Køling. mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen. Hvad betyder den danske kølelovgivning. Usikkerhed om køling

Transkript

1 Tema: Lovgivning og standardisering Køling mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen Publ. 9.20, juli 2012 Usikkerhed om køling Baggrunden for denne artikel er den usikkerhed, som har præget ventilationsbranchen og dennes kunder vedrørende fremstilling, levering og installering af køleanlæg til ventilationsanlæg. Specielt har usikkerheden været stor ved importerede ventilationsaggregater med integrerede køleanlæg, da producenterne af disse aggregater ofte ikke bygger anlæggene iht. de danske regler, da disse ikke gælder i producenternes hjemland. Hvad betyder den danske kølelovgivning Den danske kølebranche har ligeledes ytret deres frustration over, at de skal overholde de danske regler, og samtidig ser ny installerede ventilationsaggregater med integrerede køleanlæg, som ikke overholder de danske regler. Idet der i sagens natur er en større fokus på deres branche omkring overholdelse af de danske særregler, ser kølebranchen ovenstående som konkurrence forvridning. I ventilationsbranchen bidrager de ulovlige køleanlæg i høj grad til konkurrence forvridning, da den producent/leverandør, som overholder lovgivningen ofte bliver fravalgt i licitationer på grund af højere aggregatpriser, som et lovligt køleanlæg medfører. Køleanlægget må maximalt indeholde 10 kg og dette sætter naturligvis en grænse for hvor stor en køleydelse sådanne anlæg kan have. Typisk vil max køleydelsen på et 10 kg anlæg ligge på ca kw ved en ventilationsluftmængde på ca m3/h. Baggrunden for denne danske særlovgivning inden for de europæiske F gas direktiver (direktiver som skal mindske drivhusgassernes skadelige virkning på den globale opvarmning) skal nok findes i, at Danmark ønskede at fremstå som et land i front, når det drejer som at mindske udslippet af drivhusgasser. Det er helt klart, at når man begrænser mængden af brugen af HFC, begrænser man også det udslip, som kan finde sted, såfremt køleanlægget bliver utæt. For at kunne katalogisere de forskellige drivhusgasser, som HFC kølemidlerne tilhører, har man indført en såkaldt GWP faktor. (Global warming potential) Denne faktor er et udtryk for hvor stor en skadelig virkning den pågældende drivhusgas har på den globale opvarmning, over en periode på 100 år, set i forhold til CO2, som har faktoren 1. Så godt som alle køleanlæg placeret i ventilationsaggregater anvender af HFC kølemidler, og netop disse kølemidler er omfattet af den danske lovgivning, som på dette område afviger væsentligt fra resten af Europa, og for så vidt også resten af verden. De mest anvendte HFC kølemidler for komfortkøling, ligger med en GWP faktor mellem og Dvs. 1 kg HFC kølemiddel svarer mellem kg til kg CO2 over en periode på 100 år. I 2007 fik Danmark indført en særlov som begrænser størrelsen på køleanlæg, der anvender HFC som kølemiddel.

2 Betydningen af lovgivningen i praksis 10 kg reglen Det er tilladt at indbygge flere adskilte kølekredse i et ventilationsaggregat, da dette i princippet kan betjene samme kølested. Dog skal kølekredsene være fuldstændig adskilte, dvs. at hver kølekreds skal bestå af sin egen fordamper, kondensator, kompressor m.v. Det er altså ikke tilladt at anvende sektionsdelte (flettede) fordampere og kondensatorer. Det er ligeledes tilladt at forbinde en fabriksmonteret condensing unit med en fabriksmonteret fordamper/kondensator ( fancoil ) på anvendelsesstedet. Fig.1. Korrekt udførelse af køleanlæg i ventilationsaggregater med større HFC kølemiddelfylding end 10 kg Fig.2. Ulovlig udførelse af køleanlæg i ventilationsaggregater med samlet større HFC kølemiddelfyldning end 10 kg. Eks. 8 kg i kreds 1 og 4,5 kg i kreds 2 = Ulovlig i Danmark. Mange importerede ventilationsanlæg med køleanlæg anvender desværre flere kredse med sektionsdelte (flettede) flader. Men hvis summen af alle kredsenes fyldning er over 10 kg, er disse anlæg altså ikke lovlige i Danmark. 50 kg reglen Såfremt køleanlægget til ventilationsaggregatet udføres som en varme pumpe, er der i branchen en udbredt holdning til at så må HFC kølemiddelfyldningen øges til 50 kg. Dette er ifølge miljøstyrelsen ikke korrekt, idet denne regel kun finder anvendelse, såfremt varmepumpen anvendes til udnyttelse af procesoverskudsvarme, som ikke kan genvindes med passiv varmegenvindig. Her skal man yderligere huske på, at forbruget af elektricitet til drift af varmepumpen i sådanne systemer er omfattet af 11, stk. 3 i lov om afgift af elektricitet. Hvilket betyder at der skal betales afgift af forbruget af elektricitet til varmepumpen. Det vil derfor aldrig være tilladt, at varmpumper til ventilationsaggregater for komfort ventilation, kan have en HFC fyldning på op til 50 kg, men skal holdes under 10 kg. Af BR10 punkt 8.3 stk. 6 fremgår det, at ventilationsaggregater skal udføres med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 70 %, samt at varmegenvinderen kan kombineres med en varmepumpe til varmegenvinding. Varmepumpen skal have en COP på min. 3,6 i opvarmningstilstand (Heating mode). COP ved opvarmning (heating mode) skal dokumenteres i henhold til DS/EN Ovenstående kan give anledning til nogle fortolkninger som måske strider imod standardernes og direktivernes målsætning, da standarden er lavet til varmepumper der bruger udeluft som varmekilde.

3 Indbygget varmepumpe 1) Man kan ikke definere en varmepumpes temperaturvirkningsgrad under samme forudsætninger som en passiv varmegenvinder/rotorveksler. Det vil derfor være umuligt at bestemme varmepumpens andel af kravet til min. 70 % temperaturvirkningsgrad, hvis man tager udgangspunkt i, at summen af de to systemer skal være min 70 %. Omvendt vil varmepumpen integreret i ventilationsaggregatet opnå en meget dårlig COP, såfremt den kombineres med en passiv varmegenvinder med en temperaturvirkningsgrad på 70 % og derover. Hvorfor man i det hele taget nøje bør vurdere om man overhovedet skal integrere varmepumper i ventilationsaggregater med passive varmegenvindere, som har en høj temperaturvirkningsgrad, såfremt man tager udgangspunkt i at reducere energiforbruget mest muligt. 2) Kravet til en COP på min. 3,6 i henhold til DS/EN 14511, afspejler ikke de normale drift forhold i et ventilationsaggregat med passive/roterende genvindere. Se fig.3 og tabel 1 og 2. Tabel 1: Uddrag fra Tabel 3 - Air to air heat pumps - Heating mode. DS/EN Køleflade (t1) Køleflade (t1) Varmeflade (t2) Varmeflade (t2) Standard afprøvnings forhold Tilgangs temp. tør Tilgangs temp. våd Tilgangs temp. tør Tilgangs temp. våd Exhaust air/outdoor air 20 C 12 C 7 C 6 C Fig. 3.

