Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Transkript

1 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til Esbjerg indtager endda en flot syvende plads i DI s undersøgelse blandt mere end virksomheder om det lokale erhvervsklima i Blot en enkelt af syv danske storbyer var i 2010 at finde i den bedste halvdel af feltet i Dansk Industris undersøgelse af det lokale erhvervsklima i de danske kommuner. I 2012 er der nu tre kommuner i den bedste halvdel, og den ene endda i top 10. Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner København Odense Vejle Aarhus Aalborg Frederiksberg Esbjerg

2 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist DI INDSIGT September 12 SIDE 2 Det er et øget fokus på virksomhedernes vilkår i storbyerne, der begynder at afspejle sig i et bedre erhvervsklima. I flere kommuner har der været særlige Business Task Forces, der har leveret forslag til forbedringer af det lokale erhvervsklima, der har været mange møder mellem kommunernes politikere, embedsmænd og virksomhederne og der har været forskellige kampagner rettet mod erhvervslivet. København har 80 konkrete tiltag Landets største kommune ligger i 2012 dårligst placeret af de syv største danske kommuner med en placering som nummer 70 ud af 96 mulige. Dette er dog en forbedring på ni pladser i forhold til sidste år, hvor København var at finde som nummer 79 i undersøgelsen. Så de store tiltag fra Københavns side med bl.a. en Business Task Force, som har udarbejdet et katalog med 80 tiltag til forbedring af erhvervsklimaet, lader til langsomt at virke. Med planen om at ændre Københavns kommunes kultur fra en myndighedskultur til servicekultur, skal resultaterne nok vise sig. Aarhus mangler afkast af dialog med virksomhederne I landets næststørste kommune, Aarhus, har man ikke kunne fastholde den flotte fremgang på 22 pladser sidste år, da kommunen er faldet 17 pladser tilbage i år. Aarhus er gået fra nummer 39 i 2011 til nummer 56 i år. Kommunen har dermed ikke fået udbytte af den øgede dialog med erhvervslivet endnu. Der er blandt andet iværksat et projekt om forbedring af rammebetingelserne i kommunen. Tilbagegangen i DI s undersøgelse er sket inden for infrastruktur og transport, fysisk planlægning, sagsbehandling og arbejdskraft. Noget af tilbagegangen må formentligt tilskrives nogle helt specifikke lokale infrastruktursituationer. Den lavere tilfredshed på arbejdskraftområdet skyldes lavere tilfredshed med jobcentrenes indsats. Vejle går frem og tilbage Vejle kommune deler skæbne med Aarhus, idet kommunen er faldet ti pladser tilbage til en placering som nummer 59 i årets undersøgelse efter en flot fremgang året inden på 26 pladser. Det skyldes til dels, at Vejle er faldet på nogle enkelte dele af undersøgelsen, bl.a. brug af private leverandører, personskatter og velfærdsservicen.

3 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist DI INDSIGT september 12 SIDE 3 Aalborg og Odense er højdespringere To kommuner springer godt frem på listen over det lokale erhvervsklima: Aalborg går 18 pladser frem fra en plads som nummer 47 i 2011 til nummer 29 i år. Odense springer hele 26 pladser frem fra nummer 86 til en plads som nummer 60. Begge kommuner høster dermed allerede i år frugterne af at have iværksat servicetjek af flere af kommunens områder bl.a. sagsbehandlingstider, indkøb, erhvervspolitik, udarbejdet servicemål osv. Esbjerg er bedst blandt storkommuner I Esbjerg kommune opnår man i år en flot 7. plads, og fortsætter dermed sidste års fine fremgang i undersøgelsen af det lokale erhvervsklima. Esbjerg er nu med helt fremme i den allerbedste del af feltet, hvor der virkelig kæmpes tæt om placeringerne, men stadig med et lille stykke op til den absolutte top, og er klart den bedst placeret af de store kommuner. Esbjerg er tæt efterfulgt af to andre kommuner i området, nemlig Billund og Vejen på hhv. 8. og 9. pladsen. Så i det område er der et godt politisk fokus på det lokale erhvervsklima. Information og dialog sender Frederiksberg op Endelig fastholder Frederiksberg sidste års fine fremgang på 43 pladser, og kravler i år yderligere en plads op til 22 pladsen. Det øgede fokus på især øget information og dialog mellem kommunen og erhvervslivet hjalp Frederiksberg frem sidste år, og dette fokus er fortsat, og sikrer kommunen endnu en god placering i En vigtig del i undersøgelsen af det lokale erhvervsklima er virksomhedens helt overordnede opfattelse af kommunens erhvervsvenlighed. Her er topkarakteren 5 og bundkarakteren 1, mens 3 er middelkarakteren. Det er tydeligt, at se at de storbykommuner, der klarer sig godt i den samlede undersøgelse af det lokale erhvervsklima også generelt opfattes som værende erhvervsvenlige. Esbjerg ligger rigtigt flot med en score på 3,8 efterfulgt af Frederiksberg og Aalborg med 3,6. København ligger derimod i midterfeltet med en score, der lige sender kommunens erhvervsvenlighed over middelpunktet.

4 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist DI INDSIGT September 12 SIDE 4 Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden 1 er lavest, 5 er højst Esbjerg 3,8 3,7 3,4 Frederiksberg 3,6 3,6 3,2 Aalborg 3,6 3,3 3,2 Aarhus 3,4 3,5 3,3 Vejle 3,3 3,3 3,1 Odense 3,2 3,0 2,8 København 3,1 3,1 2,9 De syv storkommuner har i alt knap en tredjedel af alle landets private arbejdspladser, så det er positivt, at erhvervsklimaet her er blevet relativt bedre. Men ses der bort fra Esbjerg, og til dels Frederiksberg og Aalborg, er der ikke tale om specielt høje placeringer, så der er stadig behov for en betydelig indsats fra kommunernes side. Storkommunernes styrker og svagheder Til trods for, at storkommunerne har iværksat mange tiltag for at forbedre det lokale erhvervsklima de seneste år, så halter tilfredsheden stadig på mange punkter i forhold til de øvrige kommuner i Danmark. Det er især sagsbehandlingen samt skatter og afgifter, hvor storkommunerne ligger lavere i tilfredshed end de øvrige kommuner i Danmark. Men også tilfredsheden med det kommunale vejnet og kommunens overholdelse af betalingsfrister ligger i storkommunerne under niveauet i landets øvrige kommuner.

5 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist DI INDSIGT september 12 SIDE 5 Gns. tilfredshed i storkommunerne og i det øvrige Danmark. 1 er lavest, 5 er højest Storkommunerne Øvrige Danmark Det kommunale vejnet 3,3 3,4 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager 3,1 3,2 Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager 3,4 3,6 Nivauet for kommunens personskatter 2,9 3,0 Kommunale erhvervsskatter 2,7 2,9 Kommunale afgifter og gebyrer 2,7 2,8 Kommunens overholdelse af betalingsfrister 3,2 3,4 På nogle få punkter ligger tilfredsheden højere i storkommunerne end i de øvrige kommuner. Det er især storkommunernes evne til at tiltrække og fastholde nye borgere og virksomheder til kommunen samt evnen til give virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft, som virksomhederne er mere tilfredse med i storkommunerne end i de øvrige kommuner. Men også tilfredsheden med den kollektive trafik er højere i storkommunerne end i det øvrige Danmark. Gns. tilfredshed i storkommunerne og i det øvrige Danmark. 1 er lavest, 5 er højest Storkommunerne Øvrige Danmark Kommunal kollektiv trafik 3,4 3,1 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området 3,7 3,5 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til 3,2 3,0 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere 3,4 3,1

6 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : [email protected] DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk