hvor 85 % svarer ja, og 15 % måske, må svaret blive et klart JA. Ser man omvendt på, om det normaliserede energiforbrug i boligerne lever op til de beregnede forudsætninger, er svaret både ja og nej. Således må det erkendes, at det gennemsnitlige energiforbrug er højere end det skulle være ud fra de beregninger, der ligger til grund for byggerierne. Beboeradfærd Resultaterne viser, at man må forvente meget stor spredning i forbruget, først og fremmest som følge af en meget forskellig beboeradfærd. Eksempelvis er hus 3 og 4 (bilag 5) opført af samme byggefirma, og stort set med samme størrelse, men som måleraflæsningerne afslører, med meget forskelligt energiforbrug, selv når der korrigeres for adfærd, for af stuetemperatur og varmtvandsforbrug. Hus 1 og Hus 2 er ligeledes fra samme byggefirma (et andet), men i dette tilfælde er energiforbruget stort set identisk (bilag 5). Et andet eksempel udgøres af hus 8, som har et meget lavt varmeforbrug, men til gengæld et meget højt elforbrug til apparater. De store forskelle kan udgøre et problem, derved at nogle beboere ikke vil se deres forventninger opfyldt. Mange beboere har således oplevet højere forbrug end forventet (Spørgeskemaundersøgelse, bilag 4). Opgørelsen af energiforbruget (bilag 5) viser, at denne oplevelse sagtens kan være korrekt. Et stykke hen ad vejen kan det også skyldes anden komfort og adfærd end forudsat i beregningerne, der typisk ligger til grund for de forventninger, som bygherrerne stiller kunderne i udsigt. Det bør i den forbindelse overvejes, om de energiforbrug, som bygherrerne stiller i udsigt bør suppleres af en slags følsomhedsanalyse. Ikke som en del af den lovpligtige beregning af energirammen, men som en illustration af, hvad forskellig praksis kan medføre for beboerne. Eksempelvis kan en mindre del af forklaringen på forskelle mellem observeret og forventet forbrug (bilag 5) evt. skyldes at nogle beboere har benyttet eksempelvis gulvvarme i f.eks. badeværelse hele året. Således har Hus 9 i sommerperioden 2009 brugt anslået svarende til 3 kwh/m 2 pr. år mere grundet sommer gulvvarme, eller svarende til ca. 5 % af den samlede energiramme. Dette forbrug ligger dog uden for den aktuelle måleperiode. En praksis som sommergulvvarme regnes ikke med i Be06. Som redegjort for i baggrundsafsnittet har den planlagte feedback via MinBolig portalen ikke fungeret, som følge af tekniske problemer. Dette kan i en evalueringssituation som denne ses som en fordel, idet vi så får et renere billede, af hvad husene kan præstere, og hvad der kan tilskrives komfort og adfærd. Havde der med andre ord været direkte feedback via online forbrugsoplysninger kunne man let have tilskrevet lavenergihusene i sig selv et større energibesparende potentiale, end de nu aktuelt har vist sig at have. Beboererfaringer og viden Vi mener, at der gennem spørgeskemaundersøgelsen er opsamlet en mængde brugbar viden og information om, hvordan beboerne oplever deres nye lavenergibolig. Vi har både i selve bilaget (bilag 4) og her i sammenfatningen trukket nogle generelle tendenser frem. Vi mener dog, at aktører i form af byggefirmaer, arkitekter og rådgivere kan have glæde af at læse og tage ved lære af spørgeskemaundersøgelsen, herunder studere se supplerende kommentarer, der er indkommet på mange 18

19 af spørgsmålene, da de giver et godt billede af beboernes oplevelser. Afhængig af læserens ståsted vil man formentlig bedst hver især kunne uddrage relevante informationer. Svanemærket og øvrig information til beboere Netop i Fremtidens Parcelhuse er information til køber sat i system gennem kravet om at husene skal være Svanemærkede. Svanemærkningen stiller specifikke krav til den information byggefirmaet skal levere til køber af huset: Vedligeholdelsesplan for huset Fremtidig affaldshåndtering af byggematerialer Information om, hvordan man sikrer et godt indeklima Manual for varme- og ventilationssystemet Information om rengøring af ventilationskanaler Selvom Svanemærket således stiller præcise krav til informationsmateriale, er det så meget desto mere overraskende, at kun mellem 35 og 71 % svarer ja til, at man har fået information, skriftligt eller mundtligt (Spørgeskemaundersøgelse, bilag 4) om disse emner. Vi har ikke tilsvarende information fra byggefirmaerne om, hvor mange beboere/købere de har leveret information til. Mellem 37 og 56 % er ikke tilfredse med den information, de har fået, mens mellem 22 og 29 % er tilfredse (se bilag 5 for detaljer). Der er tydeligvis et problem omkring den information, der stilles til rådighed, og som heller ikke den systematiserede tilgang via Svanemærket har været i stand til at løse. Det kan hænge sammen med, at byggefirmaerne generelt har haft svært ved at kommunikere fordelene ved Svanemærket ud til køberne (se Fremtidens Parcelhuse Evaluering af projektet, bilag 6). Imidlertid forklarer det kun en del af problemet, idet beboerne i stor udstrækning ikke er tilfredse med den information de konkret har fået. Kvaliteten af informationen er ikke forsøgt vurderet som en del af projektet, og vi kan således heller ikke konkludere, at den er dårlig eller irrelevant; blot at den for beboerne et stykke hen ad vejen opleves ikke tilfredsstillende. Det er vores vurdering, at tilsvarende udfordringer vil gøre sig gældende ved andre miljø- eller bæredygtighedscertificeringsordninger. Overtemperatur og solafskærmning Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, bilag 4, viser, at en del beboere oplever problemer med høje temperaturer i sommerperioden. Vi har ikke mulighed for at krydse besvarelser med faktiske målinger, og således udpege de konstruktioner, hvor der har været de største problemer med overtemperaturer i sommerens løb. Men flere af husene er klassiske lavenergikonstruktioner med stort sydvendt vinduesareal til gunst for energirammen, idet der så leveres en betydelig andel i form af passiv solvarme i vinterperioden. Uden udhæng eller anden solafskærmning sker det imidlertid på bekostning af overtemperaturer i sommerperioden. Solafskærmning synes ikke i tilstrækkelig at være inddraget i udformningen af boligerne. Man kan også stille spørgsmålstegn, ved om gevinsten på energirammen købes for dyrt. Hvis man eksempelvis flytter 5-10 %-point af et samlet vinduesareal på 40 % fra syd til nord, vil det overslagsmæssigt koste 1,0-2,0 kwh/m 2 år, hvis der f.eks. tages udgangspunkt i Velfac 3-lags 200 Helo vinduer af den type, som er anvendt i Bolig for Livet (se d. 1/ ). 19

20 Paradoksalt nok er det eneste hus, hvor Be06 beregner overtemperatur Hus 4, selvom det rent faktisk er det hus, hvor der er målt de laveste sommertemperaturer. Huset har et vinduesareal på 19,5 %, med følgende fordeling: (N) 34,9 %, (Ø) 18,8 %, (S) 29,8 %, (V) 16,5 %. Huset er samtidig det hus, hvor det aktuelle forbrug ligger tættest på den beregnede energiramme. Man kan vel i hvert fald sige, at der ikke er overensstemmelse mellem Be06 s opfattelse af overtemperatur og beboernes ditto og de målinger, der er udført. Vintertemperatur og varmeanlæg Det er overraskende at flere beboere peger på at indendørstemperaturen om vinteren er for kold og varierende (se spørgeskemaundersøgelse, bilag 4). Husene er velisolerede og bestykket med rigelig kapacitet. Det peger på, at varmeanlæggene enten ikke er indstillet korrekt og/eller at beboerne ikke selv er i stand til at ændre indstillinger, som kan imødekomme problemer med lave temperaturer. Regulering af indeklima og regulering af tekniske installationer i vinterperioden synes generelt at være et problem for beboerne, således rapporterer 67 % at de har haft indkøringsproblemer med boligens tekniske installationer i vinterperioden. Gulvvarmens langsommelige regulering er et af de nævnte problemer. Dette kan både pege på et konstruktionsproblem, men nok ikke mindst et spørgsmål om information om, hvorledes gulvvarmen fungerer og skal anvendes. Gulvvarme, der står alene, kan synes at være en dårlig løsning i lavenergihuse, da de er konservative i deres natur (stor varmekapacitet i tunge materialer), og derfor ikke kan regulere op og ned i takt med, at de moderne vinduer yder deres bidrag, fx ved skiftende skydække. Varmepumpernes effektivitet Forbruget af el til drift af varmepumper er højere end forventet, bilag 5. Det kunne pege på, at varmepumpernes COP-værdi og årsnyttevirkning ikke er så høj i praksis som forventet. I dette projekt er der ikke specifikt målt på varmepumpernes effektivitet, så det må blot konstateres, at forbruget er højere end forventet. Underdimensionerede anlæg kan forklare det højere forbrug. I et hus, hvor der er foretaget logning af elforbuget kontinuerligt over 6 måneder fra oktober til marts, er der imidlertid ingen tegn på, at der ud fra den nævnte måleperiode skulle være et for højt forbrug. Havde forbruget grundet direkte kørsel på elpatron været højere i vintermåneder ville det på den måde kunnet opdages. Måleudstyr I de ni huse er måleudstyr til aflæsning af varmtvandsforbrug og el til bygningsdrift monteret sammen med udstyr til logning af hovedelmåler, gasmåler, bygningselmåler og varmtvandsforbrug. Dette er både en dyr og besværlig løsning i betragtning af, at der i disse år installeres fjernaflæste elmålere i flere forsyningsselskabers område. På den måde tages de første trin i retning af etableringen af det intelligente hjem. Dette sker ikke mindst af hensyn til forsyningsselskabernes muligheder for at planlægge produktion, indkøb og afsætning. Det kommer også den enkelte boligejer til gode, når forbruget en dag kan synliggøres på timebasis. Imidlertid vil det for mange fortsat være en sort boks bare i højere opløsning! Som boligejer, specielt i nybyggede forholdsvis teknologitunge huse, vil det imidlertid være formålstjenligt, at forbruget kan fordeles på de forskellige overordnede forbrugskategorier: Hovedmåler suppleret, måler på bygningsdrift (pumper og ventilationsanlæg), måler på varmtvandsforbrug og i tilfælde af varmepumpeløsninger, måler på elpatron. Derudover vil bimålere knyttet til de enkelte grupper i huset være formålstjenlige. Det er overraskende, at installation af simpelt manuelt aflæst måleudstyr ikke allerede i dag installeres i forbindelse med nybyggeri. Vandmålere koster nogle få hundrede kroner. Afhængig af installationens 20

21 størrelse koster en bimåler til el fra nogle få hundrede til nogle få tusinde kroner. I et nybygningsregnskab på måske 2-4 millioner kr. synes kr. ekstra at være et mindre beløb. En mere detaljeret viden, også selvom den ikke er baseret time eller minutbasis, ville kunne bruges både i forbindelse med fejlfinding, indstilling og adfærdsregulering i forhold til husets drift og brug, og vil utvivlsomt være en fordel for alle parter. For så vidt angår anvendelse af intelligent udstyr til måling og formidling af forbrug kan det, på baggrund af projekts erfaringer, kun anbefales, såfremt kvalitetssikring og ordentlig afprøvning har godtgjort funktionalitet over tid. Eksempelvis kan en batteribaseret måling af fugt og temperatur, uden indbygget batterialarm eller nogen form for indikator for manglende strømforsyning til måler, kun opfattes som uegnet. Stik og forbindelser må ikke kunne falde ud af sig selv, osv. Projektets erfaringer viser, at en konservativ strategi med stabil opsamling af data fra boligens forskellige forbrugskilder i en opløsning betinget af hyppigheden af aflæsninger er langt at foretrække frem for en ustabil og usikker information i høj opløsning. 6. Konklusioner Fra beboerside er der overvejende tilfredshed med husene, om end forbehold for visse forhold omkring specielt indeklima. Beregningsmæssigt og med hensyn til teknisk udførsel er der kun små og begrænsede fejl i de undersøgte huse. Med hensyn til energiforbruget lever otte af ni undersøgte huse ikke op til de beregnede forventninger, men har et højere forbrug. Hvis forbruget ses i forhold til kravene i lavenergiklasse 2, lever fire af ni undersøgte huse op til forventningerne, hvilket må siges at være positivt. I praksis er flere beboere imidlertid blevet overraskede over, at deres huse ikke er mere nøjsomme end de er. Det hænger bl.a. sammen med komfortbehov (høj stuetemperatur) og vaner (badevaner), som indebærer et højere forbrug, som der ikke (kan) tages højde for i beregningerne. Forbruget kan ikke alene forklares ud fra beboervaner, og der er stadig problemer med teknikken. Ved projektering af lavenergihuse skal man fremover være meget opmærksom på at sikre boligerne mod overophedning i sommerperioden, og sikre, at der installeres robuste og brugervenlige installationer, som beboerne er i stand til at anvende og styre uden kurser og komplicerede manualer. Et bedre informationsmateriale og en mere bevidst overleveringsforretning er centrale elementer til sikring af dette. I forlængelse heraf bør der som minimum installeres simpelt manuelt måleudstyr, således at komponenter i lavenergihusenes komplekse energisystem løbende kan reguleres og fejlfindes. Overophedning og utilfredsstillende stuetemperatur i vinterhalvåret lægger op til mere detaljerede undersøgelser, hvor der både foretages en kontrol af indstillinger på varme- og ventilationsanlæg og hvor der foretages mere detaljerede målinger af temperaturer og luftfugtighed i alle rum. Sådanne undersøgelser bør gennemføres i samarbejde med typehusfabrikanter og leverandører af varme- og ventilationsanlæg. Endvidere bør der gennemføres en nøje gennemregning og inspektion på stedet i huse, hvor der bliver registreret overtemperaturer om sommeren, således at klare uoverensstemmelser mellem Be06-beregningen, husets konstruktion og efterfølgende driftsresultater kan elimineres. For at øge andelen, der er tilfredse med indeklimaet, bør der, de steder, hvor der er problemer generelt tilvejebringes mere komfortable temperaturforhold, dvs. mindre varme forhold om sommeren og mere 21

22 varme forhold om vinteren. Her peger besvarelserne på løsninger, som solafskærmning de steder, hvor det ikke er etableret og bedre og mere brugervenlig regulering af varmesystemerne. 22

23 BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1

24 2

25 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet udfylder det hulrum, der er tiltænkt at skulle isoleres, foretages en termografering af de indvendige overflader under vinterforhold. Ved termograferingen registreres de indvendige overfladers temperatur. Lokalt forekommende temperaturforskelle kan indikere, at isoleringsarbejdet ikke er udført korrekt eller i overensstemmelsen med hensigten. Lokalt forekommende temperaturforskelle kan også skylles kuldebroer som ikke kan relateres til de isolerede konstruktioner. Yderligere kan lokalt forekommende temperaturforskelle også skylles luftindtag fra klimaanlæg, hvor forvarmningen af luft ikke forekommer eller hvor temperaturen er sat lavt i forhold til temperaturen inde. Alle de termograferede huse er opført som byggeri med skærpede krav til energiforbrug i forhold til det bygningsreglement hvorefter der er anmodet om byggetilladelse. Det vil sige at der ved husenes opførelse har været et særligt fokus på klimaskærmens termiske forhold for at undgå kuldebroer, luftutætheder og linietab samt lignende byggetekniske forhold som vil øge husets varmetab. Termograferingen har derfor til formål at adressere byggetekniske forhold og løsninger, som der ved efterfølgende byggerier, bør sættes yderligere fokus på for at forbedre og sikre klimaskærmens termiske forhold samt homogenitet. Termografering Overflader med en temperatur over det absolutte nulpunkt (-273 C) udstråler varme. Jo varmere overfladen er, desto mere intens er udstrålingen. Mennesket kan kun se varmen fra overflader med en temperatur på mindst 500 C. Ved bestemmelse af temperaturen på overflader, hvor temperaturen er under 500 C, kan termografering anvendes, idet udstyret, der anvendes til termografering, kan "se" varmestråling fra en overflade med meget lavere temperaturer end det menneskelige øje kan se. Ved termograferingen omsættes intensiteten af strålingen fra en overflade til en temperatur. Til denne beregning benyttes en omregningsformel og kendskabet til overfladens egenskaber for udstråling, også kaldet emissiviteten. Målinger Termografering kan foretages indefra eller udefra. For let som tungt byggeri. Selv om bagvægge f.eks. af letklinkerbeton, murværk, porebeton og i mindre grad gipsplader som indvendig beklædning på et træstolpeskelet til en vis grad vil udjævne lokalt forekommende temperaturforskelle, er termograferingen i dette projekt foretaget indefra ved alle huse, idet der for en del huses vedkommende ikke var ønske om at foretage termograferingen udefra, da en del af husene er konstrueret med facader udført med en ventileret luftspalte. Husets termiske forhold kan ikke undersøges udefra, når facaden er udført med en ventileret luftspalte. Der blev foretaget termografering af 8 huse, Husene er selvstendige bygninger individuelt opført med forskelligt visuelt udtryk. Beskrivelsen af de undersøgte huse indeholder en kort beskrivelse af de enkelte huse samt et foto til illustration. 3

26 Beskrivelse af de undersøgte huse. Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er sortglaseret vingefals tagsten lagt med en hældning på 25. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,08 0,18 0,10 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 25. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,08 0,18 0,10 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig facade i pudset skalmur i tegl og indvendig gips på spånplade fastgjort på træstolpeskelet med isolering. Dampspærren er trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 45. Indvendig skillevæg er opbygget af træstolper beklædt med spånplade og gipsplade. Etagedækket er opbygget af et isoleret træbjælkelag med plankegulv og gips på spredt forskalling til loft i stueetagen. Loft til kip er gips på lægter med isolering, dampspærre, spær med isolering mod et ventileret undertag. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Randfundamentet er to skifter med fundamentsblokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,15 0,18 0,11 [W/m 2 k] 4

27 Huset er opført med udvendig facade i pudset skalmur i tegl og indvendig gips på spånplade fastgjort på træstolpeskelet med isolering. Dampspærren er trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 45. Indvendig skillevæg er opbygget af træstolper beklædt med spånplade og gipsplade. Etagedækket er opbygget af et isoleret træbjælkelag med plankegulv og gips på spredt forskalling til loft i underetagen. Loft til kip er gips på lægter med isolering, dampspærre, spær med isolering mod et ventileret undertag. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Randfundamentet er to skifter med fundamentsblokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,15 0,18 0,11 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 25. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er hvidpignenteret profilbrædder på lægteforskalling med dampspærre og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,08 0,18 0,10 [W/m 2 k] Husets stueplan er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er tagpap lagt i hældning efter indvendigt loft. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget ligger an mod den indvendige side at randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to leca blokke adskilt af isolering lagt på beton ført til bæredygtig bund. U-værdi [W/m 2 k] Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion 0,09 0,17 0,11 5

28 Huset er opført med ventileret beklædning af træ på facaden og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er tagpap lagt i hældning efter indvendigt loft. Loftet er et lag gips på etagedæk/tagspær af træ. Etagedæk og tagspær er isoleret. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to leca blokke adskilt af isolering lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,12 0,13 0,07 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er placeret bag gipslaget. Tagfladen er tagpap lagt i hældning efter indvendigt loft. Loftet er et lag gips på OSB plade fæstnet på bjælkespær af træ. Bjælkespær er isoleret. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et fiberbetonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget ligger an mod den indvendige side at randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med Leca-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. U-værdi [W/m 2 k] Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion 0,13 0,20 0,12 Den gennemførte termografering Termografien blev foretaget den 19. marts 2009, ved ca. 6 C. Vejret var stabilt, med nogen sol i løbet af dagen og svag til let vind mest fra sydøst. Termograferingen blev foretaget med et ThermaCam af typen B2 kamera, der var kalibreret forud for målingerne. Ved måling med kameraet kræves kendskab til overfladernes emissivitet samt omgivelsernes temperatur og relative luftfugtighed. Emissiviteten er valgt til 0,91, som er emissiviteten for hvidt papir, idet de indvendige overflader i de enkelte huse havde hvidmalet tapet. Mørke overflader, fx mørkt træ og læder, har en anden emissivitet end de hvide vægge. Dette medfører, at mørke overflader på de termografiske billeder vil fremstå, som om de har en højere temperatur end de hvide overflader. Referanceværdier for temperatur og relativ luftfugtighed blev indtastet i termograferingsudstyret ud fra målinger taget på stedet. Resultat af termografering Ved termograferingen blev der registreret lokalt forekommende temperaturforskelle mellem lokalt afgrænsede områder og et vægpartis generelle temperatur. Kuldebroerne viser sig hvor varmeledningsevnen ændre sig lokalt. Ændringerne kan skyldes samlinger mellem materialer med væsentlig forskellig varmeledningsevne eller være udtryk for at et byggematerialer med høj varmeledningsevne er ført ind i eller gennem det isolerende lag og derved termisk forbinder indvendige områder med den kolde udvendige side af klimaskærmen. De indvendige overflader kan også termisk være forbundet til de udvendige overflader hvis klimaskærmens isolerende lag i et lokalt område ventileres med kold udeluft. Årsagerne til en kuldebro kan konstruktivt være meget forskellige men kuldebroer er udtryk for at områder i bygningens klimaskærm termiske ændre sig, U-værdien lokalt forringes. Termograferingen kan bruges til at 6

29 vis inhomogeniteter i klimaskærmens isolerende lag. Lokalt forekommende temperaturfald på ensartede overflader kan være udtryk for ringe eller manglende isoleringsmateriale i et område. Yderligere kan isoleringsmaterialet i et område have en ringe eller manglende luftspærring eller være lagt med samlinger der er så åbne at isoleringen reelt ventileres og derved får reducerede isolerende egenskaber. Isoleringen kan også lokalt være reduceret i tykkelse for at give plads til samlebeslag og installationer som ønskes skjult i konstruktionen. De registrerede lokale temperaturforskelle blev efterfølgende opdelt i syv kategorier. De syv kategorier med lokalt forekommende områder med temperaturforskelle er opdelt efter: A: Kold overgang mellem ydervæg og loft B: Kolde hjørner i facade C: Kolde fodpaneler langs facade D: Kolde områder ved spær, lagt an på tung bagvæg eller ydervæg af træstolpeskelet E: Kolde områder i den isolerede klimaskærm F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet G: Kolde samlinger mellem bygningskomponenter Registreringen af overfladetemperaturer ved termografering sker i form af termografiske farvebilleder. Billederne er digitale og temperaturen i billedets enkelte punkter aflæses ved hjælp af en farveskala angivet i hvert billede. I Figur 1 til figur 27 er vist en række eksempler på områder, hvor der er registret lokale temperaturforskelle. Temperaturforskellene forekommer i de digitale billeder som lokalt afgrænsede områder og dets temperatur sættes i forhold til den pågældende vægs generelle temperatur. Figurerne er grupperet efter de syv kategorier, og for hver kategori er årsagen til temperaturforskellen søgt belyst, idet nogle temperaturforskelle sandsynligvis skylles kuldebroer i den valgte konstruktion og andre isoleringsfejl blandt andet manglende luftspærring af isoleringen. De undersøgte huse er opført i forskellig energiklasse, hvorfor billederne afspejler forholdene relateret til det enkelte hus og relativet i forhold til de øvrige målinger foretaget på øvrige huse. Termograferingen afbilder derfor ensartetheden i isoleringsforholdene for det enkelte hus og afslører inhomogeniteten i den termiske skal, klimaskærmen mellem inde og ude. Der er ikke angivet, hvor mange områder eller hvor store arealer der er registreret inden for hver kategori, fordi der kan være flere områder med de viste temperaturforskelle end registrerede, idet termograferingen ikke var total, da der f.eks. ikke blev flyttet møbler før termograferingen. I tabel 1 er de enkelte temperaturforskelle der er registreret inden for hver kategori angivet. Tabel 1. Temperaturforskelle registret ved termografering opdelt efter kategori jvf. de syv kategorier med lokalt forekommende områder med temperaturforskelle ovenfor. Temperaturforskelle er differencen mellem den pågældende vægs generelle temperatur og den laveste temperatur i et på væggen lokalt afgrænset område. For nogle kategorier blev der registreret flere lokalt afgrænsede områder med temperaturer forskellige fra den på den øvrige væg. Der er da angivet den højeste temperaturforskel. Der blev ikke fundet områder med lokalt forekommende temperaturforskelle i de pågældende kategorier i alle huse. Kategori A B C D E F G Temperaturforskelle i C Gennemsnit i C 3,9 4,25 4,3 3,5 7,3 4,7 6,4 Bemærkninger til termografering Kategori A: Kold overgang mellem ydervæg og loft Overgangen mellem ydervæg og loft dækker dels over, samlingen mellem ydervæg og loft for ventileret loftsrum dels over loftet under etageadskillelsen mellem to etager langs ydervæggen i et hus, herunder indadgående som udadgående hjørner mod loft og balkoner og indhakket ved indgangspartier. Målingerne viser, at samlinger mellem elementer med forskellig orientering medfører risiko for etablering af kuldebroer. Områderne omfatter såvel hjørnesamlinger af vægelementer i facaden og hvor indvendige skillevæg af helvægselement i letbeton forbindes til facaden mod endeligt loft som mod loft til etageadskillelse indenfor klimaskærmen. 7

30 Figur 1. Overgang mellem facade, indvendig skillevæg og loft i køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Den indvendige skillevæg er i helvægselement i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 23 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 2. Overgang mellem facade og loft i stue. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på spredt forskalling hæftet på etagedækkets bjælker. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 23 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 8

31 Figur 3. Overgang mellem to facader og loft i spiseskrog i åben forbindelse med køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 C og farven blå 21 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 4. Overgang mellem limtræsbjælker som udgør væg over vinduesparti og loft i stue i åben forbindelse med køkken. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 9

32 Figur 5. Overgang mellem facade, indvendig skillevæg i helvægselement i letbeton og loft i forstue. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 6. Overgang mellem to facader og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 C og farven mørkeblå 21 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 10

33 Figur 7. Overgang mellem facade og loft i køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på spredt forskalling hæftet på etagedækkets bjælker. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 C og farven mørkeblå 22 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori B: Kolde hjørner i facade Hjørner i facaden dækker over det lodrette hjørne mellem to ved siden af hinanden i samme vandrette plan beliggende vægge dels over udadgående hjørner som indadgående hjørner og går fra gulv til loft. Hjørnesamlingen mellem gavl og facade giver traditionelt risiko for små svært tilgængelige hulrum. Gøres der isoleringsmæssigt ikke noget ekstraordinært for at isolere i hjørnet mellem facader vil hjørnet være lidt koldere end de tilstødende vægflader da netop hjørnet er påvirket af kulden fra to sider, se figur 8 og figur 11. Målingerne viser, at hvis der i et byggeri ikke gøres noget ekstraordinært for varmeteknisk at sikre et velisoleret hjørne mellem tilstødende facader, kan det medføre kuldebroer. Figur 8. Overgang mellem to facader og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er hvidpigmenteret profilbrædder på spredt forskalling og isolering ovenover mod et ventileret tagrum med dampspærre mellem 11

34 forskalling og isolering. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rødgul 24 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 9. Overgang mellem facader, indvendig skillevæg og loft i wc-rum. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Indvendig skillevæg er helvægselement i letbeton Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 20 C og farven mørkeblå 16 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 10. Overgang mellem to facader og loft i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Loftet til kip er et lag gips på OSB plade fæstnet på træbjælkespær. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Der er isolering mellem bjælkespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 12

35 Figur 11. Overgang mellem to facader og loft i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på etagedæk af træ. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 26 C og farven mørkeblå 23 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori C: Kolde fodpaneler langs facade Kolde fodpaneler langs facaden blev observeret i enkelte af de observerede huse. Kolde fodpaneler blev ikke observeret på steder med en isoleret facade nedenunder. Målingerne viser enkelte fundamentsløsninger, der varmeteknisk distancerer fra fundamentsløsninger med reelt lavt linietab. 13

36 Figur 12. Overgang mellem to facader og gulv i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Gulvet er 14 mm parket på polyfilt. Terrændækket er 100 mm beton med gulvvarme lagt på 275 mm thermisol grus. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 100 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 24 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 14

37 Figur 13. Overgang mellem to facader og gulv i stue i åben forbindelse med spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Gulvet er 14 mm parket på polyfilt. Terrændækket er 100 mm beton med gulvvarme lagt på 275 mm thermisol grus. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 100 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 23 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 14. Overgang mellem to facader og gulv i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. gulvet er 22 mm trægulv på gulvkarton på gulvvarmefordelingsplade. Terrændækket er 100 mm beton med 25 mm kantisolering på 450 mm terrænbats lagt på et 150 mm kapillarbrydende lag. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 80 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori D: Kolde områder ved spær, lagt an på tung bagvæg eller ydervæg af træstolpeskelet Termografiske observationer af overgangen mellem facade og loft viser for observationer i enkelte huse spærfodens eller forskallingsbræddernes kontaktpunkt med bagvæggen, bestående af såvel letbeton som 15

38 træstolpeskelet, som regelmæssige punktformede vel afgrænsede områder med temperaturforskelle på loft og væg. Afhængigt af hvor omhyggelig isoleringsarbejdet er udført omkring spærfoden vil de regelmæssige punktformede områder med temperaturforskelle i en omegn på loft og væg mod facaden være mere eller mindre vel afgrænsede, se figur 15 og figur 16. Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af, at lægge spærfoden an mod bagvæggen af letklinkerbeton eller, mangelfuld vindspærring at isoleringen omkring spærfødder og forskallingsbrædder som underlag for loftbeklædning. Figur 15. Overgang mellem facade og loft i bryggers. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rødgul 24 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 16. Overgang mellem facade og loft i spiseskrog i åben forbindelse med køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 25 C og farven blågul 23 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 16

39 Kategori E: Kolde områder i den isolerede klimaskærm Kolde områder i den isolerede klimaskærm blev observeret i enkelte af de observerede huse under termograferingen. Under databehandlingen af de termograferede huse blev der skelnet mellem lokalt afgrænsede kolde områder og kolde områder ved loft. Lokalt afgrænsede kolde områder i den isolerede facade blev observeret i nogle huse under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i facaden og viser sig på den indvendige side som afgrænsede kolde områder, se figur 17 til figur 19. Målingerne viser den varmeteknisk konsekvens af inhomogen varmeisolering af facaden. Figur 17. Ydervæg og overgang mellem facade og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 C og farven mørkeblå 17 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 18. Loft i stue mod facade. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 23 C og farven mørkeblå 13 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 17

40 Figur 19. Loft i køkken mod facade med åben forbindelse til spisekrog. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på etagedæk af træ. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet Kolde områder i den isolerede facade langs overgangen mellem facaden og loftet blev observeret under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i konstruktionen og viser sig på den indvendige side som et afgrænset koldt område, se figur 20 til figur 22. Samlingen mellem loft og facade giver risiko for små svært tilgængelige hulrum som kan give anledning til en kuldebro. Ved isolering af overgangen mellem facaden og loftet er det nødvendigt at sikre sig, at isoleringen ikke glider fra hinanden, samt at isoleringen samles så tæt, at kold luft ikke kan passere ind på den varme side af isoleringen. Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af at isoleringen i facaden langs loftet er varmeledningsmæssig inhomogen, ventileret, reduceret eller manglende. 18

41 Figur 20. Overgang mellem facade og loft i køkken. Køkken er i åben forbindelse med stue og spisekrog. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet til kip er et lag gips på nedforskallet loftunderlag fæstnet på undersiden af plankespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 C og farven mørkeblå 18 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 21. Overgang mellem facade og loft i stue. Stuen er i åben forbindelse med køkken og spisekrog. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet til kip er et lag gips på nedforskallet loftunderlag fæstnet på undersiden af plankespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 22. Loft i wc-rum mod facade. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træskelet. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Loftet er et lag gips på OSB plade fæstnet på træbjælkespær. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Der er isolering mellem træbjælkespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 22 C og farven mørkeblå 18 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 19

42 Kategori G: Kolde samlinger mellem bygningskomponenter Kolde områder i omegnen af overgang mellem bygningskomponenter blev observeret i alle husene under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i konstruktionen og viser sig på den indvendige side som et afgrænset koldt område, se figur 23 og figur 27. Samlingen ved bygningspomponenter i loft og facade giver risiko for små svært tilgængelige hulrum og uisolerede samlinger som derved kan give anledning til en introduceret kuldebro. Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af varmeledningsmæssig inhomogenitet i isoleringen omkring dørkarme, vinduesrammer, loftslemme og gennembrydninger til gennemføringer af tekniske installationer i loft og facade. Figur 23. Overgang mellem muret skorsten i tegl og loft til kip på repos. Loftet er et lag gips på lægter fastgjort til spær. Dampspærren er trukket et stykke ind i isoleringen og lagt mellem lægter og spær. Der er isoleret mellem spær og lægter. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 22 C og farven mørkeblå 17 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 20

43 Figur 24. Overgang mellem karm til havedør i facade og gulv i spisekrog i åben forbindelse med stue og køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Gulvet er 14 mm parket på polyfilt. Terrændækket er 100 mm beton med gulvvarme lagt på 275 mm thermisol grus. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 100 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 23 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 21

44 Figur 25. Overgang mellem hanebåndsbjælke og loft til kip i værelse. Loftet er et lag gips på lægter fastgjort til spær. Dampspærren er trukket et stykke ind i isoleringen og lagt mellem lægter og spær. Der er isoleret mellem spær og lægter. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 C og farven mørkeblå 18 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 22

45 Figur 26. Overgang mellem loftslem og loft i bryggers. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven blå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 23

46 Figur 27. Overgang mellem karm til havedør i facade og gulv i gang med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. gulvet er 22 mm trægulv på gulvkarton på gulvvarmefordelingsplade. Terrændækket er 100 mm beton med 25 mm kantisolering på 450 mm terrænbats lagt på et 150 mm kapillarbrydende lag. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 80 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 C og farven mørkeblå 12 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Diskussion For at undersøge om husene er opført med en homogen termisk bygningsskald og undersøge om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet udfylder det hulrum, der skal isoleres og omkranser hele den varme kerne af husene, er der foretaget en termografering af de indvendige overflader under vinterforhold. Ved termograferingen registreres de indvendige overfladers temperatur og dermed lokalt forekommende afgrænsede områder med en temperatur forskellig fra temperaturen på den øvrige væg. De registrerede observationer af temperaturforskelle varierer efter kategori. For at kunne foretage en sammenligning af effekten af de forskellige kategorier, der er lavet registreringer for, er de lokale temperaturvariationer opgjort. Selv om der er forskelle på de registrerede lokalt forekommende temperaturforskelle kan der ud fra de udførte observationer ikke konstateres signifikante forskelle mellem temperaturforskelle på overflader af konstruktioner med forskellig opbygning. De lokalt forekommende termiske variationer i klimaskærmen tilfalder de lokalt anvendte metoder til at udføre isoleringsarbejdet indenfor de enkelte kategorier. Der er behov for at gennemtænke samlingsdetaljer og metoder til at sikre optimal udnyttelse at isoleringsmaterialernes termiske ydeevne. Speciel fokus skal henledes på kategorierne E: Kolde områder i den isolerede klimaskærm. Kategorien omfatter, lokalt forekommende kolde overflader, typisk i forbindelse med installationer til sikring af et stabilt, varmt og sundt indeklima som varmevekslere, installationsskabe og installationer til at sikre luftskifte i huset. F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet. Kategorien omfatter, samlingen mellem loft og facade hvor der er risiko for små svært tilgængelige hulrum som kan give anledning til kuldebro. Ved isolering af overgangen mellem facaden og loftet er det nødvendigt at sikre sig, at isoleringen ikke glider fra hinanden, samt at isoleringen samles så tæt, at kold udeluft ikke kan passere ind på den varme side af isoleringen, Da isoleringsmaterialet derved ventileres med kold udeluft og dermed mister sine termiske egenskaber. G: Kolde samlinger mellem bygningskomponenter. Kategorien omfatter, kolde områder i omegnen af overgang mellem bygningskomponenter. Samlinger mellem bygningskomponenter i loft og facade giver risiko for små svært tilgængelige hulrum, faste forbindelser mellem inde og ude og uisolerede samlinger som derved kan give anledning til kuldebro. Jo mere velisoleret et hus er desto større termisk konsekvens har det lokalt at introducere termiske inhomogenitet i klimaskærmen af de viste kategorier. 24

47 Konklusion Den termografiske gennemgang af de indvendige overflader viser, at uanset hvilket konstruktionsprincip der er anvendt, er der konstateret afgrænsede områder med lavere temperaturer end omgivelserne. De observerede lave temperaturer optræder i lokalt afgrænsede områder. De observerede temperaturforskelle, mellem de afgrænsede områder og den omgivende klimaskærm, er mindre. Selv om der er afvigelser mellem de registrerede temperaturforskelle, kan der, ud fra de her refererede målinger, ikke konstateres signifikante afvigelser mellem temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, opført med tunge som lette materialer. Årsagen til lokalt forekommende temperaturforskelle kan ikke med sikkerhed angives, uden at der foretages en destruktiv undersøgelse af konstruktionerne. De termografiske observationer kræver temperaturfald over isoleringen, som opnås i vinterhalvåret. De undersøgte huse er alle opført med et specielt fokus på at optimere den termiske ydeevne af isoleringsmaterialerne i klimaskærmen. Det er derfor bemærkelsesværdigt at der viser sig lokalt forekommende temperaturfald på indvendige overflader. De lokalt forekommende temperaturfald er i mange tilfælde ikke overraskende. De observerede temperaturforskelle er ikke ualmindelige for dansk byggeskik. For at øge klimaskærmens termiske ydeevne er det nødvendigt at udnytte isoleringsmaterialernes termiske ydeevne bedre f.eks. ved at sikre at isoleringsmaterialerne ikke ventileres at udeluft eller gennembrydes af kuldebroer. Generelt skal konstruktionen i klimaskærmen være lufttæt. Både for at forhindre fugtophobning i den isolerede del af klimaskærmen, men også for at forhindre luftgennemstrømning i den isolerede del af klimaskærmen, som vil reducere isoleringsevnen af isoleringsmaterialet. Ligeledes er det vigtigt at sætte fokus på samlinger mellem bygningskomponenter, spring i klimaskærmen samt hvor klimaskærmen påvirkes at kulde fra flere sider f.eks. ved hjørner. 25

48 26

49 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh 27. aug Journal nr Side 1 af 13

50 Side 2 af 13

51 Energiberegningerne Energimærkning af bygninger sker ved en beregning af energibehovet til varme og varmt brugsvand i programmet BE06. I det følgende gennemgås kort de beregningsmodeller, der ligger til grund for energimærkningen af 9 lavenergihuse fra Fremtidens Parcelhuse i Herfølge. De specifikke huse ses nedenfor: Hus nr. Firma Dokumentation Hus 1 Eurodan BE06 fil Hus 2 Eurodan BE06 fil Hus 3 Grønne Lykke BE06 fil Hus 4 Grønne Lykke BE06 fil Hus 5 Brdr. Beierholm BE06 fil Hus 6 Hornsherredhus BE06 udskrift Hus 7 Tessebølle BE06 fil Hus 8 Reform BE06 fil Hus 9 Lind & Risør BE06 udskrift Der er i gennemgangen af bygningsmodellerne kun medtaget de beregningsinput, der umiddelbart vurderes at være direkte fejlagtige eller usandsynlige uanset om de vil øge eller sænke energibehovet generelt. Generelt er alle bygningsmodellerne udført med få fejl, som ikke umiddelbart ændre på selve energimærket, der for alle husene svarer til et Lavenergiklasse 2. En samlet liste med alle input er vist i Appendiks A. Side 3 af 13

52 Energibehov [kwh/m²] Eurodan A Beregnet energibehov 48,5 kwh/m² Kommentarer til beregningsinput: 1) Der er for ventilationsanlæggets elforbrug anvendt en SEL værdi på 0,4 kj/m³, hvilket er meget lavt. Værdien er muligvis kun det halve af den egentlige eller endnu mindre. Ændres værdien fra 0,4 til 0,8 kj/m³ ændres energibehovet til 51,4 kwh/m² 2) Solfangeren er indtastet med en hældning på 45. Ud fra fotos vurderes den reelle hældning at være grader, hvorved energibehovet ændres til 48,9 kwh/m². Den samlede effekt af ovenstående korrektioner kan ses af figuren nedenfor: Beregnet energibehov BR krav Lavenergiklasse 2 Krav Beregnet behov Korrigeret beregning Lavenergiklasse 1 Krav Figur 1 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede Side 4 af 13

53 Energibehov [kwh/m²] Eurodan B Beregnet energibehov 49,5 kwh/m² Kommentarer til beregningsinput: (Samme som for Eurodan A ovenfor) 1) Der er for ventilationsanlæggets elforbrug anvendt en SEL værdi på 0,4 kj/m³, hvilket er meget lavt. Værdien er muligvis kun det halve af den egentlige eller endnu mindre. Ændres værdien fra 0,4 til 0,8 kj/m³ ændres energibehovet til 52,4 kwh/m² 2) Solfangeren er indtastet med en hældning på 45. Ud fra fotos vurderes den reelle hældning at være grader, hvorved energibehovet ændres til 49,9 kwh/m². Den samlede effekt af ovenstående korrektioner kan ses af figuren nedenfor: 100 Beregnet energibehov BR krav Lavenergiklasse 2 Krav Beregnet behov Korrigeret beregning Lavenergiklasse 1 Krav Figur 2 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede Side 5 af 13

54 Energibehov [kwh/m²] Grønne Lykke A Beregnet energibehov 44,1 kwh/m² Kommentarer til beregningsinput: 1) Der er anvendt samme U-værdi for alle vinduer (og døre) på 1,25 W/m²K. Fra den oplyste g-værdi for ruden på 0,63 kan det antages, at der er anvendt en 2-lags energirude og da vinduerne tilsyneladende har mange oplukkelige felter vurderes U-værdien på 1,25 W/m²K umiddelbart at være meget lav. 2) Der er anvendt samme default skygge på alle vinduer. Der er oprettet skygger, men disse er ikke anvendt/indhentet for hvert vindue. Energibehovet vil stige såfremt de oprettede skygger var blevet anvendt. 3) Der er anvendt en dimensionerende frem- og returløbstemperatur på hhv. 28 og 20 C, hvilket vurderes at være i underkanten for at kunne opretholde en rumtemperatur på 20 C. Den samlede effekt af ovenstående korrektioner kan ses af figuren nedenfor, hvor U-værdien for vinduer ændres til 1,4 W/m²K og frem- og returløbstemperatur ændres til 35/30 C. Der ændres ikke på default skyggen. 90 Beregnet energibehov BR krav Lavenergiklasse 2 Krav Beregnet behov Korrigeret beregning Lavenergiklasse 1 Krav Figur 3 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede Side 6 af 13

55 Energibehov [kwh/m²] Grønne Lykke B Beregnet energibehov 45,9 kwh/m² Kommentarer til beregningsinput: (Samme som for Grønnelykke B ovenfor) 1) Der er anvendt samme U-værdi for alle vinduer (og døre) på 1,25 W/m²K. Fra den oplyste g-værdi for ruden på 0,63 kan det antages, at der er anvendt en 2-lags energirude og da vinduerne tilsyneladende har mange oplukkelige felter vurderes U-værdien på 1,25 W/m²K umiddelbart at være meget lav. 2) Der er anvendt samme default skygge på alle vinduer. Der er oprettet skygger, men disse er ikke anvendt/indhentet for hvert vindue. Energibehovet vil stige såfremt de oprettede skygger var blevet anvendt. 3) Der er anvendt en dimensionerende frem- og returløbstemperatur på hhv. 28 og 20 C, hvilket vurderes at være i underkanten for at kunne opretholde en rumtemperatur på 20 C. Den samlede effekt af ovenstående korrektioner kan ses af figuren nedenfor, hvor U-værdien for vinduer ændres til 1,4 W/m²K og frem- og returløbstemperatur ændres til 35/30 C. Der ændres ikke på default skyggen. 90 Beregnet energibehov BR krav Lavenergiklasse 2 Krav Beregnet behov Korrigeret beregning Lavenergiklasse 1 Krav Figur 4 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede Side 7 af 13

56 Energibehov [kwh/m²] Brdr. Beierholm Beregnet energibehov 52,1 kwh/m² Kommentarer til beregningsinput: 1) Der er anvendt en dimensionerende frem- og returløbstemperatur på hhv. 23 og 20 C, hvilket vurderes at være i underkanten for at kunne opretholde en rumtemperatur på 20 C. Den samlede effekt af ovenstående kan ses af figuren nedenfor: 90 Beregnet energibehov BR krav Lavenergiklasse 2 Krav Beregnet behov Korrigeret beregning Lavenergiklasse 1 Krav Figur 5 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede Side 8 af 13

57 Hornsherredhus Gennemgang baseret på udskrift fra BE06. Beregnet energibehov er ikke opgivet (Billede ikke tilgængeligt) Kommentarer til beregningsinput: 1) Linietab for samlingen mellem vinduer og fals er ikke medtaget. 2) Temperaturfaktoren for opstillingsrummet for varmtvandsbeholderen er sat til 1, svarende til at den står ude. Der er desuden ikke angivet længder eller varmetabskoefficienter for rør til varmtvandsinstallationen. 3) Ladekredsen til varmtvandsbeholderen er markeret som "ikke styret". 4) Rørlængden i solvarmeanlægget er sat til 0 meter. 5) Elforbruget til varmepumpens automatik er sat til 0 W. Den samlede effekt af ovenstående korrektioner kan ikke beregnes da beregningsmodellen ikke har været tilgængelig. Side 9 af 13

58 Energibehov [kwh/m²] Tessebølle Beregnet energibehov 55,1 kwh/m² Kommentarer til beregningsinput: 1) Der er angivet en varmetabskoefficient på 2 W/mK for varmtvandsrørene. Ændres værdien til 0,2 W/mK falder energibehovet til 53,7 kwh/m² 2) Ladekredsen til varmtvandsbeholderen er markeret som "ikke styret". Ændres dette til styret falder energibehovet til 54,0 kwh/m². 3) Solvarmepanelerne er angivet til at have en hældning på 0. Den samlede effekt ved ændring af varmtvandsrørenes varmetabskoefficient til 0,2 W/mK, Ladekredsen til varmtvandsbeholder til "styret" og solvarmepanelernes hældning til 30 ses af figuren nedenfor: 100 Beregnet energibehov BR krav Lavenergiklasse 2 Krav Beregnet behov Korrigeret beregning Lavenergiklasse 1 Krav Figur 6 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede Side 10 af 13

59 Energibehov [kwh/m²] Reform Beregnet energibehov 57,6 kwh/m² Kommentarer til beregningsinput: 1) 10 af de 16 vinduerne har en rude med en g-værdi på 0. Ændres disse til en g-værdi fra 0 til 0,53, som er anvendt for de resterende, sænkes energibehovet til 52,9 kwh/m² Den samlede effekt ved ændring af ovenstående ses af figuren nedenfor: 90 Beregnet energibehov BR krav Lavenergiklasse 2 Krav Beregnet behov Korrigeret beregning Lavenergiklasse 1 Krav Figur 7 Sammenligning af energibehov kravene, det beregnede energibehov og korrigerede Side 11 af 13

60 Lind & Risør Beregnet energibehov 60,7 kwh/m² Kommentarer til beregningsinput: 1) Der er anvendt en forholdsvis høj effektivitet for varmegenvindingen på 0,97. 2) Den interne varmelast regnes normalt for 1,5 + 3,5 W/m 2. Her er anvendt 1,5+2,5 W/m 2. 3) Der er valgt en pumpetype A, svarende til at den er i drift året rundt. 4) Fremløbstemperaturen til det varme brugsvand er sat til 0. Den samlede effekt af ovenstående korrektioner kan ikke beregnes, da beregningsmodellen ikke har været tilgængelig. Side 12 af 13

61 Appendiks A Firma Eurodan Eurodan Grønne Lykke Grønne Lykke Brdr. Beierholm Hornsherredhus Tessebølle Reform Lind & Risør Adresse Hus 1 Hus 2 Hus 3 Hus 4 Hus 5 Hus 6 Hus 7 Hus 8 Hus 9 Lavenergiklasse Energibehov [kwh/m²] 48,5 49,5 44,1 45,9 52,1? 55,1 57,6 60,7 Rotation Opvarmet etageareal ,5 154,8 147, ,7 Varmekapacitet Brugstid Varmeforsyning primær Kedel Kedel El+fordeling El+fordeling Kedel El+fordeling Kedel Kedel Kedel Supplerende varmeforsyning Solvarme Solvarme Varmepumpe Varmepumpe Solvarme Solvarme+VP Solvarme Varmepumpe Klimaskærm Loft areal ,5 110,68 110,7 147, ,4 Loft U-værdi 0,08 0,08 0,15 0,15 0, / ,09 0,1 0,1 Gulv areal ,6 90,74 90, , ,6 Gulv U-værdi 0,1 0,1 0,1 0,1 0,12 0,08 0,11 0,1 0,11 Ydervæg areal 130,7 145,5 122,1 118,1 110, ,8 184,9 Ydervæg U-værdi 0,18 0,18 0,16 0,16 0, / ,12 0,15 0,16 Andet areal 6,97 56 / 47 7,4 Andet U-værdi 0, / ,14 Linietab Længde linietab fundament 58, ,7 35,8 57,4 61, , / 12.3 Linietabskoefficient 0,12 0,13 0,13 0,13 0, / ,12 0, / 0.16 b-faktor ok ok ok ok ok ok ok ok ok Længde linietab vinduer 79,4 85,9 101,73 102,01 81,6 Ikke opgivet Linietabskoefficient 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 Ikke opgivet 0,04 0,03 - Vinduer Antal Areal 34,5 36,4 31,716 30,238 35,1 28,3 49,729 42,3 U-værdi W/m²K ca ca for alle 1.25 for alle ca g-værdi 0,63 0,63 0,63 0,63 0,63 0,56 0, ,63 Skygger Ok Ok kun default kun default ok ok ok ok - men solafsk ok Ventilation Nilan 300ec Areal ,5 154,8 147, ,7 qm, vinter 0,33 0, ,3 0,3 0,35 0,3 0,41 Virkningsgrad 0,9 0, ,9 0 0,89 0,85 0,97 Ti qn 0,085 0,085 0,3 0,3 0, ,08 0,085 0,13 SEL 0,4 0, ,8 0 1,2 1 1 qm,sommer 0,33 0, ,3 0,3 0,36 0,3 0,41 qn, sommer 0,9 0,9 1,2 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Intern varmelast Areal ,5 154,8 147, Varmefordelingsanlæg 2-streng 2-streng 2-streng 2-streng 2-streng 2-streng 2-streng 2-streng 2-streng Fremløbstemperatur Returløbstemperatur Pumpe K K K K K K K K A Pnom Fp 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,4 0,4 0,8 0,4 Varmt brugsvand 250 l/m² pr. år 250 l/m² pr. år 250 l/m² pr. år 250 l/m² pr. år 250 l/m² pr. år 250 l/m² pr. år 250 l/m² pr. år 250 l/m² pr. år 250 l/m² pr. år Varmt brugsvands temperatur, C Beholder volumen Fremløbstemperatur Elopvarmning Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Solvarmespiral i top Ja Ja Ja Ja Ja Varmetab fra beholder 1,9 1,9 2,2 2,2 2,2 1,3 2 2,2 2,2 Temperaturfaktor for opstillingsrum Længde tilslutningsrør, m Tab, W/mK 0,17 0,17 0,17 0,17 0, ,17 0,2 b-faktor Ladekreds pumpe, W Styret Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Nej Lade effekt kw Kedel ZSB 3-16A ZSB 3-16A Ingen Ingen pro Ingen Europur 3-13 Ej oplyst Baxi WBG 15 C Brændsel Gas Gas Gas Gas Gas Gas Nominel effekt 15,3 15,3 13, Andel af nominel effekt til VVB Virkningsgrad fuld 0,98 0,98 0,98 0,98 0,98 0,98 Korrektion 0,001 0,001 0,0022 0,001 0,001 0,002 Dellast 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Virkningsgrad dellast 1,07 1,07 1,06 1,05 1,07 1,09 Kedeltemperatur Korrektion 0,001 0,001 0,0022 0,001 0,001 0,004 Tabsfaktor 0,005 0,005 0,0067 0,001 0,005 0,016 Andel til rum 0,75 0,75 0,75 0,7 0,75 0,5 Kedeltemperatur, min Temperaturfaktor Blæser W El til automatik Solvarme Brugsvand Brugsvand Kombineret Kombineret Brugsvand Areal 4,6 4,6 5 2,4 3 Horisont afskæring Orientering s s s s s Skygge venstre/højre Hældning Varmetabskoefficient 4,2 4,2 3,5 3,7 3,82 Rørlængde 20 m 20 m 20 m 0 m 10 m Varmetab, W/mK 0,17 0,17 0,17 1,3 0,2 Effektiviteter 0.78 / / / / / 0.91 Pumpe i solfanger kreds, W Automatik, W Varmepumpe svk 7/150 combi svk 7/150 combi LWA 303 SOL VP 18m. BV Type Kombineret Kombineret Kombineret Kombineret Andel af etageareal Nominel effekt 4.9 / / / / 1.9 Nominel COP 3.6 / / / / 3.9 Rel. COP 0,9 0,9 0,9 0,8 Temperatur kold side 0 / 0 0 / 0 20 / / 20 Temperatur varm side 45 / / / Kold side Jordslange Jordslange Aftræk Aftræk Varm side Varmeanlæg Varmeanlæg Varmeanlæg Indblæsning Særligt udstyr 0 / 0 0 / 0 0 / 0 0 Automatik 40 / 0 40 / 0 0 / 0 0 VP tilknyttet ventilationen VGV eff 0 Indblæsning 20 Luftstrømsbehov m³/s 0,06 Korrigeret energibehov [kwh/m²] 51,6 52,6 48,2 49,3 52,1-51,3 52,9 - El bygningsdrift (ikke * 2,5) [kwh/m²] 5,3 5,2 1,1 (ex VP) 1,2 (ex VP) 4,7-5,5 4,5 - Side 13 af 13

62 Notat BILAG 3 Afdelingen for Energi og Miljø Niels C. Bergsøe 08. dec Journal nr Ventilationsmålinger, Fremtidens parcelhuse, Herfølge 1

63 Notat 2

64 Notat Ventilationsmålinger, Fremtidens parcelhuse, Herfølge I BR08 var kravet til udelufttilførslen i boliger 0,35 l/s pr. m 2 gulvareal. I BR10, som trådte i kraft den 30. juni 2010 og med en overgangsperiode på 6 måneder, er kravet fastlagt til 0,3 l/s pr. m 2 etageareal. Tilsyneladende er kravet til udelufttilførslen mindsket fra BR08 til BR10, men som det fremgår, er det arealgrundlaget, der er ændret. Kravet til udelufttilførslens størrelse er uændret. I boliger med normal rumhøjde svarer kravet til et luftskifte på ca. 0,5 gange pr. time (0,5 h -1 ). Indtil BR08 var betegnelsen luftskifte den almindelige udtryksmåde. Selv om bygningsreglementet anvender enheden l/s pr. m 2, er det valgt i dette notat at anvende den tidligere betegnelse luftskifte. Overordnede erfaringer fra tidligere undersøgelser er, at ventilationen i naturligt ventilerede enfamiliehuse i gennemsnit er lidt under 0,5 gange pr. time, mens ventilationen i enfamiliehuse med mekanisk udsugning i gennemsnit er lidt over 0,5 gange pr. time. I nyere enfamiliehuse med mekanisk indblæsning, mekanisk udsugning og varmegenvinding er erfaringerne, at ventilationen i gennemsnit er tæt på bygningsreglementets krav. I denne undersøgelse er det fundet, at ventilationen i gennemsnit for alle 9 huse er 0,55 gange pr. time. I to huse er ventilationen særlig høj, Hus 2 og Hus 5, med henholdsvis 0,78 gange pr. time og 0,9 gange pr. time. Det er ikke umiddelbart muligt at pege på årsager hertil. Beboerne i Hus 2 kommenterede i forbindelse med luftskiftemålingerne, at der ofte var (for) varmt i deres hus, og venner på besøg havde påpeget det samme. De tilskrev problemet gulvvarmen. Temperaturmålingerne viser også, at der er varmt i huset. Muligvis åbnede beboerne vinduer for at bringe temperaturen ned, hvorved ventilationen blev forøget. Det er muligt, at ventilationsanlægget ikke kørte optimalt i måleperioden. Hus 3 og Hus 4 er naturligt ventilerede boliger. Ventilationen i disse huse er under bygningsreglementets krav. Det er tidligere fundet, at ventilationen i naturligt ventilerede enfamiliehuse i gennemsnit er lidt under 0,5 gange pr. time. På de næste sider er der indsat figurer med resultaterne af henholdsvis ventilationsmålingerne og temperaturmålingerne. 3

65 Notat Figur 1: Gennemsnit (sort), minimum (blå) og maksimum (rød) temperatur i 9 huse, se detaljer for de enkelte huse og måneder i figur 3 Figur 2: Gennemsnit (sort), minimum (blå) og maksimum (rød) luftfugtighed i 9 huse 4

66 Notat 5

67 Notat Figur 3: Gennemsnitstemperatur i de enkelte huse i de enkelte måneder. 6

68 Notat Figur 4: Luftskifte i de 9 huse 7

69 Notat Figur 5: Timemålinger af luftfugtighed (RH, %) 8

70 Notat Figur 6: Målinger af temperatur, ⁰C 9

71 Notat Tabel 1: Måling af RH i perioden marts til december 2009 Ude Hus 1 Hus 2 Hus 3 Hus 4 Hus 5 Hus 6 Hus 7 Hus 8 Hus 9 Min. Max. Gns. Middelværdi ( ) 69,7 41,7 41,2 47,1 45,1 43,0 39,4 44,5 41,2 43,2 StdAfv. ( ) 27,7 6,8 6,6 6,2 7,2 7,7 7,4 6,7 7,0 6,6 Marts 76,5 32,9 30,1 35,2 34,6 31,3 30,0 38,8 34,1 35,5 30,0 38,8 33,6 April 70,9 33,9 33,4 39,3 36,9 35,4 31,0 37,2 33,3 36,5 31,0 39,3 35,2 Maj 72,3 39,3 39,0 44,3 41,1 40,7 36,5 41,4 35,8 40,5 35,8 44,3 39,8 Juni 70,6 42,5 42,4 45,8 44,2 43,2 39,8 45,0 38,4 42,6 38,4 45,8 42,7 Juli 75,0 49,6 48,6 52,1 53,7 52,8 47,1 52,1 46,4 50,7 46,4 53,7 50,3 August 72,5 46,7 47,5 50,0 52,3 51,1 45,2 48,9 44,2 48,8 44,2 52,3 48,3 September 76,9 44,9 47,4 50,1 49,0 48,3 44,0 49,4 40,9 50,3 40,9 50,3 47,1 Oktober 76,9 38,8 38,2 50,7 43,7 42,0 36,7 42,2 41,9 42,2 36,7 50,7 41,8 November 53,8 42,8 39,2 50,2 45,1 39,7 40,0 44,7 48,6 42,0 39,2 50,2 43,6 December 47,0 40,3 38,6 46,2 43,1 36,9 36,6 39,9 45,8 35,4 35,4 46,2 40,3 maximum 76,9 49,6 48,6 52,1 53,7 52,8 47,1 52,1 48,6 50,7 minimum 47,0 32,9 30,1 35,2 34,6 31,3 30,0 37,2 33,3 35,4 gennemsnit okt-dec 59,2 40,6 38,7 49,0 44,0 39,5 37,8 42,3 45,4 39,9 10

72 Notat Tabel 2: Måling af Temperatur i perioden marts til december 2009 Ude Hus 1 Hus 2 Hus 3 Hus 4 Hus 5 Hus 6 Hus 7 Hus 8 Hus 9 Min. Max. Gns. Middelværdi ( ) 12,9 23,4 24,5 23,6 23,3 23,2 24,2 22,7 24,4 23,0 StdAfv. ( ) 6,2 2,5 2,4 2,4 2,1 2,0 2,7 2,5 3,3 2,5 Marts 4,8 22,2 24,0 23,5 23,3 22,6 22,8 20,9 22,5 21,5 20,9 24,0 22,6 April 9,9 23,2 24,0 23,5 22,7 22,8 24,3 22,6 24,4 22,6 22,6 24,3 23,3 Maj 13,2 23,2 24,1 23,1 23,1 23,1 24,2 22,8 25,4 23,0 22,8 24,2 23,5 Juni 15,5 24,1 25,2 23,7 23,5 23,5 24,9 23,5 25,7 23,7 23,5 25,2 24,2 Juli 19,8 25,8 26,4 25,6 24,2 24,6 26,2 25,1 26,9 25,3 24,2 26,4 25,6 August 19,5 26,0 26,7 25,9 23,7 24,4 26,3 25,3 27,1 24,9 23,7 26,7 25,6 September 16,1 24,3 24,7 24,2 23,5 23,6 24,7 23,1 26,3 22,6 22,6 24,7 24,1 Oktober 8,6 22,4 24,1 22,1 23,6 22,4 23,4 21,3 21,4 21,6 21,3 24,1 22,5 November 7,5 21,7 23,8 22,5 23,7 23,3 22,4 21,1 22,1 21,7 21,1 23,8 22,5 December 7,2 19,0 20,3 20,1 21,0 20,5 20,2 19,2 19,7 21,1 19,0 21,1 20,1 maximum 19,8 26,0 26,7 25,9 24,2 24,6 26,3 25,3 27,1 25,3 minimum 4,8 19,0 20,3 20,1 21,0 20,5 20,2 19,2 19,7 21,1 gennemsnit okt-dec 7,8 21,0 22,7 21,6 22,8 22,1 22,0 20,5 21,1 21,5 11

73

74 BILAG 4 Fremtidens Parcelhuse Spørgeskemaundersøgelse maj 2010 Henrik N. Knudsen og Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 1