4 Tabel 2: Typisk vintertemperatur set (temperaturvirkningsgrad beregnet ved viste driftforhold) Varmegenvinder Udeluft Fraluft t1 tør t2 tør Temperaturvirkningsgrad Heat pipe -12 C 22 C 11 C -0,3 C Ca. 36 % Roterende veksler -12 C 22 C -3,7 C 13 C Ca. 77 % Som det fremgår af tabel 2 giver DS/EN mest mening, såfremt ventilationsaggregatet ikke er forsynet med varmegenvinder. Såfremt varmegenvinderen har en høj temperatur virkningsgrad, afspejler konditioner for test af COP i DS/EN ikke de reelle drift forhold for varmepumpen. DS/EN er meget mere relevant så længe varmepumpen ikke er integreret i ventilationsaggregatet. Der foreligger et nyt forslag til standarder for test af køleanlæg og varmepumper; DSF/FprEN hvor energieffektiviteten blandt andet bestemmes ud fra køle/varmebehov som er sæsonkorrigeret. En varmepumpe alene kan altså ikke opfylde BR10 s krav til 70 % varmegenvinding. Og en varmepumpe i kombination med en passiv varmegenvinder/rotorveksler kan altså heller ikke opfylde BR10 s krav til COP 3,6, grundet at varmepumpens drift forhold i ventilationsaggregatet slet ikke kan sammenlignes med testforholdende i DS/EN Men idet teststandarden for varmepumper er udformet således, at de testes uden være i kombination med en passiv varmegenvinding, kan producenterne sælge deres produkter som værende lovlige Selvom deres energidata ikke afspejler deres reelle energiforbrug. Udover et væsentligt øget energiforbrug, risikere man også, at produkterne ikke kan leverer den ønskede kapacitet under de danske vinterforhold. Idriftsætning af køleanlæg: FAKTABOKS I henhold til kølebekendtgørelsen AT100 bekendtgørelsen af 31/01/07 bilag 7 skal: idriftsætning årligt eftersyn af anlæg med en fyldning større end 2,5 kg kølemiddel reparation vedligeholdelse samt nedlukning (herunder tømning af anlæg) foretages af en certificeret kølemontør fra et ISO 9001 certificeret kølefirma. Dette betyder, at det påhviler producenten/importøren af ventilationsaggregater med indbygget køleanlæg, at gøre ventilationsentreprenøren eller ejeren af anlægget bekendt med ovenstående regler. Ventilationsentreprenøren skal så efterfølgende ordre et ISO 9001 certificeret kølefirma til opstart, funktionskontrol og indrapportering. Såfremt kontrollen påviser mangler eller afvigelser i.h.t den danske lovgivning vedr. køleanlæg (f.eks. den i denne artikel nævnte 10kg regel ) skal kontrollerende firma straks underrette sin kontraktgiver, ventilationsentreprenør, eller ejeren af anlægget om de fundne mangler/ulovligheder. Såfremt dette undlades er det kontrollerede firma som er/bliver ansvarlig for anlæggets mangler/ulovligheder. Entreprenøren som har ansvaret for opstart af anlægget skal endvidere, gøre ejer af anlægget opmærksom på, at det påhviler denne at overholde kølebekendtgørelsen, hvilket bl.a. omfatter et årligt krævet serviceeftersyn på køleanlæg med fylding over 2,5 kg. Dette serviceeftersyn må kun udføres af et ISO 9001 certificeret kølefirma. Dette skal altså fremgå klart af deres driftsinstruktion som skal udleveres ved afleveringen af anlægget. Servicefirmaer som udfører kontraktservice på ventilationsanlæg med integrerede køleanlæg, skal altså også have denne del med i deres arbejde, da de ellers ikke holder lovgivningens minimumskrav. (Anlæg med fyldninger på 1,0-2,5 kg er også underlagt regler om årligt eftersyn, men denne service kan udføres af en certificeret kølemontør, men uden krav til firma-certificering). Ventilationsfirmaer (såfremt de ikke er et ISO 9001 certificeret kølefirma) må altså ikke foretage opstartskontrol af et fix og færdigt leveret ventilations anlæg med indbygget køling. Efter transport og opsætning af anlæg, skal der udføres en opstillings- og funktionskontrol og herunder en tæthedskontrol af et ISO 9001 certificeret kølefirma.

5 Kølemiddelafgift i Danmark Producenten eller importøren af ventilationsaggregater med på bygget/medleveret køleanlæg skal betale kølemiddelafgift til statskassen (Told og Skat). Dette forhold har de fleste leverandører som importer ventilationsanlæg med et indbygget køleanlæg som er præfyldt nok til dato bare glemt Og hermed, vil importøren have snydt statskassen op til kr. pr. anlæg En besparelse som giver anledning til en konkurrence-forvridning i forhold til de producenter som reelt holder reglerne. Overfor Told og Skat er det således smugler varer som der handles videre med. Når man køber et køleanlæg med præfyldning fra en køle-grossist, fremgår den betalte statsafgift da også af deres faktura til kunden, så man ikke er i tvivl om denne er betalt. En procedure som ventilationsbranchen måske også skulle indføre. FAKTABOKS Told og Skat bekendtgørelser af lov om afgift af HFC og visse industrielle drivhusgasser: Kapitel 2: afgift af hydrofluorkarboner, perfluorkarboner og svovlhexafluorid. 3a: Den der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager følgende kemiske stoffer, skal betale afgift til statskassen. 1) Hydrofluorkarboner (HFC er) 2) Perfluorkarboner (PFC er) 3) Svovlhexafluorid (SF6) Stk.2: afgiften skal også betales af de i stk.1 nævnte stoffer, når de findes i blandinger med andre stoffer. Transport af køleanlæg med påfyldt kølemiddel I 2009 kom der en række ændringer, som berører personer som transporterer kølemidler. Kølemidler er ifølge internationale regler farligt gods, uanset hvor og hvordan det transporteres. Grænserne for hvornår en transport skal opfylde ADR konvektionen om fragt af farlige stoffer afhænger af hvilke gasser der er tale om. HFC fyldninger i køleanlæg, er grænsen relativ høj og det er altså kun transporter med adskillige anlæg på samme transport, som skal foretages som en specieltransport med fragtmænd, som er godkendt til transport af farligt gods. De nye syntetiske kølemidler HFO er: I forbindelse med de globale krav til at reducere brugen af drivhusgasser, har producenterne af syntetiske kølemidler forsket intensivt i at udvikle nye typer kølemidler, som modsvarer de gunstige køletekniske specifikationer som de nuværende HFC kølemidler har. Denne forskning har frembragt kølemidlet HFO-1234yf, som stort set modsvarer R134a, men i modsætning til R134a har en lav GWP faktor på 4.( GWP R134a = 1300). Der er yderligere HFO kølemidler på vej som modsvarer R407c etc. Fremkomsten af disse nye typer kølemidler med lavere GWP faktorer, har ifølge Miljøstyrelsen ikke ændret på, at kravet til en max kølemiddel fyldning på 10 kg p.t. også er gældende for disse kølemidler.

6 Køling mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen Opsummering Det er vort håb, at vi med denne artikel har skabt mere klarhed over F-gas direktivets betydning, samt hvad de danske særregler omkring HFC kølemidler betyder for fremstilling og levering af ventilationsanlæg med køleanlæg, til brug i Danmark. Samtidig håber vi at bidrage til lige konkurrence mellem de forskellige producenter konkurrence er sundt, men det skal være på lige vilkår! Men samtidig må man erkende, at langt de fleste ventilationsanlæg med indbygget køleanlæg er opstillet ulovligt i Danmark. Hvilket rejser en lang række nye spørgsmål til eftertanke. INFORMATIONS BOKS Yderligere oplysninger kan i øvrigt findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: Sådan finder du information om kølemidler: Forside>Virksomhed & Myndighed>Kemikalier>Fokus på særlige produkter>kølemidler Spørgsmålet er så, hvem har ansvaret Producenterne/importørerne, rådgiveren, installatøren eller bygningsejeren? Hvad gør man hvis man har fået leveret et ulovligt anlæg? Kan et ulovligt anlæg serviceres lovligt? SaKan et ulovligt anlæg serviceres lovligt? Denne artikel er publiceret af: EXHAUSTO Institute Odensevej 76 DK-5550 Langeskov Forfatter Ole R. Hansen Produktchef for køleanlæg EXHAUSTO A/S Forfatter Brian Schiøtt Teknisk chef GK Danmark A/S EXHAUSTO A/S Odensevej 76 DK-5550 Langeskov Tel Fax salgdk@exhausto.dk