Anders Højgård Petersen
|
|
|
- Per Lauritzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi, Evolution Evolution and Climate og Klima Natural Statens History Naturhistoriske Museum Museum of Denmark & Institut & Dep. for of Fødevare- Food and Resource og Ressourceøkonomi Economics Københavns Universitet University of Copenhagen
2 Anders Højgård Petersen Thomas Hedemark Lundhede Niels Strange Bo Jellesmark Thorsen Jacob Heilmann-Clausen Hans Henrik Bruun Carsten Rahbek
3 arter i de danske skove % er truede
4 arter i de danske skove % er truede Målsætning: At standse tilbagegangen af biodiversiteten Hvordan når vi målet? Hvor meget skal der til? Hvad er en omkostningseffektiv løsning? EN DATABASERET ANALYTISK TILGANG!
5 National udbredelse af 664 (obligate) skovarter Data: Presence/absence i 633 kvadrater på km Rød skovsmælder Skovskade Knælæbe Smuk koralsvamp
6 Hvilke skove kan mest omkostningseffektivt indgå i et netværk til bevarelse af biodiversitet? Prioritering af områder: Data: Udbredelse af arter art 1 art 2 art 3 etc. Opstilling af målsætning Udpegning af områder Optimering af netværk (Algoritme i WORLDMAP ) Omkostningseffektiv løsning Analytiske målsætning, hovedscenariet Hvor mange og hvilke skovområder (i kvadrater) skal som minimum udpeges for at dække alle 664 arter mindst tre steder? Netværk og komplementaritet!
7 Hvilke skove kan mest omkostningseffektivt indgå i et netværk til bevarelse af biodiversitet? Hovedscenariet (løvskov) Hvor mange skovområder og hvilke skal som minimum udpeges for at dække alle 664 arter mindst tre steder? I prioriterede kvadrater udpeges: 80 % af løvskoven hvor skovdriften indstilles + supplerende rydning af nåleskov (i forholdet 1:5) Den anbefalede mindsteindsats
8 Vigtigste tiltag Produktionsskov Skovdriften indstilles Urørt skov (ingen forstlig drift)
9 Hovedscenariet. Løvskov Udgangspunkt: Danmarks skovareal Ca ha
10 Hovedscenariet. Løvskov Skov i 105 kvadrater ha urørt skov
11 Hovedscenariet. Løvskov Skov i 105 kvadrater ha urørt skov 1,7 % af Danmarks areal 13 % af DK skov 23 % af DK løvskov 4 % af DK nåleskov
12 Hovedscenariet Løvskov Skov i 105 kvadrater ha urørt skov 1,7 % af Danmarks areal ER DET MEGET? NOK? Aichi-målet: 17 % af landarealet beskyttet Beskyttet åben natur > ha.
13 Hovedscenariet Løvskov Skov i 105 kvadrater ha urørt skov 1,7 % af Danmarks areal ER DET NOK?
14 Så godt dækkes biodiversiteten af netværket Antal arter Repræsentation af arter i Hovedscenariet Dækker: 664 skovarter mindst 3 steder Dækker også: 418 af 419 ikke-obligate skovarter 228 af 239 andre svampe - som ikke indgik i analyserne Antal repræsentationer af hver art - OG langt hovedparten af Danmarks skovlevende arter
15 Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove Hovedkonklusion Et areal på mindst ha løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten En landsdækkende indsats er nødvendig
16 Hovedscenariet Statsskov ha statsskov 29 % af udpeget areal 20 % af statsskovene
17 Hovedscenariet Statsskov Statsskov ha statsskov 29 % af udpeget areal 20 % af statsskovene
18 Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove Konklusioner Et areal på mindst ha løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten En landsdækkende indsats er nødvendig En indsats i statsskovene kan ikke stå alene Der er brug for en yderligere indsats i nåleskov, hvis denne biodiversitet skal sikres
19 Skovens økosytemtjenester Træproduktion Friluftsliv Biodiversitet Rent grundvand Biobrændsel Klima: CO 2 -lagring
20 Givet det optimale netværk for biodiversiten Hvad er omkostningerne mht. andre økosystemtjenester? Eks.: Biodiversitet vs. skovbrug (træproduktion) Forstlig værdi (Mio kr. pr. år)
21 Givet det optimale netværk for biodiversiten Hvad er omkostningerne mht. andre økosystemtjenester? Eks.: Biodiversitet vs. skovbrug (træproduktion) Rumligt sammenfald, 105 vigtigste kvadrater: 42 områder Alternativ-omkostning (tabt træproduktion) ha skov kr. pr. ha pr. år I alt 143 mio. kr. pr. år
22 Kulstoflager Rekreativ værdi Træproduktion Kulstofoptagelse Grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannelse Biodiversitet 42 områder overlapper
23 Kulstoflager Rekreativ værdi Træproduktion Kulstofoptagelse Grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannelse Biodiversitet 40 områder overlaper 41 områder overlaper
24 Kulstoflager Rekreativ værdi Træproduktion Kulstofoptagelse Grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannelse Biodiversitet Kulstoflager (tons C pr. ha) Kulstoflager Dødt ved Biomasse og O horisont I dag 50 år 150 år Suserup Tid urørt (modelberegninger)
25 Kulstoflager Rekreativ værdi Træproduktion Kulstofoptagelse Grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannelse Biodiversitet Kulstof optagelse Kulstofoptagelse Tid urørt
26 Kulstoflager Rekreativ værdi Træproduktion Kulstofoptagelse Grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannelse Biodiversitet 34 areas overlap 34 areas overlap
27 Kulstoflager Rekreativ værdi Træproduktion Kulstofoptagelse Grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannelse Biodiversitet 29 areas overlap 29 areas overlap
28 Tak!
Prioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History
Carsten Rahbek Professor and Centerleader
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove
c e n t e r f o r m a k r o ø ko l o g i, e v o l u t i o n o g k l i m a kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove En analyse af den nødvendige indsats, og
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter
Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter Jacob Heilmann-Clausen Workshop om nationalt skovprogram 5. Maj Forskningsfokus: Dynamik og biodiversitet i Danske løvskove
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Københavns Universitet. Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Skoven og dens mange arter Vedel, Suzanne Elizabeth
university of copenhagen Skoven og dens mange arter Vedel, Suzanne Elizabeth Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen
Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen SNOEGEN, JÆGERSPRIS Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur 1. Dansk natur har
Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov
Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Temadag 5 Marts 2016 Naturhistorisk Museum, Aarhus Brutale ændringer i landskabet Jacob Heilmann-Clausen Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Irina Goldberg,
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns
Arrangør Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid 15. 16. april 2013 Sted Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Universitet Ole Maaløes Vej 5 2200 København
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. marts 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Johanne Schmidt Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering af
Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen bioskov@nst.dk Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Københavns Universitet. Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Natur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Natur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels Published in: Sæt pris på naturen Publication
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias
Dato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Københavns Universitet. Hvad giver skovene værdi? Lundhede, Thomas; Olsen, Søren Bøye. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Hvad giver skovene værdi? Lundhede, Thomas; Olsen, Søren Bøye Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Naturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken
Naturstyrelsen Mere skov i Naturpakken Erik Buchwald Natur&Miljø 2018 Erhvervs-PhD Herning, 6. juni Naturpakkens skovdel Beslutning maj 2016 Formål Væsentlig effekt på biodiversiteten Fremme forhold for
Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats og omkostninger
Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats og omkostninger Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Biologisk Institut, Københavns Universitet Niels Strange
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?
Naturstyrelsen De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for? Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Skovskolen 14. marts 2018 PhD projekt: Analyse og prioritering Hvilke truede arter
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Oktober 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,
Biologiske anbefalinger om udpegning af skov til biodiversitetsformål på statens arealer
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima & Biologisk Institut Københavns Universitet Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet Biologiske anbefalinger om udpegning af skov til biodiversitetsformål
Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø
BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,
Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012
Hvad gør jagten værdifuld? Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark
university of copenhagen Københavns Universitet Hvad gør jagten værdifuld? Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Biodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed
Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas
Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.
Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk
Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed
AF PIA RINDOM Nationalparker i Danmark: Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed Efter to års forundersøgelser er forventningerne til de fremtidige nationalparker i Danmark store. På en temadag i
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Borgerdrevet videnskab i en hyperdivers organismegruppe hvad kan vi bruge det til?
