ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014"

Transkript

1 ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 Norddjurs Kommune Rapport August 2014

2 INDHOLD INDLEDNING OG OPSUMMERING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 7 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE Side 13 SAGSBEHANDLINGEN Side 29 VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG Side 33 6 KOMMMUNESPECIFIKKE SPØRGSMÅL Side 37 2

3 1 INDLEDNING OG OPSUMMERING I dette afsnit præsenteres baggrunden for undersøgelsen og det anvendte undersøgelsesdesign samt en opsummering af undersøgelsens vigtigste resultater. 3

4 Indledning Om undersøgelsen BAGGRUND Norddjurs Kommune arbejder løbende med den erhvervspolitiske indsats i kommunen. I den forbindelse har Norddjurs Kommune ønsket input fra kommunens erhvervsliv. Derfor har kommunen fået foretaget en kommunal erhvervsklimamåling, der afdækker virksomhedernes holdning til og tilfredshed med kommunen, samt deres fremadrettede ønsker og behov. Undersøgelsen skal således bidrage til, at Norddjurs Kommunes erhvervspolitiske arbejde kan fortsætte på det bedst muligt kvalificerede grundlag. Dele af undersøgelsen ligger sig tæt op af DI s årlige erhvervsklimamåling, hvorfor resultaterne også enkelte steder perspektiveres i forhold til den seneste måling. I tillæg til de generelle resultater brydes tallene i en række tilfælde desuden ned på underbrancher og virksomhedsstørrelse, som i nogle tilfælde kan give sig udslag i forskellig tilfredshed. God læselyst! KORT OM UNDERSØGELSEN OG RAPPORTEN Analysen bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt virksomheder med adresse i Norddjurs Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som telefoniske interviews blandt et repræsentativt udsnit af virksomhederne i Norddjurs Kommune. Dataindsamlingen er gennemført fra d. 27 maj-4 juni Der er i alt gennemført interview med ejere/ledere i 153 af kommunens virksomheder med mindst én medarbejder. Virksomhederne er udvalgt, så stikprøven er repræsentativ på både hovedbrancher og virksomhedsstørrelser. Data er efterfølgende vejet på branche og virksomhedsstørrelse for at garantere repræsentativiteten yderligere. Læsevejledning: De fleste spørgsmål i undersøgelsen er besvaret på fempunktsskalaer. For at gøre rapporteringen overskuelig og lette sammenligneligheden mellem grupperne vises disse resultater i en række tilfælde som gennemsnit mellem 1 og 5, hvor værdien 1 angiver meget utilfreds mens værdien 5 angiver meget tilfreds. I disse tilfælde er Ved ikke -kategorien frasorteret i databehandlingen. Figuroverskrifterne viser som hovedregel den konkrete spørgsmålsformulering. Der kommenteres løbende på de rapporterede forskelles statistiske signifikans. Signifikansniveauet indikerer, hvor stor sikkerhed vi kan have for, at en rapporteret forskel ikke blot er et udtryk for tilfældige udslag i den udtrukne stikprøve. Sammenhænge der er signifikante under 0,1-niveauet er medtaget i rapporten. 4

5 Opsummering af hovedresultater [1] Gennemsnitstilfredsheden med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed ligger på niveau med DI-målingen fra Lidt over halvdelen af virksomhederne er enten meget tilfredse eller tilfredse med kommunens samlede erhvervsvenlighed. Der er ikke markant variation i tilfredsheden på tværs af virksomhedstyper, men virksomheder med over 10 ansatte og virksomheder i service- og industrisektorerne tenderer til at være mest tilfredse. Når der spørges til tilfredsheden med mere specifikke parametre er virksomhederne i særlig grad godt tilfredse med udbuddet af erhvervsgrunde, formidlingen af information samt planlægningen af by-arealerne, mens tilfredsheden er mindre med vejnettet samt med tiltrækningen og fastholdensen af borgere og virksomheder i kommunen. De parametre, som virksomhederne er mest utilfredse med, har dog samtidig begrænset betydning for den samlede tilfredshed, som derfor kun i mindre grad lider under denne utilfredshed. Størst betydning for virksomhedernes samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed har deres oplevelse af kommunens velfærdsservices og dialogen med kommunens medarbejdere og politikere. Virksomhederne har på nuværende tidspunkt en forholdsvist høj gennemsnitstilfredshed med disse parametre. Det er derfor vigtigt at disse parametre prioriteres eller i det mindste fastholdes i henhold til at styrke den samlede erhvervsvenlighed i kommunen. Et område som har en forholdsvis stor betydning og som der ikke er den største gennemsnitlige tilfredshed med, er tiltrækningen og fastholdensen af virksomheder til kommunen. Derfor rummer dette område et stort potentiale som driver for en forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed i kommunen. 5

6 Opsummering af hovedresultater [2] Når virksomhederne selv skal komme med forslag til, hvordan Norddjurs Kommunes erhvervsklima kan forbedres, peger mange på en mere åben dialog med kommunen, hvilket kun overgås af ønsker til forskellige forbedringer af kommunens infrastruktur (herunder vejnettet). Desuden ønsker de fleste virksomheder også mere information fra kommunens side. Hver tredje virksomhed har haft en sagsbehandling i de sidste 5 år indenfor jobformidling eller sygedagpenge-området, mens hver fjerde virksomhed har haft kontakt til kommunen i forbindelse med en byggesagsbehandling. Der er gennemsnitligt tilfredshed med disse sagsbehandlinger. Tre ud af fire virksomheder i Norddjurs Kommune kender til Nordjurs.dk-hjemmesiden. 42 % er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmesiden. For at forbedre hjemmesiden foreslår virksomhederne, at den kan gøres mere overskuelig og samle udbuddene et sted på hjemmesiden. Etableringen af letbanen har for størstedelen af virksomhederne ingen betydning. 29 % af virksomhederne mener at Aarhus Lufthavn er vigtig for deres virksomhed, mens 21 % mener at Grenaa Havn har betydning for deres virksomhed. Cirka halvdelen af virksomhederne kender til projektet Havets Hus, og hver fjerde af disse mener at projektet har betydning for deres virksomhed. 6

7 2 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN I dette afsnit præsenteres virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Desuden ses der nærmere på forskelle i tilfredsheden, opdelt efter virksomhedsstørrelse og brancher. 7

8 53 % af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med Norddjurs Kommunes samlede erhvervsvenlighed Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Procent) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 33% 42% 11 % af virksomhederne svarer, at de er meget tilfredse med erhvervsvenligheden, mens 42 % svarer, at de er tilfredse. Samlet set er mere end hver anden virksomhed således enten tilfreds eller meget tilfreds med kommunens samlede erhvervsvenlighed. 3 % af virksomhederne er ikke i stand til at give en vurdering og har i stedet svaret ved ikke. 33 % angiver at de hverken er tilfredse eller utilfredse med kommunens samlede erhvervsvenlighed, mens 11 % er utilfredse eller meget utilfredse. 15% 10% 5% 5% 6% 11% 3% n = 153 0% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke 8

9 Nogenlunde stabilt niveau i tilfredsheden: Undersøgelsen indikerer en overordnet tilfredshed på nogenlunde samme niveau som målingen fra 2013 Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 3,5 Det overordnede tilfredshedsspørgsmål er formuleret på samme måde som i sidste års måling fra DI, hvilket giver mulighed for at sammenligne de to målinger. Omregnes tilfredsspørgsmålet til et gennemsnit mellem 1 (Meget utilfreds) og 5 (Meget tilfreds) opnås et gennemsnit på 3,5. Som det fremgår af figuren ligger dette gennemsnit lidt over niveauet fra målingen i 2013, der er markeret med den turkise linje. Her var gennemsnittet 3,45 (Kilde: DI Lokalt Erhvervsklima 2013, side 7). Denne stigning er dog ikke større, end at niveauet må betegnes som stabilt. Overordnet ser ligger gennemsnittet altså mellem svarkategorierne hverken tilfreds eller utilfreds og tilfreds. Niveau i måling 2013 n = Meget utilfreds Meget tilfreds 9

10 Virksomheder med 5-10 ansatte er mindst tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed. Virksomheder med over 10 ansatte er de mest tilfredse Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Antal ansatte 10+ (n=18) 5-10 (n=16) 3,1 3,8 De er specielt virksomheder med 5-10 ansatte der trækker den gennemsnitlige tilfredshed ned. Således er gennemsnittet blandt disse virksomheder på 3,1. Det skal dog samtidig bemærkes, at denne gruppe også er den mindste og kun udgår cirka 10 % af virksomhederne i kommunen. De mest tilfredse virksomheder er dem med over 10 ansatte, som har en gennemsnitlig tilfredshed på 3,8. Virksomheder med 4 ansatte eller færre har en gennemsnitlig tilfredshed på mellem 3,5 og 3, (n=39) 3,6 1 (n=75) 3, Meget Meget utilfreds tilfreds n =

11 Tilfredsheden er lavest i handels- og transportbranchen, når hovedbrancherne sammenlignes Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Hovedbranche Virksomheder tilhørende handels- og transportbranchen har generelt et lavere tilfredshedsniveau end de øvrige brancher med et gennemsnit på. Denne gruppe dækker over cirka hver tredje virksomhed i kommunen. Service (n=36) Industri (n=64) 3,7 3,6 Servicebranchen har det højeste gennemsnit på 3,7, mens industribranchen ligger lige efter med et gennemsnit på 3,6. Det er altså særligt vigtigt at ændre tilfredsheden hos virksomheder i handels- og transportbranchen, hvis den samlede, gennemsnitlige tilfredshed skal op. Handel og transport (n=48) n = Meget utilfreds Meget tilfreds 11

12 Størst tilfredshed inden for finansiering og forsikringsbranchen, mens tilfredsheden er mindst inden for handels- og transportbranchen Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Finansiering og forsikring (n=3) Kultur, fritid og anden service (n=7) Landbrug, skovbrug og fiskeri (n=25) 3,7 4,0 4,3 Figuren til venstre viser, hvordan den overordnede tilfredshed med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed fordeler sig på tværs af erhvervssektorer. Det ses, at virksomheder, der opererer inden for finansierings- og forsikrings samt servicebranchen (herunder kultur og fritid) skiller sig ud ved at have den højeste tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Ejendomshandel og udlejning (n=4) n = 148 Erhvervsservice (n=13) Offentlig administration, undervisning og sundhed (n=7) Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (n=17) Bygge og anlæg (n=21) Information og kommunikation (n=3) Handel og transport (n=48) 3,4 3,6 3,6 3,5 3, Meget utilfreds Meget tilfreds Det er stadig handels og transportbranchen der har det laveste gennemsnit, mens også virksomheder indenfor information og kommunikation samt bygge og anlæg har en lav gennemsnitlig tilfredshed i forhold til nogle af de andre brancher. Det bør dog her bemærkes, at antallet af observationer inden for nogle sektorer er meget lavt, hvorfor det estimerede gennemsnit bør betragtes med en vis usikkerhed. 12

13 3 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE I dette afsnit præsenteres virksomhedernes tilfredshed med kommunen på en række specifikke parametre såsom erhvervslivets rammevilkår, samarbejdet og dialogen med kommunen, kommunernes brug af private leverandører m.m. 13

14 Tilfredsheden er størst med niveauet for kommunens personskatter samt adgangen til kvalificeret arbejdskraft og mindst med det kommunale vejnet Tilfredsheden med tværgående rammevilkår Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Niveauet for kommunens personskatter? (n=147) Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området? (n=123) Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld)? (n=146) 3,1 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer)? (n=134) 2,8 Kommunal kollektiv trafik? (n=96) 2,8 Det kommunale vejnet? (n=153) 2,6 n = Meget Meget utilfreds tilfreds 14

15 Tilfredsheden er mindst med kommunens evne til at tiltrække og fastholde nye borgere/virksomheder og størst med udbuddet af erhvervsgrunde Fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice Hvor Hvor tilfreds tilfreds er er du du alt alt i alt alt med? med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? (n=86) 3,8 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? (n=100) Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? (n=122) Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? (n=87) 2,9 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? (n=130) 2,7 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? (n=130) 2,7 n = Meget Meget utilfreds n= tilfreds 15

16 Generelt er der stor tilfredshed med samarbejdet og dialogen - specielt kommunens formidling af væsentlig information Samarbejde og dialog Hvor Hvor tilfreds tilfreds er er du du alt alt i alt alt med? med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? (n=142) 3,4 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? (n=114) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? (n=103) n = Meget Meget utilfreds n= tilfreds 16

17 Det er specielt mere information der ønskes. Desuden efterspørges der også mere elektronisk information og at informationen målrettes virksomhederne Samarbejde og dialog Hvordan Hvor tilfreds kan information er du alt i alt forbedres? med? (Procent) Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Begynde at give noget information Hører ikke noget fra kommunen Mere åbenhed og generelt mere oplysning Hyppighed/mere information 47% Drop e-boksen. Den er ikke hensigtsmæssig Bedre information via internettet og de øvrige medier Elektronisk information og nyhedsbreve 22% Lidt for firkantet information. Gør det mere generelt for de forskellige virksomheder. Det er alt for bredt Målrette information Lytte mere til information 11% 14% Hold nogle møder med borgere og erhvervslivet Andet 5% n = 38 0% 10% 20% 30% 40% n= % 17

18 Tilfredsheden med tværgående rammevilkår opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Niveauet for kommunens personskatter? Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området? 2,8 2,9 3,4 3,1 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld)? 2,7 3,1 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer)? 2,4 2,8 2,9 2,8 Kommunal kollektiv trafik? 2,5 2,7 2,8 2,8 Det kommunale vejnet? 2,3 2,6 2,6 3,0 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-10 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat tilfreds 18

19 Tilfredsheden med tværgående rammevilkår opdelt på hovedbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Niveauet for kommunens personskatter? 3,4 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området? 3,1 3,1 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld)? 3,1 3,1 3,1 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer)? 2,8 2,8 2,8 2,8 Kommunal kollektiv trafik? 2,7 2,8 3,0 2,9 Det kommunale vejnet? 2,4 2,6 2,6 3,0 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit Handel og transport Service Industri tilfreds 19

20 Tilfredsheden med fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? 3,6 3,8 3,8 3,9 4,1 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? 3,1 3,0 4,2 Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? 3,5 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? 2,5 2,8 2,9 2,9 3,1 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? 2,1 2,5 2,7 2,9 2,9 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? 2,3 2,7 2,7 2,6 2,8 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-10 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat tilfreds 20

21 Tilfredsheden med fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice opdelt på hovedbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? 3,6 3,8 3,9 3,9 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? 3,0 3,5 Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? 3,1 3,4 3,4 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? 2,7 2,9 2,8 3,1 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? 2,7 2,6 2,6 2,9 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? n = ,7 2,6 2,7 2,8 1 Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit Handel og transport Service Industri tilfreds 21

22 Tilfredsheden med samarbejde og dialog opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 3,4 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? 3,0 3,6 3,5 3,7 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? 2,7 2,9 3,4 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? 2,8 3,0 3,4 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-10 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat tilfreds 22

23 Tilfredsheden med samarbejde og dialog opdelt på hovedbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 3,4 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? 3,6 3,4 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? 3,1 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? 3,1 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit Handel og transport Service Industri tilfreds 23

24 Signifikanstests Virksomheder med 10 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med det kommunale vejnet end virksomheder 1 ansat og virksomheder med 2-4 ansatte. Desuden er virksomheder med 5-10 ansatte også signifikant mere tilfredse end virksomheder med 2-4 ansatte. Virksomheder indenfor servicesektoren er signifikant mere tilfredse med det kommunale vejnet, end virksomheder indenfor industri- og handels- og transportsektoren. Virksomheder med 5-10 ansatte er signifikant mere tilfredse med den kommunale kollektive trafik, end virksomheder med 2-4 ansatte. Virksomheder med 10 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling end virksomheder med 1 ansat, 2-4 ansatte og 5-10 ansatte. Desuden er virksomheder indenfor industrisektoren signifikant mere tilfredse med dette, end virksomheder indenfor handels- og transportsektoren. Virksomheder med over 1 ansat er signifikant mere tilfredse med kommunens åbenhed overfor private leverandører, end virksomheder med over 10 ansatte. Virksomheder med 2-4 eller over 10 ansatte er signifikant mere tilfredse med de kommunale erhvervsskatter end virksomheder med 5-10 ansatte. Desuden er virksomheder med 2-4 eller over 10 ansatte signifikant mere tilfredse med de kommunale afgifter og gebyrer end virksomheder med 5-10 ansatte. Virksomheder med 2-4 ansatte er signifikant mere tilfredse med niveauet for kommunens personskatter, end virksomheder med 5-10 ansatte. 24

25 Signifikanstests Virksomheder 1 ansat, 2-4 ansatte og over 10 ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder, end virksomheder med 5-10 ansatte. Desuden er virksomheder med 1 ansat signifikant mere tilfredse end virksomheder med 2-4 ansatte. Virksomheder med 2-4 ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere, end virksomheder med 5-10 ansatte. Virksomheder med over 10 ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens formidling af væsentlig information, end virksomheder med 5-10 ansatte. Virksomheder med over 10 ansatte er signifikant mere tilfredse med dialogen med kommunens politikere, end virksomheder med 2-4 og 5-10 ansatte. Virksomheder med 1 ansat også signifikant mere tilfredse med dialogen med både kommunens politikere og medarbejdere end virksomheder med 2-4 ansatte. Virksomheder indenfor industrisektoren er signifikant mere tilfredse med kommunens velfærdsservices, end virksomheder indenfor handels- og transportsektoren. 25

26 Kommunens velfærdsservice samt dialogen med kommunen der har størst betydning for den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Effekten af specifikke parametre på den overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Tallet angiver stigningen i overordnet tilfredshed med erhvervsvenligheden på skalaen fra 1 til 5, når tilfredsheden med den enkelte parameter stiger med én (estimater baseret på bivariat regression). Kommunens velfærdsservice Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere 0,49 0,51 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere 0,45 Kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne 0,37 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen Niveauet for kommunens personskatter 0,29 0,31 0,33 Kommunale erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører 0,26 0,25 0,24 0,21 0,20 Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord 0,17 Kommunal kollektiv trafik 0,14 Det kommunale vejnet 0,09 n = ,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 26

27 Lille betydning Prioriteringskort hvilke faktorer kan mest effektivt øge den samlede tilfredshed? Høj tilfredshed Hvad er et prioriteringskort? TILPAS Tilfredshed: Høj Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres hvis betydningen stiger. OVERVÅG Tilfredshed: Høj Betydning: Høj FASTHOLD Parametre placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Høj En stigning i tilfredsheden med parametre placeret i dette felt forventes at øge den samlede tilfredshed betydeligt. PRIORITÉR Stor betydning Et prioriteringskort rangerer de forskellige parametre af den samlede tilfredshed i fire kvadrater efter den gennemsnitlige tilfredshed og parametrets betydning for den samlede tilfredshed. Gennemsnitlig tilfredshed er udregnet på en skala fra 1 (Meget utilfreds) til 5 (Meget tilfreds). Parametre i felterne til venstre har mindre betydning for den samlede tilfredshed, mens parametre i felterne til højre har stor betydning for den samlede tilfredshed. De forventede konsekvenser af et fald eller en stigning i tilfredsheden med parametre i de enkelte felter fremgår til venstre. Prioriteringskortet fokuserer kun på parametrenes betydning for den samlede tilfredshed. Parametre med begrænset betydning i prioritetskortet kan derfor være vigtige i andre sammenhænge. Lav tilfredshed 27

28 Lav gennemsnitlig tilfredshed Høj gennemsnitlig tilfredshed Det er specielt evnen til at fastholde og tiltrække nye virksomheder som kan prioriteres, mens især kommunens velfærdsservice skal fastholdes TILPAS Udbuddet af erhvervsgrunde FASTHOLD Prioriteringskortet til venstre viser, at virksomheder i Norddjurs Kommune er mest tilfredse med udbuddet af erhvervsgrunde. Det er dog et område der i kun i mindre grad påvirker den samlede tilfredshed, hvilket også fremgår af side 26. Planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling Niveauet for kommunens personskatter Formidling af væsentlig information til virksomhederne Kommunens Dialogen mellem velfærdsservice erhvervslivet og kommunens politikere Kommunens velfærdsservice har den største betydning for den samlede tilfredshed. Selvom tilfredsheden allerede er acceptabel på dette parameter, er der plads til at øge den yderligere, hvilket vil have potentiale til også at løfte den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Derfor bør området som minimum fastholdes på det nuværende niveau. Kommunal kollektiv trafik Det kommunale vejnet OVERVÅG Åbenhed over for brug af private leverandører Evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Kommunale erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området Evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere PRIORITÉR Dialogen med kommunens medarbejdere og politikere har den anden- og tredjestørste betydning for den samlede tilfredshed. Gennemsnitstilfredsheden på disse parametre ligger lige over gennemsnittet på alle variable. Her er der dog også et potentiale i henhold til at forbedre den samlede tilfredshed eller sikre en fastholdelse på det nuværende niveau. Gennemsnitstilfredsheden med det kommunale vejnet, den kommunale trafik, de kommunale afgifter og gebyrer samt evnen til fastholde og tiltrække nye borgere er også lav, men samtidig tyder analysen også på, at disse parametre er mindre afgørende for den samlede tilfredshed. Dog er der stadig forbedringspotentialer indenfor disse områder. Lille betydning for samlet tilfredshed Stor betydning for samlet tilfredshed n =

29 4 SAGSBEHANDLING I dette afsnit præsenteres resultaterne af virksomhedernes vurdering af kommunens sagsbehandling på tre forskellige områder. I hvert enkelt tilfælde undersøges oplevelsen af henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling, og desuden undersøges disse to parametres betydning for virksomhedernes samlede tilfredshed. Kun virksomheder, som har benyttet sig af kommunens sagsbehandling inden for de seneste fem år, indgår i analysen. 29

30 Der er flest virksomheder i kommunen som har haft sagsbehandlingskontakt med kommunen i forbindelse med jobformidling og sygedagpengesager På hvilke af følgende områder har virksomheden været i kontakt med Norddjurs Kommune inden for de seneste fem år? (Procent) Jobformidling (Jobcentrets formidling af arbejdskraft) 36% Sygedagpengesag 35% Byggesagsbehandling 25% Miljøsagsbehandling fx miljøgodkendelse 18% Ingen af ovenstående 29% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% n = 153 (mulighed for flere svar, hvorfor der summeres til mere end 100 %) 30

31 Indenfor jobcentrenes indsats halter tilfredsheden med det faglige del efter tilfredsheden med den servicemæssige del af sagsbehandlingen Tilfredshed med henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling på forskellige områder. (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Kommunens sagsbehandling på sygedagpengeområdet? (n=52) Kommunens byggesagsbehandling? (n=36) 3,4 3,4 Kommunens miljøsagsbehandling? (n=28) 3,6 3,7 Jobcentrenes indsats mht. jobformidling? (n=52-53) 3,6 3,8 n = Note: På spørgsmålet vedrørende kommunens sagsbehandling på sygedagpengeområdet er der ikke spurgt ind til den service- og faglige del, hvorfor gennemsnit også er identiske Meget Meget Den servicemæssige del Den faglige del utilfreds tilfreds 31

32 Både den service- og den faglige del af sagsbehandlingen har betydning for virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed Effekten af de to parametre på den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed (multivariat analyse) Den servicemæssige del af sagsbehandlingen Den faglige del af sagsbehandlingen 17,9 19,2 I figuren til venstre er betydningen af tilfredshed med henholdsvis den servicemæssige og den faglige del af sagsbehandlingen for virksomhedernes samlede tilfredshed undersøgt. Begge faktorer er målt vha. et indeks, der samler alle spørgsmål på tværs af sagsbehandlingsområder, som spørger til henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af sagsbehandlingen. Effekten af de to faktorer er herefter undersøgt kontrolleret for hinandens betydning vha. en multivariat regressionsanalyse. Formålet hermed er at opnå et estimat af hver enkelt faktors isolerede eller rene effekt på den samlede tilfredshed. Dog viser forrige side også, at der ikke er en stor forskel mellem den service- og faglige del af sagsbehandlingen, hvorfor det det ikke er muligt at sige at den servicemæssige påvirker mere end den faglige del. Ved hjælp af bivariate analyser er det dog undersøgt at både den faglige og den servicemæssige del har signifikant betydning for virksomhedernes samlede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. n =

33 5 VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG I dette afsnit præsenteres virksomhedernes egne forslag til, hvordan kommunens erhvervsvenlighed kan øges. De mange forslag er blevet placeret under forskellige kategorier, og der vises en række konkrete eksempler på kommentarerne fra de mest dominerende forslagskategorier. 33

34 De fleste virksomheder mener at Norddjurs kommune bør sikre en bedre infrastruktur samt en bedre og mere åben dialog med erhvervslivet Hvis du skulle pege på en ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, hvad ville du så pege på? Åbne svar kodet i kategorier. (Procent) Bedre infrastruktur (herunder vejnet) 29% Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet 22% Øget brug af private leverandører 16% Tiltrække flere borgere/forbedre områdets image 12% Sænke skatter og afgifter 8% Hurtigere sagsbehandling og mindre bureaukrati 7% Fremme iværksætteri og hjælpe virksomheder med opstart 4% Andet 4% n = 78 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 34

35 Bedre infrastruktur eksempler på åbne svar Ønskerne til infrastrukturen angår primært vejnettet, parkeringspladser og en bedre indretning af midtbyen. Nedenfor ses eksempler på de kommentarer, der er blevet kategoriseret under bedre infrastruktur Der skulle have være en motorvej for længe siden. Vejnettet skal forbedres. Lade være med at etablere to bycentrummer. Hold jer til et. Snerydning om vinteren. Bedre vedligeholdelse af vejene Forbedring af vejenes tilstand. Lav motortrafikvejen om til en rigtig motorvej ud til lufthavnen. Få etableret noget lignende den gamle færge. Udviklingen af erhvervs- og byområder. Bedre indretning af midtbyen så det gavner detailbutikkerne. Bedre veje, flere parkeringspladser Lad være med at nedlægge parkeringspladserne. 35

36 Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet eksempler på åbne svar Virksomhedernes ønsker til en bedre dialog mellem kommunen og erhvervslivet angår bl.a. en følelse af, at det er for besværligt at komme i kontakt med kommunen, at få den nødvendige information samt at få kommunen til at lytte til virksomhedernes ønsker og behov. Mere udadvendte. Følge med udviklingen og tage mere kontakt til virksomhederne Deltage noget mere. Kommunen skal deltage lidt mere i virksomhederne. Satse lidt mere på virksomhederne så det kan skabe arbejdspladser Skabe dialog. Hør hvad virksomhederne kan tilbyde Tag mere kontakt til erhvervslivet Bedre information og dialog. opsøg virksomhederne Mere konsensus mellem kommunen og erhvervslivet. Politikerne er meget lydhøre, men det bliver ikke rigtig til noget fx i forbindelse med omfartsvejen Mere aktive og give mere information til virksomhederne. Tag kontakt og tag ud og besøg virksomhederne. Samspil mellem kommunen og virksomhederne giver vækst 36

37 6 KOMMMUNESPECIFIKKE SPØRGSMÅL I dette afsnit præsenteres resultaterne af de spørgsmål som udelukkende omhandler forhold i Norddjurs Kommune. 37

38 Cirka tre ud af fire virksomheder kender Norddjurs.dk, hvoraf 42 % enten er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmesiden som kilde til information Hvor tilfreds er du alt i alt med Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen? n = % 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kender Norddjurs.dk Kender ikkenordjurs.dk Knap tre ud af fire virksomheder i Norddjurs Kommune kender til hjemmesiden Norddjurs.dk. Ud af de virksomheder som kender til hjemmesiden, er 42 % tilfredse eller meget tilfredse med hjemmesiden. Dette tal stiger til 57 %, hvis man fjerner dem der svarer ved ikke. Dette skyldes den forholdsvis store ved ikke-kategori. Nedenstående ses et udsnit af virksomhedernes forslag til hvordan Norddjurs.dk kan blive en bedre informationskanal: Ved ikke Meget tilfreds 5% 27% Erhvervsdelen skulle forbedres. Tilgængeligheden kunne også forbedres Den er ikke nem at navigere rundt på Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 4% 7% 20% 37% Synligheden på den. Forvirrende. Uoverskuelig. Mere brugervenlighed til pensionister. En forenkling af hjemmesiden ville hjælpe Langt mere hierarkisk opbygget, så det er nemmere at finde den person man søger n = 113 0% 10% 20% 30% 40% Samle alle udbuddene på et link så de ikke ligger spredt ud på hele siden 38

39 Størstedelen af virksomhederne mener ikke, at letbane-etableringen mellem Grenaa og Aarhus har betydning for deres virksomhed - heller ikke med endestation ved Grenaa Havn n = 153 Hvilken positiv betydning vil letbane-etableringen mellem Grenaa og Aarhus have for din virksomhed? Hvor stor betydning vil det have for din virksomhed, at letbanen fik endestation ved havnen i Grenaa ud over ved stationen i Grenaa? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 72% 85% Ingen betydning 9% 9% Begrænset betydning 2% 3% En vis betydning 7% 4% Stor betydning 6% 4% Ved ikke 72 % af virksomhederne angiver, at letbaneetableringen mellem Grenaa og Aarhus ingen (positiv) betydning vil have for deres virksomhed. 86 % af virksomhederne angiver ligeledes, at det ingen betydning har for deres virksomhed, hvis letbanen fik endestation ved havnen i Grenaa. 7 % af virksomhederne angiver, at letbaneetableringen vil have en stor betydning for deres virksomhed, mens 4 % angiver at det vil have stor betydning for deres virksomhed, hvis letbanen fik endestation ved Grenaa Havn. 9 % angiver at etableringen af letbanen vil have en begrænset betydning og 9 % angiver at den vil have en vis betydning for deres virksomhed. 39

40 Cirka halvdelen af virksomhederne har hørt om Havets Hus, hvoraf knap hver fjerde mener at initiativet vil have betydning for deres virksomhed Har du hørt om projektet Havets Hus i forbindelse med Kattegatcentret? n = % 52% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej/Ved ikke Knap halvdelen af virksomhederne i Norddjurs Kommune kender til projektet Havets Hus. Ud af de virksomheder som kender til projektet, mener knap hver fjerde, at initiativet vil have betydning for deres virksomhed. 72 % mener ikke at initiativet vil have betydning for deres virksomhed, mens 5 % svarer ved ikke. Er det et initiativ, som vil være af betydning for din virksomhed? 23% 72% 5% n = 73 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 40

41 Aarhus lufthavn angives som vigtig i forbindelse med kundebesøg og den indirekte påvirkning den har på virksomheden og området generelt. Er Aarhus Lufthavn vigtig for din virksomhed? Hvis ja, hvad er mulighederne og udfordringerne med Aarhus Lufthavn set i forhold til din virksomhed? (udvalgte citater) Attraktiv for borgere med lufthavn, hvilket vil skabe flere kunder i virksomheden Virksomheden er afhængig af forbindelser til København Lufthavnen har en god beliggenhed i forbindelse med forretningsrejser Er Aarhus Lufthavn vigtig for din virksomhed? Vigtig i forbindelse med transport af kunder og forretningsforbindelser Indirekte ja. Den udvikler området, som påvirker detailhandlen og dermed vores omsætning 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 71% Nej Ja Bruger personligt lufthavnen hver uge Den markerer at Djursland også er noget Flere af virksomhedens kunder kommer fra lufthavnen. Det tiltrækker desuden flere borgere 30% 20% 10% 0% n =153 29% Ja, benytter den som som kunde. Det giver ikke mening, at den skal flyttes Infrastrukturen til og fra lufthavnen kunne være bedre 41

42 Det er typisk på grund af virksomhedernes arbejde på Grenaa Havn, at den anses som vigtig for virksomheden Er Grenaa Havn vigtig for din virksomhed? Hvis ja, hvad er mulighederne og udfordringerne i samarbejdet med havnen? (udvalgte citater) Havnen bruges som leverandør Havnen tiltrækker kunder og turister Havnen er vigtig i forhold til transport Er Grenaa Havn vigtig for din virksomhed? Selve havnen er nok den største kunde den er altså økonomisk vigtig, også i forhold til medarbejdere. Virksomheden er beliggende på havnen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 79% Nej Ja Vi har mange kunder fra havnen Havnen er en kunde og det skaber desuden nogle gode arbejdspladser og udvikling i området 30% 20% 10% 0% 21% Vigtig, da den tiltrækker turister til området Havnen er vigtig i forbindelse med at virksomhedens kunder er placeret på havnen. n =153 42

43 EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: [email protected] W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: [email protected] W: AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM

ERHVERVSKLIMAMÅLING. Aarhus Kommune. Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling RAPPORT MAJ 2013

ERHVERVSKLIMAMÅLING. Aarhus Kommune. Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling RAPPORT MAJ 2013 ERHVERVSKLIMAMÅLING Aarhus Kommune Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling RAPPORT MAJ 2013 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 6 VIRKSOMHEDERNES

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE RAPPORT APRIL 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 EXECUTIVE SUMMARY Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 6 VURDERING AF KOMMUNENS SAGSBEHANDLING

Læs mere

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser Af Seniorchefkonsulent Annette Christensen [email protected] SEPTEMBER 2017 Trafikken bliver værre - det har konsekvenser Mere end hver tredje virksomhed har det seneste år måttet stoppe produktionen på grund

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, [email protected] Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017

Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Rapport RAMBØLL 19-12-2017 Indhold 3 Indledning Kort om undersøgelsen samt indledning 4 Overordnede konklusioner Udvikling siden 2013 og 2015, på tværs

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 21. november 2017. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med Håndværker- og industriforeningen

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG HJEMMEPLEJE 2019 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. BAGGRUND OG METODE..... 3 OPSUMMERING OG SAMMENLIGNING AF RESULTATER.... 8 SAMLET TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN.......

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed?

1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed? 1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed? 2. Hvor tilfreds er du med den kommunale indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling? - og hvor vigtigt er det for dig? - På miljøområdet?

Læs mere

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen DI Hovedstaden Møde med Borgmester Jesper Würtzen Ballerup Kommune 12. marts 2014 Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen Bestyrelsesmedlem for DI Hovedstaden Steen Nørby Nielsen, Divisionsdirektør i Siemens

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere