Prioritering af arealanvendelse i Danmark. Finn Arler Aalborg Universitet
|
|
- Frida Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Prioritering af arealanvendelse i Danmark Finn Arler Aalborg Universitet
2 Projektets hjemmeside
3 Baggrund og formål På baggrund af, at de mange forskellige ønsker til brugen af det danske landareal ikke alle kan opfyldes, har projektet til formål: At skabe en bred offentlig debat om brugen og prioriteringen af de danske landarealer At invitere beslutningstagere til at gennemtænke prioriteringer ved anvendelsen det danske areal At komme med anbefalinger omkring prioritering, styring og regulering af arealanvendelsen
4 Processen
5 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart Styregruppe: Stine Lea Jacobi, Realdania Lone Søderkvist Kristensen, Københavns Universitet Niels Østergård, Landinspektør, Adj. professor AaU Bruno Sander, Landbrug & Fødevarer Anker Madsen, Friluftsrådet Lars Steffensen, Landdistrikternes Fællesråd Thyge Nygaard, Danmarks Naturfredningsforening Søren Gram, Teknologirådet Gy Larsen, Teknologirådet Nanna Finne Skovrup, Teknologirådet Finn Arler, AaU Daniel Galland, AaU Esben Munk Sørensen, AaU Michael Søgaard Jørgensen, AaU
6 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart Workshop med eksperter og organisationer Omkring 50 deltagere fra mere end 30 videns- og interesseorganisationer
7 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet 17 repræsentanter for kommuner og regioner: Viborg, Aabenraa, Aarhus, Varde, Region Hovedstaden, Læsø, Herlev, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Helsingør, Furesø, Region Syddanmark, Allerød, Thisted, Svendborg, Albertslund og Brøndby Oplæg af bl.a. Holger Bisgaard, Miljøministeriet Berit Mathisen, KL September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart
8 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark 2017 Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring 2016 Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart
9 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart Fremtidspanel Anni Matthiesen, Venstre Christian Poll, Alternativet Henrik Dahl, Liberal Alliance Ida Auken, Radikale Venstre Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti Kirsten Brosbøl, Socialdemokratiet Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti Steen Gade, Socialistisk Folkeparti
10 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark 2017 Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring 2016 Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart
11 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark 2017 Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring 2016 Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart
12 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark 2017 Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring 2016 Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart
13 Rapporten
14 Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og værdier 2. De vigtigste former for arealanvendelse og drivkræfterne bag 3. Konflikter, kombinationer og synergier 4. Reguleringsmuligheder på forskellige niveauer 5. Scenarier for prioritering af arealanvendelsen
15 Globale trends Befolkningsudvikling fra 7,5 til 9,5 mia i 2050 (til 11 mia i 2100) Øget velstand: middelklassen vokser fra 2 til 5 mia, specielt i Asien Øget pres på landareal, ressourcer og biodiversitet Klimaforandringer og udfasning af fossile brændsler Globalisering udveksling af varer og mennesker Teknologisk udvikling (energi, landbrug, transport mm.)
16 Langsigtede tendenser i Danmark Befolkningsudvikling, øget velstand og efterspørgsel på animalske produkter Omlægning af energiforbrug bort fra fossile brændsler inden 2050 Ønske om skovrejsning (grundvand, biodiversitet, rekreation, produktion, biomasse, landbrugsstøtte) Beskyttelse af biodiversitet, vildhed, landskabskvalitet, kulturmiljøer Klimaforandring, jordsænkning, ændret vandløbspraksis Øget velstand, fritid og turisme Øget velstand og mobilitet Tilflytning til byerne, øget areal pr. individ Arealmæssige påvirkninger Øget behov for dyrkbart areal Biomasse, vindmøller, solceller Fordobling af skovarealet (i forhold til 1990) Øget areal til beskyttelsesformål Mere vand i landskabet Flere sommerhus- og fritidsområder Udvidelse af transportanlæg Byerne udvides
17 Landbrug/fødevarer Dækker ca. 61 %, hvoraf 80 % bruges til foderproduktion Kan øges p.gr.a. stigende efterspørgsel på animalske fødevarer, hjemtagning af foderproduktion i udlandet, omlægning til økologisk produktion Kan indskrænkes p.gr.a. effektivisering, øgede eksterne miljøkrav, konkurrence
18 Energiproduktion Energiaftale 2012: Energiforsyningen i 2050 skal 100 pct. baseres på VE Vindmøller (og solceller) ca. 50 % Biomasse ca. 40 % fordrer at op til 10 % af landets areal primært anvendes til energiproduktion
19 CEESA (Coherent Energy and Environmental System Analysis) 2011
20 +10 mio. tons [biomasse] plan, AU & KU (Gylling et al. 2012) Ud af DKs ha = ca. 5% eller 9% af landbrugsarealet
21 Skov Fylder i dag ca. 15 % af landet Skal i flg officiel politik vokse til 25 % Naturskov eller energiproduktion?
22 Vildnis, biodiversitet, kulturmiljø, landskab I dag 9-10 % beskyttede arealer ( 3, Natura 2000) + beskyttede arealer a.h.t. historie, landskab mv. Ønskes af bl.a. DN udvidet til %
23 DN: Fremtidens natur i Danmark, 2004
24 Byer og anlæg Dækker godt 10 % af landet. Kan tænkes at vokse til 13 % p.gr.a. øget urbanisering, afhængig af Befolkningsudvikling Fortætning Infrastrukturanlæg
25 Vand og klimaforandringer
26 Arealanvendelser Anvendelseform I dag Muligt 2050 Landbrug/fødevareproduktion 61 % 70 % Energiproduktion 1 % 10 % Skov 15 % % Biodiversitet, landskab, kulturmiljø 10 % % Fritidslandskaber 1 % 1,5 % Infrastruktur og mobilitet 2 % 3 % Byer 8 % 10 % Vandområder og klimatilpasning 2 % 3 % I alt 100 % 140+ %
27 Anvendelsesform I dag Muligt 2050 Landbrug (fødevareproduktion) 61 % Måske større Energiproduktion på landbrugsjord 1 % 10 % Skov 15 % % Biodiversitet, landskab, beskyttede kulturmiljøer, vådområder 12 % % Sommerhus- og fritidsområder 1 % 1,5 % Transport mm udenfor byer 2 % 3 % Bymæssig bebyggelse 8 % 10 % I alt 100 % 130+ %
28 ! Kom A"Landbrug B"Energi C"Skov D"Biodi5 versitet"og" landskab E"Fritid F"Infra5 struktur G""Byer H"Vand"og" klima A"Landbrug B"Energi Udnyttelse"af" restprodukter Udnyttelse"af" restprodukter Elefantgræs," pil"og"gran Solfangere Energi5vækster" vand5"og"klima5 følsomme C"Skov D"Biodiver5 sitet"og" landskab E"Fritid F" Infrastruktur G"Byer H"Vand"og" klima
29 Prioritering på forskellige niveauer Nationale prioriteringer: Skal områderne til biodiversitet øges? Skal de være vilde? Hvilke miljøkrav skal stilles til landbruget? Skal jorder udtages? Skal produktion af biomasse ske indenfor landets grænser? Skal vi have flere motorveje? Hvor? Skal planloven skærpes eller gøres mere fleksibel? Lokale prioriteringer Skal der gives tilladelse til produktion af energipil og elefantgræs? Skal der udlægges biodiversitetsarealer langs åen? Skal den nye golfbane have lov at etablere sig ved kysten? Kan vi få lov til nybyggeri så tæt på søen? Hvordan skal kommunen håndtere klimaændringer?
30 ! Int. fødevarer 54 % Energi 3 (9) % Skov 16 % Natur mv. 10 % Produktion*som*primært* hensyn! 4 Scenarier Multi7* funktionalitet! Ekst. fødevarer 55 % Energi 0 (9) % Skov 19 % Natur mv. 10 % INTEGRATIONS7* SCENARIE* PRODUKTIONS7* SCENARIE* MILJØBESKYTTELSES7* SCENARIE* Naturbeskyttelse*som*primært* hensyn! SEPARATIONS7* SCENARIE* * Ekst. fødevarer 40 % Energi 0 (12) % Skov 24% Natur mv. 18 % Int. fødevarer 40 % Energi 3 (10) % Skov 23 % Natur mv. 18 % Funktions7* separering!
31 Reguleringer på forskellige niveauer Niveau EU og internationalt Nationalt Regionalt og kommunalt Lokalt og ejendomsniveau Virkemidler Direktiver, konventioner, tilskud, påbud etc. Retlige reguleringer, landsplaner, særlige handleplaner (vandmiljø, energi, pesticider, trafik, naturskov, biodiversitet, natur etc.), økonomisk regulering (skatter, afgifter, støtte, pant) Region-/kommuneplan, kommunale særplaner (råstoffer, affald, drikkevand, klima), borgerinddragelse Lokalplaner, enkeltsagsbehandling, ejendomsretlig regulering, jordfordeling, frivillige aftaler
32 Borgertopmøde
33 Intensiv fødevarer 54 % Energi 3 (9) % Skov 16 % Natur mv. 10 % Intensiv fødevarer 40 % Energi 3 (10) % Skov 23 % Natur mv. 18 % Ekstensiv fødevarer 55 % Energi 0 (9) % Skov 19 % Natur mv. 10 % Ekstensiv fødevarer 40 % Energi 0 (12) % Skov 24 % Natur mv. 18 %
34
35
36
37
38 Anvendelsesform I dag Muligt 2050 Drivkraft Borgernes prioriteringer Landbrug 61 % Måske større Energiproduktion på landbrugsjord Mulig øget efterspørgsel 49 % 1 % 10 % Biomasse mv til 100% VE 4 % Skov 15 % % Vedtaget skovpolitik 18 % Natur- og vådområder 12 % % Ønsker fra naturbeskyttelsesorganisationer, klimaforandring, vandrammedirektiv Sommerhus- og fritidsområder 16 % 1 % 1,5 % Øget velstand og turisme 2 % Bymæssig bebyggelse 8 % 10 % Urbanisering 9 % Transport udenfor byer 2 % 3 % Motorveje og tog 2 % I alt 100 % 130+ % è Valg eller kombination 100 %
39 eo/20151/mof/tv.3180.aspx?as=1
40 Jørgen Bo Larsen, Skov, natur og biomasse, KU En del af den nye udfordring for skovbruget består i at øge integrationen af en stadigt stigende mængde af hensyn og funktioner i skovdriften produktion, natur, friluftsliv, rent vand, CO2-binding osv. Det aktuelt mest lovende bud kan sammenfattes under betegnelsen naturnær skovdrift.
41 Et dogme vedrørende multifunktionalitet i arealanvendelse er, at mange forskellige formål ofte går hånd i hånd. Ægte win-win-winsituationer er imidlertid sjældne, både biologisk og økonomisk. Ved multifunktionelt brug af arealer tages typisk mere hensyn til nogle formål end andre, og herhjemme er det ofte naturen i skovene, som har tabt. Carsten Rahbek, Statens Naturhistoriske Museum, KU
42 Jørgen Primdahl, Landskabsarkitektur og planlægning Arealanvendelsen i det åbne land er på mange områder mere multifunktionel end den var i 1950 erne. Det enkelte fuldtidsbrug er specialiseret, mens det åbne land er blevet multifunktionelt. Langt de fleste der bor på landet arbejder hverken i eller for landbruget. Ingen gider bo i et funktionsopdelt landskab.
43 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
Læs mereKampen om pladsen. Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet
Kampen om pladsen Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Præsentation af foredraget Kampen om pladsen Flere og flere gør krav på arealerne i det danske landskab. Ifølge en nyudgivet rapport fra Teknologirådet
Læs merePlanlægning i det åbne land Kampen om pladsen. Metoder til lokal arealplanlægning
Miljøforum Vejle Den 4. februar 2019 Planlægning i det åbne land Kampen om pladsen Metoder til lokal arealplanlægning / Søren Gram Prioritering af Danmarks areal i fremtiden FORMÅLET: Skabe bred debat
Læs merePrioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Fremtidige veje at gå i den danske arealplanlægning Søren Gram Teknologirådet Fonden Teknologirådet Almennyttig Non-profit Erhvervsdrivende Fond Teknologivurdering
Læs merePrioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Fremtidige veje at gå i den danske arealplanlægning Gy Larsen, Teknologirådet Fonden Teknologirådet Almennyttig Non-profit Erhvervsdrivende Fond Teknologivurdering
Læs mereFra rådet til tinget TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET
Nr. 290 februar 2016 Borgernes topmøde har talt: Bedre samspil, mere planlægning Den overordnede planlægning skal styrkes og flere områder skal i fremtiden bruges på en måde, der tilfredsstiller mange
Læs mereKan vi få plads til det hele?
Nr. 291 Maj 2016 Danmarks landskab i fremtiden: Kan vi få plads til det hele? Fremtidens landbrug og skovbrug skal kombineres med en frodig og mangfoldig natur, men også med mere liv, rekreation, turisme
Læs mereKommunerne skal i arbejdstøjet
Kommunerne skal i arbejdstøjet Esben Munk Sørensen forsker og landinspektør Aalborg Universitet Revideringen af planloven indeholder færre liberaliseringer end forventet, og det skal kommunerne være glade
Læs mereEr Danmark blevet for lille?
Nr. 289 maj 2015 Prioritering af fremtidens arealanvendelse Er Danmark blevet for lille? 140 procent! Det er facit, hvis man lægger alle parters, krav og forventninger om anvendelsen af Danmarks areal
Læs mereLandsbyernes fremtid. 25 april 2019
Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige
Læs mereKommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes..
Kommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes.. Temadag om Jordbrugsanalyser 29. august 2017 Odense Palle Graversgaard, Enhedschef Landbrugslov og Jordfordeling Landbrugsloven er henlagt
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs merePlanlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018
Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg
Læs merePersoner på Thunderdome, Life og Learn - scene og tid à d. 18/5 2016 Torsdag Fredag Lørdag
Personer på Thunderdome, Life og Learn - scene og tid à d. 18/5 2016 Torsdag Fredag Lørdag Organisation Thunderdome Life Learn Thunderdome Life Learn Thunderdome Life Learn Ane Kirstine Brunbjerg Biodiversitet,
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereLad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017
Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug
Læs merePrioritering af Danmarks areal i fremtiden
Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Afsluttende rapport fra projektet Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark 2014 2017. Forfattere, Institut
Læs mereFolkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017
Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereMariagerfjord Kommune -et godt sted at bo, leve og arbejde
Mariagerfjord Kommune -et godt sted at bo, leve og arbejde Fælles Forandring vejen til et bedre brug af det åbne land Hobro Erhvervsnetværk 26. April 2019 Hvad er problemet? Pres på vores landdistrikter
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereBedre værktøjskasse ønskes
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 75 Offentligt Fra rådet til tinget Nr. 293 november 2016 Anvendelsen af Danmarks areal i fremtiden: Bedre værktøjskasse ønskes For at skabe
Læs mereMindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet
Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereBiomasse og det intelligente energisystem
Biomasse og det intelligente energisystem Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Sammen med: Fra KU: Fra AAU: Fra DTU: Fra SDU: Fra Københavns Energi: Claus Felby Brian
Læs mereAnders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Læs mereHoldningspapir om naturpolitik
Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en
Læs mereBeskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser
2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette
Læs mereNOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1
NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereDen innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S
Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store
Læs merePlanlægning for og med landbrug
Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereHow does Kalundborg Municipality handle the rising sea level?
Climate Change: Costs, Impacts and Adaptation in the Baltic Sea Region How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level? Part-financed by the European Union (European Regional Development Fund
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereÅrsmøde 2012. Beretning
Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens
Læs mereAftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mere2015/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2016. Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 4. februar 2016. Betænkning.
2015/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 4. februar 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring
Læs mereFremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Læs mereAlle jubler over udspil om jordfordeling - men færre vil betale for gildet
8.2.2019 Alle jubler over udspil om jordfordeling men færre vil betale for gildet - Altinget: miljø Iljo Alle jubler over udspil om jordfordeling - men færre vil betale for gildet Anders Redder ml Freja
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBefolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.
Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive
Læs mereDer er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening
Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske
Læs mereVedvarende energi i erhvervsvirksomheder
Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt. Den store Acceleration kan det fortsætte?
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt Den store Acceleration kan det fortsætte? SMART CITY Aalborg Bæredygtighed er SMART EU s strategi for at blive verdens mest bæredygtige, ressourceeffektive
Læs mereIdéoplæg. Vennerslund Energi- og Naturpark
Idéoplæg Vennerslund Energi- og Naturpark 1 Baggrund I planstrategi 2018 for Guldborgsund Kommune Det rige hverdagsliv fremhæves, at Guldborgsund i de kommende år vil arbejde for at skabe gode rammer for
Læs mereOverblik: Så mange penge skal kommunerne finde til regeringen
Overblik: Så mange penge skal kommunerne finde regeringen Regeringen har meldt ud, at de vil bageføre besparelserne ved omprioriteringsbidraget kommunerne i 2017. Det betyder, at kommunerne i første omgang
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
2016/1 BTL 44 (Gældende) Udskriftsdato: 19. april 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. december 2016 Betænkning over Forslag til lov om Miljø-
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereIndsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare
Læs mereTilføjelse til tillægsbetænkning
Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring
Læs mereOpgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017
Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereMinistrenes karakterbog 2014
TNS Dato: 4. december 2014 Projekt: 61570 Feltperiode: Den 2.-4. december 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereKommuneplan med det lange lys
Kommuneplan med det lange lys Af Michael Sloth, Direktør, Teknik & Miljø, maj, 2017 Kommuneplan omhandler arealer Den skal opfylde lovgivning Planloven Administrationsgrundlag 12 årigt perspektiv revideres
Læs mereDen moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard
Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk
Læs mereI. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater
I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater 9.00 Kaffe og registrering 9.30 Det lange perspektiv Skiftende formål med naturgenopretning Søren B.P.
Læs mereTekniske energianlæg i landskabet
Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg
Læs mere3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring
3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring Indholdet af nedenstående vision er en sammenfatning af gruppearbejdet, diskussionerne samt deltagernes afsluttende præsentationer på scenarieværkstedet i Kalundborg
Læs mereStore opgaver skal løses
Nr. 294 maj 2017 Anvendelsen af Danmarks areal i fremtiden: Store opgaver skal løses Der er rift om Danmarks knappe areal. Konference på Christiansborg viste bred opbakning til anbefalingerne fra s projekt
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereMODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN
J e n s C h r i s t i a n G o l d i n g F o r m a n d T e k n i k - o g M i l j ø u d v a l g e t MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN Moderne Naturforvaltning konference 27. September 2018 Flersidig
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereDanske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen
Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både
Læs mereOmråde Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.
SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereDe danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug
Læs mereLanddistriktsudvalgets medlemmer.
NaturErhvervstyrelsen EU & Erhvervsudvikling/MMJ Den 24. november 2015 Landdistriktsudvalgets medlemmer. Medlem/Suppleant 1. Medlem: Sarah Børner (formand) Suppleant: Marie Guldborg Kontaktoplysninger
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereKriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10.
Dok. nr. 340-2018-37281 Bilag B - Skema til brug for VVM-screening Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj
Læs mereBiomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen
Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource
Læs mereLyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 18. december 2012 Projekt: 58961
Ministrenes karakterbog 2012 TNS Dato: 18. december 2012 Projekt: 58961 Feltperiode: Den 13-18. december 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs merePlan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007
Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09 Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007 Plan09: Fornyelse af plankulturen Vision - at udvikle plankulturen fokus på værdifulde
Læs mereSE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE
SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE di.dk/kommunefakta Fakta om konkurrenceudsættelse ALBERTSLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender
Læs mereTurisme som udviklingsstrategi. Velkommen
Turisme som udviklingsstrategi Velkommen Dagens program 9.40 Planloven, kyster og turisme. Ellen Højgaard Jensen, Byplanlaboratoriet 10.10 Stedbunden turismeudvikling. Lea H. Laursen og Ida G. Lange, AAU
Læs mereSkovrejsning. Forslag. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011.
Skovrejsning Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009-2021 Forslag Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011. Indhold Læsevejledning og offentliggørelse...... Forord...... Retningslinje......
Læs mereKan vi optimere brugen af det åbne land?
Kan vi optimere brugen af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER LANDSKAB UNDER PRES Klima Biodiversitet Miljø Energi Infrastruktur Rekreation
Læs mereTeknologirådets Folketingshøring om multifunktionalitet i det danske landskab 7 april 2016
Teknologirådets Folketingshøring om multifunktionalitet i det danske landskab 7 april 2016 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Støttet af: Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Teknologirådet
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereDet nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030
Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereA: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje
A: miljo Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje DEBAT 15. marts 2019 kl. 3:0D 0 kommentarer Hvis det gøres rigtigt, kan en ny jordreform være med til at reducere kvælstof- og C02-udledningen,
Læs mereSmag og Oplev Middelfart 19. marts 2012
Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive
Læs mereKriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10.
Dok. nr. 340-2018-18828 Bilag 2 - Skema til brug for VVM-screening Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mere