Borgerdrevet videnskab i en hyperdivers organismegruppe hvad kan vi bruge det til? Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2013 1. Kort præsentation af Danmarks Svampeatlas 2. Muligheder og udfordringer
Naturbeskyttelse på tværs af grænser Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Lundhede, Thomas
university of copenhagen Københavns Universitet Naturbeskyttelse på tværs af grænser Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Lundhede, Thomas Published in: Sæt pris på naturen
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Fra urørt skov til vild natur
Fra urørt skov til vild natur Jacob Heilmann-Clausen Seminar om overgangen til biodiversitetsskov -14.3.2018 Rammer Indfasning Urørt skov = vild natur Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens
Certificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater
I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater 9.00 Kaffe og registrering 9.30 Det lange perspektiv Skiftende formål med naturgenopretning Søren B.P.
Etablering af Kronetronen og Kyssebænken på Andebakkeøen i Frederiksberg Have.
Navn Beskrivelse Bevilget beløb kr. Naturstyrelsen, Storstrøm Arealforvaltning Et integreret projekt i Natura 2000 med kernepunkt i Nyord 2.000.000 Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Etablering af
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen
Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Det rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Det rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns
Naturovervågning hvorfor og hvordan?
1 Naturovervågning hvorfor og hvordan? Temadag, Naturhistorisk Museum, Århus, 2. marts 2013 Danmarks Naturfredningsforening Vicedirektør Michael Leth Jess, mlj@dn.dk 2 3 Christina: Et bud - De skal roses
VELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek
9:00-9:30 9:30-9:45 9:45-10:30 10:30-11:00 Registrering, kaffe og croissant VELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek KEYNOTE James Bullock: Wait for natural
Indstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 11. juni 2013 Skovrejsning 2014-2017 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Status for Skovrejsning 2009 2012 og forslag til ny skovhandlingsplan
Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer
Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Udlægning af prøvefelter til basismonitering af biodiversitetsskov
Udlægning af prøvefelter til basismonitering af biodiversitetsskov Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. juni 2019 Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience, AU Vivian Kvist Johannsen
Planlægningen for byggerier overser biodiversitet
Planlægningen for byggerier overser biodiversitet Den nuværende måde at tilgå planlægningsprocesser for byggerier er med til at skade den værdifulde biodiversitet, vi har tilbage. Det mener Danmarks Naturfredningsforening
GIV NATUREN PLADS. forslag til et grønnere Danmark GIV NATUREN PLADS 1
PLADS GIV NATUREN forslag til et grønnere Danmark GIV NATUREN PLADS 1 INDHOLD En rigere og vildere natur 4 Danmark som verdens førende på klimaområdet 8 Et sprøjtefrit Danmark 10 Forsidefoto: Kristian
NOTE Udpegning af skov til biodiversitetsformål på statens arealer: Sammenligning af Naturstyrelsens forslag med anbefalingerne fra KU og AU
NOTE Udpegning af skov til biodiversitetsformål på statens arealer: Sammenligning af Naturstyrelsens forslag med anbefalingerne fra KU og AU Forfattere Anders Højgård Petersen. Center for Makroøkologi,
Københavns Universitet. Hvad trækker en lystfisker til? Jensen, Carsten Lynge; Olsen, Søren Bøye. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Hvad trækker en lystfisker til? Jensen, Carsten Lynge; Olsen, Søren Bøye Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet
Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov
NOTAT Naturbeskyttelse J.nr NST-309-00115 Ref. pka 13. april 2016 Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov Indledning Formålet med dette notat er at beskrive virkemidler som kan fremme og understøtte
Strategi for skovbrugserhvervet
Strategi for skovbrugserhvervet Kolofon Naturstyrelsen som sektoransvarlig myndighed for skovbrugserhvervet - mission, vision og strategi Udgivet af: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk
Såfremt skoven skal videreudvikles skal der indgås en fornyet samarbejdsaftale om Gulddysse Skov.
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 73490 Brevid. 2055563 Ref. JEST Dir. tlf. 46 31 3404 jensst@roskilde.dk 4. februar 2015 NOTAT: Gulddysse Skov: status og fornyet samarbejdsaftale Status Gundsø Kommune, Naturstyrelsen
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde 1. Naturstyrelsen orienterer om status og ideer til tiltag vedrørende biodiversitet herunder -Tiltag under naturpakken bl.a. hvor langt
Københavns Universitet. Notat om brug af kalkulationsrentefod i dansk skovbrug Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Notat om brug af kalkulationsrentefod i dansk skovbrug Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date: 2018 Document Version Også kaldet
Dansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 6. april 2018 Høringssvar til udkast til nyt nationalt skovprogram Dansk
Natur uden grænser Visioner for fremtidens naturforvaltning i Danmark
Natur uden grænser Visioner for fremtidens naturforvaltning i Danmark Jacob Heilmann-Clausen EnviNa Naturårsmøde 2015 9-10 September, Grenaa Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Naturværdier i Danske Nationalparker
i ii Naturværdier i Danske Nationalparker En kvantitativ analyse af den biologiske mangfoldighed i potentielle danske nationalparker Anders Højgård Petersen Frank Wugt Larsen Carsten Rahbek Niels Strange
Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Fra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993
182 En hensigtsmæssig miljøindsats omfatter beslutninger både om omfanget af miljøforanstaltningerne og om reguleringsmetoderne. Normalt er det rimeligt at tillade en vis forurening, idet fordelene ved
Referat af møde. Rådgivende Udvalg for Skov og Naturressourcer
I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R V A L T N I N G K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Rådgivende Udvalg for Skov og Naturressourcer Referat af møde Tirsdag den 29.
MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015
Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030
Tirsdag 3. september 2013 Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030 Tak for muligheden for at kommentere på Forslag til naturkvalitetsplan 2013-2030. Da Verdens Skoves primære fokusområde
Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?
Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Anders P. Tøttrup @anderstottrup Naturmødet 2017 Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University
Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Såfremt skoven skal videreudvikles skal der indgås en fornyet samarbejdsaftale om Gulddysse Skov.
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 73490 Brevid. 2055563 Ref. JEST Dir. tlf. 46 31 3404 jensst@roskilde.dk 19. marts 2015 NOTAT: Gulddysse Skov: status og fornyet samarbejdsaftale Status Gundsø Kommune, Naturstyrelsen
Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016
Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016 Offentliggjort og fremsendt til Miljø- og Fødevareministeren, miljøordførerne for Folketingets partier, samt pressen den 11. marts 2016. Kontakt: Seniorbiolog
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen
»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen Chefkonsulent agronom Christian Thirup Workshop 3: Indsatsplanlægning ATV Jord og Grundvand, Vintermøde Vingsted Centret 11. marts 2015
Københavns Universitet. Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Callesen, Ingeborg Publication date: 2009 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Callesen, I. (2009). Bioenergi
Naturrådsmøde. Program: 1. Møde den 11. januar Velkomst ved Rådmand Hans Henrik Henriksen. 2. Kort præsentationsrunde
Naturrådsmøde 1. Møde den 11. januar 2018 Program: 1. Velkomst ved Rådmand Hans Henrik Henriksen 2. Kort præsentationsrunde 3. Godkendelse af dagsorden 4. Naturrådet og Grønt Danmarkskort baggrund, formalia
Lodsejermøde 24/9/2018
Lodsejermøde 24/9/2018 Idéoplæg til fredning af Treldeskovene Foto: Peter Leth-Larsen Dagsorden 18.30-19.20 - Velkommen - Hvorfor fredning? Hovedbudskab i idéoplægget - Præsentation af udvalgte temaer
Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018
Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018 Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del Bilag 9 Offentligt Kl. 11.15 11.20 Kort om biodiversitetskrisens udfordringer Kl. 11.20
Erstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES
![IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES](/thumbs/92/108893255.jpg "IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES")
IPBES [IPÆS]! Hvad er IPBES Biodiversitetskrisen IPBES i Danmark Resultater fra IPBES Dansk natur Økosystemydelser Verdensmål Lars Dinesen, Danish IPBES hub lars.dinesen@snm.ku.dk Kommunernes Vand- og
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014
Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014 Carsten Christiansen Køge Kommune. Køge Kommune Kommunale målsætninger Kommunale målsætninger - Behov for målsætninger og visioner - En proces
WWF Verdensnaturfondens høringssvar på udkast til Danmarks Nationale Skovprogram, 2018
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø mst@mst.dk København 6. april 2018 WWF Verdensnaturfondens høringssvar
Marie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores